Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution

1998/1 BSF 110Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 1999 af Anne Baastrup (SF),

Christine Antorini (SF), Pernille Frahm (SF),

Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om bekæmpelse af organiseret udnyttelse af

udenlandske kvinder til prostitution

Folketinget opfordrer regeringen til i

folketingsåret 1999-2000 at fremsætte lovforslag med henblik

på bekæmpelse af udnyttelse af udenlandske kvinder til

prostitution efter følgende retningslinjer:

1. Import af kvinder til prostitution skal være strafbart

på samme måde som eksport af danske kvinder til samme

formål.

2. Udenlandske kvinder, der i Danmark udnyttes til prostitution, skal

have mulighed for midlertidig opholdstilladelse og i særlige

situationer varig opholdstilladelse, hvis de bistår politiet med

opklaring af den organiserede udnyttelse og i den forbindelse vidner for

domstolene.

3. Den under punkt 2 nævnte midlertidige opholdstilladelse skal

have en længde, der gør det muligt for kvinderne efter

afslutning af retssagerne såvel her i landet som i udlandet at få

skabt en tilværelse, der gør det muligt for dem at vende hjem i

værdighed. Opholdstilladelse skal derfor ikke være under 5

år.

4. Den under punkt 2 nævnte opholdstilladelse skal kombineres med

arbejdstilladelse.

Bemærkninger til forslaget

I januar 1999 afholdt Reden, der er et

værested for prostituerede på Vesterbro i København, og

Ligestillingsrådet konferencer, hvor der blev sat fokus på

Læs alt

importen af udenlandske kvinder til prostitution, en import, som

fremtræder organiseret.

På konferencerne blev det påpeget, at import

af kvinder til prostitution ikke er strafbart efter straffeloven. Denne

mangel på strafbarhed står i skærende kontrast til det

forhold, at eksport af danske kvinder til prostitution i udlandet er

strafbart.

Forslagsstillerne søgte for et par år siden

at overbevise Justitsministeriet om, at der er tale om et hul i straffeloven.

Ministeriets svar har gang på gang været, at stort set alt er

strafbart bare efter andre bestemmelser. Der kan være tale om

bedrageri, rufferi etc. Imidlertid er der efter forslagsstillernes og

Ligestillingsrådets opfattelse et hul i loven, som nu er erkendt af

justitsministeren. I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 43,

folketingsåret 1998-99, om ændring af straffeloven, således

at prostitution ikke længere er strafbart efter straffeloven, gav

ministeren tilsagn om, at Rigsadvokaten vil overveje en eventuel

lovændring.

Forslagets punkt herom skal ses i lyset af, at der skal

være en tidsfrist for, hvornår lovforslag skal fremsættes

for Folketinget.

Imidlertid er det ikke nok at strafbelægge import af

kvinder til prostitution. Selve kriminalitetsformen er vanskelig for politiet

at efterforske. Det skyldes, at når en kvinde har henvendt sig til

politiet med en sådan sag, har sædvanen fra politiets side

været kort at konstatere, at hun opholdt sig ulovligt i Danmark. En

enkeltbillet hjem har været svaret. Derved opnås to

ting:

1. Ingen kvinder tør gå til politiet. Politiet kan

konstatere, at der ikke er nogen problemer, for ingen har henvendt sig!

Hertil er blot at konstatere, at det er nedværdigende og ydmygende at

blive sendt hjem, fordi man har anmeldt til politiet, at man er blevet snydt,

og i øvrigt har været tvunget til at udnytte sin krop. Der er

intet incitament til at gå til politiet, når det er

konsekvensen.

2. Det kan være uhyre farligt for kvinden selv og hendes familie,

hvis hun henvender sig til politiet. Bagmændene i hjemlandet er der jo

stadig væk, og informationerne får de hurtigt fra Danmark, for

alfonserne her er helt upåvirkede af en sådan anmeldelse.

Når og hvis politiet gør noget i form af at rejse tiltale, har

politiet intet bevis - herunder ingen vidner. Anmelderen er jo rejst

hjem.

For at citere Dorit Otzen, leder af værestedet

Reden, så er »de udenlandske prostituerede retsløse, og derfor

er der i høj grad brug for at beskytte dem«. Dette behov understreges,

hvis man følger i fodsporene på nogle af de hjemvendte

piger.

Kvinderne har forladt deres familie og landsby ud fra en

forventning om, at de enten har udsigt til et - i sammenligning med

hjemlandets lønniveau - velbetalt arbejde som stuepige på et

hotel, rengøringsarbejde eller eventuelt ægteskab. Disse

forventninger har givet kvinderne en tro på, at de kunne sætte

sig i gæld til bagmændene med forvisning om, at gælden

kunne blive tilbagebetalt, når de begyndte at tjene penge på

vesteuropæisk niveau, eller i forventning om, at den fremtidige

ægtemand betalte for arrangementet.

Hjemsendelse på baggrund af en anmeldelse vil

formentlig i de fleste tilfælde blive fulgt op af overordentlig

ubehagelige aktioner over for kvinden og hendes familie af bagmændene i

hjemlandet. Samtidig skal gælden til bagmanden tilbagebetales, hvilket

kan give uoverskuelige problemer.

Målet må derfor være at give kvinderne

en reel mulighed for at se en anden fremtid for sig - først da vil de

turde gå til politiet med konkrete anmeldelser.

Det forudsætter, at de får en mulighed for en

opholdstilladelse af så lang varighed, at de selv kan beslutte,

hvornår de vender tilbage. Det er forslagsstillernes opfattelse, at

meget mindre end 5 års opholdstilladelse kombineret med

arbejdstilladelse, efter at politiet har besluttet at rejse sagen, ikke vil

være attraktivt.

Der skal være god tid efter en retssag såvel

her i landet som i hjemlandet, før kvinden kan vende tilbage i ro og

med værdighed. På det tidspunkt skal bagmændene have

fået deres straf og sagen være dysset ned. Kvinden kan herefter i

kraft af sin arbejdstilladelse opnå mulighed for at tjene

tilstrækkeligt til, at den gæld, hun måtte have skaffet sig

forud for udrejsen, er væk.

I den hidtidige debat om SF's forslag har et af

modargumenterne været, at Danmark derved ville åbne op for, at en

lang række kvinder ville komme til landet. Dette argument beror

på en total mangel på respekt for politiets arbejde og evne til

at skille tingene ad.

Hvis en kvinde kommer til politiet med ønske om at

få opholdstilladelse og arbejdstilladelse på denne baggrund,

forudsætter det naturligvis, at hun er i stand til at dokumentere, at

hun har været udsat for en udnyttelse, som er i strid med den

straffebestemmelse, som forventes efter justitsministerens og Rigsadvokatens

undersøgelse. Det vil sige, at kvinden skal kunne dokumentere, at hun

har været udsat for udnyttelse. Naturligvis vil ikke alle sager

føre til, at alfonser og andre konkret dømmes i Danmark, men

den blotte bistand til politiet og den risiko for kvinden, som hendes

henvendelse indebærer, gør i sig selv, at hun ikke foretager sig

den slags for sjov!

Det kan være overordentlig farligt at anmelde

forbrydelser, især forbrydelser med så mange penge i

omløb, som tilfældet er i disse sager. En artikel i Politiken

fra den 21. marts 1999 omtaler, at et bordel indbringer omkring 150.000 kr.

(sort) om måneden.

Til grund for forslaget ligger endvidere, at regeringen i

det retlige samarbejde i EU har givet tilsagn om at gå aktivt ind i

bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder handel med

kvinder.

Andre lande i EU har vist vejen. Forslagsstillerne har

således via Ligestillingsrådets konference fået oplyst, at

lande som Tyskland, Belgien og Holland har gennemført mulighed for

såvel midlertidig som varig opholdstilladelse til kvinder, der

medvirker til opklaring af forbrydelser, der omfatter handel med dem.

Det ville være naturligt, at Danmark deltog i denne

kamp med de tilsyneladende vellykkede midler, der anvendes af lande, vi

normalt sammenligner os med. Blandt andet indgår i disse landes

erfaringer også integrationsfremmende foranstaltninger for kvinderne i

den periode, de opholder sig i landet, og forslagsstillerne forestiller sig

lignende tiltag i Danmark. SF har anmodet indenrigsministeren om at indhente

officielle redegørelser fra de nævnte lande om erfaringerne, men

har endnu ikke fået oplysninger herom.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af

organiseret udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution.

(Beslutningsforslag nr. B 110).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter