Forslag til folketingsbeslutning om studerendes ret til skattefradrag for befordring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. oktober 1999 af Kim Behnke (FRI),
Tom Behnke (FRI),
Thorkild B.
Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om studerendes ret til skattefradrag for befordring
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag, der gør, at studerende fremover kan
få det samme ligningsmæssige befordringsfradrag som andre i
arbejde.
Bemærkninger til forslaget
Transport er en integreret del af alles
dagligdag - ikke mindst til og fra jobbet er transport meget vigtig. Vigtigt
er det også, at der er en høj grad af mobilitet i befolkningen,
altså at man ikke kun vil beskæftige sig med noget, der ligger i
nabobygningen.
Transport er blot forbundet med udgifter. For i
højere grad at hjælpe arbejdskraftens mobilitet på vej
gennem en reduktion af disse udgifter findes der et befordringsfradrag, som
de fleste danskere kan få glæde af, hvis altså deres
transportbehov berettiger til det.
Også for studerende er det ofte en stor omkostning
at komme til og fra arbejde - i de studerendes tilfælde deres
uddannelsesinstitution.
Frem til 1996 kunne studerende slet ikke få
hjælp til deres transportudgifter, dvs. heller ikke fradrag. I 1996
blev dette dog ændret ved lov nr. 1234 af 27. december 1996. Her blev
der indført nogle rabatter ved køb af månedskort eller
30-dages periodekort. Øvrige generelle regler vedrørende
befordringsfradrag findes i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs alt
819 af 11. marts 1997. De nærmere regler er fastsat i
ligningslovbekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994.
Ligningsrådet fastsætter årligt en kilometertakst,
hvorefter fradraget beregnes.
Der er ingen tvivl om, at loven fra 1996 var et fremskridt
for de studerende, men samtidig skal man erindre, at man alene hjælper
dem, der bruger offentlige transportmidler, mens de, der benytter andre
transportmidler, ingen hjælp får.
Samtidig er det et meget fast beløb, der er tale om
- en studerende kan sagtens få en meget voldsom regning for transport
alligevel, også (ikke mindst) hvis man bruger offentlige
transportmidler.
Yderligere støtter man rent faktisk også
fritidstransport for de studerende, mens ingen andre i dette land får
den slags støtte. Det skal pointeres, at der ikke er tale om
brødnid eller nogen form for misundelse, det ville ligge
forslagsstillerne meget fjernt.
Forslagsstillerne ønsker blot ordningen
ændret således, at det er den faktiske transport for de
studerende, der bliver støttet på samme niveau og måde som
andre med fast arbejde. For blandt studerende, som for alle andre danskere,
er der stor forskel på, hvor langt man bor fra studie/arbejdsstedet, og
hvilke transportformer der benyttes.
Den nuværende ordning går på, at man kan
få dækket 65 pct. af den del af prisen, som overstiger 10,36 kr.
for hver dag, et abonnementskort til tog eller busser gælder. Rabatten
kan højest blive 17,26 kr. pr. dag (kilde: www.su.dk). Det betyder, at
de første 310,80 kr. pr. måned for transporten er selvbetalt.
Når man går over det beløb, bliver 65 pct. dækket,
indtil det dækkede beløb når 517,80 kr. Her er beregnet,
at en måned er 30 dage - den standard, som de fleste busselskaber m.v.
benytter sig af ved udstedelse af månedskort.
Alle andre mennesker kan benytte sig af et
befordringsfradrag, hvor de første 24 km/dag er selvbetalte, fra 24 op
til 100 km/dag får man et fradrag på 139 øre/km, mens de
kilometer, der er over de 100 km/dag, giver et fradrag på 69,5
øre/km.
Lad os kigge på et eksempel: En af de store
uddannelsesbyer i Danmark er Århus - de fleste studerende flytter til
byen, men ikke alle. Nogle vælger at køre frem og tilbage
dagligt, det være sig med tog, bus eller privatbil.
Nogle af de studerende i Århus er bosiddende i andre
byer, eksempelvis Randers, Silkeborg eller Viborg - de har af den ene eller
anden grund valgt at bo i en anden by end selve studiebyen - måske kan
bolignøden for de studerende i Århus spille en rolle i den
overvejelse.
De nævnte byer har ganske gode forbindelser til
Århus - der kører både tog og de såkaldte X-busser.
Til begge dele kan man købe månedskort (30 dage).
Rute
Månedskort1
Rabat
Afstand2
Fradrag/dag
Værdi af
fradrag/dag3
Værdi af fradrag pr.
måned4
Randers-Århus
730,00 kr.
272,48 kr.
36 km
66,72 kr.
26,62 kr.
585,67 kr.
Silkeborg-Århus
800,00 kr.
317,98 kr.
43 km
86,18 kr.
34,39 kr.
756,49 kr.
Viborg-Århus
1340,00 kr.
517,80 kr.5
66 km
127,88
51,02 kr.
1122,53 kr.
Århus Sporveje (alle zoner)
361,00 kr.
32,63 kr.
HT (alle zoner)
680.00 kr.
239,98 kr.
1 Kilde: www.xbus.dk
2 Afstanden afhænger selvfølgelig af, hvordan man
måler, og hvor direkte man kører. Men til formålet har en
afstandstabel fra biludlejningsfirmaet Avis fundet anvendelse. Det opgivne
tal er kun den ene vej.
3 Ifølge FFL 1999 tekst, s. 294, er værdien af
ligningsmæssige fradrag i 1999 39,9 pct. og faldende.
4 En gennemsnitlig arbejdsmåned har ca. 22 arbejdsdage. Tallet i
denne kolonne fremkommer derfor ved at tage værdi af fradrag pr. dag og
gange med 22.
5 Da 517,80 kr. er det maksimale rabatbeløb nedsættes
rabatten fra 668,98 kr. til dette beløb.
Som det ses af ovenstående
tabel, får en studerende langt fra de samme muligheder som andre
fuldtidsbeskæftigede. I et enkelt tilfælde (Viborg-Århus)
går det maksimale rabatloft ind og koster den studerende mere end 150
kr. pr. måned i forhold til, hvis det ikke havde været der. I
forhold til det almindelige befordringsfradrag er der tale om ganske
væsentlige forskelle for de studerende.
Århus Sporveje og HT er nogle helt specielle
størrelser, og der er ikke regnet befordringsfradragsalternativer ud
for dem. Der er ganske enkelt for mange alternativer til, at det vil
være realistisk. Inden for såvel HT som Århus Sporvejes
områder kan man have fra 10 meter til 20 km eller mere til og fra
studiet.
Med nærværende forslag vil de studerende, som
bor inden for HT s og Århus Sporvejes områder, og som har langt
til studiestedet, kunne få støtte, mens de, der bor tæt
på, ikke får støtte.
Det vil sige, at nærværende forslag fjerner
støtten fra dem, der ikke har det store behov for det, og flytter den
over til dem, der virkelig har behov for den. Dette ud fra synspunktet om, at
den studerende, der har 800 meter til studiestedet, ikke har behov for
offentlig hjælp til transporten, mens de, der bor længere
væk og dermed er med til at aflaste kollegier, værelsesudlejning
m.v., godt må få samme hjælp som andre på
arbejdsmarkedet, der kører samme distance hver dag i bus, tog, bil
eller på cykel.
Det bliver således behov snarere end stilling, der
er afgørende for, om man kan få støtten/fradraget.
Når der tales om fradragsret, så er det
selvfølgelig også relevant at se på, om en studerende har
mulighed for at udnytte fradraget eller ej. SU-satsen for udeboende over 20
år er 3.775 kr. pr. måned svarende til 45.300 kr. om året.
Det almindelige personfradrag er 32.300 kr. om året, hvilket selv efter
bruttoskat efterlader penge til fradrag. Dertil kommer så, hvad de
studerende tjener på de små jobs, som langt de fleste studerende
har. Der skulle således ikke være nogen problemer med at kunne
udnytte de foreslåede befordringsfradrag.
Forslagsstillerne ser endvidere en mulighed for at fjerne
en unødvendig administration, nemlig den der omgiver de specielle
rabatkort for studerende. I stedet går de studerende ind i den samme
ordning som resten af befolkningen. Og skatteyderne, os alle sammen, sparer
penge til administration, lovgivning m.v.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke
(FRI):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om studerendes ret til
skattefradrag for befordring.
(Beslutningsforslag nr. B 12).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026) Retsinformation · 17. juni 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for privat øvelseskørsel forud for erhvervelse af kørekort Retsinformation · 25. januar 2001
- 1997 BTL 96 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BEFORDRINGSFRADRAGSJUSTERING FOR LAVINDKOMSTER OG FORHØJELSE AF BESKATNINGSPROCENTEN FOR FRI FIRMABIL) NR L 96 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen på motorcykler Retsinformation · 10. november 2000
- 1996 BSF 94 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF BEFORDRINGSFRADRAGET (NEDBRINGELSE AF TRAFIKBELASTNINGEN OG FORBEDRING AF MOBILITETEN) Retsinformation · 7. februar 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen af motorcykler Retsinformation · 29. februar 2000