Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 96 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BEFORDRINGSFRADRAGSJUSTERING FOR LAVINDKOMSTER OG FORHØJELSE AF BESKATNINGSPROCENTEN FOR FRI FIRMABIL) NR L 96 1997-98. 2. SAMLING

1997/2 BTL 96Betænkning over lovforslagFolketinget16. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Arbejdsmarkedsrådet for Storstrøms Amt,

Danmarks Automobilforhandler Forening og

Danske Sælgere.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til

forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende

indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og

virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest

mulige flertal.

Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget

og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for

et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således

ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre

meninger var udtryk for »grædekone-mentalitet«.

Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske

gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk

erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske

nøgletal.

Læs alt

Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i

Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det

offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er

vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er

derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.

Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter

i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft

fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med

hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at

uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens

højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i

arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse

til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer

pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et

arbejde frem for at være på dagpenge.

Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig

den målsætning, men er uenig i hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt

efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske

importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er

holdt ude af regeringens indgreb.

Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken

lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det

svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele,

og eksporten svækkes.

Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af

forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens

forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af

selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan

forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men

regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet

nye byrder og omkostninger.

Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte.

Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen

af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på

pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op

- tværtimod.

Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken

tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af

benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye

ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er

med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må

forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere

insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil

reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter

og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af

boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om

de må inkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne

er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det

skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der

tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er

boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig

stigning i boligpriserne er derfor forkert.

Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter

regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig

venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det

brede samarbejde i de kommende år.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet tilslutter sig det af Venstre og Det Konservative Folkeparti

afgivne betænkningsbidrag.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med

Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det

økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå

overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af

økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i

anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som

Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.

For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens

omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt

andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt

erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.

Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller

lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige

udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil

forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for

boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som

boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for

sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere

for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde

og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.

For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer

persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin

og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene,

der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i

landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende

faktor i dagligdagen.

For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den

straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er

mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der

er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for

belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner

incitamentet til at spare op på kapitalpension blandt andet ved, at man ikke

længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne

er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst)

og en stigning i realrenteafgiften.

For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for

skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at

gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling.

Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver

skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i,

at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det

bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv

på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og

ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de

laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes

skyld. I hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene

blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at

det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere

marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til

følge.

For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af

arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på

arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser

lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen

ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle

medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.

For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige

pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan

heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset

hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige

pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og

misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.

For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at

gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte

selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det

danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen,

der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En

forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af

betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige

forværringer for bolig- og bilejerne.

Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes

opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for

regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.

Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.

Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk

politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for

tryghed og stabilitet i det danske samfund.

Et femte mindretal (Fremskridspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for det under nr. 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme

imod ændringsforslag 1 og 2 og 4-6.

Fremskridtspartiet har den opfattelse, at vi skal øge mobiliteten i det

danske samfund. Det er vigtigt, at folk kan tage arbejde langt væk hjemmefra

og dermed komme ud af dagpengesumpen. Imidlertid er det en forudsætning, at

man ikke mister penge på at tage arbejde. Derfor skal beskatningen af biler

lempes. Regeringen vil med pinsepakken både forhøje benzinpriserne, forhøje

bilpriserne og så med dette lovforslag forringe fradragsmulighederne for

udgifter til kørsel. Det er direkte dumt og vil betyde, at endnu flere mister

penge på at tage et arbejde eller mere sandsynligt vælger at være på

dagpenge.

Lovforslagets provenuvirkninger er derfor samfundsøkonomisk særdeles

usikre. Fremskridtspartiet støtter ændringsforslag nr. 3, da der er tale om

en nødvendig kompensation for dagplejere.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er en del af den samlede pinsepakke, som Kristeligt

Folkeparti stemmer imod.

Vedrørende justering af befordringsfraget for de lavere indkomster er

Kristeligt Folkeparti enig i intentionen med lovforslaget om at tilskynde de

lavere lønnede til at arbejde, men finder det uhensigtsmæssigt, at der

udarbejdes særlove i skattelovgivningen for at opfylde dette mål. Dette

medvirker blot til at gøre skattelovgivningen mere uoverskuelig og

inkonsekvent.

Ved skattereformen i 1993 gennemførtes en skærpelse af beskatningen af fri

firmabil. Kristeligt Folkeparti finder på den baggrund ikke, at der er behov

for en forøgelse af denne beskatning.

Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag,

idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og

EL):

Til titlen

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og virksomhedsskatteloven

(Befordringsfradragsjustering for lavindkomster, standardfradragsjustering

for dagplejere og forhøjelse af beskatningen af fri firmabil m.v.)»

Til § 1

2) Nr. 2 affattes således:

»2. § 9 C, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes

således:

»Stk. 7. Har den skattepligtige adgang til en af

arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private

transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring

efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi

af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af

strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder også

anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er valgt

til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og FP):

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. § 9 H, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For indkomståret 1998 og til og med indkomståret

2001 udgør procenten 40. For indkomståret 2002 udgør procenten 42. For

indkomståret 2003 udgør procenten 44. For indkomståret 2004 og følgende

indkomstår udgør procenten 46.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og

EL):

4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 16, stk. 4, 1. pkt., ændres »150.000

kr.« til: »160.000 kr.«, og »400.000 kr.« ændres

til: »450.000 kr.«.'

Ny paragraf

5) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende, jf.

lovbekendtgørelse nr. 67 af 27. januar 1997, som ændret ved lov nr. 888 af 3.

december 1997 og lov nr. 976 af 17. december 1997, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 7. pkt.:

»For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både

erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende

anvendelse.«»

Til § 2

6) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 1, nr. 02 og 4, har virkning fra og med

indkomståret 1999. § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret

2002.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Lovforslagets titel ændres som følge af ændringsforslagene.

Til nr. 2 og 5

Ud over den præcisering der ligger i lovforslaget, har ændringsforslagene

tillige til formål at præcisere, at en af arbejdsgiveren betalt befordring,

jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6, der bliver stk. 7, også omfatter

befordring, der modtages som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde

i øvrigt, samt for skattepligtige, der er valgt til medlem af eller medhjælp

for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive

organer, herunder kommunalbestyrelser.

I virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, præciseres det ligeledes i

ændringsforslaget, at en bil til privat kørsel omfattet af

virksomhedsskatteordningen i henseende til reglerne om fradrag for befordring

mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses for at være arbejdsgiverbetalt

befordring med den konsekvens, at bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk.

6, der bliver stk. 7, finder anvendelse.

Bestyrelsesmedlemmer m.v., der har rådighed over en fri firmabil til

privat kørsel, eller personer med en bil til privat kørsel, omfattet af

virksomhedsskatteordningen, er således som hidtil afskåret fra at tage et

befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Der kan dog tages

befordringsfradrag, hvis der til den personlige indkomst medregnes en værdi

svarende til befordringsfradraget for den pågældende strækning.

Til nr. 3

Som kompensation for nedsættelsen af skatteværdien af det ligningsmæssige

fradrag foreslås procenten for standardfradraget for dagplejere forhøjet.

I forbindelse med skatteomlægningen i 1993/94 blev dagplejerne ligeledes

kompenseret for det fald i deres rådighedsbeløb, der skete som følge af

skatteomlægningen.

Døgnplejere, som er den gruppe lønmodtagere, det er mest nærliggende at

sammenligne dagplejernes forhold med, får ikke samme virkning af nedsættelsen

af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag, idet deres udgifter ved

plejen efter særreglen i ligningslovens § 9, stk. 10, i vidt omfang kan

dækkes ved skattefrie godtgørelser.

Hensigten med forslaget er at sikre en ligelig behandling af dag- og

døgnplejere skattemæssigt, da de funktioner, som grupperne varetager, er så

ensartede, at en lighedsbetragtning klart taler herfor.

Forslaget har endvidere til hensigt at sikre, at dagplejere fortsat får

rimelig dækning for den slitage på hjemmet m.v., som de påføres i forbindelse

med dagplejen.

Standardfradraget efter ligningslovens § 9 H er efter de gældende regler

på 40 pct. af det vederlag, der modtages for dagplejen. For indkomståret 2002

foreslås procenten sat op til 42 pct., for indkomståret 2003 foreslås

procenten sat til 44 pct., og for indkomståret 2004 og følgende indkomstår

foreslås procenten sat til 46 pct.

Ændringsforslaget vedrørende dagplejere skønnes (i 1998-niveau) at medføre

et provenutab på ca. 25 mio. kr. i 2002, ca. 50 mio. kr. i 2003 og ca. 70

mio. kr. årligt fra og med 2004. Hele provenutabet vedrører kommunerne.

Til nr. 4

Det foreslås, at såvel mindstegrænsen som maksimumgrænsen for firmabilens

værdi forhøjes i ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Den skattepligtige

værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den

skattepligtiges private benyttelse, beregnes på grundlag af bilens værdi, som

foreslås sat til mindst 160.000 kr. og højst 450.000 kr.

Ændringsforslaget vedrørende forhøjelse af beløbssatserne for fri firmabil

skønnes at indbringe et merprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt. Heraf vedrører

ca. 25 mio. kr. kommunerne.

Til nr. 6

§ 1, nr. 2, (som foreslået ved ændringsforslag nr. 2), der præciserer

området for arbejdsgiverbetalt befordring og præciserer, at værdien af

arbejdsgiverbetalt befordring kun udgøres af normalfradraget efter § 9 C,

stk. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Tilsvarende

den ved ændringsforslag nr. 3 foreslåede § 1, nr. 01, der forhøjer

procentsatsen for dagplejerfradraget, og den ved ændringsforslag nr. 5

foreslåede § 01, nr. 1, der præciserer, at en bil i virksomhedsordningen, der

benyttes privat, anses for at være arbejdsgiverbetalt befordring.

Den ved ændringsforslag nr. 4 foreslåede § 1, nr. 02, om forhøjelse af

beløbssatserne for fri firmabil har virkning fra og med indkomståret 1999,

ligesom lovforslagets § 1, nr. 4, om forhøjelse af procentsatsen for fri

firmabil.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen

(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink

(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd

. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen

(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Kim Behnke (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter