Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 69/2002

KEN nr 9398 af 14/08/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet22. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

69/2002

En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en

artikel bragt i Ekstra Bladet den 26. juni 2002, idet han mener, at god

presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften "Stasi-spion tabte sag

mod Ekstra Bladet" hed det i en underoverskrift:

"Ekstra Bladet blev frifundet og tilkendt 100.000

kr. i sagsomkostninger."

I artiklen hed det:

"Den tidligere spion [K], der 80´erne igennem

arbejdede for Stasi under dæknavnet "Apollo", tabte i

går en omfattende injuriesag, han havde anlagt ved Københavns

Byret mod Ekstra Bladet. Avisen blev frikendt på alle sagens 15

punkter.

Det var journalisterne Mette Herborg og Per

Michaelsen, der afslørede [K]s Stasi-aktiviteter på grundlag af

dokumenter om ham, der var blevet udleveret af Gauck-arkivet i Berlin.

Artiklerne blev bragt i Ekstra Bladet den 23., 24. og 25 marts 1999.

Omtalen fik den dengang 54-årige mand til at

forlange en fængselsstraf på to år til hver af

journalisterne samt til ansvarshavende redaktør Bent Falbert.

Desuden skulle bladet betale ham en tortgodtgørelse på 500.000

kr.

Paradoksalt nok opnåede denne agent for en fremmed

magt fri proces til sin sag imod Ekstra Bladet. Skatteyderne betaler

således salæret til hans sagfører Henrik Karl Nielsen

og sagsomkostningerne til bladet!

ØJNE OG ØREN

Især var [K] vred over, at det i Ekstra Bladet var

Læs alt

blevet offentliggjort, at han mod betaling havde hjulpet Stasi med at

optrævle den vesttyske flugthjælper-organisation

Ost-West-Transfer, og at han derved havde pådraget sig et medansvar for

en række ulykkelige menneskers hårde skæbne, da de havnede

i østtyske fængsler.

Det hedder i dommer Anne Grethe Stokholms

bemærkninger, at "da sagsøgeren, som alle andre, kendte

konsekvenserne for de personer, der flygtede eller medvirkede til, at

østtyskere flygtede fra DDR, finder retten ikke, at der ved Ekstra

Bladets omtale heraf i sammenhæng med beskrivelsen af sagsøgers

aktiviteter er fremsat en ubeføjet sigtelse".

Under retsmødet måtte [K] nødtvungent

indrømme, at han selv havde forfattet og underskrevet en

tavshedserklæring over for Stasi, og at han havde modtaget penge og

kvitteret behørigt derfor. "Jeg var deres øjne og

øren i Danmark", forklarede [K] i retten.

KLAR DOM

- Jeg er helt tilfreds med dommen. Præmisserne er

lysende klare, siger advokat Jørgen Bang, der førte sagen for

Mette Herborg og Per Michaelsen.

- Dommen bekræfter, at der hersker ytringsfrihed,

når det gælder et emne af væsentlig samfundsbetydning,

siger advokat Ulrik Ibfelt, der mødte for chefredaktør Bent

Falbert.

I marts i år opgav Justitsministeriet på grund

af sagernes forældelse at retsforfølge de danskere, der er

mistænkt for at have været Stasi-agenter. [K] undgik derved en

straffesag om spionage.

Men under hans søgsmål mod Ekstra Bladet

lagde retten til grund, at han rent faktisk havde samarbejdet med det

hemmelige østtyske politi. [K] scorede således et selvmål

med sit sagsanlæg."

Artiklen var ledsaget af et billede af bladets artikel af

23. marts 1999, hvortil det var anført: "Ekstra Bladets

afsløring 23. marts 1999".

Klageren har anført, at bladet har bragt forkerte

oplysninger, hvorved bladet har tilsidesat god presseskik.

Klageren har nærmere anført, at udsagnet

"I marts i år opgav Justitsministeriet på grund af sagernes

forældelse at retsforfølge de danskere, der er mistænkt

for at have været Stasi-agenter. [K] undgik derved en straffesag om

spionage." er forkert. I det bilagsmateriale, der er fremlagt i den

injuriesag, som retsreportagen vedrører, indgår den

afgørelse fra marts 2002, som bladet henviser til en

afgørelse truffet af Justitsministeren den 14. marts 2002, hvorfor det

kan fastslås, at bladets advokat var bekendt med denne

afgørelses konkrete indhold. Klager har dog ingen viden om, hvorvidt

bladets advokat har videregivet denne information til redaktionen.

Begrundelsen kan kun forstås således, at klagers samarbejde med

de daværende østtyske myndigheder ikke er af en sådan

karakter, at det er omfattet af straffelovens bestemmelser, og at forholdet

tillige må anses for forældet.

Klageren har i tilknytning hertil anført, at han i

bladet kommer til at fremstå som en person, der har begået meget

alvorlig kriminalitet, men har undgået strafforfølgning alene

på grund af sagens forældelse. Bladet har således ikke

opfyldt kravet om at bringe korrekt information, ligesom man har undladt at

kontrollere, om de oplysninger, der er givet, er korrekte, jf. punkt A.1. i

de vejledende regler for god presseskik.

Klageren har samtidig anført, at da der herved er

tale om en oplysning, der er skadelig, krænkende eller kan virke

agtelsesforringende for klagers person, har bladet haft pligt til at

efterprøve oplysningen i særlig grad, inden den blev bragt,

først og fremmest ved forelæggelse for klager. Bladet har ikke

forsøgt at kontakte klager, før man bragte oplysningen, ligesom

klager konstaterede, at bladet også havde undladt de mest

nærliggende muligheder for efterprøvelse, nemlig ved at gennemse

injuriesagens dokumenter eller ved at spørge deres egen advokat.

Herved har bladet tilsidesat punkt A.3. i de vejledende regler for god

presseskik.

Klageren har yderligere anført, at da artiklen er

en retsreportage en omtale af udfaldet af en retssag, hvori bladet var

part, har bladet tillige tilsidesat det særlige objektivitetskrav,

der gælder for retsreportager, jf. punkt C.3. i de vejledende regler

for god presseskik.

Klageren har yderligere anført, at bladet tillige

har tilsidesat de presseetiske regler ved i retsreportagen at undlade at

oplyse om klagers stillingtagen til en eventuel anke af Københavns

Byrets dom.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at det allerede

samme dag, som dommen blev afsagt, den 25. juni 2002, blev besluttet at anke

dommen til Østre Landsret. Bladet har på intet tidspunkt efter

domsafsigelsen kontaktet klager eller hans advokat for at undersøge,

om dommen påtænktes anket. Ved at undlade at undersøge

dette forhold, før artiklen blev bragt, har bladet tilsidesat de

presseetiske regler. Klager har i den forbindelse henvist til nævnets

kendelse i sag nr. 40/2001. Samme principielle overvejelser bør

lægges til grund i nærværende klagesag, uanset at der her

er tale om en privat straffesag mod bladets ansvarshavende redaktør og

to journalister. Samlet er der tale om særdeles grove krænkelser

af de presseetiske regler, ikke mindst fordi bladet åbenbart ingen

notits tager af nævnets kendelser, men ufortrødent

fortsætter den hidtidige praksis.

Bladet har anført, at man finder klagen

uforståelig. Klageren har netop ved Københavns Byret

gennemført en omfattende straffe- og erstatningssag imod bladet. Sagen

rummede 15 påstande, og klager tabte på samtlige punkter.

Bladet har i den forbindelse henvist til dommen af 25.

juni 2002, hvoraf det fremgår, at bladets artikler især bygger

på 890 sider, som den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi har

arkiveret vedrørende klagers virke som agent for en fremmed magt.

Bladet har videre anført, at klageren under

domsforhandlingen vedstod at have modtaget betaling for agentvirksomhed. Han

var med egne ord Stasis "øjne og øren i Danmark". Han

har leveret oplysninger og fotografier af danske forhold til brug for det

daværende DDR-regime, og det fremgik af oplysningerne under

domsforhandlingen, at han har hjulpet Stasi med at forhindre systemkritikere

i at flygte. Kun et menneske med klagers forskruede virkelighedsopfattelse

kan bestride, at han mod betaling har arbejdet for en fjendtlig magt.

Når hans handlinger ikke blev forfulgt, kan han takke et sammenfald af

forældelse og manglende politiske vilje til at gennemføre

sådanne sager for sin nådige skæbne.

Bladet har endelig oplyst, at klager den 1. juli 2002

oplyste, at han anker dommen af 25. juni 2002. Det lægger intet til

klagen.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger på baggrund af

sagens oplysninger til grund, at påtalen mod klager for

overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, blev opgivet, idet videre

forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse,

jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, ligesom forholdet blev anset for

forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

Nævnet finder, at artiklens omtale af dette

spørgsmål ikke er korrekt, idet det ikke i artiklen angives, at

Rigsadvokaten efter forelæggelse for justitsministeren udover

begrundelsen om forældelse tillige ved afgørelsen om

påtaleopgivelse lagde til grund, at videre forfølgning ikke

kunne ventes at føre til, at klager blev fundet skyldig til straf. Det

er nævnets opfattelse, at læseren må få det indtryk,

at klager alene undgik en straffesag på grund af

spørgsmålet om forældelse. Nævnet finder, at bladet

herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder, at udsagnet isoleret set ikke er af

en sådan karakter, at bladet burde have forelagt dette for klager.

Nævnet finder på baggrund af sagens

oplysninger ikke at kunne lægge til grund, at oplysningen om anken af

dommen har været bladet bekendt på tidspunktet for

offentliggørelsen af artiklen.

Nævnet finder imidlertid, at bladet inden

offentliggørelsen burde have undersøgt, hvorvidt dommen var

anket eller påtænktes anket. Ved at undlade dette har bladet

tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette

punkt sin kritik.

Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af

bladets øvrige omtale af sagen, herunder at bladet skulle have

tilsidesat det særlige krav om objektivitet i retsreportagen.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Den 26. juni 2002 bragte Ekstra Bladet en omtale af en

netop afsluttet retssag, som [K] havde anlagt mod bladets ansvarshavende

chefredaktør og to journalister.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at

bladet har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet lægger på baggrund af

sagens oplysninger til grund, at påtalen mod klager for

overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, blev opgivet, idet videre

forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse,

jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, ligesom forholdet blev anset for

forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

Nævnet finder, at artiklens omtale af dette

spørgsmål ikke er korrekt, idet det ikke i artiklen angives, at

Rigsadvokaten efter forelæggelse for justitsministeren udover

begrundelsen om forældelse tillige ved afgørelsen om

påtaleopgivelse lagde til grund, at videre forfølgning ikke

kunne ventes at føre til, at klager blev fundet skyldig til straf. Det

er nævnets opfattelse, at læseren må få det indtryk,

at klager alene undgik en straffesag på grund af

spørgsmålet om forældelse. Nævnet finder, at bladet

herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at bladet inden

offentliggørelsen burde have undersøgt, hvorvidt dommen var

anket eller påtænktes anket. Ved at undlade dette har bladet

tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette

punkt sin kritik.

København den 14. august 2002.

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten

Dyregaard".

Afsagt den 14. august 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter