Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 17/1993
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
17/1993
Per Kaalund har klaget til Pressenævnet over en
artikel i Ekstra Bladet den 10. marts 1993, idet han finder, at bladet herved
har overtrådt god presseskik.
Artiklen bar overskriften: " PER KAALUNDS SVOGER TILTALT
FOR SPIONAGE" og havde underrubrikken: "PET gik ind i sagen, fordi hustruen
arbejdede på den danske ambassade i Bonn."
Det fremgik af artiklen, at [A], der i en periode indtil
1986 havde været informationschef i Dansk Mejeribrug, var blevet
anholdt og tiltalt i Tyskland for at have været agent for den
østtyske sikkerhedstjeneste.
Det hed endvidere bl.a. i artiklen:
" [A] er gift med amtsborgmester Per Kaalunds
søster, der frem til midten af 1980'erne arbejdede med handelssager
ved den danske ambassade i Bonn. Det er blandt andet i den periode, at det
tyske politi mistænker hendes mand for at have leveret
afslørende og kompromitterende materiale om vesttyske journalisters
privatliv til Stasi i Østtyskland.
Hvis de tyske myndigheders tiltale holder, tyder meget
på, at [A] brugte sin informationsstilling hos Dansk Mejeribrug som et
smart dække over sine spionaktiviteter og til at skaffe oplysninger om
kolleger.
Tysk politi oplyser, at man har fundet en sagsmappe i det
gamle Stasi-hovedkvarter i Berlin. Den afslørede [A] som spion -
udstyret med kodenavnet "Teddy".
I følge artiklen havde ambassaden i Bonn
indberettet anholdelsen til Udenrigsministeriet:
"- Sagen ligger nu hos Politiets Efterretningstjeneste i
København, oplyser konsul Claus Petersen fra Bonn.
Læs alt
- [A]s hustru arbejdede her på ambassaden frem til
midten af 80'erne med handelssager. Jeg kan ikke præcisere hendes
arbejdsområde nøjere, og jeg kan slet ikke vurdere, om hun har
udgjort en sikkerhedsrisiko for ambassaden.
PET har kort meddelt, at de finder sagen "særdeles
interessant", fordi [A]s kone var ansat på en dansk ambassade."
Det fremgik endelig af artiklen, at [A] nægter sig
skyldig i sagen, der angiveligt vil komme for retten om halvandet år.
blev bl.a. citeret således:
"- Jeg havde mange gamle venner i DDR. Når vi
mødtes, sludrede vi selvfølgelig. Det er derfor, jeg mener, at
det kan være en af mine gamle bekendte, som har været Stasi-agent
og opført mig i arkivet som agent. Den metode er set før, siger
- Efter anholdelsen har jeg fået en mistanke om hvem af mine
tidligere venner, der var agent for Stasi og opførte mig i arkivet.
Men af hensyn til sagen vil jeg ikke udtale mig nærmere om dette, siger
......"
Efter det oplyste rettede klageren henvendelse til Ekstra
Bladet samme dag, som artiklen var bragt. Bladet bragte herefter den 11.
marts 1993 følgende:
"KLUDDER I KAALUNDS SVOGERSKAB
Ekstra Bladet skrev igår, at amtsborgmester Per
Kaalunds svoger retsforfølges for spionage til fordel for Stasi, det
sammenbrudte Østtysklands sikkerhedstjeneste. Det er korrekt, at [A]
er Kaalunds svoger. Men han er gift med en søster til Kaalunds
kone. Ikke med Kaalunds søster.
Amtsborgmesteren har fintalt sine søstre: Han har
en i Australien, en i USA og en i Canada. Men ingen i Tyskland. Det har
derimod amtsborgmesterinden.
Per Kaalund er i øvrigt træt af at blive
mindet offentligt om svogerskabet:
- Jeg har kun mødt [A] en til to gange om
året ved familiebegivenheder og kender intet til hans eventuelle
spionage, siger den socialdemokratiske lokalpolitiker, som satser på at
komme i Folketinget og derfor er bekymret over at blive berømt
på en forkert måde.
Ekstra Bladet beklager, at svogerskabet blev forkludret en
kende.
Red."
Til støtte for klagen er det gjort gældende,
at det er uden saglig relevans, at klageren, der er amtsborgmester og
offentlig kendt, er gift med en person, hvis søsters mand er sigtet i
en straffesag i Tyskland.
Endvidere finder klageren, at artiklen kan give
såvel Københavns Amt som amtsborgmesterembedet negativ
omtale.
I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet afvist, at
klagerens familieskab med [A] er uden saglig relevans. Bladet har
således gjort gældende, at Stasi-spioner ikke mindst er kendt for
deres skrupelløse udnyttelse af oplysninger, de kommer i besiddelse af
via deres egne familiemedlemmer. Bladet finder derfor, at det pådrager
sig offentlig interesse, at den spiontiltalte er gift med klagerens
svigerinde, som indtil midten af firserne arbejdede på ambassaden i
Bonn.
Endvidere gør Ekstra Bladet gældende, at [A]
under dække af sit familieskab har haft mulighed for at tale med en
mand, der både er amtsborgmester i Danmarks største amt og
indtager en fremtrædende plads i landets største parti. Bladet
finder det således ikke unaturligt, om [A] havde forsøgt at
udfritte klageren om oplysninger, som han kunne rapportere til Stasi.
Ekstra Bladet har i øvrigt påpeget, at man
forsøgte, at få en kommentar fra klageren før artiklen
blev offentliggjort, og at man straks imødekom klagerens ønske
om rettelse af hans relation til den tiltalte.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Ole Malmqvist.
Pressenævnet udtaler:
Ved omtale af retssager bør det som udgangspunkt
undgås at nævne de involverede personers
slægtskabsforhold.
I sin redegørelse om relevansen af at nævne
klageren har Ekstra Bladet forudsat, at [A] rent faktisk var agent for den
østtyske sikkerhedstjeneste, uanset han i følge artiklen indtil
videre kun er tiltalt herfor. Endvidere har bladet støttet sig til en
række uunderbyggede formodninger om, hvordan [A] som Stasi-agent kunne
have udnyttet sit familieskab, uanset tiltalen i artiklen går på,
at [A] har leveret oplysninger om vesttyske journalisters privatliv.
Som sagen er oplyst, har der således ikke
været grundlag for at nævne klageren i forbindelse med omtalen af
anholdelsen og tiltalen, og Pressenævnet udtaler derfor sin kritik.
Det bemærkes, at Ekstra Bladets rettelse den 11.
marts 1993 under hensyntagen til rettelsens form ikke giver
Pressenævnet anledning til at afsvække kritikken.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet
herefter at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Under overskriften PER KAALUNDS SVOGER TILTALT FOR
SPIONAGE" omtalte Ekstra Bladet den 10. marts 1993, at [A], der er gift med
Per Kaalunds kones søster, var blevet anholdt og tiltalt i Tyskland
for at have været agent for den østtyske sikkerhedstjeneste. Det
fremgik endvidere af artiklen, at [A] nægter sig skyldig, og at sagen
først kommer for retten om halvandet år.
I rettelse den 11. marts 1993 oplyste Ekstra Bladet under
overskriften "KLUDDER I KAALUNDS SVOGERSKAB", at [A] ikke - som
anført i artiklen den 10. - er gift med Kaalunds søster, men
med Kaalunds kones søster.
I en klage til Pressenævnet har Per Kaalund
anført, at det er uden saglig relevans at nævne ham i
forbindelse med omtalen af sagen mod [A].
I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet gjort
gældende, at det pådrager sig offentlig interesse, at den
spiontiltalte gennem sit familieskab har haft mulighed for at tale med
amtsborgmesteren i Danmarks største amt, der samtidig indtager en
fremtrædende position i landets største parti. Ekstra Bladet
finder det ikke unaturligt, om [A] havde forsøgt at udfritte Kaalund
om oplysninger, som han kunne rapportere til Stasi.
I anledning af klagen udtaler Pressenævnet:
Ved omtale af retssager bør det som udgangspunkt
undgås at nævne de involverede personers
slægtskabsforhold.
I sin redegørelse om relevansen af at nævne
klageren har Ekstra Bladet forudsat, at [A] rent faktisk var agent for den
østtyske sikkerhedstjeneste, uanset han i følge artiklen indtil
videre kun er tiltalt herfor. Endvidere har bladet støttet sig til en
række uunderbyggede formodninger om, hvordan [A] som Stasi-agent kunne
have udnyttet sit familieskab, uanset tiltalen i artiklen går på,
at [A] har leveret oplysninger om vesttyske journalisters privatliv.
Som sagen er oplyst, har der således ikke
været grundlag for at nævne klageren i forbindelse med omtalen af
anholdelsen og tiltalen, og Pressenævnet udtaler derfor sin kritik.
Det bemærkes, at Ekstra Bladets rettelse den 10.
marts 1993 under hensyntagen til rettelsens form ikke giver
Pressenævnet anledning til at afsvække kritikken.
København, den 30. marts 1993.
Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Ole Malmqvist."
Afsagt den 30. marts 1993.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-161 Retsinformation · 21. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-155 Retsinformation · 21. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 69/2002 Retsinformation · 22. august 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 105/2000 Retsinformation · 3. november 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 89/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 36/1999 Retsinformation · 28. maj 1999