Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 69/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
69/2002
En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en
artikel bragt i Ekstra Bladet den 26. juni 2002, idet han mener, at god
presseskik er tilsidesat.
I artiklen med overskriften "Stasi-spion tabte sag
mod Ekstra Bladet" hed det i en underoverskrift:
"Ekstra Bladet blev frifundet og tilkendt 100.000
kr. i sagsomkostninger."
I artiklen hed det:
"Den tidligere spion [K], der 80´erne igennem
arbejdede for Stasi under dæknavnet "Apollo", tabte i
går en omfattende injuriesag, han havde anlagt ved Københavns
Byret mod Ekstra Bladet. Avisen blev frikendt på alle sagens 15
punkter.
Det var journalisterne Mette Herborg og Per
Michaelsen, der afslørede [K]s Stasi-aktiviteter på grundlag af
dokumenter om ham, der var blevet udleveret af Gauck-arkivet i Berlin.
Artiklerne blev bragt i Ekstra Bladet den 23., 24. og 25 marts 1999.
Omtalen fik den dengang 54-årige mand til at
forlange en fængselsstraf på to år til hver af
journalisterne samt til ansvarshavende redaktør Bent Falbert.
Desuden skulle bladet betale ham en tortgodtgørelse på 500.000
kr.
Paradoksalt nok opnåede denne agent for en fremmed
magt fri proces til sin sag imod Ekstra Bladet. Skatteyderne betaler
således salæret til hans sagfører Henrik Karl Nielsen
og sagsomkostningerne til bladet!
ØJNE OG ØREN
Især var [K] vred over, at det i Ekstra Bladet var
Læs alt
blevet offentliggjort, at han mod betaling havde hjulpet Stasi med at
optrævle den vesttyske flugthjælper-organisation
Ost-West-Transfer, og at han derved havde pådraget sig et medansvar for
en række ulykkelige menneskers hårde skæbne, da de havnede
i østtyske fængsler.
Det hedder i dommer Anne Grethe Stokholms
bemærkninger, at "da sagsøgeren, som alle andre, kendte
konsekvenserne for de personer, der flygtede eller medvirkede til, at
østtyskere flygtede fra DDR, finder retten ikke, at der ved Ekstra
Bladets omtale heraf i sammenhæng med beskrivelsen af sagsøgers
aktiviteter er fremsat en ubeføjet sigtelse".
Under retsmødet måtte [K] nødtvungent
indrømme, at han selv havde forfattet og underskrevet en
tavshedserklæring over for Stasi, og at han havde modtaget penge og
kvitteret behørigt derfor. "Jeg var deres øjne og
øren i Danmark", forklarede [K] i retten.
KLAR DOM
- Jeg er helt tilfreds med dommen. Præmisserne er
lysende klare, siger advokat Jørgen Bang, der førte sagen for
Mette Herborg og Per Michaelsen.
- Dommen bekræfter, at der hersker ytringsfrihed,
når det gælder et emne af væsentlig samfundsbetydning,
siger advokat Ulrik Ibfelt, der mødte for chefredaktør Bent
Falbert.
I marts i år opgav Justitsministeriet på grund
af sagernes forældelse at retsforfølge de danskere, der er
mistænkt for at have været Stasi-agenter. [K] undgik derved en
straffesag om spionage.
Men under hans søgsmål mod Ekstra Bladet
lagde retten til grund, at han rent faktisk havde samarbejdet med det
hemmelige østtyske politi. [K] scorede således et selvmål
med sit sagsanlæg."
Artiklen var ledsaget af et billede af bladets artikel af
23. marts 1999, hvortil det var anført: "Ekstra Bladets
afsløring 23. marts 1999".
Klageren har anført, at bladet har bragt forkerte
oplysninger, hvorved bladet har tilsidesat god presseskik.
Klageren har nærmere anført, at udsagnet
"I marts i år opgav Justitsministeriet på grund af sagernes
forældelse at retsforfølge de danskere, der er mistænkt
for at have været Stasi-agenter. [K] undgik derved en straffesag om
spionage." er forkert. I det bilagsmateriale, der er fremlagt i den
injuriesag, som retsreportagen vedrører, indgår den
afgørelse fra marts 2002, som bladet henviser til en
afgørelse truffet af Justitsministeren den 14. marts 2002, hvorfor det
kan fastslås, at bladets advokat var bekendt med denne
afgørelses konkrete indhold. Klager har dog ingen viden om, hvorvidt
bladets advokat har videregivet denne information til redaktionen.
Begrundelsen kan kun forstås således, at klagers samarbejde med
de daværende østtyske myndigheder ikke er af en sådan
karakter, at det er omfattet af straffelovens bestemmelser, og at forholdet
tillige må anses for forældet.
Klageren har i tilknytning hertil anført, at han i
bladet kommer til at fremstå som en person, der har begået meget
alvorlig kriminalitet, men har undgået strafforfølgning alene
på grund af sagens forældelse. Bladet har således ikke
opfyldt kravet om at bringe korrekt information, ligesom man har undladt at
kontrollere, om de oplysninger, der er givet, er korrekte, jf. punkt A.1. i
de vejledende regler for god presseskik.
Klageren har samtidig anført, at da der herved er
tale om en oplysning, der er skadelig, krænkende eller kan virke
agtelsesforringende for klagers person, har bladet haft pligt til at
efterprøve oplysningen i særlig grad, inden den blev bragt,
først og fremmest ved forelæggelse for klager. Bladet har ikke
forsøgt at kontakte klager, før man bragte oplysningen, ligesom
klager konstaterede, at bladet også havde undladt de mest
nærliggende muligheder for efterprøvelse, nemlig ved at gennemse
injuriesagens dokumenter eller ved at spørge deres egen advokat.
Herved har bladet tilsidesat punkt A.3. i de vejledende regler for god
presseskik.
Klageren har yderligere anført, at da artiklen er
en retsreportage en omtale af udfaldet af en retssag, hvori bladet var
part, har bladet tillige tilsidesat det særlige objektivitetskrav,
der gælder for retsreportager, jf. punkt C.3. i de vejledende regler
for god presseskik.
Klageren har yderligere anført, at bladet tillige
har tilsidesat de presseetiske regler ved i retsreportagen at undlade at
oplyse om klagers stillingtagen til en eventuel anke af Københavns
Byrets dom.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at det allerede
samme dag, som dommen blev afsagt, den 25. juni 2002, blev besluttet at anke
dommen til Østre Landsret. Bladet har på intet tidspunkt efter
domsafsigelsen kontaktet klager eller hans advokat for at undersøge,
om dommen påtænktes anket. Ved at undlade at undersøge
dette forhold, før artiklen blev bragt, har bladet tilsidesat de
presseetiske regler. Klager har i den forbindelse henvist til nævnets
kendelse i sag nr. 40/2001. Samme principielle overvejelser bør
lægges til grund i nærværende klagesag, uanset at der her
er tale om en privat straffesag mod bladets ansvarshavende redaktør og
to journalister. Samlet er der tale om særdeles grove krænkelser
af de presseetiske regler, ikke mindst fordi bladet åbenbart ingen
notits tager af nævnets kendelser, men ufortrødent
fortsætter den hidtidige praksis.
Bladet har anført, at man finder klagen
uforståelig. Klageren har netop ved Københavns Byret
gennemført en omfattende straffe- og erstatningssag imod bladet. Sagen
rummede 15 påstande, og klager tabte på samtlige punkter.
Bladet har i den forbindelse henvist til dommen af 25.
juni 2002, hvoraf det fremgår, at bladets artikler især bygger
på 890 sider, som den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi har
arkiveret vedrørende klagers virke som agent for en fremmed magt.
Bladet har videre anført, at klageren under
domsforhandlingen vedstod at have modtaget betaling for agentvirksomhed. Han
var med egne ord Stasis "øjne og øren i Danmark". Han
har leveret oplysninger og fotografier af danske forhold til brug for det
daværende DDR-regime, og det fremgik af oplysningerne under
domsforhandlingen, at han har hjulpet Stasi med at forhindre systemkritikere
i at flygte. Kun et menneske med klagers forskruede virkelighedsopfattelse
kan bestride, at han mod betaling har arbejdet for en fjendtlig magt.
Når hans handlinger ikke blev forfulgt, kan han takke et sammenfald af
forældelse og manglende politiske vilje til at gennemføre
sådanne sager for sin nådige skæbne.
Bladet har endelig oplyst, at klager den 1. juli 2002
oplyste, at han anker dommen af 25. juni 2002. Det lægger intet til
klagen.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet lægger på baggrund af
sagens oplysninger til grund, at påtalen mod klager for
overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, blev opgivet, idet videre
forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse,
jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, ligesom forholdet blev anset for
forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.
Nævnet finder, at artiklens omtale af dette
spørgsmål ikke er korrekt, idet det ikke i artiklen angives, at
Rigsadvokaten efter forelæggelse for justitsministeren udover
begrundelsen om forældelse tillige ved afgørelsen om
påtaleopgivelse lagde til grund, at videre forfølgning ikke
kunne ventes at føre til, at klager blev fundet skyldig til straf. Det
er nævnets opfattelse, at læseren må få det indtryk,
at klager alene undgik en straffesag på grund af
spørgsmålet om forældelse. Nævnet finder, at bladet
herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.
Nævnet finder, at udsagnet isoleret set ikke er af
en sådan karakter, at bladet burde have forelagt dette for klager.
Nævnet finder på baggrund af sagens
oplysninger ikke at kunne lægge til grund, at oplysningen om anken af
dommen har været bladet bekendt på tidspunktet for
offentliggørelsen af artiklen.
Nævnet finder imidlertid, at bladet inden
offentliggørelsen burde have undersøgt, hvorvidt dommen var
anket eller påtænktes anket. Ved at undlade dette har bladet
tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette
punkt sin kritik.
Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af
bladets øvrige omtale af sagen, herunder at bladet skulle have
tilsidesat det særlige krav om objektivitet i retsreportagen.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Den 26. juni 2002 bragte Ekstra Bladet en omtale af en
netop afsluttet retssag, som [K] havde anlagt mod bladets ansvarshavende
chefredaktør og to journalister.
[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at
bladet har tilsidesat god presseskik.
Pressenævnet lægger på baggrund af
sagens oplysninger til grund, at påtalen mod klager for
overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, blev opgivet, idet videre
forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse,
jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, ligesom forholdet blev anset for
forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.
Nævnet finder, at artiklens omtale af dette
spørgsmål ikke er korrekt, idet det ikke i artiklen angives, at
Rigsadvokaten efter forelæggelse for justitsministeren udover
begrundelsen om forældelse tillige ved afgørelsen om
påtaleopgivelse lagde til grund, at videre forfølgning ikke
kunne ventes at føre til, at klager blev fundet skyldig til straf. Det
er nævnets opfattelse, at læseren må få det indtryk,
at klager alene undgik en straffesag på grund af
spørgsmålet om forældelse. Nævnet finder, at bladet
herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.
Nævnet finder endvidere, at bladet inden
offentliggørelsen burde have undersøgt, hvorvidt dommen var
anket eller påtænktes anket. Ved at undlade dette har bladet
tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette
punkt sin kritik.
København den 14. august 2002.
Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten
Dyregaard".
Afsagt den 14. august 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 84/2002 Retsinformation · 25. oktober 2002
- Tiltale for bl.a. voldtægt, mishandling, vold, trusler, psykisk vold, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, narkokørsel og databedrageri. Påstand om forvaring, frakendelse af førerret, udvisning og tortgodtgørelse Domsdatabasen · 29. juni 2023
- Tiltale for bl.a. mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1) samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. § 225 og trusler efter straffelovens § 266. Påstand om udvisning Domsdatabasen · 17. marts 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00929 Retsinformation · 24. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00298 Retsinformation · 13. oktober 2012
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-161 Retsinformation · 21. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-155 Retsinformation · 21. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 54/1999 Retsinformation · 18. juni 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 36/1999 Retsinformation · 28. maj 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 105/2000 Retsinformation · 3. november 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2000 Retsinformation · 3. november 2000