1997 BTL 96 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BEFORDRINGSFRADRAGSJUSTERING FOR LAVINDKOMSTER OG FORHØJELSE AF BESKATNINGSPROCENTEN FOR FRI FIRMABIL) NR L 96 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Arbejdsmarkedsrådet for Storstrøms Amt,
Danmarks Automobilforhandler Forening og
Danske Sælgere.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til
forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende
indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og
virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest
mulige flertal.
Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget
og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for
et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således
ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre
meninger var udtryk for »grædekone-mentalitet«.
Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske
gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk
erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske
nøgletal.
Læs alt
Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i
Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det
offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er
vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er
derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.
Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter
i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft
fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med
hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at
uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens
højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i
arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse
til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer
pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et
arbejde frem for at være på dagpenge.
Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig
den målsætning, men er uenig i hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt
efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske
importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er
holdt ude af regeringens indgreb.
Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken
lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det
svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele,
og eksporten svækkes.
Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af
forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens
forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af
selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan
forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men
regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet
nye byrder og omkostninger.
Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte.
Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen
af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på
pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op
- tværtimod.
Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken
tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af
benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye
ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er
med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må
forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere
insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil
reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter
og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af
boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om
de må inkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne
er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det
skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der
tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er
boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig
stigning i boligpriserne er derfor forkert.
Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter
regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig
venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det
brede samarbejde i de kommende år.
Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet tilslutter sig det af Venstre og Det Konservative Folkeparti
afgivne betænkningsbidrag.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med
Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det
økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå
overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af
økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i
anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som
Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.
For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens
omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt
andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt
erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.
Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller
lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige
udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil
forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for
boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som
boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for
sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere
for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde
og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.
For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer
persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin
og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene,
der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i
landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende
faktor i dagligdagen.
For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den
straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er
mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der
er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for
belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner
incitamentet til at spare op på kapitalpension blandt andet ved, at man ikke
længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne
er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst)
og en stigning i realrenteafgiften.
For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for
skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at
gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling.
Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver
skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i,
at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det
bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv
på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og
ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de
laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes
skyld. I hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene
blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at
det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere
marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til
følge.
For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af
arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på
arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser
lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen
ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle
medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.
For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige
pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan
heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset
hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige
pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og
misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.
For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at
gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte
selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det
danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen,
der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En
forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af
betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige
forværringer for bolig- og bilejerne.
Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes
opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for
regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.
Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.
Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk
politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for
tryghed og stabilitet i det danske samfund.
Et femte mindretal (Fremskridspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for det under nr. 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod ændringsforslag 1 og 2 og 4-6.
Fremskridtspartiet har den opfattelse, at vi skal øge mobiliteten i det
danske samfund. Det er vigtigt, at folk kan tage arbejde langt væk hjemmefra
og dermed komme ud af dagpengesumpen. Imidlertid er det en forudsætning, at
man ikke mister penge på at tage arbejde. Derfor skal beskatningen af biler
lempes. Regeringen vil med pinsepakken både forhøje benzinpriserne, forhøje
bilpriserne og så med dette lovforslag forringe fradragsmulighederne for
udgifter til kørsel. Det er direkte dumt og vil betyde, at endnu flere mister
penge på at tage et arbejde eller mere sandsynligt vælger at være på
dagpenge.
Lovforslagets provenuvirkninger er derfor samfundsøkonomisk særdeles
usikre. Fremskridtspartiet støtter ændringsforslag nr. 3, da der er tale om
en nødvendig kompensation for dagplejere.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Lovforslaget er en del af den samlede pinsepakke, som Kristeligt
Folkeparti stemmer imod.
Vedrørende justering af befordringsfraget for de lavere indkomster er
Kristeligt Folkeparti enig i intentionen med lovforslaget om at tilskynde de
lavere lønnede til at arbejde, men finder det uhensigtsmæssigt, at der
udarbejdes særlove i skattelovgivningen for at opfylde dette mål. Dette
medvirker blot til at gøre skattelovgivningen mere uoverskuelig og
inkonsekvent.
Ved skattereformen i 1993 gennemførtes en skærpelse af beskatningen af fri
firmabil. Kristeligt Folkeparti finder på den baggrund ikke, at der er behov
for en forøgelse af denne beskatning.
Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag,
idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og
EL):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og virksomhedsskatteloven
(Befordringsfradragsjustering for lavindkomster, standardfradragsjustering
for dagplejere og forhøjelse af beskatningen af fri firmabil m.v.)»
Til § 1
2) Nr. 2 affattes således:
»2. § 9 C, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes
således:
»Stk. 7. Har den skattepligtige adgang til en af
arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private
transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring
efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi
af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af
strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder også
anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er valgt
til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn
eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og FP):
3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. § 9 H, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. For indkomståret 1998 og til og med indkomståret
2001 udgør procenten 40. For indkomståret 2002 udgør procenten 42. For
indkomståret 2003 udgør procenten 44. For indkomståret 2004 og følgende
indkomstår udgør procenten 46.«»
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og
EL):
4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 16, stk. 4, 1. pkt., ændres »150.000
kr.« til: »160.000 kr.«, og »400.000 kr.« ændres
til: »450.000 kr.«.'
Ny paragraf
5) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende, jf.
lovbekendtgørelse nr. 67 af 27. januar 1997, som ændret ved lov nr. 888 af 3.
december 1997 og lov nr. 976 af 17. december 1997, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 7. pkt.:
»For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både
erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende
anvendelse.«»
Til § 2
6) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. § 1, nr. 02 og 4, har virkning fra og med
indkomståret 1999. § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret
2002.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Lovforslagets titel ændres som følge af ændringsforslagene.
Til nr. 2 og 5
Ud over den præcisering der ligger i lovforslaget, har ændringsforslagene
tillige til formål at præcisere, at en af arbejdsgiveren betalt befordring,
jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6, der bliver stk. 7, også omfatter
befordring, der modtages som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde
i øvrigt, samt for skattepligtige, der er valgt til medlem af eller medhjælp
for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive
organer, herunder kommunalbestyrelser.
I virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, præciseres det ligeledes i
ændringsforslaget, at en bil til privat kørsel omfattet af
virksomhedsskatteordningen i henseende til reglerne om fradrag for befordring
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses for at være arbejdsgiverbetalt
befordring med den konsekvens, at bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk.
6, der bliver stk. 7, finder anvendelse.
Bestyrelsesmedlemmer m.v., der har rådighed over en fri firmabil til
privat kørsel, eller personer med en bil til privat kørsel, omfattet af
virksomhedsskatteordningen, er således som hidtil afskåret fra at tage et
befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Der kan dog tages
befordringsfradrag, hvis der til den personlige indkomst medregnes en værdi
svarende til befordringsfradraget for den pågældende strækning.
Til nr. 3
Som kompensation for nedsættelsen af skatteværdien af det ligningsmæssige
fradrag foreslås procenten for standardfradraget for dagplejere forhøjet.
I forbindelse med skatteomlægningen i 1993/94 blev dagplejerne ligeledes
kompenseret for det fald i deres rådighedsbeløb, der skete som følge af
skatteomlægningen.
Døgnplejere, som er den gruppe lønmodtagere, det er mest nærliggende at
sammenligne dagplejernes forhold med, får ikke samme virkning af nedsættelsen
af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag, idet deres udgifter ved
plejen efter særreglen i ligningslovens § 9, stk. 10, i vidt omfang kan
dækkes ved skattefrie godtgørelser.
Hensigten med forslaget er at sikre en ligelig behandling af dag- og
døgnplejere skattemæssigt, da de funktioner, som grupperne varetager, er så
ensartede, at en lighedsbetragtning klart taler herfor.
Forslaget har endvidere til hensigt at sikre, at dagplejere fortsat får
rimelig dækning for den slitage på hjemmet m.v., som de påføres i forbindelse
med dagplejen.
Standardfradraget efter ligningslovens § 9 H er efter de gældende regler
på 40 pct. af det vederlag, der modtages for dagplejen. For indkomståret 2002
foreslås procenten sat op til 42 pct., for indkomståret 2003 foreslås
procenten sat til 44 pct., og for indkomståret 2004 og følgende indkomstår
foreslås procenten sat til 46 pct.
Ændringsforslaget vedrørende dagplejere skønnes (i 1998-niveau) at medføre
et provenutab på ca. 25 mio. kr. i 2002, ca. 50 mio. kr. i 2003 og ca. 70
mio. kr. årligt fra og med 2004. Hele provenutabet vedrører kommunerne.
Til nr. 4
Det foreslås, at såvel mindstegrænsen som maksimumgrænsen for firmabilens
værdi forhøjes i ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Den skattepligtige
værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den
skattepligtiges private benyttelse, beregnes på grundlag af bilens værdi, som
foreslås sat til mindst 160.000 kr. og højst 450.000 kr.
Ændringsforslaget vedrørende forhøjelse af beløbssatserne for fri firmabil
skønnes at indbringe et merprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt. Heraf vedrører
ca. 25 mio. kr. kommunerne.
Til nr. 6
§ 1, nr. 2, (som foreslået ved ændringsforslag nr. 2), der præciserer
området for arbejdsgiverbetalt befordring og præciserer, at værdien af
arbejdsgiverbetalt befordring kun udgøres af normalfradraget efter § 9 C,
stk. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Tilsvarende
den ved ændringsforslag nr. 3 foreslåede § 1, nr. 01, der forhøjer
procentsatsen for dagplejerfradraget, og den ved ændringsforslag nr. 5
foreslåede § 01, nr. 1, der præciserer, at en bil i virksomhedsordningen, der
benyttes privat, anses for at være arbejdsgiverbetalt befordring.
Den ved ændringsforslag nr. 4 foreslåede § 1, nr. 02, om forhøjelse af
beløbssatserne for fri firmabil har virkning fra og med indkomståret 1999,
ligesom lovforslagets § 1, nr. 4, om forhøjelse af procentsatsen for fri
firmabil.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen
(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink
(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd
. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen
(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Kim Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 92 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTSKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN), LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG SKATTESTYRELSESLOVEN (SKATTEJUSTERINGER) NR L 92 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1998
- 1992 BTL 286 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (TELEFONUDGIFTER OG PERSONALEGODER) NR L 286 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 26. august 1993
- 1992 BTL 292 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILBAGEBETALING AF AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN M.V. NR L 292 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993
- 1992 BTL 285 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (BEFORDRING) NR L 285 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 26. august 1993
- 1992 BTL 284 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN BØRNEFAMILIEYDELSE (FORHØJELSE AF BØRNEFAMILIEYDELSEN) NR L 284 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 25. august 1993
- 1992 BTL 288 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (KONTANTOMREGNING VEDRØRENDE DRIFTSMIDLER OG SKIBE SAMT BESKATNING AF AVANCER PÅ OMBYGNING M.V. AF LEJEDE LOKALER) NR L 288 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 5. august 1993