Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-155

KEN nr 10340 af 06/04/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet21. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2003-6-155

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra

Bladet den 20. november 2003, idet han finder, at god presseskik er

tilsidesat.

Artiklen bar overskriften ”

STASI-SPION

BORTDØMT

” og underrubrikken ”DDR-agenten [K] tabte ved landsretten sin

stort anlagte sag mod Ekstra Bladet”.

I artiklen hed det:

”[K], som i 1980’erne var hyret af den hemmelige østtyske

spiontjeneste Stasi, tabte i går en stort anlagt, privat straffesag imod

Ekstra

Bladet.

Landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Vagn Joensen og Bertil Frosell

frifandt chefredaktør Bent Falbert samt journalisterne Mette Herborg og Per

Michaelsen på samtlige punkter. Præcis det samme skete i byretten 25. juni

2002.

[K] krævede ellers pressefolkene straffet med dagbøder på 80.000

kr. pr. næse plus 250.000 kr. i erstatning. I stedet blev den fhv.

Stasi-agent

dømt til at betale 40.000 kr. til dækning af pressefolkenes sagsudgifter for

landsretten.

SPÆNDENDE SPIONOPGAVER

[K] bestred ikke, at han havde ladet sig hverve til ”spændende”

spionageopgaver af Stasi, selv om han under hele retssagen kaldte sine

arbejdsgivere ”østtyske myndigheder”. Det blev således dokumenteret

med

stribevis af Stasi rapporter fra Gauck-arkivet i Berlin, at han blev afhørt

Læs alt

og

instrueret yderst detaljeret af sine østtyske føringsofficerer om diverse

opgaver for det kommunistiske regime. Danskeren arbejdede under dæknavnet

”Apollo” – men Stasi-officererne kaldte han også

”Hamster” i interne rapporter,

som blev fremlagt i landsretten.

STAK FLYGTNINGE

Sagen mod Ekstra Bladet begrundede [K] bl.a. med Ekstra Bladets

upassende omtale af hans virke, bl.a. at han i en periode havde

”infiltreret”

Ekstra Bladets redaktion som kontormedhjælper, samt at han som stikker i den

tyske flugtorganisation Ost-West Transfer havde medvirket til, at

”DDR-borgere

havnede i umenneskelige østtyske fængsler”.

Spionen var yderligere utilfreds med, at Ekstra Bladet havde

omtalt, at han i en periode havde udlejet sin lejlighed i Danmark til

prostituerede.

Det fremgik under sagen af Stasi-dokumenterne, at [K] i perioden

1981-1989 af det hemmelige politi fik udbetalt beløb i tysk valuta 105 gange,

det største på 3000 vesttyske DM, der mindste på 9,50 DDR-mark. Yderligere

tjente han penge på smugleri af cigaretter. [K] er aldrig straffet for sin

spionage imod Danmark eller sin stikkervirksomhed i den tyske

flugtorganisation.

BLÆST UD AF RETTEN

Den stærkt krænkede spion, som fortsat bor i København, bliver i

realiteten blæst ud af Øster Landsret. De tre landsdommere konstaterer, at

der

”knytter sig en meget betydelig offentlig interesse til journalistisk

omtale af

danskeres virksomhed for fremmede magters hemmelige tjenester”.

Ytringsfriheden

skal derfor tillægges særligt betydelig vægt i forhold til omtalte personers

rygte og rettigheder. Det er endda tilladt at provokere og overdrive i disse

sammenhænge, skriver landsdommerne.

Ekstra Bladets advokater, Ulrik Ibfelt og Jørgen Bang, fandt det

uforståeligt, at en mand med det synderegister kunne hitte på at lægge en

sådan

retssag. Men det fandt [K]s sagfører, Henrik Karl Nielsen, altså

forsvarligt.”

[K] har anført, at artiklen er ekstrem tendentiøs, og der er

bragt en række oplysninger, som dels er ukorrekte, dels skadelige, krænkende,

agtelsesforringende, og som tillige indebærer en direkte forhånelse af ham.

Udtalelserne har ikke været forelagt for ham, inden de blev bragt. I artiklen

er derudover fremsat en række nye sigtelser, som er i strid med god

presseskik.

[K] har anført følgende i forhold til artiklens enkelte udsagn:

1) Udsagnet ”Stasi-spion bortdømt” indeholder dels en påstand

om, at han skulle have drevet spionage, og dels giver udsagnet udtryk for, at

han skulle være blevet dømt i den sag, han selv havde anlagt. Selv om Ekstra

Bladet fra retssagen var bekendt med, at han aldrig har været afhørt, sigtet,

tiltalt eller dømt for spionage, har bladet valgt i overskriften at kalde ham

”Stasi-spion”. Han har henvist til Pressenævnets afgørelse i

sagerne 69/2002 og

84/2002 samt Københavns Byrets dom af 25. juni 2003, hvor Ekstra Bladet blev

dømt for bagvaskelse. Udsagnet er i strid med punkt A.1., A.3., A.6. og C.3.

i

de vejledende regler for god presseskik.

Om de sager, som [K] henviser til, oplyses: Ved kendelse af 14.

august 2002 i sag 69/2002 fandt Pressenævnet, at Ekstra Bladet havde

tilsidesat

god presseskik ved i en artikel den 26. juni 2002 at have oplyst, at [K]

havde

undgået en straffesag om spionage som følge af, at Justitsministeriet havde

opgivet retsforfølgning på grund af forældelse uden at angive, at

Justitsministeriet

tillige havde lagt til grund, at retsforfølgning ikke kunne forventes at føre

til, at [K] blev fundet skyldig. Ved Københavns Byrets dom af 25. juni 2003

blev Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert på grund af samme udtalelse

fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 268.

2) [K] har videre anført, at det er ukorrekt, at han krævede

250.000 kr. i erstatning. Hans krav var 200.000 kr. i tortgodtgørelse. Ekstra

Bladet har herved tilsidesat punkt A.1. og C.3.

3) Udsagnet ”stak flygtninge” er ikke korrekt, ligesom udsagnet

kan være skadeligt, krænkende eller agtelsesforringende for ham, og det burde

derfor være efterprøvet i særlig grad, hvilket ikke er sket. Der er ikke

dækning for rubrikoverskriften i artiklen. Det særlige krav til objektivitet

i

retsreportagen er heller ikke opfyldt.

4) Der er henvist til udsagnet ” bl.a. at han i en periode

havde ”infiltreret” Ekstra Bladet som kontormedhjælper, ”.

Han havde ikke selv

søgt ansættelse på Ekstra Bladet, men var blevet opfordret dertil af Sonia

Dahlgaard, der har dementeret, at bladet var blevet infiltreret af ham.

Baggrunden

for landsrettens vurdering af spørgsmålet er, at han ved ansættelsen ikke

oplyste, at han tidligere havde arbejdet for Stasi. Da hans samarbejde med de

østtyske myndigheder har været lovligt, er der ikke grundlag for at

genfremsætte udtalelsen om ”infiltration”.

5) Ved at anvende ordet ”spion” i udsagnet ”Spionen var

yderligere utilfreds med, at Ekstra Bladet havde omtalt, at han i en periode

havde udlejet sin lejlighed i Danmark til prostituerede” har Ekstra

Bladet på

ny fremsat en sigtelse om, at han skulle have begået noget strafbart. Bladet

var

endvidere bekendt med, at baggrunden for, at han følte sig krænket, ikke

skyldtes omtalen af værelsesudlejningen til prostituerede, men alene den

omstændighed at han var blevet hængt ud med en kriminel sigtelse for rufferi.

Punkt A.1., A.3. og C.3. er herved tilsidesat.

6) I artiklen er det anført som en kendsgerning, at han fik udbetalt

beløb i tysk valuta 105 gange, selv om det i sagen alene er dokumenteret, at

han har modtaget tysk valuta i tre tilfælde. Dommen tager ikke stilling til

dette spørgsmål, idet den blot nævner opstillingen over beløbene, men ikke

til

hvem, de er udbetalt. Ekstra Bladet har ikke gjort det klart for læserne, at

der her er tale om et vurderende udsagn fra bladets side, og har herved

tilsidesat

de presseetiske regler ved at sammenblande faktiske oplysninger med

kommentarer, jf. punkt C.5. Han har endvidere henvist til punkt A.1. og C.3.

7) Om udsagnet ”Yderligere tjente han penge på smugleri af

cigaretter” bemærkes, at retssagen ikke vedrørte smugleri, og der er

intet

fremlagt i sagen, der har relation til eller som på nogen måde dokumenterer,

at

han har begået smugleri. Han blev i 1981 idømt en kort frihedsstraf for

cigaretsmugleri.

Ud fra en analogi af punkt C.8. bør han forskånes for at få fremdraget denne

dom, da den er uden betydning for den retssag, der refereres. Ekstra Bladet

har

herved handlet i strid med god presseskik.

8) Udsagnet ”[K] er aldrig straffet for sin spionage imod

Danmark eller sin stikkervirksomhed i den tyske flugtorganisation” er

dybt

subjektivt og krænkende. I særdeleshed på baggrund af Københavns Byrets dom

af

25. juni 2003 om bagvaskelse af ham burde det i artiklen have været nævnt, at

han ikke har overtrådt spionageparagraffen i forbindelse med sit samarbejde

med

de østtyske myndigheder. Bladet har tilsidesat punkt C.3.

9) Der er henvist til udsagnet ”Ekstra Bladets advokater, Ulrik

Ibfelt og Jørgen Bang, fandt det uforståeligt, at en mand med det

synderegister

kunne hitte på at anlægge en sådan retssag. Men det fandt [K]s sagfører,

Henrik

Karl Nielsen, altså forsvarligt”. Udtalelsen giver det indtryk, at han

har et

langt synderegister, altså en række domme for straffelovsovertrædelser, bag

sig. Dette er ikke korrekt. Bladet har tilsidesat punkt A.3. og C.3.

10) Hans advokat, Henrik Karl Nielsen, er omtalt på en

nedværdigende og dybt subjektiv og tendentiøs måde, idet advokaten benævnes

”sagfører”, mens bladet er repræsenteret ved advokater. Titlen

”sagfører” blev

afskaffet i 1956.

11) Ekstra Bladet har efter domsafsigelsen ikke rettet henvendelse

til ham eller hans advokat for at undersøge, om dommen var anket eller

påtænktes anket. Allerede en time efter domsafsigelsen blev det besluttet at

søge dommen anket til Højesteret. Bladets manglende undersøgelse af

spørgsmålet

om anke er en gentagelse af bladets handlemåde efter sagens behandling i

byretten, og han har henvist til nævnets afgørelse i sag 69/2002, hvor nævnet

udtalte kritik af bladets handlemåde.

Ekstra Bladet har til klagepunkterne anført følgende:

Ad 1: Udsagnet er en træffende beskrivelse af landsrettens behandling

af [K]s sag mod Ekstra Bladet. Vendingen ”bortdømt” er vel et

fodboldudtryk,

men illustrerer udmærket situationen. I forhold til udtrykket

”stasi-spion” var

det under retssagerne ubestridt, at [K] lod sig hverve og i mange år virkede

til fordel for Stasi. Byretsdommen af 25. juni 2003, som der henvises til, er

uden retskraft, idet den under ankesagen bortfaldt til fordel for et

frivilligt

forlig.

Ad 2: Det nævnte beløb på 250.000 kr. er en sammenlægning af [K]s

krav om erstatning på 200.000 kr. samt 50.000 kr. til offentliggørelse af

dommen.

Ad 3: Det fremgik under retssagerne, at [K] havde ladet sig

hverve af Stasi til at infiltrere organisationen Ost-West Transfer, der

beskæftigede sig med at smugle østtyskere til Vesttyskland. Det fremgår af

landsretsdommen, at [K] havde bistået Stasi med optrævling af denne

flugtorganisation. Der turde allerede heri være dækning for vendingen

”stak

flygtninge”.

Ad 4: Landsretten har i sin dom godkendt, at [K] har opført sig

på en måde, som berettiger til, at bladet har opfattet hans adfærd som

”infiltration”.

Ad 5: Uagtet at [K] ikke er blevet tiltalt for spionvirksomhed,

var det under retssagerne ubestridt, at hans tjenester for Stasi berettigede

betegnelsen ”spion”. Han har ligeledes i retten vedstået at have

udlejet sin

lejlighed i Danmark til prostituerede.

Ad 6: Det påklagede afsnit af artiklen er en sandfærdig

sammenfatning af en lang række oplysninger om udbetalinger af penge fra Stasi

til [K], som fremkom under landsretssagen.

Ad 7: Det var under landsretssagen ubestridt, at [K] havde tjent

penge på at smugle cigaretter.

Ad 8: Oplysningen om, at [K] hverken er straffet for sit

landsforræderi eller sin stikkervirksomhed i den tyske flugtorganisation er

en

for læseren relevant meddelelse, hvis fravær han snarere kunne have påtalt.

Ad 9: Udsagnet er berettiget. [K]s aktiviteter i Stasi kunne

berettige langt kraftigere udtryk.

Ad 10: [K] er ikke berettiget til at klage over omtalen af sin

sagfører, som ikke har protesteret imod denne titel.

Ad 11: [K] har på samtlige punkter i både byret og landsret tabt

sin sag imod bladet. Der findes ingen eksempler på, at procesbevillingsnævnet

giver tredjeinstansbevilling efter to så klare nederlag, uden at der

foreligger

nye momenter i sagen. Det kan således højst have akademisk interesse, at hans

advokat har indgivet ansøgning om at prøve sagen for Højesteret. Meddelelsen

om

denne beslutning forelå i øvrigt ikke, da artiklen blev skrevet umiddelbart

efter domsafsigelsen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Lotte Mejlhede,

Lene

Sarup

og

Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

I artiklen den 20. november 2003 har Ekstra Bladet refereret

Østre Landsrets afgørelse i en retssag, som [K] havde anlagt mod Ekstra

Bladet

i anledning af en artikel den 23. marts 1999.

Ad 1, 3. og 5.: Landsretten har ved afgørelsen fundet det

godtgjort, at [K] var villig til i en længere årrække at samarbejde med en

fremmed magts hemmelige tjeneste til varetagelse af DDR´s og Polens

interesser.

Landsretten har videre udtalt, at [K] har bistået Stasi med optrævling af

organisationen Ost-West-Transfer, og at det må have stået ham klart, at hans

virksomhed med stor sandsynlighed kunne blive en medvirkende årsag til, at

borgere

i DDR blev arresteret.

Pressenævnet finder, at det er velbegrundet at betegne DDR´s

overvågnings- og sikkerhedstjeneste, Stasi, som ”den hemmelige østtyske

spiontjeneste”, selvom dets virksomhed hovedsagelig var rettet mod

borgere i

DDR. Herefter og på baggrund af udtalelserne i landsrettens dom finder nævnet

ikke anledning til kritik af, at Ekstra Bladet har anvendt udtrykkene

”spion”

og ”stak flygtninge” i referatet af sagen.

Ad 2: Oplysningen om, at [K] krævede betaling af i alt 250.000

kr. er korrekt. Det forhold, at bladet under ét betegnede kravet som et krav

om

erstatning, indebærer ikke en unøjagtighed, der giver nævnet grundlag for at

udtale kritik.

Ad 4: I landsrettens afgørelse udtales, at Ekstra Bladet havde

grundlag for at betegne [K]s adfærd som infiltration. Nævnet finder ikke

grundlag for at udtale kritik af bladets referat af dette punkt i dommen.

Ad 5: [K] havde under sagen krævet mortifikation af en udtalelse

om, at han drev rufferi. Udsagnet i artiklen den 20. november 2003 om, at han

var utilfreds med, at bladet havde omtalt, at han udlejede sin lejlighed til

prostituerede, er derfor unøjagtig, men giver efter en helhedsbedømmelse ikke

nævnet grundlag for at udtale kritik.

Ad 6: På baggrund af de oplysninger, der fremgår af sagsfremstillingen

i landsrettens dom, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af

Ekstra

Bladets referat på dette punkt.

Ad 7: Oplysningen om, at [K] skulle have smuglet cigaretter, er

gentagne gange refereret i landsrettens sagsfremstilling. Nævnet finder, at

oplysningen var relevant at bringe i bladets referat af sagen, og der er

derfor

heller ikke grundlag for kritik på dette punkt.

Ad 8: Udsagnet ”[K] er aldrig straffet for sin spionage imod

Danmark ” må forstås som et udsagn om, at han har drevet

spionagevirksomhed,

jf. straffelovens § 107, men ikke er straffet for det. Nævnet finder, at

bladet

har tilsidesat god presseskik ved at bringe dette udsagn uden at oplyse, at

baggrunden for udtalelsen er, at en tidligere påtale blev opgivet af

anklagemyndigheden med henvisning til, at forholdet var forældet, og til, at

videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse. Udsagnet om

stikkervirksomhed giver ikke nævnet anledning til at udtale kritik.

Ad 9: Udtrykket ”synderegister” må efter nævnets opfattelse ses

som udtryk for Ekstra Bladets vurdering af de handlinger, som [K] har

foretaget, og som er beskrevet i landsrettens dom. Der er ikke grundlag for

at

udtale kritik af bladet på dette punkt.

Ad 10: Nævnet finder, at [K] ikke har retlig interesse i at

klage over omtalen af hans advokat, og denne del af klagen afvises.

Ad 11: Den ordinære adgang til anke var udtømt ved

landsretssagen, og nævnet finder ikke, at Ekstra Bladet havde anledning til

høre [K] om, hvorvidt han påtænkte at søge tilladelse til at indbringe sagen

for Højesteret. Der er derfor ikke grundlag for kritik af bladet på dette

punkt.

Nævnet finder ikke, at oplysningerne i retsreferatet, der for

størstedelen har baggrund i landsrettens dom, er af en sådan karakter, at

Ekstra Bladet burde have efterprøvet dem ved at forelægge dem for [K].

Nævnet finder, at Ekstra Bladet ikke i øvrigt har handlet i

strid med god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet

herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 30. november 2003

bragte Ekstra Bladet en omtale af Østre Landsrets afgørelse i en privat

straffesag, som [K] havde anlagt mod bladet.

[K] har klaget til

Pressenævnet, idet han finder, at Ekstra Bladet på en lang række punkter har

tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Udsagnet ”[K] er aldrig

straffet for sin spionage imod Danmark ” må forstås som et udsagn om, at

han

har drevet spionagevirksomhed, jf. straffelovens § 107, men ikke er straffet

for det. Nævnet finder, at bladet har tilsidesat god presseskik ved at bringe

dette udsagn uden at oplyse, at baggrunden for udtalelsen er, at en tidligere

påtale blev opgivet af anklagemyndigheden med henvisning til, at forholdet

var

forældet, og til, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til

domfældelse.

Nævnet finder, at Ekstra

Bladet ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

København, den 6. april 2004

Niels Grubbe, Lotte Mejlhede,

Lene Sarup

og

Kirsten Dyregaard.”

Afgjort den 6. april 2004.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter