Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen af motorcykler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. februar 2000 af Kim Behnke (FRI),
Tom Behnke (FRI), Thorkild B. Fransgaard (FRI)
og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af beskatningen af motorcykler
Folketinget opfordrer regeringen til med virkning fra
finansåret 2001 at nedsætte registreringsafgiften for
motorcykler, at indføre et katalysatorfradrag for motorcyklerne samt
at sætte fradraget for blokeringsfri bremser til motorcykler op.
Folketinget opfordrer desuden regeringen til at ændre den
diskrimination, der på nuværende tidspunkt finder sted med hensyn
til erhvervsmæssig kørsel og motorcykler.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revision af
beslutningsforslag nr. B 84, folketingsåret 1995-96, fremsat den 7.
februar 1996. Der henvises om B 84 til Folketingstidende tillæg A 4159,
FF 3625, 4567 og 6370 og tillæg B 776.
Det reviderede beslutningsforslag fremsættes, da
motorcyklerne på trods af en lang række trafik- og
miljøpolitiske fordele beskattes alt for højt. Den
nuværende beskatning hæmmer desuden miljø- og
sikkerhedsmæssige forbedringer af motorcyklerne. Og der mangler en
generel regulering af motorcykler til erhvervsmæssig brug.
En motorcykel er et alternativt transportmiddel til
bilerne en del af året. Der er mange fordele ved at fremme brugen af
motorcyklerne sammenlignet med bilerne både trafik, miljø- og
energipolitisk. Beskatningen af motorcyklerne bør derfor afspejle den
mindre miljøbelastning, det lave ressourceforbrug og de
færdselsmæssige fordele.
I dag er det forholdsvis dyrere at anskaffe en ny
Læs alt
motorcykel end en bil, hvilket bl.a. skyldes, at det langt hurtigere blev
muligt at sætte katalysatorer på biler end på motorcykler.
En ganske naturlig udvikling, idet der er et langt større
markedsgrundlag for udvikling af biler end motorcykler. Udviklingen
førte til, at Folketinget indrømmede bilerne et
katalysatorfradrag, mens det endnu ikke var et obligatorisk krav, men for at
tilskynde til brugen af det mere miljøvenlige udstyr. Senere
konverterede man fradraget til en skalaknækændring i
registreringsafgiften. Desuden er beskatningen af bilerne lavere, grundet
udviklingen af sikkerhedspuder til biler, her er et tidligere
indrømmet fradrag ligeledes blevet konverteret til en
skalaknækændring. De to ændringer udgør
beløbsmæssigt tilsammen ca. 22.000 kr. Fratrukket afgiftssatsen
på 53.000 kr. for biler (hvoraf der af salgssummen incl. moms og told
betales en afgift på 105 pct.) får vi et beløb på
31.000 kr. (der betales 180 pct. i afgift ud over de 53.000 kr.) Ved
motorcykler er der en afgiftsfri bundgrænse på 6.700 kr., der
betales 105 pct. i afgift op til 12.200 kr. og herefter 180 pct. af resten,
altså en sagligt ubegrundet forskel på 18.800 kr.
Ændringen kan enten gennemføres ved en
nedsættelse af den nuværende registreringsafgiftsskala eller ved
indførelsen af stykafgifter differentieret efter motorcyklernes
størrelse (ccm), hvilket har sammenhæng med
brændstofforbruget.
Det er i dag muligt at sætte katalysatorer på
både nye og gamle motorcykler, og nogle motorcykler sælges
allerede med katalysator. Dette er en udvikling, der bør
støttes og ikke hæmmes ved beskatningen. Forslagsstillerne
anbefaler derfor, at der indføres et katalysatorfradrag for
motorcyklerne, hvilket dog bør være større end det, man i
sin tid indrømmede bilerne, da der er tale om en forholdsmæssig
større udgift. Et sådant fradrag vil tilskynde producenterne til
at sætte katalysatorer på flere motorcykler og få
forbrugerne til at vælge det mere miljøvenlige alternativ.
Fradraget for blokeringsfrie (ABS) bremser til motorcykler
og biler er ens, da det ved indførelsen af dette fradrag blev
skønnet, at udgiften var nogenlunde den samme. Men det har vist sig,
at det er langt mere omkostningskrævende at sætte ABS-bremser
på en motorcykel end først antaget. Fradraget har derfor ingen
virkning i den størrelsesorden, som det forefindes nu. Kun de helt
store motorcykler sælges i dag med ABS-bremser, så fradraget
bør sættes op for at opnå den tilsigtede
trafiksikkerhedsmæssige virkning og få producenterne til at
arbejde på en billigere produktionsmetode.
Skatteudvalget har i en tillægsbetænkning
afgivet den 11. december 1992 over lovforslag nr. L 6, folketingsåret
1992-93, jf. Folketingstidende tillæg B 389, opfordret skatteministeren
til ved førstkommende ændring af lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. at indarbejde tilsvarende regler for
sikkerhedsudstyr for motorcykler som for biler. Hermed kan ikke menes samme
beløb, men beløb som reelt sikrer montering af
sikkerhedsudstyret.
Indførelsen af disse fradrag vil ligeledes
være i overensstemmelse med udviklingen inden for EU, hvor der
løbende arbejdes på at opstille skærpede normer for at
opnå miljø og sikkerhedsmæssige forbedringer for
motorkøretøjer.
Frihed 2000 ønsker desuden at fremme frie
valgmuligheder for de erhvervsdrivende vedrørende bedst mulige
tilrettelæggelse af deres virksomhed. Der har i Danmark tidligere
været tradition for kørsel med varesidevogn, og i 1998 blev det
muligt at køre lovligt med anhænger på en motorcykel i
Danmark. I dag gives der reelt ikke mulighed for at vælge en motorcykel
med sidevogn eller anhænger til erhvervsmæssig befordring af
varer/personer.
Det er ikke muligt at opnå lavere registreringsafgift ved
køb af en motorcykel m.v. til erhvervsmæssig brug.
Momsen kan hverken fratrækkes ved anskaffelsen eller ved
driften.
Og der kan ikke foretages afskrivninger på en motorcykel, der
bruges erhvervsmæssigt.
På områder, hvor offentlige opgaver
løses ved hjælp af motorcykler, f.eks. politiet og
militæret, gælder der særregler med hensyn til
skattebehandlingen.
Der er adskillige erhvervsområder, hvor man med
fordel kunne drage nytte af en indførelse af regler om
erhvervsmæssig brug af motorcykler, eksempelvis små
erhvervsdrivende, kurervirksomhed, lægevagter, tilsynsudøvelse
osv. Frihed 2000 ønsker indførelsen af et reelt valg vedr.
transportområdet for de erhvervsdrivende, dvs. lavere
registreringsafgift ved køb, ret til at fratrække momsen ved
køb og drift samt ret til at foretage afskrivninger.
Begrundelse for en sammenhængende ændring af beskatningen
af motorcykler
De trafikpolitiske fordele ved motorcykler:
Motorcyklerne slider mindre på vejene end bilerne. De har kun
to hjul og vejer betydelig mindre end bilerne. Transporten af de salgsklare
motorcykler slider mindre på infrastrukturen, idet der kan
transporteres adskillige flere motorcykler pr. vogntog. Trafikpolitisk
ønskes mindst mulig belastning af vejnettet, hvorfor salget af
motorcykler som alternativ til bilerne bør fremmes.
Motorcyklerne fylder mindre i trafikken, er mere smidige og medvirker
ikke i samme grad til dannelsen af trafikpropper.
Motorcyklerne medvirker ikke til de store parkeringsproblemer i
storbyerne.
Fremtidens trafikpolitik farer hårdt frem mod
bilisme-problemerne, især i storbyerne. Og da motorcyklerne ikke
medvirker til disse problemer, bør de beskattes tilsvarende bilerne
eller lavere.
De miljø- og energipolitiske fordele ved motorcykler.
Produktionen af motorcykler er mindre ressourcekrævende, idet
der anvendes færre materialer i fremstillingen.
En motorcykel har kun to dæk; det erindres, at bortskaffelsen
af dæk er et stort miljøproblem.
Ved skrotningen af motorcyklerne skal der bortskaffes mindre
materiale.
Motorcyklernes levetid er længere end bilernes, da de kun
anvendes en del af året.
Motorcyklerne kører meget længere på literen end
almindelige biler. De små motorcykler kan køre mellem 20 til 35
km/l, de helt store kan køre 20 km/l ved almindelig kørsel, man
siger, at motorcykler kører mindst gennemsnitlig 15 km/l, mere end
mange benzinbiler.
Idet motorcyklerne kun anvendes en del af året, bruges ofte
offentlig transport den resterende del af året.
Det er hævdet, at bilerne er mindre forurenende, idet der ofte
transporteres flere personer sammen, men kører man en tur på
motorvejene, ses, at der oftest kun sidder en person i hver bil. Og i disse
tider, hvor man drøfter problemet flere biler pr. husstand, kunne en
motorcykel måske være et mindre forurenende alternativ til bil
nr. to.
Folketinget har nu gennem flere år sat en solid
indsats ind for at få de gamle biler af vejene mod nye med bedre teknik
og bedre sikkerhedsudstyr, og som er mindre forurenende end de ældre
modeller. Dette har resulteret i, at der i 1999 kun kørte 9.673 biler
i Danmark, der var ældre end 35 år, hvorimod der var 12.014
motorcykler, der var over 35 år gamle. Sammenholdes disse tal med den
samlede størrelse af bil- og motorcykelparken i Danmark, er det hermed
påvist, at det har været for dyrt at udskifte motorcyklerne. 69,4
pct. af motorcykelparken i Danmark er fra før 1988. (Kilder: Danske
Motorcyklisters Råd (DMC) og Motorcykelbranchens Landsforbund (MCLF)).
En udskiftning af motorcykelparken er tilrådelig, da de nye motorcykler
kører længere på literen, forbrænder bedre, da mange
af dem er med indsprøjtning, og flere er udstyret med katalysator. Ved
at nedsætte afgiften fremmer man salget, hvilket igen formodes at virke
fremmende på udviklingen af ny teknik med mindre forurening og
øget sikkerhed til følge.
Statistiske oplysninger om motorcyklers ulykkesfrekvens
I den politiske debat er ulykkesfrekvensen for motorcykler
blevet brugt som et modargument for nedsættelse af
registreringsafgiften, men frekvensen er faktisk ikke særlig stor i
dag, oplyses det af Trafikministeriet. Ændringen af
kørekortsreglerne i 1996 har medført et yderligere fald i
ulykkestallene. Tallene for motorcyklers ulykkesfrekvens er fra og med 1995
blevet opgjort inklusive de registreringspligtige knallerter. Fra 1990-1996
har ulykkestallet for motorcyklerne alene ligget mellem 440 og 607
årlige ulykker, i 1997 og 98 var de tilsvarende tal 396 og 362 ulykker.
(Kilde: Danmarks Statistik & DS Færdselsuheld 1990-1997).
Ulykkesfrekvens: 5,9 ulykker og 0,33 dræbte pr. 1000 motorcykler.
(Kilde: Fakta om motorcykler og registreringspligtige knallerter 1999.
(MCLF)). Det er oftest kun føreren selv, der kommer til skade, hvorfor
der bør frigives midler til bedre sikkerhedsudstyr til
føreren.
I den tidligere nævnte tillægsbetænkning
over lovforslag nr. L 6, folketingsåret 1992-93, opfordrede
Skatteudvalget skatteministeren til at undersøge muligheden for en
afgiftsændring for at fastholde et ønske om begunstigelse af de
mindre motorcykler. Opfordringen byggede på en antagelse om, at der
sker færre ulykker med de små motorcykler, samt at disse har et
lavere brændstofforbrug. Men det bemærkes, at billigere
motorcykler ligeledes er udstyret med dårligere sikkerhedsudstyr, det
være sig bremser, lyseffekter osv. Og der er en bedre sammenhæng
mellem de store maskiners volumen og motorkraft. De farlige motorcykler er de
små lette og hurtige. Denne problematik har man nu beskæftiget
sig med ved gennemførelsen af de nye kørekortregler, med regler
for de 18-21-årige om en fornuftig sammenhæng mellem volumen og
hestekræfterne. Og med succes, viser ulykkestallene. Desuden er det som
nævnt kun de store motorcykler, der har dyrt sikkerhedsudstyr som
ABS-bremser.
Der er i branchen desuden fremsat følgende
ønsker til ændringer og forbedringer:
a) En ændring af registreringsafgiftsbehandlingen af brugte
motorcykler, da vurderingskravet administreres tungt.
b) Gennemførelse af en afgiftslempelse kombineret med en generel
indførelse af, at motorcykler fremover skal udstyres med gule
nummerplader, for at der i trafikken kan skelnes mellem motorcykler og
45-knallerter af trafiksikkerhedsmæssige årsager.
c) At 125 ccm motorcykler gøres afgiftsfrie.
d) At alderen for kategorisering af en motorcykel som
veterankøretøj nedsættes.
e) En afgiftsdifferentiering i overensstemmelse med
kørekortreglerne.
f) Ophævelse af den afgiftsfrie bundgrænse mod
indførelse af en afgiftssats fra 34.400 kr., hvoraf der betales 105
pct. i registreringsafgift.
g) Fremme udskiftningen af den gamle motorcykelpark ved at
præmiere skrotningen.
h) En ændring af de gældende vægtafgiftssatser for
motorcykler for at kompensere for det værditab, de tidligere
indregistrerede motorcykler vil opleve ved gennemførelsen af en
afgiftslempelse.
i) En forhøjelse af satsen for de afgiftsfrie
leveringsomkostninger på en motorcykel.
Forslagsstillerne har ikke taget stilling til disse
forslag, men vil lade dem indgå i udvalgsbehandlingen af
nærværende forslag.
Man har hidtil ikke fra regeringens side ønsket at
nedsætte beskatningen på motorcyklerne grundet provenutabet, men
det sikre øgede salgstal vil medvirke til opfyldelse af målet
med skatten, nemlig flere indtægter i statskassen. Der sælges ca.
3.000-4.000 motorcykler om året i Danmark mod 140.000 biler (Kilde:
DMC). De samlede indtægter ved registreringsafgifterne forventes at
blive 16 mia. i år 2000, indtægterne ved registreringsafgifterne
for motorcyklerne forventes at blive ca. 215 mio. - altså kun 1,34 pct.
(Kilde: Skatteministeriet).
Som det kan konkluderes, trænger dette
retsområde til en hel del ændringer for at være i trit med
de politiske idealer, Folketinget besidder anno 2000, og Frihed 2000
håber derfor på en spændende debat med en masse
forbedringer på området til følge.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke
(FRI):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse
af beskatningen af motorcykler.
(Beslutningsforslag nr. B 107).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen på motorcykler Retsinformation · 10. november 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen på motorcykler Retsinformation · 21. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af de danske kyster (kystsikring) Retsinformation · 11. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af beskatning for arbejdsgiverbetalte behandlinger af medarbejdere Retsinformation · 29. oktober 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af klippekortsystem til kørekort Retsinformation · 2. maj 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om henvisning af rulleskøjteløbere til cykelsti Retsinformation · 11. januar 2000