Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 94 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF BEFORDRINGSFRADRAGET (NEDBRINGELSE AF TRAFIKBELASTNINGEN OG FORBEDRING AF MOBILITETEN)

1996/1 BSF 94Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. februar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag m.v.,

der

1. fjerner det generelle befordringsfradrag fra skattesystemet,

2. fører provenugevinsten herfra over til amtskommunerne henholdsvis

Hovedstadsområdets Trafikselskab og

3. giver amtskommunerne henholdsvis Hovedstadsområdets Trafikselskab

frihed til at sammensætte den mest hensigtsmæssige kombination af kollektiv

trafik og fortsatte tilskud til individuel transport med henblik på at

mindske den samlede trafikbelastning og at forbedre trafikbetjeningen.

Bemærkninger til forslaget

Indledning

Det nuværende befordringsfradrag gives alt for unuanceret helt uden hensyn

til lokale trafikmæssige forhold.

I nogle områder er det oplagt, at hovedparten af arbejdsstyrkens transport

til arbejdspladsen må foregå i egen bil, mens det i andre områder er et

meningsløst ressourcespild at give støtte til privat bilkørsel, når der er et

velfungerende, finmasket kollektivt trafiksystem.

Sammenholdt med de store miljøproblemer i transportsektoren er der et

markant behov for ændringer i landets transportpolitik. Miljø- og

energiminister Svend Auken sammenfatter situationen således i Det Fri Aktuelt

den 29. januar 1997: »Det går den gale vej. Det bedste, man kan sige,

er, at det er bedre i dag end i morgen!»

Miljø- og energiministeren peger på behovet for højere benzinpriser, men

giver samtidig denne løsning lange udsigter, fordi det skal ske

»gradvist og i samarbejde med vore nabolande«.

Socialistisk Folkeparti er helt enig med miljø- og energiministeren i, at

der er et alarmerende behov for politisk handling, men netop den store

træghed på benzinområdet gør, at man ud over at lægge et pres for ændringer

på dette felt også må afsøge alle andre muligheder for at påvirke den

vildtvoksende trafikmængde.

Læs alt

Det er i den forbindelse nærliggende at se på mulighederne for at holde op

med ligefrem at give støtte til øget biltrafik over befordringsfradraget.

Socialistisk Folkeparti foreslår, at Folketinget tager hul på den diskussion

ved at fjerne det generelle fradrag og i stedet give amterne henholdsvis

Hovedstadsområdets Trafikselskab muligheder for lokalt at finde den mest

hensigtsmæssige kombination af kollektiv trafik og tilskud til individuel

transport inden for en uændret provenuramme.

Den samfundsmæssige baggrund

Siden 1980 er persontrafikken steget med ca. 60 pct. Det er en udvikling,

der ikke må fortsætte. Det vil gøre det umuligt at leve op til målsætningerne

om reduktion af CO2-udslippet. Det vil belaste lokalområderne med NOx-,

partikel- og støjforurening. Det vil skabe trafikpropper i og omkring flere

og flere byer. Og det vil betyde flere trafikulykker end i dag.

En af grundene til den stigende biltrafik er, at prisen på kollektiv

trafik siden 1980 er steget med ca. 60 pct. mere end den almindelige

inflation. Samtidig er benzinprisen faldet med omkring en tredjedel.

Udviklingen skal vendes. Biltrafikken skal ned, og det kræver et bedre og

billigere udbud af kollektiv trafik.

Dyrt og uprioriteret

Befordringsfradraget koster hvert år ca. 2,7 mia. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Befordringsfradragets skatteværdi m.v.

---------------------------------------------------------------------

1992 1996

---------------------------------------------------------------------

Fradrag ...................... 5,36 6,31

Skatteprocent ................ 52 43

Provenuetab, mia. kr. ........ 2,8 2,7

Antal personer ............... 768.000 695.000

Gevinst pr. person ........... ca. 3.600 ca. 3.900

---------------------------------------------------------------------

Kilde: Transportrådet, Skatteministeriet samt egne skøn (justering fra 95

til 96) og beregninger.

Pendlere, der bruger kollektiv trafik, har også ret til fradraget, men i

praksis går størstedelen af fradraget til pendlere, der kører i egen bil.

Desuden har samfundet ikke råd til at bruge 2,7 mia. kr. til et

transporttilskud, der ikke bidrager til at dreje trafikudviklingen i den

retning, der er nødvendig.

Når samfundet bruger så mange penge uden en grundig

prioriteringsdiskussion, hænger det sammen med, at beløbet ikke optræder i de

offentlige budgetter og regnskaber, men er skjult i skattesystemet som en

såkaldt skatteudgift. I Danmark er der ellers tradition for grundige

diskussioner om langt mindre beløb, og der er f.eks. betydelig mere debat om

amternes tilskud til busdriften, som »kun« udgør ca. 1,7 mia. kr.

(inkl. HT), se tabel 2.

Tabel 2. Kollektiv trafik1) 1992 og befordringsfradrag, 1996.

---------------------------------------------------------------------

Mia. kr. HT Provinsen Hele landet

--------------------------------------------------------------------

Udgift ............................. 2,0 1,9 3,8

Billet og kort ..................... 1,0 1,0 2,0

Offentligt tilskud2) ............... 0,8 0,9 1,7

Provenutab ved befordringsfradrag3).. 0,9 1,8 2,7

---------------------------------------------------------------------

Noter:

1) Ekskl. DSB og privatbaner, dog inkl. S-tog.

2) Udgifterne overstiger indtægter fra »billet og kort« og

»offentlige tilskud«. Der er også andre indtægter, vel især

reklame.

3) Befordringsfradrag er fordelt på HT og provinsen på baggrund af

1992-tal fra Transportrådet.

Kilde: Som tabel 1 samt Amtrådsforeningen.

Tallene viser klart, at hvis f.eks. halvdelen af de penge, der bruges til

befordringsfradraget, blev brugt til den kollektive trafik, ville den kunne

få et gigantisk løft. Det ville næsten svare til en fordobling af de

amtskommunale tilskud.

Åben, decentral prioritering

Ved at flytte de 2,7 mia. kr. fra skattesystemets skygge til fuld

synlighed i amtskommunernes budgetter opnår man, at der kommer en åben

prioriteringsdiskussion: Hvordan bruges disse trafikpenge bedst? Det vil

indgå i den årlige budgetprocedure i amtskommunerne.

En anden fordel er, at mens de nuværende regler er landsdækkende, vil

Socialistisk Folkepartis forslag give mulighed for forskellige løsninger fra

amt til amt. For problemstillingen er forskellig fra amt til amt og løses

bedst lokalt - der, hvor forholdene er kendt.

Amterne kan bruge pengene på den måde, de anser for bedst:

- i tætbefolkede områder som hovedstaden vil det naturlige valg være at

bruge de fleste penge på at forbedre og billiggøre den kollektive trafik og

kun give direkte tilskud til folk, der har særlig vanskeligt ved at komme på

arbejde. Der kan være grund til særlig at satse på bedre kollektiv trafik i

hovedstadens yderområder og på at sætte prisen på de dyreste netkort ned,

- i tyndtbefolkede amter som Ringkøbing Amt kan det f.eks. være, at man

vælger at yde et tilskud, der svarer til befordringsfradragets skatteværdi,

- andre amter vil måske vælge mellemløsninger eller helt nye løsninger.

Det kan f.eks. tænkes, at nogen vil eksperimentere med tilskud til de

pendlere, der sørger for at fylde bilen op.

De tyndest befolkede områder af Danmark vil i øvrigt have fordel af

omlægningen. Det er ikke der, befordringsfradraget bruges mest. Tværtimod er

det Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner, der er storforbrugere af

befordringsfradraget på trods af, at det er områder med gode muligheder for

at lave en virkelig god kollektiv trafikbetjening.

Faktisk bruges en meget stor del af befordringsfradraget til folk, der

skal ind til København for at arbejde. Men netop her er der meget at hente på

en forbedring af den kollektive trafik - i visse tilfælde kombineret med en

kort biltur i bopælsenden af rejsen.

Større geografisk mobilitet

Det er vigtigt, at folk kan komme let og rimelig billigt på arbejde.

Hvis man afskaffer befordringsfradraget uden at foretage sig andet, ville

folk være mindre tilbøjelige til at tage arbejde langt fra hjemmet.

Socialistisk Folkeparti foreslår imidlertid, at man foretager sig noget

andet, nemlig forbedrer den kollektive trafikbetjening. Det vil forøge

arbejdskraftens geografiske mobilitet, fordi mange skal bruge bus og tog for

at komme på arbejde, simpelt hen fordi de ikke har adgang til bil:

- næsten 30 pct. af de selvstændige er uden bil i husstanden;

- 40 pct. af funktionærerne er uden bil i hustanden;

- næsten 50 pct. af arbejderne er uden bil i husstanden;

- det er fortsat kun en mindre del af parfamilierne, der har mere end 1

bil i husstanden (tallet er 11,4 pct., men det omfatter alle par, også f.eks.

pensionistpar),

- at enlige som hovedregel ikke har bil.

Oplysningerne stammer fra Transportstatistik 1995 fra Danmarks Statistik.

Af dem, der har adgang til bil, er der mange, der enten ikke kan eller

ikke vil benytte den til arbejdstransport.

Disse tal gælder for hele landet. Men der vil være områder i landet, hvor

forholdsvis mange fortsat vil være mere eller mindre nødt til at bruge bil

for at komme på arbejde. Derfor åbner Socialistisk Folkepartis forslag

mulighed for at yde et transporttilskud til de berørte, så deres mobilitet

bevares.

Samlet vil Socialistisk Folkepartis forslag betyde, at den geografiske

mobilitet øges for en betydelig del af arbejdsstyrken og er

uændret for langt størstedelen af resten af arbejdsstyrken. Kun for få

personer vil mobiliteten blive mindsket. Det er unuanceret og forkert at

påstå, at kun befordringsfradraget kan sikre den fornødne mobilitet.

Hvem bruger fradraget?

Et yderligere problem ved befordringsfradraget er, at det i høj grad

fungerer som et tilskud til de velbjærgede. 20 pct. af fradraget går til de

relativt få personer med en personlig indkomst på over 300.000 kr.

(Transportrådets tal fra 1992). 33 pct. af fradraget tilfalder »ledende

funktionærer og direktører«, mens den betydelig større gruppe af

ufaglærte kun får 16 pct. (samme kilde).

Socialistisk Folkepartis forslag vil flytte penge fra direktør Didriksen

fra Nordsjælland, der kører sin benzinsluger ind ad Helsingørmotorvejen hver

morgen, til fabriksarbejder Frederiksen, der bander over den forsinkede og

overfyldte bus, mens hun tænker, at det ellers var dyrt nok at købe

månedskortet!

Administration

I dag bruger skatteforvaltningerne meget tid på at administrere

befordringsfradraget, selv om der er mange andre poster, der er beløbsmæssigt

mere interessante!

Ved en omlægning til amtskommunale trafiktilskud undgås administration i

de amter i det omfang, pengene bruges til kollektiv trafik. Det alene må

antages at reducere administrationsomkostningerne med 50 pct. eller mere.

Amter, der anvender pengene til individuelle transporttilskud, skal bruge

ressourcer på at administrere ordningen, men med en modgående besparelse i de

kommunale skatteforvaltninger. Som en ekstragevinst vil disse amter være

motiverede til at fastsætte regler, der er letforståelige og simple at

administrere, fordi de selv skal afholde omkostningerne, hvis de gør det

modsatte. Selve udbetalingen af transporttilskuddet kan koordineres med

skattebetalingen, så et særskilt system undgås. Samlet vil

administrationsomkostningerne blive væsentlig mindre end i dag.

Til de enkelte punkter

ad 1

Det »almindelige« befordringsfradrag i ligningslovens § 9 c skal

ophæves. Herudover behandler ligningsloven en række andre tilfælde med

skiftende arbejdspladser og indeholder også regler for skattefri,

arbejdsgiverbetalt transport. Hovedreglen skal være, at disse bestemmelser

ophæves, medmindre særlige grunde taler for det modsatte.

ad 2

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Ophæves det, tilfalder

noget over halvdelen af provenuet primærkommunerne, noget over en fjerdedel

amtskommunerne (samt Københavns og Frederiksberg Kommuner) og ca. en femtedel

staten. De penge, der tilfalder primærkommuner og stat, skal overføres til

amtskommunerne via bloktilskuddet.

Dette vil påvirke fordelingen mellem primærkommunerne indbyrdes og mellem

amtskommunerne indbyrdes. Samtidig får amtskommunerne en ny opgave af ganske

stort omfang - skatteværdien af befordringsfradraget svarer til ca. 5-6 pct.

af de samlede amtskommunale driftsudgifter.

Derfor kan omlægningen give behov for en justering af de mellemkommunale

og især de mellemamtslige udligningsordninger.

Hovedstaden er et sammenhængende trafikområde, og her skal pengene

administreres af HT.

ad 3

Amtskommunerne og HT kan i dag ikke yde tilskud til enkeltpersoners

transport mellem hjem og arbejdsplads. De skal have en sådan hjemmel. Det

skal fremgå, at tilskuddet skal ydes uden vilkårlig forskelsbehandling.

Det kan overvejes, om der er behov for fra statens side at fastsætte

maksimumsregler for tilskuddet - f.eks. svarende til skatteværdien af det

nuværende befordringstilskud - eller måske en minimumsregel for, hvor kort

transport der kan ydes tilskud til - f.eks. svarende til de nuværende 24 km

pr. dag.

Skriftlig fremsættelse

Jes Lunde (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om omlægning af befordringsfradraget

(nedbringelse af trafikbelastningen og forbedring af mobiliteten).

(Beslutningsforslag nr. B 94).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter