Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for privat øvelseskørsel forud for erhvervelse af kørekort

2000/1 BSF 103Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. januar 2001 af

Tom Behnke (FRI), Kim Behnke (FRI),

Thorkild B. Fransgaard (FRI) og Kirsten

;Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om mulighed for privat øvelseskørsel forud

for erhvervelse af kørekort

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag og

foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser,

cirkulærer og andre administrative forskrifter, der sikrer, at privat

øvelseskørsel iværksættes som en mulighed forud for

erhvervelse af kørekort.

Bemærkninger til forslaget

Udvikling i et samfunds infrastruktur er ofte

tæt forbundet med samfundets generelle udvikling. Bedre infrastruktur

giver større vækst, blandt andet fordi flere og bedre veje

styrker arbejdsstyrkens mobilitet og giver øget mulighed for eksport.

Men der er også en bagside. For øget trafik giver flere

trafikrelaterede uheld, som ofte er forbundet med alvorlige skader, hvilket

både menneskeligt og samfundsøkonomisk må betragtes som

uacceptabelt. Alene omkostninger i menneskelig smerte og sorg bør

retfærdiggøre, at samfundet forpligter sig til at gøre

trafikken så sikker som mulig.

Dette kan blandt andet gøres ved kontrol og

overvågning, men det kan også fremmes ved at forbedre

trafikanternes færdigheder og rutine, hvilket er sigtet med dette

beslutningsforslag.

I juni 1996 udgav Færdselssikkerhedskommissionen en

strategiplan, hvis målsætning var, at antallet af trafikdrab i

Læs alt

år 2000 skulle nedbringes til 427 personer og antallet af tilskadekomne

til 7624 personer. Baggrunden var uheldsstatistikken for 1995, der fastslog,

at antal uheld efter flere års fald igen var stigende.

Udviklingen er heldigvis vendt igen, men et hurtigt blik i

den seneste

»Statistiske Efterretninger« for Transport (2000:46), 13. november 2000,

viser desværre med al tydelighed, at man langtfra har opnået

målene fra 1996. 523 blev dræbt, og 9062 blev kvæstet de

seneste 12 måneder.

Dette beslutningsforslag om at tillade privat

øvelseskørsel forud for afholdelse af køreprøve

skal derfor ses som et initiativ til at skubbe udviklingen i den rigtige

retning.

Beslutningsforslaget refererer til Trafikministeriets

bekendtgørelse nr. 1226 af 18. december 2000 og

Færdselsstyrelsens cirkulære nr. 193 af 20. december 2000, som

præciserer bestemmelserne for erhvervelse af kørekort, fastsat

i lovbekendtgørelse nr. 726 af 26. juli 2000.

Kørekortbekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 1226 af 18. december 2000) og

Færdselsstyrelsens undervisningsplaner for køreuddannelsen

fastlægger uddannelsesmål og præstationskrav til eleven.

Hensigten er, at eleven tilegner sig nogle færdigheder, der efter

erhvervelse af kørekort sætter eleven i stand til at

optræde sikkert og trygt i trafikken. Dette mål opnås

langtfra altid, for statistikken viser, at unge

»nyudklækkede« bilister er overrepræsenteret i

trafikuheld respektiv dødsfald i forhold til øvrige bilister;

specielt de 18-19-årige, og i særdeleshed de unge mænd,

skiller sig ud (Danmarks Statistik, Færdselsuheld, 1998).

Personskader ved trafikuheld pr. 100.000 indbyggere fordelt efter alder

og køn (udvalgte aldersgrupper):

I alt

15-17 år

18-19 år

20-24 år

25-34 år

mænd / kvinder

mænd / kvinder

mænd / kvinder

mænd / kvinder

mænd / kvinder

Personskader i alt

233 / 144

468 / 283

761 / 349

544 / 279

303 / 182

Heraf:

Dræbte

14 / 5

18 / 5

36 / 10

24 / 5

18 / 5

Alvorligt tilskadekomne

96 / 58

224 / 96

272 / 103

223 / 104

128 / 72

Lettere tilskadekomne

113 / 80

226 / 183

453 / 236

297 / 171

157 / 106

Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke

altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle uheld

foreligger samtlige oplysninger. Kilde: Færdselsuheld (1998), Tabel 7,

Danmarks Statistik, februar 2000.

NB:

»I

alt« er et mål

for den samlede befolknings personskader.

At mænd i sig selv er stærkere

repræsenteret end kvinder er dog ikke bemærkelsesværdigt,

idet den overvejende del af bilisterne er mænd. Men for de

18-19-årige er selv dette faktum langtfra tilstrækkeligt til at

forklare forskellen. Man skal dog ikke være blind for, at de

18-19-årige kvinder, sammenlignet med kvinder i andre aldersgrupper

eller befolkningen som helhed, også har en markant højere

uheldsfrekvens.

Ovenstående tabel anskueliggør til fulde

dette, idet antallet af skader opgjort pr. 100.000 indbyggere giver et

sammenligneligt billede, der trods de forskellige intervaller tydeligt

illustrerer, at de 18-19-årige er involverede i langt flere

personskader end samtlige andre aldersgrupper. Det er netop den aldersgruppe,

der kan få kørekort.

Der er derfor næppe tvivl om, at manglende rutine og

overvurdering af egne evner i kombination med en

»hurtig livsstil« er de altovervejende årsager til de

unges voldsomme ulykkesfrekvens. Rent samfundsmæssigt og menneskeligt

vil det derfor være klogt, hvis kommende bilister opnår en

væsentlig større rutine, inden de slippes løs som

bilister.

Frihed 2000 mener derfor, at det er på tide at

indføre øvelseskørsel som en mulighed, inden man tager

kørekort. Som det er i dag, er det kun godkendte

kørelærere, som må undervise eleverne, og selve

uddannelsen skal foregå hos private køreskoler, på

AMU-centre, gennem militæret eller ved det statslige

redningsberedskab.

Færdselsstyrelsen fastsætter i

kørebekendtgørelsen undervisningskrav, som for almindelig bil

(kategori B) består af et obligatorisk uddannelsesforløb

på 46 lektioner a ca. 45 minutters varighed. Dette er efter

forslagsstillernes mening langtfra nok til at opnå den

tilstrækkelige rutine. Færdselsstyrelsen erkender da også

problemet, idet styrelsen samtidig fastslår, at det

»obligatoriske mindste lektionsantal

ikke kan anvendes som et udtryk for et sædvanligt

uddannelsesforløb«, jf. Færdselsstyrelsens hjemmeside. Med andre ord: Nok til at

lære, men ikke til den nødvendige rutine.

Færdselsstyrelsens undervisningsplan

præciserer de kundskaber, færdigheder og den adfærd, som

eleven forventes at besidde for at erhverve kørekort, egenskaber, der

er essentielle for at forudse farlige situationer og tage de

nødvendige forholdsregler, hvilket undervisningsplanen da også

lægger særlig vægt på.

Det er altså vigtigt, at eleven forstår og kan

vurdere faretegn forbundet med andre trafikanters adfærd, forskellige

køretøjers manøvreegenskaber, vejen og ikke mindst

vejret og føret. Beklageligvis læres der ikke

tilstrækkeligt herom i det korte praktiske undervisningsforløb,

der gennemgås inden køreprøven.

Vi har med andre ord et system, der er medvirkende til, at

unge bilister har den højeste uheldsfrekvens på de danske veje.

Det er derfor forslagsstillerens overbevisning, at en uddannelsesmodel, hvor

nybegyndere får mulighed for øvelseskørsel inden den af

lovgivningen fastsatte aldersgrænse (for almindelig bil (kategori B) 18

år), vil medvirke til en drastisk reduktion i samfundsmæssige

omkostninger som hospitalsophold, sygedagpenge, genoptræning, alvorlige

handicap og tab af menneskeliv.

Frihed 2000 forestiller sig, at

øvelseskørsel skal være tilladt et vist tidsrum

før den lovpligtige aldersgrænse, eksempelvis 24 mdr., selv om

dette ikke er af afgørende betydning. Det væsentligste er, at de

unge får mulighed for at øve sig under betryggende forhold,

inden kørekortet erhverves.

Men hvordan opstiller man ordningen i praksis? Her kan vi

med fordel kaste blikket på et par af vore nabolande Sverige og

England. Disse har i årevis haft regler om øvelseskørsel,

hvis eneste formål er at sikre, at de vordende bilister er rutinerede,

når de slippes løs i trafikken.

Mest relevant er de svenske kørekortsregler,

som stort set er opbygget, så de svarer til de danske, jf. den svenske

Körkortslag (SFS 1998:488) og Körkortsförordning (SFS

1998:980). Det vil derfor være forholdsvist nemt at implementere

lignende regler om øvelseskørsel i Danmark, jf. bilag 1.

I den sammenhæng er det vigtigt, at der i lighed med

de svenske regler fastsættes regler for, hvem der kan forestå

øvelseskørsel, samt hvilke forudsætninger der

kræves. Frihed 2000 mener, at det skal være en forælder

eller en onkel/tante. Med andre ord: Den nærmeste familie. Desuden er

det afgørende, at den person (forældrene), der har tilladelse

til at forestå øvelseskørslen, også har den

nødvendige rutine med det pågældende

køretøj.

Forslagsstillerne foreslår, at følgende

kriterier skal være opfyldt af personen, som forestår

øvelseskørslen:

Personen skal have haft dansk kørekort til det

pågældende køretøj i mindst 5 år,

personen er vant til at føre det pågældende

køretøj, og

personen har en tilladelse til at fungere som instruktør

m.h.p. øvelseskørsel.

Da sikkerhed er det essentielle for forslagsstillerne,

foreslår Frihed 2000 endvidere, at eleven skal have en

»kørselstilladelse«

indeholdende:

En helbredsundersøgelse,

en synsprøve samt

angivelse af, hvilken kategori af kørekort

(køretøj) øvelseskørslen gælder.

Desuden skal der gælde en forældelsesfrist,

eksempelvis 3 år, og klarer man ikke køreprøven inden den

tid, skal man ansøge om en ny

» kørselstilladelse«.

Begge disse tilladelser skal medbringes ved

øvelseskørsel, og det pågældende

køretøj skal markeres med et tydeligt skilt, hvorpå der

står øvelseskørsel (eller

»L« for »Learner«),

således at trafikanter, der ikke er dansksprogede, også viser

agtpågivenhed. Desuden må øvelseskørslen kun finde

sted i Danmark.

For at understrege sikkerhedsaspektet er det hensigten, at

eleven følger en af Færdselsstyrelsen eller Trafikministeriet

udarbejdet undervisningsplan for den pågældende kategori.

Forslagsstillerne foreslår endvidere, at den, der forestår

øvelseskørslen, er at betragte som fører af

køretøjet og derved er strafansvarlig og

erstatningsansvarlig.

Forslagsstillerne ønsker desuden at pointere, at

Færdselsstyrelsens undervisningsplaner for køreuddannelsen ikke

skal ændres, men udelukkende suppleres med et tilbud om

forudgående øvelseskørsel. For der kan vel næppe

være tvivl om, at

»øvelse gør mester«. Svenske undersøgelser

underbygger dette. Siden 1993, hvor svenskerne indførte en lignende

ordning, er ulykkesfrekvensen for unge svenske bilister faldet med en

tredjedel (Väg- och transportforskningsinstitutet VTI), jf. Ritzaus

Bureau den 3. april 2000. Og det ville da være glædeligt, om

samme udvikling kunne betragtes i den danske uheldsstatistik.

Frihed 2000 opfordrer derfor regeringen til at

indføre øvelseskørsel som en mulighed inden erhvervelsen

af kørekort, for forslagsstillerne er ikke i tvivl! Det er på

høje tid, at også vi høster fordelen af de erfaringer,

som andre allerede har gjort. Sker det, vil langt mere rutinerede unge

bilister, alt andet lige, tilføre samfundet betydelige sociale

besparelser på de konti, der hedder menneskelig lidelse og

økonomiske udskrivninger. Vi har alle et ansvar for hinandens

sikkerhed en sikkerhed, der kan forbedres markant ved en ganske lille

investering i almene færdigheder.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for privat

øvelseskørsel forud for erhvervelse af kørekort.

(Beslutningsforslag nr. B 103).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Bestemmelserne om de svenske regler m.h.p.

øvelseskørsel findes i den svenske »kørekortslov

«

Kørekortsloven (SFS 1998:488) kapitel 4

4 kap. Övningskörning

1 §

Det som för att få körekort vill

öva sig i att köre bil eller motorcykel får

övningsköra under de förutsätningar som anges i 2 5 §§

om han har körekortstillstånd.

2 §

Den som övningskör skall, om inte

annat följer av 3 eller 4 §, ha uppnått en ålder av

1. 16 år för körning med personbil eller med fordon som

kräver förarbehörighet A1 (= Motorcykel vars motor har en

slagvolym av högst 125 kubikcentimeter och en effekt av högst 11

kilowatt.)

2. 17 år och 6 månader för körning med lätt

lastbil eller med fordon som kräver förarbehörighet A eller C,

dock ej sådan motorcykel som avses i 2 kap. 6 § ( = Motorcykel vars

motor har en effekt som överstiger 25 kilowatt och ett

förhållande mellan effekt och tjänstevikt som överstiger

0,16 kilowatt/kilogram).

3. 18 år för körning med fordon som kräver

förarbehörighet BE eller CE,

4. 20 år för körning med sådan motorcykel som

avses i 2 kap. 6 § och med fordon som kräver behörighet D eller DE.

3 §

Den som uppnått en ålder av 17

år och 6 månader får övningsköra i trafikskola

med sådan motorcykel som avses i 2 kap. 6 § under

förutsättning att den som har uppsikt över körningen

följer med på motorcykeln eller i en sidvagn.

4 §

Övningskörning med sådant

fordon som kräver behörigheten C, D eller E får ske endast om

den som övningskör har ett körkort med behörigheten B

eller inom tre år före övningskörningen har haft

körkort för det slag av fordon med vilket körningen sker.

5 §

Övningskörning skall ske under

uppsikt av någon som har vana och skicklighet att köra fordon av

det slag som övningskörningen avser. Sådan uppsikt får

utövas endast av

1. den som fyllt 21 år och sedan minst tre år innehar

körkort för fordon av det slag körningen avser, om

övningskörningen sker inom polisväsendet eller

Försvarsmakten,

2. utbildningsledare eller trafiklärare, om

övningskörningen sker i trafikskola,

3. den som fyllt 24 år och sedan minst fem år har

körkort för fordon av det slag som övningskörningen avser

samt har godkänts som handledare för den som övningskör,

om övningskörningen sker i andra fall.

Lignende dokumenter