Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn

2003/1 BSF 204Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. april 2004 af Anne Baastrup (SF),

Aage Frandsen (SF) og Villy Søvndal (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel

med børn

Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en ny,

langsigtet handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn.

Handlingsplanen skal som minimum omfatte:

–

iværksættelse af

uddannelsesmæssige tiltag, således at relevante faggrupper, bl.a. politi og

socialvæsen, opnår kendskab til fænomenet trafficking og bliver i stand til

at

kunne identificere ofre for trafficking,

–

udvikling af

samarbejdsmodeller mellem danske myndigheder og fordeling af ansvarsområder,

–

udvikling af model til

hjemsendelse af børnene, så det klart fremgår, hvilke forpligtelser den

danske

stat har over for disse børn. Dette skal sikre, at børnene får den bedst

mulige

rehabilitering i Danmark og reintegration i hjemlandet, så man undgår, at

disse

børn endnu en gang bliver ofre for menneskehandlere,

–

etablering af formelle

samarbejdsrelationer mellem myndigheder og organisationer i børnenes

oprindelsesland

Læs alt

og ansvarlige danske myndigheder. Dette skal sikre, at myndighederne i

Danmark

får den bedst mulige afklaring af barnets sociale situation.

Bemærkninger til forslaget

Handel med børn er et verdensomspændende fænomen, og

udnyttelsen kan antage mange forskellige former, lige fra børnearbejde og

børnesoldater til prostitution og udnyttelse til kriminalitet og tiggeri.

Ofte

ses også en kombination af disse udnyttelsesformer. På verdensplan anslår FN,

at 1,2 millioner børn er ofre for trafficking. I Europa handles børn primært

fra Østeuropa og visse dele af Afrika til Vesteuropa med seksuel udnyttelse

for

øje eller med henblik på, at børnene skal begå kriminalitet og derefter

aflevere udbyttet til en eller flere bagmænd.

Det præcise antal, der handles eller bliver trafficked til

Europa, er svært at fastslå, men det er hævet over enhver tvivl, at problemet

er stigende.

De officielle tal er efter

alt at dømme toppen af isbjerget, da det i sagens natur kun er de børn, der

kommer til myndighedernes kendskab, som registreres. I Holland registrerede

myndighederne i 2000 608 ofre for trafficking, hvoraf 129 var mindreårige. I

Tyskland fandt politiet i 2001 30 mindreårige ofre for trafficking med

seksuelt

misbrug for øje, og i 2002 var tallet 38. I Tyskland har professionelle, der

arbejder i asylsystemet, bemærket en stigende tendens til, at mindreårige

piger

handles til Tyskland fra Nigeria, og man har ligeledes særligt bemærket

rumænske drenge, der bliver trafficked med henblik på at stjæle.

I England har man registeret minimum 250 mindreårige ofre

for trafficking inden for de sidste 5 år, men også her er tallet

sandsynligvis

langt højere. Det svenske Migrationsverket peger på, at man i 11 sager har

begrundet mistanke om, at uledsagede mindreårige asylsøgere, der er

forsvundet

fra asylcentrene, er blevet ofre for trafficking.

I Danmark foretages der ingen systematisk registrering af

mindreårige ofre for trafficking. En sådan registrering skal handleplanen

bl.a.

sikre for fremtiden. Men der er indtil videre blevet identificeret to grupper

af udenlandske børn, hvor der er klare tegn på, at de er ofre for organiseret

udnyttelse.

Den første gruppe består hovedsagelig af unge piger mellem

15 og 18 år, der er blevet udnyttet til prostitution. Det er meget få sager,

der indtil nu er kommet til offentlighedens kendskab. Denne gruppe kan være

under et stort pres fra deres bagmænd og kan derfor være stærkt

traumatiserede.

Den anden gruppe af børn består hovedsagelig af drenge, der

kommer til Danmark med det formål at begå tyverier. Denne gruppe kommer især

fra Sydøsteuropa, og det er ofte børn, der er vant til gadelivet i

forskellige

europæiske lande. I Danmark er de mest kendt fra det københavnske gademiljø,

særligt på Strøget og omkring Hovedbanegården.

Når børnene anholdes af politiet, oplyser de ofte, at de er

under 15 år, og at de har været i andre europæiske lande før Danmark. Nogle

af

børnene har haft afstikkere til Norge og Sverige. I flere europæiske lande er

der indikationer på, at disse udsatte børn også er tvunget ud i prostitution.

Hvorvidt dette er tilfældet i Danmark, er endnu uklart, men som udgangspunkt

er

der ingen grund til at antage, at problemstillingen her i landet er

anderledes

end i det resterende Europa.

Bagmændene eller de såkaldte traffickers udnytter

fattigdomsproblemer og ønsket om et bedre liv. Mange af ofrene er ofte i

forvejen udsatte børn/unge, der kommer fra sammenbrudte familier eller fra

børnehjem og har misbrugsproblemer eller lignende.

I flere lande hænger fattigdomsproblemet særligt sammen med

det etniske tilhørsforhold. I Baltikum har en stor del af ofrene for

trafficking således russisk baggrund, idet denne gruppe har svært ved at

finde

fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette skyldes en række sproglove, der virker

diskriminerende på det russiske mindretals muligheder for at få adgang til

uddannelse og arbejde. Mange af de særligt udsatte børn fra Sydøsteuropa har

romabaggrund. Denne etniske minoritetsgruppe har traditionelt haft svært ved

at

blive integreret i majoritetssamfundet i de pågældende lande.

Hidtidige danske initiativer og lovgivning

Den hidtidige danske indsats for at bekæmpe menneskehandel

har dels været fokuseret på at bekæmpe bagmændene bag kvindehandelen og dels

på

at støtte de kvinder, der er ofre for denne umenneskelige handel.

Indsatsen imod menneskehandel har taget afsæt i

internationale aftaler og konventioner. Både FN og EU arbejder med at bekæmpe

handel med mennesker, og der har gennem længere tid været en erkendelse af,

at

dette kriminalitetsområde er voksende.

Den nye paragraf 262 a i den danske straffelov er i

overensstemmelse med internationale protokoller og konventioner. Den

fastslår,

at det er strafbart at rekruttere, transportere, overføre, huse eller modtage

personer under 18 år med henblik på udnyttelse (kønslig usædelighed,

tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af

organer). Når det drejer sig om mindreårige, er det efter dansk lovgivning

ingen betingelse for strafudmålingen, at bagmændene/traffickers har benyttet

en

»utilbørlig fremgangsmåde«/tvangsmidler – det være sig ulovlig tvang

eller

frihedsberøvelse, trusler, vildfarelse m.m.

Den strafferetlige

indsats over for de kriminelle bagmænd er imidlertid ikke i sig selv

tilstrækkelig

til at bekæmpe de problemer, som denne form for kriminalitet skaber, i

særdeleshed fordi en lovgivning ikke sikrer, at de danske myndigheder

identificerer, at et barn kan have været udsat for trafficking. Hvis systemet

ikke er gearet til at opdage udnyttelsesaspekterne vedrørende børn, der begår

kriminalitet, vil man heller ikke have midlerne til at bekæmpe bagmændene.

Artiklerne i FN’s konvention om barnets rettigheder,

herunder artiklerne 34, 35 og 36, forpligter Danmark til at sikre børn mod

alle

former for udnyttelse og trafficking. I artikel 39 forpligter Danmark sig

til,

at børn, der har været udsat for forsømmelse, mishandling eller udnyttelse,

får

den mest hensigtsmæssige behandling, så de kan integreres i samfundet igen.

Ydermere har den danske stat ved 2. verdenskongres, i Yokohama, på basis af

anbefalingerne fra 1. verdenskongres, i Stockholm, under to forskellige

regeringer forpligtet sig til at arbejde for at styrke indsatsen imod

kommerciel seksuel udnyttelse og trafficking af børn, bl.a. ved at udarbejde

en

handlingsplan.

I midten af januar 2004 blev der afholdt et samråd i

Folketingets Integrationsudvalg, hvor bl.a. spørgsmålet om handel med børn

til

Danmark og den danske indsats til bekæmpelse heraf blev diskuteret.

Integrationsminister Bertel Haarder slog i samrådet med Folketingets

Integrationsudvalg fast, at serviceloven også gælder for disse trafficked

børn,

inklusive de børn, som er i Danmark på illegalt ophold, og at de dermed har

de

samme rettigheder som danske børn. Derudover blev der peget på, at

udlændingeloven giver mulighed for, at et trafficked barn kan opnå

opholdstilladelse, hvis en vurdering af barnets fysiske og psykiske tilstand

taler herfor.

Handlingsplan

Regeringen opfordres til at fremlægge en ny, langsigtet

handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn, der tager problemet i Europa

seriøst. Det bør derudover være et fundamentalt princip i handlingsplanen, at

de danske myndigheder i første omgang ser et udenlandsk barn involveret i

kriminalitet eller prostitution som et potentielt offer for trafficking.

Fokus

fra myndighedernes side lægges desværre ofte på et eventuelt kriminelt aspekt

vedrørende barnets ophold og/eller aktivitet i Danmark, og derfor overtrædes

fundamentale rettigheder, nemlig barnets ret til at blive anerkendt som offer

og statens forpligtelse til at beskytte barnet mod udnyttelse.

Aktiviteterne i handlingsplanen skal som minimum omfatte:

–

iværksættelse af

uddannelsesmæssige tiltag, således at relevante faggrupper, bl.a. politi og

socialvæsen, opnår kendskab til fænomenet traffciking og bliver i stand til

at

kunne identificere ofre for trafficking,

–

udvikling af

samarbejdsmodeller mellem

danske

myndigheder og fordeling af ansvarsområder,

–

udvikling af model

til hjemsendelse af børnene, så det klart fremgår, hvilke forpligtelser den

danske stat har over for disse børn. Dette skal sikre, at børnene får den

bedst

mulige rehabilitering i Danmark og reintegration i hjemlandet, så man undgår,

at

disse børn endnu en gang bliver ofre for menneskehandlere,

–

etablering af

formelle samarbejdsrelationer mellem myndigheder og organisationer i børnenes

oprindelsesland

og ansvarlige danske

myndigheder. Dette skal sikre, at myndighederne i Danmark får den bedst

mulige

afklaring af barnets sociale situation.

Det er af yderste vigtighed, at den danske regering gør op

med det tilfældighedsprincip, der råder, når det gælder

identifikation, ophold, beskyttelse og sikker tilbagevenden,

rehabilitering og reintegration

af trafficked børn i overensstemmelse med

internationale konventioner og protokoller, som den danske stat netop har

forpligtet sig til at overholde.

Handlingsplanen skal være motiveret ud fra princippet om

barnets bedste (børnekonventionen art. 3(1)), således at den danske

handlingsplan overvejer alle egnede midler til at sikre et trafficked barns

bedste (tillægsprotokol til børnekonventionen art. 8(1)), og således at

barnets

mening i forhold til alder og modenhed inddrages i beslutningsgrundlaget

(børnekonventionen art. 12).

Konkret bør handlingsplanen fokusere på støtte til ofrene

og forebyggende tiltag:

1.

Udvikling af

modeller for rehabiliteringsperioden i Danmark samt for reintegration.

2.

Etablering af

samarbejdsstrukturer og samarbejdsaftaler vedrørende børnenes ophold i

Danmark

samt vedrørende forberedelsen og gennemførelsen af ofrenes hjemsendelse.

Samarbejde mellem grænsepolitiet, kriminalpolitiet, de sociale myndigheder,

sundhedssystemet og Udlændingestyrelsen samt relevante ngo’er og

værgefunktionen skal etableres, så det dækker alle amter i Danmark.

3.

Uddannelse af

relevante fagpersoner til at kunne yde den rette støtte til ofrene både i

forbindelse med identifikation, rehabilitering og hjemsendelse.

3.1. Identificering

3.2. Rehabilitering

3.3. Hjemsendelse

4.

Udvikling af

internationalt netværk med danske og udenlandske ngo’er og danske og

udenlandske myndigheder.

5.

Indsamling af viden

om handel med børn med henblik på

–

bedre forståelse af

problemets omfang og

–

bedre baggrund for

at udvikle initiativer.

6.

Aktiviteter rettet

mod købere af mindreårige prostituerede.

Finansiering

Da problematikkerne i forbindelse med trafficking af

mindreårige til Danmark er et forholdsmæssigt uopdyrket område, bør

finansieringen strække sig over en længere periode, da det tager tid at

afsondre problemstillingen og agere i forhold til den, ligesom det må

forventes, at man inden for et pionerområde som dette ikke kan forvente

resultater inden for den første korte periode. Derfor opfordres der til, at

der

afsættes 10 mio. kr. over en 3-årig periode til indsatsen imod handel med

børn.

Ad 1.

Når det drejer sig om ophold her i landet for et barn,

hvorom der hersker mistanke om trafficking, bør handlingsplanen tage højde

for,

at mange aspekter af situationen for det trafficked barn skal dækkes i en

refleksionsperiode. Det tager tid at opbygge tillid og fortrolighed hos et

barn, der har været udsat for misbrug.

Bertel Haarder slog i samrådet med Folketingets

Integrationsudvalg i januar 2004 fast, at serviceloven gælder for trafficked

børn, inklusive de børn, som er i Danmark på illegalt ophold, og at de dermed

har de samme rettigheder som danske børn.

En forudsætning

for en vellykket rehabilitering er, at barnets ophold i Danmark udnyttes

optimalt.

Perioden skal bruges til at sikre:

–

at der ydes medicinsk

og psykologisk assistance, skolegang og uddannelsesmuligheder,

–

at barnets sociale

historie klarlægges,

–

at barnet kan

foretage et informeret valg i spørgsmålet om at vidne mod sine traffickers,

som

eksempelvis kan være familiemedlemmer – hvad vil konsekvenserne

eventuelt være?

(Her er det vigtigt, at den danske stat overvejer, at det også er muligt at

føre retssager mod bagmænd, der har misbrugt børn til tyverier. I denne

forbindelse er det også nødvendigt at overveje eventuelle risici, som barnet

udsættes for ved en vidneafgivelse. Et eksempel kunne være social eksklusion

fra den resterende familie i hjemlandet. Modsat bør sikkerhedsrisici for

barnets familie i hjemlandet også indgå i de danske myndigheders overvejelser

vedrørende barnets vidneafgivelse.),

–

at barnet kan

foretage et informeret valg med hensyn til sin fremtid. Dette valg bør

foretages på baggrund af viden om, hvilken hjælp det vil kunne få til at

komme

ud af det udnyttende miljø både på kort sigt her i landet og ved en eventuel

hjemsendelse,

–

at relevante

myndigheder overvejer alle sikkerhedsrisici, der influerer på overvejelser

omkring en mulig hjemsendelse, jf. nedenfor.

Handlingsplanen skal understrege, at et barn kun må blive

tilbagesendt, hvis en helhedsvurdering resulterer i, at det er til barnets

bedste, jf. børnekonventionen art. 3. Derfor må handlingsplanen fastlægge

retningslinjer for en sådan helhedsvurdering (jf. serviceloven kap. 8, §§

32-57). En sådan vurdering skal for det første fastslå, hvorvidt den

pågældende

stat, som barnet kommer fra, vil kunne garantere barnets sikkerhed samt

fortsatte rehabilitering. En hjemsendelse, hvor der er risiko for fortsat

udnyttelse eller re-trafficking, er ikke acceptabel og vil kunne være i

modstrid med børnekonventionens artikel 34, 35, 36 og 39. Før et trafficked

barn kan vende tilbage, skal der i handlingsplanen således indgå procedurer

for, at der foreligger en fyldestgørende afklaring af barnets

familiesituation

og af, hvorvidt familien er i stand til at give den nødvendige omsorg. Er

dette

ikke tilfældet, bør barnet ikke hjemsendes, medmindre et egnet opholdssted

kan

findes i hjemlandet. Børn, der er trafficked til Danmark, tilhører typisk en

gruppe af børn, der er vokset op i geografiske områder, hvor der ikke er

veludviklede sociale foranstaltninger. En anden gruppe er marginaliserede

gadebørn, der ikke har et familiemæssigt netværk, som har været i stand til

at

give dem den omsorg, et barn har krav på. Hvis disse grupper af børn bare

sendes tilbage til det sted, de kom fra, bliver de sandsynligvis sendt

tilbage

til de traffickers, der udnytter børnene, eller til familier, der som

udgangspunkt har forsømt dem eller ligefrem misbrugt dem.

Det er ikke kun spørgsmålet om barnets fysiske sikkerhed,

der er afgørende for, om et barn kan vende hjem. Også hensyn til barnets

psykiske og fysiske tilstand er vigtige i vurderingen af en eventuel

hjemsendelse.

Integrationsminister Bertel Haarder slog således i det

nævnte samråd med Folketingets Integrationsudvalg fast, at udlændingeloven

giver mulighed for, at et trafficked barn kan opnå opholdstilladelse, hvis en

vurdering af barnets fysiske og psykiske tilstand taler herfor.

Ad 2.

Myndighedernes

ansvar

og beføjelser, når de får mistanke om trafficking, må beskrives nøje. Hvis

myndighederne skal gøre sig håb om at gøre en ende på det europæiske/danske

problem med trafficked børns udnyttelse samt bryde traffickingcirklen for det

enkelte udnyttede barn, må der være en klar ansvarsfordeling og

beredvillighed

til at agere.

Et velfungerende

samarbejde mellem de forskellige myndigheder er afgørende for, at trafficked

børn overhovedet bliver opdaget. Der findes et forholdsvis nystartet

myndighedssamarbejde i Sverige (Göteborg), der på grund af det intensiverede

samarbejde allerede nu har vist, at problemet med børn, der er trafficked, er

større, end man havde kunnet forvente. Det er vigtigt, at der med

udgangspunkt

i andre landes erfaringer etableres et netværk, der bygger på gode

erfaringer.

Værgens funktion har vist sig at være nyttig i forbindelse

med fastholdelsen af kontakten til et uledsaget barn, der er udnyttet i

Danmark, samt som bindeled mellem ansvarlige myndigheder i et sagsforløb.

Værgen har en mulighed for at få informationer samt fastholde kontakter, som

ingen af de myndighedspersoner, der møder børnene, har. Med henblik på

traffickingproblemstillingen er det væsentligt, at alle børn, der opholder

sig

alene i Danmark, får tilknyttet en værge. Et værgekorps, der er uddannet i

traffickingproblemstillingen og visitationssystemet, og som er forpligtet til

at føre barnets sag gennem alle kontakter med myndigheder, bør etableres. Det

bør være en permanent gruppe, hvis erfaringer samles, så viden akkumuleres

centralt. Alle involverede myndigheder må være klar over værgens eksistens og

beføjelser.

Det bør også overvejes, hvorvidt det er muligt, at børn,

der er i følgeskab med voksne, men som har været involveret i kriminalitet

eller prostitution, kan få tilknyttet en værge.

Ad 3.

Undervisningen bør sikre en ensartethed omkring

myndigheders forståelse af, hvad et trafficked barn er, barnets rettigheder

ved

ophold og hjemsendelse, en præcisering af myndigheders ansvarsområder og

handlemuligheder etc.

Serviceloven giver ikke retningslinjer for, hvordan

kommunale sagsbehandlere og politi, der kommer i kontakt med et trafficked

barn

under opholdet i Danmark, skal agere i forhold til dette barns særlige

udsathed. Er de professionelle sagsbehandlere f.eks. klar over, at

serviceloven

gælder alle børn uanset opholdsgrundlag? Og ved de, at der er mulighed for,

at

barnet kan søge om ophold i landet? Har de kommunale sagsbehandlere f.eks.

den

fornødne viden om de traumer, der karakteriserer et trafficked barn? Hvordan

opdages eventuelt seksuelt misbrug? Og hvorledes når man ind til et

trafficked

barn, der ikke umiddelbart ønsker hjælp? Det er også vigtigt, at de enkelte

sagsbehandlere kan vurdere, hvad der er tilstrækkelig beskyttelse mod de

voksne, der har transporteret og/eller tjent penge på barnet (de såkaldte

traffickers). Disse voksne kan endog være en del af barnets familienetværk.

Derudover bør det anbefalede værgekorps modtage den

relevante uddannelse i traffickingproblemstillinger, trafficked børns

rettigheder, visitationsstrukturer, relevant lovgivning, dokumentation osv.

Ad 3.1.

Når danske myndigheder bliver bekendt med et udenlandsk

barn i Danmark, der er udnyttet til prostitution eller anden form for

kommerciel seksuel udnyttelse, eller med et barn, der tilsyneladende er

involveret i en eller anden form for organiseret kriminalitet, er der ikke

sikkerhed for, at et eventuelt traffickingaspekt bliver undersøgt, eller for,

at barnet bliver identificeret som et offer. Afhængigt af politikreds kan den

manglende undersøgelse af traffickingaspektet betyde, at visse børn risikerer

at blive hjemsendt uden yderligere undersøgelser end af de mulige kriminelle

aspekter.

At et eventuelt traffickingaspekt ikke konsekvent

undersøges, skyldes mere end noget andet, at der ikke er blevet oplyst nok om

trafficking som begreb, om organiseringen bag trafficking eller om tegn på

misbrug og udnyttelse. I en handlingsplan skal der angives en vej for

standardisering af procedurer, hvis der er mistanke om trafficking af en

mindreårig. Der bør tages konkret stilling til børns særlige rettigheder, og

politiet bør modtage undervisning i et trafficked barns ret til at blive set

som et offer og ikke som en kriminel.

Når det drejer sig om identifikation af ofre, er det

vigtigt, at en handlingsplan tager højde for, at der skal etableres

undervisning af politiet og andre relevante myndigheder. Voksne, der er

indforståede med egen udnyttelse, er ikke i alle situationer trafficked. I

denne sammenhæng er det overordentlig vigtigt, at alle politikredse ved, at

et

udenlandsk barn i prostitution eller udnyttet til tyveri per definition ikke

kan være skyld i egen udnyttelse. Undervisning af politiet vil kunne medvirke

til, at politimyndighederne i første række undersøger, om et udenlandsk barn,

der findes involveret i eksempelvis kriminalitet eller prostitution, er offer

for trafficking, før man ser på eventuelle strafferetlige aspekter.

Politiet/sociale myndigheder må undervises i, hvilke forhold de bør være

opmærksomme på.

Ad 3.2

I handlingsplanen bør der tages stilling til, hvor det vil

være sikkert for et trafficked barn at opholde sig, mens det er i Danmark.

Det

er ikke nødvendigvis godt for et barn at opholde sig i samme miljø som

voksne,

der har været ofre for trafficking. Samtidig skal barnet naturligvis også

beskyttes fra traffickers, så de ikke kender til barnets opholdssted. Som det

er nu, er det ikke svært for eventuelle traffickers at genfinde børn, der

beder

om asyl, i danske asylcentre. Der er heller ingen klarhed over, hvor længe et

barn, hvorom

der hersker begrundet

mistanke om trafficking, har mulighed for at blive i Danmark.

Når der ikke er garanti for, at et trafficked barn bliver

identificeret, eller en fast procedure for, hvor barnet skal placeres, er der

heller ingen garanti for, at de rådgivere og professionelle, der hjælper

barnet, har erfaring i at arbejde med børn og er uddannede til at forstå et

trafficked barns særlige problemstillinger. Der er heller ingen sikkerhed

for,

at børnene får alternative muligheder for deres fremtid afklaret og indsigt

i,

hvilken hjælp de eventuelt vil kunne få til at komme ud af det udnyttende

miljø.

Fagpersoner bør uddannes på disse områder, så de kan rådgive og beskytte

børnene bedst muligt.

For gruppen af børn, der bliver seksuelt udnyttet, er det

vigtigt, at myndighederne forstår deres helt særlige problemstilling og de

faktorer, der fastholder dem i udnyttelsen.

Ad 3.3

For øjeblikket er det de sociale myndigheder og politiet,

der har ansvaret for børnenes hjemsendelse. Da der ikke eksisterer

retningslinjer for sagsbehandlingen, er denne afhængig af den enkelte

sagsbehandlers indsigt. I et så decentraliseret system som det kommunale er

det

umuligt, at alle besidder det nødvendige kendskab til eventuelle

hjemsendelsesprocedurer. Derfor bør en central ressourceenhed uddannes til at

kunne rådgive og etablere relevante netværk i børnenes hjemlande.

Ad 4.

I forbindelse med både identificering, rehabilitering og

reintegration er det overordentlig vigtigt, at der etableres

samarbejdsnetværk

mellem danske og udenlandske ngo’er og danske og udenlandske

myndigheder.

Ad 5.

Integrationsministeren har taget initiativ til, at

problemstillingen omkring børn, der bliver trafficked til Danmark, nu bliver

undersøgt nærmere. Integrationsminister Bertel Haarder kunne på det ovenfor

omtalte samråd oplyse, at der på baggrund af de oplysninger,

Integrationsministeriet foreløbig har indhentet, ikke er anledning til at

tro,

at problemet er særlig udbredt. Integrationsminister Bertel Haarder fremførte

endvidere på samrådet, at man ikke skulle annoncere med udvidede

opholdsmuligheder for traffickingofre i Danmark.

Et argument for en handlingsplan er netop, at en

annoncering af ofrenes muligheder vil bane vejen for, at eventuelle ofre tør

henvende sig til myndighederne i forvisning om, at der er hjælp og

beskyttelse

at hente imod de kriminelle bagmænd. Som det også fremgår af både danske og

internationale undersøgelser, er ofrenes angst for at henvende sig til

myndighederne ofte en af de største barrierer i hjælpearbejdet. Børnene er

ofte

og med rette bange for deres traffickers hævn. Ved tydeligt at oplyse børnene

om deres rettigheder opnår regeringen både at få et bedre overblik over

antallet af mindreårige traffickingofre og et redskab til bekæmpelse af denne

umenneskelige udnyttelse af børn. Dette rationale lå i øvrigt også bag

regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel, og man kan vel i et

vist omfang sige, at dette rationale har vist sig at holde stik, og at ofre

er

begyndt at henvende sig til myndigheder og ngo’er.

For at opnå det bedst mulige overblik over omfanget af

handel med børn er der yderligere behov for en undersøgelse af mindreårige

udenlandske drenge i prostitution. Dette område er så godt som uafdækket,

selv

om der i andre europæiske lande er tegn på, at der foregår denne type seksuel

udnyttelse af mindreårige drenge.

Ad 6

Udbredelse af kendskabet til den eksisterende

straffelovgivning med hensyn til at købe seksuelle ydelser fra en mindreårig.

Informationskampagne om, at det er illegalt at købe

seksuelle ydelser fra mindreårige.

Blandt en del af de mandlige kunder findes der

sandsynligvis en moralsk modstand både mod at købe seksuelle ydelser fra

mindreårige og mod at købe seksuelle ydelser fra prostituerede, der sælger

seksuelle ydelser under tvang. Det er vigtigt, at der rettes en

oplysningskampagne mod denne gruppe. Eksempelvis driver Red Barnet en hotline

til anmeldelse af porno med børn på internettet. En sådan hotline kan også

give

mulighed for anonym anmeldelse af viden eller mistanke om børn, der er

misbrugt

i prostitution eller anden form for seksuel udnyttelse i Danmark.

Ligeledes ville en kampagne rettet mod sexturisme og

seksuel udnyttelse af mindreårige kunne have en præventiv effekt, idet mange

prostituerede i de østeuropæiske lande faktisk er mindreårige. Kampagnen

kunne

målrettes de mange færgeruter, der findes mellem de skandinaviske lande og

Baltikum, Polen og Rusland.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af

handel

med børn.

(Beslutningsforslag nr. B 204).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter