Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af straffeloven

Ikke gældende siden 24. september 2001 LBK nr 849 af 06/09/2000LovbekendtgørelseJustitsministeriet15. september 2000

Gældende udgave: LBK nr 1294 af 07/11/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4.721 afgørelser

Domsdatabasen 3.180, Retsinformation 844, Landsskatteretten 275, Klagenævn (Nævnenes Hus) 205, Advokatnævnet 86, Klagenævnet for Domænenavne 48

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af straffeloven

Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

648 af 12. august 1997, med de ændringer, der følger af § 3

i lov nr. 403 af 26. juni 1998, § 3 i lov nr. 473 af 1. juli 1998, lov

nr. 141 af 17. marts 1999, § 1 i lov nr. 228 af 4. april 2000, lov nr.

230 af 4. april 2000, § 4 i lov nr. 425 af 31. maj 2000, § 2 i lov

nr. 428 af 31. maj 2000, lov nr. 438 af 31. maj 2000, lov nr. 440 af 31 maj

2000 og § 1 lov nr. 441 af 31. maj 2000.

De ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 433 af 31. maj

2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med

gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af

hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte

m.v.) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da

ændringerne først træder i kraft den 1. juli 2001, jf.

lovens § 30.

Almindelig del

1. kapitel

Indledende bestemmelser

§ 1. Straf kan kun pålægges for et

forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må

ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte

retsfølger gælder en tilsvarende regel.

§ 2. Denne lovs kapitler 1-11 finder, for så

vidt ikke andet er bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold.

2. kapitel

Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers

anvendelse

§ 3. Er den ved en handlings påkendelse

gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved

Læs alt

handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om

strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke

derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror

ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende

forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov.

Stk. 2.

Bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde

ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan

handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan

forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved

påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den ret, der har

påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes

ved kendelse.

§ 4. Hvorvidt den strafbare handling skal

medføre retsfølger af sådan art som i §§ 56-61,

62-70, 73 og 79 nævnt, afgøres efter den ved handlingens

påkendelse gældende lovgivning.

Stk. 2.

Andre retsfølger af handlingen indtræder,

for så vidt intet modsat er bestemt, kun, når dette var hjemlet

også ved den ved handlingens foretagelse gældende lovgivning.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse på andre retsfølger af handlingen end

straf, hvis deres indtræden var betinget af handlingens

strafbarhed.

§ 5. Hvor forhøjet straf eller andre

retsfølger er foreskrevet i gentagelsestilfælde, kommer

afgørelser, der er truffet i henhold til tidligere ret, i betragtning

efter deres indhold lige med afgørelser efter den lov, i henhold til

hvilken den foreliggende handling bedømmes.

§ 6. Under dansk straffemyndighed hører

handlinger, som foretages

1) i den danske stat,

2) på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats

folkeretligt anerkendte område,

3) på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed

folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører til

fartøjet eller som rejsende følger med dette.

§ 7. Under dansk straffemyndighed hører

fremdeles handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er

bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne,

1) for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt

anerkendt statsområde, hvis handlinger af den pågældende

art kan medføre højere straf end hæfte,

2) for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant

område, hvis den er strafbar også efter den dér

gældende lovgivning.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til handlinger begået af en person, der har

indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige,

og som opholder sig her i landet.

§ 8. Under dansk straffemyndighed hører

endvidere handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til,

hvor gerningsmanden hører hjemme,

1) når handlingen krænker den danske stats

selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder, en

embedspligt mod staten eller sådanne interesser, hvis retsbeskyttelse i

den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til denne,

2) når handlingen krænker en forpligtelse, som det

ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet, eller

en ham over for dansk fartøj påhvilende tjenestepligt,

3) når en uden for folkeretligt anerkendt statsområde

foretagen handling krænker nogen, der har dansk indfødsret eller

er bosat i den danske stat, og handlinger af den pågældende art

kan medføre højere straf end hæfte,

4) når handlingen er omfattet af § 183 a. Påtalen kan

tillige omfatte overtrædelser af §§ 237 og 244-248, som er

begået i forbindelse med overtrædelsen af § 183 a,

5) når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst,

ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage

retsforfølgning, eller

6) når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et

andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget

inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar efter den

dér gældende lovgivning og den efter dansk ret kan

medføre højere straf end fængsel i 1 år.

§ 9. I de tilfælde, i hvilke en handlings

strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller

tilsigtet følge, betragtes handlingen tillige som foretaget

dér, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle

indtræde.

§ 10. Når i medfør af

foranstående regler påtale sker her i landet, skal

afgørelsen såvel om straf som om andre retsfølger af

handlingen ske efter dansk lovgivning.

Stk. 2.

I de i § 7 nævnte tilfælde kan der,

hvis handlingen er begået inden for fremmed folkeretligt anerkendt

område, dog ikke idømmes strengere straf end hjemlet ved

gerningsstedets lovgivning.

§ 10 a. En person, over for hvem der er afsagt en

straffedom i den stat, hvor handlingen er begået, eller en dom, der er

omfattet af den europæiske konvention om straffedommes internationale

retsvirkninger eller af lov om overførsel til andet land af

retsforfølgning i straffesager, kan ikke strafforfølges her i

landet for den samme handling, såfremt

1) han er endeligt frifundet,

2) den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse

eller er bortfaldet efter domslandets regler, eller

3) han er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen

sanktion.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder

ikke

a) handlinger, der falder ind under § 6, stk. 1, eller

b) de i § 8, stk. 1, nr. 1, nævnte handlinger,

medmindre strafforfølgning i domslandet er sket efter anmodning af den

danske anklagemyndighed.

§ 10 b. Sker der strafforfølgning mod en

person, som i en anden stat er pålagt en sanktion for samme handling,

skal der, i det omfang denne sanktion er fuldbyrdet, ske en tilsvarende

nedsættelse af den sanktion, der pålægges her i

landet.

§ 11. Er en person, der har dansk

indfødsret eller er bosat i den danske stat, i fremmed stat straffet

for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller

fortabelse af kald eller erhverv eller anden rettighed, kan frakendelse heraf

ske efter offentlig påtale her i landet.

§ 12. Anvendelsen af reglerne i §§ 6-8

begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser.

3. kapitel

Strafbarhedsbetingelser

§ 13. Handlinger foretagne i nødværge

er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at

modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende

uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der

under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne

retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2.

Overskrider nogen grænserne for lovligt

nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er

rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller

ophidselse.

Stk. 3.

Tilsvarende regler finder anvendelse på

handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde

at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig

pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons

rømning.

§ 14. En handling, der ellers ville være

strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til

afværgelse af truende skade på person eller gods, og

lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis

underordnet betydning.

§ 15. Handlinger foretagne af børn under 15

år straffes ikke.

§ 16. Personer, der på gerningstiden var

utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må

ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var

mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som

følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående

i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles

hermed, kan straf dog pålægges, når særlige

omstændigheder taler derfor.

Stk. 2.

Personer, der på gerningstiden var mentalt

retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige

omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende

gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må

ligestilles med mental retardering.

§§ 17-18.

(Ophævet)

§ 19. Uagtsomhed straffes ved de i denne lov

omhandlende lovovertrædelser kun, når det er særlig

hjemlet. På andre lovovertrædelser er de pågældende

straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er

begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig

hjemmel.

§ 20. Hvor straf eller forhøjet straf

betinges af, at en forsætlig lovovertrædelse har en bestemt

uforsætlig følge, indtræder denne straf dog kun, når

sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han

har undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet

opmærksom på faren.

4. kapitel

Forsøg og medvirken

§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller

bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke

fuldbyrdes, som forsøg.

Stk. 2.

Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan

ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner

om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.

Stk. 3.

For så vidt ikke andet er bestemt, straffes

forsøg kun, når der for lovovertrædelsen er foreskrevet

højere straf end hæfte.

§ 22. Forsøg straffes ikke, når

gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige

hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det

ved denne tilsigtede øjemed afstår fra

iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager

handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham

uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

§ 23. Den for en lovovertrædelse givne

straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller

dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den,

der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et

allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet

eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.

Stk. 2.

Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der

medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv

står uden for dette.

Stk. 3.

For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for

medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere

straf end hæfte, bortfalde, når den medvirkende kun har villet

yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet

forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.

§ 24. Den medvirkende straffes ikke, hvis han

under de i § 22 angivne betingelser hindrer fuldbyrdelsen eller

foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke,

ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

5. kapitel

Strafansvar for juridiske personer

§ 25. En juridisk person kan straffes med

bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.

§ 26. Bestemmelser om strafansvar for selskaber

m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder

aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,

boer, kommuner, og statslige myndigheder.

Stk. 2.

Endvidere omfatter sådanne bestemmelser

enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til

deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1

nævnte selskaber.

§ 27. Strafansvar for en juridisk person

forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en

overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person

knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Stk. 2.

Statslige myndigheder og kommuner kan alene straffes i

anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af

virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet

af private.

§§ 28-30.

(Ophævet)

6. kapitel

Straffene

§ 31. De almindelige straffe er fængsel,

hæfte og bøde.

§ 32. Når frihedsstraf idømmes for

kortere tid end 3 måneder, fastsættes den i dage, ellers i

måneder og år.

§ 33. Fængsel idømmes på

livstid eller på tid, ikke under 30 dage og ikke over 16 år.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor der er hjemmel til at

forhøje den straf, der er foreskrevet for en lovovertrædelse,

kan der dog idømmes fængsel indtil 20 år.

§ 34. Justitsministeren fastsætter regler

om, i hvilket omfang fængsel skal fuldbyrdes i enrum eller i

fællesskab. De dømte skal dog så vidt muligt have ophold i

enrum om natten.

§ 35. De dømte har pligt til at

udføre arbejde, der pålægges dem, efter regler, der

fastsættes af justitsministeren. I disse fastsættes tillige

regler om arbejdspenge til de dømte. Arbejdspengene kan anvendes som

erstatning for skade eller udgifter, som den dømte under

fængselsopholdet bliver ansvarlig for.

Stk. 2.

Arbejde uden for anstaltens område kan finde

sted under anstaltens ledelse og tilsyn. Når det anses for

formålstjenligt, og fare for misbrug ikke antages at foreligge, kan der

meddeles tilladelse til ophold uden for anstalten til deltagelse i

undervisning eller til beskæftigelse hos arbejdsgiver.

§ 36. Når særlige omstændigheder

taler derfor, kan der meddeles den dømte udgangstilladelse for et

kortere tidsrum. Til personer, der udstår længerevarende

fængselsstraf, kan sådan tilladelse endvidere meddeles, når

det må anses for formålstjenligt med henblik på den

pågældendes behandling, herunder forberedelse af hans

løsladelse. Udgangstilladelse kan kun meddeles, når fare for

misbrug ikke antages at foreligge.

§ 37. (Ophævet)

§ 38. Når to tredjedele af straffetiden, dog

mindst 2 måneder, er udstået, afgør justitsministeren

eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades

på prøve.

Stk. 2.

Løsladelse på prøve kan ske

tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den

dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2

måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller

den, som han med hensyn til bestemte grupper af sager bemyndiger dertil.

Stk. 3.

Prøveløsladelse kan i almindelighed ikke

ske, når den resterende straffetid er mindre end 30 dage.

Stk. 4.

Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn

til den ubetingede del af en dom efter § 58, stk. 1.

Stk. 5.

Løsladelse på prøve

forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør

løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham passende ophold og

arbejde eller andet underhold, og at han erklærer at ville overholde de

vilkår for, løsladelsen, som fastsættes efter § 39,

stk. 2.

§ 39. Løsladelse betinges af, at den

pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart

forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende

straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en

prøvetid på indtil 5 år.

Stk. 2.

Det kan fastsættes som vilkår for

løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden

eller en del af denne undergives tilsyn og fører et ordentligt liv.

Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i § 57.

Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke

gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid. § 57,

stk. 2, og § 59, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 40. Begår den prøveløsladte

nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes

udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet,

træffer retten afgørelse i overensstemmelse med § 61,

stk. 2, således at reststraffen ligestilles med en betinget

dom.

Stk. 2.

Overtræder den prøveløsladte i

øvrigt de fastsatte vilkår, kan justitsministeren

1) tildele advarsel,

2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden

inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller

3) under særlige omstændigheder bestemme, at han skal

indsættes til udståelse af reststraffen.

Stk. 3.

Begår den prøveløsladte strafbart

forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, finder

reglerne i stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det samme gælder,

såfremt den prøveløsladte i udlandet dømmes for

strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse

med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af

reststraffen.

Stk. 4.

Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3,

kan kun træffes inden prøvetidens udløb.

Stk. 5.

Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af

reststraffen efter stk. 1 eller stk. 2, jf. stk. 3, anses

straffen for udstået på det tidspunkt, da

prøveløsladelse fandt sted.

Stk. 6.

Såfremt genindsættelse er bestemt i

medfør af stk. 2, jf. stk 3, kan fornyet

prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i

§ 38, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Med

hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse

gælder de i § 39 fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken

den pågældende tidligere har været

prøveløsladt.

§ 40 a. Ved eftergivelse af resten af en straf ved

betinget benådning af en person, der har udstået mere end 3

måneder af straffetiden, kan det fastsættes som vilkår for

benådningen, at bestemmelserne i § 40, stk. 1-5, finder

tilsvarende anvendelse.

§§ 41-43.

(Ophævet)

§ 44. Hæfte idømmes fra 7 dage til 6

måneder. Bestemmelserne i § 34 og § 36, 1. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Fangerne må ikke hensættes sammen med

andre fanger end sådanne, som udstår straf af hæfte.

Forplejningen er ikke indskrænket til den anordnede fangekost. Inden

for de grænser, som god orden i fængslet kræver, har

fangerne ret til selv at forskaffe sig, hvad de ønsker til personlig

brug og udstyr af cellen.

Stk. 3.

Fangerne er berettigede til selv at skaffe sig

arbejde, der er foreneligt med sikkerheden og god orden i fængslet;

arbejdsudbyttet tilfalder fangen. Skaffer fangen sig ikke sådant

arbejde, pålægges det ham mod vederlag at udføre et under

hensyn til hans dannelsestrin og livsstilling passende arbejde i et

sådant omfang, som er nødvendigt til en rimelig

sysselsættelse.

§ 45. Fanger må ikke sysselsættes med

sundhedsfarligt arbejde. De skal holdes forsikrede mod følger af

ulykkestilfælde. Nærmere regler for gennemførelsen af

sidstnævnte bestemmelse, derunder om udbetaling og bestyrelse af

forsikringssummer, kan fastsættes ved kgl. anordning.

§ 46. Den tid, i hvilken en fange indlægges

på sygehus, medregnes til straffetiden, medmindre indlæggelsen

skyldes hans eget forhold under strafudståelsen.

Stk. 2.

Den tid, i hvilken en indsat unddrager sig

strafudståelsen, medregnes ikke i straffetiden.

§ 47. Over for dømte, der udstår

frihedsstraf, kan følgende disciplinærstraffe

anvendes:

1) Udelukkelse fra begunstigelser, der er hjemlet for dømte,

hvis opførsel er tilfredsstillende.

2) Udelukkelse fra arbejde indtil 14 dage.

3) Hensættelse i strafcelle indtil 3 måneder, for

dømte, der udstår hæfte, dog kun indtil 14 dage.

4) Over for dømte, der udstår fængsel: udelukkelse

fra arbejdsgodtgørelse eller inddragelse af allerede erhvervet

arbejdsgodtgørelse.

5) Over for dømte, der udstår hæfte: udelukkelse i

indtil 30 dage fra adgang til selv at sørge for deres

forplejning.

Stk. 2.

Flere disciplinærstraffe kan anvendes i

forening.

Stk. 3.

Såfremt en person, der udstår

frihedsstraf, findes i besiddelse af genstande, som ulovligt er

indført, erhvervet eller tilvirket i anstalten, kan genstandene

konfiskeres, medmindre de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for

det ulovlige forhold.

§ 48. Spændetrøje, håndjern,

hensættelse i sikringscelle eller andre sikringsmidler kan i det for

øjemedet nødvendige omfang anvendes for at afværge

truende vold, betvinge voldsom modstand eller forebygge rømning.

Hensættelse i sikringscelle i længere tid end 6 måneder

kræver justitsministerens godkendelse.

§ 49. Justitsministeren fastsætter

nærmere regler om fuldbyrdelse af fængsel og hæfte.

Stk. 2.

Findes det hensigtsmæssigt på grund af

domfældtes alder, helbredstilstand eller andre særlige

omstændigheder, kan justitsministeren bestemme, at den

pågældende midlertidigt eller for resten af straffetiden skal

overføres til hospital eller til egnet hjem eller institution til

særlig pleje eller forsorg.

§ 50. Bøde, der pålægges i

henhold til denne lov, tilfalder statskassen.

Stk. 2.

Bøde kan idømmes som tillægsstraf

til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har

opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig

selv eller andre.

§ 51. Når bøde i henhold til denne

lov idømmes eller vedtages i retten, fastsættes

bødestraffen i dagbøder. Dette gælder dog ikke

bøder, der pålægges som tillægsstraf til anden

retsfølge. Dagbødernes antal bestemmes under hensyn til

lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte

omstændigheder til mindst 1 og højst 60. Størrelsen af

den enkelte dagbod fastsættes til et beløb svarende til den

pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, idet der dog ved

beløbets fastsættelse bør tages hensyn til

bødefældtes livsvilkår, herunder hans formue,

forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på

betalingsevnen. Dagboden kan dog ikke fastsættes til et lavere

beløb end 2 kr.

Stk. 2.

Når bøde skal fastsættes for en

forseelse, hvorved den pågældende har opnået eller

tilsigtet at opnå betydelig økonomisk vinding for sig selv eller

andre, og anvendelsen af dagbøder vil medføre, at

bødebeløbet ansættes lavere, end det skønnes

rimeligt under hensyn til størrelsen af den fortjeneste, der enten er

eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen, kan retten

dog i stedet for dagbøder anvende anden straf af bøde.

Stk. 3.

Ved fastsættelsen af andre bøder vil der

inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens

beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder tilsteder,

være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og

til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse.

§ 52. Retten kan fastsætte en frist af

indtil 3 måneder til bødens betaling.

Stk. 2.

Afdragsvis betaling kan tilstedes af politiet.

Stk. 3.

Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre

politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt

vil forringe den pågældendes levevilkår.

Stk. 4.

Politiet kan inddrive bøder, sagsomkostninger

og konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det

offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes

indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 5.

Pålæg om indeholdelse efter stk. 4

gives af politiet, som også modtager de indeholdte beløb.

Indeholdelsen sker efter indeholdelse for skatte- og afgiftskrav og krav

på underholdsbidrag. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder

indhente de oplysninger, der er nødvendige for at varetage

indeholdelsen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Endvidere

kan politiet fra alle af offentlige myndigheder førte registre og de

af domstolene førte registre over rettigheder over

løsøre og fast ejendom kræve de oplysninger om

skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen.

Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte

dataoverførsel.

Stk. 6.

Justitsministeren kan fastsætte regler om

indeholdelse af indtægter efter stk. 4, herunder om politiets

kontrol med indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den

indeholdelsespligtige, om udpantningsret for beløb, som den

indeholdelsespligtige hæfter for, og om skyldnerens pligt til at give

politiet oplysninger til brug ved indeholdelsen.

Stk. 7.

For forsætlig eller uagtsom overtrædelse

af bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 6, kan

fastsættes bødestraf. Der kan tillige fastsættes

bestemmelser om bødeansvar for juridiske personer.

Stk. 8.

Den bødefældte kan ikke kræve

bøden betalt eller erstattet af andre.

§ 53. Indgår en bøde ikke,

træder i dennes sted en forvandlingsstraf af hæfte eller

fængsel.

§ 54. Bøde, der er idømt eller

vedtaget for en domstol, afsones efter reglerne om straf af hæfte.

Fængsel kan dog anvendes, hvis den pågældende i

løbet af de sidste 5 år har udstået strengere frihedsstraf

end hæfte eller mere end én gang har udstået

forvandlingsstraf. Om arten af forvandlingsstraffen samt om dens varighed

træffer retten afgørelse samtidig med bødens

fastsættelse. Når bøden er fastsat som dagbod, iagttages

ved forvandlingsstraffens beregning, at én dags hæfte eller

fængsel svarer til én dagbod, dog at forvandlingsstraffen ikke

kan sættes lavere end 2 dage. Er bøden fastsat på anden

måde, kan forvandlingsstraffen ikke sættes lavere end 2 dage og

ikke højere end 60 dage; i særlige tilfælde kan

forvandlingsstraffen dog forhøjes indtil 9 måneder.

Stk. 2.

Er en del af bøden betalt, bliver

forvandlingsstraffen forholdsvis at nedsætte, dog således, at en

del af en dag regnes som en hel dag, og at forvandlingsstraffen ikke kan

nedsættes under ovennævnte mindstetid. Er en del af bøden

afsonet, men resten tilbydes betalt, tages ved beregningen af denne rest

alene hensyn til de hele dage, hvori forvandlingsstraf er udstået.

Stk. 3.

For bøder, der idømmes juridiske

personer, fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 55. Bøde, der ikke er idømt eller

vedtaget for en domstol, afsones efter reglerne om hæfte.

Stk. 2.

Bøde på 10.000 kr. eller derunder, som er

vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, afsones efter følgende

skala:

Bøden:

Forvandlingsstraffen:

0 - 499 kr.

2 dage

500 - 999 kr.

4 dage

1.000 - 3.999 kr.

6 dage

4.000 - 5.999 kr.

8 dage

6.000 - 10.000 kr.

10 dage

For andre bøder fastsættes

forvandlingsstraffen af byretten i den retskreds, hvor den

pågældende bor eller opholder sig.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 54, stk. 1, sidste

punktum, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

7. kapitel

Betingede domme

§ 56. Finder retten det upåkrævet, at

straf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at

spørgsmålet om straffastsættelse udsættes og

bortfalder efter en prøvetid.

Stk. 2.

Såfremt det må anses for mere

formålstjenligt, kan retten fastsætte straffen og bestemme, at

fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af

prøvetiden.

Stk. 3.

Udsættelsen betinges af, at den dømte

ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at han overholder

de vilkår, som måtte være fastsat i medfør af

§ 57. Prøvetiden fastsættes af retten og kan i

almindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige

omstændigheder kan dog fastsættes en prøvetid på

indtil 5 år.

§ 57. Retten kan som vilkår for

udsættelsen bestemme, at den dømte i hele prøvetiden

eller en del af denne skal undergives tilsyn. Endvidere kan retten

fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige,

herunder at den dømte

1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted,

arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte

personer,

2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold

fastsættes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan

overstige 1 år,

3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende

medikamenter,

4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol,

narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital

eller i særlig institution,

5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling

af mindst et års varighed,

6) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på

hospital,

7) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om

indskrænkninger i rådigheden over indtægter og formue og om

opfyldelse af økonomiske forpligtelser,

8) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved

lovovertrædelsen,

9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter

§ 40 i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og

efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den

pågældende.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter nærmere

regler om gennemførelsen af tilsyn og de i stk. 1, nr. 1-8,

nævnte vilkår.

§ 58. Skønnes anvendelse af ubetinget

frihedsstraf påkrævet, men taler oplysningerne om tiltaltes

personlige forhold for anvendelse af betinget dom efter § 56, kan retten

bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog højst 6

måneder, skal fuldbyrdes, medens dommen i øvrigt gøres

betinget. I dette tilfælde kan ubetinget hæftestraf anvendes,

selv om denne strafart ikke i øvrigt er hjemlet for

overtrædelsen. Ubetinget hæftestraf kan idømmes i

forbindelse med betinget fængselsstraf.

Stk. 2.

I forbindelse med betinget dom kan der idømmes

bøde, selv om sådan straf ikke er hjemlet for den

pågældende lovovertrædelse.

§ 59. Er der i medfør af § 57 truffet

bestemmelse om tilsyn, meddeler tilsynsmyndigheden de forskrifter, der er

nødvendige til gennemførelsen af tilsynet og de yderligere

vilkår, som måtte være fastsat.

Stk. 2.

De i medfør af § 57 fastsatte vilkår

kan senere ændres eller ophæves ved retskendelse efter

begæring fra anklagemyndigheden eller den dømte. Begæring

fra den dømte fremsættes over for anklagemyndigheden, der

snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en

begæring fra den dømte ikke til følge, kan han ikke

fremsætte ny begæring, før der er forløbet et halvt

år fra kendelsens afsigelse.

Stk. 3.

De i stk. 2 nævnte spørgsmål

indbringes for den byret, som har pådømt sagen i første

instans, eller byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller

opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i

første instans, træffes afgørelsen af byretten i den

retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig.

§ 60. Hvis den dømte overtræder de i

medfør af § 57 fastsatte vilkår, kan retten i den

anledning

1) tildele advarsel,

2) ved kendelse ændre vilkårene og forlænge

prøvetiden inden for den i § 56, stk. 3, fastsatte

længstetid,

3) ved dom fastsætte straf eller anden retsfølge for den

begåede lovovertrædelse eller - hvis straf er fastsat i den

betingede dom - træffe afgørelse om fuldbyrdelse af denne straf.

§ 58, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Med hensyn til de i stk. 1 nævnte

retsafgørelser finder § 59, stk. 3, tilsvarende

anvendelse.

§ 61. Såfremt der inden prøvetidens

udløb foretages rettergangsskridt mod den dømte, hvorved han

sigtes for strafbart forhold, der er begået før den betingede

dom, fastsætter retten retsfølgen for dette forhold og den

tidligere pådømte lovovertrædelse.

Stk. 2.

Begår den dømte nyt strafbart forhold i

prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb

rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten

en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den

tidligere pådømte lovovertrædelse. Herved finder

bestemmelserne i § 88, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. Når

omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet

1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i

forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom,

eller

2) afsige ny betinget dom vedrørende begge

lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med

reglerne i dette eller det følgende kapitel.

§ 61 a. Ved hel eller delvis eftergivelse af straf

ved betinget benådning kan det uden for de i § 40 a omhandlede

tilfælde indsættes som vilkår for benådningen, at

bestemmelserne i §§ 59-61 om domstolenes kompetence med hensyn til

fuldbyrdelse af eller ændring af vilkår i betingede domme finder

tilsvarende anvendelse.

8. kapitel

Samfundstjeneste

§ 62. Såfremt betinget dom efter reglerne i

§§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte

findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste.

Stk. 2.

Afgørelsen om udsættelse af frihedsstraf

træffes efter reglerne i § 56, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Udsættelsen betinges af, at den dømte

ikke i en prøvetid begår strafbart forhold, og at han overholder

de i medfør af § 63 fastsatte vilkår.

§ 63. Som vilkår for udsættelsen af

frihedsstraf bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet

samfundstjeneste i mindst 30 og højst 240 timer. Den fastsatte

arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i

forhold til antallet af arbejdstimer.

Stk. 2.

Den i medfør af stk. 1 fastsatte

længstetid kan af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis

særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over prøvetiden.

Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af

længstetiden indbringes efter anmodning fra den dømte for

retten.

Stk. 3.

I dommen fastsættes en prøvetid på

højst 2 år. Det kan i dommen bestemmes, at prøvetiden

ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens

opfyldelse er udløbet.

Stk. 4.

Den dømte undergives tilsyn i

prøvetiden. Retten kan endvidere, hvis det findes

formålstjenligt, fastsætte vilkår som nævnt i

§ 57. Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter

§ 57 bortfalder, når længstetiden for arbejdspligtens

opfyldelse er udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.

§ 64. I forbindelse med betinget dom med

vilkår om samfundstjeneste kan der idømmes ubetinget

frihedsstraf eller bøde efter reglerne i § 58. En i medfør

af § 58, stk. 1, fastsat frihedsstraf kan dog ikke overstige 3

måneder. Ubetinget hæftestraf kan idømmes, selv om der

fastsættes straf af fængsel i den betingede dom.

§ 65. Bestemmelserne i § 59 om

tilsynsmyndighedens forskrifter og om ændring eller ophævelse af

vilkår finder tilsvarende anvendelse på de i medfør af

§ 63 trufne bestemmelser.

§ 66. Hvis den dømte overtræder

vilkåret om samfundstjeneste eller andet vilkår, kan

retten

1) træffe afgørelse om ubetinget frihedsstraf for den

begåede lovovertrædelse eller

2) bestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse

med en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af

prøvetiden inden for den i § 63 nævnte

grænse.

Stk. 2.

Ved fastsættelse af ubetinget straf efter

stk. 1, nr. 1, kan § 58, stk. 1, anvendes. En betinget

delstraf efter denne bestemmelse træder da i stedet for dommen til

samfundstjeneste, og hertil kan knyttes de i medfør af § 63,

stk. 4, fastsatte vilkår. Uanset disse bestemmelser kan der i

forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget

frihedsstraf på indtil 3 måneder.

Stk. 3.

Ved fastsættelse af straf skal der tages hensyn

til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført.

En i medfør af § 56, stk. 2, fastsat straf kan

nedsættes.

Stk. 4.

Afgørelser om fuldbyrdelse af en udsat straf

træffes ved dom, andre afgørelser ved kendelse. § 59,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 67. Reglerne i § 61 finder tilsvarende

anvendelse i sager om personer, som efter betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste sigtes for et strafbart forhold begået før

eller efter dommen.

Stk. 2.

Såfremt en ubetinget delstraf idømmes

efter § 58, stk. 1, eller § 61, stk. 2, nr. 1,

træder for den øvrige strafs vedkommende en betinget dom efter

7. kapitel i stedet for dommen til samfundstjeneste. Uanset bestemmelsen i 1.

pkt. kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en

ubetinget frihedsstraf på indtil 3 måneder.

Stk. 3.

§ 66, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

9. kapitel

Andre retsfølger af den strafbare handling

§ 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i

medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse

af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge

yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende

foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller

arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes

tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal

anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer med

vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for

administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til

særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de

betingelser, der er nævnt i § 70.

§ 68 a. Medfører en foranstaltning efter

§ 68 eller § 72, jf. § 68, at den dømte skal anbringes

i institution, eller giver foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes

en længstetid på 5 år for denne foranstaltning.

Længstetiden omfatter også foranstaltninger, som senere

fastsættes efter § 72, jf. § 68, og som medfører en

lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under særlige

omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved

kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1,

fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid, hvis den

dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse,

alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art,

brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig

sædelighedsforbrydelse eller i forsøg på en af de

nævnte forbrydelser. Er der ikke fastsat en længstetid,

indbringer anklagemyndigheden spørgsmålet om ændring eller

endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 5 år efter

afgørelsen, medmindre spørgsmålet har været

forelagt for retten inden for de sidste to år. Derefter

forelægges spørgsmålet for retten mindst hvert andet

år.

Stk. 3.

Ved andre foranstaltninger end de i stk. 1

nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der

ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan

retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge

længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5

år.

§ 69. Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare

handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld

udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og

som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten,

såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme

straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i

§ 68, 2. pkt.

§ 69 a. Medfører en foranstaltning efter

§ 69, at den dømte skal anbringes i institution, eller giver

foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes en længstetid

på 5 år for denne foranstaltning og en længstetid for

opholdet, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år.

Længstetiden på 5 år omfatter også foranstaltninger,

som senere fastsættes efter § 72, jf. § 69 og § 68, 2.

pkt., og som medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning.

Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra

anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid

på 2 år for foranstaltningen eller en ny længstetid for

opholdet.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1,

fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid for

foranstaltningen, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri,

frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i

§ 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt eller anden

alvorlig sædelighedsforbrydelse eller i forsøg på en af de

nævnte forbrydelser. § 68 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved andre foranstaltninger end de i stk. 1

nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der

ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan

retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge

længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5

år.

§ 70. En person kan dømmes til forvaring,

hvis

1) han findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse,

alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art eller

brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte

forbrydelser, og

2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne

om hans person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages,

at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller

frihed, og

3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes

påkrævet for at forebygge denne fare.

Stk. 2.

En person kan endvidere dømmes til forvaring,

hvis

1) han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig

sædelighedsforbrydelse eller i forsøg herpå, og

2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne

om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han

frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed,

og

3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes

påkrævet for at forebygge denne fare.

§ 71. Såfremt der bliver tale om at

dømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i forvaring efter

reglerne i §§ 68-70, kan der af retten beskikkes ham en

bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nærmeste

pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal

bistå tiltalte under sagen.

Stk. 2.

Er tiltalte dømt til anbringelse som

nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for

sådan anbringelse, skal der beskikkes ham en bistandsværge. Denne

skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for,

at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end

nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foranstaltningen

endeligt ophæves.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter nærmere

regler om antagelse og vederlæggelse af bistandsværger samt om

disses opgaver og nærmere beføjelser.

§ 72. Det påhviler anklagemyndigheden at

påse, at en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70 ikke

opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt.

Stk. 2.

Bestemmelse om ændring eller endelig

ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70

træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte,

bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller

kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte, bistandsværgen,

institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over for

anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet

for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller

bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke

fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra

kendelsens afsigelse.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 59, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 1. Er der

spørgsmål om ændring af foranstaltningen på grund af

ny lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af den

ret, der behandler sagen vedrørende overtrædelsen.

§ 73. Er den, der har begået en strafbar

handling, efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, kommet i en

ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69

nævnte art, afgør retten, om straf skal idømmes eller

bortfalde. Hvis det findes formålstjenligt, kan retten bestemme, at

foranstaltninger efter § 68 eller § 69 skal anvendes i stedet for

straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 71-72 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Såfremt en person, der idømmes straf, i

medfør af stk. 1, 2. pkt., anbringes i institution, medregnes

varigheden af sådant ophold i straffetiden.

§ 73 a. Justitsministeren kan efter forhandling

med socialministeren og sundhedsministeren fastsætte regler om

meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er anbragt i

hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truffet i

medfør af §§ 68 eller 69. Justitsministeren kan i den forbindelse

fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af

disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 74. Justitsministeren fastsætter regler om

behandlingen af personer, der anbringes i forvaring.

§ 75. Udbyttet ved en strafbar handling eller et

hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der

fornødent grundlag for at fastslå beløbets

størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at

svare til det indvundne udbytte.

Stk. 2.

Såfremt det må anses for

påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser,

eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan

der ske konfiskation af

1) genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved

en strafbar handling,

2) genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og

3) genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået

en strafbar handling.

Stk. 3.

I stedet for konfiskation af de i stk. 2

nævnte genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres

værdi eller en del heraf.

Stk. 4.

I stedet for konfiskation efter stk. 2 kan der

træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene

til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Stk. 5.

Når en forening opløses ved dom, kan dens

formue, arkiv, protokoller og lignende konfiskeres.

§ 76. Konfiskation efter § 75, stk. 1,

kan ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare

handling.

Stk. 2.

Konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3,

nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig for

lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne han har handlet.

Stk. 3.

Særligt sikrede rettigheder over genstande, der

konfiskeres, bortfalder kun efter rettens bestemmelse under betingelser

svarende til de i stk. 2 anførte.

Stk. 4.

Har en af de i stk. 1 og 2 nævnte personer

efter den strafbare handling foretaget dispositioner over udbytte eller

genstande af den i § 75, stk. 2, omhandlede beskaffenhed eller

rettigheder herover, kan det overdragne eller dets værdi konfiskeres

hos erhververen, såfremt denne var bekendt med det overdragnes

forbindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i

denne henseende, eller hvis overdragelsen er sket som gave.

Stk. 5.

Såfremt en person, der har konfiskationsansvar

efter stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gælder

dog ikke konfiskation efter § 75, stk. 1.

§ 76 a. Der kan foretages hel eller delvis

konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes

skyldig i en strafbar handling, når

1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt

udbytte, og

2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller

derover eller er en overtrædelse af § 286, stk. 1.

Stk. 2.

Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan

der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som den

pågældendes ægtefælle eller samlever har erhvervet,

medmindre

1) formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den

strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1,

eller

2) ægteskabet eller samlivsforholdet ikke bestod på

tidspunktet for erhvervelsen.

Stk. 3.

Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan

der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder overdraget til en

juridiske person, som den pågældende alene eller sammen med sine

nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det samme

gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig

del af den juridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske,

hvis formuegodet er overdraget til den juridiske person mere end 5 år

før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter

stk. 1.

Stk. 4.

Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis

den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er

erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.

Stk. 5.

I stedet for konfiskation af bestemte formuegoder

efter stk. 1-3 kan der konfiskeres et beløb svarende til deres

værdi eller en del heraf.

§ 77. Sker der konfiskation efter § 75,

stk. 1, eller § 76 a, og har nogen erstatningskrav i anledning af

lovovertrædelsen, kan det konfiskerede anvendes til dækning af

erstatningskravet.

Stk. 2.

Det samme gælder genstande og værdier

konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved dommen

træffes bestemmelse derom.

Stk. 3.

Har den dømte i et af de i stk. 1 og 2

nævnte tilfælde betalt den forurettede erstatning efter dommen,

nedsættes konfiskationsbeløbet tilsvarende.

§ 77 a. Genstande, som på grund af deres

beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder

må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, kan

konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet

for at forebygge den strafbare handling. § 75, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 78. Strafbart forhold medfører ikke tab

af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til

almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis.

Stk. 2.

Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog

udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig

offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold

begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller

hvervet.

Stk. 3.

Spørgsmål om, hvorvidt det udviste

forhold er til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet

virksomhed, skal af anklagemyndigheden på begæring enten af den,

der har fået afslag på ansøgning om sådan

autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed indbringes for

retten. § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen

går ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed,

kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst

efter 2 års forløb. Autorisation eller godkendelse kan

også inden udløbet af denne frist meddeles af vedkommende

myndighed.

§ 79. Den, som udøver en af de i § 78,

stk. 2, omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold

frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende

virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt

det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af

stillingen.

Stk. 2.

Det samme gælder, når særlige

omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed.

Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter

af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med

begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver

særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

Stk. 3.

Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år,

regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde

spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den

pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan

indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan

justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1.

pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.

Stk. 4.

Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2

nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at

udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved

dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

10. kapitel

Straffens fastsættelse

§ 80. Ved straffens udmåling skal der tages

hensyn til lovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om

gerningsmandens person, herunder om hans almindelige personlige og sociale

forhold, hans forhold før og efter gerningen samt hans

bevæggrunde til denne.

Stk. 2.

At gerningen er udført af flere i forening, vil

i reglen være at anse som en skærpende omstændighed.

§ 81. Det er en betingelse for anvendelsen af

bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i

gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden han på ny

forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i en efter det fyldte

18. år begået strafbar handling, som loven tillægger

gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller i forsøg

på eller medvirken til en sådan.

Stk. 2.

Retten kan tillægge straffedomme afsagte uden

for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet

afsagte.

Stk. 3.

Gentagelsesvirkningen ophører, når der,

førend den nye strafbare handling blev begået, er

forløbet 5 år, efter at den tidligere straf er udstået,

endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en

bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige

dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes

fristen fra den endelige dom.

§ 82. (Ophævet)

§ 83. Begås nogen af de

lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 119, 121, 141, 142, 180,

181, 237, 244-247, 252, 260, 261, 266 og 291, stk. 2, af en person, der

udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af

frihedsberøvende karakter, kan straffen forhøjes til det

dobbelte.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, dersom de der nævnte forbrydelser begås af en

tidligere fange over for en ved den pågældende anstalt ansat

person eller med hensyn til anstalten eller dens ejendele, samt når en

tidligere fange gør sig skyldig i en af de i § 124 omhandlede

forbrydelser i forhold til en i den pågældende anstalt

hensiddende fange.

Stk. 3.

Dersom den, der er dømt til fængsel

på livstid og ikke benådet, i eller uden for fængslet

begår en ny forbrydelse, fastsættes det ved dommen, hvilken

frihedsstraf han ville have forskyldt, hvis den straf, han tidligere er

idømt, ikke var livsvarig. Desuden kan der efter nærmere ved

kgl. anordning fastsatte regler idømmes ham straf, svarende til en

eller flere af de i § 47 nævnte disciplinærstraffe. Det kan

ved anordningen fastsættes, at den i § 47, stk. 1, under nr.

1 foreskrevne straf skal kunne idømmes på ubestemt tid, ligesom

de under nr. 2-3 foreskrevne største tidsrum kan fordobles.

§ 84. Den for en strafbar handling i loven

foreskrevne straf kan nedsættes:

1) når nogen har overskredet grænserne for lovligt

nødværge eller for den ved § 14 hjemlede nødret;

2) når gerningsmanden, da han foretog den strafbare handling,

ikke var fyldt 18 år, og anvendelsen af lovens fulde straf på

grund af hans ungdom må anses unødvendig eller skadelig.

Straffen for sådanne personer må ikke overstige fængsel i 8

år;

3) når gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om

eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller

påbyder handlingens foretagelse;

4) når gerningen er udført i en af den skadelidende ved

retsstridigt angreb eller grov fornærmelse fremkaldt oprørt

sindsstemning;

5) når nogen ved sit afhængighedsforhold til en anden eller

ved trussel om betydelig skade har ladet sig bevæge til gerningen;

6) når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er

fuldbyrdet, frivilligt har afværget den af hans handling flydende

fare;

7) når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er

fuldbyrdet, fuldt ud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade;

8) når han i øvrigt frivilligt har bestræbt sig for

at forebygge fuldbyrdelsen eller genoprette den ved gerningen forvoldte

skade;

9) når han frivilligt har angivet sig selv og aflagt

fuldstændig tilståelse.

Stk. 2.

I de under nr. 1-6 omhandlede tilfælde kan

straffen under i øvrigt formildende omstændigheder

bortfalde.

§ 85. Straffen kan nedsættes, når en

strafbar handling er begået under indflydelse af stærk

sindsbevægelse, eller når der foreligger andre særlige

oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved

gerningen, og de nævnte forhold taler for en mildere straf end den, som

ellers ville finde anvendelse. Under særlig formildende

omstændigheder kan straffen bortfalde.

§ 86. Har den dømte været anholdt,

varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse,

afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn,

frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den

idømte frihedsstraf. Frihedsberøvelser, der ikke har varet i

mindst 24 timer, medfører ikke afkortning. Har den dømte under

frihedsberøvelsen været isoleret efter rettens bestemmelse,

afkortes yderligere et antal dage svarende til en dag for hvert

påbegyndt tidsrum af 3 døgn, hvor den dømte har

været isoleret. Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af

frihedsberøvelser, indlæggelser og isolation, der

medfører afkortning. Retten kan undtagelsesvis bestemme, at hele

straffen skal anses for udstået, selv om den idømte straf er

længere end den tid, hvori den dømte har været

frihedsberøvet eller indlagt. Hvis en anke afvises eller frafaldes,

træffes en sådan afgørelse ved beslutning af den

overordnede ret. Er bødestraf idømt, skal det i dommen

bestemmes, at bøden eller en del af denne skal anses for

udstået.

Stk. 2.

Ved dom efter § 58, stk. 1, skal afkortning

ske i den ubetingede del af straffen. Det kan dog i dommen bestemmes, at

afkortning ikke eller kun delvis skal ske i den ubetingede del af

straffen.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder også

anvendelse ved retsafgørelser efter § 60, stk. 1, nr. 3, i

tilfælde, hvor den betinget dømte før afgørelsen

har været anholdt eller varetægtsfængslet.

Stk. 4.

Har den dømte været anholdt,

varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse i

udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang der skal ske afkortning i den

idømte straf.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse for personer, der indsættes til afsoning af

frihedsstraf efter at have været anholdt eller

varetægtsfængslet på grund af overtrædelse af

vilkår for benådning eller prøveløsladelse.

§ 87. Når nogen i henhold til § 79

frakendes de der omhandlede rettigheder, kan straffen nedsættes og,

hvis den ikke ville have oversteget hæfte, bortfalde.

§ 88. Har nogen ved en eller flere handlinger

begået flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en

fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere

strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Under

særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige

den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf

med indtil det halve.

Stk. 2.

Medfører de til straffens bestemmelse

medvirkende lovovertrædelser frihedsstraf af forskellig art,

fastsættes en fælles frihedsstraf i den strengeste strafart, jf.

dog § 58, stk. 1.

Stk. 3.

Medfører en af lovovertrædelserne

frihedsstraf, en anden bøde, kan retten i stedet for en fælles

frihedsstraf idømme bøde ved siden af frihedsstraf.

Stk. 4.

Medfører en af lovovertrædelserne dagbod,

en anden af dem bødestraf af anden art, fastsætter retten en

fælles straf af dagbod, medmindre det efter omstændighederne

skønnes rettest at fastsætte straf for hver overtrædelse

for sig.

Stk. 5.

Medfører en af lovovertrædelserne

foranstaltning efter §§ 68-70, medens der for en anden er forskyldt

straf, kan retten bestemme, at denne straf bortfalder.

§ 89. Findes nogen, som allerede er dømt

til straf, yderligere skyldig i en forud for dommen begået strafbar

handling, bliver en tillægsstraf at idømme, for så vidt

samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af

straffen. Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid end foreskrevet

i §§ 33 og 44. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf

ikke er afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i

§ 88.

§ 89 a. I forbindelse med en dom, hvorved en

person idømmes foranstaltning efter §§ 68-70, kan retten

træffe bestemmelse om bortfald af en tidligere idømt straf, som

ikke er fuldbyrdet.

§ 90. Såfremt en person skal afsone straf af

fængsel i forbindelse med en hæftestraf, kan denne efter

bestemmelse af den straffuldbyrdende myndighed omsættes til

fængsel.

Stk. 2.

Kan en ved loven hjemlet strafforhøjelse ikke

ske inden for de for den foreskrevne strafart dragne grænser,

omsættes straffen til den nærmest strengere strafart.

Stk. 3.

Ved omsætning af hæfte til fængsel

efter reglerne i stk. 1 og 2 regnes 2 dages fængsel lig med 3

dages hæfte.

§ 91. Overstiger den for en handling foreskrevne

straf ikke hæfte, kan i stedet for hæfte fængsel i indtil

samme tid idømmes, hvis den skyldige tidligere har udstået straf

af fængsel.

Stk. 2.

Over for den, der ikke er fyldt 21 år, kan straf

af bøde eller hæfte anvendes, selv om disse strafarter ikke er

hjemlet for det strafbare forhold.

11. kapitel

Ophør af den strafbare handlings

retsfølger

§ 92. En lovovertrædelse straffes ikke,

når der er indtrådt forældelse efter §§ 93-94.

§ 93. Forældelsesfristen er

1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end

fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen

for overtrædelsen ikke ville overstige bøde.

2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end

fængsel i 4 år.

3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end

fængsel i 10 år.

4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end

fængsel på bestemt tid.

Stk. 2.

For overtrædelse af denne lovs § 296,

stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, § 297 og § 302 er

forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5 år. Det

samme gælder strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen

unddrager sig betaling af told eller afgifter til det offentlige, eller som

er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling

af sådanne beløb, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3.

For overtrædelse af denne lovs § 223,

stk. 1, §§ 224 og 225, jf. § 223, stk. 1, samt

§ 289, 1. pkt., eller §§ 13, 15 eller 16 i skattekontrolloven er

forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år. Det

samme gælder strafansvar for overtrædelse af momsloven, hvorved

nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen

uberettiget opnår udbetaling af afgift.

Stk. 4.

Har nogen ved samme handling begået flere

lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder

forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister

anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

§ 94. Forældelsesfristen regnes fra den dag,

da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Stk. 2.

Når strafbarheden afhænger af eller

påvirkes af en indtrådt følge eller anden senere

begivenhed, regnes fristen dog først fra følgens eller

begivenhedens indtræden.

Stk. 3.

Er forholdet begået på et dansk skib uden

for riget, regnes fristen fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn.

Fristens begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i

mere end 1 år.

Stk. 4.

For overtrædelse af denne lovs §§ 210,

216-220, 222 og 223 regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den dag,

den forurettede fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse

af denne lovs §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.

Stk. 5.

Forældelsesfristen afbrydes ved ethvert

rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

overtrædelsen. I sager, der efter retsplejeloven kan afgøres ved

vedtagelse af bødeforelæg udfærdiget af politiet, afbrydes

forældelsesfristen, når sigtede gøres bekendt med

forelægget. I andre tilfælde, hvor straf for en

overtrædelse kan pålægges af en administrativ myndighed,

afbrydes fristen, når den pågældende gøres bekendt

med, at han er sigtet for overtrædelsen. Afbrydes

forældelsesfristen over for nogen, som har handlet på en juridisk

persons vegne, har fristafbrydelsen også virkning i forhold til den

pågældende juridiske person. Afbrydelse af

forældelsesfristen over for en juridisk person har ikke virkning i

forhold til personer, der har handlet på den juridiske persons

vegne.

Stk. 6.

Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen

herom omgøres af overordnet anklagemyndighed inden for den almindelige

omgørelsesfrist, løber forældelsesfristen videre, som om

forfølgning ikke havde fundet sted. Dette gælder også,

når forfølgning standses på ubestemt tid. Skyldes

standsningen, at sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes

forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af

forældelsesfristen.

§ 95. Når en handling på grund af

forældelse ikke kan straffes, kan den heller ikke medføre

retsfølger efter §§ 68-70, § 164, stk. 4, eller

§ 236, konfiskation eller frakendelse af rettigheder. For konfiskation

er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år

og for konfiskation efter § 75, stk. 1, ikke mindre end 10

år.

§ 96. Adgang til privat påtale og til at

begære offentlig påtale bortfalder, når den berettigede

ikke har anlagt sag eller fremsat begæring inden 6 måneder efter,

at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt

grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af

påtalebegæring.

Stk. 2.

Er der flere påtaleberettigede eller flere

skyldige, regnes fristen særskilt for hver af dem. Såfremt

fristen for begæring om offentlig påtale er overskredet for en af

de skyldige, men ikke for de øvrige, beror det dog på

anklagemyndighedens afgørelse, om en begæring om påtale

mod disse skal tages til følge.

Stk. 3.

Adgangen til at rejse privat påtale eller

begære offentlig påtale bortfalder, når 6 måneder er

forløbet efter den forurettedes død.

Stk. 4.

Fører en privat påtalt sag ikke til

afgørelse af strafpåstanden, løber fristen videre,

således at den tid, hvori forfølgning har fundet sted, ikke

medregnes.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også

anvendelse med hensyn til de retsfølger, der omtales i § 273, dog

at forældelsesfristen er 3 år.

§ 97. Idømt frihedsstraf og andre

retsfølger af frihedsberøvende karakter bortfalder ved

forældelse efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Forældelsesfristen er

1) 5 år for hæfte og fængsel indtil 1 år,

2) 10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4

år, samt for foranstaltninger efter §§ 68 og 69,

3) 15 år for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8

år, samt for forvaring efter § 70 og

4) 20 år for fængsel på tid over 8

år.

Stk. 3.

Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da

dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.

Stk. 4.

I forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i

hvilken

1) fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget

benådning,

2) den pågældende udstår anden frihedsstraf eller er

undergivet anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

karakter, eller

3) iværksættelsen af fuldbyrdelsen hindres, fordi den

pågældende unddrager sig fuldbyrdelsen.

Stk. 5.

Forældelsesfristen afbrydes, når

fuldbyrdelsen påbegyndes.

Stk. 6.

Er der truffet bestemmelse om genindsættelse

efter prøveløsladelse eller prøveudskrivning eller efter

betinget benådning for en del af en straf, regnes

forældelsesfristen for reststraffen eller den resterende del af anden

retsfølge fra bestemmelsen om genindsættelse. Afbrydes

fuldbyrdelsen på anden måde end ved

prøveløsladelse, prøveudskrivning eller benådning,

regnes fristen fra afbrydelsen, jf. dog stk. 4, nr. 3.

§ 97 a. Bøde bortfalder efter 3 år,

hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning. For

bøde på over 3.000 kr. er fristen dog 5 år.

Stk. 2.

Forvandlingsstraf for bøde bortfalder efter de

i stk. 1 nævnte tidsrum, medmindre dens fuldbyrdelse er

påbegyndt forinden.

Stk. 3.

Konfiskation bortfalder efter 5 år, medmindre

der forinden er indgivet begæring om udlæg. Der kan dog ved

dommen fastsættes en frist på indtil 10 år. En sådan

frist kan også fastsættes senere ved retskendelse.

Spørgsmål herom indbringes af anklagemyndigheden for den ret,

der har pådømt sagen i første instans.

Stk. 4.

De forældelsesfrister, der omtales i stk. 1

og 3, regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens

almindelige regler kunne fuldbyrdes. I fristerne medregnes ikke den tid, i

hvilken fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget

benådning.

§ 97 b. Strafferetlige retsfølger kan ikke

fuldbyrdes efter den dømtes død.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden kan dog indbringe

spørgsmålet om opretholdelse af en konfiskation for den ret, der

har pådømt sagen i første instans. Konfiskationen kan kun

opretholdes, for så vidt angår genstande eller beløb, der

er indvundet som udbytte ved den strafbare handling, eller som svarer til

sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen om konfiskation,

således at der i stedet for genstande konfiskeres et beløb.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse.

Stk. 3.

Afgørelser efter § 164, stk. 4, og

§ 273, stk. 2, kan fuldbyrdes efter den dømtes

død.

§ 97 c. På samme måde som for straf

kan der benådes for konfiskation.

Særlig del

12. kapitel

Forbrydelser mod statens selvstændighed og

sikkerhed

§ 98. Den, som foretager en handling, der sigter

til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at

bringe den danske stat eller nogen del af denne under fremmed

herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med

fængsel indtil på livstid.

Stk. 2.

Efter bestemmelsen i stk. 1 straffes også

den, som med det nævnte formål iværksætter mere

omfattende sabotage, produktions- eller trafikstandsning, samt den, der

deltager i sådan foranstaltning vidende om, hvortil handlingen

sigter.

§ 99. Den, som foretager en handling, der sigter

til at påføre den danske stat eller nogen med den for

krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse eller andre

fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning, eller

som i øvrigt virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved

udenlandsk bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på

livstid.

Stk. 2.

Ved besættelse forstås her og andetsteds i

kapitlerne 12 og 13 fremmed besættelse af dansk statsområde,

når og sålænge den påtvinges landet ved

magtanvendelse eller trussel derom.

§ 100. Den, som ved offentlige udtalelser

tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige

forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6

år.

Stk. 2.

Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til,

eller som fremkalder øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i

den danske stats anliggender, straffes med hæfte eller fængsel

indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med

bøde.

§ 101. Den, som med krig, besættelse eller

andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand

til fjenden forberedes, straffes med fængsel indtil 16 år.

§ 102. Den, som under krig eller besættelse

yder fjenden bistand ved råd eller dåd eller til fremme af

fjendtlig interesse svækker den danske stats eller dens

forbundsfælles kampdygtighed, straffes med fængsel indtil 16

år.

Stk. 2.

Som bistand til fjenden anses således

følgende forhold:

1) Hvervning til eller tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller

besættelsesmagts væbnede styrker eller i tilknytning til disse

virkende militære eller politimæssige korps eller lignende korps

eller organisationer.

2) Udførelse af hverv som civil funktionær under fjendtlig

krigs- eller besættelsesmagts politi- eller fængselsvæsen,

for så vidt hvervet omfatter deltagelse i afhøring eller

bevogtning af fanger.

3) Angiveri eller lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig

myndighed eller dermed samarbejdende organisation eller person anholdes eller

udsættes for anholdelse eller overlast.

4) Propaganda til fordel for fjendtlig krigs- eller

besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver, redaktør eller

forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag eller pressebureau,

der arbejder til fremme af fjendtlig interesse.

5) Ydelse af væsentlig økonomisk støtte til fremme

af propaganda af den under nr. 4 nævnte art eller til parti eller

organisation, der på utilbørlig måde samarbejder med den

fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker til fremme af

dennes interesser.

Stk. 3.

Har angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundet sted

under sådanne omstændigheder, at gerningsmanden har indset, at

nogen derved blev udsat for overhængende fare for at miste livet, lide

alvorlig skade på legeme eller helbred, blive ført ud af landet

eller blive berøvet friheden i længere tid, eller er

overtrædelse af §§ 245, 246 eller 250 begået for derved at

fremtvinge forklaring eller tilståelse eller i øvrigt som led i

mishandling af fanger, kan fængsel på livstid idømmes.

§ 103. Den, som under krig eller besættelse

eller under truende udsigt dertil misligholder en kontrakt, der

vedrører de af den danske stat i den anledning trufne

foranstaltninger, eller som på anden måde modvirker sådanne

foranstaltninger, straffes med hæfte eller fængsel indtil 3

år.

Stk. 2.

Har misligholdelsen fundet sted af grov uagtsomhed, er

straffen bøde eller hæfte.

§ 104. Den, som på utilbørlig

måde, direkte eller gennem mellemled, i erhvervsmæssig henseende

samarbejder med fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, straffes med

bøde, hæfte eller fængsel indtil 8 år.

Stk. 2.

Strafansvar efter stk. 1 kan pålægges

enhver, der har haft en ledende stilling i vedkommende virksomhed.

Strafansvar kan ligeledes pålægges andre i virksomheden

beskæftigede personer, når der for deres vedkommende foreligger

en særlig stødende optræden.

Stk. 3.

Ved afgørelsen af, om og i hvilken grad

forholdet må anses for utilbørligt, vil foruden virksomhedens

betydning for den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt navnlig

være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende

1) selv har været aktiv for at få forretningsforbindelse

indledet, fortsat eller udvidet,

2) i fjendens interesse på eget initiativ har foretaget en

omlægning af virksomheden eller ydet eller forsøgt at yde

større eller hurtigere produktion end påkrævet,

3) har påkaldt fjendens bistand over for danske myndigheder til

fremme af sine interesser,

4) har hindret eller søgt at hindre danske myndigheder i at

få fuld adgang til at blive bekendt med virksomhedens forhold eller

5) har opnået eller søgt at opnå urimelig

fortjeneste eller andre fordele, der ikke har været

forretningsmæssig rimeligt begrundede.

§ 105. Den, som under besættelse foretager

en handling, der sigter til at formå besættelsesmagten eller

nogen med denne samarbejdende organisation eller person til at krænke

danske myndigheders bestemmelsesfrihed, eller som på utilbørlig

måde udnytter forbindelse med besættelsesmagten eller nogen med

denne samarbejdende organisation eller person til at skaffe sig eller andre

særlig fordel, straffes med fængsel indtil 8 år.

§ 106. Den, som handler mod statens tarv under

varetagelsen af et ham overdraget hverv til på statens vegne at

forhandle eller afgøre noget med fremmed stat, straffes med

fængsel indtil 16 år.

§ 107. Den, som i fremmed magts eller

organisations tjeneste eller til brug for personer, der virker i sådan

tjeneste, udforsker eller giver meddelelse om forhold, som af hensyn til

danske stats- eller samfundsinteresser skal holdes hemmelige, straffes, hvad

enten meddelelsen er rigtig eller ej, for spionage med fængsel indtil

16 år.

Stk. 2.

Såfremt det drejer sig om de i § 109

nævnte forhold, eller handlingen finder sted under krig eller

besættelse, kan straffen stige indtil fængsel på

livstid.

§ 108. Den, som, uden at forholdet falder ind

under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed

efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til

umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats

område, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Såfremt det drejer sig om efterretninger

vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted

under krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i

12 år.

§ 109. Den, som røber eller videregiver

meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller

beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i

forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige

samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med

fængsel indtil 12 år.

Stk. 2.

Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er

straffen hæfte eller fængsel indtil 3 år eller under

formildende omstændigheder bøde.

§ 110. Den, som forfalsker, ødelægger

eller bortskaffer noget dokument eller anden genstand, der er af betydning

for statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater,

straffes med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2.

Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er

straffen hæfte eller fængsel indtil 3 år eller under

formildende omstændigheder bøde.

§ 110 a. Med bøde, hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år

straffes den, som forsætligt eller uagtsomt uden behørig

tilladelse

1) beskriver, fotograferer eller på anden måde afbilder

danske ikke almentilgængelige militære forsvarsanlæg,

depoter, enheder, våben, materiel el.lign., eller som

mangfoldiggør eller offentliggør sådanne beskrivelser

eller afbildninger,

2) optager fotografier fra luftfartøj over dansk

statsområde eller offentliggør sådanne ulovligt optagne

fotografier,

3) offentliggør bestemmelser, der vedrører danske

stridskræfters mobilisering og andet krigsberedskab.

§ 110 b. Med fængsel indtil 8 år

straffes den, som medvirker til neutralitetskrænkelser mod den danske

stat fra en fremmed magts side.

§ 110 c. Med bøde, hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år

straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder

bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet

til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger.

Stk. 2.

Med bøde, hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år

straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder

bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet

til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af De Forenede

Nationer.

§ 110 d. Begås nogen af de i kapitlerne 25,

26 og 27 omhandlede forbrydelser mod et fremmed statsoverhoved eller lederen

af en fremmed diplomatisk mission, kan den der foreskrevne straf

forhøjes med indtil det halve.

§ 110 e. Med bøde, hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år

straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed

stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede

Nationers eller Det Europæiske Råds flag.

§ 110 f. De i dette kapitel omhandlede

forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale,

der sker efter justitsministerens påbud.

13. kapitel

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder m.v.

§ 111. Den, som foretager en handling, der sigter

til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at

forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, straffes med

fængsel indtil på livstid.

§ 112. Den, som foretager nogen handling, der

sigter til at berøve kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen

fører regeringen, livet, straffes med fængsel ikke under 6

år.

§ 113. Den, som antaster Folketingets sikkerhed

eller frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til

ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen

beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes

med fængsel indtil 16 år eller under skærpende

omstændigheder på livstid.

Stk. 2.

Samme straf kommer til anvendelse på den, der

på tilsvarende måde angriber eller øver tvang mod kongen

eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller mod

ministrene, Rigsretten eller Højesteret.

§ 114. Den, som deltager i eller yder

væsentlig økonomisk eller anden væsentlig støtte

til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved

magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender

eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel

indtil 6 år.

Stk. 2.

Den, som deltager i ulovlig militær organisation

eller gruppe, straffes med bøde eller hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

§ 115. Begås, uden at forholdet falder ind

under §§ 112 og 113, nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede

forbrydelser mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen

fører regeringen, forhøjes de i de nævnte bestemmelser

foreskrevne straffe indtil det dobbelte.

Stk. 2.

Begås nogen af de nævnte forbrydelser mod

dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen

forhøjes med indtil det halve.

§ 116. Den, som hindrer foretagelsen af valg til

Folketinget, Færøernes lagting eller til kommunale eller andre

offentlige råd eller myndigheder eller gør forsøg

herpå, eller som forvansker et valgs udfald eller umuliggør

opgørelsen, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Samme straf finder anvendelse, når sådanne

handlinger foretages ved lovhjemlede umiddelbare stemmeafgivninger i

offentlige anliggender.

§ 117. Med hæfte eller med fængsel

indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med

bøde straffes den, som ved de i § 116 omhandlede valg eller

stemmeafgivninger

1) uberettiget skaffer sig eller andre adgang til at deltage i

afstemningen,

2) ved ulovlig tvang (§ 260), ved frihedsberøvelse eller

ved misbrug af overordnelsesforhold søger at formå nogen til at

stemme på en bestemt måde eller til at undlade at stemme,

3) ved svig bevirker, at nogen mod sin hensigt afholder sig fra at

stemme, eller at hans stemmeafgivning bliver ugyldig eller virker anderledes

end tilsigtet,

4) yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen

til at stemme på en vis måde eller til at undlade at stemme,

5) modtager, fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme

på en vis måde eller for at undlade at stemme.

§ 118. Den, som ved magtanvendelse eller trussel

derom eller under udnyttelse af frygt for fremmed magts indgriben hindrer

eller søger at hindre offentlige myndigheder i den frie

udøvelse af deres virksomhed, straffes, når handlingen foretages

med det formål at øve indflydelse på offentlige

anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, med

fængsel indtil 12 år.

Stk. 2.

Samme straf finder anvendelse på den, som i den

i stk. 1 nævnte hensigt og ved anvendelse af de der nævnte

midler alvorligt krænker ytringsfriheden eller hindrer foreninger eller

andre sammenslutninger i frit at udøve deres lovlige virksomhed.

Stk. 3.

Med samme straf anses endvidere den, der i den i

stk. 1 nævnte hensigt og under anvendelse af de der nævnte

midler begår den i § 193 omhandlede forbrydelse eller lignende

almenskadelig handling.

§ 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede

forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale,

der sker efter justitsministerens påbud.

14. kapitel

Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv.

§ 119. Den, som med vold eller trussel om vold

overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af

offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller

hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde

søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig

tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling,

straffes med hæfte eller med fængsel indtil 6 år, under

formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, som, uden at

forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om

frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller

ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt

domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse

vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse

af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten

eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en

sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge

ham til at foretage en tjenestehandling.

Stk. 3.

Lægger nogen ellers de nævnte personer

hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv,

straffes han med hæfte eller bøde eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.

§ 120. De i § 119 foreskrevne straffe finder,

når de dér nævnte handlinger iværksættes ved

hjælp af opløb, anvendelse på dem, der anstifter til eller

leder opløbet, og på de deltagere, som undlader at efterkomme

øvrighedens lovlig forkyndte påbud til mængden om at

skilles.

§ 121. Den, som med hån, skældsord

eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i § 119

nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv

eller i anledning af samme, straffes med bøde eller hæfte eller

med fængsel indtil 6 måneder.

§ 122. Den, som uberettiget yder, lover eller

tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig

tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den

pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 3

år.

§ 123. Den, som med trussel om vold forulemper,

eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266

eller på anden måde begår en strafbar handling mod en

person, dennes nærmeste eller andre med tilknytning til denne i

anledning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring til

politiet eller i retten, straffes med hæfte eller fængsel indtil

6 år, under formildende omstændigheder med bøde.

§ 124. Den, der befrier en anholdt, fængslet

eller tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller

hjælper en sådan person til at undvige eller holder den undvegne

skjult, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 2 år

eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

Den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med

nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde

eller under skærpende omstændigheder med hæfte eller

fængsel indtil 3 måneder.

§ 125. Med bøde, hæfte eller med

fængsel indtil 2 år straffes den, som

1) for at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse

eller straf holder ham skjult, hjælper ham til flugt eller udgiver ham

for en anden,

2) tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af

betydning for en offentlig undersøgelse eller udsletter en

forbrydelses spor.

Stk. 2.

Den, der foretager de nævnte handlinger for at

unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning

eller straf, straffes ikke.

§ 125 a. Den, der under skærpende

omstændigheder gør sig skyldig i menneskesmugling efter

udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes med fængsel

indtil 4 år.

§ 126. Den, som fjerner eller

ødelægger noget ved offentlig foranstaltning anbragt segl eller

mærke, straffes med bøde, hæfte eller med fængsel

indtil 6 måneder.

Stk. 2.

Med bøde eller hæfte indtil 3

måneder straffes den, som borttager eller beskadiger nogen ved

offentlig foranstaltning opslået bekendtgørelse.

§ 127. Den, som unddrager sig krigstjeneste eller

bevirker eller medvirker til, at nogen værnepligtig ikke opfylder

værnepligten, eller som tilskynder værnepligtige eller personer,

der hører til krigsmagten, til ulydighed mod tjenstlige befalinger,

straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 2

år.

Stk. 2.

Sker det under krig eller truende udsigt dertil, er

straffen fængsel indtil 6 år.

§ 128. Den, som i den danske stat foretager

hvervning til fremmed krigstjeneste, straffes med bøde, hæfte

eller fængsel indtil 2 år.

§ 129. Den, som uberettiget giver offentlig

meddelelse om det ved de i § 116 nævnte valghandlinger og

stemmeafgivninger foregåede eller om forhandlinger af fortrolig

karakter inden for offentlige råd og myndigheder, straffes med

bøde eller hæfte indtil 3 måneder eller under

skærpende omstændigheder med fængsel i samme tid. På

samme måde straffes den, som uberettiget giver offentlig meddelelse om

forhandlinger inden for kommissioner og udvalg, der er nedsat af regeringen,

såfremt det enten af regeringen eller af vedkommende kommission eller

udvalg selv er fastsat og offentlig meddelt, at forhandlingerne er

hemmelige.

§ 129 a. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 2 år straffes den, der offentliggør bevidst

usande gengivelser eller falske citater af meddelelser om faktiske forhold

fremsat i retsmøder eller givet i Folketingets, kommunale eller

offentlige råds eller myndigheders møder.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der ved

bevidst usandfærdigt offentligt at tillægge regeringen eller

nogen anden offentlig myndighed en handling, som den ikke har foretaget,

skader landets interesser i forhold til udlandet.

§ 130. Den, som udøver en ham ikke

tilkommende offentlig myndighed, straffes med bøde, hæfte eller

under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2

år.

§ 131. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder straffes den, som offentligt eller i

retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller

offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig

bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan

kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken

retten er ham frakendt.

Stk. 2.

Med bøde eller under særlig

skærpende omstændigheder med hæfte straffes den, som

medvirker til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en

virksomhed, udøver denne.

§ 132. Med bøde straffes den, som

forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde

benytter

1) kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed

offentlig myndighed eller militærpersoner,

2) kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger

og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller

syge i krig, eller

3) kendetegn eller navn for mellemstatlige organisationer.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til efterligninger af de nævnte kendetegn,

dragter og betegnelser.

§ 132 a. Den, der deltager i fortsættelsen

af en forenings virksomhed, efter at den foreløbig er forbudt af

regeringen eller opløst ved dom, straffes med hæfte eller

fængsel indtil 1 år. Den, der efter forbudet eller

opløsningen indtræder som medlem i en sådan forening,

straffes med bøde eller hæfte.

15. kapitel

Forbrydelser mod den offentlige orden og fred

§ 133. Den, som fremkalder opløb med det

forsæt at øve eller true med vold på person eller gods,

straffes med fængsel indtil 3 år eller hæfte.

Stk. 2.

På samme måde straffes de, der ved et

opløb, under hvilket nævnte formål er lagt for dagen,

optræder som opløbets ledere, samt enhver deltager, der undlader

at efterkomme øvrighedens lovligt forkyndte påbud til

mængden om at skilles. Dog kan straffen for de sidstnævnte

deltagere gå ned til bøde.

Stk. 3.

Begås der under sådant opløb nogen

under dets formål hørende forbrydelse, straffes opløbets

anstiftere eller ledere samt deltagerne i den begåede forbrydelse med

fængsel indtil 6 år, for så vidt forbrydelsen ikke efter

sin beskaffenhed medfører højere straf.

§ 134. Deltagere i et opløb, der vidende

om, at påbud om at skilles er forkyndt på foreskreven måde,

ikke efterkommer dette, straffes med bøde eller hæfte indtil 3

måneder eller under skærpende omstændigheder med

fængsel i samme tid.

§ 134 a. Deltagere i slagsmål eller i anden

grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes,

såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med

hæfte eller med fængsel indtil 6 måneder.

§ 134 b. Den, der i forbindelse med møder,

forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med

ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling

eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre

identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 6 måneder.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, som på

offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til

tildækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte

omstændigheder.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder

ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod

vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt

formål.

§ 135. Med bøde eller hæfte indtil 3

måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp,

misbrug af faresignal eller lignende forårsager udrykning af politi,

brandvæsen, ambulance, sø- eller luftredningstjenesten eller

civilforsvaret.

§ 136. Den, som uden derved at have forskyldt

højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med

hæfte eller med fængsel indtil 4 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i

denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med

hæfte eller med fængsel indtil 2 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 137. Den, som søger at forhindre

afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller

hæfte eller under skærpende omstændigheder, særlig

når handlingen har været forbundet med voldsom eller truende

adfærd, med fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der ved larm

eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget,

Færørernes lagting, kommunale eller andre offentlige råd,

gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, eller som på

usømmelig måde forstyrrer ligfærd.

§ 138. Den, som forsætligt eller ved grov

uagtsomhed bringer sig i beruset tilstand, straffes med bøde eller

hæfte, hvis han i denne tilstand udsætter andres person eller

betydeligere formueværdier for fare. Under skærpende

omstændigheder, navnlig når betydelig skade er sket, samt i

gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i 6

måneder.

§ 139. Den, som krænker gravfreden eller

gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med

bøde eller hæfte eller med fængsel indtil 6

måneder.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, som gør

sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der hører til en

kirke og anvendes til kirkeligt brug.

§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller

forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds

troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med hæfte eller under

formildende omstændigheder med bøde.

§ 141. Den, som er vidende om, at nogen af de i

§§ 98, 99, 102, 106, 109, 110, 111, 112 og 113 omhandlede forbrydelser

mod staten eller de øverste statsmyndigheder eller en forbrydelse, der

medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for

betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke

gør, hvad der står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen

eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til

øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller

forsøgt, med hæfte eller med fængsel indtil 3 år

eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

Den, der undlader at foretage sådanne

forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis deres foretagelse for ham

selv eller hans nærmeste ville medføre fare for liv, helbred

eller velfærd.

§ 142. Med bøde eller hæfte indtil 3

måneder straffes den, som undlader på opfordring at yde nogen,

hvem offentlig myndighed tilkommer, en bistand, hvorved ulykke eller

forbrydelse, der udsætter andres liv, helbred eller velfærd for

fare, skal afvendes, skønt sådan bistand kunne ydes uden fare

eller opofrelse af større betydning.

§ 143. Med bøde, hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år

straffes den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt taler

for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig,

skønt det kunne ske uden at udsætte ham selv eller hans

nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller for

forfølgning for den pågældende forbrydelse.

16. kapitel

Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.

§ 144. Den, der i udøvelse af dansk,

udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget

modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel,

straffes med hæfte eller fængsel indtil 6 år, under

formildende omstændigheder med bøde.

§ 145. Kræver eller modtager nogen, som

virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse

for tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med

fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat vindings skyld

sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet

opmærksom på fejlen, straffes han med fængsel indtil 2

år.

§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed,

eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe

afgørelse i retsforhold, der vedrører private,

uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes

han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Har handlingen medført velfærds

fortabelse for nogen, eller har sådant været tilsigtet, er

straffen fængsel fra 3 til 16 år.

§ 147. Når nogen, hvem det påhviler at

virke til håndhævelse af statens straffemyndighed, derved

anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring

eller foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller

beslaglæggelse, straffes han med bøde eller hæfte eller

under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3

år.

§ 148. Når nogen, hvem domsmyndighed eller

anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold

tilkommer, eller hvem det påhviler at virke for håndhævelse

af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed

undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til

sagens eller enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til

anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller lignende

forholdsregler, straffes han med bøde eller hæfte.

§ 149. Når nogen, hvem en fanges bevogtning

eller fuldbyrdelse af domme i straffesager påhviler, lader en sigtet

undvige, hindrer dommens fuldbyrdelse eller bevirker, at den fuldbyrdes

på mildere måde end foreskrevet, straffes han med hæfte

eller med fængsel indtil 3 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 150. Når nogen, som virker i offentlig

tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at

gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med hæfte

eller med fængsel indtil 3 år.

§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at

nogen ham i offentlig tjeneste eller hverv underordnet forbryder sig i denne

tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller

på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, med den for

den pågældende handling foreskrevne straf forhøjet med

indtil det halve.

§ 152. Den, som virker eller har virket i

offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse

har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel indtil 2

år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig

eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger

særlig skærpende omstændigheder.

Stk. 3.

En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller

anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i

øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage

væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

§ 152 a. Bestemmelsen i § 152 finder

tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har

været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale

med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har

virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige.

§ 152 b. Med samme straf som efter § 152

straffes den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller

et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og

som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af

hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den

forbindelse har fået kendskab.

Stk. 2.

Med samme straf som efter § 152 straffes

endvidere den, som virker eller har virket som ansat ved De Europæiske

Fællesskabers Statistiske Kontor, eller som arbejder eller har arbejdet

i kontorets lokaler, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige

statistiske oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse

har fået kendskab.

§ 152 c. Bestemmelserne i §§ 152-152 b

gælder også for de pågældende personers

medhjælpere.

§ 152 d. Bestemmelserne i §§ 152-152 c finder

tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen

uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en

sådan overtrædelse.

Stk. 2.

Med samme straf straffes den, der uden at have

medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28,

stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152

c.

Stk. 3.

På samme måde straffes den, som uden at

have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er

fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.

§ 152 e. Bestemmelserne i §§ 152-152 d

omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:

1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller

2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse

eller af eget eller andres tarv.

§ 152 f. Overtrædelse af §§ 152-152 d,

hvorved der alene er krænket private interesser, er undergivet privat

påtale.

Stk. 2.

Offentlig påtale kan dog ske, når den

forurettede anmoder herom.

§ 153. Når nogen, som virker i post- eller

jernbanevæsenets tjeneste, ulovlig åbner, tilintetgør

eller underslår forsendelser eller understøtter en anden i

sådan færd, straffes han med hæfte eller med fængsel

indtil 3 år.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, som virker i

statstelegrafvæsenets eller et offentlig anerkendt telegrafanlægs

tjeneste, når han tilintetgør, forvansker eller underslår

et samme til befordring overgivet telegram eller understøtter en anden

i sådan færd.

§ 154. Har nogen i udførelsen af offentlig

tjeneste eller hverv gjort sig skyldig i falsk anklage, forbrydelse

vedrørende bevismidler, legemsangreb, frihedsberøvelse,

underslæb eller mandatsvig, kan den for den pågældende

forbrydelse foreskrevne straf forhøjes med indtil det halve.

§ 155. Misbruger i øvrigt nogen, som virker

i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates

eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller hæfte.

Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel

indtil 2 år anvendes.

§ 156. Når nogen, som virker i offentlig

tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som

tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig

befaling, straffes han med bøde eller hæfte. Uden for

foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler

på offentlige valg.

§ 157. Samme straf finder anvendelse, når

nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i

grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller

i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører.

Bestemmelsen i § 156, 2. punktum, finder tilsvarende anvendelse.

17. kapitel

Falsk forklaring og falsk anklage

§ 158. Den, som afgiver falsk forklaring for

retten, straffes med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder

tillige anvendelse på falsk forklaring for en udenlandsk ret.

Stk. 2.

Med samme straf anses den, der afgiver falsk

forklaring for De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Stk. 3.

Angår det falske udsagn alene noget, som er uden

betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen gå ned

til hæfte eller bøde.

§ 159. Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i

en offentlig straffesag eller under afhøring i tilfælde, hvor

forklaring ifølge loven ikke må kræves, straffes han

ikke.

Stk. 2.

Afgives falsk forklaring under afhøring for

retten i tilfælde, hvor den afhørte var berettiget til at

nægte forklaring, kan straffen nedsættes og under i øvrigt

formildende omstændigheder bortfalde.

§ 160. Gør nogen sig skyldig i grov

uagtsomhed ved afgivelse af urigtig forklaring i et tilfælde, der

ellers ville være strafbart efter § 158 eller § 159,

stk. 2, er straffen bøde eller hæfte.

§ 161. Med bøde, hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år

straffes den, som udenfor det i § 158 nævnte tilfælde for

eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på

tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor

sådan form er påbudt eller tilstedt.

§ 162. Den, som ellers for eller til en offentlig

myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke

han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller

hæfte eller med fængsel indtil 4 måneder.

§ 163. Den, som i øvrigt til brug i

retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet

læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som

den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde,

hæfte eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til

offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver

sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et

strafbart forhold, straffes med hæfte eller fængsel indtil 6

år.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der

tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer

falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes

for et strafbart forhold.

Stk. 3.

Den, der foretager en handling som nævnt i

stk. 1 og 2 med forsæt til, at han selv eller en anden med dennes

samtykke derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig

retsfølge for et strafbart forhold, som han ikke har begået,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1

år.

Stk. 4.

Efter den forurettedes begæring kan det i dommen

bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten

skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning skal

kundgøres i en eller flere offentlige tidender.

§ 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder

en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til

sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med

bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 1 år.

18. kapitel

Forbrydelser vedrørende penge

§ 166. Den, som eftergør eller forfalsker

penge for at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme

hensigt forskaffer sig eller andre eftergjorte eller forfalskede penge,

straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2.

Er forfalskning sket ved at formindske værdien

af gangbar mønt, er straffen fængsel indtil 4 år.

§ 167. Lige med eftergørelse og

forfalskning straffes udgivelse af eftergjorte eller forfalskede penge. Har

udgiveren modtaget pengene i god tro, kan straffen nedsættes til

hæfte eller bøde.

§ 168. Den, der udgiver penge, som han formoder er

eftergjorte eller forfalskede, straffes med hæfte eller med

fængsel indtil 3 år. Har udgiveren modtaget pengene i god tro,

kan straffen nedsættes til bøde og under formildende

omstændigheder bortfalde.

§ 169. Med bøde straffes den, som

forfærdiger, indfører eller udspreder genstande, som ved form og

udstyr frembyder væsentlig ydre lighed med penge eller med et til

almindeligt omløb bestemt værdipapir.

§ 170. Med bøde eller hæfte indtil 3

måneder straffes den, som uden hjemmel i lovgivningen

forfærdiger, indfører eller udgiver på ihændehaveren

lydende forskrivninger, der fremtræder som bestemt til i snævrere

eller videre kredse at benyttes som betalingsmiddel mand og mand imellem,

eller som må forventes at ville blive benyttet på denne

måde. Uden for foranstående bestemmelse falder fremmede

pengesedler.

19. kapitel

Forbrydelser vedrørende bevismidler

§ 171. Den, der gør brug af et falsk

dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Stk. 2.

Ved dokument forstås en skriftlig med betegnelse

af udstederen forsynet tilkendegivelse, der enten fremtræder som

bestemt til at tjene som bevis eller bliver benyttet som bevis for en

rettighed, en forpligtelse eller en befrielse for en sådan.

Stk. 3.

Et dokument er falsk, når det ikke

hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold,

som ikke hidrører fra denne.

§ 172. Straffen for dokumentfalsk er

fængsel, der i tilfælde af, at dokumentet angiver sig at

indeholde en offentlig myndigheds afgørelse, eller at det er en

offentlig forskrivning, en check, veksel eller andet til almindeligt

omløb bestemt dokument eller en testamentarisk bestemmelse, kan stige

til 8 år.

Stk. 2.

Er dokumentet efter sin beskaffenhed, eller er

forfalskningen eller det, som derved søges opnået, af

underordnet betydning, eller har den skyldige ikke tilsigtet at

påføre andre nogen skade, såsom når øjemedet

alene har været at gennemføre et berettiget eller at

afværge et uberettiget krav, er straffen bøde, hæfte eller

fængsel indtil 1 år.

§ 173. Med straf som i § 172 angivet anses

den, der benytter et med ægte underskrift forsynet dokument til at

skuffe i retsforhold, når underskriften ved hjælp af en

vildfarelse er opnået på et andet dokument eller på et

dokument af andet indhold end af underskriveren tilsigtet.

§ 174. Den, som i retsforhold gør brug af

et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem

det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse

stridende måde, straffes med bøde, hæfte eller med

fængsel indtil 6 måneder.

§ 175. Den, som for at skuffe i retsforhold i

offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det

ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler ham at

udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-,

jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om

noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis,

straffes med hæfte eller med fængsel indtil 3 år eller

under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der i

retsforhold gør brug af et sådant dokument som indeholdende

sandhed.

§ 176. Med fængsel indtil 3 år eller

under formildende omstændigheder med hæfte straffes den, der for

at skuffe i samhandelen gør brug af genstande, som uberettiget er

forsynet med offentligt stempel eller mærke, der skal afgive borgen for

genstandens ægthed, art, godhed eller mængde.

Stk. 2.

Med fængsel indtil 1 år, med hæfte

eller under formildende omstændigheder med bøde straffes den,

der på samme måde gør brug af genstande, som uberettiget

er forsynet med privat stempel, mærke eller anden betegnelse, der

tjener til at angive noget genstanden vedrørende forhold, som er af

betydning for samhandelen.

Stk. 3.

Med straf som ovenfor angivet anses den, der på

samme måde gør brug af genstande, på hvilke lovligt

anbragt stempel, mærke eller betegnelse er forvansket eller

fjernet.

§ 177. Med fængsel indtil 8 år anses

den, der gør brug af eftergjort eller forfalsket stempelpapir,

stempelmærker, andre til berigtigelse af offentlige skatter og afgifter

tjenende mærker samt postfrimærker. Med en forholdsmæssig

mindre straf anses den, der gør brug af tidligere benyttet papir eller

mærker, på hvilke tegnet på den tidligere benyttelse er

fjernet.

Stk. 2.

Reglen i § 169 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til stempelmærker, postfrimærker og lignende

frigørelsesmidler.

§ 178. Med fængsel indtil 2 år eller

under formildende omstændigheder med hæfte straffes den, som for

at skille nogen ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller

delvis ubrugbargør et bevismiddel, der er tjenligt til at benyttes som

sådant i et retsforhold.

§ 179. Den, som for at skuffe med hensyn til

grænserne for grundejendom, grundrettigheder eller rettigheder med

hensyn til vandløb eller vandstrækninger sætter falsk

skelsten eller andet mærke for disse eller flytter, borttager,

forvansker eller ødelægger sådant mærke, straffes

med fængsel indtil 3 år. Sker det for at hævde et

berettiget eller afværge et uberettiget krav, er straffen bøde

eller hæfte.

20. kapitel

Almenfarlige forbrydelser

§ 180. Sætter nogen ild til egen eller

fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at

andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker

med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed

ejendom eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan

forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil

på livstid.

§ 181. Forvolder nogen ellers ildebrand på

fremmed ejendom, straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der med

forsæt til at besvige brandforsikringen eller krænke panthaveres

rettigheder eller med lignende retsstridigt forsæt forvolder ildebrand

på egen ejendom eller på andens ejendom med ejerens samtykke.

Stk. 3.

Straffen kan stige til fængsel i 10 år,

hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.

§ 182. Den, som af uagtsomhed forvolder

ildsvåde på fremmed ejendom eller til skade for fremmed

formueinteresse, straffes med bøde, hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2

år.

§ 183. Den, der med forsæt til skade

på andres person eller formue forvolder sprængning, spredning af

skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller

anden transportulykke, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2.

Foretages en af de i stk. 1 nævnte

handlinger under de i § 180 angivne omstændigheder, er straffen

fængsel indtil på livstid.

Stk. 3.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen

bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 183 a. Den, som om bord i et luftfartøj

eller skib ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen over

fartøjet eller griber ind i dettes manøvrering, straffes med

fængsel indtil på livstid.

§ 184. Med fængsel indtil 6 år, under

formildende omstændigheder med hæfte, straffes den, der uden at

være strafskyldig efter § 183 eller § 183 a forstyrrer

sikkerheden for jernbaners, fartøjers, motorkøretøjers

eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for færdsel

på offentlige færdselsveje.

Stk. 2.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen

bøde eller hæfte.

§ 185. Med bøde eller hæfte straffes

den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse

for sig selv eller andre, undlader gennem betimelig anmeldelse eller på

anden efter omstændighederne tjenlig måde efter evne at

afværge ildsvåde, sprængning, spredning af skadevoldende

luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller

lignende ulykke, der medfører fare for menneskeliv.

§ 186. Den, som forvolder fare for menneskers liv

eller sundhed ved at fremkalde almindelig mangel på drikkevand eller

ved at tilsætte vandbeholdninger, vandledninger eller vandløb

sundhedsfarlige stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.

Stk. 2.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen

bøde eller hæfte eller under skærpende

omstændigheder fængsel indtil 1 år.

§ 187. Med fængsel indtil 10 år

straffes

1) den, der tilsætter ting, som er bestemt til forhandling eller

udbredt benyttelse, gift eller andre stoffer, som medfører, at tingens

benyttelse efter dens bestemmelse udsætter menneskers sundhed for

fare,

2) den, der, når sådanne ting er således

fordærvede, at nydelsen eller brugen af dem er på nævnte

måde sundhedsfarlig, undergiver dem en behandling, der er egnet til at

skjule deres fordærvede tilstand,

3) den, der med fortielse af den foretagne behandling stiller til salg

eller i øvrigt søger at udbrede ting, der er behandlet som

under 1) eller 2) nævnt.

Stk. 2.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen

bøde eller hæfte eller under skærpende

omstændigheder fængsel indtil 1 år.

§ 188. Den, som uden at være strafskyldig

efter § 187, nr. 3, med fortielse af tingens sundhedsfarlige

beskaffenhed stiller til salg eller i øvrigt søger

udbredt

1) nærings- eller nydelsesmidler, der på grund af

fordærvelse, mangelfuld tilberedelse, opbevaringsmåde eller af

lignende grunde er sundhedsfarlige,

2) brugsgenstande, der ved sædvanlig benyttelse udsætter

menneskers sundhed for fare,

straffes med fængsel indtil 6 år eller under formildende

omstændigheder med hæfte eller bøde.

Stk. 2.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen

hæfte eller bøde.

§ 189. Den, som stiller til salg eller i

øvrigt søger udbredt som lægemidler eller

forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om hvilke han ved, at de er uegnede

til det angivne formål, og at deres benyttelse hertil udsætter

menneskers liv eller sundhed for fare, straffes med fængsel indtil 6

år.

Stk. 2.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen

hæfte eller bøde.

§ 190. Udsættes under tilsvarende

betingelser som i §§ 186-189 angivet alene husdyrs liv eller sundhed for

fare, bliver en forholdsmæssig mildere straf inden for de angivne

strafarter at anvende.

§ 191. Den, som i strid med lovgivningen om

euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod

betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende

omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med

fængsel indtil 6 år. Angår overdragelsen en betydelig

mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har

overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig

farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der i strid

med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører, udfører,

køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder

sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem som nævnt i

stk. 1.

§ 191 a. Med fængsel indtil 6 år

straffes den, som modtager eller skaffer sig eller andre del i en vinding,

der er erhvervet ved en overtrædelse af § 191, samt den, som ved

opbevaring, transport, hjælp til afhændelse eller på

lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en sådan

overtrædelse.

§ 192. Den, som ved overtrædelse af de

forskrifter, der ved lov eller i medfør af lov er givet til

forebyggelse eller modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare for, at

sådan sygdom vinder indgang eller udbredes blandt mennesker, straffes

med hæfte eller med fængsel indtil 3 år.

Stk. 2.

Er sygdommen en sådan, der ifølge

lovgivningen skal undergives eller på den tid, da handlingen

begås, er undergivet offentlig behandling, eller mod hvis

indførelse i riget der er truffet særlige forholdsregler, er

straffen fængsel indtil 6 år.

Stk. 3.

Den, som på den angivne måde forvolder

fare for, at smitsom sygdom finder indgang eller udbredes blandt husdyr eller

nytte- eller kulturplanter, straffes med hæfte eller med fængsel

indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med

bøde.

Stk. 4.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen

bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder

fængsel indtil 6 måneder.

§ 192 a. Den, som i strid med lovgivningen om

våben og eksplosivstoffer indfører, tilvirker, besidder,

bærer, anvender eller overdrager våben eller eksplosivstoffer,

som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at

forvolde betydelig skade, straffes med fængsel indtil 4 år.

21. kapitel

Forskellige almenskadelige handlinger

§ 193. Den, som på retsstridig måde

fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af almindelige

samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse, telegraf- eller

telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg,

databehandlingsanlæg eller anlæg, der tjener til almindelig

forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med

hæfte eller med fængsel indtil 4 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

Stk. 2.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen

bøde eller hæfte.

§ 194. Den, der borttager, ødelægger

eller beskadiger offentlige mindesmærker eller genstande, som er

bestemte til almindelig nytte eller pryd, hører til offentlige

samlinger eller er særlig fredlyste, straffes med hæfte eller med

fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder

med bøde.

§ 195. Den, som stiller levnedsmidler til salg,

der ham bevidst er eftergjort eller forfalsket, uden at deres særlige

beskaffenhed på utvetydig måde er angivet på varen selv

eller på dens etikette eller indpakning samt på fakturaen, hvis

en sådan udstedes, straffes med bøde eller hæfte indtil 3

måneder.

§ 196. Med fængsel indtil 4 år

straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med

miljølovgivningen

1) forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge, at

der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes

nærliggende fare derfor, eller

2) opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer med den

følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller

fremkaldes nærliggende fare derfor.

22. kapitel

Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed

§ 197. Den, der imod politiets advarsel gør

sig skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der

hører til hans husstand, betler, straffes med hæfte eller med

fængsel indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder

kan straffen bortfalde. Advarsel efter denne bestemmelse har gyldighed for 5

år.

§§ 198-201.

(Ophævet)

§ 202. Den, som erhvervsmæssigt udnytter

andres ukyndighed, uforstand eller uerfarenhed til at forlede dem til

spekulationsforretninger, straffes med hæfte eller med fængsel

indtil 1 år.

§ 203. Den, som søger erhverv ved

hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke

ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme

sådant spil, straffes med bøde, hæfte eller med

fængsel indtil 1 år.

Stk. 2.

Retten afgør, om det vundne udbytte skal

inddrages eller tilbagebetales.

§ 204. Den, som på offentligt sted yder

husrum til eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde

eller hæfte indtil 3 måneder. I gentagelsestilfælde kan

straffen stige til en højere grad af hæfte eller til

fængsel i 6 måneder.

Stk. 2.

Lige med offentligt sted anses foreningslokaler,

når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan

opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i

foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for

deltagelse i spillet.

Stk. 3.

Den, som på offentligt sted deltager i utilladt

hasardspil, straffes med bøde.

§ 205. (Ophævet)

§ 206. Den, som i erhvervsøjemed anvender

falske foregivender eller anden svigagtig adfærd for at forlede nogen

til at udvandre, straffes med bøde, hæfte eller med

fængsel indtil 1 år.

§ 207. (Ophævet)

23. kapitel

Forbrydelser i familieforhold

§ 208. Den, der indgår ægteskab eller

lader sit partnerskab registrere, og som i forvejen er gift eller er part i

et registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 3 år

eller, hvis den anden person har været uvidende om det bestående

ægteskab eller registrerede partnerskab, med fængsel indtil 6

år.

Stk. 2.

Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen

hæfte eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 3.

Den, som uden selv være gift eller være

part i et registreret partnerskab indgår ægteskab eller

registreret partnerskab med en person, der allerede er gift eller er part i

et registreret partnerskab, straffes med hæfte eller med fængsel

indtil 1 år.

Stk. 4.

Når ægteskabet eller det registrerede

partnerskab ikke kan omstødes, kan straffen for den, der i forvejen er

gift eller er part i et registreret partnerskab, altid gå ned til

hæfte og for den person, der hverken er gift eller part i et

registreret partnerskab, helt bortfalde.

§ 209. (Ophævet)

§ 210. Den, der har samleje med en slægtning

i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Den, der har samleje med sin broder eller

søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan

bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af

samme køn og med hensyn til anden kønslig omgængelse end

samleje.

§§ 211-212.

(Ophævet)

§ 213. Den, som ved vanrøgt eller

nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit

barn eller nogen hans myndighed eller forsorg undergiven person under 18

år eller en i opstigende linie beslægtet eller besvogret, eller

som ved modvillig at unddrage sig en ham over for nogen af de nævnte

personer påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt

udsætter dem for nød, straffes med fængsel indtil 2

år eller under formildende omstændigheder med hæfte.

Stk. 2.

Påtale kan bortfalde, når den forurettede

begærer det.

§ 214. Den, som ved urigtig eller

ufuldstændig anmeldelse til den myndighed, der modtager

fødselsanmeldelser, forvansker beviset for en persons familiestilling,

straffes med hæfte eller under formildende omstændigheder med

bøde.

Stk. 2.

Straffen kan bortfalde, når et af en gift kvinde

udenfor ægteskab født barn med ægtefællens samtykke

opgives som ægtebarn.

§ 215. Den, som unddrager en person under 18

år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller

forsorg eller bidrager til, at han unddrager sig sådan myndighed eller

forsorg, straffes efter reglerne i § 261.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der ulovligt

fører barnet ud af landet.

24. kapitel

Forbrydelser mod kønssædeligheden

§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold

eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 6

år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den

pågældende er ude af stand til at modsætte sig

handlingen.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i 10 år,

hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i

øvrigt foreligger særligt skærpende

omstændigheder.

§ 217. Den, som skaffer sig samleje ved anden

ulovlig tvang, jf. § 260, end vold eller trussel om vold, straffes med

fængsel indtil 4 år.

§ 218. Den, der ved udnyttelse af en persons

sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for

ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel

indtil 4 år.

Stk. 2.

Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab

med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den

pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen,

straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet

af § 216.

§ 219. Den, der er ansat eller

tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- eller

ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution for personer med

vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som har

samleje med nogen, der er optaget i institutionen, straffes med fængsel

indtil 4 år.

§ 220. Den, som ved groft misbrug af en persons

tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden

for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel

indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for en

person under 21 år, med fængsel indtil 3 år.

§ 221. Med fængsel indtil 6 år

straffes den, der tilsniger sig samleje med en person, der vildfarende anser

samlejet som ægteskabeligt eller forveksler gerningsmanden med en

anden.

§ 222. Den, som har samleje med et barn under 15

år, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2.

Har barnet været under 12 år, eller har

gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af

trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år.

§ 223. Den, som har samleje med en person under 18

år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er

betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse,

straffes med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2.

Med samme straf anses den, som under groft misbrug af

en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person

under 18 år til samleje.

§ 223 a. Den, der som kunde har samleje med en

person under 18 år, der helt eller delvis ernærer sig ved

prostitution, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år.

§ 224. Bestemmelserne i §§ 216-223 a finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse

end samleje.

§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222-223

a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig

omgængelse med en person af samme køn.

§ 226. Har i de tilfælde, hvor efter

foranstående bestemmelser gerningens strafbarhed afhænger af den

krænkede persons fra det normale afvigende åndelige eller

legemlige tilstand eller af personens alder, gerningsmanden handlet uden

kendskab til pågældendes tilstand eller alder, og handlingen af

denne grund ikke kan tilregnes ham som forsætlig, bliver, hvis han dog

har handlet uagtsomt, en forholdsmæssig mindre straf at anvende.

§ 227. Straf efter §§ 216-224 og 226 kan

bortfalde, når de personer, mellem hvilke kønsomgængelsen

har fundet sted, er indtrådt i ægteskab med hinanden.

§ 228. Den, der

1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig

usædelighed med andre,

2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig

usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved

kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller

3) holder bordel,

straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der tilskynder

eller bistår en person under 21 år til at søge erhverv ved

kønslig usædelighed, samt den, der medvirker til en persons

befordring ud af riget, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved

kønslig usædelighed eller benyttes til sådan

usædelighed, når den befordrede person er under 21 år eller

uvidende om formålet.

§ 229. Den, der fremmer kønslig

usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne

tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens

erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel

indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med

hæfte eller bøde.

Stk. 2.

Den, der udlejer værelse i hotel eller

gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, straffes med

hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 230. Den, der optager utugtige fotografier, film

eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at

sælge eller på anden måde at udbrede materialet, straffes

med hæfte eller fængsel indtil 2 år, under formildende

omstændigheder med bøde. § 226 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 231. Har den, som skal dømmes efter

§§ 228 eller 229, tidligere været dømt for nogen i disse

bestemmelser omhandlet forbrydelse eller for løsgængeri, eller

har han for en berigelsesforbrydelse været dømt til

fængsel, kan straffen forhøjes med indtil det halve.

§ 232. Den, som ved uterligt forhold krænker

blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med

fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder

med hæfte eller bøde.

§ 233. Den, som opfordrer eller indbyder til utugt

eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der er

egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes

med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under

formildende omstændigheder med bøde.

§ 234. Den, som sælger utugtige billeder

eller genstande til en person under 16 år, straffes med

bøde.

§ 235. Den, som erhvervsmæssigt sælger

eller på anden måde udbreder utugtige fotografier, film eller

lignende af børn, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 2 år. På samme måde straffes den, som

i en videre kreds udbreder sådanne fremstillinger.

Stk. 2.

Den, som besidder eller mod vederlag gør sig

bekendt med fotografier, film eller lignende af børn, der

1) har samleje eller anden kønslig omgængelse end

samleje,

2) har kønslig omgang med dyr eller

3) anvender genstande på groft utugtig måde,

straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder

med hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

§ 236. Når nogen dømmes efter

§§ 216, 217, 218, stk. 1, 222 eller 223, stk. 2, eller efter

§§ 224, 225 eller 226, jf. en af fornævnte bestemmelser, eller

efter § 232, kan der ved dommen gives den pågældende

pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller

anlæg, på fælleder, ved skoler og legepladser, ved

opdragelseshjem, ved sindssygehospitaler og institutioner for personer med

vidtgående psykiske handicap, i bestemt angivne skove og på

bestemt angivne badeanstalter og strandbredder.

Stk. 2.

Der vil derhos ved dommen kunne gives personer, der

dømmes efter de i stk. 1 nævnte paragraffer eller efter

§§ 228 og 229, pålæg om, at de ikke må lade

børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets

tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig

børn under nævnte alder. Pålægget gælder dog

ikke med hensyn til børn, over for hvilke den domfældte har

forsørgelsespligt.

Stk. 3.

Når der er forløbet 3 år efter

straffens udståelse, kan den dømte forlange

spørgsmålet om ophævelse af et pålæg efter

stk. 1 eller 2 forelagt retten. Begæringen fremsættes over

for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer

spørgsmålet for retten. § 59, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Tages

begæringen ikke til følge, kan den dømte ikke

fremsætte ny begæring, før der er forløbet 3

år fra kendelsens afsigelse. Når særlige

omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at

indbringelse for retten sker før udløbet af denne frist.

Stk. 4.

Overtrædelse af de i henhold til stk. 1 og

2 meddelte pålæg straffes med hæfte eller med fængsel

indtil 4 måneder.

25. kapitel

Forbrydelser mod liv og legeme

§ 237. Den, som dræber en anden, straffes

for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.

§ 238. Dræber en moder sit barn under eller

straks efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i

nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved

fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed,

straffes hun med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2.

Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen

ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.

§ 239. Den, som dræber en anden efter dennes

bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år eller

med hæfte ikke under 60 dage.

§ 240. Den, som medvirker til, at nogen

berøver sig selv livet, straffes med bøde eller hæfte.

Hvis handlingen foretages af egennyttige bevæggrunde, er straffen

fængsel indtil 3 år.

§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens

død, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil

4 måneder eller under skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 4 år.

§§ 242-243.

(Ophævet)

§ 244. Den, som øver vold mod eller

på anden måde angriber en andens legeme, straffes med

bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder.

§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af

særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig

skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 4 år. Har et

sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred

til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende

omstændighed.

Stk. 2.

Den, som uden for de i stk. 1 nævnte

tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller

helbred, straffes med fængsel indtil 4 år.

§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af

§ 245, været af en så grov beskaffenhed eller haft så

alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger

særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til

fængsel i 8 år.

§ 247. Begås nogen af de

lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en person,

der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en

forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan

straffen forhøjes med indtil det halve.

Stk. 2.

Det samme gælder, når en

lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for

en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for

vold.

§ 248. For legemsangreb under slagsmål,

eller når den angrebne har øvet gengæld mod angriberen,

kan straffen under særlig formildende omstændigheder

bortfalde.

§ 249. Den, som uagtsomt tilføjer nogen

betydelig skade på legeme eller helbred, straffes med bøde,

hæfte eller fængsel indtil 4 måneder eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4

år.

§ 250. Den, som hensætter en anden i

hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans varetægt

stående person i sådan tilstand, straffes med fængsel, der,

når handlingen har medført døden eller grov

legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende

omstændigheder kan stige til 8 år.

§ 251. En kvinde, der ved sin barnefødsel

på uforsvarlig måde udsætter barnet for alvorlig fare,

straffes med hæfte, ikke under 60 dage, eller med fængsel indtil

1 år. Straffen kan nedsættes eller bortfalde, hvis barnet lever

uden at have taget skade.

§ 252. Med hæfte eller med fængsel

indtil 4 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed

eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende

fare for nogens liv eller førlighed.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der på

hensynsløs måde gentagne gange eller under i øvrigt

særligt skærpende omstændigheder forvolder fare for, at

nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom.

§ 253. Med bøde eller hæfte indtil 3

måneder straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig

fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader

1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig

livsfare, eller

2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne

kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er

påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden

tilsvarende ulykke.

§ 254. Med bøde eller hæfte indtil 3

måneder straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overlader

barn under 15 år, sindssyg, mentalt retarderet eller beruset person

farligt våben eller sprængstof.

§ 255. Med bøde, hæfte eller med

fængsel indtil 1 år straffes den mand, som modvillig unddrager

sig fra at yde en af ham uden for ægteskab besvangret kvinde den til

hendes nedkomst fornødne hjælp, hvis hun derved kommer i

nød.

Stk. 2.

Undlader nogen, der er vidende om, at en til hans

husstand hørende kvindes nedkomst er nær forestående, at

yde hende den i denne anledning fornødne bistand, straffes han med

bøde eller hæfte indtil 3 måneder.

§§ 256-259.

(Ophævet)

26. kapitel

Forbrydelser mod den personlige frihed

§ 260. Med bøde eller hæfte eller med

fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som

1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på

gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse

for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare

privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre,

tåle eller undlade noget,

2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold

eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger

tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for

så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved

det forhold, som truslen angår.

§ 261. Den, som berøver en anden friheden,

straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende

omstændigheder med hæfte.

Stk. 2.

Sker det for vindings skyld, eller har

frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at

nogen uberettiget holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt retarderet

eller bringes i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden

afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel fra 1 til 12

år.

§ 262. Den, som ved grov uagtsomhed forvolder en

frihedsberøvelse af den i § 261, stk. 2, nævnte art,

straffes med bøde eller hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

Stk. 2.

Påtale kan bortfalde efter den forurettedes

begæring.

27. kapitel

Freds- og ærekrænkelser

§ 263. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket

meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

2) skaffer sig adgang til andres gemmer,

3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager

udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre

eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller

hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Stk. 2.

Med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til

en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et

anlæg til elektronisk databehandling.

Stk. 3.

Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte

forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med

oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre

særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til

fængsel indtil 4 år.

§ 264. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit

tilgængeligt sted,

2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret

dertil.

Stk. 2.

Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte

forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med

oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre

særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til

fængsel indtil 4 år.

§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer

personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6

måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert

eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

§ 264 b. (Ophævet)

§ 264 c. De i §§ 263-264 a indeholdte

straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at

have medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter

oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.

§ 264 d. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget

videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private

forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under

omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget

offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen

eller billedet vedrører en afdød person.

§ 265. Den, der krænker nogens fred ved

trods forud af politiet given advarsel at trænge ind på ham,

forfølge ham med skriftlige henvendelser eller på anden lignende

måde forulempe ham, straffes med bøde eller hæfte eller

under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6

måneder. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5

år.

§ 266. Den, som på en måde, der er

egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv,

helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling,

straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 2

år.

§ 266 a. Med hæfte eller med fængsel

indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med

bøde straffes den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og

266, offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber at

fremkalde voldshandlinger eller hærværk.

§ 266 b. Den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse

eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues,

forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve,

nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes

med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

Ved straffens udmåling skal det betragtes som en

skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af

propagandavirksomhed.

§ 266 c. Den, der, efter at en sag har fundet sin

afgørelse, med hensyn til denne på ny fremsætter de

underkendte beskyldninger mod den samme person så hyppigt, at deres

fremsættelse udarter til forfølgelse, straffes, når

oplysningerne er egnet til at skade den pågældende i

offentlighedens omdømme, med bøde eller hæfte.

§ 267. Den, som krænker en andens ære

ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte

eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte

den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller

hæfte.

Stk. 2.

Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i

§ 119, stk. 2, nævnte personer i anledning af

udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmelserne i

straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens

udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og

straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 3.

Ved straffens udmåling bliver det at betragte

som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i

trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får en

større udbredelse, eller på sådanne steder eller til

sådanne tider, at det i høj grad forøger det

krænkende i ytringen.

§ 267 a. Har nogen på den i § 267,

stk. 3, angivne måde fremsat en udtalelse, der indeholder en

usandfærdig sigtelse mod en anden for forhold, der, hvis den var sand,

ville gøre denne uværdig til at beklæde offentlige hverv,

skal der, når den, der har fremsat sigtelsen, påstås

idømt straf for ærekrænkelse, hverken ved

afgørelsen af skyldspørgsmålet eller ved straffens

fastsættelse kunne tages hensyn til påstand om, at den i

samfundet i almindelighed gældende vurdering af sigtelsens

utilbørlighed ikke skal finde anvendelse.

§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod

bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den

for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse med hæfte eller med

fængsel indtil 2 år. Er sigtelsen ikke fremsat eller udbredt

offentligt, kan straffen under formildende omstændigheder gå ned

til bøde.

§ 269. En sigtelse er straffri, når dens

sandhed bevises, såvel som når den, der i god tro

fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig

eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse

eller af eget eller andres tarv.

Stk. 2.

Straf kan bortfalde, når der oplyses

omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.

§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin

form utilbørlig fornærmende, kan straf efter § 267,

stk. 1, anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme

gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning

til at fremsætte fornærmelsen.

Stk. 2.

Dersom den fornærmede alene nedlægger

påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens

sandhed ikke ført, medmindre almene hensyn afgørende taler

derfor.

§ 271. Bevis tilstedes ikke ført for en

strafbar handling, for hvilken den, som sigtes, ved endelig dom i ind- eller

udland er frikendt.

Stk. 2.

Sandhedsbevis for en pådømt strafbar

handling fritager ikke for straf, når den fornærmede henset til

handlingens karakter, tidspunktet, da den blev begået, og hans forhold

i øvrigt havde rimeligt krav på, at det pågældende

forhold ikke nu blev fremdraget.

§ 272. Straf efter § 267 kan bortfalde,

når handlingen er fremkaldt ved utilbørlig adfærd af den

forurettede, eller denne har øvet gengæld mod

fornærmeren.

§ 273. Er en ærefornærmende sigtelse

ubeføjet, bliver der efter den fornærmedes påstand i

domsslutningen at optage en bemærkning herom.

Stk. 2.

Den, der dømmes for en

ærefornærmende sigtelse, kan efter den fornærmedes

påstand tilpligtes til ham at udrede en af retten fastsat sum til

bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere

offentlige tidender enten af domsslutningen alene eller tillige af

domsgrundene. Dette gælder, selv om dommen alene lyder på

mortifikation efter bestemmelsen i stk. 1.

§ 274. Den, som fremsætter eller udbreder

ærefornærmende udtalelser mod en afdød, straffes med

bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med hæfte.

Stk. 2.

Ærefornærmende udtalelser, der

fremsættes mod nogen 20 år efter hans død, kan kun

påtales, når den i § 268 nævnte betingelse

foreligger.

§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel er

undergivet privat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der er

nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.

Stk. 2.

I de i §§ 263-265 nævnte tilfælde kan

offentlig påtale ske, når den forurettede anmoder herom. Det

samme gælder, når nogen, der virker eller på den tid,

hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes for et

forhold, der kan medføre eller kunne have medført stillingens

eller hvervets fortabelse, samt når en sigtelse fremsættes i

navnløs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse.

§ 275 a. Sager, hvorunder der gøres ansvar

gældende efter bestemmelserne i §§ 267 og 268, bør fremmes

med størst mulig hurtighed.

28. kapitel

Berigelsesforbrydelser

§ 276. For tyveri straffes den, som uden

besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe

sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig

ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er

fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme,

kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk

øjemed.

§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes

den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens

varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende

tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt.

§ 278. For underslæb straffes den, som for

derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans

varetægt, uden at forholdet falder ind under § 277,

2) fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til

eje eller af en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,

3) uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var

forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke

dispositioner over købte genstande, med hensyn til hvilke en

sælger har forbeholdt sig ejendomsret, indtil købesummen er

betalt.

§ 279. For bedrageri straffes den, som, for

derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at

fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en

handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller

nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et

formuetab.

§ 279 a. For databedrageri straffes den, som for

derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt

ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til

elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at

påvirke resultatet af sådan databehandling.

§ 280. For mandatsvig straffes, for så vidt

forholdet ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at

skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden

formuetab

1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med

retsvirkning for denne eller

2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage

for den anden, at handle mod dennes tarv.

§ 281. For afpresning straffes, for så vidt

forholdet ikke falder ind under § 288,

1) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget

vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller

frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart

eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet

tilhørende forhold,

2) den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et

strafbart forhold eller med at fremsætte sande ærerørige

beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke

er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til

truslens fremsættelse.

§ 282. For åger straffes den, som udnytter

en anden persons betydelige økonomiske eller personlige

vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående

afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge

en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller

som der ikke skal ydes vederlag for.

§ 283. For skyldnersvig straffes den, som for

derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) afhænder, pantsætter eller på anden måde

råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har

erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,

2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller forhandling

om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet, foretager handlinger, der

går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer

fordringshaverne til gode,

3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler,

betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris,

betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller

på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer

fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til

fyldestgørelse.

Stk. 2.

Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget

til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis

han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller

betalingsstandsning var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren

til at yde ham sådan begunstigelse.

§ 284. For hæleri straffes den, som modtager

eller skaffer sig eller andre del i en ved tyveri, ulovlig omgang med

hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning,

skyldnersvig, røveri eller overtrædelse af § 122,

§ 144, § 289, 2. pkt., eller § 289 a erhvervet vinding, samt

den, som ved fordølgelse, hjælp til afhændelse eller

på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en

sådan forbrydelse.

§ 285. De i §§ 276, 278-281 og 283

nævnte forbrydelser, hæleri med hensyn hertil og med hensyn til

røveri eller overtrædelse af § 122, § 144, § 289,

2. pkt., eller § 289 a samt åger straffes med hæfte eller

med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I de i § 283,

stk. 2, nævnte tilfælde kan straffen såvel for

skyldneren som for den begunstigede fordringshaver gå ned til

bøde.

Stk. 2.

Ulovlig omgang med hittegods samt hæleri med

hensyn hertil straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder.

§ 286. Er et tyveri af særlig grov

beskaffenhed, såsom på grund af den måde, hvorpå det

er udført, eller fordi det er udført af flere i forening eller

under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel,

eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi

eller de forhold, under hvilke de befandt sig, såvel som når

tyverier er begået i større antal, kan straffen stige til

fængsel i 4 år.

Stk. 2.

Straffen for underslæb, bedrageri,

databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig kan, når forbrydelsen er af

særlig grov beskaffenhed, eller når et større antal

forbrydelser er begået, stige til fængsel i 8 år.

Stk. 3.

Under tilsvarende omstændigheder kan straffen

for afpresning, åger og hæleri stige til fængsel i 6

år.

§ 287. Er nogen af de forbrydelser, der er

nævnt i §§ 276-284, af mindre strafværdighed på grund

af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de

tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af

andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt formildende

omstændigheder kan straffen bortfalde.

Stk. 2.

Forsøg på forbrydelse, der er omfattet af

stk. 1, er strafbart.

§ 288. For røveri straffes med

fængsel indtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig eller

andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig

anvendelse af vold

1) fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,

2) bringer en stjålen ting i sikkerhed eller

3) tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører

formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i 10 år,

hvis røveriet har haft en særlig farlig karakter eller der i

øvrigt foreligger særligt skærpende

omstændigheder.

§ 289. Med fængsel indtil 4 år

straffes den, der gør sig skyldig i skattesvig af særlig grov

karakter, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, eller i momssvig af

særlig grov karakter, jf. momslovens § 81, stk. 3. På

samme måde straffes den, der gør sig skyldig i indsmugling af

særlig grov karakter, jf. toldlovens § 73, stk. 2, smh. med

stk. 1, eller den, der gør sig skyldig i en tilsvarende

overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 3.

§ 289 a. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 4 år straffes den, der til brug for

afgørelser om betaling til eller udbetaling fra De Europæiske

Fællesskabers budget eller budgetter, der forvaltes af eller for De

Europæiske Fællesskaber, giver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens

afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling

eller med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller

andre. Udbetaling fra De Europæiske Fællesskabers budget m.v.

omfatter også ordninger, der kun delvis er finansieret af

EU-midler.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der

uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel med hensyn til

betalinger som nævnt i stk. 1, og den, der uretmæssigt

anvender udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål

end dem, de oprindelig var bevilget til.

§ 290. Skyldnersvig, hvorved ingen særlig

sikret ret er krænket, påtales kun, når nogen forurettet

begærer det, eller dersom udlægsforretning er påfulgt uden

at have ført til fordringshaverens dækning, konkurs er

indtrådt, forhandling om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet,

eller konkursbegæring er nægtet fremme på grund af boets

utilstrækkelighed.

Stk. 2.

Ved tyveri, ulovlig omgang med hittegods,

underslæb, bedrageri og hæleri, forøvet mod nogen af den

skyldiges nærmeste, samt i de i § 287 nævnte tilfælde

kan påtale bortfalde, når den forurettede begærer det.

29. kapitel

Andre strafbare formuekrænkelser

§ 291. Den, som ødelægger, beskadiger

eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med

bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år.

Stk. 2.

Øves der hærværk af betydeligt

omfang, eller er gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter

nærværende paragraf eller efter §§ 180, 181, 183,

stk. 1 og 2, 184, stk. 1, 193 eller 194, kan straffen stige til

fængsel i 4 år.

Stk. 3.

Forvoldes skaden under de i stk. 2 nævnte

omstændigheder af grov uagtsomhed, er straffen bøde, hæfte

eller fængsel indtil 6 måneder.

§ 292. Den, der ved at ødelægge,

beskadige eller bortskaffe sine ejendele unddrager dem fra at tjene sine

fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse,

straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1

år.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 290, stk. 1, finder her

tilsvarende anvendelse.

§ 293. Den, som uberettiget bruger en ting, der

tilhører en anden, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 1 år. Under skærpende omstændigheder,

navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter brugen, kan straffen

stige til fængsel i 2 år.

Stk. 2.

Den, som lægger hindringer i vejen for, at nogen

udøver sin ret til at råde over eller tilbageholde en ting,

straffes med bøde eller hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.

§ 294. Den, som ulovligt tager sig selv til rette,

straffes med bøde.

§ 295. Den, som i ferske vande eller på

søterritoriet i strid med privates eller det offentliges ret foretager

inddæmning eller anbringer faste indretninger, straffes med bøde

eller hæfte indtil 3 måneder.

§ 296. Med bøde, hæfte eller med

fængsel indtil 1 år straffes den, som, uden at betingelserne for

at anvende § 279 foreligger,

1) udspreder løgnagtige meddelelser, hvorved prisen på

varer, værdipapirer eller lignende genstande kan påvirkes,

2) gør urigtige eller vildledende angivelser angående

aktieselskabers, andelsselskabers eller lignende foretagenders forhold gennem

offentlige meddelelser, i beretninger, regnskabsopgørelser eller

erklæringer til generalforsamlingen eller nogen selskabsmyndighed, ved

anmeldelse til handelsregistret eller aktieselskabsregistret eller i

indbydelse til dannelse af sådanne selskaber eller udbud af andele i

dem,

3) overtræder de for aktieselskaber eller andre selskaber med

begrænset ansvar gældende bestemmelser med hensyn til

udfærdigelse af aktiebreve, andelsbeviser eller interimsbeviser,

anvendelse af overskud, udbetaling af udbytte og tantieme eller

tilbagebetaling af indskud.

Stk. 2.

Begås de under nr. 2 og 3 nævnte

handlinger af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under

skærpende omstændigheder hæfte.

§ 297. Med bøde straffes den, som uden for

de i § 296 nævnte tilfælde i dokumenter, forretningsbreve,

cirkulærer eller bekendtgørelser mod bedre vidende gør

urigtige angivelser om det af ham bestyrede eller repræsenterede

selskabs økonomiske stilling.

§ 298. Med bøde, hæfte eller med

fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne

for at anvende § 279 foreligger,

1) ved urigtige foregivender angående betalingsevnen skaffer sig

eller andre lån eller kredit med den følge, at formuetab dermed

påføres,

2) ved forbrug af forudbetalt vederlag sætter sig ud af stand til

at levere modydelsen,

3) bortfjerner sig uden at betale logi, fortæring, befordring

eller anden ydelse, ved hvilken det har været en kendelig

forudsætning, at betaling erlægges forinden bortfjernelsen,

4) uden erlæggelse af den fastsatte betaling tilsniger sig adgang

til forestilling, udstilling eller forsamling eller til befordring med

offentligt samfærdselsmiddel eller til benyttelse af anden

almentilgængelig indretning.

§ 299. Med bøde, hæfte eller med

fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som, uden at

betingelserne for at anvende § 280 foreligger,

1) i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for en

anden, ved tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et

betydeligt formuetab, som ikke erstattes inden dom i første

instans,

2) ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller

andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig

tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller

tilbyder en sådan gave eller anden fordel.

§ 300. Med fængsel indtil 1 år, med

hæfte eller under formildende omstændigheder med bøde

straffes

1) den, som på en tid, da han indser eller burde indse, at han er

ude af stand til at fyldestgøre sine fordringshavere, betydeligt

forværrer sin formuestilling ved stiftelse af ny gæld eller

betaler eller stiller sikkerhed for betydelige forfaldne

gældsposter,

2) den, som påfører sine fordringshavere betydeligt tab

ved ødsel levemåde, ved spil, ved vovelige foretagender, der

ikke står i forhold til hans formue, ved i høj grad uordentlig

forretningsførelse eller anden letsindig adfærd,

3) den skyldner og tillidsmand, som ved afgivelse af de til

åbning af forhandling om tvangsakkord uden for konkurs fornødne

erklæringer giver urigtige oplysninger eller gør sig skyldig i

grov skødesløshed.

Stk. 2.

Påtale finder kun sted under de i § 290,

stk. 1, angivne betingelser.

§ 300 a. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne

for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde

forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder

sig i en vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller

undladelse, og derved påfører ham eller nogen, for hvem

handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et betydeligt

formuetab.

§ 300 b. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne

for at anvende § 282 foreligger, ved indgåelse af en aftale

på utilbørlig måde benytter sig af modpartens

økonomiske vanskeligheder eller i øvrigt af dennes underlegne

stilling.

§ 300 c. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder straffes den, som overdrager et krav,

der hidrører fra en andens handling af den i § 282, § 300 a

eller § 300 b nævnte beskaffenhed, eller som gør et

sådant krav gældende, såfremt han ved erhvervelsen af

kravet kendte eller udviste grov uagtsomhed med hensyn til dets beskaffenhed.

På samme måde straffes den, som i øvrigt forsætligt

eller groft uagtsomt drager utilbørlig fordel af en andens handling af

den i § 282, § 300 a eller § 300 b nævnte

beskaffenhed.

§ 301. (Ophævet)

§ 302. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 1 år straffes den, som under omstændigheder,

der kendetegner forholdet som særlig groft:

1) foretager urigtige eller vildledende angivelser i

forretningsbøger eller regnskaber, som det ifølge lov

påhviler den pågældende at føre eller

udfærdige,

2) undlader at føre forretningsbøger eller

udfærdige regnskaber på den måde, som det ifølge lov

påhviler den pågældende at gøre det,

3) undlader at opfylde den ifølge lov foreskrevne pligt til at

opbevare forretningsbøger, bilag eller andet regnskabsmateriale eller

ødelægger sådant.

Stk. 2.

Begås en handling eller undladelse som

nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller

hæfte.

§ 303. Den, som udviser grov uagtsomhed ved at

tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der

er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse, straffes med bøde eller

hæfte. I gentagelsestilfælde, samt når den skyldige

tidligere har været dømt for en berigelsesforbrydelse, kan

straffen stige til fængsel i 6 måneder.

§ 304. Med bøde eller hæfte straffes

den, som i tilfælde, hvor afgørelse om et formueanliggende

træffes ved afstemning, skaffer sig eller andre adgang til uberettiget

at deltage i denne eller til at afgive flere stemmer, end der tilkommer ham,

eller bevirker, at afstemningen forvanskes.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, som ved

afstemninger i et konkurs- eller gældsfragåelsesbo eller under

forhandling om tvangsakkord uden for konkurs ved usande foregivender

påvirker stemmegivningen eller yder, lover eller tilbyder, modtager,

fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme i en bestemt

retning eller for at undlade at stemme.

§ 305. De i § 291, stk. 1 og 3,

§ 298 og § 299 omhandlede lovovertrædelser påtales kun

efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver

påtale.

Stk. 2.

De i § 293, stk. 2, og § 294 omhandlede

lovovertrædelser er undergivet privat påtale.

30. kapitel

Særlige bestemmelser om juridiske personer

§ 306. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel for

overtrædelse af § 122, § 289 a eller § 299, nr. 2, 2.

led.

Stk. 2.

Strafansvar som nævnt i stk. 1 kan

endvidere pålægges for overtrædelse af § 284, jf.

§ 122, § 144 eller § 289 a, når overtrædelsen er

begået for at skaffe selskabet m.v. del i en ved overtrædelse af

§ 122, § 144 eller § 289 a erhvervet vinding.

Lov nr. 403 af 26. juni 1998 (Revision af psykiatriloven

m.v.)1) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

(Udelades)

Lov nr. 473 af 1. juli 1998 (Tidsbegrænset

opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.)2) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende3) ,

(udelades).

Stk. 2-7.

(Udelades)

Lov nr. 141 af 17. marts 1999 (Afkriminalisering af

prostitution m.v. samt kriminalisering af kunder til prostituerede under 18

år)4) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2.

Loven medfører ikke, at spil, prostitution og

understøttelse fra kvinder, der ernærer sig ved prostitution,

anses som lovlige erhverv.

Lov nr. 228 af 4. april 2000 (Grov momssvig, EU-svig og

bestikkelse af udenlandske tjenestemænd m.v.)5) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Lovens § 1 træder i kraft den 1. maj 2000.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 2 eller dele af denne

bestemmelse.6)

Lov nr. 230 af 4. april 2000 (Udvidet brug af

samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling

for spirituskørsel)7) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lov nr. 425 af 31. maj 2000 (Skærpelse af

strafniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, Danmarks

indtræden i det praktiske Schengensamarbejde, præcisering af

Udlændingestyrelsens og politiets underholdsforpligtelse m.v.)8) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende9) ,

(udelades).

Stk. 2.

(Udelades)

Lov nr. 428 af 31. maj 2000

(Varetægtsfængsling i isolation, varetægtsfængsling

under domsforhandlingen, vidnebeskyttelse, vidneudelukkelse for præster

fra andre trossamfund, afhøriger i sager ved Højesteret,

behandling af retssager uden for retskredsen af lokalemæssige grunde

samt klager over anklagemyndighedens sagsbehandling m.v.)10) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lov nr. 438 af 31. maj 2000 (Tidsbegrænsning af

foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69)11) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2.

Straffelovens § 68 a og § 69 a som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, finder anvendelse på

foranstatninger efter straffelovens §§ 68 og 69, der idømmes

efter lovens ikrafttræden. Det samme gælder foranstaltninger, der

efter lovens ikrafttræden fastsættes efter straffelovens

§ 72, jf. §§ 68 og 69, og som medfører en skærpelse af

foranstaltningen.

Lov nr. 440 af 31. maj 2000 (Maskeringsforbud)12) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.13)

Lov nr. 441 af 31. maj 2000 (Forældelse, styrket

indsats mod seksuelt misbrug af børn og unge samt IT-efterforskning)14) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2.

De i § 1 nævnte bestemmelser i

straffelovens § 94, stk. 4, og § 97, stk. 4 og 6,

gælder også for lovovertrædelser, der er begået, og

retsfølger, der er pålagt, før lovens ikrafttræden.

Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor

forældelse efter de hidtidige regler er indtrådt før

lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 6. september

2000

Frank Jensen

/Jens Kruse Mikkelsen

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Almindelig del

1. kapitel

Indledende bestemmelser

§§

1-

2

2. kapitel

Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers

anvendelse

§§

3-

12

3. kapitel

Strafbarhedsbetingelser

§§

13-

20

4. kapitel

Forsøg og medvirken

§§

21-

24

5. kapitel

Strafansvar for juridiske personer

§§

25-

27

6. kapitel

Straffene

§§

31-

55

7. kapitel

Betingede domme

§§

56-

61 a

8. kapitel

Samfundstjeneste

§§

62-

67

9. kapitel

Andre retsfølger af den strafbare

handling

§§

68-

79

10. kapitel

Straffens fastsættelse

§§

80-

91

11. kapitel

Ophør af den strafbare handlings

retsfølger

§§

92-

97 c

Særlig del

12. kapitel

Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

§§

98-

110 f

13. kapitel

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder m.v.

§§

111-

118 a

14. kapitel

Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.

§§

119-

132 a

15. kapitel

Forbrydelser mod den offentlige orden og fred

§§

133-

143

16. kapitel

Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.

§§

144-

157

17. kapitel

Falsk forklaring og falsk anklage

§§

158-

165

18. kapitel

Forbrydelser vedrørende penge

§§

166-

170

19. kapitel

Forbrydelser vedrørende bevismidler

§§

171-

179

20. kapitel

Almenfarlige forbrydelser

§§

180-

192 a

21. kapitel

Forskellige almenskadelige handlinger

§§

193-

196

22. kapitel

Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed

§§

197-

207

23. kapitel

Forbrydelser i familieforhold

§§

208-

215

24. kapitel

Forbrydelser mod

kønssædeligheden

§§

216-

236

25. kapitel

Forbrydelser mod liv og legeme

§§

237-

259

26. kapitel

Forbrydelser mod den personlige frihed

§§

260-

262

27. kapitel

Freds- og ærekrænkelser

§§

263-

275 a

28. kapitel

Berigelsesforbrydelser

§§

276-

290

29. kapitel

Andre strafbare formuekrænkelser

§§

291-

305

30. kapitel

Særlige bestemmelser om juridiske

personer

§

306

Officielle noter

1) Lovændringen vedrører §

73 a.

2) Lovændringen vedrører §

125 a.

3) Bekendtgjort i Lovtidende den 2. juli

1998.

4) Lovændringen vedrører §

198, § 199, § 223 a, § 224, § 225 og § 229.

5) Lovændringen vedrører §

93, stk. 2, 2. pkt., § 93, stk. 3, 2. pkt., § 122, § 144, § 284, § 285, stk.

1, 1. pkt., § 289, 1. pkt., § 289 a, § 299 og § 306.

6) Lovens § 2 vedrører protokollen

af 29. november 1996 om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske

Fællesskabers Domstol af konventionen om beskyttelse af De

Europæiske Fællesskabers finansielle interesser samt artikel 12,

stk. 3, i konventionen af 26. maj 1997 om bekæmpelse af bestikkelse,

som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber

eller i Den Europæiske Unions medlemsstater. Lovens § 2 er endnu ikke

sat i kraft helt eller delvis.

7) Lovændringen vedrører §

57, stk. 1, nr. 5, § 57, stk. 1, nr. 8, § 57, stk. 2, § 61, stk. 2, nr. 2, §

63, stk. 1, 1. pkt., § 63, stk. 3, § 63, stk. 4, 3. pkt., og § 66 stk. 2, 2

pkt.

8) Lovændringen vedrører §

125 a.

9) Bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni

2000.

10) Lovændringen vedrører §

86, stk. 1, 3. pkt.

11) Lovændringen vedrører §

68 a, § 69, § 69 a, § 72, stk. 1-2, § 73, stk. 1, 1. pkt., og § 97, stk. 2,

nr. 2.

12) Lovændringen vedrører §

134 b.

13) Bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni

2000.

14)

Lovændringen vedrører § 93, stk. 3, 1. pkt., § 94, stk. 4, §

97, stk. 4, § 97, stk. 6, 2. pkt., § 230 og § 235.

Lignende dokumenter