Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 36/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
36/1999
En mand har på egne vegne og på vegne af sin
hustru klaget til Pressenævnet over forsiden og en artikel bragt i
Ekstra Bladet den 23. marts 1999, idet de mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Forsiden havde hoved-overskriften "AFSLØRING
STASI-AGENT PÅ EKSTRA BLADET LÆS SIDE 6, 7 OG LEDEREN SIDE
2".
Artiklen, der blev bragt på side 6-7 havde
overskriften "STASI-SPION PÅ EKSTRA BLADET" og bl.a.
følgende indhold:
"En usædvanlig skupelløs og i hvert fald
tidligere farlig dansk agent for det hemmelige østtyske politikorps
Stasi bliver afsløret med denne artikel.
Hans navn er [A], 54 år. Han arbejdede for Stasi
under dæknavnet "Apollo" fra 1981 til Murens fald 9. november 1989.
Mens Politiets Efterretningstjeneste (PET) holdt lav
profil, infiltrerede han Ekstra Bladets redaktion og blev timelønnet
medhjælper på brevkassen "System Danmark".
TO RUSSERINDER
Spionen "Apollo" har aldrig gjort rent bord over for sine
omgivelser om sit arbejde for Stasi. Det er derfor nærliggende at
tænke sig, at han har fortsat sin agentvirksomhed efter DDRs
sammenbrud, men denne gang for Ruslands nye og meget aktive
efterretningstjeneste.
Hans omgangskreds rummer mange østeuropæere.
Han har været gift tre gange med polske kvinder. I 90'erne har han to
gange været gift med russerinder. Den nuværende kone har bragt en
voksen søn og den 13-årig datter til landet.
Læs alt
ANONYM PERSON
Kort før han kom på Ekstra Bladets
lønningsliste, overtog han en lejlighed på tagetagen i
Studiestræde 31 B kun få skridt fra redaktionen i
København. På dørskiltet står "Københavns
Borgerhjælp".
Men officielt bor [A] sammen med fru [B] på adressen
(gadenavn og nr.), på Christianshavn. Her er der imidlertid intet
navneskilt ved dørtelefonen, og han har adressebeskyttelse i
folkeregistret.
INDYNDEDE SIG
[A]s største færdighed som Stasi-agent var at
infiltrere, og den evne udnyttede han fuldt ud til at vinde den varmhjertede
Sonja Dahlgaards tillid.
Allerede i efteråret 1995 stod han som leder af
Vestegnens Borgerhjælp og Borgerhjælpens Oplysningsforbund fra
sin daværende adresse i Hvidovre.
Men [A] er ikke nogen uegennyttig humanist. Det
fremgår af talrige papirer, som Ekstra Bladet har fået udleveret
fra Gauck-arkivet i Berlin. Hans sagsmappe hos Stasi under reg.nr. Rostock
I/848/83 fylder adskillige ringbind og tegner billedet af en kynisk og
beregnende person, der gør alt for penge, så længe han
ikke selv bringes i fare.
Gennem sit stikkeri for Stasi var agenten "Apollo"
således medvirkende til at adskillige DDR-borgere havnede i
umenneskelige østtyske fængsler.
Han angav sin polske svigerfar for
kontra-revolutionær virksomhed i Polen, og han infiltrerede det polske
Solidaritets kontor i København.
SYNDEREGISTRET
Derudover løste han 80'erne igennem forskellige
spionage-opgaver i Danmark vendt mod danske interesser og leverede
informationer om egnede spion-emner, der kunne hverves.
Og "Apollo" arbejdede ikke kun for de kontanter, han fik
udbetalt af Stasi, skønt der var beløb imellem både 2000
og 3000 DM. Det hemmelige østtyske politikorps så gennem fingre
med, at han drev en omfattende smugler-virksomhed med store mængder
cigaretter mellem Polen, DDR, Vesttyskland og Danmark og tilskyndede ham
endog til det.
Ved siden af smugleriet og belønningen fra Stasi
havde han en overgang rufferi som bi-erhverv suppleret med indtægter
fra socialt bedrageri. Det har han selv redegjort udførligt for over
for Stasi.
BENÆGTER ALT
Vi har henvendt os til [A] for at få hans forklaring
om sit samarbejde med Stasi.
- Jeg kender ikke noget til Stasi. I spilder jeres tid,
siger manden, der i vinterens løb har hævet 26.800 kr. fra
Ekstra Bladets kasse."
I tilknytning til denne artikel bragtes en artikel med
overskriften "Dækkede sig bag Schlüter" og bl.a. følgende
indhold:
"ISHØJ-AFDELING
[A] meldte sig ind hos De Konservative i oktober 1982, men
først 22. februar 1983 blev kontingentet indbetalt til partiafdelingen
i Ishøj.
Det var så uheldigt, at netop i den periode var
"Apollo" ikke fri til at varetage sine borgerlige forpligtelser.
Kriminalpolitiet var i hælene på ham, og 8. december 1982 blev
han varetægtsfængslet sammen med sin kompagnon E.L. for at
indsmugle store mængder cigaretter til Danmark.
De to smuglere blev først løsladt 19. januar
1983, "
Artiklen blev ledsaget af et billede af klageren [A] med
billedteksten "Den 54-årige [A] arbejdede for Stasi 1981-89, men blev
afsløret, da han sneg sig ind på Ekstra Bladet" samt en
faksimile af en "Auskunftsbericht" med følgende undertekst:
"[A] begyndte sit arbejde for Stasi i 1981, men
tilsyneladende har man mistænkt ham for at være dobbelt-spion,
for den formelle registrering af ham som agent fandt først sted 3.
juni 1983. Det fremgår blandt andet af dette dokument fra
Stasi-arkiverne."
Billedet af klageren [A] blev efterfølgende anvendt
i forbindelse med senere artikler i bladet.
Klagerne har anført, at bladet har bragt en lang
række krænkende og skadelige oplysninger om dem. De har i den
forbindelse navnlig gjort gældende, at bladet ikke har forelagt eller
forsøgt at forelægge oplysningerne for dem forud for
offentliggørelsen. Bladet har alene spurgt [A], hvad han ved om Stasi,
og det har han afvist at besvare. Ved tidligere henvendelser på
klagernes bopæl, hvor [A] ikke var hjemme, har bladets journalister
ikke efterladt besked om, at [A] skulle kontakte dem, eller rettet skriftlig
henvendelse til [A].
Klagerne har vedrørende de enkelte oplysninger i
artiklen anført, at det er i strid med god presseskik, at artiklens
tekst bibringer læserne det indtryk, at de aktuelt og sammen arbejder
for den russiske efterretningstjeneste.
Klagerne har videre anført, at det er en
krænkelse af privatlivets fred, at bladet oplyste klagernes
fuldstændige adresse og [B]s navn, selv om bladet var bekendt med, at
familien havde fået adressebeskyttelse i Folkeregistret.
Klagerne har herudover anført, at bladet ikke har
forelagt de i øvrigt udokumenterede - beskyldninger om infiltration
på Ekstra Bladets redaktion for [A], før de blev bragt i bladet.
har i den forbindelse anført, at det er groft
ærekrænkende at blive beskyldt for infiltration og udnyttelse af
andres tillid, og at hans oprigtighed og sociale engagement er blevet draget
i tvivl.
Klagerne har yderligere anført, at heller ikke
beskyldningerne om rufferi, socialt bedrageri eller medvirken til
fængsling af systemkritikere er dokumenteret eller blevet forelagt for
forud for offentliggørelsen.
Klagerne har desuden anført, at bladet har forholdt
sig fuldstændig ukritisk til oplysningerne fra det daværende
Østtyskland. Disse oplysninger er i artiklerne tillagt samme
sandhedsværdi og troværdighed som den, der gælder for
officielle dokumenter udfærdiget af lovlige danske myndigheder eller
domme afsagt af danske domstole.
Klagerne har endvidere anført, at det ikke kan
være rigtigt, at bladet kan omtale en mere end 16 år gammel
varetægtsfængsling.
Klagerne har vedrørende de anvendte billeder
anført, at disse blev optaget for et par år siden i forbindelse
med en sag, hvor [A] hjalp en familie mod danske myndigheders overgreb, og at
billederne ikke har relation til den aktuelle sammenhæng.
Bladet har i en udtalelse anført, at [A] var
Stasi-agent fra 1981 til 1989. Han har efter DDR's sammenbrud aldrig gjort
rent bord hverken over for myndigheder eller offentligheden. Ekstra Bladet
har gennem mange år haft den fast linie at afsløre
Stasi-agenter. Det var derfor en grov provokation over for bladet, at [A]
søgte ind på netop Ekstra Bladets redaktion uden at gøre
opmærksom på sin fortid.
Bladet har videre anført, at det i forbindelse med
afsløringen af [A] var journalistisk korrekt og i offentlighedens
interesse at spørge, hvad [A]s motiv kunne være til at
søge ind på bladet. En nærliggende tanke kunne være,
at han har fortsat sin agentvirksomhed for den nye russiske
efterretningstjeneste, KGB's efterfølger.
Bladet har i den forbindelse anført, at
oplysningerne om [A]s østeuropæiske omgangskreds og skiftende
hustruer er korrekte og relevante, at ingen af hustruerne af bladet er bragt
i forbindelse med agentvirksomhed, og at de to adresser og
omstændighederne omkring dem er korrekte oplysninger.
Bladet har vedrørende kontakten til [A]
anført, at bladet besøgte adressen adskillige gange for at
få fat i ham, men ingen svarede over dørtelefonen.
Bladet har yderligere anført, at oplysningerne om
indtjening på prostitution og salg af smuglervarer samt
øvrige oplysninger om illegale indtægter stammer fra [A]s
oplysninger til sine føringsofficerer inden for Stasi.
Bladet har herudover anført, at det er patetisk, at
jamrer over omtalen af varetægtsfængslingen henset til de
ulykker, han har påført andre mennesker ved sin landsskadelige
virksomhed, og at oplysningerne om hans meritter er relevante for, at
offentligheden kan forstå hans liv som Stasi-agent og smugler.
Bladet har vedrørende anvendelsen af billedet
anført, at klagen herover er uforståelig, idet samtlige dagblade
kan nedlægge deres billedarkiver, hvis denne anvendelse er i strid med
god presseskik.
Bladet har vedrørende klagen over, at artiklens
oplysninger ikke er efterprøvede hos [A], anført, at bladets
journalister opsøgte ham i baghuset i Studiestræde 31B, da de
havde fundet ud af, at han opholdt sig der. De sagde til ham, at de gerne
ville tale med ham om hans kontakt til Stasi. Da han svarede, at han ikke
kender noget til Stasi, sagde den ene journalist, at han syntes, at de skulle
gå ind og snakke om det alligevel. [A] svarede, at journalisterne
spildte deres tid, og gik derefter tilbage til lejligheden.
Bladet har sammenfattende anført, at artiklerne
udgør en præcis beskrivelse af klagerens mangeårige
ulovlige aktiviteter. De bygger på grundig research, og klageren er
givet mulighed for at kommentere materialet, hvilket han imidlertid
afviste.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse
at omtale indholdet af tyske Stasi-arkiver, og at dette gælder i
særlig grad, når det heraf fremgår, at danskere har
optrådt som agenter for fremmede stater.
Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere,
at bladet har anvendt arkivbilledet af klageren til illustration af
artiklerne.
Pressenævnet finder, at det til opfyldelsen af
formålet med artiklen var unødvendigt at offentliggøre
ægtefælles navn, klagernes nøjagtige adresse og det
forhold, at de har adressebeskyttelse i folkeregistret.
Bladet har således på dette punkt tilsidesat
god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af Ekstra Bladet.
Pressenævnet finder, at den omstændighed, at
på forespørgsel har afvist at udtale sig om sit forhold til
Stasi, med rette kunne opfattes som en afvisning af at tale med bladet i det
hele taget. Da bladet faktisk har forsøgt at få klageren i tale,
er der ikke sket en tilsidesættelse af god presseskik. Artiklens
bemærkninger om mulig spionage fra klagerens side til fordel for den
russiske efterretningstjeneste er imidlertid ikke antageliggjort. Ved
alligevel at fremsætte disse bemærkninger har Ekstra Bladet
også på dette punkt tilsidesat god presseskik.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Ekstra Bladet bragte den 23. marts 1999 en artikel med
overskriften "STASI-SPION PÅ EKSTRA BLADET". I artiklen omtaltes bl.a.
oplysninger fra tyske Stasi-arkiver om [A]s aktiviteter i årene
1981-1989. Herudover blev beskrevet, at [A] i en periode havde arbejdet
på Ekstra Bladets brevkasse "System Danmark".
[A] og hans ægtefælle har klaget til
Pressenævnet over omtalen, som de finder er i strid med god
presseskik.
Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at
Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse at omtale indholdet
af tyske Stasi-arkiver, og at dette gælder i særlig grad
når det heraf fremgår, at danskere har optrådt som agenter
for fremmede stater.
Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere,
at bladet har anvendt arkivbilledet af klageren til illustration af
artiklerne.
Pressenævnet finder, at det til opfyldelsen af
formålet med artiklen var unødvendigt at offentliggøre
ægtefælles navn, klagernes nøjagtige adresse og det
forhold, at de har adressebeskyttelse i folkeregistret.
Bladet har på dette punkt tilsidesat god presseskik,
og nævnet udtaler sin kritik af Ekstra Bladet.
København, den 26. maj 1999.
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole
Askvig."
Afsagt den 26. maj 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 69/2002 Retsinformation · 22. august 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-155 Retsinformation · 21. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-161 Retsinformation · 21. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01011 Retsinformation · 20. december 2016
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 54/1999 Retsinformation · 18. juni 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00281 Retsinformation · 18. september 2012