Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 1999 af Anne Baastrup (SF),
Christine Antorini (SF), Pernille Frahm (SF),
Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af organiseret udnyttelse af
udenlandske kvinder til prostitution
Folketinget opfordrer regeringen til i
folketingsåret 1999-2000 at fremsætte lovforslag med henblik
på bekæmpelse af udnyttelse af udenlandske kvinder til
prostitution efter følgende retningslinjer:
1. Import af kvinder til prostitution skal være strafbart
på samme måde som eksport af danske kvinder til samme
formål.
2. Udenlandske kvinder, der i Danmark udnyttes til prostitution, skal
have mulighed for midlertidig opholdstilladelse og i særlige
situationer varig opholdstilladelse, hvis de bistår politiet med
opklaring af den organiserede udnyttelse og i den forbindelse vidner for
domstolene.
3. Den under punkt 2 nævnte midlertidige opholdstilladelse skal
have en længde, der gør det muligt for kvinderne efter
afslutning af retssagerne såvel her i landet som i udlandet at få
skabt en tilværelse, der gør det muligt for dem at vende hjem i
værdighed. Opholdstilladelse skal derfor ikke være under 5
år.
4. Den under punkt 2 nævnte opholdstilladelse skal kombineres med
arbejdstilladelse.
Bemærkninger til forslaget
I januar 1999 afholdt Reden, der er et
værested for prostituerede på Vesterbro i København, og
Ligestillingsrådet konferencer, hvor der blev sat fokus på
Læs alt
importen af udenlandske kvinder til prostitution, en import, som
fremtræder organiseret.
På konferencerne blev det påpeget, at import
af kvinder til prostitution ikke er strafbart efter straffeloven. Denne
mangel på strafbarhed står i skærende kontrast til det
forhold, at eksport af danske kvinder til prostitution i udlandet er
strafbart.
Forslagsstillerne søgte for et par år siden
at overbevise Justitsministeriet om, at der er tale om et hul i straffeloven.
Ministeriets svar har gang på gang været, at stort set alt er
strafbart bare efter andre bestemmelser. Der kan være tale om
bedrageri, rufferi etc. Imidlertid er der efter forslagsstillernes og
Ligestillingsrådets opfattelse et hul i loven, som nu er erkendt af
justitsministeren. I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 43,
folketingsåret 1998-99, om ændring af straffeloven, således
at prostitution ikke længere er strafbart efter straffeloven, gav
ministeren tilsagn om, at Rigsadvokaten vil overveje en eventuel
lovændring.
Forslagets punkt herom skal ses i lyset af, at der skal
være en tidsfrist for, hvornår lovforslag skal fremsættes
for Folketinget.
Imidlertid er det ikke nok at strafbelægge import af
kvinder til prostitution. Selve kriminalitetsformen er vanskelig for politiet
at efterforske. Det skyldes, at når en kvinde har henvendt sig til
politiet med en sådan sag, har sædvanen fra politiets side
været kort at konstatere, at hun opholdt sig ulovligt i Danmark. En
enkeltbillet hjem har været svaret. Derved opnås to
ting:
1. Ingen kvinder tør gå til politiet. Politiet kan
konstatere, at der ikke er nogen problemer, for ingen har henvendt sig!
Hertil er blot at konstatere, at det er nedværdigende og ydmygende at
blive sendt hjem, fordi man har anmeldt til politiet, at man er blevet snydt,
og i øvrigt har været tvunget til at udnytte sin krop. Der er
intet incitament til at gå til politiet, når det er
konsekvensen.
2. Det kan være uhyre farligt for kvinden selv og hendes familie,
hvis hun henvender sig til politiet. Bagmændene i hjemlandet er der jo
stadig væk, og informationerne får de hurtigt fra Danmark, for
alfonserne her er helt upåvirkede af en sådan anmeldelse.
Når og hvis politiet gør noget i form af at rejse tiltale, har
politiet intet bevis - herunder ingen vidner. Anmelderen er jo rejst
hjem.
For at citere Dorit Otzen, leder af værestedet
Reden, så er »de udenlandske prostituerede retsløse, og derfor
er der i høj grad brug for at beskytte dem«. Dette behov understreges,
hvis man følger i fodsporene på nogle af de hjemvendte
piger.
Kvinderne har forladt deres familie og landsby ud fra en
forventning om, at de enten har udsigt til et - i sammenligning med
hjemlandets lønniveau - velbetalt arbejde som stuepige på et
hotel, rengøringsarbejde eller eventuelt ægteskab. Disse
forventninger har givet kvinderne en tro på, at de kunne sætte
sig i gæld til bagmændene med forvisning om, at gælden
kunne blive tilbagebetalt, når de begyndte at tjene penge på
vesteuropæisk niveau, eller i forventning om, at den fremtidige
ægtemand betalte for arrangementet.
Hjemsendelse på baggrund af en anmeldelse vil
formentlig i de fleste tilfælde blive fulgt op af overordentlig
ubehagelige aktioner over for kvinden og hendes familie af bagmændene i
hjemlandet. Samtidig skal gælden til bagmanden tilbagebetales, hvilket
kan give uoverskuelige problemer.
Målet må derfor være at give kvinderne
en reel mulighed for at se en anden fremtid for sig - først da vil de
turde gå til politiet med konkrete anmeldelser.
Det forudsætter, at de får en mulighed for en
opholdstilladelse af så lang varighed, at de selv kan beslutte,
hvornår de vender tilbage. Det er forslagsstillernes opfattelse, at
meget mindre end 5 års opholdstilladelse kombineret med
arbejdstilladelse, efter at politiet har besluttet at rejse sagen, ikke vil
være attraktivt.
Der skal være god tid efter en retssag såvel
her i landet som i hjemlandet, før kvinden kan vende tilbage i ro og
med værdighed. På det tidspunkt skal bagmændene have
fået deres straf og sagen være dysset ned. Kvinden kan herefter i
kraft af sin arbejdstilladelse opnå mulighed for at tjene
tilstrækkeligt til, at den gæld, hun måtte have skaffet sig
forud for udrejsen, er væk.
I den hidtidige debat om SF's forslag har et af
modargumenterne været, at Danmark derved ville åbne op for, at en
lang række kvinder ville komme til landet. Dette argument beror
på en total mangel på respekt for politiets arbejde og evne til
at skille tingene ad.
Hvis en kvinde kommer til politiet med ønske om at
få opholdstilladelse og arbejdstilladelse på denne baggrund,
forudsætter det naturligvis, at hun er i stand til at dokumentere, at
hun har været udsat for en udnyttelse, som er i strid med den
straffebestemmelse, som forventes efter justitsministerens og Rigsadvokatens
undersøgelse. Det vil sige, at kvinden skal kunne dokumentere, at hun
har været udsat for udnyttelse. Naturligvis vil ikke alle sager
føre til, at alfonser og andre konkret dømmes i Danmark, men
den blotte bistand til politiet og den risiko for kvinden, som hendes
henvendelse indebærer, gør i sig selv, at hun ikke foretager sig
den slags for sjov!
Det kan være overordentlig farligt at anmelde
forbrydelser, især forbrydelser med så mange penge i
omløb, som tilfældet er i disse sager. En artikel i Politiken
fra den 21. marts 1999 omtaler, at et bordel indbringer omkring 150.000 kr.
(sort) om måneden.
Til grund for forslaget ligger endvidere, at regeringen i
det retlige samarbejde i EU har givet tilsagn om at gå aktivt ind i
bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder handel med
kvinder.
Andre lande i EU har vist vejen. Forslagsstillerne har
således via Ligestillingsrådets konference fået oplyst, at
lande som Tyskland, Belgien og Holland har gennemført mulighed for
såvel midlertidig som varig opholdstilladelse til kvinder, der
medvirker til opklaring af forbrydelser, der omfatter handel med dem.
Det ville være naturligt, at Danmark deltog i denne
kamp med de tilsyneladende vellykkede midler, der anvendes af lande, vi
normalt sammenligner os med. Blandt andet indgår i disse landes
erfaringer også integrationsfremmende foranstaltninger for kvinderne i
den periode, de opholder sig i landet, og forslagsstillerne forestiller sig
lignende tiltag i Danmark. SF har anmodet indenrigsministeren om at indhente
officielle redegørelser fra de nævnte lande om erfaringerne, men
har endnu ikke fået oplysninger herom.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af
organiseret udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution.
(Beslutningsforslag nr. B 110).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forstærket indsats mod udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution Retsinformation · 2. februar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af køns- og invaliditetsdiskrimination i arbejdsmarkedspensioner Retsinformation · 7. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om statslig indbetaling af arbejdsgiverbidrag under barselorlov m.v. Retsinformation · 7. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn Retsinformation · 30. april 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af prostitutionskunder og forbud mod køb af seksuelle ydelser for udsendte i statens tjeneste Retsinformation · 2. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har været ofre for menneskehandel Retsinformation · 4. april 2006