Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om studerendes ret til skattefradrag for befordring

1999/1 BSF 12Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. oktober 1999 af Kim Behnke (FRI),

Tom Behnke (FRI),

Thorkild B.

Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om studerendes ret til skattefradrag for befordring

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag, der gør, at studerende fremover kan

få det samme ligningsmæssige befordringsfradrag som andre i

arbejde.

Bemærkninger til forslaget

Transport er en integreret del af alles

dagligdag - ikke mindst til og fra jobbet er transport meget vigtig. Vigtigt

er det også, at der er en høj grad af mobilitet i befolkningen,

altså at man ikke kun vil beskæftige sig med noget, der ligger i

nabobygningen.

Transport er blot forbundet med udgifter. For i

højere grad at hjælpe arbejdskraftens mobilitet på vej

gennem en reduktion af disse udgifter findes der et befordringsfradrag, som

de fleste danskere kan få glæde af, hvis altså deres

transportbehov berettiger til det.

Også for studerende er det ofte en stor omkostning

at komme til og fra arbejde - i de studerendes tilfælde deres

uddannelsesinstitution.

Frem til 1996 kunne studerende slet ikke få

hjælp til deres transportudgifter, dvs. heller ikke fradrag. I 1996

blev dette dog ændret ved lov nr. 1234 af 27. december 1996. Her blev

der indført nogle rabatter ved køb af månedskort eller

30-dages periodekort. Øvrige generelle regler vedrørende

befordringsfradrag findes i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs alt

819 af 11. marts 1997. De nærmere regler er fastsat i

ligningslovbekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994.

Ligningsrådet fastsætter årligt en kilometertakst,

hvorefter fradraget beregnes.

Der er ingen tvivl om, at loven fra 1996 var et fremskridt

for de studerende, men samtidig skal man erindre, at man alene hjælper

dem, der bruger offentlige transportmidler, mens de, der benytter andre

transportmidler, ingen hjælp får.

Samtidig er det et meget fast beløb, der er tale om

- en studerende kan sagtens få en meget voldsom regning for transport

alligevel, også (ikke mindst) hvis man bruger offentlige

transportmidler.

Yderligere støtter man rent faktisk også

fritidstransport for de studerende, mens ingen andre i dette land får

den slags støtte. Det skal pointeres, at der ikke er tale om

brødnid eller nogen form for misundelse, det ville ligge

forslagsstillerne meget fjernt.

Forslagsstillerne ønsker blot ordningen

ændret således, at det er den faktiske transport for de

studerende, der bliver støttet på samme niveau og måde som

andre med fast arbejde. For blandt studerende, som for alle andre danskere,

er der stor forskel på, hvor langt man bor fra studie/arbejdsstedet, og

hvilke transportformer der benyttes.

Den nuværende ordning går på, at man kan

få dækket 65 pct. af den del af prisen, som overstiger 10,36 kr.

for hver dag, et abonnementskort til tog eller busser gælder. Rabatten

kan højest blive 17,26 kr. pr. dag (kilde: www.su.dk). Det betyder, at

de første 310,80 kr. pr. måned for transporten er selvbetalt.

Når man går over det beløb, bliver 65 pct. dækket,

indtil det dækkede beløb når 517,80 kr. Her er beregnet,

at en måned er 30 dage - den standard, som de fleste busselskaber m.v.

benytter sig af ved udstedelse af månedskort.

Alle andre mennesker kan benytte sig af et

befordringsfradrag, hvor de første 24 km/dag er selvbetalte, fra 24 op

til 100 km/dag får man et fradrag på 139 øre/km, mens de

kilometer, der er over de 100 km/dag, giver et fradrag på 69,5

øre/km.

Lad os kigge på et eksempel: En af de store

uddannelsesbyer i Danmark er Århus - de fleste studerende flytter til

byen, men ikke alle. Nogle vælger at køre frem og tilbage

dagligt, det være sig med tog, bus eller privatbil.

Nogle af de studerende i Århus er bosiddende i andre

byer, eksempelvis Randers, Silkeborg eller Viborg - de har af den ene eller

anden grund valgt at bo i en anden by end selve studiebyen - måske kan

bolignøden for de studerende i Århus spille en rolle i den

overvejelse.

De nævnte byer har ganske gode forbindelser til

Århus - der kører både tog og de såkaldte X-busser.

Til begge dele kan man købe månedskort (30 dage).

Rute

Månedskort1

Rabat

Afstand2

Fradrag/dag

Værdi af

fradrag/dag3

Værdi af fradrag pr.

måned4

Randers-Århus

730,00 kr.

272,48 kr.

36 km

66,72 kr.

26,62 kr.

585,67 kr.

Silkeborg-Århus

800,00 kr.

317,98 kr.

43 km

86,18 kr.

34,39 kr.

756,49 kr.

Viborg-Århus

1340,00 kr.

517,80 kr.5

66 km

127,88

51,02 kr.

1122,53 kr.

Århus Sporveje (alle zoner)

361,00 kr.

32,63 kr.

HT (alle zoner)

680.00 kr.

239,98 kr.

1 Kilde: www.xbus.dk

2 Afstanden afhænger selvfølgelig af, hvordan man

måler, og hvor direkte man kører. Men til formålet har en

afstandstabel fra biludlejningsfirmaet Avis fundet anvendelse. Det opgivne

tal er kun den ene vej.

3 Ifølge FFL 1999 tekst, s. 294, er værdien af

ligningsmæssige fradrag i 1999 39,9 pct. og faldende.

4 En gennemsnitlig arbejdsmåned har ca. 22 arbejdsdage. Tallet i

denne kolonne fremkommer derfor ved at tage værdi af fradrag pr. dag og

gange med 22.

5 Da 517,80 kr. er det maksimale rabatbeløb nedsættes

rabatten fra 668,98 kr. til dette beløb.

Som det ses af ovenstående

tabel, får en studerende langt fra de samme muligheder som andre

fuldtidsbeskæftigede. I et enkelt tilfælde (Viborg-Århus)

går det maksimale rabatloft ind og koster den studerende mere end 150

kr. pr. måned i forhold til, hvis det ikke havde været der. I

forhold til det almindelige befordringsfradrag er der tale om ganske

væsentlige forskelle for de studerende.

Århus Sporveje og HT er nogle helt specielle

størrelser, og der er ikke regnet befordringsfradragsalternativer ud

for dem. Der er ganske enkelt for mange alternativer til, at det vil

være realistisk. Inden for såvel HT som Århus Sporvejes

områder kan man have fra 10 meter til 20 km eller mere til og fra

studiet.

Med nærværende forslag vil de studerende, som

bor inden for HT s og Århus Sporvejes områder, og som har langt

til studiestedet, kunne få støtte, mens de, der bor tæt

på, ikke får støtte.

Det vil sige, at nærværende forslag fjerner

støtten fra dem, der ikke har det store behov for det, og flytter den

over til dem, der virkelig har behov for den. Dette ud fra synspunktet om, at

den studerende, der har 800 meter til studiestedet, ikke har behov for

offentlig hjælp til transporten, mens de, der bor længere

væk og dermed er med til at aflaste kollegier, værelsesudlejning

m.v., godt må få samme hjælp som andre på

arbejdsmarkedet, der kører samme distance hver dag i bus, tog, bil

eller på cykel.

Det bliver således behov snarere end stilling, der

er afgørende for, om man kan få støtten/fradraget.

Når der tales om fradragsret, så er det

selvfølgelig også relevant at se på, om en studerende har

mulighed for at udnytte fradraget eller ej. SU-satsen for udeboende over 20

år er 3.775 kr. pr. måned svarende til 45.300 kr. om året.

Det almindelige personfradrag er 32.300 kr. om året, hvilket selv efter

bruttoskat efterlader penge til fradrag. Dertil kommer så, hvad de

studerende tjener på de små jobs, som langt de fleste studerende

har. Der skulle således ikke være nogen problemer med at kunne

udnytte de foreslåede befordringsfradrag.

Forslagsstillerne ser endvidere en mulighed for at fjerne

en unødvendig administration, nemlig den der omgiver de specielle

rabatkort for studerende. I stedet går de studerende ind i den samme

ordning som resten af befolkningen. Og skatteyderne, os alle sammen, sparer

penge til administration, lovgivning m.v.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om studerendes ret til

skattefradrag for befordring.

(Beslutningsforslag nr. B 12).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter