Bekendtgørelse af straffeloven
Gældende udgave: LBK nr 1294 af 07/11/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 4.721 afgørelser
Domsdatabasen 3.180, Retsinformation 844, Landsskatteretten 275, Klagenævn (Nævnenes Hus) 205, Advokatnævnet 86, Klagenævnet for Domænenavne 48
- § 244 673
- § 245 668
- § 75 643
- § 89 599
- § 237 469
- § 119 379
- § 266 352
- § 192 a 347
- § 69 344
- § 68 340
- § 216 333
- § 16 317
- § 191 271
- § 276 261
- § 232 242
De nyeste afgørelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11461 Retsinformation · 11. november 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11961 Retsinformation · 11. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, hvorefter en kommunal medarbejders uberettigede opslag i et register ikke var af en sådan grovhed, at det var omfattet af straffelovens § 155 Domsdatabasen · 4. november 2026
- Landsrettens dom stadfæstes, hvorefter Højesteret har fundet, at en kommunal medarbejders uberettigede opslag i et register var ikke af en sådan grovhed, at det var omfattet af straffelovens § 155 Domsdatabasen · 4. november 2026
- Tiltale for brandstiftelse efter straffelovens § 180, subsidiært brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 1. november 2026
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens§ 279, jf.§ 287, sk. 1- bedrageri og straffelovens § 155, 1. pkt. - stillingsmisbrug. Påstand om konfiskation og erstatning Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-08015 Retsinformation · 30. oktober 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at SKAT var berettiget til at anvende Panama Papers i afgørelsesgrundlaget, og skatteansættelserne over for appellanterne kunne ikke anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216 voldtægt, § 279 og § 291, våbenbekendtgørelsen § 18, knivlovens § 7. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Advokat frakendt indtil videre og bl.a. pålagt en tillægsbøde på 50.000 kr. Advokatnævnet · 27. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af straffeloven
Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
648 af 12. august 1997, med de ændringer, der følger af § 3
i lov nr. 403 af 26. juni 1998, § 3 i lov nr. 473 af 1. juli 1998, lov
nr. 141 af 17. marts 1999, § 1 i lov nr. 228 af 4. april 2000, lov nr.
230 af 4. april 2000, § 4 i lov nr. 425 af 31. maj 2000, § 2 i lov
nr. 428 af 31. maj 2000, lov nr. 438 af 31. maj 2000, lov nr. 440 af 31 maj
2000 og § 1 lov nr. 441 af 31. maj 2000.
De ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 433 af 31. maj
2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med
gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af
hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte
m.v.) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
ændringerne først træder i kraft den 1. juli 2001, jf.
lovens § 30.
Almindelig del
1. kapitel
Indledende bestemmelser
§ 1. Straf kan kun pålægges for et
forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må
ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte
retsfølger gælder en tilsvarende regel.
§ 2. Denne lovs kapitler 1-11 finder, for så
vidt ikke andet er bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold.
2. kapitel
Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers
anvendelse
§ 3. Er den ved en handlings påkendelse
gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved
Læs alt
handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om
strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke
derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror
ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende
forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov.
Stk. 2.
Bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde
ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan
handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan
forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved
påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den ret, der har
påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes
ved kendelse.
§ 4. Hvorvidt den strafbare handling skal
medføre retsfølger af sådan art som i §§ 56-61,
62-70, 73 og 79 nævnt, afgøres efter den ved handlingens
påkendelse gældende lovgivning.
Stk. 2.
Andre retsfølger af handlingen indtræder,
for så vidt intet modsat er bestemt, kun, når dette var hjemlet
også ved den ved handlingens foretagelse gældende lovgivning.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 3, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse på andre retsfølger af handlingen end
straf, hvis deres indtræden var betinget af handlingens
strafbarhed.
§ 5. Hvor forhøjet straf eller andre
retsfølger er foreskrevet i gentagelsestilfælde, kommer
afgørelser, der er truffet i henhold til tidligere ret, i betragtning
efter deres indhold lige med afgørelser efter den lov, i henhold til
hvilken den foreliggende handling bedømmes.
§ 6. Under dansk straffemyndighed hører
handlinger, som foretages
1) i den danske stat,
2) på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats
folkeretligt anerkendte område,
3) på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed
folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører til
fartøjet eller som rejsende følger med dette.
§ 7. Under dansk straffemyndighed hører
fremdeles handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er
bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne,
1) for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt
anerkendt statsområde, hvis handlinger af den pågældende
art kan medføre højere straf end hæfte,
2) for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant
område, hvis den er strafbar også efter den dér
gældende lovgivning.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til handlinger begået af en person, der har
indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige,
og som opholder sig her i landet.
§ 8. Under dansk straffemyndighed hører
endvidere handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til,
hvor gerningsmanden hører hjemme,
1) når handlingen krænker den danske stats
selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder, en
embedspligt mod staten eller sådanne interesser, hvis retsbeskyttelse i
den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til denne,
2) når handlingen krænker en forpligtelse, som det
ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet, eller
en ham over for dansk fartøj påhvilende tjenestepligt,
3) når en uden for folkeretligt anerkendt statsområde
foretagen handling krænker nogen, der har dansk indfødsret eller
er bosat i den danske stat, og handlinger af den pågældende art
kan medføre højere straf end hæfte,
4) når handlingen er omfattet af § 183 a. Påtalen kan
tillige omfatte overtrædelser af §§ 237 og 244-248, som er
begået i forbindelse med overtrædelsen af § 183 a,
5) når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst,
ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage
retsforfølgning, eller
6) når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et
andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget
inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar efter den
dér gældende lovgivning og den efter dansk ret kan
medføre højere straf end fængsel i 1 år.
§ 9. I de tilfælde, i hvilke en handlings
strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller
tilsigtet følge, betragtes handlingen tillige som foretaget
dér, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle
indtræde.
§ 10. Når i medfør af
foranstående regler påtale sker her i landet, skal
afgørelsen såvel om straf som om andre retsfølger af
handlingen ske efter dansk lovgivning.
Stk. 2.
I de i § 7 nævnte tilfælde kan der,
hvis handlingen er begået inden for fremmed folkeretligt anerkendt
område, dog ikke idømmes strengere straf end hjemlet ved
gerningsstedets lovgivning.
§ 10 a. En person, over for hvem der er afsagt en
straffedom i den stat, hvor handlingen er begået, eller en dom, der er
omfattet af den europæiske konvention om straffedommes internationale
retsvirkninger eller af lov om overførsel til andet land af
retsforfølgning i straffesager, kan ikke strafforfølges her i
landet for den samme handling, såfremt
1) han er endeligt frifundet,
2) den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse
eller er bortfaldet efter domslandets regler, eller
3) han er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen
sanktion.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 gælder
ikke
a) handlinger, der falder ind under § 6, stk. 1, eller
b) de i § 8, stk. 1, nr. 1, nævnte handlinger,
medmindre strafforfølgning i domslandet er sket efter anmodning af den
danske anklagemyndighed.
§ 10 b. Sker der strafforfølgning mod en
person, som i en anden stat er pålagt en sanktion for samme handling,
skal der, i det omfang denne sanktion er fuldbyrdet, ske en tilsvarende
nedsættelse af den sanktion, der pålægges her i
landet.
§ 11. Er en person, der har dansk
indfødsret eller er bosat i den danske stat, i fremmed stat straffet
for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller
fortabelse af kald eller erhverv eller anden rettighed, kan frakendelse heraf
ske efter offentlig påtale her i landet.
§ 12. Anvendelsen af reglerne i §§ 6-8
begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser.
3. kapitel
Strafbarhedsbetingelser
§ 13. Handlinger foretagne i nødværge
er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at
modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende
uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der
under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne
retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2.
Overskrider nogen grænserne for lovligt
nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er
rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller
ophidselse.
Stk. 3.
Tilsvarende regler finder anvendelse på
handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde
at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig
pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons
rømning.
§ 14. En handling, der ellers ville være
strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til
afværgelse af truende skade på person eller gods, og
lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis
underordnet betydning.
§ 15. Handlinger foretagne af børn under 15
år straffes ikke.
§ 16. Personer, der på gerningstiden var
utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må
ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var
mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som
følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående
i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles
hermed, kan straf dog pålægges, når særlige
omstændigheder taler derfor.
Stk. 2.
Personer, der på gerningstiden var mentalt
retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige
omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende
gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må
ligestilles med mental retardering.
§§ 17-18.
(Ophævet)
§ 19. Uagtsomhed straffes ved de i denne lov
omhandlende lovovertrædelser kun, når det er særlig
hjemlet. På andre lovovertrædelser er de pågældende
straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er
begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig
hjemmel.
§ 20. Hvor straf eller forhøjet straf
betinges af, at en forsætlig lovovertrædelse har en bestemt
uforsætlig følge, indtræder denne straf dog kun, når
sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han
har undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet
opmærksom på faren.
4. kapitel
Forsøg og medvirken
§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller
bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke
fuldbyrdes, som forsøg.
Stk. 2.
Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan
ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner
om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.
Stk. 3.
For så vidt ikke andet er bestemt, straffes
forsøg kun, når der for lovovertrædelsen er foreskrevet
højere straf end hæfte.
§ 22. Forsøg straffes ikke, når
gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige
hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det
ved denne tilsigtede øjemed afstår fra
iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham
uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.
§ 23. Den for en lovovertrædelse givne
straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller
dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den,
der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et
allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet
eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2.
Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der
medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv
står uden for dette.
Stk. 3.
For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for
medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere
straf end hæfte, bortfalde, når den medvirkende kun har villet
yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet
forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.
§ 24. Den medvirkende straffes ikke, hvis han
under de i § 22 angivne betingelser hindrer fuldbyrdelsen eller
foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke,
ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.
5. kapitel
Strafansvar for juridiske personer
§ 25. En juridisk person kan straffes med
bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.
§ 26. Bestemmelser om strafansvar for selskaber
m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder
aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,
boer, kommuner, og statslige myndigheder.
Stk. 2.
Endvidere omfatter sådanne bestemmelser
enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til
deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1
nævnte selskaber.
§ 27. Strafansvar for en juridisk person
forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en
overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
Stk. 2.
Statslige myndigheder og kommuner kan alene straffes i
anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af
virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet
af private.
§§ 28-30.
(Ophævet)
6. kapitel
Straffene
§ 31. De almindelige straffe er fængsel,
hæfte og bøde.
§ 32. Når frihedsstraf idømmes for
kortere tid end 3 måneder, fastsættes den i dage, ellers i
måneder og år.
§ 33. Fængsel idømmes på
livstid eller på tid, ikke under 30 dage og ikke over 16 år.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor der er hjemmel til at
forhøje den straf, der er foreskrevet for en lovovertrædelse,
kan der dog idømmes fængsel indtil 20 år.
§ 34. Justitsministeren fastsætter regler
om, i hvilket omfang fængsel skal fuldbyrdes i enrum eller i
fællesskab. De dømte skal dog så vidt muligt have ophold i
enrum om natten.
§ 35. De dømte har pligt til at
udføre arbejde, der pålægges dem, efter regler, der
fastsættes af justitsministeren. I disse fastsættes tillige
regler om arbejdspenge til de dømte. Arbejdspengene kan anvendes som
erstatning for skade eller udgifter, som den dømte under
fængselsopholdet bliver ansvarlig for.
Stk. 2.
Arbejde uden for anstaltens område kan finde
sted under anstaltens ledelse og tilsyn. Når det anses for
formålstjenligt, og fare for misbrug ikke antages at foreligge, kan der
meddeles tilladelse til ophold uden for anstalten til deltagelse i
undervisning eller til beskæftigelse hos arbejdsgiver.
§ 36. Når særlige omstændigheder
taler derfor, kan der meddeles den dømte udgangstilladelse for et
kortere tidsrum. Til personer, der udstår længerevarende
fængselsstraf, kan sådan tilladelse endvidere meddeles, når
det må anses for formålstjenligt med henblik på den
pågældendes behandling, herunder forberedelse af hans
løsladelse. Udgangstilladelse kan kun meddeles, når fare for
misbrug ikke antages at foreligge.
§ 37. (Ophævet)
§ 38. Når to tredjedele af straffetiden, dog
mindst 2 måneder, er udstået, afgør justitsministeren
eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades
på prøve.
Stk. 2.
Løsladelse på prøve kan ske
tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den
dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2
måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller
den, som han med hensyn til bestemte grupper af sager bemyndiger dertil.
Stk. 3.
Prøveløsladelse kan i almindelighed ikke
ske, når den resterende straffetid er mindre end 30 dage.
Stk. 4.
Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn
til den ubetingede del af en dom efter § 58, stk. 1.
Stk. 5.
Løsladelse på prøve
forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør
løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham passende ophold og
arbejde eller andet underhold, og at han erklærer at ville overholde de
vilkår for, løsladelsen, som fastsættes efter § 39,
stk. 2.
§ 39. Løsladelse betinges af, at den
pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart
forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende
straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en
prøvetid på indtil 5 år.
Stk. 2.
Det kan fastsættes som vilkår for
løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden
eller en del af denne undergives tilsyn og fører et ordentligt liv.
Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i § 57.
Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke
gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid. § 57,
stk. 2, og § 59, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
§ 40. Begår den prøveløsladte
nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes
udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet,
træffer retten afgørelse i overensstemmelse med § 61,
stk. 2, således at reststraffen ligestilles med en betinget
dom.
Stk. 2.
Overtræder den prøveløsladte i
øvrigt de fastsatte vilkår, kan justitsministeren
1) tildele advarsel,
2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden
inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller
3) under særlige omstændigheder bestemme, at han skal
indsættes til udståelse af reststraffen.
Stk. 3.
Begår den prøveløsladte strafbart
forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, finder
reglerne i stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det samme gælder,
såfremt den prøveløsladte i udlandet dømmes for
strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse
med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af
reststraffen.
Stk. 4.
Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3,
kan kun træffes inden prøvetidens udløb.
Stk. 5.
Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af
reststraffen efter stk. 1 eller stk. 2, jf. stk. 3, anses
straffen for udstået på det tidspunkt, da
prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6.
Såfremt genindsættelse er bestemt i
medfør af stk. 2, jf. stk 3, kan fornyet
prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i
§ 38, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Med
hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse
gælder de i § 39 fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken
den pågældende tidligere har været
prøveløsladt.
§ 40 a. Ved eftergivelse af resten af en straf ved
betinget benådning af en person, der har udstået mere end 3
måneder af straffetiden, kan det fastsættes som vilkår for
benådningen, at bestemmelserne i § 40, stk. 1-5, finder
tilsvarende anvendelse.
§§ 41-43.
(Ophævet)
§ 44. Hæfte idømmes fra 7 dage til 6
måneder. Bestemmelserne i § 34 og § 36, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Fangerne må ikke hensættes sammen med
andre fanger end sådanne, som udstår straf af hæfte.
Forplejningen er ikke indskrænket til den anordnede fangekost. Inden
for de grænser, som god orden i fængslet kræver, har
fangerne ret til selv at forskaffe sig, hvad de ønsker til personlig
brug og udstyr af cellen.
Stk. 3.
Fangerne er berettigede til selv at skaffe sig
arbejde, der er foreneligt med sikkerheden og god orden i fængslet;
arbejdsudbyttet tilfalder fangen. Skaffer fangen sig ikke sådant
arbejde, pålægges det ham mod vederlag at udføre et under
hensyn til hans dannelsestrin og livsstilling passende arbejde i et
sådant omfang, som er nødvendigt til en rimelig
sysselsættelse.
§ 45. Fanger må ikke sysselsættes med
sundhedsfarligt arbejde. De skal holdes forsikrede mod følger af
ulykkestilfælde. Nærmere regler for gennemførelsen af
sidstnævnte bestemmelse, derunder om udbetaling og bestyrelse af
forsikringssummer, kan fastsættes ved kgl. anordning.
§ 46. Den tid, i hvilken en fange indlægges
på sygehus, medregnes til straffetiden, medmindre indlæggelsen
skyldes hans eget forhold under strafudståelsen.
Stk. 2.
Den tid, i hvilken en indsat unddrager sig
strafudståelsen, medregnes ikke i straffetiden.
§ 47. Over for dømte, der udstår
frihedsstraf, kan følgende disciplinærstraffe
anvendes:
1) Udelukkelse fra begunstigelser, der er hjemlet for dømte,
hvis opførsel er tilfredsstillende.
2) Udelukkelse fra arbejde indtil 14 dage.
3) Hensættelse i strafcelle indtil 3 måneder, for
dømte, der udstår hæfte, dog kun indtil 14 dage.
4) Over for dømte, der udstår fængsel: udelukkelse
fra arbejdsgodtgørelse eller inddragelse af allerede erhvervet
arbejdsgodtgørelse.
5) Over for dømte, der udstår hæfte: udelukkelse i
indtil 30 dage fra adgang til selv at sørge for deres
forplejning.
Stk. 2.
Flere disciplinærstraffe kan anvendes i
forening.
Stk. 3.
Såfremt en person, der udstår
frihedsstraf, findes i besiddelse af genstande, som ulovligt er
indført, erhvervet eller tilvirket i anstalten, kan genstandene
konfiskeres, medmindre de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for
det ulovlige forhold.
§ 48. Spændetrøje, håndjern,
hensættelse i sikringscelle eller andre sikringsmidler kan i det for
øjemedet nødvendige omfang anvendes for at afværge
truende vold, betvinge voldsom modstand eller forebygge rømning.
Hensættelse i sikringscelle i længere tid end 6 måneder
kræver justitsministerens godkendelse.
§ 49. Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om fuldbyrdelse af fængsel og hæfte.
Stk. 2.
Findes det hensigtsmæssigt på grund af
domfældtes alder, helbredstilstand eller andre særlige
omstændigheder, kan justitsministeren bestemme, at den
pågældende midlertidigt eller for resten af straffetiden skal
overføres til hospital eller til egnet hjem eller institution til
særlig pleje eller forsorg.
§ 50. Bøde, der pålægges i
henhold til denne lov, tilfalder statskassen.
Stk. 2.
Bøde kan idømmes som tillægsstraf
til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har
opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig
selv eller andre.
§ 51. Når bøde i henhold til denne
lov idømmes eller vedtages i retten, fastsættes
bødestraffen i dagbøder. Dette gælder dog ikke
bøder, der pålægges som tillægsstraf til anden
retsfølge. Dagbødernes antal bestemmes under hensyn til
lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte
omstændigheder til mindst 1 og højst 60. Størrelsen af
den enkelte dagbod fastsættes til et beløb svarende til den
pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, idet der dog ved
beløbets fastsættelse bør tages hensyn til
bødefældtes livsvilkår, herunder hans formue,
forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på
betalingsevnen. Dagboden kan dog ikke fastsættes til et lavere
beløb end 2 kr.
Stk. 2.
Når bøde skal fastsættes for en
forseelse, hvorved den pågældende har opnået eller
tilsigtet at opnå betydelig økonomisk vinding for sig selv eller
andre, og anvendelsen af dagbøder vil medføre, at
bødebeløbet ansættes lavere, end det skønnes
rimeligt under hensyn til størrelsen af den fortjeneste, der enten er
eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen, kan retten
dog i stedet for dagbøder anvende anden straf af bøde.
Stk. 3.
Ved fastsættelsen af andre bøder vil der
inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens
beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder tilsteder,
være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og
til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse.
§ 52. Retten kan fastsætte en frist af
indtil 3 måneder til bødens betaling.
Stk. 2.
Afdragsvis betaling kan tilstedes af politiet.
Stk. 3.
Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre
politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt
vil forringe den pågældendes levevilkår.
Stk. 4.
Politiet kan inddrive bøder, sagsomkostninger
og konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det
offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes
indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 5.
Pålæg om indeholdelse efter stk. 4
gives af politiet, som også modtager de indeholdte beløb.
Indeholdelsen sker efter indeholdelse for skatte- og afgiftskrav og krav
på underholdsbidrag. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder
indhente de oplysninger, der er nødvendige for at varetage
indeholdelsen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Endvidere
kan politiet fra alle af offentlige myndigheder førte registre og de
af domstolene førte registre over rettigheder over
løsøre og fast ejendom kræve de oplysninger om
skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen.
Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte
dataoverførsel.
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte regler om
indeholdelse af indtægter efter stk. 4, herunder om politiets
kontrol med indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den
indeholdelsespligtige, om udpantningsret for beløb, som den
indeholdelsespligtige hæfter for, og om skyldnerens pligt til at give
politiet oplysninger til brug ved indeholdelsen.
Stk. 7.
For forsætlig eller uagtsom overtrædelse
af bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 6, kan
fastsættes bødestraf. Der kan tillige fastsættes
bestemmelser om bødeansvar for juridiske personer.
Stk. 8.
Den bødefældte kan ikke kræve
bøden betalt eller erstattet af andre.
§ 53. Indgår en bøde ikke,
træder i dennes sted en forvandlingsstraf af hæfte eller
fængsel.
§ 54. Bøde, der er idømt eller
vedtaget for en domstol, afsones efter reglerne om straf af hæfte.
Fængsel kan dog anvendes, hvis den pågældende i
løbet af de sidste 5 år har udstået strengere frihedsstraf
end hæfte eller mere end én gang har udstået
forvandlingsstraf. Om arten af forvandlingsstraffen samt om dens varighed
træffer retten afgørelse samtidig med bødens
fastsættelse. Når bøden er fastsat som dagbod, iagttages
ved forvandlingsstraffens beregning, at én dags hæfte eller
fængsel svarer til én dagbod, dog at forvandlingsstraffen ikke
kan sættes lavere end 2 dage. Er bøden fastsat på anden
måde, kan forvandlingsstraffen ikke sættes lavere end 2 dage og
ikke højere end 60 dage; i særlige tilfælde kan
forvandlingsstraffen dog forhøjes indtil 9 måneder.
Stk. 2.
Er en del af bøden betalt, bliver
forvandlingsstraffen forholdsvis at nedsætte, dog således, at en
del af en dag regnes som en hel dag, og at forvandlingsstraffen ikke kan
nedsættes under ovennævnte mindstetid. Er en del af bøden
afsonet, men resten tilbydes betalt, tages ved beregningen af denne rest
alene hensyn til de hele dage, hvori forvandlingsstraf er udstået.
Stk. 3.
For bøder, der idømmes juridiske
personer, fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 55. Bøde, der ikke er idømt eller
vedtaget for en domstol, afsones efter reglerne om hæfte.
Stk. 2.
Bøde på 10.000 kr. eller derunder, som er
vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, afsones efter følgende
skala:
Bøden:
Forvandlingsstraffen:
0 - 499 kr.
2 dage
500 - 999 kr.
4 dage
1.000 - 3.999 kr.
6 dage
4.000 - 5.999 kr.
8 dage
6.000 - 10.000 kr.
10 dage
For andre bøder fastsættes
forvandlingsstraffen af byretten i den retskreds, hvor den
pågældende bor eller opholder sig.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 54, stk. 1, sidste
punktum, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
7. kapitel
Betingede domme
§ 56. Finder retten det upåkrævet, at
straf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at
spørgsmålet om straffastsættelse udsættes og
bortfalder efter en prøvetid.
Stk. 2.
Såfremt det må anses for mere
formålstjenligt, kan retten fastsætte straffen og bestemme, at
fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af
prøvetiden.
Stk. 3.
Udsættelsen betinges af, at den dømte
ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at han overholder
de vilkår, som måtte være fastsat i medfør af
§ 57. Prøvetiden fastsættes af retten og kan i
almindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige
omstændigheder kan dog fastsættes en prøvetid på
indtil 5 år.
§ 57. Retten kan som vilkår for
udsættelsen bestemme, at den dømte i hele prøvetiden
eller en del af denne skal undergives tilsyn. Endvidere kan retten
fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige,
herunder at den dømte
1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted,
arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte
personer,
2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold
fastsættes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan
overstige 1 år,
3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende
medikamenter,
4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol,
narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital
eller i særlig institution,
5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling
af mindst et års varighed,
6) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på
hospital,
7) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om
indskrænkninger i rådigheden over indtægter og formue og om
opfyldelse af økonomiske forpligtelser,
8) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved
lovovertrædelsen,
9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter
§ 40 i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og
efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den
pågældende.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om gennemførelsen af tilsyn og de i stk. 1, nr. 1-8,
nævnte vilkår.
§ 58. Skønnes anvendelse af ubetinget
frihedsstraf påkrævet, men taler oplysningerne om tiltaltes
personlige forhold for anvendelse af betinget dom efter § 56, kan retten
bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog højst 6
måneder, skal fuldbyrdes, medens dommen i øvrigt gøres
betinget. I dette tilfælde kan ubetinget hæftestraf anvendes,
selv om denne strafart ikke i øvrigt er hjemlet for
overtrædelsen. Ubetinget hæftestraf kan idømmes i
forbindelse med betinget fængselsstraf.
Stk. 2.
I forbindelse med betinget dom kan der idømmes
bøde, selv om sådan straf ikke er hjemlet for den
pågældende lovovertrædelse.
§ 59. Er der i medfør af § 57 truffet
bestemmelse om tilsyn, meddeler tilsynsmyndigheden de forskrifter, der er
nødvendige til gennemførelsen af tilsynet og de yderligere
vilkår, som måtte være fastsat.
Stk. 2.
De i medfør af § 57 fastsatte vilkår
kan senere ændres eller ophæves ved retskendelse efter
begæring fra anklagemyndigheden eller den dømte. Begæring
fra den dømte fremsættes over for anklagemyndigheden, der
snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en
begæring fra den dømte ikke til følge, kan han ikke
fremsætte ny begæring, før der er forløbet et halvt
år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 3.
De i stk. 2 nævnte spørgsmål
indbringes for den byret, som har pådømt sagen i første
instans, eller byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller
opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i
første instans, træffes afgørelsen af byretten i den
retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig.
§ 60. Hvis den dømte overtræder de i
medfør af § 57 fastsatte vilkår, kan retten i den
anledning
1) tildele advarsel,
2) ved kendelse ændre vilkårene og forlænge
prøvetiden inden for den i § 56, stk. 3, fastsatte
længstetid,
3) ved dom fastsætte straf eller anden retsfølge for den
begåede lovovertrædelse eller - hvis straf er fastsat i den
betingede dom - træffe afgørelse om fuldbyrdelse af denne straf.
§ 58, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Med hensyn til de i stk. 1 nævnte
retsafgørelser finder § 59, stk. 3, tilsvarende
anvendelse.
§ 61. Såfremt der inden prøvetidens
udløb foretages rettergangsskridt mod den dømte, hvorved han
sigtes for strafbart forhold, der er begået før den betingede
dom, fastsætter retten retsfølgen for dette forhold og den
tidligere pådømte lovovertrædelse.
Stk. 2.
Begår den dømte nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten
en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den
tidligere pådømte lovovertrædelse. Herved finder
bestemmelserne i § 88, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. Når
omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet
1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i
forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom,
eller
2) afsige ny betinget dom vedrørende begge
lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med
reglerne i dette eller det følgende kapitel.
§ 61 a. Ved hel eller delvis eftergivelse af straf
ved betinget benådning kan det uden for de i § 40 a omhandlede
tilfælde indsættes som vilkår for benådningen, at
bestemmelserne i §§ 59-61 om domstolenes kompetence med hensyn til
fuldbyrdelse af eller ændring af vilkår i betingede domme finder
tilsvarende anvendelse.
8. kapitel
Samfundstjeneste
§ 62. Såfremt betinget dom efter reglerne i
§§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte
findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste.
Stk. 2.
Afgørelsen om udsættelse af frihedsstraf
træffes efter reglerne i § 56, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Udsættelsen betinges af, at den dømte
ikke i en prøvetid begår strafbart forhold, og at han overholder
de i medfør af § 63 fastsatte vilkår.
§ 63. Som vilkår for udsættelsen af
frihedsstraf bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet
samfundstjeneste i mindst 30 og højst 240 timer. Den fastsatte
arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i
forhold til antallet af arbejdstimer.
Stk. 2.
Den i medfør af stk. 1 fastsatte
længstetid kan af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis
særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over prøvetiden.
Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af
længstetiden indbringes efter anmodning fra den dømte for
retten.
Stk. 3.
I dommen fastsættes en prøvetid på
højst 2 år. Det kan i dommen bestemmes, at prøvetiden
ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens
opfyldelse er udløbet.
Stk. 4.
Den dømte undergives tilsyn i
prøvetiden. Retten kan endvidere, hvis det findes
formålstjenligt, fastsætte vilkår som nævnt i
§ 57. Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter
§ 57 bortfalder, når længstetiden for arbejdspligtens
opfyldelse er udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.
§ 64. I forbindelse med betinget dom med
vilkår om samfundstjeneste kan der idømmes ubetinget
frihedsstraf eller bøde efter reglerne i § 58. En i medfør
af § 58, stk. 1, fastsat frihedsstraf kan dog ikke overstige 3
måneder. Ubetinget hæftestraf kan idømmes, selv om der
fastsættes straf af fængsel i den betingede dom.
§ 65. Bestemmelserne i § 59 om
tilsynsmyndighedens forskrifter og om ændring eller ophævelse af
vilkår finder tilsvarende anvendelse på de i medfør af
§ 63 trufne bestemmelser.
§ 66. Hvis den dømte overtræder
vilkåret om samfundstjeneste eller andet vilkår, kan
retten
1) træffe afgørelse om ubetinget frihedsstraf for den
begåede lovovertrædelse eller
2) bestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse
med en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af
prøvetiden inden for den i § 63 nævnte
grænse.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af ubetinget straf efter
stk. 1, nr. 1, kan § 58, stk. 1, anvendes. En betinget
delstraf efter denne bestemmelse træder da i stedet for dommen til
samfundstjeneste, og hertil kan knyttes de i medfør af § 63,
stk. 4, fastsatte vilkår. Uanset disse bestemmelser kan der i
forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget
frihedsstraf på indtil 3 måneder.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af straf skal der tages hensyn
til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført.
En i medfør af § 56, stk. 2, fastsat straf kan
nedsættes.
Stk. 4.
Afgørelser om fuldbyrdelse af en udsat straf
træffes ved dom, andre afgørelser ved kendelse. § 59,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 67. Reglerne i § 61 finder tilsvarende
anvendelse i sager om personer, som efter betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste sigtes for et strafbart forhold begået før
eller efter dommen.
Stk. 2.
Såfremt en ubetinget delstraf idømmes
efter § 58, stk. 1, eller § 61, stk. 2, nr. 1,
træder for den øvrige strafs vedkommende en betinget dom efter
7. kapitel i stedet for dommen til samfundstjeneste. Uanset bestemmelsen i 1.
pkt. kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en
ubetinget frihedsstraf på indtil 3 måneder.
Stk. 3.
§ 66, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
9. kapitel
Andre retsfølger af den strafbare handling
§ 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i
medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse
af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge
yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende
foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller
arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes
tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal
anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for
administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til
særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de
betingelser, der er nævnt i § 70.
§ 68 a. Medfører en foranstaltning efter
§ 68 eller § 72, jf. § 68, at den dømte skal anbringes
i institution, eller giver foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes
en længstetid på 5 år for denne foranstaltning.
Længstetiden omfatter også foranstaltninger, som senere
fastsættes efter § 72, jf. § 68, og som medfører en
lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under særlige
omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved
kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1,
fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid, hvis den
dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse,
alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art,
brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig
sædelighedsforbrydelse eller i forsøg på en af de
nævnte forbrydelser. Er der ikke fastsat en længstetid,
indbringer anklagemyndigheden spørgsmålet om ændring eller
endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 5 år efter
afgørelsen, medmindre spørgsmålet har været
forelagt for retten inden for de sidste to år. Derefter
forelægges spørgsmålet for retten mindst hvert andet
år.
Stk. 3.
Ved andre foranstaltninger end de i stk. 1
nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der
ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan
retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge
længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5
år.
§ 69. Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare
handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld
udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og
som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten,
såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme
straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i
§ 68, 2. pkt.
§ 69 a. Medfører en foranstaltning efter
§ 69, at den dømte skal anbringes i institution, eller giver
foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes en længstetid
på 5 år for denne foranstaltning og en længstetid for
opholdet, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år.
Længstetiden på 5 år omfatter også foranstaltninger,
som senere fastsættes efter § 72, jf. § 69 og § 68, 2.
pkt., og som medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning.
Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra
anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid
på 2 år for foranstaltningen eller en ny længstetid for
opholdet.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1,
fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid for
foranstaltningen, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri,
frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i
§ 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt eller anden
alvorlig sædelighedsforbrydelse eller i forsøg på en af de
nævnte forbrydelser. § 68 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved andre foranstaltninger end de i stk. 1
nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der
ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan
retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge
længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5
år.
§ 70. En person kan dømmes til forvaring,
hvis
1) han findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse,
alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art eller
brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte
forbrydelser, og
2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne
om hans person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages,
at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller
frihed, og
3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes
påkrævet for at forebygge denne fare.
Stk. 2.
En person kan endvidere dømmes til forvaring,
hvis
1) han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig
sædelighedsforbrydelse eller i forsøg herpå, og
2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne
om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han
frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed,
og
3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes
påkrævet for at forebygge denne fare.
§ 71. Såfremt der bliver tale om at
dømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i forvaring efter
reglerne i §§ 68-70, kan der af retten beskikkes ham en
bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nærmeste
pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal
bistå tiltalte under sagen.
Stk. 2.
Er tiltalte dømt til anbringelse som
nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for
sådan anbringelse, skal der beskikkes ham en bistandsværge. Denne
skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for,
at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end
nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foranstaltningen
endeligt ophæves.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om antagelse og vederlæggelse af bistandsværger samt om
disses opgaver og nærmere beføjelser.
§ 72. Det påhviler anklagemyndigheden at
påse, at en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70 ikke
opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt.
Stk. 2.
Bestemmelse om ændring eller endelig
ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70
træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte,
bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller
kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte, bistandsværgen,
institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over for
anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet
for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller
bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke
fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra
kendelsens afsigelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 59, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 1. Er der
spørgsmål om ændring af foranstaltningen på grund af
ny lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af den
ret, der behandler sagen vedrørende overtrædelsen.
§ 73. Er den, der har begået en strafbar
handling, efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, kommet i en
ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69
nævnte art, afgør retten, om straf skal idømmes eller
bortfalde. Hvis det findes formålstjenligt, kan retten bestemme, at
foranstaltninger efter § 68 eller § 69 skal anvendes i stedet for
straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 71-72 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Såfremt en person, der idømmes straf, i
medfør af stk. 1, 2. pkt., anbringes i institution, medregnes
varigheden af sådant ophold i straffetiden.
§ 73 a. Justitsministeren kan efter forhandling
med socialministeren og sundhedsministeren fastsætte regler om
meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er anbragt i
hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truffet i
medfør af §§ 68 eller 69. Justitsministeren kan i den forbindelse
fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af
disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 74. Justitsministeren fastsætter regler om
behandlingen af personer, der anbringes i forvaring.
§ 75. Udbyttet ved en strafbar handling eller et
hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der
fornødent grundlag for at fastslå beløbets
størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at
svare til det indvundne udbytte.
Stk. 2.
Såfremt det må anses for
påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser,
eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan
der ske konfiskation af
1) genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved
en strafbar handling,
2) genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og
3) genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået
en strafbar handling.
Stk. 3.
I stedet for konfiskation af de i stk. 2
nævnte genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres
værdi eller en del heraf.
Stk. 4.
I stedet for konfiskation efter stk. 2 kan der
træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene
til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.
Stk. 5.
Når en forening opløses ved dom, kan dens
formue, arkiv, protokoller og lignende konfiskeres.
§ 76. Konfiskation efter § 75, stk. 1,
kan ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare
handling.
Stk. 2.
Konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3,
nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig for
lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne han har handlet.
Stk. 3.
Særligt sikrede rettigheder over genstande, der
konfiskeres, bortfalder kun efter rettens bestemmelse under betingelser
svarende til de i stk. 2 anførte.
Stk. 4.
Har en af de i stk. 1 og 2 nævnte personer
efter den strafbare handling foretaget dispositioner over udbytte eller
genstande af den i § 75, stk. 2, omhandlede beskaffenhed eller
rettigheder herover, kan det overdragne eller dets værdi konfiskeres
hos erhververen, såfremt denne var bekendt med det overdragnes
forbindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i
denne henseende, eller hvis overdragelsen er sket som gave.
Stk. 5.
Såfremt en person, der har konfiskationsansvar
efter stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gælder
dog ikke konfiskation efter § 75, stk. 1.
§ 76 a. Der kan foretages hel eller delvis
konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes
skyldig i en strafbar handling, når
1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt
udbytte, og
2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover eller er en overtrædelse af § 286, stk. 1.
Stk. 2.
Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan
der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som den
pågældendes ægtefælle eller samlever har erhvervet,
medmindre
1) formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den
strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1,
eller
2) ægteskabet eller samlivsforholdet ikke bestod på
tidspunktet for erhvervelsen.
Stk. 3.
Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan
der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder overdraget til en
juridiske person, som den pågældende alene eller sammen med sine
nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det samme
gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig
del af den juridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske,
hvis formuegodet er overdraget til den juridiske person mere end 5 år
før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter
stk. 1.
Stk. 4.
Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis
den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er
erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.
Stk. 5.
I stedet for konfiskation af bestemte formuegoder
efter stk. 1-3 kan der konfiskeres et beløb svarende til deres
værdi eller en del heraf.
§ 77. Sker der konfiskation efter § 75,
stk. 1, eller § 76 a, og har nogen erstatningskrav i anledning af
lovovertrædelsen, kan det konfiskerede anvendes til dækning af
erstatningskravet.
Stk. 2.
Det samme gælder genstande og værdier
konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved dommen
træffes bestemmelse derom.
Stk. 3.
Har den dømte i et af de i stk. 1 og 2
nævnte tilfælde betalt den forurettede erstatning efter dommen,
nedsættes konfiskationsbeløbet tilsvarende.
§ 77 a. Genstande, som på grund af deres
beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder
må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, kan
konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet
for at forebygge den strafbare handling. § 75, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 78. Strafbart forhold medfører ikke tab
af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til
almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis.
Stk. 2.
Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog
udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet.
Stk. 3.
Spørgsmål om, hvorvidt det udviste
forhold er til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet
virksomhed, skal af anklagemyndigheden på begæring enten af den,
der har fået afslag på ansøgning om sådan
autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed indbringes for
retten. § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen
går ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed,
kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst
efter 2 års forløb. Autorisation eller godkendelse kan
også inden udløbet af denne frist meddeles af vedkommende
myndighed.
§ 79. Den, som udøver en af de i § 78,
stk. 2, omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold
frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende
virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt
det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen.
Stk. 2.
Det samme gælder, når særlige
omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed.
Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter
af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med
begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver
særlig offentlig godkendelse, eller en fond.
Stk. 3.
Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år,
regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde
spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den
pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan
indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler.
Når særlige omstændigheder taler derfor, kan
justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1.
pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.
Stk. 4.
Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2
nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at
udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved
dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
10. kapitel
Straffens fastsættelse
§ 80. Ved straffens udmåling skal der tages
hensyn til lovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om
gerningsmandens person, herunder om hans almindelige personlige og sociale
forhold, hans forhold før og efter gerningen samt hans
bevæggrunde til denne.
Stk. 2.
At gerningen er udført af flere i forening, vil
i reglen være at anse som en skærpende omstændighed.
§ 81. Det er en betingelse for anvendelsen af
bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i
gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden han på ny
forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i en efter det fyldte
18. år begået strafbar handling, som loven tillægger
gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller i forsøg
på eller medvirken til en sådan.
Stk. 2.
Retten kan tillægge straffedomme afsagte uden
for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet
afsagte.
Stk. 3.
Gentagelsesvirkningen ophører, når der,
førend den nye strafbare handling blev begået, er
forløbet 5 år, efter at den tidligere straf er udstået,
endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en
bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige
dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes
fristen fra den endelige dom.
§ 82. (Ophævet)
§ 83. Begås nogen af de
lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 119, 121, 141, 142, 180,
181, 237, 244-247, 252, 260, 261, 266 og 291, stk. 2, af en person, der
udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter, kan straffen forhøjes til det
dobbelte.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, dersom de der nævnte forbrydelser begås af en
tidligere fange over for en ved den pågældende anstalt ansat
person eller med hensyn til anstalten eller dens ejendele, samt når en
tidligere fange gør sig skyldig i en af de i § 124 omhandlede
forbrydelser i forhold til en i den pågældende anstalt
hensiddende fange.
Stk. 3.
Dersom den, der er dømt til fængsel
på livstid og ikke benådet, i eller uden for fængslet
begår en ny forbrydelse, fastsættes det ved dommen, hvilken
frihedsstraf han ville have forskyldt, hvis den straf, han tidligere er
idømt, ikke var livsvarig. Desuden kan der efter nærmere ved
kgl. anordning fastsatte regler idømmes ham straf, svarende til en
eller flere af de i § 47 nævnte disciplinærstraffe. Det kan
ved anordningen fastsættes, at den i § 47, stk. 1, under nr.
1 foreskrevne straf skal kunne idømmes på ubestemt tid, ligesom
de under nr. 2-3 foreskrevne største tidsrum kan fordobles.
§ 84. Den for en strafbar handling i loven
foreskrevne straf kan nedsættes:
1) når nogen har overskredet grænserne for lovligt
nødværge eller for den ved § 14 hjemlede nødret;
2) når gerningsmanden, da han foretog den strafbare handling,
ikke var fyldt 18 år, og anvendelsen af lovens fulde straf på
grund af hans ungdom må anses unødvendig eller skadelig.
Straffen for sådanne personer må ikke overstige fængsel i 8
år;
3) når gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om
eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller
påbyder handlingens foretagelse;
4) når gerningen er udført i en af den skadelidende ved
retsstridigt angreb eller grov fornærmelse fremkaldt oprørt
sindsstemning;
5) når nogen ved sit afhængighedsforhold til en anden eller
ved trussel om betydelig skade har ladet sig bevæge til gerningen;
6) når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er
fuldbyrdet, frivilligt har afværget den af hans handling flydende
fare;
7) når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er
fuldbyrdet, fuldt ud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade;
8) når han i øvrigt frivilligt har bestræbt sig for
at forebygge fuldbyrdelsen eller genoprette den ved gerningen forvoldte
skade;
9) når han frivilligt har angivet sig selv og aflagt
fuldstændig tilståelse.
Stk. 2.
I de under nr. 1-6 omhandlede tilfælde kan
straffen under i øvrigt formildende omstændigheder
bortfalde.
§ 85. Straffen kan nedsættes, når en
strafbar handling er begået under indflydelse af stærk
sindsbevægelse, eller når der foreligger andre særlige
oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved
gerningen, og de nævnte forhold taler for en mildere straf end den, som
ellers ville finde anvendelse. Under særlig formildende
omstændigheder kan straffen bortfalde.
§ 86. Har den dømte været anholdt,
varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse,
afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn,
frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den
idømte frihedsstraf. Frihedsberøvelser, der ikke har varet i
mindst 24 timer, medfører ikke afkortning. Har den dømte under
frihedsberøvelsen været isoleret efter rettens bestemmelse,
afkortes yderligere et antal dage svarende til en dag for hvert
påbegyndt tidsrum af 3 døgn, hvor den dømte har
været isoleret. Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af
frihedsberøvelser, indlæggelser og isolation, der
medfører afkortning. Retten kan undtagelsesvis bestemme, at hele
straffen skal anses for udstået, selv om den idømte straf er
længere end den tid, hvori den dømte har været
frihedsberøvet eller indlagt. Hvis en anke afvises eller frafaldes,
træffes en sådan afgørelse ved beslutning af den
overordnede ret. Er bødestraf idømt, skal det i dommen
bestemmes, at bøden eller en del af denne skal anses for
udstået.
Stk. 2.
Ved dom efter § 58, stk. 1, skal afkortning
ske i den ubetingede del af straffen. Det kan dog i dommen bestemmes, at
afkortning ikke eller kun delvis skal ske i den ubetingede del af
straffen.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder også
anvendelse ved retsafgørelser efter § 60, stk. 1, nr. 3, i
tilfælde, hvor den betinget dømte før afgørelsen
har været anholdt eller varetægtsfængslet.
Stk. 4.
Har den dømte været anholdt,
varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse i
udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang der skal ske afkortning i den
idømte straf.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for personer, der indsættes til afsoning af
frihedsstraf efter at have været anholdt eller
varetægtsfængslet på grund af overtrædelse af
vilkår for benådning eller prøveløsladelse.
§ 87. Når nogen i henhold til § 79
frakendes de der omhandlede rettigheder, kan straffen nedsættes og,
hvis den ikke ville have oversteget hæfte, bortfalde.
§ 88. Har nogen ved en eller flere handlinger
begået flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en
fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere
strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Under
særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige
den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf
med indtil det halve.
Stk. 2.
Medfører de til straffens bestemmelse
medvirkende lovovertrædelser frihedsstraf af forskellig art,
fastsættes en fælles frihedsstraf i den strengeste strafart, jf.
dog § 58, stk. 1.
Stk. 3.
Medfører en af lovovertrædelserne
frihedsstraf, en anden bøde, kan retten i stedet for en fælles
frihedsstraf idømme bøde ved siden af frihedsstraf.
Stk. 4.
Medfører en af lovovertrædelserne dagbod,
en anden af dem bødestraf af anden art, fastsætter retten en
fælles straf af dagbod, medmindre det efter omstændighederne
skønnes rettest at fastsætte straf for hver overtrædelse
for sig.
Stk. 5.
Medfører en af lovovertrædelserne
foranstaltning efter §§ 68-70, medens der for en anden er forskyldt
straf, kan retten bestemme, at denne straf bortfalder.
§ 89. Findes nogen, som allerede er dømt
til straf, yderligere skyldig i en forud for dommen begået strafbar
handling, bliver en tillægsstraf at idømme, for så vidt
samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af
straffen. Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid end foreskrevet
i §§ 33 og 44. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf
ikke er afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i
§ 88.
§ 89 a. I forbindelse med en dom, hvorved en
person idømmes foranstaltning efter §§ 68-70, kan retten
træffe bestemmelse om bortfald af en tidligere idømt straf, som
ikke er fuldbyrdet.
§ 90. Såfremt en person skal afsone straf af
fængsel i forbindelse med en hæftestraf, kan denne efter
bestemmelse af den straffuldbyrdende myndighed omsættes til
fængsel.
Stk. 2.
Kan en ved loven hjemlet strafforhøjelse ikke
ske inden for de for den foreskrevne strafart dragne grænser,
omsættes straffen til den nærmest strengere strafart.
Stk. 3.
Ved omsætning af hæfte til fængsel
efter reglerne i stk. 1 og 2 regnes 2 dages fængsel lig med 3
dages hæfte.
§ 91. Overstiger den for en handling foreskrevne
straf ikke hæfte, kan i stedet for hæfte fængsel i indtil
samme tid idømmes, hvis den skyldige tidligere har udstået straf
af fængsel.
Stk. 2.
Over for den, der ikke er fyldt 21 år, kan straf
af bøde eller hæfte anvendes, selv om disse strafarter ikke er
hjemlet for det strafbare forhold.
11. kapitel
Ophør af den strafbare handlings
retsfølger
§ 92. En lovovertrædelse straffes ikke,
når der er indtrådt forældelse efter §§ 93-94.
§ 93. Forældelsesfristen er
1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end
fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen
for overtrædelsen ikke ville overstige bøde.
2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end
fængsel i 4 år.
3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end
fængsel i 10 år.
4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end
fængsel på bestemt tid.
Stk. 2.
For overtrædelse af denne lovs § 296,
stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, § 297 og § 302 er
forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5 år. Det
samme gælder strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen
unddrager sig betaling af told eller afgifter til det offentlige, eller som
er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling
af sådanne beløb, jf. dog stk. 3, 2. pkt.
Stk. 3.
For overtrædelse af denne lovs § 223,
stk. 1, §§ 224 og 225, jf. § 223, stk. 1, samt
§ 289, 1. pkt., eller §§ 13, 15 eller 16 i skattekontrolloven er
forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år. Det
samme gælder strafansvar for overtrædelse af momsloven, hvorved
nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen
uberettiget opnår udbetaling af afgift.
Stk. 4.
Har nogen ved samme handling begået flere
lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder
forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister
anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.
§ 94. Forældelsesfristen regnes fra den dag,
da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Stk. 2.
Når strafbarheden afhænger af eller
påvirkes af en indtrådt følge eller anden senere
begivenhed, regnes fristen dog først fra følgens eller
begivenhedens indtræden.
Stk. 3.
Er forholdet begået på et dansk skib uden
for riget, regnes fristen fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn.
Fristens begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i
mere end 1 år.
Stk. 4.
For overtrædelse af denne lovs §§ 210,
216-220, 222 og 223 regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den dag,
den forurettede fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse
af denne lovs §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.
Stk. 5.
Forældelsesfristen afbrydes ved ethvert
rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for
overtrædelsen. I sager, der efter retsplejeloven kan afgøres ved
vedtagelse af bødeforelæg udfærdiget af politiet, afbrydes
forældelsesfristen, når sigtede gøres bekendt med
forelægget. I andre tilfælde, hvor straf for en
overtrædelse kan pålægges af en administrativ myndighed,
afbrydes fristen, når den pågældende gøres bekendt
med, at han er sigtet for overtrædelsen. Afbrydes
forældelsesfristen over for nogen, som har handlet på en juridisk
persons vegne, har fristafbrydelsen også virkning i forhold til den
pågældende juridiske person. Afbrydelse af
forældelsesfristen over for en juridisk person har ikke virkning i
forhold til personer, der har handlet på den juridiske persons
vegne.
Stk. 6.
Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen
herom omgøres af overordnet anklagemyndighed inden for den almindelige
omgørelsesfrist, løber forældelsesfristen videre, som om
forfølgning ikke havde fundet sted. Dette gælder også,
når forfølgning standses på ubestemt tid. Skyldes
standsningen, at sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes
forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af
forældelsesfristen.
§ 95. Når en handling på grund af
forældelse ikke kan straffes, kan den heller ikke medføre
retsfølger efter §§ 68-70, § 164, stk. 4, eller
§ 236, konfiskation eller frakendelse af rettigheder. For konfiskation
er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år
og for konfiskation efter § 75, stk. 1, ikke mindre end 10
år.
§ 96. Adgang til privat påtale og til at
begære offentlig påtale bortfalder, når den berettigede
ikke har anlagt sag eller fremsat begæring inden 6 måneder efter,
at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt
grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af
påtalebegæring.
Stk. 2.
Er der flere påtaleberettigede eller flere
skyldige, regnes fristen særskilt for hver af dem. Såfremt
fristen for begæring om offentlig påtale er overskredet for en af
de skyldige, men ikke for de øvrige, beror det dog på
anklagemyndighedens afgørelse, om en begæring om påtale
mod disse skal tages til følge.
Stk. 3.
Adgangen til at rejse privat påtale eller
begære offentlig påtale bortfalder, når 6 måneder er
forløbet efter den forurettedes død.
Stk. 4.
Fører en privat påtalt sag ikke til
afgørelse af strafpåstanden, løber fristen videre,
således at den tid, hvori forfølgning har fundet sted, ikke
medregnes.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også
anvendelse med hensyn til de retsfølger, der omtales i § 273, dog
at forældelsesfristen er 3 år.
§ 97. Idømt frihedsstraf og andre
retsfølger af frihedsberøvende karakter bortfalder ved
forældelse efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Forældelsesfristen er
1) 5 år for hæfte og fængsel indtil 1 år,
2) 10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4
år, samt for foranstaltninger efter §§ 68 og 69,
3) 15 år for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8
år, samt for forvaring efter § 70 og
4) 20 år for fængsel på tid over 8
år.
Stk. 3.
Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da
dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.
Stk. 4.
I forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i
hvilken
1) fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget
benådning,
2) den pågældende udstår anden frihedsstraf eller er
undergivet anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter, eller
3) iværksættelsen af fuldbyrdelsen hindres, fordi den
pågældende unddrager sig fuldbyrdelsen.
Stk. 5.
Forældelsesfristen afbrydes, når
fuldbyrdelsen påbegyndes.
Stk. 6.
Er der truffet bestemmelse om genindsættelse
efter prøveløsladelse eller prøveudskrivning eller efter
betinget benådning for en del af en straf, regnes
forældelsesfristen for reststraffen eller den resterende del af anden
retsfølge fra bestemmelsen om genindsættelse. Afbrydes
fuldbyrdelsen på anden måde end ved
prøveløsladelse, prøveudskrivning eller benådning,
regnes fristen fra afbrydelsen, jf. dog stk. 4, nr. 3.
§ 97 a. Bøde bortfalder efter 3 år,
hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning. For
bøde på over 3.000 kr. er fristen dog 5 år.
Stk. 2.
Forvandlingsstraf for bøde bortfalder efter de
i stk. 1 nævnte tidsrum, medmindre dens fuldbyrdelse er
påbegyndt forinden.
Stk. 3.
Konfiskation bortfalder efter 5 år, medmindre
der forinden er indgivet begæring om udlæg. Der kan dog ved
dommen fastsættes en frist på indtil 10 år. En sådan
frist kan også fastsættes senere ved retskendelse.
Spørgsmål herom indbringes af anklagemyndigheden for den ret,
der har pådømt sagen i første instans.
Stk. 4.
De forældelsesfrister, der omtales i stk. 1
og 3, regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens
almindelige regler kunne fuldbyrdes. I fristerne medregnes ikke den tid, i
hvilken fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget
benådning.
§ 97 b. Strafferetlige retsfølger kan ikke
fuldbyrdes efter den dømtes død.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden kan dog indbringe
spørgsmålet om opretholdelse af en konfiskation for den ret, der
har pådømt sagen i første instans. Konfiskationen kan kun
opretholdes, for så vidt angår genstande eller beløb, der
er indvundet som udbytte ved den strafbare handling, eller som svarer til
sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen om konfiskation,
således at der i stedet for genstande konfiskeres et beløb.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
Stk. 3.
Afgørelser efter § 164, stk. 4, og
§ 273, stk. 2, kan fuldbyrdes efter den dømtes
død.
§ 97 c. På samme måde som for straf
kan der benådes for konfiskation.
Særlig del
12. kapitel
Forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed
§ 98. Den, som foretager en handling, der sigter
til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at
bringe den danske stat eller nogen del af denne under fremmed
herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med
fængsel indtil på livstid.
Stk. 2.
Efter bestemmelsen i stk. 1 straffes også
den, som med det nævnte formål iværksætter mere
omfattende sabotage, produktions- eller trafikstandsning, samt den, der
deltager i sådan foranstaltning vidende om, hvortil handlingen
sigter.
§ 99. Den, som foretager en handling, der sigter
til at påføre den danske stat eller nogen med den for
krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse eller andre
fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning, eller
som i øvrigt virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved
udenlandsk bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på
livstid.
Stk. 2.
Ved besættelse forstås her og andetsteds i
kapitlerne 12 og 13 fremmed besættelse af dansk statsområde,
når og sålænge den påtvinges landet ved
magtanvendelse eller trussel derom.
§ 100. Den, som ved offentlige udtalelser
tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige
forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6
år.
Stk. 2.
Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til,
eller som fremkalder øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i
den danske stats anliggender, straffes med hæfte eller fængsel
indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med
bøde.
§ 101. Den, som med krig, besættelse eller
andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand
til fjenden forberedes, straffes med fængsel indtil 16 år.
§ 102. Den, som under krig eller besættelse
yder fjenden bistand ved råd eller dåd eller til fremme af
fjendtlig interesse svækker den danske stats eller dens
forbundsfælles kampdygtighed, straffes med fængsel indtil 16
år.
Stk. 2.
Som bistand til fjenden anses således
følgende forhold:
1) Hvervning til eller tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller
besættelsesmagts væbnede styrker eller i tilknytning til disse
virkende militære eller politimæssige korps eller lignende korps
eller organisationer.
2) Udførelse af hverv som civil funktionær under fjendtlig
krigs- eller besættelsesmagts politi- eller fængselsvæsen,
for så vidt hvervet omfatter deltagelse i afhøring eller
bevogtning af fanger.
3) Angiveri eller lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig
myndighed eller dermed samarbejdende organisation eller person anholdes eller
udsættes for anholdelse eller overlast.
4) Propaganda til fordel for fjendtlig krigs- eller
besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver, redaktør eller
forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag eller pressebureau,
der arbejder til fremme af fjendtlig interesse.
5) Ydelse af væsentlig økonomisk støtte til fremme
af propaganda af den under nr. 4 nævnte art eller til parti eller
organisation, der på utilbørlig måde samarbejder med den
fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker til fremme af
dennes interesser.
Stk. 3.
Har angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundet sted
under sådanne omstændigheder, at gerningsmanden har indset, at
nogen derved blev udsat for overhængende fare for at miste livet, lide
alvorlig skade på legeme eller helbred, blive ført ud af landet
eller blive berøvet friheden i længere tid, eller er
overtrædelse af §§ 245, 246 eller 250 begået for derved at
fremtvinge forklaring eller tilståelse eller i øvrigt som led i
mishandling af fanger, kan fængsel på livstid idømmes.
§ 103. Den, som under krig eller besættelse
eller under truende udsigt dertil misligholder en kontrakt, der
vedrører de af den danske stat i den anledning trufne
foranstaltninger, eller som på anden måde modvirker sådanne
foranstaltninger, straffes med hæfte eller fængsel indtil 3
år.
Stk. 2.
Har misligholdelsen fundet sted af grov uagtsomhed, er
straffen bøde eller hæfte.
§ 104. Den, som på utilbørlig
måde, direkte eller gennem mellemled, i erhvervsmæssig henseende
samarbejder med fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, straffes med
bøde, hæfte eller fængsel indtil 8 år.
Stk. 2.
Strafansvar efter stk. 1 kan pålægges
enhver, der har haft en ledende stilling i vedkommende virksomhed.
Strafansvar kan ligeledes pålægges andre i virksomheden
beskæftigede personer, når der for deres vedkommende foreligger
en særlig stødende optræden.
Stk. 3.
Ved afgørelsen af, om og i hvilken grad
forholdet må anses for utilbørligt, vil foruden virksomhedens
betydning for den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt navnlig
være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende
1) selv har været aktiv for at få forretningsforbindelse
indledet, fortsat eller udvidet,
2) i fjendens interesse på eget initiativ har foretaget en
omlægning af virksomheden eller ydet eller forsøgt at yde
større eller hurtigere produktion end påkrævet,
3) har påkaldt fjendens bistand over for danske myndigheder til
fremme af sine interesser,
4) har hindret eller søgt at hindre danske myndigheder i at
få fuld adgang til at blive bekendt med virksomhedens forhold eller
5) har opnået eller søgt at opnå urimelig
fortjeneste eller andre fordele, der ikke har været
forretningsmæssig rimeligt begrundede.
§ 105. Den, som under besættelse foretager
en handling, der sigter til at formå besættelsesmagten eller
nogen med denne samarbejdende organisation eller person til at krænke
danske myndigheders bestemmelsesfrihed, eller som på utilbørlig
måde udnytter forbindelse med besættelsesmagten eller nogen med
denne samarbejdende organisation eller person til at skaffe sig eller andre
særlig fordel, straffes med fængsel indtil 8 år.
§ 106. Den, som handler mod statens tarv under
varetagelsen af et ham overdraget hverv til på statens vegne at
forhandle eller afgøre noget med fremmed stat, straffes med
fængsel indtil 16 år.
§ 107. Den, som i fremmed magts eller
organisations tjeneste eller til brug for personer, der virker i sådan
tjeneste, udforsker eller giver meddelelse om forhold, som af hensyn til
danske stats- eller samfundsinteresser skal holdes hemmelige, straffes, hvad
enten meddelelsen er rigtig eller ej, for spionage med fængsel indtil
16 år.
Stk. 2.
Såfremt det drejer sig om de i § 109
nævnte forhold, eller handlingen finder sted under krig eller
besættelse, kan straffen stige indtil fængsel på
livstid.
§ 108. Den, som, uden at forholdet falder ind
under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed
efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til
umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats
område, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Såfremt det drejer sig om efterretninger
vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted
under krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i
12 år.
§ 109. Den, som røber eller videregiver
meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller
beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i
forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige
samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med
fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er
straffen hæfte eller fængsel indtil 3 år eller under
formildende omstændigheder bøde.
§ 110. Den, som forfalsker, ødelægger
eller bortskaffer noget dokument eller anden genstand, der er af betydning
for statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater,
straffes med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2.
Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er
straffen hæfte eller fængsel indtil 3 år eller under
formildende omstændigheder bøde.
§ 110 a. Med bøde, hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år
straffes den, som forsætligt eller uagtsomt uden behørig
tilladelse
1) beskriver, fotograferer eller på anden måde afbilder
danske ikke almentilgængelige militære forsvarsanlæg,
depoter, enheder, våben, materiel el.lign., eller som
mangfoldiggør eller offentliggør sådanne beskrivelser
eller afbildninger,
2) optager fotografier fra luftfartøj over dansk
statsområde eller offentliggør sådanne ulovligt optagne
fotografier,
3) offentliggør bestemmelser, der vedrører danske
stridskræfters mobilisering og andet krigsberedskab.
§ 110 b. Med fængsel indtil 8 år
straffes den, som medvirker til neutralitetskrænkelser mod den danske
stat fra en fremmed magts side.
§ 110 c. Med bøde, hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år
straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder
bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet
til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger.
Stk. 2.
Med bøde, hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år
straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder
bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet
til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af De Forenede
Nationer.
§ 110 d. Begås nogen af de i kapitlerne 25,
26 og 27 omhandlede forbrydelser mod et fremmed statsoverhoved eller lederen
af en fremmed diplomatisk mission, kan den der foreskrevne straf
forhøjes med indtil det halve.
§ 110 e. Med bøde, hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år
straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed
stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede
Nationers eller Det Europæiske Råds flag.
§ 110 f. De i dette kapitel omhandlede
forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale,
der sker efter justitsministerens påbud.
13. kapitel
Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder m.v.
§ 111. Den, som foretager en handling, der sigter
til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at
forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, straffes med
fængsel indtil på livstid.
§ 112. Den, som foretager nogen handling, der
sigter til at berøve kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen
fører regeringen, livet, straffes med fængsel ikke under 6
år.
§ 113. Den, som antaster Folketingets sikkerhed
eller frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til
ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen
beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes
med fængsel indtil 16 år eller under skærpende
omstændigheder på livstid.
Stk. 2.
Samme straf kommer til anvendelse på den, der
på tilsvarende måde angriber eller øver tvang mod kongen
eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller mod
ministrene, Rigsretten eller Højesteret.
§ 114. Den, som deltager i eller yder
væsentlig økonomisk eller anden væsentlig støtte
til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved
magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender
eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel
indtil 6 år.
Stk. 2.
Den, som deltager i ulovlig militær organisation
eller gruppe, straffes med bøde eller hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
§ 115. Begås, uden at forholdet falder ind
under §§ 112 og 113, nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede
forbrydelser mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen
fører regeringen, forhøjes de i de nævnte bestemmelser
foreskrevne straffe indtil det dobbelte.
Stk. 2.
Begås nogen af de nævnte forbrydelser mod
dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen
forhøjes med indtil det halve.
§ 116. Den, som hindrer foretagelsen af valg til
Folketinget, Færøernes lagting eller til kommunale eller andre
offentlige råd eller myndigheder eller gør forsøg
herpå, eller som forvansker et valgs udfald eller umuliggør
opgørelsen, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Samme straf finder anvendelse, når sådanne
handlinger foretages ved lovhjemlede umiddelbare stemmeafgivninger i
offentlige anliggender.
§ 117. Med hæfte eller med fængsel
indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med
bøde straffes den, som ved de i § 116 omhandlede valg eller
stemmeafgivninger
1) uberettiget skaffer sig eller andre adgang til at deltage i
afstemningen,
2) ved ulovlig tvang (§ 260), ved frihedsberøvelse eller
ved misbrug af overordnelsesforhold søger at formå nogen til at
stemme på en bestemt måde eller til at undlade at stemme,
3) ved svig bevirker, at nogen mod sin hensigt afholder sig fra at
stemme, eller at hans stemmeafgivning bliver ugyldig eller virker anderledes
end tilsigtet,
4) yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen
til at stemme på en vis måde eller til at undlade at stemme,
5) modtager, fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme
på en vis måde eller for at undlade at stemme.
§ 118. Den, som ved magtanvendelse eller trussel
derom eller under udnyttelse af frygt for fremmed magts indgriben hindrer
eller søger at hindre offentlige myndigheder i den frie
udøvelse af deres virksomhed, straffes, når handlingen foretages
med det formål at øve indflydelse på offentlige
anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, med
fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Samme straf finder anvendelse på den, som i den
i stk. 1 nævnte hensigt og ved anvendelse af de der nævnte
midler alvorligt krænker ytringsfriheden eller hindrer foreninger eller
andre sammenslutninger i frit at udøve deres lovlige virksomhed.
Stk. 3.
Med samme straf anses endvidere den, der i den i
stk. 1 nævnte hensigt og under anvendelse af de der nævnte
midler begår den i § 193 omhandlede forbrydelse eller lignende
almenskadelig handling.
§ 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede
forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale,
der sker efter justitsministerens påbud.
14. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv.
§ 119. Den, som med vold eller trussel om vold
overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af
offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller
hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde
søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig
tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling,
straffes med hæfte eller med fængsel indtil 6 år, under
formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som, uden at
forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om
frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller
ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt
domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse
vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse
af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten
eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en
sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge
ham til at foretage en tjenestehandling.
Stk. 3.
Lægger nogen ellers de nævnte personer
hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv,
straffes han med hæfte eller bøde eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.
§ 120. De i § 119 foreskrevne straffe finder,
når de dér nævnte handlinger iværksættes ved
hjælp af opløb, anvendelse på dem, der anstifter til eller
leder opløbet, og på de deltagere, som undlader at efterkomme
øvrighedens lovlig forkyndte påbud til mængden om at
skilles.
§ 121. Den, som med hån, skældsord
eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i § 119
nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv
eller i anledning af samme, straffes med bøde eller hæfte eller
med fængsel indtil 6 måneder.
§ 122. Den, som uberettiget yder, lover eller
tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den
pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 3
år.
§ 123. Den, som med trussel om vold forulemper,
eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266
eller på anden måde begår en strafbar handling mod en
person, dennes nærmeste eller andre med tilknytning til denne i
anledning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring til
politiet eller i retten, straffes med hæfte eller fængsel indtil
6 år, under formildende omstændigheder med bøde.
§ 124. Den, der befrier en anholdt, fængslet
eller tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller
hjælper en sådan person til at undvige eller holder den undvegne
skjult, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 2 år
eller under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
Den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med
nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde
eller under skærpende omstændigheder med hæfte eller
fængsel indtil 3 måneder.
§ 125. Med bøde, hæfte eller med
fængsel indtil 2 år straffes den, som
1) for at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse
eller straf holder ham skjult, hjælper ham til flugt eller udgiver ham
for en anden,
2) tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af
betydning for en offentlig undersøgelse eller udsletter en
forbrydelses spor.
Stk. 2.
Den, der foretager de nævnte handlinger for at
unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning
eller straf, straffes ikke.
§ 125 a. Den, der under skærpende
omstændigheder gør sig skyldig i menneskesmugling efter
udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes med fængsel
indtil 4 år.
§ 126. Den, som fjerner eller
ødelægger noget ved offentlig foranstaltning anbragt segl eller
mærke, straffes med bøde, hæfte eller med fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Med bøde eller hæfte indtil 3
måneder straffes den, som borttager eller beskadiger nogen ved
offentlig foranstaltning opslået bekendtgørelse.
§ 127. Den, som unddrager sig krigstjeneste eller
bevirker eller medvirker til, at nogen værnepligtig ikke opfylder
værnepligten, eller som tilskynder værnepligtige eller personer,
der hører til krigsmagten, til ulydighed mod tjenstlige befalinger,
straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 2
år.
Stk. 2.
Sker det under krig eller truende udsigt dertil, er
straffen fængsel indtil 6 år.
§ 128. Den, som i den danske stat foretager
hvervning til fremmed krigstjeneste, straffes med bøde, hæfte
eller fængsel indtil 2 år.
§ 129. Den, som uberettiget giver offentlig
meddelelse om det ved de i § 116 nævnte valghandlinger og
stemmeafgivninger foregåede eller om forhandlinger af fortrolig
karakter inden for offentlige råd og myndigheder, straffes med
bøde eller hæfte indtil 3 måneder eller under
skærpende omstændigheder med fængsel i samme tid. På
samme måde straffes den, som uberettiget giver offentlig meddelelse om
forhandlinger inden for kommissioner og udvalg, der er nedsat af regeringen,
såfremt det enten af regeringen eller af vedkommende kommission eller
udvalg selv er fastsat og offentlig meddelt, at forhandlingerne er
hemmelige.
§ 129 a. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år straffes den, der offentliggør bevidst
usande gengivelser eller falske citater af meddelelser om faktiske forhold
fremsat i retsmøder eller givet i Folketingets, kommunale eller
offentlige råds eller myndigheders møder.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der ved
bevidst usandfærdigt offentligt at tillægge regeringen eller
nogen anden offentlig myndighed en handling, som den ikke har foretaget,
skader landets interesser i forhold til udlandet.
§ 130. Den, som udøver en ham ikke
tilkommende offentlig myndighed, straffes med bøde, hæfte eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2
år.
§ 131. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder straffes den, som offentligt eller i
retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller
offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig
bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan
kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken
retten er ham frakendt.
Stk. 2.
Med bøde eller under særlig
skærpende omstændigheder med hæfte straffes den, som
medvirker til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en
virksomhed, udøver denne.
§ 132. Med bøde straffes den, som
forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde
benytter
1) kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed
offentlig myndighed eller militærpersoner,
2) kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger
og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller
syge i krig, eller
3) kendetegn eller navn for mellemstatlige organisationer.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til efterligninger af de nævnte kendetegn,
dragter og betegnelser.
§ 132 a. Den, der deltager i fortsættelsen
af en forenings virksomhed, efter at den foreløbig er forbudt af
regeringen eller opløst ved dom, straffes med hæfte eller
fængsel indtil 1 år. Den, der efter forbudet eller
opløsningen indtræder som medlem i en sådan forening,
straffes med bøde eller hæfte.
15. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige orden og fred
§ 133. Den, som fremkalder opløb med det
forsæt at øve eller true med vold på person eller gods,
straffes med fængsel indtil 3 år eller hæfte.
Stk. 2.
På samme måde straffes de, der ved et
opløb, under hvilket nævnte formål er lagt for dagen,
optræder som opløbets ledere, samt enhver deltager, der undlader
at efterkomme øvrighedens lovligt forkyndte påbud til
mængden om at skilles. Dog kan straffen for de sidstnævnte
deltagere gå ned til bøde.
Stk. 3.
Begås der under sådant opløb nogen
under dets formål hørende forbrydelse, straffes opløbets
anstiftere eller ledere samt deltagerne i den begåede forbrydelse med
fængsel indtil 6 år, for så vidt forbrydelsen ikke efter
sin beskaffenhed medfører højere straf.
§ 134. Deltagere i et opløb, der vidende
om, at påbud om at skilles er forkyndt på foreskreven måde,
ikke efterkommer dette, straffes med bøde eller hæfte indtil 3
måneder eller under skærpende omstændigheder med
fængsel i samme tid.
§ 134 a. Deltagere i slagsmål eller i anden
grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes,
såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med
hæfte eller med fængsel indtil 6 måneder.
§ 134 b. Den, der i forbindelse med møder,
forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med
ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling
eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre
identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som på
offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til
tildækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte
omstændigheder.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder
ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod
vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt
formål.
§ 135. Med bøde eller hæfte indtil 3
måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp,
misbrug af faresignal eller lignende forårsager udrykning af politi,
brandvæsen, ambulance, sø- eller luftredningstjenesten eller
civilforsvaret.
§ 136. Den, som uden derved at have forskyldt
højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med
hæfte eller med fængsel indtil 4 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i
denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med
hæfte eller med fængsel indtil 2 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 137. Den, som søger at forhindre
afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller
hæfte eller under skærpende omstændigheder, særlig
når handlingen har været forbundet med voldsom eller truende
adfærd, med fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der ved larm
eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget,
Færørernes lagting, kommunale eller andre offentlige råd,
gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, eller som på
usømmelig måde forstyrrer ligfærd.
§ 138. Den, som forsætligt eller ved grov
uagtsomhed bringer sig i beruset tilstand, straffes med bøde eller
hæfte, hvis han i denne tilstand udsætter andres person eller
betydeligere formueværdier for fare. Under skærpende
omstændigheder, navnlig når betydelig skade er sket, samt i
gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i 6
måneder.
§ 139. Den, som krænker gravfreden eller
gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med
bøde eller hæfte eller med fængsel indtil 6
måneder.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som gør
sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der hører til en
kirke og anvendes til kirkeligt brug.
§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller
forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds
troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med hæfte eller under
formildende omstændigheder med bøde.
§ 141. Den, som er vidende om, at nogen af de i
§§ 98, 99, 102, 106, 109, 110, 111, 112 og 113 omhandlede forbrydelser
mod staten eller de øverste statsmyndigheder eller en forbrydelse, der
medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke
gør, hvad der står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen
eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til
øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller
forsøgt, med hæfte eller med fængsel indtil 3 år
eller under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
Den, der undlader at foretage sådanne
forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis deres foretagelse for ham
selv eller hans nærmeste ville medføre fare for liv, helbred
eller velfærd.
§ 142. Med bøde eller hæfte indtil 3
måneder straffes den, som undlader på opfordring at yde nogen,
hvem offentlig myndighed tilkommer, en bistand, hvorved ulykke eller
forbrydelse, der udsætter andres liv, helbred eller velfærd for
fare, skal afvendes, skønt sådan bistand kunne ydes uden fare
eller opofrelse af større betydning.
§ 143. Med bøde, hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år
straffes den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt taler
for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig,
skønt det kunne ske uden at udsætte ham selv eller hans
nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller for
forfølgning for den pågældende forbrydelse.
16. kapitel
Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.
§ 144. Den, der i udøvelse af dansk,
udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget
modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel,
straffes med hæfte eller fængsel indtil 6 år, under
formildende omstændigheder med bøde.
§ 145. Kræver eller modtager nogen, som
virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse
for tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med
fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat vindings skyld
sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet
opmærksom på fejlen, straffes han med fængsel indtil 2
år.
§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed,
eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe
afgørelse i retsforhold, der vedrører private,
uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes
han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Har handlingen medført velfærds
fortabelse for nogen, eller har sådant været tilsigtet, er
straffen fængsel fra 3 til 16 år.
§ 147. Når nogen, hvem det påhviler at
virke til håndhævelse af statens straffemyndighed, derved
anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring
eller foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller
beslaglæggelse, straffes han med bøde eller hæfte eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3
år.
§ 148. Når nogen, hvem domsmyndighed eller
anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold
tilkommer, eller hvem det påhviler at virke for håndhævelse
af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed
undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til
sagens eller enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til
anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller lignende
forholdsregler, straffes han med bøde eller hæfte.
§ 149. Når nogen, hvem en fanges bevogtning
eller fuldbyrdelse af domme i straffesager påhviler, lader en sigtet
undvige, hindrer dommens fuldbyrdelse eller bevirker, at den fuldbyrdes
på mildere måde end foreskrevet, straffes han med hæfte
eller med fængsel indtil 3 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 150. Når nogen, som virker i offentlig
tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at
gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med hæfte
eller med fængsel indtil 3 år.
§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at
nogen ham i offentlig tjeneste eller hverv underordnet forbryder sig i denne
tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller
på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, med den for
den pågældende handling foreskrevne straf forhøjet med
indtil det halve.
§ 152. Den, som virker eller har virket i
offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse
har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel indtil 2
år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger
særlig skærpende omstændigheder.
Stk. 3.
En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller
anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i
øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
§ 152 a. Bestemmelsen i § 152 finder
tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har
været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale
med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har
virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige.
§ 152 b. Med samme straf som efter § 152
straffes den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller
et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og
som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af
hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den
forbindelse har fået kendskab.
Stk. 2.
Med samme straf som efter § 152 straffes
endvidere den, som virker eller har virket som ansat ved De Europæiske
Fællesskabers Statistiske Kontor, eller som arbejder eller har arbejdet
i kontorets lokaler, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige
statistiske oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse
har fået kendskab.
§ 152 c. Bestemmelserne i §§ 152-152 b
gælder også for de pågældende personers
medhjælpere.
§ 152 d. Bestemmelserne i §§ 152-152 c finder
tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen
uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en
sådan overtrædelse.
Stk. 2.
Med samme straf straffes den, der uden at have
medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28,
stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152
c.
Stk. 3.
På samme måde straffes den, som uden at
have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er
fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.
§ 152 e. Bestemmelserne i §§ 152-152 d
omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:
1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller
2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse
eller af eget eller andres tarv.
§ 152 f. Overtrædelse af §§ 152-152 d,
hvorved der alene er krænket private interesser, er undergivet privat
påtale.
Stk. 2.
Offentlig påtale kan dog ske, når den
forurettede anmoder herom.
§ 153. Når nogen, som virker i post- eller
jernbanevæsenets tjeneste, ulovlig åbner, tilintetgør
eller underslår forsendelser eller understøtter en anden i
sådan færd, straffes han med hæfte eller med fængsel
indtil 3 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som virker i
statstelegrafvæsenets eller et offentlig anerkendt telegrafanlægs
tjeneste, når han tilintetgør, forvansker eller underslår
et samme til befordring overgivet telegram eller understøtter en anden
i sådan færd.
§ 154. Har nogen i udførelsen af offentlig
tjeneste eller hverv gjort sig skyldig i falsk anklage, forbrydelse
vedrørende bevismidler, legemsangreb, frihedsberøvelse,
underslæb eller mandatsvig, kan den for den pågældende
forbrydelse foreskrevne straf forhøjes med indtil det halve.
§ 155. Misbruger i øvrigt nogen, som virker
i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates
eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller hæfte.
Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel
indtil 2 år anvendes.
§ 156. Når nogen, som virker i offentlig
tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som
tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig
befaling, straffes han med bøde eller hæfte. Uden for
foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler
på offentlige valg.
§ 157. Samme straf finder anvendelse, når
nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i
grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller
i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører.
Bestemmelsen i § 156, 2. punktum, finder tilsvarende anvendelse.
17. kapitel
Falsk forklaring og falsk anklage
§ 158. Den, som afgiver falsk forklaring for
retten, straffes med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder
tillige anvendelse på falsk forklaring for en udenlandsk ret.
Stk. 2.
Med samme straf anses den, der afgiver falsk
forklaring for De Europæiske Fællesskabers Domstol.
Stk. 3.
Angår det falske udsagn alene noget, som er uden
betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen gå ned
til hæfte eller bøde.
§ 159. Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i
en offentlig straffesag eller under afhøring i tilfælde, hvor
forklaring ifølge loven ikke må kræves, straffes han
ikke.
Stk. 2.
Afgives falsk forklaring under afhøring for
retten i tilfælde, hvor den afhørte var berettiget til at
nægte forklaring, kan straffen nedsættes og under i øvrigt
formildende omstændigheder bortfalde.
§ 160. Gør nogen sig skyldig i grov
uagtsomhed ved afgivelse af urigtig forklaring i et tilfælde, der
ellers ville være strafbart efter § 158 eller § 159,
stk. 2, er straffen bøde eller hæfte.
§ 161. Med bøde, hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år
straffes den, som udenfor det i § 158 nævnte tilfælde for
eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på
tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor
sådan form er påbudt eller tilstedt.
§ 162. Den, som ellers for eller til en offentlig
myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke
han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller
hæfte eller med fængsel indtil 4 måneder.
§ 163. Den, som i øvrigt til brug i
retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet
læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som
den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til
offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver
sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et
strafbart forhold, straffes med hæfte eller fængsel indtil 6
år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der
tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer
falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes
for et strafbart forhold.
Stk. 3.
Den, der foretager en handling som nævnt i
stk. 1 og 2 med forsæt til, at han selv eller en anden med dennes
samtykke derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig
retsfølge for et strafbart forhold, som han ikke har begået,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1
år.
Stk. 4.
Efter den forurettedes begæring kan det i dommen
bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten
skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning skal
kundgøres i en eller flere offentlige tidender.
§ 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder
en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til
sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med
bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 1 år.
18. kapitel
Forbrydelser vedrørende penge
§ 166. Den, som eftergør eller forfalsker
penge for at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme
hensigt forskaffer sig eller andre eftergjorte eller forfalskede penge,
straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Er forfalskning sket ved at formindske værdien
af gangbar mønt, er straffen fængsel indtil 4 år.
§ 167. Lige med eftergørelse og
forfalskning straffes udgivelse af eftergjorte eller forfalskede penge. Har
udgiveren modtaget pengene i god tro, kan straffen nedsættes til
hæfte eller bøde.
§ 168. Den, der udgiver penge, som han formoder er
eftergjorte eller forfalskede, straffes med hæfte eller med
fængsel indtil 3 år. Har udgiveren modtaget pengene i god tro,
kan straffen nedsættes til bøde og under formildende
omstændigheder bortfalde.
§ 169. Med bøde straffes den, som
forfærdiger, indfører eller udspreder genstande, som ved form og
udstyr frembyder væsentlig ydre lighed med penge eller med et til
almindeligt omløb bestemt værdipapir.
§ 170. Med bøde eller hæfte indtil 3
måneder straffes den, som uden hjemmel i lovgivningen
forfærdiger, indfører eller udgiver på ihændehaveren
lydende forskrivninger, der fremtræder som bestemt til i snævrere
eller videre kredse at benyttes som betalingsmiddel mand og mand imellem,
eller som må forventes at ville blive benyttet på denne
måde. Uden for foranstående bestemmelse falder fremmede
pengesedler.
19. kapitel
Forbrydelser vedrørende bevismidler
§ 171. Den, der gør brug af et falsk
dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2.
Ved dokument forstås en skriftlig med betegnelse
af udstederen forsynet tilkendegivelse, der enten fremtræder som
bestemt til at tjene som bevis eller bliver benyttet som bevis for en
rettighed, en forpligtelse eller en befrielse for en sådan.
Stk. 3.
Et dokument er falsk, når det ikke
hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold,
som ikke hidrører fra denne.
§ 172. Straffen for dokumentfalsk er
fængsel, der i tilfælde af, at dokumentet angiver sig at
indeholde en offentlig myndigheds afgørelse, eller at det er en
offentlig forskrivning, en check, veksel eller andet til almindeligt
omløb bestemt dokument eller en testamentarisk bestemmelse, kan stige
til 8 år.
Stk. 2.
Er dokumentet efter sin beskaffenhed, eller er
forfalskningen eller det, som derved søges opnået, af
underordnet betydning, eller har den skyldige ikke tilsigtet at
påføre andre nogen skade, såsom når øjemedet
alene har været at gennemføre et berettiget eller at
afværge et uberettiget krav, er straffen bøde, hæfte eller
fængsel indtil 1 år.
§ 173. Med straf som i § 172 angivet anses
den, der benytter et med ægte underskrift forsynet dokument til at
skuffe i retsforhold, når underskriften ved hjælp af en
vildfarelse er opnået på et andet dokument eller på et
dokument af andet indhold end af underskriveren tilsigtet.
§ 174. Den, som i retsforhold gør brug af
et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem
det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse
stridende måde, straffes med bøde, hæfte eller med
fængsel indtil 6 måneder.
§ 175. Den, som for at skuffe i retsforhold i
offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det
ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler ham at
udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-,
jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om
noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis,
straffes med hæfte eller med fængsel indtil 3 år eller
under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der i
retsforhold gør brug af et sådant dokument som indeholdende
sandhed.
§ 176. Med fængsel indtil 3 år eller
under formildende omstændigheder med hæfte straffes den, der for
at skuffe i samhandelen gør brug af genstande, som uberettiget er
forsynet med offentligt stempel eller mærke, der skal afgive borgen for
genstandens ægthed, art, godhed eller mængde.
Stk. 2.
Med fængsel indtil 1 år, med hæfte
eller under formildende omstændigheder med bøde straffes den,
der på samme måde gør brug af genstande, som uberettiget
er forsynet med privat stempel, mærke eller anden betegnelse, der
tjener til at angive noget genstanden vedrørende forhold, som er af
betydning for samhandelen.
Stk. 3.
Med straf som ovenfor angivet anses den, der på
samme måde gør brug af genstande, på hvilke lovligt
anbragt stempel, mærke eller betegnelse er forvansket eller
fjernet.
§ 177. Med fængsel indtil 8 år anses
den, der gør brug af eftergjort eller forfalsket stempelpapir,
stempelmærker, andre til berigtigelse af offentlige skatter og afgifter
tjenende mærker samt postfrimærker. Med en forholdsmæssig
mindre straf anses den, der gør brug af tidligere benyttet papir eller
mærker, på hvilke tegnet på den tidligere benyttelse er
fjernet.
Stk. 2.
Reglen i § 169 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til stempelmærker, postfrimærker og lignende
frigørelsesmidler.
§ 178. Med fængsel indtil 2 år eller
under formildende omstændigheder med hæfte straffes den, som for
at skille nogen ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller
delvis ubrugbargør et bevismiddel, der er tjenligt til at benyttes som
sådant i et retsforhold.
§ 179. Den, som for at skuffe med hensyn til
grænserne for grundejendom, grundrettigheder eller rettigheder med
hensyn til vandløb eller vandstrækninger sætter falsk
skelsten eller andet mærke for disse eller flytter, borttager,
forvansker eller ødelægger sådant mærke, straffes
med fængsel indtil 3 år. Sker det for at hævde et
berettiget eller afværge et uberettiget krav, er straffen bøde
eller hæfte.
20. kapitel
Almenfarlige forbrydelser
§ 180. Sætter nogen ild til egen eller
fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at
andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker
med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed
ejendom eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan
forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil
på livstid.
§ 181. Forvolder nogen ellers ildebrand på
fremmed ejendom, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der med
forsæt til at besvige brandforsikringen eller krænke panthaveres
rettigheder eller med lignende retsstridigt forsæt forvolder ildebrand
på egen ejendom eller på andens ejendom med ejerens samtykke.
Stk. 3.
Straffen kan stige til fængsel i 10 år,
hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 182. Den, som af uagtsomhed forvolder
ildsvåde på fremmed ejendom eller til skade for fremmed
formueinteresse, straffes med bøde, hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2
år.
§ 183. Den, der med forsæt til skade
på andres person eller formue forvolder sprængning, spredning af
skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller
anden transportulykke, straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Foretages en af de i stk. 1 nævnte
handlinger under de i § 180 angivne omstændigheder, er straffen
fængsel indtil på livstid.
Stk. 3.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 183 a. Den, som om bord i et luftfartøj
eller skib ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen over
fartøjet eller griber ind i dettes manøvrering, straffes med
fængsel indtil på livstid.
§ 184. Med fængsel indtil 6 år, under
formildende omstændigheder med hæfte, straffes den, der uden at
være strafskyldig efter § 183 eller § 183 a forstyrrer
sikkerheden for jernbaners, fartøjers, motorkøretøjers
eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for færdsel
på offentlige færdselsveje.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller hæfte.
§ 185. Med bøde eller hæfte straffes
den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse
for sig selv eller andre, undlader gennem betimelig anmeldelse eller på
anden efter omstændighederne tjenlig måde efter evne at
afværge ildsvåde, sprængning, spredning af skadevoldende
luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller
lignende ulykke, der medfører fare for menneskeliv.
§ 186. Den, som forvolder fare for menneskers liv
eller sundhed ved at fremkalde almindelig mangel på drikkevand eller
ved at tilsætte vandbeholdninger, vandledninger eller vandløb
sundhedsfarlige stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller hæfte eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 1 år.
§ 187. Med fængsel indtil 10 år
straffes
1) den, der tilsætter ting, som er bestemt til forhandling eller
udbredt benyttelse, gift eller andre stoffer, som medfører, at tingens
benyttelse efter dens bestemmelse udsætter menneskers sundhed for
fare,
2) den, der, når sådanne ting er således
fordærvede, at nydelsen eller brugen af dem er på nævnte
måde sundhedsfarlig, undergiver dem en behandling, der er egnet til at
skjule deres fordærvede tilstand,
3) den, der med fortielse af den foretagne behandling stiller til salg
eller i øvrigt søger at udbrede ting, der er behandlet som
under 1) eller 2) nævnt.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller hæfte eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 1 år.
§ 188. Den, som uden at være strafskyldig
efter § 187, nr. 3, med fortielse af tingens sundhedsfarlige
beskaffenhed stiller til salg eller i øvrigt søger
udbredt
1) nærings- eller nydelsesmidler, der på grund af
fordærvelse, mangelfuld tilberedelse, opbevaringsmåde eller af
lignende grunde er sundhedsfarlige,
2) brugsgenstande, der ved sædvanlig benyttelse udsætter
menneskers sundhed for fare,
straffes med fængsel indtil 6 år eller under formildende
omstændigheder med hæfte eller bøde.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
hæfte eller bøde.
§ 189. Den, som stiller til salg eller i
øvrigt søger udbredt som lægemidler eller
forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om hvilke han ved, at de er uegnede
til det angivne formål, og at deres benyttelse hertil udsætter
menneskers liv eller sundhed for fare, straffes med fængsel indtil 6
år.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
hæfte eller bøde.
§ 190. Udsættes under tilsvarende
betingelser som i §§ 186-189 angivet alene husdyrs liv eller sundhed for
fare, bliver en forholdsmæssig mildere straf inden for de angivne
strafarter at anvende.
§ 191. Den, som i strid med lovgivningen om
euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod
betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende
omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med
fængsel indtil 6 år. Angår overdragelsen en betydelig
mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har
overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig
farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der i strid
med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører, udfører,
køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder
sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem som nævnt i
stk. 1.
§ 191 a. Med fængsel indtil 6 år
straffes den, som modtager eller skaffer sig eller andre del i en vinding,
der er erhvervet ved en overtrædelse af § 191, samt den, som ved
opbevaring, transport, hjælp til afhændelse eller på
lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en sådan
overtrædelse.
§ 192. Den, som ved overtrædelse af de
forskrifter, der ved lov eller i medfør af lov er givet til
forebyggelse eller modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare for, at
sådan sygdom vinder indgang eller udbredes blandt mennesker, straffes
med hæfte eller med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
Er sygdommen en sådan, der ifølge
lovgivningen skal undergives eller på den tid, da handlingen
begås, er undergivet offentlig behandling, eller mod hvis
indførelse i riget der er truffet særlige forholdsregler, er
straffen fængsel indtil 6 år.
Stk. 3.
Den, som på den angivne måde forvolder
fare for, at smitsom sygdom finder indgang eller udbredes blandt husdyr eller
nytte- eller kulturplanter, straffes med hæfte eller med fængsel
indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med
bøde.
Stk. 4.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 6 måneder.
§ 192 a. Den, som i strid med lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer indfører, tilvirker, besidder,
bærer, anvender eller overdrager våben eller eksplosivstoffer,
som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at
forvolde betydelig skade, straffes med fængsel indtil 4 år.
21. kapitel
Forskellige almenskadelige handlinger
§ 193. Den, som på retsstridig måde
fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af almindelige
samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse, telegraf- eller
telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg,
databehandlingsanlæg eller anlæg, der tjener til almindelig
forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med
hæfte eller med fængsel indtil 4 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller hæfte.
§ 194. Den, der borttager, ødelægger
eller beskadiger offentlige mindesmærker eller genstande, som er
bestemte til almindelig nytte eller pryd, hører til offentlige
samlinger eller er særlig fredlyste, straffes med hæfte eller med
fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder
med bøde.
§ 195. Den, som stiller levnedsmidler til salg,
der ham bevidst er eftergjort eller forfalsket, uden at deres særlige
beskaffenhed på utvetydig måde er angivet på varen selv
eller på dens etikette eller indpakning samt på fakturaen, hvis
en sådan udstedes, straffes med bøde eller hæfte indtil 3
måneder.
§ 196. Med fængsel indtil 4 år
straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med
miljølovgivningen
1) forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge, at
der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes
nærliggende fare derfor, eller
2) opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer med den
følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller
fremkaldes nærliggende fare derfor.
22. kapitel
Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed
§ 197. Den, der imod politiets advarsel gør
sig skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der
hører til hans husstand, betler, straffes med hæfte eller med
fængsel indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder
kan straffen bortfalde. Advarsel efter denne bestemmelse har gyldighed for 5
år.
§§ 198-201.
(Ophævet)
§ 202. Den, som erhvervsmæssigt udnytter
andres ukyndighed, uforstand eller uerfarenhed til at forlede dem til
spekulationsforretninger, straffes med hæfte eller med fængsel
indtil 1 år.
§ 203. Den, som søger erhverv ved
hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke
ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme
sådant spil, straffes med bøde, hæfte eller med
fængsel indtil 1 år.
Stk. 2.
Retten afgør, om det vundne udbytte skal
inddrages eller tilbagebetales.
§ 204. Den, som på offentligt sted yder
husrum til eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde
eller hæfte indtil 3 måneder. I gentagelsestilfælde kan
straffen stige til en højere grad af hæfte eller til
fængsel i 6 måneder.
Stk. 2.
Lige med offentligt sted anses foreningslokaler,
når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan
opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i
foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for
deltagelse i spillet.
Stk. 3.
Den, som på offentligt sted deltager i utilladt
hasardspil, straffes med bøde.
§ 205. (Ophævet)
§ 206. Den, som i erhvervsøjemed anvender
falske foregivender eller anden svigagtig adfærd for at forlede nogen
til at udvandre, straffes med bøde, hæfte eller med
fængsel indtil 1 år.
§ 207. (Ophævet)
23. kapitel
Forbrydelser i familieforhold
§ 208. Den, der indgår ægteskab eller
lader sit partnerskab registrere, og som i forvejen er gift eller er part i
et registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 3 år
eller, hvis den anden person har været uvidende om det bestående
ægteskab eller registrerede partnerskab, med fængsel indtil 6
år.
Stk. 2.
Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen
hæfte eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 3.
Den, som uden selv være gift eller være
part i et registreret partnerskab indgår ægteskab eller
registreret partnerskab med en person, der allerede er gift eller er part i
et registreret partnerskab, straffes med hæfte eller med fængsel
indtil 1 år.
Stk. 4.
Når ægteskabet eller det registrerede
partnerskab ikke kan omstødes, kan straffen for den, der i forvejen er
gift eller er part i et registreret partnerskab, altid gå ned til
hæfte og for den person, der hverken er gift eller part i et
registreret partnerskab, helt bortfalde.
§ 209. (Ophævet)
§ 210. Den, der har samleje med en slægtning
i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Den, der har samleje med sin broder eller
søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan
bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af
samme køn og med hensyn til anden kønslig omgængelse end
samleje.
§§ 211-212.
(Ophævet)
§ 213. Den, som ved vanrøgt eller
nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit
barn eller nogen hans myndighed eller forsorg undergiven person under 18
år eller en i opstigende linie beslægtet eller besvogret, eller
som ved modvillig at unddrage sig en ham over for nogen af de nævnte
personer påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt
udsætter dem for nød, straffes med fængsel indtil 2
år eller under formildende omstændigheder med hæfte.
Stk. 2.
Påtale kan bortfalde, når den forurettede
begærer det.
§ 214. Den, som ved urigtig eller
ufuldstændig anmeldelse til den myndighed, der modtager
fødselsanmeldelser, forvansker beviset for en persons familiestilling,
straffes med hæfte eller under formildende omstændigheder med
bøde.
Stk. 2.
Straffen kan bortfalde, når et af en gift kvinde
udenfor ægteskab født barn med ægtefællens samtykke
opgives som ægtebarn.
§ 215. Den, som unddrager en person under 18
år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller
forsorg eller bidrager til, at han unddrager sig sådan myndighed eller
forsorg, straffes efter reglerne i § 261.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der ulovligt
fører barnet ud af landet.
24. kapitel
Forbrydelser mod kønssædeligheden
§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold
eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 6
år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i 10 år,
hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i
øvrigt foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
§ 217. Den, som skaffer sig samleje ved anden
ulovlig tvang, jf. § 260, end vold eller trussel om vold, straffes med
fængsel indtil 4 år.
§ 218. Den, der ved udnyttelse af en persons
sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for
ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel
indtil 4 år.
Stk. 2.
Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab
med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen,
straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet
af § 216.
§ 219. Den, der er ansat eller
tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- eller
ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution for personer med
vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som har
samleje med nogen, der er optaget i institutionen, straffes med fængsel
indtil 4 år.
§ 220. Den, som ved groft misbrug af en persons
tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden
for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel
indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for en
person under 21 år, med fængsel indtil 3 år.
§ 221. Med fængsel indtil 6 år
straffes den, der tilsniger sig samleje med en person, der vildfarende anser
samlejet som ægteskabeligt eller forveksler gerningsmanden med en
anden.
§ 222. Den, som har samleje med et barn under 15
år, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Har barnet været under 12 år, eller har
gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af
trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år.
§ 223. Den, som har samleje med en person under 18
år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er
betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse,
straffes med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Med samme straf anses den, som under groft misbrug af
en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person
under 18 år til samleje.
§ 223 a. Den, der som kunde har samleje med en
person under 18 år, der helt eller delvis ernærer sig ved
prostitution, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
§ 224. Bestemmelserne i §§ 216-223 a finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse
end samleje.
§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222-223
a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig
omgængelse med en person af samme køn.
§ 226. Har i de tilfælde, hvor efter
foranstående bestemmelser gerningens strafbarhed afhænger af den
krænkede persons fra det normale afvigende åndelige eller
legemlige tilstand eller af personens alder, gerningsmanden handlet uden
kendskab til pågældendes tilstand eller alder, og handlingen af
denne grund ikke kan tilregnes ham som forsætlig, bliver, hvis han dog
har handlet uagtsomt, en forholdsmæssig mindre straf at anvende.
§ 227. Straf efter §§ 216-224 og 226 kan
bortfalde, når de personer, mellem hvilke kønsomgængelsen
har fundet sted, er indtrådt i ægteskab med hinanden.
§ 228. Den, der
1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig
usædelighed med andre,
2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig
usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved
kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller
3) holder bordel,
straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der tilskynder
eller bistår en person under 21 år til at søge erhverv ved
kønslig usædelighed, samt den, der medvirker til en persons
befordring ud af riget, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved
kønslig usædelighed eller benyttes til sådan
usædelighed, når den befordrede person er under 21 år eller
uvidende om formålet.
§ 229. Den, der fremmer kønslig
usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne
tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens
erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel
indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med
hæfte eller bøde.
Stk. 2.
Den, der udlejer værelse i hotel eller
gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, straffes med
hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 230. Den, der optager utugtige fotografier, film
eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at
sælge eller på anden måde at udbrede materialet, straffes
med hæfte eller fængsel indtil 2 år, under formildende
omstændigheder med bøde. § 226 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 231. Har den, som skal dømmes efter
§§ 228 eller 229, tidligere været dømt for nogen i disse
bestemmelser omhandlet forbrydelse eller for løsgængeri, eller
har han for en berigelsesforbrydelse været dømt til
fængsel, kan straffen forhøjes med indtil det halve.
§ 232. Den, som ved uterligt forhold krænker
blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med
fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder
med hæfte eller bøde.
§ 233. Den, som opfordrer eller indbyder til utugt
eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der er
egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes
med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under
formildende omstændigheder med bøde.
§ 234. Den, som sælger utugtige billeder
eller genstande til en person under 16 år, straffes med
bøde.
§ 235. Den, som erhvervsmæssigt sælger
eller på anden måde udbreder utugtige fotografier, film eller
lignende af børn, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år. På samme måde straffes den, som
i en videre kreds udbreder sådanne fremstillinger.
Stk. 2.
Den, som besidder eller mod vederlag gør sig
bekendt med fotografier, film eller lignende af børn, der
1) har samleje eller anden kønslig omgængelse end
samleje,
2) har kønslig omgang med dyr eller
3) anvender genstande på groft utugtig måde,
straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder
med hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 236. Når nogen dømmes efter
§§ 216, 217, 218, stk. 1, 222 eller 223, stk. 2, eller efter
§§ 224, 225 eller 226, jf. en af fornævnte bestemmelser, eller
efter § 232, kan der ved dommen gives den pågældende
pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller
anlæg, på fælleder, ved skoler og legepladser, ved
opdragelseshjem, ved sindssygehospitaler og institutioner for personer med
vidtgående psykiske handicap, i bestemt angivne skove og på
bestemt angivne badeanstalter og strandbredder.
Stk. 2.
Der vil derhos ved dommen kunne gives personer, der
dømmes efter de i stk. 1 nævnte paragraffer eller efter
§§ 228 og 229, pålæg om, at de ikke må lade
børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets
tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig
børn under nævnte alder. Pålægget gælder dog
ikke med hensyn til børn, over for hvilke den domfældte har
forsørgelsespligt.
Stk. 3.
Når der er forløbet 3 år efter
straffens udståelse, kan den dømte forlange
spørgsmålet om ophævelse af et pålæg efter
stk. 1 eller 2 forelagt retten. Begæringen fremsættes over
for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer
spørgsmålet for retten. § 59, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Tages
begæringen ikke til følge, kan den dømte ikke
fremsætte ny begæring, før der er forløbet 3
år fra kendelsens afsigelse. Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at
indbringelse for retten sker før udløbet af denne frist.
Stk. 4.
Overtrædelse af de i henhold til stk. 1 og
2 meddelte pålæg straffes med hæfte eller med fængsel
indtil 4 måneder.
25. kapitel
Forbrydelser mod liv og legeme
§ 237. Den, som dræber en anden, straffes
for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
§ 238. Dræber en moder sit barn under eller
straks efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i
nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved
fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed,
straffes hun med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen
ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.
§ 239. Den, som dræber en anden efter dennes
bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år eller
med hæfte ikke under 60 dage.
§ 240. Den, som medvirker til, at nogen
berøver sig selv livet, straffes med bøde eller hæfte.
Hvis handlingen foretages af egennyttige bevæggrunde, er straffen
fængsel indtil 3 år.
§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens
død, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil
4 måneder eller under skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 4 år.
§§ 242-243.
(Ophævet)
§ 244. Den, som øver vold mod eller
på anden måde angriber en andens legeme, straffes med
bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af
særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig
skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 4 år. Har et
sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred
til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende
omstændighed.
Stk. 2.
Den, som uden for de i stk. 1 nævnte
tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller
helbred, straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af
§ 245, været af en så grov beskaffenhed eller haft så
alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger
særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel i 8 år.
§ 247. Begås nogen af de
lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en person,
der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en
forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan
straffen forhøjes med indtil det halve.
Stk. 2.
Det samme gælder, når en
lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for
en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for
vold.
§ 248. For legemsangreb under slagsmål,
eller når den angrebne har øvet gengæld mod angriberen,
kan straffen under særlig formildende omstændigheder
bortfalde.
§ 249. Den, som uagtsomt tilføjer nogen
betydelig skade på legeme eller helbred, straffes med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4
år.
§ 250. Den, som hensætter en anden i
hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans varetægt
stående person i sådan tilstand, straffes med fængsel, der,
når handlingen har medført døden eller grov
legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende
omstændigheder kan stige til 8 år.
§ 251. En kvinde, der ved sin barnefødsel
på uforsvarlig måde udsætter barnet for alvorlig fare,
straffes med hæfte, ikke under 60 dage, eller med fængsel indtil
1 år. Straffen kan nedsættes eller bortfalde, hvis barnet lever
uden at have taget skade.
§ 252. Med hæfte eller med fængsel
indtil 4 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed
eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende
fare for nogens liv eller førlighed.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der på
hensynsløs måde gentagne gange eller under i øvrigt
særligt skærpende omstændigheder forvolder fare for, at
nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom.
§ 253. Med bøde eller hæfte indtil 3
måneder straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig
fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig
livsfare, eller
2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne
kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er
påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden
tilsvarende ulykke.
§ 254. Med bøde eller hæfte indtil 3
måneder straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overlader
barn under 15 år, sindssyg, mentalt retarderet eller beruset person
farligt våben eller sprængstof.
§ 255. Med bøde, hæfte eller med
fængsel indtil 1 år straffes den mand, som modvillig unddrager
sig fra at yde en af ham uden for ægteskab besvangret kvinde den til
hendes nedkomst fornødne hjælp, hvis hun derved kommer i
nød.
Stk. 2.
Undlader nogen, der er vidende om, at en til hans
husstand hørende kvindes nedkomst er nær forestående, at
yde hende den i denne anledning fornødne bistand, straffes han med
bøde eller hæfte indtil 3 måneder.
§§ 256-259.
(Ophævet)
26. kapitel
Forbrydelser mod den personlige frihed
§ 260. Med bøde eller hæfte eller med
fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som
1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på
gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse
for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare
privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre,
tåle eller undlade noget,
2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold
eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger
tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for
så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved
det forhold, som truslen angår.
§ 261. Den, som berøver en anden friheden,
straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende
omstændigheder med hæfte.
Stk. 2.
Sker det for vindings skyld, eller har
frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at
nogen uberettiget holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt retarderet
eller bringes i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden
afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel fra 1 til 12
år.
§ 262. Den, som ved grov uagtsomhed forvolder en
frihedsberøvelse af den i § 261, stk. 2, nævnte art,
straffes med bøde eller hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
Stk. 2.
Påtale kan bortfalde efter den forurettedes
begæring.
27. kapitel
Freds- og ærekrænkelser
§ 263. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket
meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,
2) skaffer sig adgang til andres gemmer,
3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager
udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre
eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller
hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 2.
Med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til
en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et
anlæg til elektronisk databehandling.
Stk. 3.
Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte
forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med
oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre
særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 4 år.
§ 264. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit
tilgængeligt sted,
2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret
dertil.
Stk. 2.
Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte
forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med
oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre
særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 4 år.
§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer
personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6
måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert
eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.
§ 264 b. (Ophævet)
§ 264 c. De i §§ 263-264 a indeholdte
straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at
have medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter
oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.
§ 264 d. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget
videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private
forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget
offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen
eller billedet vedrører en afdød person.
§ 265. Den, der krænker nogens fred ved
trods forud af politiet given advarsel at trænge ind på ham,
forfølge ham med skriftlige henvendelser eller på anden lignende
måde forulempe ham, straffes med bøde eller hæfte eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6
måneder. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5
år.
§ 266. Den, som på en måde, der er
egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv,
helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling,
straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 2
år.
§ 266 a. Med hæfte eller med fængsel
indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med
bøde straffes den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og
266, offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber at
fremkalde voldshandlinger eller hærværk.
§ 266 b. Den, der offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse
eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues,
forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve,
nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes
med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Ved straffens udmåling skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af
propagandavirksomhed.
§ 266 c. Den, der, efter at en sag har fundet sin
afgørelse, med hensyn til denne på ny fremsætter de
underkendte beskyldninger mod den samme person så hyppigt, at deres
fremsættelse udarter til forfølgelse, straffes, når
oplysningerne er egnet til at skade den pågældende i
offentlighedens omdømme, med bøde eller hæfte.
§ 267. Den, som krænker en andens ære
ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte
eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte
den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller
hæfte.
Stk. 2.
Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i
§ 119, stk. 2, nævnte personer i anledning af
udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmelserne i
straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens
udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og
straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3.
Ved straffens udmåling bliver det at betragte
som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i
trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får en
større udbredelse, eller på sådanne steder eller til
sådanne tider, at det i høj grad forøger det
krænkende i ytringen.
§ 267 a. Har nogen på den i § 267,
stk. 3, angivne måde fremsat en udtalelse, der indeholder en
usandfærdig sigtelse mod en anden for forhold, der, hvis den var sand,
ville gøre denne uværdig til at beklæde offentlige hverv,
skal der, når den, der har fremsat sigtelsen, påstås
idømt straf for ærekrænkelse, hverken ved
afgørelsen af skyldspørgsmålet eller ved straffens
fastsættelse kunne tages hensyn til påstand om, at den i
samfundet i almindelighed gældende vurdering af sigtelsens
utilbørlighed ikke skal finde anvendelse.
§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod
bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den
for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse med hæfte eller med
fængsel indtil 2 år. Er sigtelsen ikke fremsat eller udbredt
offentligt, kan straffen under formildende omstændigheder gå ned
til bøde.
§ 269. En sigtelse er straffri, når dens
sandhed bevises, såvel som når den, der i god tro
fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig
eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse
eller af eget eller andres tarv.
Stk. 2.
Straf kan bortfalde, når der oplyses
omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.
§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin
form utilbørlig fornærmende, kan straf efter § 267,
stk. 1, anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme
gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning
til at fremsætte fornærmelsen.
Stk. 2.
Dersom den fornærmede alene nedlægger
påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens
sandhed ikke ført, medmindre almene hensyn afgørende taler
derfor.
§ 271. Bevis tilstedes ikke ført for en
strafbar handling, for hvilken den, som sigtes, ved endelig dom i ind- eller
udland er frikendt.
Stk. 2.
Sandhedsbevis for en pådømt strafbar
handling fritager ikke for straf, når den fornærmede henset til
handlingens karakter, tidspunktet, da den blev begået, og hans forhold
i øvrigt havde rimeligt krav på, at det pågældende
forhold ikke nu blev fremdraget.
§ 272. Straf efter § 267 kan bortfalde,
når handlingen er fremkaldt ved utilbørlig adfærd af den
forurettede, eller denne har øvet gengæld mod
fornærmeren.
§ 273. Er en ærefornærmende sigtelse
ubeføjet, bliver der efter den fornærmedes påstand i
domsslutningen at optage en bemærkning herom.
Stk. 2.
Den, der dømmes for en
ærefornærmende sigtelse, kan efter den fornærmedes
påstand tilpligtes til ham at udrede en af retten fastsat sum til
bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere
offentlige tidender enten af domsslutningen alene eller tillige af
domsgrundene. Dette gælder, selv om dommen alene lyder på
mortifikation efter bestemmelsen i stk. 1.
§ 274. Den, som fremsætter eller udbreder
ærefornærmende udtalelser mod en afdød, straffes med
bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med hæfte.
Stk. 2.
Ærefornærmende udtalelser, der
fremsættes mod nogen 20 år efter hans død, kan kun
påtales, når den i § 268 nævnte betingelse
foreligger.
§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel er
undergivet privat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der er
nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.
Stk. 2.
I de i §§ 263-265 nævnte tilfælde kan
offentlig påtale ske, når den forurettede anmoder herom. Det
samme gælder, når nogen, der virker eller på den tid,
hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes for et
forhold, der kan medføre eller kunne have medført stillingens
eller hvervets fortabelse, samt når en sigtelse fremsættes i
navnløs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse.
§ 275 a. Sager, hvorunder der gøres ansvar
gældende efter bestemmelserne i §§ 267 og 268, bør fremmes
med størst mulig hurtighed.
28. kapitel
Berigelsesforbrydelser
§ 276. For tyveri straffes den, som uden
besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe
sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig
ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er
fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme,
kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk
øjemed.
§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes
den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens
varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende
tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt.
§ 278. For underslæb straffes den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
1) tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans
varetægt, uden at forholdet falder ind under § 277,
2) fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til
eje eller af en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,
3) uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var
forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke
dispositioner over købte genstande, med hensyn til hvilke en
sælger har forbeholdt sig ejendomsret, indtil købesummen er
betalt.
§ 279. For bedrageri straffes den, som, for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at
fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en
handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller
nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et
formuetab.
§ 279 a. For databedrageri straffes den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt
ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til
elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at
påvirke resultatet af sådan databehandling.
§ 280. For mandatsvig straffes, for så vidt
forholdet ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at
skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden
formuetab
1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med
retsvirkning for denne eller
2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage
for den anden, at handle mod dennes tarv.
§ 281. For afpresning straffes, for så vidt
forholdet ikke falder ind under § 288,
1) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller
frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart
eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet
tilhørende forhold,
2) den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et
strafbart forhold eller med at fremsætte sande ærerørige
beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke
er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til
truslens fremsættelse.
§ 282. For åger straffes den, som udnytter
en anden persons betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge
en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller
som der ikke skal ydes vederlag for.
§ 283. For skyldnersvig straffes den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
1) afhænder, pantsætter eller på anden måde
råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har
erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,
2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller forhandling
om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet, foretager handlinger, der
går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer
fordringshaverne til gode,
3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler,
betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris,
betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller
på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer
fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til
fyldestgørelse.
Stk. 2.
Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget
til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis
han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller
betalingsstandsning var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren
til at yde ham sådan begunstigelse.
§ 284. For hæleri straffes den, som modtager
eller skaffer sig eller andre del i en ved tyveri, ulovlig omgang med
hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning,
skyldnersvig, røveri eller overtrædelse af § 122,
§ 144, § 289, 2. pkt., eller § 289 a erhvervet vinding, samt
den, som ved fordølgelse, hjælp til afhændelse eller
på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en
sådan forbrydelse.
§ 285. De i §§ 276, 278-281 og 283
nævnte forbrydelser, hæleri med hensyn hertil og med hensyn til
røveri eller overtrædelse af § 122, § 144, § 289,
2. pkt., eller § 289 a samt åger straffes med hæfte eller
med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I de i § 283,
stk. 2, nævnte tilfælde kan straffen såvel for
skyldneren som for den begunstigede fordringshaver gå ned til
bøde.
Stk. 2.
Ulovlig omgang med hittegods samt hæleri med
hensyn hertil straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder.
§ 286. Er et tyveri af særlig grov
beskaffenhed, såsom på grund af den måde, hvorpå det
er udført, eller fordi det er udført af flere i forening eller
under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel,
eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi
eller de forhold, under hvilke de befandt sig, såvel som når
tyverier er begået i større antal, kan straffen stige til
fængsel i 4 år.
Stk. 2.
Straffen for underslæb, bedrageri,
databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig kan, når forbrydelsen er af
særlig grov beskaffenhed, eller når et større antal
forbrydelser er begået, stige til fængsel i 8 år.
Stk. 3.
Under tilsvarende omstændigheder kan straffen
for afpresning, åger og hæleri stige til fængsel i 6
år.
§ 287. Er nogen af de forbrydelser, der er
nævnt i §§ 276-284, af mindre strafværdighed på grund
af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de
tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af
andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt formildende
omstændigheder kan straffen bortfalde.
Stk. 2.
Forsøg på forbrydelse, der er omfattet af
stk. 1, er strafbart.
§ 288. For røveri straffes med
fængsel indtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig eller
andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig
anvendelse af vold
1) fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,
2) bringer en stjålen ting i sikkerhed eller
3) tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører
formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i 10 år,
hvis røveriet har haft en særlig farlig karakter eller der i
øvrigt foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
§ 289. Med fængsel indtil 4 år
straffes den, der gør sig skyldig i skattesvig af særlig grov
karakter, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, eller i momssvig af
særlig grov karakter, jf. momslovens § 81, stk. 3. På
samme måde straffes den, der gør sig skyldig i indsmugling af
særlig grov karakter, jf. toldlovens § 73, stk. 2, smh. med
stk. 1, eller den, der gør sig skyldig i en tilsvarende
overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 3.
§ 289 a. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 4 år straffes den, der til brug for
afgørelser om betaling til eller udbetaling fra De Europæiske
Fællesskabers budget eller budgetter, der forvaltes af eller for De
Europæiske Fællesskaber, giver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens
afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling
eller med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller
andre. Udbetaling fra De Europæiske Fællesskabers budget m.v.
omfatter også ordninger, der kun delvis er finansieret af
EU-midler.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der
uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel med hensyn til
betalinger som nævnt i stk. 1, og den, der uretmæssigt
anvender udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål
end dem, de oprindelig var bevilget til.
§ 290. Skyldnersvig, hvorved ingen særlig
sikret ret er krænket, påtales kun, når nogen forurettet
begærer det, eller dersom udlægsforretning er påfulgt uden
at have ført til fordringshaverens dækning, konkurs er
indtrådt, forhandling om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet,
eller konkursbegæring er nægtet fremme på grund af boets
utilstrækkelighed.
Stk. 2.
Ved tyveri, ulovlig omgang med hittegods,
underslæb, bedrageri og hæleri, forøvet mod nogen af den
skyldiges nærmeste, samt i de i § 287 nævnte tilfælde
kan påtale bortfalde, når den forurettede begærer det.
29. kapitel
Andre strafbare formuekrænkelser
§ 291. Den, som ødelægger, beskadiger
eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med
bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år.
Stk. 2.
Øves der hærværk af betydeligt
omfang, eller er gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter
nærværende paragraf eller efter §§ 180, 181, 183,
stk. 1 og 2, 184, stk. 1, 193 eller 194, kan straffen stige til
fængsel i 4 år.
Stk. 3.
Forvoldes skaden under de i stk. 2 nævnte
omstændigheder af grov uagtsomhed, er straffen bøde, hæfte
eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 292. Den, der ved at ødelægge,
beskadige eller bortskaffe sine ejendele unddrager dem fra at tjene sine
fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse,
straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1
år.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 290, stk. 1, finder her
tilsvarende anvendelse.
§ 293. Den, som uberettiget bruger en ting, der
tilhører en anden, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 1 år. Under skærpende omstændigheder,
navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter brugen, kan straffen
stige til fængsel i 2 år.
Stk. 2.
Den, som lægger hindringer i vejen for, at nogen
udøver sin ret til at råde over eller tilbageholde en ting,
straffes med bøde eller hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.
§ 294. Den, som ulovligt tager sig selv til rette,
straffes med bøde.
§ 295. Den, som i ferske vande eller på
søterritoriet i strid med privates eller det offentliges ret foretager
inddæmning eller anbringer faste indretninger, straffes med bøde
eller hæfte indtil 3 måneder.
§ 296. Med bøde, hæfte eller med
fængsel indtil 1 år straffes den, som, uden at betingelserne for
at anvende § 279 foreligger,
1) udspreder løgnagtige meddelelser, hvorved prisen på
varer, værdipapirer eller lignende genstande kan påvirkes,
2) gør urigtige eller vildledende angivelser angående
aktieselskabers, andelsselskabers eller lignende foretagenders forhold gennem
offentlige meddelelser, i beretninger, regnskabsopgørelser eller
erklæringer til generalforsamlingen eller nogen selskabsmyndighed, ved
anmeldelse til handelsregistret eller aktieselskabsregistret eller i
indbydelse til dannelse af sådanne selskaber eller udbud af andele i
dem,
3) overtræder de for aktieselskaber eller andre selskaber med
begrænset ansvar gældende bestemmelser med hensyn til
udfærdigelse af aktiebreve, andelsbeviser eller interimsbeviser,
anvendelse af overskud, udbetaling af udbytte og tantieme eller
tilbagebetaling af indskud.
Stk. 2.
Begås de under nr. 2 og 3 nævnte
handlinger af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under
skærpende omstændigheder hæfte.
§ 297. Med bøde straffes den, som uden for
de i § 296 nævnte tilfælde i dokumenter, forretningsbreve,
cirkulærer eller bekendtgørelser mod bedre vidende gør
urigtige angivelser om det af ham bestyrede eller repræsenterede
selskabs økonomiske stilling.
§ 298. Med bøde, hæfte eller med
fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne
for at anvende § 279 foreligger,
1) ved urigtige foregivender angående betalingsevnen skaffer sig
eller andre lån eller kredit med den følge, at formuetab dermed
påføres,
2) ved forbrug af forudbetalt vederlag sætter sig ud af stand til
at levere modydelsen,
3) bortfjerner sig uden at betale logi, fortæring, befordring
eller anden ydelse, ved hvilken det har været en kendelig
forudsætning, at betaling erlægges forinden bortfjernelsen,
4) uden erlæggelse af den fastsatte betaling tilsniger sig adgang
til forestilling, udstilling eller forsamling eller til befordring med
offentligt samfærdselsmiddel eller til benyttelse af anden
almentilgængelig indretning.
§ 299. Med bøde, hæfte eller med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som, uden at
betingelserne for at anvende § 280 foreligger,
1) i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for en
anden, ved tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et
betydeligt formuetab, som ikke erstattes inden dom i første
instans,
2) ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller
andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig
tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller
tilbyder en sådan gave eller anden fordel.
§ 300. Med fængsel indtil 1 år, med
hæfte eller under formildende omstændigheder med bøde
straffes
1) den, som på en tid, da han indser eller burde indse, at han er
ude af stand til at fyldestgøre sine fordringshavere, betydeligt
forværrer sin formuestilling ved stiftelse af ny gæld eller
betaler eller stiller sikkerhed for betydelige forfaldne
gældsposter,
2) den, som påfører sine fordringshavere betydeligt tab
ved ødsel levemåde, ved spil, ved vovelige foretagender, der
ikke står i forhold til hans formue, ved i høj grad uordentlig
forretningsførelse eller anden letsindig adfærd,
3) den skyldner og tillidsmand, som ved afgivelse af de til
åbning af forhandling om tvangsakkord uden for konkurs fornødne
erklæringer giver urigtige oplysninger eller gør sig skyldig i
grov skødesløshed.
Stk. 2.
Påtale finder kun sted under de i § 290,
stk. 1, angivne betingelser.
§ 300 a. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne
for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde
forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder
sig i en vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller
undladelse, og derved påfører ham eller nogen, for hvem
handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et betydeligt
formuetab.
§ 300 b. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne
for at anvende § 282 foreligger, ved indgåelse af en aftale
på utilbørlig måde benytter sig af modpartens
økonomiske vanskeligheder eller i øvrigt af dennes underlegne
stilling.
§ 300 c. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder straffes den, som overdrager et krav,
der hidrører fra en andens handling af den i § 282, § 300 a
eller § 300 b nævnte beskaffenhed, eller som gør et
sådant krav gældende, såfremt han ved erhvervelsen af
kravet kendte eller udviste grov uagtsomhed med hensyn til dets beskaffenhed.
På samme måde straffes den, som i øvrigt forsætligt
eller groft uagtsomt drager utilbørlig fordel af en andens handling af
den i § 282, § 300 a eller § 300 b nævnte
beskaffenhed.
§ 301. (Ophævet)
§ 302. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 1 år straffes den, som under omstændigheder,
der kendetegner forholdet som særlig groft:
1) foretager urigtige eller vildledende angivelser i
forretningsbøger eller regnskaber, som det ifølge lov
påhviler den pågældende at føre eller
udfærdige,
2) undlader at føre forretningsbøger eller
udfærdige regnskaber på den måde, som det ifølge lov
påhviler den pågældende at gøre det,
3) undlader at opfylde den ifølge lov foreskrevne pligt til at
opbevare forretningsbøger, bilag eller andet regnskabsmateriale eller
ødelægger sådant.
Stk. 2.
Begås en handling eller undladelse som
nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller
hæfte.
§ 303. Den, som udviser grov uagtsomhed ved at
tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der
er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse, straffes med bøde eller
hæfte. I gentagelsestilfælde, samt når den skyldige
tidligere har været dømt for en berigelsesforbrydelse, kan
straffen stige til fængsel i 6 måneder.
§ 304. Med bøde eller hæfte straffes
den, som i tilfælde, hvor afgørelse om et formueanliggende
træffes ved afstemning, skaffer sig eller andre adgang til uberettiget
at deltage i denne eller til at afgive flere stemmer, end der tilkommer ham,
eller bevirker, at afstemningen forvanskes.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som ved
afstemninger i et konkurs- eller gældsfragåelsesbo eller under
forhandling om tvangsakkord uden for konkurs ved usande foregivender
påvirker stemmegivningen eller yder, lover eller tilbyder, modtager,
fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme i en bestemt
retning eller for at undlade at stemme.
§ 305. De i § 291, stk. 1 og 3,
§ 298 og § 299 omhandlede lovovertrædelser påtales kun
efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver
påtale.
Stk. 2.
De i § 293, stk. 2, og § 294 omhandlede
lovovertrædelser er undergivet privat påtale.
30. kapitel
Særlige bestemmelser om juridiske personer
§ 306. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel for
overtrædelse af § 122, § 289 a eller § 299, nr. 2, 2.
led.
Stk. 2.
Strafansvar som nævnt i stk. 1 kan
endvidere pålægges for overtrædelse af § 284, jf.
§ 122, § 144 eller § 289 a, når overtrædelsen er
begået for at skaffe selskabet m.v. del i en ved overtrædelse af
§ 122, § 144 eller § 289 a erhvervet vinding.
Lov nr. 403 af 26. juni 1998 (Revision af psykiatriloven
m.v.)1) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 473 af 1. juli 1998 (Tidsbegrænset
opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.)2) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende3) ,
(udelades).
Stk. 2-7.
(Udelades)
Lov nr. 141 af 17. marts 1999 (Afkriminalisering af
prostitution m.v. samt kriminalisering af kunder til prostituerede under 18
år)4) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Stk. 2.
Loven medfører ikke, at spil, prostitution og
understøttelse fra kvinder, der ernærer sig ved prostitution,
anses som lovlige erhverv.
Lov nr. 228 af 4. april 2000 (Grov momssvig, EU-svig og
bestikkelse af udenlandske tjenestemænd m.v.)5) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Lovens § 1 træder i kraft den 1. maj 2000.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 2 eller dele af denne
bestemmelse.6)
Lov nr. 230 af 4. april 2000 (Udvidet brug af
samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling
for spirituskørsel)7) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lov nr. 425 af 31. maj 2000 (Skærpelse af
strafniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, Danmarks
indtræden i det praktiske Schengensamarbejde, præcisering af
Udlændingestyrelsens og politiets underholdsforpligtelse m.v.)8) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende9) ,
(udelades).
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 428 af 31. maj 2000
(Varetægtsfængsling i isolation, varetægtsfængsling
under domsforhandlingen, vidnebeskyttelse, vidneudelukkelse for præster
fra andre trossamfund, afhøriger i sager ved Højesteret,
behandling af retssager uden for retskredsen af lokalemæssige grunde
samt klager over anklagemyndighedens sagsbehandling m.v.)10) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lov nr. 438 af 31. maj 2000 (Tidsbegrænsning af
foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69)11) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
Straffelovens § 68 a og § 69 a som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, finder anvendelse på
foranstatninger efter straffelovens §§ 68 og 69, der idømmes
efter lovens ikrafttræden. Det samme gælder foranstaltninger, der
efter lovens ikrafttræden fastsættes efter straffelovens
§ 72, jf. §§ 68 og 69, og som medfører en skærpelse af
foranstaltningen.
Lov nr. 440 af 31. maj 2000 (Maskeringsforbud)12) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.13)
Lov nr. 441 af 31. maj 2000 (Forældelse, styrket
indsats mod seksuelt misbrug af børn og unge samt IT-efterforskning)14) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
De i § 1 nævnte bestemmelser i
straffelovens § 94, stk. 4, og § 97, stk. 4 og 6,
gælder også for lovovertrædelser, der er begået, og
retsfølger, der er pålagt, før lovens ikrafttræden.
Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor
forældelse efter de hidtidige regler er indtrådt før
lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet, den 6. september
2000
Frank Jensen
/Jens Kruse Mikkelsen
Bilag 1
Indholdsfortegnelse
Almindelig del
1. kapitel
Indledende bestemmelser
§§
1-
2
2. kapitel
Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers
anvendelse
§§
3-
12
3. kapitel
Strafbarhedsbetingelser
§§
13-
20
4. kapitel
Forsøg og medvirken
§§
21-
24
5. kapitel
Strafansvar for juridiske personer
§§
25-
27
6. kapitel
Straffene
§§
31-
55
7. kapitel
Betingede domme
§§
56-
61 a
8. kapitel
Samfundstjeneste
§§
62-
67
9. kapitel
Andre retsfølger af den strafbare
handling
§§
68-
79
10. kapitel
Straffens fastsættelse
§§
80-
91
11. kapitel
Ophør af den strafbare handlings
retsfølger
§§
92-
97 c
Særlig del
12. kapitel
Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
§§
98-
110 f
13. kapitel
Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder m.v.
§§
111-
118 a
14. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.
§§
119-
132 a
15. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige orden og fred
§§
133-
143
16. kapitel
Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.
§§
144-
157
17. kapitel
Falsk forklaring og falsk anklage
§§
158-
165
18. kapitel
Forbrydelser vedrørende penge
§§
166-
170
19. kapitel
Forbrydelser vedrørende bevismidler
§§
171-
179
20. kapitel
Almenfarlige forbrydelser
§§
180-
192 a
21. kapitel
Forskellige almenskadelige handlinger
§§
193-
196
22. kapitel
Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed
§§
197-
207
23. kapitel
Forbrydelser i familieforhold
§§
208-
215
24. kapitel
Forbrydelser mod
kønssædeligheden
§§
216-
236
25. kapitel
Forbrydelser mod liv og legeme
§§
237-
259
26. kapitel
Forbrydelser mod den personlige frihed
§§
260-
262
27. kapitel
Freds- og ærekrænkelser
§§
263-
275 a
28. kapitel
Berigelsesforbrydelser
§§
276-
290
29. kapitel
Andre strafbare formuekrænkelser
§§
291-
305
30. kapitel
Særlige bestemmelser om juridiske
personer
§
306
Officielle noter
1) Lovændringen vedrører §
73 a.
2) Lovændringen vedrører §
125 a.
3) Bekendtgjort i Lovtidende den 2. juli
1998.
4) Lovændringen vedrører §
198, § 199, § 223 a, § 224, § 225 og § 229.
5) Lovændringen vedrører §
93, stk. 2, 2. pkt., § 93, stk. 3, 2. pkt., § 122, § 144, § 284, § 285, stk.
1, 1. pkt., § 289, 1. pkt., § 289 a, § 299 og § 306.
6) Lovens § 2 vedrører protokollen
af 29. november 1996 om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske
Fællesskabers Domstol af konventionen om beskyttelse af De
Europæiske Fællesskabers finansielle interesser samt artikel 12,
stk. 3, i konventionen af 26. maj 1997 om bekæmpelse af bestikkelse,
som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber
eller i Den Europæiske Unions medlemsstater. Lovens § 2 er endnu ikke
sat i kraft helt eller delvis.
7) Lovændringen vedrører §
57, stk. 1, nr. 5, § 57, stk. 1, nr. 8, § 57, stk. 2, § 61, stk. 2, nr. 2, §
63, stk. 1, 1. pkt., § 63, stk. 3, § 63, stk. 4, 3. pkt., og § 66 stk. 2, 2
pkt.
8) Lovændringen vedrører §
125 a.
9) Bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni
2000.
10) Lovændringen vedrører §
86, stk. 1, 3. pkt.
11) Lovændringen vedrører §
68 a, § 69, § 69 a, § 72, stk. 1-2, § 73, stk. 1, 1. pkt., og § 97, stk. 2,
nr. 2.
12) Lovændringen vedrører §
134 b.
13) Bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni
2000.
14)
Lovændringen vedrører § 93, stk. 3, 1. pkt., § 94, stk. 4, §
97, stk. 4, § 97, stk. 6, 2. pkt., § 230 og § 235.
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v. II. Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 31. juli 2000
- Skriftlig fremsættelse (8. december 1999) - L 145, L 146 Retsinformation · 9. december 1999
- Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Retsinformation · 20. december 1999
- Tillægsbetænkning over I. Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v. II. Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 31. juli 2000
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- Skriftlig fremsættelse (6. december 2000) - L 129 Retsinformation · 6. december 2000