Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen på motorcykler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. november 2000 af
Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI), Thorkild B.
;Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af beskatningen på
motorcykler
Folketinget opfordrer regeringen til med virkning fra
finansåret 2001 at ændre afgiftsfastsættelsen på
motorcykler således:
1. At de små 125 ccm (under 11 kW) motorcykler fritages helt fra
registreringsafgift.
2. At registreringsafgiftsdiskriminationen mellem biler og motorcykler
fjernes.
3. At der indføres katalysatorfradrag for motorcykler.
4. At fradraget for blokeringsfri bremser (ABS-bremser) til motorcykler
sættes op.
5. At den diskrimination, der på nuværende tidspunkt finder
sted med hensyn til erhvervsmæssig kørsel og motorcykler,
ophører.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret
genfremsættelse af B 107 fra folketingsåret 1999-2000, jf.
Folketingstidende tillæg A 5835 og 5839, tillæg B 700 og FF 5891
og 7643. B 107 var en revision af B 84 fra folketingsåret1996.
Beslutningsforslaget genfremsættes, da motorcyklerne
stadig beskattes alt for hårdt i betragtning af deres trafik- og
miljøpolitiske fordele. Den nuværende beskatning hæmmer
desuden ligefrem de miljø- og sikkerhedsmæssige forbedringer af
motorcyklerne. Og der mangler en generel regulering af den samlede beskatning
af motorcykler til erhvervsmæssigt brug.
Læs alt
En motorcykel er et alternativt transportmiddel til
bilerne en del af året. Der er mange fordele ved at fremme brugen af
motorcyklerne sammenlignet med bilerne. Dette både trafik-,
miljø- og energipolitisk. Beskatningen af motorcyklerne bør
derfor afspejle den mindre miljøbelastning, det lave ressourceforbrug
og de færdselsmæssige fordele fremfor at være belastet med
en højere afgift end bilerne.
Bemærkninger til de enkelte punkter i forslaget
Pkt. 1
I Norge opererer man meget fornuftigt med henholdsvis en
slagvolumen-afgift (ccm) og en effekt-afgift (kW). Slagvolumen-afgiften er
opdelt efter ccm og er ens for alle motorcykler inden for samme ccm-kategori,
hvorimod effekt-afgiften varierer selv inden for samme ccm-kategori, alt
efter deres ydelse. Denne opdeling af afgifterne skyldes, at man
ønsker en generel afgift på motorcykler samt en differentiering
efter motorcyklens ydelse, som man jo mener har sammenhæng med
sikkerheden. Effekt-afgiften er udformet i overensstemmelse med
EU-kørekortsreglerne med en opdeling over og under 11 kW. I Norge har
man en engangsafgift på alle motorcykler på 6.681 Nkr. (år
2000). Der er ingen slagvolumen-afgift på 125 ccm motorcykler. Og
effekt-afgiften er også på 0 kr., forudsat 125 ccm´en ligger
under de 11 kW med hensyn til ydelsen. Arbejderpartiregeringen i Norge har
derved bevidst favoriseret de små, ufarlige motorcykler for at
tilskynde til en bedre trafik- og miljømæssig udvikling i
byerne. Disse motorcykler har et meget lavt brændstofforbrug, slider
meget lidt på vejene, da de ikke er særlig tunge, og de fylder
næsten intet i trafikken. Man overvejer ligeledes for i større
grad at fremme brugen af de små 125 ccm i byerne i Norge at fritage 125
ccm-motorcyklerne for årsafgift, det, der herhjemme svarer til
vægtafgift.
Lige nu opleves et enormt pres på de lidt
større byer. Der ses flere og flere biler i bybilledet, forureningen
fra bilkøer truer, og der er store parkeringsproblemer. Forbedringen
af infrastrukturen i Danmark de senere år har ikke mindsket disse
problemer. Ofte bruges bilen til befordring af kun en person ad gangen, og
det er netop her, at den miljøvenlige 125 ccm motorcykel kunne komme
på banen som et alternativ til bilen, om ikke andet så en del af
året. Eller hvis man forestiller sig fremtiden med f.eks. BMW´s 125 ccm
C1´er. BMW har med C1´eren forsøgt at imødekomme fremtidens
behov for aflastning af byerne med en motorcykel som et alternativ til bilen.
C1´eren har tag på, er fritaget for kravet om hjelm, kører 30-34
km/l, kan leveres med både katalysator og ABS-bremser.
Sikkerhedsmæssigt opfylder den småbilsreglementets crashtest.
Skatteudvalget har tidligere i en
tillægsbetænkning afgivet den 11. december 1992 over lovforslag
nr. L 6 opfordret skatteministeren til at undersøge muligheden for en
afgiftsændring for at fastholde et flertals ønske om
begunstigelse af de mindre motorcykler. Opfordringen byggede på en
antagelse om, at der sker færre ulykker med de små motorcykler,
samt at disse har et lavere brændstofforbrug.
Frihed 2000 foreslår en imødekommelse af de
trafikale og miljømæssige problemer i fremtidens overbelastede
byer ved en afgiftsfritagelse for de små 125 ccm (under 11 kW)
motorcykler inspireret af de norske regler.
Pkt. 2
I punkt 1 har Frihed 2000 valgt at se på de
specielle fordele, der er forbundet med de helt små motorcykler,
hvilket især er brændstofforbruget. Imidlertid er det lige
så relevant at se på fordelene ved de øvrige motorcykler
(se generel opregning af fordele ved motorcykler senere i forslaget). De
store motorcykler er i kraft af deres merpris naturligvis udstyret med bedre
sikkerhedsudstyr, det være sig bremser, lyseffekter osv. Og der er en
god sammenhæng mellem de store maskiners volumen og motorkraft.
Frihed 2000 ønsker en generel nedsættelse af
beskatningen af motorcyklerne, hvilket tidligere er blevet afvist på
grund af motorcyklers forureningsgrad og farligheden ved motorcykler.
Frihed 2000 vil gerne imødekomme disse argumenter
ved den fremtidige beskatning. I forbindelse med behandlingen af B 107 i
sidste samling udtalte skatteministeren, at der ikke findes nogen entydig
sammenhæng mellem motorstørrelsen på en motorcykel og
forureningsgraden. Men det vides, at jo færre ccm, jo lavere
brændstofforbrug, hvorfor en slagvolumen/styk-afgift kan være en
måde at afgiftsfastsætte på med forureningsgraden in
mente.
Det andet argument er farligheden. Det er ikke bevist, at
det er visse typer af motorcykler, der i sig selv er farlige, det
afhænger først og fremmest af føreren. Unge menneskers
adfærd i forhold til motorcykler har man forsøgt reguleret med
de nye kørekortsregler, som kræver en vis sammenhæng
mellem ydelse og volumen, og tilsyneladende med effekt, når man
studerer ulykkestallene. Det er klart, at jo mindre en motorcykel vejer, og
jo flere hestekræfter den har, jo hurtigere og farligere er den.
Hvorfor en afgiftsfastsættelse efter effekt kunne overvejes som i
Norge.
I Danmark opererer man med et bundfradrag (på 6.700
kr.) og en 2-trins registreringsafgiftsskala (105 pct. af 6.700-12.200 kr. og
180 pct. af resten) ved registreringsafgiftsbeskatningen af motorcyklerne.
Det er i dag i Danmark forholdsvis dyrere at anskaffe en ny motorcykel end en
bil, hvilket blandt andet skyldes, at det langt hurtigere blev muligt at
sætte katalysatorer på biler end på motorcykler. En ganske
naturlig udvikling, idet der er et langt større markedsgrundlag for
udvikling af biler end motorcykler. Udviklingen førte til, at
Folketinget indrømmede bilerne et katalysatorfradrag, mens det endnu
ikke var et obligatorisk krav, for at tilskynde til brugen af det mere
miljøvenlige udstyr. Senere konverterede man fradraget til en
skalaknækændring i registreringsafgiften. Desuden er beskatningen
af bilerne lavere, grundet udviklingen af sikkerhedspuder til biler. Her er
et tidligere indrømmet fradrag ligeledes blevet konverteret til en
skalaknækændring. De to ændringer udgør
beløbsmæssigt tilsammen ca. 22.000 kr. Man kunne derfor
forestille sig, at bilerne havde et bundfradrag på 22.000 kr. Det er
ikke tilfældet grundet konverteringen. Der betales derimod 105 pct. i
afgift af 53.000 kr. og 180 pct. af resten. Det vil sige, at motorcyklerne
betaler 180 pct. i afgift fra 12.200 kr. og opefter, mens bilerne
afgiftsbelægges med 180 pct. fra 53.000 kr. og opefter, på trods
af at de to fradrag, der i sin tid blev indrømmet bilerne, kun
tilsammen udgør 22.000 kr. En uforståelig diskrimination af
motorcyklerne.
Pkt. 3
Det er i dag muligt at sætte katalysatorer på
både nye og gamle motorcykler. Og nogle motorcykler sælges
allerede med katalysator. Det er dog fortrinsvis de store motorcykler, der i
dag sælges med katalysator, idet prisforskellen med eller uden
katalysator ikke gør så stor forskel, når man i forvejen
er oppe i den dyre ende.
Den miljømæssige forbedring, der opnås
ved påsættelse af katalysatorer på motorcykler, er en
udvikling, der bør støttes - ikke hæmmes ved
beskatningen. Forslagsstillerne anbefaler derfor, at der indføres et
katalysatorfradrag for motorcyklerne, hvilket dog bør være
større end det, man i sin tid indrømmede bilerne, da der er
tale om en forholdsmæssig større udgift. Et sådant fradrag
vil tilskynde producenterne til at sætte katalysatorer på flere
motorcykler og få forbrugerne til at vælge det mere
miljøvenlige alternativ.
Ved behandlingen af B 107 i sidste samling afgav
skatteministeren løfte om at imødekomme indførelsen af
et katalysatorfradrag for motorcyklerne, men dette har endnu ikke
udmøntet sig i konkrete tiltag fra ministerens side. EU vil
ændre emissionsnormerne for motorcykler i 2 etaper, den første
med ikrafttræden år 2003, den sidste år 2006. Et af
tiltagene, man vil indføre, er obligatorisk katalysator på
motorcykler. På side 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forslag
til direktiv om ændring af direktiv 97/24/EF anbefales det
medlemslandene at indføre afgiftslettelser til opfyldelse af
emissionsgrænserne, før grænserne gøres
obligatoriske.
Pkt. 4
Fradraget for blokeringsfrie (ABS) bremser til motorcykler
og biler er ens, da det ved indførelsen af dette fradrag blev
skønnet, at udgiften var nogenlunde den samme. Men det har vist sig,
at det er langt mere omkostningskrævende at sætte ABS-bremser
på en motorcykel end først antaget. Fradraget har derfor ingen
virkning i den størrelsesorden, som det forefindes nu, hvilket er
beklageligt, da ABS-bremser på en motorcykel rent faktisk har
større sikkerhedsmæssig værdi end på en bil.
Kun de helt store motorcykler sælges i dag med
ABS-bremser på grund af fordyrelsen. Fradraget bør sættes
op for at opnå den tilsigtede trafiksikkerhedsmæssige virkning
på flere af motorcyklerne og få producenterne til at arbejde
på en billigere produktionsmetode.
Skatteudvalget har i tillægsbetænkningen
afgivet den 11. december 1992 opfordret skatteministeren til ved
førstkommende ændring af lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. at indarbejde tilsvarende regler for
sikkerhedsudstyr for motorcykler som for biler. Hermed kan ikke menes samme
beløb, men et beløb som reelt sikrer montering af
sikkerhedsudstyret.
Pkt. 5
Frihed 2000 ønsker desuden at fremme frie
valgmuligheder for de erhvervsdrivende vedrørende bedst
tilrettelæggelse af deres virksomhed. Der har i Danmark tidligere
været tradition for kørsel med varesidevogn, og i 1998 blev det
muligt at køre lovligt med anhænger på en motorcykel i
Danmark. I dag gives der reelt ikke mulighed for at vælge en motorcykel
med sidevogn eller anhænger til erhvervsmæssig befordring af
varer/personer.
Det er ikke muligt at opnå lavere registreringsafgift ved
køb af en motorcykel m.v. til erhvervsmæssigt brug.
Momsen kan hverken fratrækkes ved anskaffelsen eller ved
driften.
Og der kan ikke foretages afskrivninger på en motorcykel, der
bruges erhvervsmæssigt.
På områder, hvor offentlige opgaver
løses ved hjælp af motorcykler, f.eks. politiet og
militæret, gælder der særregler med hensyn til
skattebehandlingen.
Der er adskillige erhvervsområder, hvor man med
fordel kunne drage nytte af en indførelse af regler om
erhvervsmæssig brug af motorcykler, eksempelvis små
erhvervsdrivende, kurervirksomhed, lægevagter, tilsynsudøvelse
osv. Det kan nævnes, at der rent faktisk er udviklet en motorcykel til
fremtidens varetransport i byerne. Igen er det BMW´s C1´er, der lanceres
banebrydende, den er nemlig også lavet i en udgave med varerum som et
tilbud til de erhvervsdrivende.
Frihed 2000 ønsker, at det i fremtiden bliver
muligt for de erhvervsdrivende selv at træffe reelle valg
vedrørende løsning af deres behov for varetransport. Men
også af hensyn til den tiltrængte aflastning af byerne er det
hensigtsmæssigt at åbne op for muligheden for varetransport pr.
motorcykel. Igen vil der kunne drages fordel af, at de forurener mindre, idet
de kører længere på literen, de fylder langt mindre i
trafikken end en varebil, og tager vi BMW´s C1´er, er sikkerheden fuldt ud
på højde med bilerne.
Dette alternativ indføres kun reelt, såfremt
der indrømmes motorcykler til varebefordring lavere
registreringsafgift ved køb, ret til at fratrække momsen ved
køb og drift samt ret til at foretage afskrivninger.
Overordnet begrundelse for en sammenhængende ændring af
beskatningen af motorcykler
De trafikpolitiske fordele ved motorcykler
Motorcyklerne slider mindre på vejene end bilerne, de har kun
to hjul og vejer betydeligt mindre end bilerne. Transporten af de salgsklare
motorcykler slider mindre på infrastrukturen, idet der kan
transporteres adskilligt flere motorcykler pr. vogntog. Trafikpolitisk
ønskes mindst mulig belastning af vejnettet, hvorfor salget af
motorcykler som alternativ til bilerne bør tilskyndes.
Motorcyklerne fylder mindre i trafikken, er mere smidige og medvirker
ikke i samme grad til dannelsen af trafikpropper.
Motorcyklerne medvirker ikke til de store parkeringsproblemer i
storbyerne.
Fremtidens trafikpolitik farer hårdt frem mod
bilisme-problemerne, især i storbyerne. Og da motorcyklerne ikke
medvirker til disse problemer, bør de beskattes tilsvarende bilerne
eller lavere.
De miljø- og energipolitiske fordele ved motorcykler
Produktionen af motorcykler er mindre ressourcekrævende, idet
der anvendes færre materialer i fremstillingen.
En motorcykel har kun to dæk, det bør erindres, at
bortskaffelsen af dæk er et stort miljøproblem.
Ved skrotningen af motorcyklerne skal der bortskaffes mindre
materiale.
Motorcyklernes levetid er længere end bilernes, da de kun
anvendes en del af året.
Motorcyklerne kører meget længere på literen end
almindelige biler. De små motorcykler kan køre fra 20 til 35
km/l, de helt store kan køre 20 km/l ved almindelig kørsel; man
siger, at motorcykler kører mindst gennemsnitligt 15 km/l, mere end
mange benzinbiler.
Idet motorcyklerne kun anvendes en del af året, bruges ofte
offentlig transport den resterende del af året.
Det er hævdet, at bilerne er mindre forurenende, idet der ofte
transporteres flere personer sammen, men kører man en tur på
motorvejene ses, at der oftest kun sidder en person i hver bil. Og i disse
tider, hvor man drøfter problemet flere biler pr. husstand, kunne en
motorcykel måske være et mindre forurenende alternativ til bil
nr. to.
Folketinget har nu gennem flere år sat en solid
indsats ind for at få de gamle biler af vejene mod nye med bedre teknik
og bedre sikkerhedsudstyr, som er mindre forurenende end de ældre
modeller. Dette har resulteret i, at der i 1999 kun kørte 9.673 biler
i Danmark, der var ældre end 35 år, hvorimod der var 12.014
motorcykler, der var over 35 år gamle. Sammenholdes disse tal med den
samlede størrelse af bil- og motorcykelparken i Danmark, er det hermed
påvist, at det har været for dyrt at udskifte motorcyklerne. 69,4
pct. af motorcykelparken i Danmark er fra før 1988. (Kilder: Danske
Motorcyklisters Råd (DMC) og Motorcykelbranchens Landsforbund (MCLF).
En udskiftning af motorcykelparken er tilrådelig, da de nye motorcykler
kører længere på literen, forbrænder bedre, da mange
af dem er med indsprøjtning og flere er udstyret med katalysator. Ved
at nedsætte afgiften fremmer man salget, hvilket igen formodes at virke
fremmende på udviklingen af ny teknik, med mindre forurening og
øget sikkerhed til følge.
Statistiske oplysninger om motorcyklers ulykkesfrekvens
I den politiske debat er ulykkesfrekvensen for motorcykler
blevet brugt som et modargument for nedsættelse af
registreringsafgiften, men frekvensen er faktisk ikke særlig stor i
dag, oplyses det af Trafikministeriet. Ændringen af
kørekortsreglerne i 1996 har medført et yderligere fald i
ulykkestallene. Tallene for motorcyklers ulykkesfrekvens er fra og med 1995
blevet opgjort inkl. de registreringspligtige knallerter. Fra 1990 til 1996
har ulykkestallet for motorcyklerne alene ligget på mellem 440 til 607
årlige ulykker, i 1997 og 98 var de tilsvarende tal 396 og 362 ulykker.
(Kilde: Danmarks Statistik & DS Færdselsuheld 1990-1997).
Ulykkesfrekvens: 5.9 ulykker og 0.33 dræbte pr. 1000 motorcykler.
(Kilde: Fakta om motorcykler og registreringspligtige knallerter 1999
(MCLF)). Det er oftest kun føreren selv, der kommer til skade, hvorfor
der bør frigives midler til bedre sikkerhedsudstyr til
føreren.
Under behandlingen af B 107 i sidste samling blev der fra branchens
side fremsat følgende ønsker til ændringer og
forbedringer af beskatningen af motorcykler
a) En ændring af registreringsafgiftsbehandlingen af brugte
motorcykler, da vurderingskravet administreres tungt.
b) Gennemførelse af en afgiftslempelse kombineret med en generel
indførelse af, at motorcykler fremover skal udstyres med gule
nummerplader, for at der i trafikken kan skelnes mellem motorcykler og
45-knallerter af trafiksikkerhedsmæssige årsager.
c) At alderen for kategorisering af en motorcykel som
veterankøretøj nedsættes.
d) En afgiftsdifferentiering i overensstemmelse med
kørekortsreglerne.
e) Ophævelse af den afgiftsfrie bundgrænse mod
indførelse af en afgiftssats på 34.400 kr., hvoraf der betales
105 pct. i registreringsafgift.
f) Fremme udskiftningen af den gamle motorcykelpark ved at
præmiere skrotningen.
g) En ændring af de gældende vægtafgiftssatser for
motorcykler for at kompensere for det værditab de tidligere
indregistrerede motorcykler vil opleve ved gennemførelsen af en
afgiftslempelse.
h) En forhøjelse af satsen for de afgiftsfrie
leveringsomkostninger på en motorcykel.
Forslagsstillerne har ikke taget stilling til disse
forslag i beslutningsforslaget, men mener fortsat, at de bør
drøftes under udvalgsbehandling af nærværende forslag.
Økonomiske konsekvenser af forslaget
Man har hidtil ikke fra regeringens side ønsket at
nedsætte beskatningen på motorcyklerne grundet provenutabet, men
det sikre øgede salgstal vil medvirke til opfyldelse af målet
med skatten, nemlig flere indtægter i statskassen. Der sælges
omkring 3.000-4.000 motorcykler om året i Danmark mod 140.000 biler
(Kilde: DMC). De samlede indtægter ved registreringsafgifterne
forventes at blive 16 mia. kr. i år 2000. Indtægterne ved
registreringsafgifterne for motorcyklerne var i 1999 ca. 250 mio. kr., og det
bør derfor erindres, at indtægterne fra motorcykelafgifterne kun
udgør ca. 1,56 pct. af de samlede indtægter (Kilde:
Skatteministeriet).
Afsluttende bemærkning
Som det kan konkluderes, trænger dette
retsområde til en hel del ændringer for at være i trit med
de politiske idealer, Folketinget besidder anno 2000. Og Frihed 2000
håber derfor på en spændende debat med en masse
forbedringer af området til følge.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke
(FRI):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse
af beskatningen på motorcykler.
(Beslutningsforslag nr. B 42).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen af motorcykler Retsinformation · 29. februar 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen på motorcykler Retsinformation · 21. maj 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen af motorcykler Retsinformation · 5. maj 2000
- 1996 BTL 252 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (OMLÆGNING AF VAREBILBESKATNINGEN M.V.) NR L 252 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 19. juni 1997
- 1994 BSF 121 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF BESKATNINGEN PÅ MOTORCYKLER Retsinformation · 23. maj 1995
- 1995 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF BESKATNINGEN PÅ MOTORCYKLER Retsinformation · 9. september 1996