Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for privat øvelseskørsel forud for erhvervelse af kørekort
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. januar 2001 af
Tom Behnke (FRI), Kim Behnke (FRI),
Thorkild B. Fransgaard (FRI) og Kirsten
;Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om mulighed for privat øvelseskørsel forud
for erhvervelse af kørekort
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende
folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag og
foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser,
cirkulærer og andre administrative forskrifter, der sikrer, at privat
øvelseskørsel iværksættes som en mulighed forud for
erhvervelse af kørekort.
Bemærkninger til forslaget
Udvikling i et samfunds infrastruktur er ofte
tæt forbundet med samfundets generelle udvikling. Bedre infrastruktur
giver større vækst, blandt andet fordi flere og bedre veje
styrker arbejdsstyrkens mobilitet og giver øget mulighed for eksport.
Men der er også en bagside. For øget trafik giver flere
trafikrelaterede uheld, som ofte er forbundet med alvorlige skader, hvilket
både menneskeligt og samfundsøkonomisk må betragtes som
uacceptabelt. Alene omkostninger i menneskelig smerte og sorg bør
retfærdiggøre, at samfundet forpligter sig til at gøre
trafikken så sikker som mulig.
Dette kan blandt andet gøres ved kontrol og
overvågning, men det kan også fremmes ved at forbedre
trafikanternes færdigheder og rutine, hvilket er sigtet med dette
beslutningsforslag.
I juni 1996 udgav Færdselssikkerhedskommissionen en
strategiplan, hvis målsætning var, at antallet af trafikdrab i
Læs alt
år 2000 skulle nedbringes til 427 personer og antallet af tilskadekomne
til 7624 personer. Baggrunden var uheldsstatistikken for 1995, der fastslog,
at antal uheld efter flere års fald igen var stigende.
Udviklingen er heldigvis vendt igen, men et hurtigt blik i
den seneste
»Statistiske Efterretninger« for Transport (2000:46), 13. november 2000,
viser desværre med al tydelighed, at man langtfra har opnået
målene fra 1996. 523 blev dræbt, og 9062 blev kvæstet de
seneste 12 måneder.
Dette beslutningsforslag om at tillade privat
øvelseskørsel forud for afholdelse af køreprøve
skal derfor ses som et initiativ til at skubbe udviklingen i den rigtige
retning.
Beslutningsforslaget refererer til Trafikministeriets
bekendtgørelse nr. 1226 af 18. december 2000 og
Færdselsstyrelsens cirkulære nr. 193 af 20. december 2000, som
præciserer bestemmelserne for erhvervelse af kørekort, fastsat
i lovbekendtgørelse nr. 726 af 26. juli 2000.
Kørekortbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1226 af 18. december 2000) og
Færdselsstyrelsens undervisningsplaner for køreuddannelsen
fastlægger uddannelsesmål og præstationskrav til eleven.
Hensigten er, at eleven tilegner sig nogle færdigheder, der efter
erhvervelse af kørekort sætter eleven i stand til at
optræde sikkert og trygt i trafikken. Dette mål opnås
langtfra altid, for statistikken viser, at unge
»nyudklækkede« bilister er overrepræsenteret i
trafikuheld respektiv dødsfald i forhold til øvrige bilister;
specielt de 18-19-årige, og i særdeleshed de unge mænd,
skiller sig ud (Danmarks Statistik, Færdselsuheld, 1998).
Personskader ved trafikuheld pr. 100.000 indbyggere fordelt efter alder
og køn (udvalgte aldersgrupper):
I alt
15-17 år
18-19 år
20-24 år
25-34 år
mænd / kvinder
mænd / kvinder
mænd / kvinder
mænd / kvinder
mænd / kvinder
Personskader i alt
233 / 144
468 / 283
761 / 349
544 / 279
303 / 182
Heraf:
Dræbte
14 / 5
18 / 5
36 / 10
24 / 5
18 / 5
Alvorligt tilskadekomne
96 / 58
224 / 96
272 / 103
223 / 104
128 / 72
Lettere tilskadekomne
113 / 80
226 / 183
453 / 236
297 / 171
157 / 106
Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke
altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle uheld
foreligger samtlige oplysninger. Kilde: Færdselsuheld (1998), Tabel 7,
Danmarks Statistik, februar 2000.
NB:
»I
alt« er et mål
for den samlede befolknings personskader.
At mænd i sig selv er stærkere
repræsenteret end kvinder er dog ikke bemærkelsesværdigt,
idet den overvejende del af bilisterne er mænd. Men for de
18-19-årige er selv dette faktum langtfra tilstrækkeligt til at
forklare forskellen. Man skal dog ikke være blind for, at de
18-19-årige kvinder, sammenlignet med kvinder i andre aldersgrupper
eller befolkningen som helhed, også har en markant højere
uheldsfrekvens.
Ovenstående tabel anskueliggør til fulde
dette, idet antallet af skader opgjort pr. 100.000 indbyggere giver et
sammenligneligt billede, der trods de forskellige intervaller tydeligt
illustrerer, at de 18-19-årige er involverede i langt flere
personskader end samtlige andre aldersgrupper. Det er netop den aldersgruppe,
der kan få kørekort.
Der er derfor næppe tvivl om, at manglende rutine og
overvurdering af egne evner i kombination med en
»hurtig livsstil« er de altovervejende årsager til de
unges voldsomme ulykkesfrekvens. Rent samfundsmæssigt og menneskeligt
vil det derfor være klogt, hvis kommende bilister opnår en
væsentlig større rutine, inden de slippes løs som
bilister.
Frihed 2000 mener derfor, at det er på tide at
indføre øvelseskørsel som en mulighed, inden man tager
kørekort. Som det er i dag, er det kun godkendte
kørelærere, som må undervise eleverne, og selve
uddannelsen skal foregå hos private køreskoler, på
AMU-centre, gennem militæret eller ved det statslige
redningsberedskab.
Færdselsstyrelsen fastsætter i
kørebekendtgørelsen undervisningskrav, som for almindelig bil
(kategori B) består af et obligatorisk uddannelsesforløb
på 46 lektioner a ca. 45 minutters varighed. Dette er efter
forslagsstillernes mening langtfra nok til at opnå den
tilstrækkelige rutine. Færdselsstyrelsen erkender da også
problemet, idet styrelsen samtidig fastslår, at det
»obligatoriske mindste lektionsantal
ikke kan anvendes som et udtryk for et sædvanligt
uddannelsesforløb«, jf. Færdselsstyrelsens hjemmeside. Med andre ord: Nok til at
lære, men ikke til den nødvendige rutine.
Færdselsstyrelsens undervisningsplan
præciserer de kundskaber, færdigheder og den adfærd, som
eleven forventes at besidde for at erhverve kørekort, egenskaber, der
er essentielle for at forudse farlige situationer og tage de
nødvendige forholdsregler, hvilket undervisningsplanen da også
lægger særlig vægt på.
Det er altså vigtigt, at eleven forstår og kan
vurdere faretegn forbundet med andre trafikanters adfærd, forskellige
køretøjers manøvreegenskaber, vejen og ikke mindst
vejret og føret. Beklageligvis læres der ikke
tilstrækkeligt herom i det korte praktiske undervisningsforløb,
der gennemgås inden køreprøven.
Vi har med andre ord et system, der er medvirkende til, at
unge bilister har den højeste uheldsfrekvens på de danske veje.
Det er derfor forslagsstillerens overbevisning, at en uddannelsesmodel, hvor
nybegyndere får mulighed for øvelseskørsel inden den af
lovgivningen fastsatte aldersgrænse (for almindelig bil (kategori B) 18
år), vil medvirke til en drastisk reduktion i samfundsmæssige
omkostninger som hospitalsophold, sygedagpenge, genoptræning, alvorlige
handicap og tab af menneskeliv.
Frihed 2000 forestiller sig, at
øvelseskørsel skal være tilladt et vist tidsrum
før den lovpligtige aldersgrænse, eksempelvis 24 mdr., selv om
dette ikke er af afgørende betydning. Det væsentligste er, at de
unge får mulighed for at øve sig under betryggende forhold,
inden kørekortet erhverves.
Men hvordan opstiller man ordningen i praksis? Her kan vi
med fordel kaste blikket på et par af vore nabolande Sverige og
England. Disse har i årevis haft regler om øvelseskørsel,
hvis eneste formål er at sikre, at de vordende bilister er rutinerede,
når de slippes løs i trafikken.
Mest relevant er de svenske kørekortsregler,
som stort set er opbygget, så de svarer til de danske, jf. den svenske
Körkortslag (SFS 1998:488) og Körkortsförordning (SFS
1998:980). Det vil derfor være forholdsvist nemt at implementere
lignende regler om øvelseskørsel i Danmark, jf. bilag 1.
I den sammenhæng er det vigtigt, at der i lighed med
de svenske regler fastsættes regler for, hvem der kan forestå
øvelseskørsel, samt hvilke forudsætninger der
kræves. Frihed 2000 mener, at det skal være en forælder
eller en onkel/tante. Med andre ord: Den nærmeste familie. Desuden er
det afgørende, at den person (forældrene), der har tilladelse
til at forestå øvelseskørslen, også har den
nødvendige rutine med det pågældende
køretøj.
Forslagsstillerne foreslår, at følgende
kriterier skal være opfyldt af personen, som forestår
øvelseskørslen:
Personen skal have haft dansk kørekort til det
pågældende køretøj i mindst 5 år,
personen er vant til at føre det pågældende
køretøj, og
personen har en tilladelse til at fungere som instruktør
m.h.p. øvelseskørsel.
Da sikkerhed er det essentielle for forslagsstillerne,
foreslår Frihed 2000 endvidere, at eleven skal have en
»kørselstilladelse«
indeholdende:
En helbredsundersøgelse,
en synsprøve samt
angivelse af, hvilken kategori af kørekort
(køretøj) øvelseskørslen gælder.
Desuden skal der gælde en forældelsesfrist,
eksempelvis 3 år, og klarer man ikke køreprøven inden den
tid, skal man ansøge om en ny
» kørselstilladelse«.
Begge disse tilladelser skal medbringes ved
øvelseskørsel, og det pågældende
køretøj skal markeres med et tydeligt skilt, hvorpå der
står øvelseskørsel (eller
»L« for »Learner«),
således at trafikanter, der ikke er dansksprogede, også viser
agtpågivenhed. Desuden må øvelseskørslen kun finde
sted i Danmark.
For at understrege sikkerhedsaspektet er det hensigten, at
eleven følger en af Færdselsstyrelsen eller Trafikministeriet
udarbejdet undervisningsplan for den pågældende kategori.
Forslagsstillerne foreslår endvidere, at den, der forestår
øvelseskørslen, er at betragte som fører af
køretøjet og derved er strafansvarlig og
erstatningsansvarlig.
Forslagsstillerne ønsker desuden at pointere, at
Færdselsstyrelsens undervisningsplaner for køreuddannelsen ikke
skal ændres, men udelukkende suppleres med et tilbud om
forudgående øvelseskørsel. For der kan vel næppe
være tvivl om, at
»øvelse gør mester«. Svenske undersøgelser
underbygger dette. Siden 1993, hvor svenskerne indførte en lignende
ordning, er ulykkesfrekvensen for unge svenske bilister faldet med en
tredjedel (Väg- och transportforskningsinstitutet VTI), jf. Ritzaus
Bureau den 3. april 2000. Og det ville da være glædeligt, om
samme udvikling kunne betragtes i den danske uheldsstatistik.
Frihed 2000 opfordrer derfor regeringen til at
indføre øvelseskørsel som en mulighed inden erhvervelsen
af kørekort, for forslagsstillerne er ikke i tvivl! Det er på
høje tid, at også vi høster fordelen af de erfaringer,
som andre allerede har gjort. Sker det, vil langt mere rutinerede unge
bilister, alt andet lige, tilføre samfundet betydelige sociale
besparelser på de konti, der hedder menneskelig lidelse og
økonomiske udskrivninger. Vi har alle et ansvar for hinandens
sikkerhed en sikkerhed, der kan forbedres markant ved en ganske lille
investering i almene færdigheder.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke
(FRI):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for privat
øvelseskørsel forud for erhvervelse af kørekort.
(Beslutningsforslag nr. B 103).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Bestemmelserne om de svenske regler m.h.p.
øvelseskørsel findes i den svenske »kørekortslov
«
Kørekortsloven (SFS 1998:488) kapitel 4
4 kap. Övningskörning
1 §
Det som för att få körekort vill
öva sig i att köre bil eller motorcykel får
övningsköra under de förutsätningar som anges i 2 5 §§
om han har körekortstillstånd.
2 §
Den som övningskör skall, om inte
annat följer av 3 eller 4 §, ha uppnått en ålder av
1. 16 år för körning med personbil eller med fordon som
kräver förarbehörighet A1 (= Motorcykel vars motor har en
slagvolym av högst 125 kubikcentimeter och en effekt av högst 11
kilowatt.)
2. 17 år och 6 månader för körning med lätt
lastbil eller med fordon som kräver förarbehörighet A eller C,
dock ej sådan motorcykel som avses i 2 kap. 6 § ( = Motorcykel vars
motor har en effekt som överstiger 25 kilowatt och ett
förhållande mellan effekt och tjänstevikt som överstiger
0,16 kilowatt/kilogram).
3. 18 år för körning med fordon som kräver
förarbehörighet BE eller CE,
4. 20 år för körning med sådan motorcykel som
avses i 2 kap. 6 § och med fordon som kräver behörighet D eller DE.
3 §
Den som uppnått en ålder av 17
år och 6 månader får övningsköra i trafikskola
med sådan motorcykel som avses i 2 kap. 6 § under
förutsättning att den som har uppsikt över körningen
följer med på motorcykeln eller i en sidvagn.
4 §
Övningskörning med sådant
fordon som kräver behörigheten C, D eller E får ske endast om
den som övningskör har ett körkort med behörigheten B
eller inom tre år före övningskörningen har haft
körkort för det slag av fordon med vilket körningen sker.
5 §
Övningskörning skall ske under
uppsikt av någon som har vana och skicklighet att köra fordon av
det slag som övningskörningen avser. Sådan uppsikt får
utövas endast av
1. den som fyllt 21 år och sedan minst tre år innehar
körkort för fordon av det slag körningen avser, om
övningskörningen sker inom polisväsendet eller
Försvarsmakten,
2. utbildningsledare eller trafiklärare, om
övningskörningen sker i trafikskola,
3. den som fyllt 24 år och sedan minst fem år har
körkort för fordon av det slag som övningskörningen avser
samt har godkänts som handledare för den som övningskör,
om övningskörningen sker i andra fall.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag Retsinformation · 25. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af klippekortsystem til kørekort Retsinformation · 2. maj 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af frameldingskupon for bidrag til politiske partier Retsinformation · 4. maj 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af beskatning for arbejdsgiverbetalte behandlinger af medarbejdere Retsinformation · 29. oktober 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en TeamDanmark-konto for danske eliteidrætsudøvere Retsinformation · 13. december 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for privat øvelseskørsel forud for erhvervelse af kørekort Retsinformation · 16. maj 2001