Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen af motorcykler

1999/1 BSF 107Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. februar 2000 af Kim Behnke (FRI),

Tom Behnke (FRI), Thorkild B. Fransgaard (FRI)

og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af beskatningen af motorcykler

Folketinget opfordrer regeringen til med virkning fra

finansåret 2001 at nedsætte registreringsafgiften for

motorcykler, at indføre et katalysatorfradrag for motorcyklerne samt

at sætte fradraget for blokeringsfri bremser til motorcykler op.

Folketinget opfordrer desuden regeringen til at ændre den

diskrimination, der på nuværende tidspunkt finder sted med hensyn

til erhvervsmæssig kørsel og motorcykler.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en revision af

beslutningsforslag nr. B 84, folketingsåret 1995-96, fremsat den 7.

februar 1996. Der henvises om B 84 til Folketingstidende tillæg A 4159,

FF 3625, 4567 og 6370 og tillæg B 776.

Det reviderede beslutningsforslag fremsættes, da

motorcyklerne på trods af en lang række trafik- og

miljøpolitiske fordele beskattes alt for højt. Den

nuværende beskatning hæmmer desuden miljø- og

sikkerhedsmæssige forbedringer af motorcyklerne. Og der mangler en

generel regulering af motorcykler til erhvervsmæssig brug.

En motorcykel er et alternativt transportmiddel til

bilerne en del af året. Der er mange fordele ved at fremme brugen af

motorcyklerne sammenlignet med bilerne både trafik, miljø- og

energipolitisk. Beskatningen af motorcyklerne bør derfor afspejle den

mindre miljøbelastning, det lave ressourceforbrug og de

færdselsmæssige fordele.

I dag er det forholdsvis dyrere at anskaffe en ny

Læs alt

motorcykel end en bil, hvilket bl.a. skyldes, at det langt hurtigere blev

muligt at sætte katalysatorer på biler end på motorcykler.

En ganske naturlig udvikling, idet der er et langt større

markedsgrundlag for udvikling af biler end motorcykler. Udviklingen

førte til, at Folketinget indrømmede bilerne et

katalysatorfradrag, mens det endnu ikke var et obligatorisk krav, men for at

tilskynde til brugen af det mere miljøvenlige udstyr. Senere

konverterede man fradraget til en skalaknækændring i

registreringsafgiften. Desuden er beskatningen af bilerne lavere, grundet

udviklingen af sikkerhedspuder til biler, her er et tidligere

indrømmet fradrag ligeledes blevet konverteret til en

skalaknækændring. De to ændringer udgør

beløbsmæssigt tilsammen ca. 22.000 kr. Fratrukket afgiftssatsen

på 53.000 kr. for biler (hvoraf der af salgssummen incl. moms og told

betales en afgift på 105 pct.) får vi et beløb på

31.000 kr. (der betales 180 pct. i afgift ud over de 53.000 kr.) Ved

motorcykler er der en afgiftsfri bundgrænse på 6.700 kr., der

betales 105 pct. i afgift op til 12.200 kr. og herefter 180 pct. af resten,

altså en sagligt ubegrundet forskel på 18.800 kr.

Ændringen kan enten gennemføres ved en

nedsættelse af den nuværende registreringsafgiftsskala eller ved

indførelsen af stykafgifter differentieret efter motorcyklernes

størrelse (ccm), hvilket har sammenhæng med

brændstofforbruget.

Det er i dag muligt at sætte katalysatorer på

både nye og gamle motorcykler, og nogle motorcykler sælges

allerede med katalysator. Dette er en udvikling, der bør

støttes og ikke hæmmes ved beskatningen. Forslagsstillerne

anbefaler derfor, at der indføres et katalysatorfradrag for

motorcyklerne, hvilket dog bør være større end det, man i

sin tid indrømmede bilerne, da der er tale om en forholdsmæssig

større udgift. Et sådant fradrag vil tilskynde producenterne til

at sætte katalysatorer på flere motorcykler og få

forbrugerne til at vælge det mere miljøvenlige alternativ.

Fradraget for blokeringsfrie (ABS) bremser til motorcykler

og biler er ens, da det ved indførelsen af dette fradrag blev

skønnet, at udgiften var nogenlunde den samme. Men det har vist sig,

at det er langt mere omkostningskrævende at sætte ABS-bremser

på en motorcykel end først antaget. Fradraget har derfor ingen

virkning i den størrelsesorden, som det forefindes nu. Kun de helt

store motorcykler sælges i dag med ABS-bremser, så fradraget

bør sættes op for at opnå den tilsigtede

trafiksikkerhedsmæssige virkning og få producenterne til at

arbejde på en billigere produktionsmetode.

Skatteudvalget har i en tillægsbetænkning

afgivet den 11. december 1992 over lovforslag nr. L 6, folketingsåret

1992-93, jf. Folketingstidende tillæg B 389, opfordret skatteministeren

til ved førstkommende ændring af lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. at indarbejde tilsvarende regler for

sikkerhedsudstyr for motorcykler som for biler. Hermed kan ikke menes samme

beløb, men beløb som reelt sikrer montering af

sikkerhedsudstyret.

Indførelsen af disse fradrag vil ligeledes

være i overensstemmelse med udviklingen inden for EU, hvor der

løbende arbejdes på at opstille skærpede normer for at

opnå miljø og sikkerhedsmæssige forbedringer for

motorkøretøjer.

Frihed 2000 ønsker desuden at fremme frie

valgmuligheder for de erhvervsdrivende vedrørende bedst mulige

tilrettelæggelse af deres virksomhed. Der har i Danmark tidligere

været tradition for kørsel med varesidevogn, og i 1998 blev det

muligt at køre lovligt med anhænger på en motorcykel i

Danmark. I dag gives der reelt ikke mulighed for at vælge en motorcykel

med sidevogn eller anhænger til erhvervsmæssig befordring af

varer/personer.

Det er ikke muligt at opnå lavere registreringsafgift ved

køb af en motorcykel m.v. til erhvervsmæssig brug.

Momsen kan hverken fratrækkes ved anskaffelsen eller ved

driften.

Og der kan ikke foretages afskrivninger på en motorcykel, der

bruges erhvervsmæssigt.

På områder, hvor offentlige opgaver

løses ved hjælp af motorcykler, f.eks. politiet og

militæret, gælder der særregler med hensyn til

skattebehandlingen.

Der er adskillige erhvervsområder, hvor man med

fordel kunne drage nytte af en indførelse af regler om

erhvervsmæssig brug af motorcykler, eksempelvis små

erhvervsdrivende, kurervirksomhed, lægevagter, tilsynsudøvelse

osv. Frihed 2000 ønsker indførelsen af et reelt valg vedr.

transportområdet for de erhvervsdrivende, dvs. lavere

registreringsafgift ved køb, ret til at fratrække momsen ved

køb og drift samt ret til at foretage afskrivninger.

Begrundelse for en sammenhængende ændring af beskatningen

af motorcykler

De trafikpolitiske fordele ved motorcykler:

Motorcyklerne slider mindre på vejene end bilerne. De har kun

to hjul og vejer betydelig mindre end bilerne. Transporten af de salgsklare

motorcykler slider mindre på infrastrukturen, idet der kan

transporteres adskillige flere motorcykler pr. vogntog. Trafikpolitisk

ønskes mindst mulig belastning af vejnettet, hvorfor salget af

motorcykler som alternativ til bilerne bør fremmes.

Motorcyklerne fylder mindre i trafikken, er mere smidige og medvirker

ikke i samme grad til dannelsen af trafikpropper.

Motorcyklerne medvirker ikke til de store parkeringsproblemer i

storbyerne.

Fremtidens trafikpolitik farer hårdt frem mod

bilisme-problemerne, især i storbyerne. Og da motorcyklerne ikke

medvirker til disse problemer, bør de beskattes tilsvarende bilerne

eller lavere.

De miljø- og energipolitiske fordele ved motorcykler.

Produktionen af motorcykler er mindre ressourcekrævende, idet

der anvendes færre materialer i fremstillingen.

En motorcykel har kun to dæk; det erindres, at bortskaffelsen

af dæk er et stort miljøproblem.

Ved skrotningen af motorcyklerne skal der bortskaffes mindre

materiale.

Motorcyklernes levetid er længere end bilernes, da de kun

anvendes en del af året.

Motorcyklerne kører meget længere på literen end

almindelige biler. De små motorcykler kan køre mellem 20 til 35

km/l, de helt store kan køre 20 km/l ved almindelig kørsel, man

siger, at motorcykler kører mindst gennemsnitlig 15 km/l, mere end

mange benzinbiler.

Idet motorcyklerne kun anvendes en del af året, bruges ofte

offentlig transport den resterende del af året.

Det er hævdet, at bilerne er mindre forurenende, idet der ofte

transporteres flere personer sammen, men kører man en tur på

motorvejene, ses, at der oftest kun sidder en person i hver bil. Og i disse

tider, hvor man drøfter problemet flere biler pr. husstand, kunne en

motorcykel måske være et mindre forurenende alternativ til bil

nr. to.

Folketinget har nu gennem flere år sat en solid

indsats ind for at få de gamle biler af vejene mod nye med bedre teknik

og bedre sikkerhedsudstyr, og som er mindre forurenende end de ældre

modeller. Dette har resulteret i, at der i 1999 kun kørte 9.673 biler

i Danmark, der var ældre end 35 år, hvorimod der var 12.014

motorcykler, der var over 35 år gamle. Sammenholdes disse tal med den

samlede størrelse af bil- og motorcykelparken i Danmark, er det hermed

påvist, at det har været for dyrt at udskifte motorcyklerne. 69,4

pct. af motorcykelparken i Danmark er fra før 1988. (Kilder: Danske

Motorcyklisters Råd (DMC) og Motorcykelbranchens Landsforbund (MCLF)).

En udskiftning af motorcykelparken er tilrådelig, da de nye motorcykler

kører længere på literen, forbrænder bedre, da mange

af dem er med indsprøjtning, og flere er udstyret med katalysator. Ved

at nedsætte afgiften fremmer man salget, hvilket igen formodes at virke

fremmende på udviklingen af ny teknik med mindre forurening og

øget sikkerhed til følge.

Statistiske oplysninger om motorcyklers ulykkesfrekvens

I den politiske debat er ulykkesfrekvensen for motorcykler

blevet brugt som et modargument for nedsættelse af

registreringsafgiften, men frekvensen er faktisk ikke særlig stor i

dag, oplyses det af Trafikministeriet. Ændringen af

kørekortsreglerne i 1996 har medført et yderligere fald i

ulykkestallene. Tallene for motorcyklers ulykkesfrekvens er fra og med 1995

blevet opgjort inklusive de registreringspligtige knallerter. Fra 1990-1996

har ulykkestallet for motorcyklerne alene ligget mellem 440 og 607

årlige ulykker, i 1997 og 98 var de tilsvarende tal 396 og 362 ulykker.

(Kilde: Danmarks Statistik & DS Færdselsuheld 1990-1997).

Ulykkesfrekvens: 5,9 ulykker og 0,33 dræbte pr. 1000 motorcykler.

(Kilde: Fakta om motorcykler og registreringspligtige knallerter 1999.

(MCLF)). Det er oftest kun føreren selv, der kommer til skade, hvorfor

der bør frigives midler til bedre sikkerhedsudstyr til

føreren.

I den tidligere nævnte tillægsbetænkning

over lovforslag nr. L 6, folketingsåret 1992-93, opfordrede

Skatteudvalget skatteministeren til at undersøge muligheden for en

afgiftsændring for at fastholde et ønske om begunstigelse af de

mindre motorcykler. Opfordringen byggede på en antagelse om, at der

sker færre ulykker med de små motorcykler, samt at disse har et

lavere brændstofforbrug. Men det bemærkes, at billigere

motorcykler ligeledes er udstyret med dårligere sikkerhedsudstyr, det

være sig bremser, lyseffekter osv. Og der er en bedre sammenhæng

mellem de store maskiners volumen og motorkraft. De farlige motorcykler er de

små lette og hurtige. Denne problematik har man nu beskæftiget

sig med ved gennemførelsen af de nye kørekortregler, med regler

for de 18-21-årige om en fornuftig sammenhæng mellem volumen og

hestekræfterne. Og med succes, viser ulykkestallene. Desuden er det som

nævnt kun de store motorcykler, der har dyrt sikkerhedsudstyr som

ABS-bremser.

Der er i branchen desuden fremsat følgende

ønsker til ændringer og forbedringer:

a) En ændring af registreringsafgiftsbehandlingen af brugte

motorcykler, da vurderingskravet administreres tungt.

b) Gennemførelse af en afgiftslempelse kombineret med en generel

indførelse af, at motorcykler fremover skal udstyres med gule

nummerplader, for at der i trafikken kan skelnes mellem motorcykler og

45-knallerter af trafiksikkerhedsmæssige årsager.

c) At 125 ccm motorcykler gøres afgiftsfrie.

d) At alderen for kategorisering af en motorcykel som

veterankøretøj nedsættes.

e) En afgiftsdifferentiering i overensstemmelse med

kørekortreglerne.

f) Ophævelse af den afgiftsfrie bundgrænse mod

indførelse af en afgiftssats fra 34.400 kr., hvoraf der betales 105

pct. i registreringsafgift.

g) Fremme udskiftningen af den gamle motorcykelpark ved at

præmiere skrotningen.

h) En ændring af de gældende vægtafgiftssatser for

motorcykler for at kompensere for det værditab, de tidligere

indregistrerede motorcykler vil opleve ved gennemførelsen af en

afgiftslempelse.

i) En forhøjelse af satsen for de afgiftsfrie

leveringsomkostninger på en motorcykel.

Forslagsstillerne har ikke taget stilling til disse

forslag, men vil lade dem indgå i udvalgsbehandlingen af

nærværende forslag.

Man har hidtil ikke fra regeringens side ønsket at

nedsætte beskatningen på motorcyklerne grundet provenutabet, men

det sikre øgede salgstal vil medvirke til opfyldelse af målet

med skatten, nemlig flere indtægter i statskassen. Der sælges ca.

3.000-4.000 motorcykler om året i Danmark mod 140.000 biler (Kilde:

DMC). De samlede indtægter ved registreringsafgifterne forventes at

blive 16 mia. i år 2000, indtægterne ved registreringsafgifterne

for motorcyklerne forventes at blive ca. 215 mio. - altså kun 1,34 pct.

(Kilde: Skatteministeriet).

Som det kan konkluderes, trænger dette

retsområde til en hel del ændringer for at være i trit med

de politiske idealer, Folketinget besidder anno 2000, og Frihed 2000

håber derfor på en spændende debat med en masse

forbedringer på området til følge.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse

af beskatningen af motorcykler.

(Beslutningsforslag nr. B 107).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter