Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har været ofre for menneskehandel

2005/1 BSF 113Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. april 2006 af Kirsten Brosbøl (S), Lise von

Seelen (S), Lone Dybkjær (RV),

Anne Grete Holmsgaard (SF), Line Barfod (EL) og

Jørgen

Arbo-Bæhr

(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har været ofre for

menneskehandel

Folketinget pålægger regeringen at udvide beskyttelsestilbuddet

for kvinder, der har været ofre for menneskehandel, fra 15 dage til 3

måneder.

Bemærkninger til forslaget

Menneskehandel

Ifølge FN handles der hvert år 4 millioner mennesker over

landegrænser. Menneskehandel er, uanset hvem der handles og til hvilket

formål,

et brud på menneskerettighederne, men faktum er, at langt størstedelen af

ofrene for menneskehandel er kvinder og børn, der sælges til seksuel

udnyttelse. Ifølge International Organization for Migration sælges op mod

500.000 kvinder og børn hvert år til prostitutionsmarkederne i Europa.

Antallet af kvinder i prostitution i Danmark er eksploderet i

løbet af de sidste 10-15 år. Det er svært at anslå det præcise antal, fordi

megen prostitution foregår skjult, men det vurderes, at der i dag er et sted

mellem 4.000 og 8.000 kvinder i prostitution i Danmark.

En stadig større del af kvinderne i prostitution i Danmark –

mindst halvdelen – er udenlandske kvinder.

Deres vej til

prostitution hænger som oftest sammen med fattigdom og begrænsede muligheder

Læs alt

i

hjemlandet. Nogle af kvinderne ved godt, at de kommer hertil for at

prostituere

sig, men bliver udnyttet økonomisk og grænseoverskridende på andre måder.

Andre

er ofre for kidnapning og menneskehandel organiseret af dybt kriminelle

internationale netværk, som tjener godt på at udnytte kvindernes skrøbelige

situation. Frihedsberøvelse, bedrageri, løgne, vold og voldtægt er en del af

disse kvinders hverdag.

Prostitutionsmiljøet er dybt infiltreret af organiserede

kriminelle netværk, som handler med mennesker på tværs af grænser.

Omsætningen

ved denne handel er godt på vej til at overhale både narko- og våbenhandel.

Når kun få bagmænd er blevet straffet for menneskehandel og

rufferi i Danmark, er det bl.a., fordi så få af de handlede kvinder står frem

som vidner. De fleste af de kvinder, som opholder sig ulovligt i Danmark,

forlader landet, så snart de bliver identificeret af myndighederne. Det er et

problem

for efterforskningen, men ofte i endnu højere grad for kvinderne selv.

Forslagsstillerne mener, at en forlænget beskyttelsesperiode

har to meget vigtige formål: at beskytte og behandle de kvinder, som har

været

ofre for menneskehandel, og at få flere kvinder til at samarbejde med

politiet

og vidne, så de kriminelle netværk kan blive optrevlet, bagmændene dømt og

yderligere menneskehandel forhindret.

Beskyttelsestilbuddet

I dag har handlede kvinder mulighed for at blive i Danmark i 15

dage, inden de udvises – den såkaldte refleksionsperiode. Opholdet

tilbydes

kvinderne, uanset om de vælger at samarbejde med politiet om retsforfølgelse

af

bagmændene eller ej. Opholdstilladelsen kan forlænges, så længe det gavner

efterforskningen i sagen, men denne mulighed bliver ikke udnyttet efter

hensigten.

Reden-Stop Kvindehandel, som er en selvejende institution under

KFUK’s sociale arbejde, driver beskyttelsestilbuddet for handlede

kvinder på en

tidsbegrænset bevilling under regeringens handlingsplan. I alt 63 kvinder har

fra 2003 frem til 2006 taget imod tilbuddet om at blive i 15 dage. Men ifølge

Reden–Stop Kvindehandel forlader mange handlede kvinder landet med det

samme

uden at have fået hjælp. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at kvinderne

er dobbelt udsatte og frygter hjemsendelse, retsforfølgelse og repressalier

fra

deres alfonser, som truer med chikane af familien i hjemlandet.

Kvinderne er ofte skamfulde og bange, når de bliver pågrebet.

De skammer sig over at have solgt seksuelle ydelser og ønsker ikke at blive

stemplet som prostituerede. Samtidig frygter de bagmændenes straf, når de

ikke

længere er i stand til at betale af på gælden til dem. Konsekvensen er, at

mange kvinder forlader Danmark uden at have fået den nødvendige hjælp, og

uden

det har været muligt for politiet at skabe et tillidsforhold til dem, så de

står frem og vidner. Der er også risiko for, at kvinderne ender med at blive

genhandlet til prostitution, når de vender hjem, hvis de ikke får

tilstrækkeligt

med hjælp.

Forslagsstillerne mener, at de 15 dage er alt for kort tid til

at yde kvinderne den hjælp, der er behov for. Det gælder både psykologhjælp,

sundhedstjek, juridisk bistand og en rehabiliteringsindsats koordineret med

myndigheder og ngo’er i hjemlandet. 15 dage er også langtfra nok til at

opbygge

kvindernes tillid til retssystemet, så de er villige til at vidne mod

bagmændene.

En længere refleksionsperiode ville dels gøre

beskyttelsestilbuddet mere attraktivt for kvinderne, dels give de danske

myndigheder den nødvendige tid til at vinde kvindernes tillid og forberede

deres rehabilitering i hjemlandet på en holdbar måde.

Erfaringerne fra andre EU-lande viser, at 15 dage langtfra er

tilstrækkeligt. Derfor anbefaler EU’s ekspertgruppe om menneskehandel,

at

beskyttelsestilbuddet i EU-landene udvides til 3 måneder.

Dette bakkes op af

både Reden-Stop Kvindehandel og Videns- og Formidlingscenter for Socialt

Udsattes Tema Prostitution. Forslagsstillerne mener, at Danmark bør følge

EU’s

anbefaling.

Forslaget

Forslagsstillerne ønsker på ovenstående baggrund at udvide den

såkaldte refleksionsperiode fra 15 dage til 3 måneder – stadig med

mulighed for

forlængelse, så længe det gavner efterforskningen.

Da EU’s kamp mod menneskehandel primært vedrører retsområdet,

deltager Danmark ikke. Der er derfor behov for, at alle ansvarlige partier i

Danmark selv stiller sig bag en sideløbende national indsats mod kvindehandel

og for en forbedring af de handlede kvinders vilkår.

Forslagsstillerne har noteret sig ligestillingsministerens tilkendegivelser

under den årlige ligestillingsredegørelsesdebat den 21. marts 2006 om, at

regeringen er i færd med at evaluere 15-dages-reglen. Intentionen med dette

forslag er at få en konstruktiv debat med regeringen om den fremtidige danske

indsats for at hjælpe ofre for menneskehandel.

En bred indsats

Forslagsstillerne vil bekæmpe salg af kvinder til seksuel

udnyttelse, uanset om det foregår over grænser eller lokalt i Danmark.

Forslagsstillerne medvirkede i 2002 til en ændring af

straffeloven, så det også blev strafbart at handle med kvinder til

prostitution, jf. vedtagelsen af §

262 a

i straffeloven (vedtaget den 31. maj 2002).

Forslaget om udvidelse af

beskyttelsesperioden er et led i en bred national og international indsats.

Forslaget lanceres i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag den 8.

marts 2006, fordi det retter sig mod kvinder, der udsættes for en

mangedobbelt

krænkelse og ender i en uoverskuelig ulykkelig situation, og fordi det har en

international karakter.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Brosbøl

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har

været ofre for

menneskehandel.

(Beslutningsforslag nr. B 113).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

I

2001

anslog PRO-Centret, at der var mellem 5.450 og

7.800 kvinder i prostitution i Danmark.

Den seneste vurdering fra

Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte lyder på 3.750 plus et

ukendt

mørketal. Ligestillingsministeren har anslået antallet til 6.000 kvinder, jf.

regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel.

Ifølge Reden-Stop Kvindehandel gælder det ca. 50 pct. af kvinderne i

indendørs

prostitution og 75 pct. af kvinderne i udendørs prostitution.

Report of

Experts Group on Trafficking in Human Beings, Bruxelles, 22. December 2004.

Lignende dokumenter