Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2000

KEN nr 11602 af 01/11/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet3. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

68/2000

[K] og [N] har ved advokat Henrik Karl Nielsen klaget

til Pressenævnet over nogle udsendelser bragt i TV 2 den 26. 27. og 28

marts 2000, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en udsendelse bragt den 26. marts 2000 på TV 2

fremgår bl.a. at:

Speak:

"Om et øjeblik afdækker vi

historien om den danske spion [K].

[K] træffer jeg ham?

Speak:

Først skal det handle om en dansk spion.

I de næste 18 minutter er Dags Dato i stand til at bringe en meget

minutiøs afdækning af det arbejde, som en dansker udførte

for den tidligere østtyske efterretningstjeneste Stasi. Agenten hedder

Han arbejdede for Stasi gennem otte år. Vi har gennemgået

alle hans næsten 900 sagsakter i Stasi's arkiver. Vi har talt med de

mennesker, han arbejdede sammen med, og med dem han sladrede om, og så

har vi fundet ud af, hvorfor [K] gjorde, hvad han gjorde.

Her optrevler Morten Hansted og Niels Klit historien

om spionen fra Christianshavn.

Her på Christianshavn i København bor en

dansker, der i otte år samarbejdede med den østtyske

efterretningstjeneste Stasi.

Ja, goddag, det er Niels Klit fra TV 2. [K],

træffer jeg ham?

Stemme i dørtelefon:

Nej han er ikke hjemme

lige nu.

Læs alt

Speak:

Hvornår har I ham tilbage, ved du

det?

Stemme i dørtelefon:

Prrryh!

Speak:

I byen Rostock opsøgte vi hans

tidligere Stasi kontakter.

Klaus Bohnhoff, tidl. major Stasi:

Uden

kamera.

Speak:

Den danske Stasi agent hedder [K]. Hans

østtyske føringsofficerer, dem der havde den personlige kontakt

med danskeren, gav ham dæknavnene " Apollo" og " Hamster".

Hvad kan De huske om " Hamster"?

K.B.:

Han var en klovn.

Speak:

Hvorfor?

K.B.:

Han var indblandet i tyveri, cigaret- og

spiritussmugling.

Speak:

I Stasi's tidligere afdeling i Rostock

ligger der i dag 883 sider, som beskriver den danske agents arbejde.

Når vi er i stand til at beskrive [K] indsats i detaljer, skyldes det

en tilfældighed. Vi skal tilbage til det historiske år 1989.

Stasi hovedkvarteret i Berlin bliver stormet af vrede demonstranter efter

murens fald. Men forinden når Stasi ansatte at destruere millioner af

dokumenter. Her i Rostock lykkedes det dog byens borgere at redde den lokale

Stasi afdelings papirer fra ødelæggelse. Den statslige Gauck

myndighed administrerer nu arkivet deriblandt de oprindelige arkivposer om

Klaus Költzsch, arkivbestyrer,

Gauck-arkiverne:

Der er altid tre mapper. Her er den personlige journal,

- det er arbejdsjournalen, - og her ligger kvitteringer for det, man har

fået af penge og gaver.

Speak:

Stasi papirerne beskriver danskerens

hemmelige aktiviteter, alt fra overvågning af danske

grænseovergange, infiltration af den polske

solidaritetsbevægelse, oplysninger om det konservative folkeparti samt

det alvorligste, hjælp til at afsløre en organisation der hjalp

DDR-borgere med at flygte til vesten.

Christoph Kleemann, direktør

Gauck-arkiverne:

Han var en uofficiel medarbejder, som man gav et vist

ansvar. Han arbejder der, nu sender vi ham derhen og det skal han klare. Og

det gør Stasi med folk, der er godkendt.

Speak:

[K] er i dag 55 år. Han er 37, da han

i 1981 bliver hvervet af Stasi. På det tidspunkt bor han i

rækkehus her i Ishøj ved København sammen med sin polske

kone. Forbindelsen til Polen bliver afgørende for hans senere

virksomhed for Stasi. [K] er arbejdsløs, men ifølge Stasi

dokumenterne driver han omfattende smugleri af cigaretter over

grænserne mellem Polen, DDR og Danmark. I Danmark er han en af

politiets gamle kendinge. I 1984 dømmes han i tre smuglersager. Og

så sent som sidste år sigtes han på ny i en smuglersag.

Begyndelsen på otte års pendulfart over

Østersøen mellem Danmark og den østtyske

efterretningstjenestes afdeling i Rostock begynder på denne måde.

Ifølge dette dokument standses han den 4. juli 1981 af de

østtyske toldere. I et speciel svejset rum i bilen finder tolderne 209

kartoner cigaretter. For at undgå straf og for at få lov til at

fortsætte sit smugleri tilbyder [K] at skaffe oplysninger til Stasi.

Hans løfte fra den gang ligger stadig i arkiverne.

"Jeg forpligter mig til på frivillig basis, at

understøtte de statslige organer i DDR ved at give informationer om

smuglere og menneskehandlere jeg møder. Ved overtrædelse af

denne erklæring kan jeg straffes ifølge østtysk

lovgivning og miste min indrejsetilladelse. Underskrevet [K]".

Den Stasi-officer, der var øverst ansvarlig for

hvervningen af [K], driver i dag et trykkeri i den nordtyske by Rostock. Han

ønsker ikke at komme i tv, men vi lader kameraet køre for at

skaffe dokumentation for danskerens hemmelige aktiviteter.

Hvordan kunne Stasi samarbejde med en røver?

K.B.:

Fordi han kunne give os oplysninger om en

grænseovergang.

Speak:

Mange får hjælp fra

flugtorganisationer i vesten, som yder et livsfarligt stykke arbejde. En af

flugtorganisationerne hedder Ost-Vest Transfer. Navnet betyder øst

vest overførsel. Og det er den, som [K] i starten af 1980'erne

sættes til at optrevle.

Speak:

Også Stasi's topledelse i

Østberlin er opmærksom på Ost-Vest Transfers store

hvervekampagne. Derfor begynder man at se sig om efter en agent, der på

vestlig grund kan være med til at optrevle organisationen. Valget

falder på danskeren [K], fordi hans polske kone har en datter, som er

blevet tilbage i Polen. At få datteren smuglet ud er [K]'s påskud

for at søge kontakt med Ost-Vest Transfer. Målet er imidlertid

at afsløre karakteren af organisationen, dens planer og metoder,

såvel som personkredsen, der står bag.

Og De havde slet ikke mistanke om, at han kunne være

agent?

Dieter Siebert, tidl. aktiv Ost-West Transfer:

Nej, hvorfor?

Speak:

I slutningen af marts 1983 dumper dette brev

ind hos Ost-Vest Transfer. Her beder [K] om et personligt møde.

Mødet finder sted her i Dieter Siebers hus Nordstrasse 4 i Vissen.

Ifølge de meget detaljerede STASI papirer ankommer [K] i en Ford

Sierra.

D.S.:

Ja, det var en Ford Sierra, den kan jeg godt

huske.

Speak:

Siger altså en af de personer

som deltog i mødet. Seks dage efter når informationerne frem til

Rostock, da [K] mødes med sine føringsofficerer. I en ti sider

lang rapport beskriver han de to mænd, han har været til

møde med. Vægt, højde, alder, hårfarve, frisure,

næse, skæg, specielle kendetegn, dialekt, sprog,

påklædning. [K] giver desuden Stasi en grundplan af huset, og

adressen hvor mødet fandt sted. I rapporten indgår også en

nøje beskrivelse af, hvordan Ost-Vest transfer vil smugle [K]'s Polske

steddatter ud.

Speak:

5. maj mødes [K] igen med folkene bag

Ost-Vest Transfer. Denne gang på en motorvejsrasteplads øst for

Hannover. Påskuddet er at aftale detaljerne ved udsmuglingen af den

polske steddatter. Papirerne fortæller os, at Stasi igen får

nøje besked. Ifølge dette dokument, som skrives 12 dage senere,

fortæller [K], at Ost-Vest Transfer planlægger 22 nye

udsmuglinger. I Stasi's fotoalbum udpeger den danske spion nu med stor

sandsynlighed to af folkene bag Ost-Vest Transfer.

C.K.:

Senest i den situation må

kontaktpersonen have vidst, hvad han bliver brugt til.

Speak:

Hvorfor?

C.K.:

Når der kræves, at man

identificerer nogen, så ved man, at nogen vil bruge de oplysninger til

noget.

Speak:

For [K] er fordelen ved at arbejde for Stasi

kontant. Ifølge dokumenterne får han udbetalt over 33.000 D-mark

for sine tjenester. Hvor stor en del, der dækker udlæg, og hvor

meget, der er ren belønning, er umuligt at se. Men pengene kommer

også fra en helt anden kant. Folkene bag Ost-Vest Transfer er nemlig

ikke de rene idealister, der ønsker at hjælpe andre. De er

også dybt kriminelle.

Dirk Sälzer, tidl. aktiv, Ost-West Transfer:

Jeg har begået bedrageri. Jeg har bedraget banker, virksomheder,

tekstilfabrikker og bilforhandlere. Jeg har fået varer, som jeg ikke

har betalt.

Speak:

Ligesom [K] er folkene bag Ost-Vest Transfer

involveret i smugling.

D.S.:

F.eks. smugling af cigaretter og tekstiler.

Alt hvad der gav penge.

Speak:

Ifølge Stasi's papirer enes Ost-Vest

Transfer og danskeren om at samarbejde om udsmugling af cigaretter fra Polen

og Østtyskland. [K] kan uhindret smugle cigaretter gennem DDR,

Ost-Vest Transfer kan afsætte dem. Pengene til at indkøbe

cigaretterne hjælper Stasi med at skaffe.

"P.g.a. sin finansielle situation får "Hamster" for

at kunne realisere sin opgave, indkøbe cigaretter, som skal overgives

til Ost-Vest Transfer, et bidrag på 3000 D-mark mod kvittering".

Hertil siger [K]'s tidligere Stasi kontakt:

Har De hjulpet [K] med at smugle cigaretter?

K.B.:

Ja og nej.

Speak:

Hvad skal det sige?

K.B.:

Vi har undladt at fange ham.

Speak:

Var det helt normalt?

K.B.:

Hvad er normalt, og hvad er ikke normalt?

Hvad ville De gøre med en røver?

Speak:

I løbet af fem måneder tager

mere end 13 gange kontakt til Ost-Vest Transfer. Enten via møder,

telefonsamtaler eller brevvekslinger. I juli 1983 gør Stasi status:

"Agenten har væsentlig andel i opklaring af karakteren og personerne

bag organisationen. Det er centralt fastslået at organisationen skal

ødelægges".

I dag ved ingen dog med sikkerhed, om [K]'s

agentvirksomhed bragte folk i fængsel. I efteråret 1983 beslutter

Ost-Vest Transfer nemlig, at nedlægge sig selv. Årsagen er, at en

flygtning omkommer under et flugtforsøg i Tjekkoslovakiet. Den

beslutning redder sandsynligvis Dieter Siebert og andre fra Ost-Vest

Transfer fra at havne i et østtysk fængsel.

D.S.:

Så sagde vi stop. Det kan ikke betale

sig med alt det besvær. Og så udsætter man hver gang de

mennesker, der medvirker for fare. Og det for få penge.

Speak:

Men sagen er ikke slut, selvom den har

ligget i dvale i 17 år i Stasi's arkiver. For få dage siden

modtog det danske politi de mange hundrede sider om den danske agent fra

Gauck-myndigheden i Berlin. Ingen i politiet ønsker dog at kommentere

sagen overfor TV 2. TV 2 har desuden flere gange forsøgt at få

en kommentar fra [K]. Men uden resultat. I dette brev skriver hans advokat:

"Jeg går ud fra, at I omgående ophører med at rette

henvendelse til min klient, idet min klient som han selv har meddelt, ikke

ønsker denne form for henvendelser". Mens politiet arbejder på

at opklare sagen, slås dens hovedpersoner hver med deres problemer.

Siebert forsøger i dag at drive et mindre transportfirma i hjembyen

Vissen. Sälzer blev i 1991 dømt til fængsel på

livstid for at have myrdet to personer i sin kriminelle omgangskreds. Og [K]

er i dag sigtet som bagmand i en ny stor smuglersag, der involverer over en

million indsmuglede cigaretter.

I de kommende dage bringer TV 2 nyhederne flere

afsløringer om [K]. Vi fortæller bl.a., hvordan han kortlagde

danske grænseovergange, og hvordan han rapporterede om den polske

frihedsbevægelse Solidaritet."

Af en udsendelse bragt den 27. marts 2000 på TV 2

fremgår at:

Speak:

"Politiet går nu ind i sagen om en

55-årig dansker, der i årevis var agent for Stasi, som nyhederne

afslørede i aftes. Sagen har rystet de mennesker, det gik ud over

blandt andre medlemmer af Det Konservative Folkeparti og herboende

polakker.

Krzysztof Lubowiecki er tidligere leder af den polske

solidaritetsbevægelse i Danmark. Han er rystet over afsløringer

af, at en 55-årig dansker i 80'erne leverede følsomme

oplysninger om afdelingens kontakter i Polen.

Hvordan har du det, når du ser sådan et

billede af ham i dag?

Krzysztof Lubowiecki, tidl. leder, Støt

Solidaritet:

Tjah altså, - ad helvede til.

Speak:

Som vi fortalte i går var den

smuglerdømte [K] agent for Stasi fra 1981 1989. Bl.a. infiltrerede han

en organisation, som hjalp DDR borgere med at flygte til vesten. Men i 1983

fik [K] under dæknavnet " Apollo" også til opgave at

overvåge Solidaritet i Danmark.

Christoph Kleemann, Leder tidl. STASI-arkiver i

Rostock:

Jeg formoder, at han frem for alt var vigtig som

hovedinformanten. At han gav Stasi de vigtige informationer om

støttekomiteen: Hvad der foregik, hvilke kontakter er der fra

komitéen via DDR til Polen eller via Polen til DDR?

Speak:

[K], der dengang var polsk gift, og som

ifølge Stasi papirerne rejste meget i Polen på smuglertogter,

meldte sig som frivillig kurér. Gennem sit arbejde for Solidaritet

lykkedes det ham bl.a. at skaffe navne på modtagere af illegal

litteratur i Polen, hvor bevægelsen dengang var forbudt.

K. L.:

I bedste tilfælde for dem fik de

ubehagelige forhør, huset blev vendt om, og de fik også nogle

trusler, altså det er i bedste tilfælde. I værste

tilfælde kunne de også risikere at sidde et par uger i

spjældet.

Speak:

Men også Det Konservative Folkepartis

afdeling i Ishøj blev overvåget af danskeren. Her blev [K]

medlem i 82, hvorefter han sendte bl.a. foreningens medlemslister til Stasi i

Rostock.

Per Stig Møller, udenrigsordfører,

kons.:

Ja, det bør få de konsekvenser, at det

selvfølgelig forfølges fra politiets side med den sigtedes

rettigheder naturligvis. Så man får optrevlet, hvor meget der

egentlig foregik i Danmark, fordi der kan også komme en dag, hvor vi

har godt af at lære, af det der er sket. Og at man også

forstår, at selv om der ikke er krig, så kan der godt forberedes

en krig, og det må man ikke medvirke til.

Speak:

I dag oplyste Københavns Politi

så, at sagen nu vil blive undersøgt.

Bitte Dyrberg, konst. vicepol. dir.:

Vi har

modtaget en sag og nogen dokumenter, som vi nu skal gennemgå.

Speak:

Men I er altså ikke kommet ret langt

endnu eller hvad?

B. D.:

Nej, vi modtog dem torsdag eftermiddag,

tror jeg, så vi har ikke haft lejlighed til at se på ret meget

endnu.

Speak:

Politiet forventes inden en uge at

afgøre, om danskeren skal sigtes."

Af en udsendelse bragt den 28. marts 2000 på TV 2

fremgår bl.a. at:

Speak:

"Danske Stasi agenter hjalp den

østtyske efterretningstjeneste til en systematisk kortlægning af

de danske grænsehavne. Det tidligere kommuniststyre skulle bruge

oplysningerne dels til et eventuelt angreb på Danmark under en krig,

dels til nemmere at få spioner ind i landet. Båndoptagelser og

dokumenter i Stasi arkiverne viser, at mindst tre navngivne danskere deltog i

arbejdet.

Speak:

Den anden dansker er [K], som vi har omtalt i

nyhederne de seneste dage. Den tredje er ifølge Stasi dokumenterne

toldbetjent [B], der selv var ansat her på Gedser Havn. Ifølge

Stasi arkiverne har de udleveret tegninger af danske grænsehavne og

kortlagt toldvæsenets rutiner ned til mindste detalje. Materialet

omfatter tilsammen op mod 2000 sider.

Torben Jessen, Politimester Nykøbing Falster:

Vi skal have oversat de her mange hundrede sider, vurderet indholdet,

fundet ud af, om der er nogle huller, der skal lukkes. Der kan være

nogle sagsoplysninger, vi skal have skaffet hjem. Så skal der foretages

nogen afhøringer.

Speak:

Oplysningerne har de tre danskere

ifølge Stasi indsamlet i perioden fra 1981 og helt frem til murens

fald i 1989. Dette Stasi dokument viser, hvad danskerne skulle gå

efter. Havnenes indretning, toldernes bevæbning, bemanding på

nat- og daghold, bemanding på søn- og helligdage.

Speak:

I Stasi's arkiver ligger i alt 883 sider med

oplysninger fra [K]. [A] tegner sig for 382 sider og [B]'s navn står

på 575 dokumenter. Fra Stasi's arkiver har TV 2 også fået

udleveret båndoptagelser fra en samtale fra 1989, hvor Stasi hverver

den ene af danskerne, tolderen [B].

Speak:

Toldbetjent [B] er i dag som den eneste af de

tre sigtet for spionage. [K]'s sag efterforskes i øjeblikket af

politiet, det samme gælder sagen mod [A].

Og politiet regner med at have gennemgået materialet

her i løbet af en uge."

Klageren har anført, at indklagede i alle tre

nyhedsindslag har omtalt klageren ved hans fulde navn og i samme forbindelse

fremsat en række groft injurierende og bagvaskende beskyldninger mod

ham, hvilket er i strid med god presseskik.

Klageren har endvidere anført, at det i udsendelsen

påstås, at han har overtrådt straffeloven ved at

udføre spionage mod Danmark til fordel for DDR, samt at han skulle

have begået røveri, tyveri og foretaget spiritussmugling. Disse

oplysninger er imidlertid forkerte og løgnagtige, idet han aldrig har

været afhørt, sigtet eller dømt for disse forbrydelser.

Den person, som i udsendelserne påstår at have været

klagerens føringsofficer, er ham aldeles ukendt, ligesom klageren

intet kendskab har til dæknavnet " Hamster" eller til, at han skulle

have samarbejdet med Stasi. Det fremgår da heller ikke af den

"samarbejdserklæring", som fremlægges som dokumentation i

udsendelsen den 26. marts 2000, at han har indledt samarbejde med Stasi.

Klageren har derimod fuldt lovligt samarbejdet med østtyske

politimyndigheder med det formål at efterforske og forhindre

narkotikaforbrydelser knyttet til transittrafikken gennem DDR. Da der er tale

om skadelige, krænkende og agtelsesforringende oplysninger, skulle

disse have været søgt efterprøvet først og

fremmest ved forelæggelse for klageren, hvilket ikke er sket eller

reelt forsøgt, hvorved god presseskik er tilsidesat.

Klageren har tillige anført, at der er tale om

forkerte oplysninger, når det i udsendelsen den 26. marts 2000 oplyses,

at han i 1984 blev dømt i tre smuglersager. Oplysningerne bringes

endvidere uden fremlæggelse af dokumentation for oplysningernes

rigtighed. Da der er tale om oplysninger, som kan være skadelige,

krænkende eller virke agtelsesforringende, skulle de have været

efterprøvet i særlig grad inden de blev bragt først og

fremmest ved forelæggelse for klageren. Da indklagede ikke har gjort

dette, er god presseskik tilsidesat, ligesom det er i strid med god

presseskik at omtale 16 år gamle domme.

Klageren har herudover anført, at udtalelserne "i

Danmark er han en af politiets gamle kendinge", " og så sent som

sidste år sigtes han på ny i en smuglersag", og "[K] er i dag

sigtet som bagmand i en stor smuglersag, der involverer over 1 million

indsmuglede cigaretter" er bragt uden angivelse af kilde. Klageren blev

fremstillet i grundlovsforhør den 8. juni 1999, og retten afsagde i

den forbindelse kendelse om, at sagen skulle behandles for lukkede

døre. Da klageren ikke selv har udtalt sig om sagen til pressen,

må oplysningerne stamme fra anklagemyndigheden, hvilket i givet fald

indebærer en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152c. Ved at

viderebringe disse oplysninger uden at efterprøve dem ved

forelæggelse for klageren sammen med klagerens navn og uden at oplyse,

hvordan klageren har forholdt sig til sigtelserne, har indklagede groft

tilsidesat god presseskik. Klageren har således erklæret sig

ikke-skyldig i sigtelsen, og klageren er efter 10 måneder endnu ikke

anklaget i sagen.

Klageren har endvidere anført, at indklagede ved

sin henvendelse på klagerens bopæl den 5. januar 2000

tilsidesatte både straffeloven og reglerne om god presseskik.

Indklagede skaffede sig således adgang til et ikke frit

tilgængeligt sted, hvor man stod parat med skudklart kamera på

trappeafsatsen på tredje sal, hvorefter man ringede på

entrédøren, hvorved klagerens datter, der var alene hjemme,

blev meget skræmt.

Klageren har herudover anført, at det er en

krænkelse af klagerens privatliv samt i strid med god presseskik og

straffeloven, når indklagede i udsendelsen den 27. marts 2000 oplyser,

at klageren i 1982 blev medlem af Det Konservative Folkeparti.

Klageren har tillige anført, at der i alle tre

udsendelser gengives personfotografier af klageren, som er optaget på

hans bopæl for ca. 20 år siden. Ved at bringe disse billeder har

klageren kunnet genkendes, og indklagede har ikke forinden forsøgt at

indhente klagerens tilladelse til at bringe billederne, hvorfor god

presseskik er tilsidesat. Det bemærkes i denne forbindelse, at den

sløring af klagerens identitet, som indklagede har foretaget, er

utilstrækkelig til at forhindre genkendelse.

Klageren har endvidere anført, at indklagede ved at

bringe meget detaljerede informationer i form af billed- og lydoptagelser fra

det område, hvor klageren bor, i realiteten har givet oplysninger om

klagerens bopæl. Dette var imidlertid ikke påkrævet af

hensyn til udsendelsen, hvorved indklagede ligeledes har tilsidesat god

presseskik.

Klageren har endelig anført, at indklagede har

fremstillet ham som en dybt kriminel og på alle måder

uhæderlig person, samt at indklagede ved at tillægge det

østtyske arkivmateriale ubetinget sandhedsværdi har undladt

enhver normal efterprøvelse af oplysninger, og indklagede har dermed

forladt den type kritisk journalistik, som bør anvendes i et

demokratisk samfund.

Indklagede har anført, at man er i besiddelse af

dokumentation for, at klageren i 1980'erne overlod den østtyske

efterretningstjeneste Stasi en række oplysninger om bl.a.

flugtorganisationen Ost-West Transfer, om personkredsen bag Solidaritet i

Danmark, om medlemmer af Det Konservative Folkeparti samt om

grænseovergangene ved Gedser og Lübeck. Dokumentationen findes i

form at skriftlige dokumenter fra Stasis arkiver og i form af mundtlige

udsagn fra en tidligere medarbejder hos Stasi, der tillige har

bekræftet oplysningerne i den skriftlige dokumentation. Derudover er

oplysningerne i indslagene bekræftet af personer fra organisationen

Ost-West Transfer samt fra Det Konservative Folkeparti, hvorfor man må

afvise, at der i udsendelserne fremkommer urigtige oplysninger

vedrørende klagerens samarbejde med den tidligere østtyske

efterretningstjeneste Stasi. Man er endvidere i besiddelse af dokumentation

for, at klageren har medvirket til spiritussmugling.

Indklagede har endvidere anført, at det ikke

fremgår af indslagenes speakertekst, at klageren har begået

tyveri og røveri, men at det er korrekt, at en tidligere

Stasi-officer, Klaus Bohnhoff, i indslaget den 26. marts 2000 udtaler, at

klageren har været involveret i sager om tyveri, cigaret- og

spiritussmugling, ligesom indklagede i et spørgsmål til Klaus

Bohnhoff anvender betegnelsen "røver" om klageren. Anvendelsen af

betegnelserne "røver" og "tyv" er imidlertid sket af

lægmænd, og ordene skal derfor ikke forstås i den rent

juridiske forstand, men derimod i overført betydning som en mere

generel beskrivelse af klagerens tidligere smugleri, hvilket klart

fremgår af den sammenhæng, udtalelserne fremsættes i.

Indklagede må derfor afvise, at det fremstår som om, at klageren

har begået røveri og tyveri eller har medvirket hertil. Hertil

kommer, at indklagede den 5. og 7. januar 2000 ringede på klagerens

dørtelefon med henblik på at opnå et interview med

klageren vedrørende disse oplysninger. Det blev i denne forbindelse

oplyst, at klageren ville kontakte indklagede, hvilket klageren imidlertid

ikke gjorde. På denne baggrund forsøgte indklagede endnu engang

den 10. januar 2000 at opsøge klageren, men ved denne lejlighed

meddelte klageren ved dørtelefonen, at han ikke ønskede at lade

sig interviewe. Da indklagede herefter besluttede at tilbyde klageren at

medvirke i anonym form, henvendte man sig endnu engang på klagerens

bopæl den 10. januar 2000, men klageren meddelte, at han ikke

ønskede at tage imod tilbuddet om at medvirke i anonymiseret form.

Herefter opfordrede klagerens advokat ved skrivelse af 12. januar 2000

indklagede til at ophøre med at rette henvendelse til klageren,

hvilket indklagede opfattede som et afslag på at medvirke. Indklagede

har således forsøgt at efterprøve oplysningerne hos

klageren, hvorfor man afviser at have handlet i strid med god presseskik.

Indklagede har endvidere anført, at man ikke har

krænket klagerens privatliv ved at henvende sig på hans

bopæl med henblik på at opnå et interview. Der er nemlig

tale om en sædvanlig og naturlig journalistisk fremgangsmåde

særligt, da klagerens telefonnummer ikke er offentligt

tilgængeligt.

Indklagede har tillige anført, at man er i

besiddelse af dokumentation for, at klageren i 1985 blev dømt i tre

smuglersager, men at man beklager fejlagtigt at have oplyst, at dommene var

fra 1984. Baggrunden for, at man bragte oplysningen, var, at oplysningen

understøttede Stasi-dokumenternes oplysninger om klagerens smuglerier,

og at oplysningen derfor var relevant for beskrivelsen af klagerens

samarbejde med Stasi. Derimod oplyste man ikke, at klageren var fundet

skyldig i ulovlig våbenbesiddelse, idet en sådan oplysning ikke

var relevant for sagen. Hertil kommer, at det ikke var muligt at

forelægge oplysningen for klageren, idet han ikke ønskede at

lade sig interviewe, hvorfor god presseskik ikke er overtrådt.

Indklagede har herudover anført, at oplysningen om,

at klageren er sigtet i en større smuglersag, ikke henhører

under privatsfæren, men at der derimod er tale om en oplysning af klar

almen interesse. Indklagede beklager imidlertid, at det ikke i indslaget er

præciseret, at klageren nægter sig skyldig.

Indklagede har tillige anført, at oplysningen om,

at klageren har været medlem af Det Konservative Folkeparti, var

nødvendig og relevant, idet det illustrerer klagerens samarbejde med

Stasi. Indklagede er dog som udgangspunkt enig med klageren i, at der

bør udvises varsomhed i forbindelse med gengivelse af oplysninger om

politiske tilhørsforhold.

Indklagede har endelig anført, at baggrunden for,

at man offentliggjorde klagerens navn i udsendelsen var, at der består

en væsentlig almen interesse heri. Der består derfor ikke en

presseetisk forpligtelse til at sløre billederne af klageren, men

sløringen er sket af hensyn til klageren. Hertil kommer, at indklagede

er uenig med klageren i, at det ud fra udsendelserne er muligt at

identificere hvor han bor. Henset til, at klageren allerede er identificeret

i udsendelsen, indebærer dette dog i givet fald ikke en

tilsidesættelse af god presseskik..

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet

betragter klagen som indgivet rettidigt, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3,

og at Pressenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om

straffeloven er overtrådt.

Pressenævnet finder ikke, at [N], der ikke omtales i

udsendelserne, har den fornødne retlig interesse, der kræves for

at kunne klage til nævnet. Når der i kendelsen er henvist til

"klageren" menes således alene [K].

Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse

at omtale indholdet af tyske Stasi-arkiver, og at dette gælder i

særlig grad, når det heraf fremgår, at danskere har

optrådt som agenter for fremmede stater.

Indklagede har oplyst, at baggrunden for udsendelserne er,

at man har gennemgået 900 sagsakter i Stasi-arkiverne om klageren, samt

at man herudover har både skriftlig og mundtlig dokumentation for de

oplysninger om klageren, som fremsættes i udsendelserne. Klageren har

heroverfor nægtet at have samarbejdet med Stasi samt nægtet at

have kendskab til tidligere Stasi-officer Klaus Bohnhoff, ligesom klageren

har nægtet at have kendskab til dæknavnet " Hamster". Klageren

oplyser i samme forbindelse, at han har samarbejdet med østtyske

politimyndigheder med det formål at efterforske og forhindre

narkotikaforbrydelser knyttet til transittrafikken gennem DDR.

Da indklagede rent faktisk ved adskillige henvendelser

på klagerens bopæl har forsøgt at forelægge

oplysningerne fra Stasi-arkiverne for klageren, og da klageren konsekvent har

nægtet at udtale sig, finder Pressenævnet ikke anledning til at

kritisere, at indklagede nævner klageren ved navn i udsendelserne i

forbindelse med de oplysninger, som indklagede er kommet i besiddelse af fra

Stasi arkiverne. Da klageren er identificeret i udsendelsen, indebærer

det endvidere ikke en tilsidesættelse af god presseskik at gengive

gamle fotografier af klageren eller at bringe billed- og lydoptagelser, som

eventuelt vil kunne vise, hvor klageren bor. Indklagede burde imidlertid i

forbindelse med omtalen af, at klageren så sent som sidste år er

blevet sigtet i en ny smuglersag have oplyst, hvordan klageren stilledes sig

til sigtelsen.

Det forhold, at indklagede i udsendelserne omtaler, at

klageren er dømt for smugleri i tre tilfælde for 16 år

siden, findes at være relevant, når de nuværende sigtelser,

som er rejst mod klageren, tages i betragtning, hvorfor Pressenævnet

ikke finder anledning til at kritisere, at indklagede har bragt disse

oplysninger. At indklagede fejlagtigt oplyser, at dommene er fra 1984, mens

det korrekte år er 1985, finder nævnet i denne forbindelse heller

ikke anledning til at kritisere.

Det forhold, at det i udsendelserne oplyses, at klageren i

1982 blev medlem af Det Konservative Folkeparti, findes ligeledes at

være en relevant oplysning henset til de oplysninger, klageren

ifølge Stasi's arkiver har videregivet om danske konservative.

Pressenævnet finder således ikke, at

indklagede har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 1. november 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter