Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 17/1993

KEN nr 10146 af 30/03/1993Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet6. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

17/1993

Per Kaalund har klaget til Pressenævnet over en

artikel i Ekstra Bladet den 10. marts 1993, idet han finder, at bladet herved

har overtrådt god presseskik.

Artiklen bar overskriften: " PER KAALUNDS SVOGER TILTALT

FOR SPIONAGE" og havde underrubrikken: "PET gik ind i sagen, fordi hustruen

arbejdede på den danske ambassade i Bonn."

Det fremgik af artiklen, at [A], der i en periode indtil

1986 havde været informationschef i Dansk Mejeribrug, var blevet

anholdt og tiltalt i Tyskland for at have været agent for den

østtyske sikkerhedstjeneste.

Det hed endvidere bl.a. i artiklen:

" [A] er gift med amtsborgmester Per Kaalunds

søster, der frem til midten af 1980'erne arbejdede med handelssager

ved den danske ambassade i Bonn. Det er blandt andet i den periode, at det

tyske politi mistænker hendes mand for at have leveret

afslørende og kompromitterende materiale om vesttyske journalisters

privatliv til Stasi i Østtyskland.

Hvis de tyske myndigheders tiltale holder, tyder meget

på, at [A] brugte sin informationsstilling hos Dansk Mejeribrug som et

smart dække over sine spionaktiviteter og til at skaffe oplysninger om

kolleger.

Tysk politi oplyser, at man har fundet en sagsmappe i det

gamle Stasi-hovedkvarter i Berlin. Den afslørede [A] som spion -

udstyret med kodenavnet "Teddy".

I følge artiklen havde ambassaden i Bonn

indberettet anholdelsen til Udenrigsministeriet:

"- Sagen ligger nu hos Politiets Efterretningstjeneste i

København, oplyser konsul Claus Petersen fra Bonn.

Læs alt

- [A]s hustru arbejdede her på ambassaden frem til

midten af 80'erne med handelssager. Jeg kan ikke præcisere hendes

arbejdsområde nøjere, og jeg kan slet ikke vurdere, om hun har

udgjort en sikkerhedsrisiko for ambassaden.

PET har kort meddelt, at de finder sagen "særdeles

interessant", fordi [A]s kone var ansat på en dansk ambassade."

Det fremgik endelig af artiklen, at [A] nægter sig

skyldig i sagen, der angiveligt vil komme for retten om halvandet år.

blev bl.a. citeret således:

"- Jeg havde mange gamle venner i DDR. Når vi

mødtes, sludrede vi selvfølgelig. Det er derfor, jeg mener, at

det kan være en af mine gamle bekendte, som har været Stasi-agent

og opført mig i arkivet som agent. Den metode er set før, siger

- Efter anholdelsen har jeg fået en mistanke om hvem af mine

tidligere venner, der var agent for Stasi og opførte mig i arkivet.

Men af hensyn til sagen vil jeg ikke udtale mig nærmere om dette, siger

......"

Efter det oplyste rettede klageren henvendelse til Ekstra

Bladet samme dag, som artiklen var bragt. Bladet bragte herefter den 11.

marts 1993 følgende:

"KLUDDER I KAALUNDS SVOGERSKAB

Ekstra Bladet skrev igår, at amtsborgmester Per

Kaalunds svoger retsforfølges for spionage til fordel for Stasi, det

sammenbrudte Østtysklands sikkerhedstjeneste. Det er korrekt, at [A]

er Kaalunds svoger. Men han er gift med en søster til Kaalunds

kone. Ikke med Kaalunds søster.

Amtsborgmesteren har fintalt sine søstre: Han har

en i Australien, en i USA og en i Canada. Men ingen i Tyskland. Det har

derimod amtsborgmesterinden.

Per Kaalund er i øvrigt træt af at blive

mindet offentligt om svogerskabet:

- Jeg har kun mødt [A] en til to gange om

året ved familiebegivenheder og kender intet til hans eventuelle

spionage, siger den socialdemokratiske lokalpolitiker, som satser på at

komme i Folketinget og derfor er bekymret over at blive berømt

på en forkert måde.

Ekstra Bladet beklager, at svogerskabet blev forkludret en

kende.

Red."

Til støtte for klagen er det gjort gældende,

at det er uden saglig relevans, at klageren, der er amtsborgmester og

offentlig kendt, er gift med en person, hvis søsters mand er sigtet i

en straffesag i Tyskland.

Endvidere finder klageren, at artiklen kan give

såvel Københavns Amt som amtsborgmesterembedet negativ

omtale.

I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet afvist, at

klagerens familieskab med [A] er uden saglig relevans. Bladet har

således gjort gældende, at Stasi-spioner ikke mindst er kendt for

deres skrupelløse udnyttelse af oplysninger, de kommer i besiddelse af

via deres egne familiemedlemmer. Bladet finder derfor, at det pådrager

sig offentlig interesse, at den spiontiltalte er gift med klagerens

svigerinde, som indtil midten af firserne arbejdede på ambassaden i

Bonn.

Endvidere gør Ekstra Bladet gældende, at [A]

under dække af sit familieskab har haft mulighed for at tale med en

mand, der både er amtsborgmester i Danmarks største amt og

indtager en fremtrædende plads i landets største parti. Bladet

finder det således ikke unaturligt, om [A] havde forsøgt at

udfritte klageren om oplysninger, som han kunne rapportere til Stasi.

Ekstra Bladet har i øvrigt påpeget, at man

forsøgte, at få en kommentar fra klageren før artiklen

blev offentliggjort, og at man straks imødekom klagerens ønske

om rettelse af hans relation til den tiltalte.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler:

Ved omtale af retssager bør det som udgangspunkt

undgås at nævne de involverede personers

slægtskabsforhold.

I sin redegørelse om relevansen af at nævne

klageren har Ekstra Bladet forudsat, at [A] rent faktisk var agent for den

østtyske sikkerhedstjeneste, uanset han i følge artiklen indtil

videre kun er tiltalt herfor. Endvidere har bladet støttet sig til en

række uunderbyggede formodninger om, hvordan [A] som Stasi-agent kunne

have udnyttet sit familieskab, uanset tiltalen i artiklen går på,

at [A] har leveret oplysninger om vesttyske journalisters privatliv.

Som sagen er oplyst, har der således ikke

været grundlag for at nævne klageren i forbindelse med omtalen af

anholdelsen og tiltalen, og Pressenævnet udtaler derfor sin kritik.

Det bemærkes, at Ekstra Bladets rettelse den 11.

marts 1993 under hensyntagen til rettelsens form ikke giver

Pressenævnet anledning til at afsvække kritikken.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet

herefter at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Under overskriften PER KAALUNDS SVOGER TILTALT FOR

SPIONAGE" omtalte Ekstra Bladet den 10. marts 1993, at [A], der er gift med

Per Kaalunds kones søster, var blevet anholdt og tiltalt i Tyskland

for at have været agent for den østtyske sikkerhedstjeneste. Det

fremgik endvidere af artiklen, at [A] nægter sig skyldig, og at sagen

først kommer for retten om halvandet år.

I rettelse den 11. marts 1993 oplyste Ekstra Bladet under

overskriften "KLUDDER I KAALUNDS SVOGERSKAB", at [A] ikke - som

anført i artiklen den 10. - er gift med Kaalunds søster, men

med Kaalunds kones søster.

I en klage til Pressenævnet har Per Kaalund

anført, at det er uden saglig relevans at nævne ham i

forbindelse med omtalen af sagen mod [A].

I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet gjort

gældende, at det pådrager sig offentlig interesse, at den

spiontiltalte gennem sit familieskab har haft mulighed for at tale med

amtsborgmesteren i Danmarks største amt, der samtidig indtager en

fremtrædende position i landets største parti. Ekstra Bladet

finder det ikke unaturligt, om [A] havde forsøgt at udfritte Kaalund

om oplysninger, som han kunne rapportere til Stasi.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet:

Ved omtale af retssager bør det som udgangspunkt

undgås at nævne de involverede personers

slægtskabsforhold.

I sin redegørelse om relevansen af at nævne

klageren har Ekstra Bladet forudsat, at [A] rent faktisk var agent for den

østtyske sikkerhedstjeneste, uanset han i følge artiklen indtil

videre kun er tiltalt herfor. Endvidere har bladet støttet sig til en

række uunderbyggede formodninger om, hvordan [A] som Stasi-agent kunne

have udnyttet sit familieskab, uanset tiltalen i artiklen går på,

at [A] har leveret oplysninger om vesttyske journalisters privatliv.

Som sagen er oplyst, har der således ikke

været grundlag for at nævne klageren i forbindelse med omtalen af

anholdelsen og tiltalen, og Pressenævnet udtaler derfor sin kritik.

Det bemærkes, at Ekstra Bladets rettelse den 10.

marts 1993 under hensyntagen til rettelsens form ikke giver

Pressenævnet anledning til at afsvække kritikken.

København, den 30. marts 1993.

Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Ole Malmqvist."

Afsagt den 30. marts 1993.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter