Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen på motorcykler

2000/1 BSF 42Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. november 2000 af

Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI), Thorkild B.

;Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af beskatningen på

motorcykler

Folketinget opfordrer regeringen til med virkning fra

finansåret 2001 at ændre afgiftsfastsættelsen på

motorcykler således:

1. At de små 125 ccm (under 11 kW) motorcykler fritages helt fra

registreringsafgift.

2. At registreringsafgiftsdiskriminationen mellem biler og motorcykler

fjernes.

3. At der indføres katalysatorfradrag for motorcykler.

4. At fradraget for blokeringsfri bremser (ABS-bremser) til motorcykler

sættes op.

5. At den diskrimination, der på nuværende tidspunkt finder

sted med hensyn til erhvervsmæssig kørsel og motorcykler,

ophører.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en revideret

genfremsættelse af B 107 fra folketingsåret 1999-2000, jf.

Folketingstidende tillæg A 5835 og 5839, tillæg B 700 og FF 5891

og 7643. B 107 var en revision af B 84 fra folketingsåret1996.

Beslutningsforslaget genfremsættes, da motorcyklerne

stadig beskattes alt for hårdt i betragtning af deres trafik- og

miljøpolitiske fordele. Den nuværende beskatning hæmmer

desuden ligefrem de miljø- og sikkerhedsmæssige forbedringer af

motorcyklerne. Og der mangler en generel regulering af den samlede beskatning

af motorcykler til erhvervsmæssigt brug.

Læs alt

En motorcykel er et alternativt transportmiddel til

bilerne en del af året. Der er mange fordele ved at fremme brugen af

motorcyklerne sammenlignet med bilerne. Dette både trafik-,

miljø- og energipolitisk. Beskatningen af motorcyklerne bør

derfor afspejle den mindre miljøbelastning, det lave ressourceforbrug

og de færdselsmæssige fordele fremfor at være belastet med

en højere afgift end bilerne.

Bemærkninger til de enkelte punkter i forslaget

Pkt. 1

I Norge opererer man meget fornuftigt med henholdsvis en

slagvolumen-afgift (ccm) og en effekt-afgift (kW). Slagvolumen-afgiften er

opdelt efter ccm og er ens for alle motorcykler inden for samme ccm-kategori,

hvorimod effekt-afgiften varierer selv inden for samme ccm-kategori, alt

efter deres ydelse. Denne opdeling af afgifterne skyldes, at man

ønsker en generel afgift på motorcykler samt en differentiering

efter motorcyklens ydelse, som man jo mener har sammenhæng med

sikkerheden. Effekt-afgiften er udformet i overensstemmelse med

EU-kørekortsreglerne med en opdeling over og under 11 kW. I Norge har

man en engangsafgift på alle motorcykler på 6.681 Nkr. (år

2000). Der er ingen slagvolumen-afgift på 125 ccm motorcykler. Og

effekt-afgiften er også på 0 kr., forudsat 125 ccm´en ligger

under de 11 kW med hensyn til ydelsen. Arbejderpartiregeringen i Norge har

derved bevidst favoriseret de små, ufarlige motorcykler for at

tilskynde til en bedre trafik- og miljømæssig udvikling i

byerne. Disse motorcykler har et meget lavt brændstofforbrug, slider

meget lidt på vejene, da de ikke er særlig tunge, og de fylder

næsten intet i trafikken. Man overvejer ligeledes for i større

grad at fremme brugen af de små 125 ccm i byerne i Norge at fritage 125

ccm-motorcyklerne for årsafgift, det, der herhjemme svarer til

vægtafgift.

Lige nu opleves et enormt pres på de lidt

større byer. Der ses flere og flere biler i bybilledet, forureningen

fra bilkøer truer, og der er store parkeringsproblemer. Forbedringen

af infrastrukturen i Danmark de senere år har ikke mindsket disse

problemer. Ofte bruges bilen til befordring af kun en person ad gangen, og

det er netop her, at den miljøvenlige 125 ccm motorcykel kunne komme

på banen som et alternativ til bilen, om ikke andet så en del af

året. Eller hvis man forestiller sig fremtiden med f.eks. BMW´s 125 ccm

C1´er. BMW har med C1´eren forsøgt at imødekomme fremtidens

behov for aflastning af byerne med en motorcykel som et alternativ til bilen.

C1´eren har tag på, er fritaget for kravet om hjelm, kører 30-34

km/l, kan leveres med både katalysator og ABS-bremser.

Sikkerhedsmæssigt opfylder den småbilsreglementets crashtest.

Skatteudvalget har tidligere i en

tillægsbetænkning afgivet den 11. december 1992 over lovforslag

nr. L 6 opfordret skatteministeren til at undersøge muligheden for en

afgiftsændring for at fastholde et flertals ønske om

begunstigelse af de mindre motorcykler. Opfordringen byggede på en

antagelse om, at der sker færre ulykker med de små motorcykler,

samt at disse har et lavere brændstofforbrug.

Frihed 2000 foreslår en imødekommelse af de

trafikale og miljømæssige problemer i fremtidens overbelastede

byer ved en afgiftsfritagelse for de små 125 ccm (under 11 kW)

motorcykler inspireret af de norske regler.

Pkt. 2

I punkt 1 har Frihed 2000 valgt at se på de

specielle fordele, der er forbundet med de helt små motorcykler,

hvilket især er brændstofforbruget. Imidlertid er det lige

så relevant at se på fordelene ved de øvrige motorcykler

(se generel opregning af fordele ved motorcykler senere i forslaget). De

store motorcykler er i kraft af deres merpris naturligvis udstyret med bedre

sikkerhedsudstyr, det være sig bremser, lyseffekter osv. Og der er en

god sammenhæng mellem de store maskiners volumen og motorkraft.

Frihed 2000 ønsker en generel nedsættelse af

beskatningen af motorcyklerne, hvilket tidligere er blevet afvist på

grund af motorcyklers forureningsgrad og farligheden ved motorcykler.

Frihed 2000 vil gerne imødekomme disse argumenter

ved den fremtidige beskatning. I forbindelse med behandlingen af B 107 i

sidste samling udtalte skatteministeren, at der ikke findes nogen entydig

sammenhæng mellem motorstørrelsen på en motorcykel og

forureningsgraden. Men det vides, at jo færre ccm, jo lavere

brændstofforbrug, hvorfor en slagvolumen/styk-afgift kan være en

måde at afgiftsfastsætte på med forureningsgraden in

mente.

Det andet argument er farligheden. Det er ikke bevist, at

det er visse typer af motorcykler, der i sig selv er farlige, det

afhænger først og fremmest af føreren. Unge menneskers

adfærd i forhold til motorcykler har man forsøgt reguleret med

de nye kørekortsregler, som kræver en vis sammenhæng

mellem ydelse og volumen, og tilsyneladende med effekt, når man

studerer ulykkestallene. Det er klart, at jo mindre en motorcykel vejer, og

jo flere hestekræfter den har, jo hurtigere og farligere er den.

Hvorfor en afgiftsfastsættelse efter effekt kunne overvejes som i

Norge.

I Danmark opererer man med et bundfradrag (på 6.700

kr.) og en 2-trins registreringsafgiftsskala (105 pct. af 6.700-12.200 kr. og

180 pct. af resten) ved registreringsafgiftsbeskatningen af motorcyklerne.

Det er i dag i Danmark forholdsvis dyrere at anskaffe en ny motorcykel end en

bil, hvilket blandt andet skyldes, at det langt hurtigere blev muligt at

sætte katalysatorer på biler end på motorcykler. En ganske

naturlig udvikling, idet der er et langt større markedsgrundlag for

udvikling af biler end motorcykler. Udviklingen førte til, at

Folketinget indrømmede bilerne et katalysatorfradrag, mens det endnu

ikke var et obligatorisk krav, for at tilskynde til brugen af det mere

miljøvenlige udstyr. Senere konverterede man fradraget til en

skalaknækændring i registreringsafgiften. Desuden er beskatningen

af bilerne lavere, grundet udviklingen af sikkerhedspuder til biler. Her er

et tidligere indrømmet fradrag ligeledes blevet konverteret til en

skalaknækændring. De to ændringer udgør

beløbsmæssigt tilsammen ca. 22.000 kr. Man kunne derfor

forestille sig, at bilerne havde et bundfradrag på 22.000 kr. Det er

ikke tilfældet grundet konverteringen. Der betales derimod 105 pct. i

afgift af 53.000 kr. og 180 pct. af resten. Det vil sige, at motorcyklerne

betaler 180 pct. i afgift fra 12.200 kr. og opefter, mens bilerne

afgiftsbelægges med 180 pct. fra 53.000 kr. og opefter, på trods

af at de to fradrag, der i sin tid blev indrømmet bilerne, kun

tilsammen udgør 22.000 kr. En uforståelig diskrimination af

motorcyklerne.

Pkt. 3

Det er i dag muligt at sætte katalysatorer på

både nye og gamle motorcykler. Og nogle motorcykler sælges

allerede med katalysator. Det er dog fortrinsvis de store motorcykler, der i

dag sælges med katalysator, idet prisforskellen med eller uden

katalysator ikke gør så stor forskel, når man i forvejen

er oppe i den dyre ende.

Den miljømæssige forbedring, der opnås

ved påsættelse af katalysatorer på motorcykler, er en

udvikling, der bør støttes - ikke hæmmes ved

beskatningen. Forslagsstillerne anbefaler derfor, at der indføres et

katalysatorfradrag for motorcyklerne, hvilket dog bør være

større end det, man i sin tid indrømmede bilerne, da der er

tale om en forholdsmæssig større udgift. Et sådant fradrag

vil tilskynde producenterne til at sætte katalysatorer på flere

motorcykler og få forbrugerne til at vælge det mere

miljøvenlige alternativ.

Ved behandlingen af B 107 i sidste samling afgav

skatteministeren løfte om at imødekomme indførelsen af

et katalysatorfradrag for motorcyklerne, men dette har endnu ikke

udmøntet sig i konkrete tiltag fra ministerens side. EU vil

ændre emissionsnormerne for motorcykler i 2 etaper, den første

med ikrafttræden år 2003, den sidste år 2006. Et af

tiltagene, man vil indføre, er obligatorisk katalysator på

motorcykler. På side 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forslag

til direktiv om ændring af direktiv 97/24/EF anbefales det

medlemslandene at indføre afgiftslettelser til opfyldelse af

emissionsgrænserne, før grænserne gøres

obligatoriske.

Pkt. 4

Fradraget for blokeringsfrie (ABS) bremser til motorcykler

og biler er ens, da det ved indførelsen af dette fradrag blev

skønnet, at udgiften var nogenlunde den samme. Men det har vist sig,

at det er langt mere omkostningskrævende at sætte ABS-bremser

på en motorcykel end først antaget. Fradraget har derfor ingen

virkning i den størrelsesorden, som det forefindes nu, hvilket er

beklageligt, da ABS-bremser på en motorcykel rent faktisk har

større sikkerhedsmæssig værdi end på en bil.

Kun de helt store motorcykler sælges i dag med

ABS-bremser på grund af fordyrelsen. Fradraget bør sættes

op for at opnå den tilsigtede trafiksikkerhedsmæssige virkning

på flere af motorcyklerne og få producenterne til at arbejde

på en billigere produktionsmetode.

Skatteudvalget har i tillægsbetænkningen

afgivet den 11. december 1992 opfordret skatteministeren til ved

førstkommende ændring af lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. at indarbejde tilsvarende regler for

sikkerhedsudstyr for motorcykler som for biler. Hermed kan ikke menes samme

beløb, men et beløb som reelt sikrer montering af

sikkerhedsudstyret.

Pkt. 5

Frihed 2000 ønsker desuden at fremme frie

valgmuligheder for de erhvervsdrivende vedrørende bedst

tilrettelæggelse af deres virksomhed. Der har i Danmark tidligere

været tradition for kørsel med varesidevogn, og i 1998 blev det

muligt at køre lovligt med anhænger på en motorcykel i

Danmark. I dag gives der reelt ikke mulighed for at vælge en motorcykel

med sidevogn eller anhænger til erhvervsmæssig befordring af

varer/personer.

Det er ikke muligt at opnå lavere registreringsafgift ved

køb af en motorcykel m.v. til erhvervsmæssigt brug.

Momsen kan hverken fratrækkes ved anskaffelsen eller ved

driften.

Og der kan ikke foretages afskrivninger på en motorcykel, der

bruges erhvervsmæssigt.

På områder, hvor offentlige opgaver

løses ved hjælp af motorcykler, f.eks. politiet og

militæret, gælder der særregler med hensyn til

skattebehandlingen.

Der er adskillige erhvervsområder, hvor man med

fordel kunne drage nytte af en indførelse af regler om

erhvervsmæssig brug af motorcykler, eksempelvis små

erhvervsdrivende, kurervirksomhed, lægevagter, tilsynsudøvelse

osv. Det kan nævnes, at der rent faktisk er udviklet en motorcykel til

fremtidens varetransport i byerne. Igen er det BMW´s C1´er, der lanceres

banebrydende, den er nemlig også lavet i en udgave med varerum som et

tilbud til de erhvervsdrivende.

Frihed 2000 ønsker, at det i fremtiden bliver

muligt for de erhvervsdrivende selv at træffe reelle valg

vedrørende løsning af deres behov for varetransport. Men

også af hensyn til den tiltrængte aflastning af byerne er det

hensigtsmæssigt at åbne op for muligheden for varetransport pr.

motorcykel. Igen vil der kunne drages fordel af, at de forurener mindre, idet

de kører længere på literen, de fylder langt mindre i

trafikken end en varebil, og tager vi BMW´s C1´er, er sikkerheden fuldt ud

på højde med bilerne.

Dette alternativ indføres kun reelt, såfremt

der indrømmes motorcykler til varebefordring lavere

registreringsafgift ved køb, ret til at fratrække momsen ved

køb og drift samt ret til at foretage afskrivninger.

Overordnet begrundelse for en sammenhængende ændring af

beskatningen af motorcykler

De trafikpolitiske fordele ved motorcykler

Motorcyklerne slider mindre på vejene end bilerne, de har kun

to hjul og vejer betydeligt mindre end bilerne. Transporten af de salgsklare

motorcykler slider mindre på infrastrukturen, idet der kan

transporteres adskilligt flere motorcykler pr. vogntog. Trafikpolitisk

ønskes mindst mulig belastning af vejnettet, hvorfor salget af

motorcykler som alternativ til bilerne bør tilskyndes.

Motorcyklerne fylder mindre i trafikken, er mere smidige og medvirker

ikke i samme grad til dannelsen af trafikpropper.

Motorcyklerne medvirker ikke til de store parkeringsproblemer i

storbyerne.

Fremtidens trafikpolitik farer hårdt frem mod

bilisme-problemerne, især i storbyerne. Og da motorcyklerne ikke

medvirker til disse problemer, bør de beskattes tilsvarende bilerne

eller lavere.

De miljø- og energipolitiske fordele ved motorcykler

Produktionen af motorcykler er mindre ressourcekrævende, idet

der anvendes færre materialer i fremstillingen.

En motorcykel har kun to dæk, det bør erindres, at

bortskaffelsen af dæk er et stort miljøproblem.

Ved skrotningen af motorcyklerne skal der bortskaffes mindre

materiale.

Motorcyklernes levetid er længere end bilernes, da de kun

anvendes en del af året.

Motorcyklerne kører meget længere på literen end

almindelige biler. De små motorcykler kan køre fra 20 til 35

km/l, de helt store kan køre 20 km/l ved almindelig kørsel; man

siger, at motorcykler kører mindst gennemsnitligt 15 km/l, mere end

mange benzinbiler.

Idet motorcyklerne kun anvendes en del af året, bruges ofte

offentlig transport den resterende del af året.

Det er hævdet, at bilerne er mindre forurenende, idet der ofte

transporteres flere personer sammen, men kører man en tur på

motorvejene ses, at der oftest kun sidder en person i hver bil. Og i disse

tider, hvor man drøfter problemet flere biler pr. husstand, kunne en

motorcykel måske være et mindre forurenende alternativ til bil

nr. to.

Folketinget har nu gennem flere år sat en solid

indsats ind for at få de gamle biler af vejene mod nye med bedre teknik

og bedre sikkerhedsudstyr, som er mindre forurenende end de ældre

modeller. Dette har resulteret i, at der i 1999 kun kørte 9.673 biler

i Danmark, der var ældre end 35 år, hvorimod der var 12.014

motorcykler, der var over 35 år gamle. Sammenholdes disse tal med den

samlede størrelse af bil- og motorcykelparken i Danmark, er det hermed

påvist, at det har været for dyrt at udskifte motorcyklerne. 69,4

pct. af motorcykelparken i Danmark er fra før 1988. (Kilder: Danske

Motorcyklisters Råd (DMC) og Motorcykelbranchens Landsforbund (MCLF).

En udskiftning af motorcykelparken er tilrådelig, da de nye motorcykler

kører længere på literen, forbrænder bedre, da mange

af dem er med indsprøjtning og flere er udstyret med katalysator. Ved

at nedsætte afgiften fremmer man salget, hvilket igen formodes at virke

fremmende på udviklingen af ny teknik, med mindre forurening og

øget sikkerhed til følge.

Statistiske oplysninger om motorcyklers ulykkesfrekvens

I den politiske debat er ulykkesfrekvensen for motorcykler

blevet brugt som et modargument for nedsættelse af

registreringsafgiften, men frekvensen er faktisk ikke særlig stor i

dag, oplyses det af Trafikministeriet. Ændringen af

kørekortsreglerne i 1996 har medført et yderligere fald i

ulykkestallene. Tallene for motorcyklers ulykkesfrekvens er fra og med 1995

blevet opgjort inkl. de registreringspligtige knallerter. Fra 1990 til 1996

har ulykkestallet for motorcyklerne alene ligget på mellem 440 til 607

årlige ulykker, i 1997 og 98 var de tilsvarende tal 396 og 362 ulykker.

(Kilde: Danmarks Statistik & DS Færdselsuheld 1990-1997).

Ulykkesfrekvens: 5.9 ulykker og 0.33 dræbte pr. 1000 motorcykler.

(Kilde: Fakta om motorcykler og registreringspligtige knallerter 1999

(MCLF)). Det er oftest kun føreren selv, der kommer til skade, hvorfor

der bør frigives midler til bedre sikkerhedsudstyr til

føreren.

Under behandlingen af B 107 i sidste samling blev der fra branchens

side fremsat følgende ønsker til ændringer og

forbedringer af beskatningen af motorcykler

a) En ændring af registreringsafgiftsbehandlingen af brugte

motorcykler, da vurderingskravet administreres tungt.

b) Gennemførelse af en afgiftslempelse kombineret med en generel

indførelse af, at motorcykler fremover skal udstyres med gule

nummerplader, for at der i trafikken kan skelnes mellem motorcykler og

45-knallerter af trafiksikkerhedsmæssige årsager.

c) At alderen for kategorisering af en motorcykel som

veterankøretøj nedsættes.

d) En afgiftsdifferentiering i overensstemmelse med

kørekortsreglerne.

e) Ophævelse af den afgiftsfrie bundgrænse mod

indførelse af en afgiftssats på 34.400 kr., hvoraf der betales

105 pct. i registreringsafgift.

f) Fremme udskiftningen af den gamle motorcykelpark ved at

præmiere skrotningen.

g) En ændring af de gældende vægtafgiftssatser for

motorcykler for at kompensere for det værditab de tidligere

indregistrerede motorcykler vil opleve ved gennemførelsen af en

afgiftslempelse.

h) En forhøjelse af satsen for de afgiftsfrie

leveringsomkostninger på en motorcykel.

Forslagsstillerne har ikke taget stilling til disse

forslag i beslutningsforslaget, men mener fortsat, at de bør

drøftes under udvalgsbehandling af nærværende forslag.

Økonomiske konsekvenser af forslaget

Man har hidtil ikke fra regeringens side ønsket at

nedsætte beskatningen på motorcyklerne grundet provenutabet, men

det sikre øgede salgstal vil medvirke til opfyldelse af målet

med skatten, nemlig flere indtægter i statskassen. Der sælges

omkring 3.000-4.000 motorcykler om året i Danmark mod 140.000 biler

(Kilde: DMC). De samlede indtægter ved registreringsafgifterne

forventes at blive 16 mia. kr. i år 2000. Indtægterne ved

registreringsafgifterne for motorcyklerne var i 1999 ca. 250 mio. kr., og det

bør derfor erindres, at indtægterne fra motorcykelafgifterne kun

udgør ca. 1,56 pct. af de samlede indtægter (Kilde:

Skatteministeriet).

Afsluttende bemærkning

Som det kan konkluderes, trænger dette

retsområde til en hel del ændringer for at være i trit med

de politiske idealer, Folketinget besidder anno 2000. Og Frihed 2000

håber derfor på en spændende debat med en masse

forbedringer af området til følge.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse

af beskatningen på motorcykler.

(Beslutningsforslag nr. B 42).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter