Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. april 2004 af Anne Baastrup (SF),
Aage Frandsen (SF) og Villy Søvndal (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel
med børn
Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en ny,
langsigtet handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn.
Handlingsplanen skal som minimum omfatte:
–
iværksættelse af
uddannelsesmæssige tiltag, således at relevante faggrupper, bl.a. politi og
socialvæsen, opnår kendskab til fænomenet trafficking og bliver i stand til
at
kunne identificere ofre for trafficking,
–
udvikling af
samarbejdsmodeller mellem danske myndigheder og fordeling af ansvarsområder,
–
udvikling af model til
hjemsendelse af børnene, så det klart fremgår, hvilke forpligtelser den
danske
stat har over for disse børn. Dette skal sikre, at børnene får den bedst
mulige
rehabilitering i Danmark og reintegration i hjemlandet, så man undgår, at
disse
børn endnu en gang bliver ofre for menneskehandlere,
–
etablering af formelle
samarbejdsrelationer mellem myndigheder og organisationer i børnenes
oprindelsesland
Læs alt
og ansvarlige danske myndigheder. Dette skal sikre, at myndighederne i
Danmark
får den bedst mulige afklaring af barnets sociale situation.
Bemærkninger til forslaget
Handel med børn er et verdensomspændende fænomen, og
udnyttelsen kan antage mange forskellige former, lige fra børnearbejde og
børnesoldater til prostitution og udnyttelse til kriminalitet og tiggeri.
Ofte
ses også en kombination af disse udnyttelsesformer. På verdensplan anslår FN,
at 1,2 millioner børn er ofre for trafficking. I Europa handles børn primært
fra Østeuropa og visse dele af Afrika til Vesteuropa med seksuel udnyttelse
for
øje eller med henblik på, at børnene skal begå kriminalitet og derefter
aflevere udbyttet til en eller flere bagmænd.
Det præcise antal, der handles eller bliver trafficked til
Europa, er svært at fastslå, men det er hævet over enhver tvivl, at problemet
er stigende.
De officielle tal er efter
alt at dømme toppen af isbjerget, da det i sagens natur kun er de børn, der
kommer til myndighedernes kendskab, som registreres. I Holland registrerede
myndighederne i 2000 608 ofre for trafficking, hvoraf 129 var mindreårige. I
Tyskland fandt politiet i 2001 30 mindreårige ofre for trafficking med
seksuelt
misbrug for øje, og i 2002 var tallet 38. I Tyskland har professionelle, der
arbejder i asylsystemet, bemærket en stigende tendens til, at mindreårige
piger
handles til Tyskland fra Nigeria, og man har ligeledes særligt bemærket
rumænske drenge, der bliver trafficked med henblik på at stjæle.
I England har man registeret minimum 250 mindreårige ofre
for trafficking inden for de sidste 5 år, men også her er tallet
sandsynligvis
langt højere. Det svenske Migrationsverket peger på, at man i 11 sager har
begrundet mistanke om, at uledsagede mindreårige asylsøgere, der er
forsvundet
fra asylcentrene, er blevet ofre for trafficking.
I Danmark foretages der ingen systematisk registrering af
mindreårige ofre for trafficking. En sådan registrering skal handleplanen
bl.a.
sikre for fremtiden. Men der er indtil videre blevet identificeret to grupper
af udenlandske børn, hvor der er klare tegn på, at de er ofre for organiseret
udnyttelse.
Den første gruppe består hovedsagelig af unge piger mellem
15 og 18 år, der er blevet udnyttet til prostitution. Det er meget få sager,
der indtil nu er kommet til offentlighedens kendskab. Denne gruppe kan være
under et stort pres fra deres bagmænd og kan derfor være stærkt
traumatiserede.
Den anden gruppe af børn består hovedsagelig af drenge, der
kommer til Danmark med det formål at begå tyverier. Denne gruppe kommer især
fra Sydøsteuropa, og det er ofte børn, der er vant til gadelivet i
forskellige
europæiske lande. I Danmark er de mest kendt fra det københavnske gademiljø,
særligt på Strøget og omkring Hovedbanegården.
Når børnene anholdes af politiet, oplyser de ofte, at de er
under 15 år, og at de har været i andre europæiske lande før Danmark. Nogle
af
børnene har haft afstikkere til Norge og Sverige. I flere europæiske lande er
der indikationer på, at disse udsatte børn også er tvunget ud i prostitution.
Hvorvidt dette er tilfældet i Danmark, er endnu uklart, men som udgangspunkt
er
der ingen grund til at antage, at problemstillingen her i landet er
anderledes
end i det resterende Europa.
Bagmændene eller de såkaldte traffickers udnytter
fattigdomsproblemer og ønsket om et bedre liv. Mange af ofrene er ofte i
forvejen udsatte børn/unge, der kommer fra sammenbrudte familier eller fra
børnehjem og har misbrugsproblemer eller lignende.
I flere lande hænger fattigdomsproblemet særligt sammen med
det etniske tilhørsforhold. I Baltikum har en stor del af ofrene for
trafficking således russisk baggrund, idet denne gruppe har svært ved at
finde
fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette skyldes en række sproglove, der virker
diskriminerende på det russiske mindretals muligheder for at få adgang til
uddannelse og arbejde. Mange af de særligt udsatte børn fra Sydøsteuropa har
romabaggrund. Denne etniske minoritetsgruppe har traditionelt haft svært ved
at
blive integreret i majoritetssamfundet i de pågældende lande.
Hidtidige danske initiativer og lovgivning
Den hidtidige danske indsats for at bekæmpe menneskehandel
har dels været fokuseret på at bekæmpe bagmændene bag kvindehandelen og dels
på
at støtte de kvinder, der er ofre for denne umenneskelige handel.
Indsatsen imod menneskehandel har taget afsæt i
internationale aftaler og konventioner. Både FN og EU arbejder med at bekæmpe
handel med mennesker, og der har gennem længere tid været en erkendelse af,
at
dette kriminalitetsområde er voksende.
Den nye paragraf 262 a i den danske straffelov er i
overensstemmelse med internationale protokoller og konventioner. Den
fastslår,
at det er strafbart at rekruttere, transportere, overføre, huse eller modtage
personer under 18 år med henblik på udnyttelse (kønslig usædelighed,
tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af
organer). Når det drejer sig om mindreårige, er det efter dansk lovgivning
ingen betingelse for strafudmålingen, at bagmændene/traffickers har benyttet
en
»utilbørlig fremgangsmåde«/tvangsmidler – det være sig ulovlig tvang
eller
frihedsberøvelse, trusler, vildfarelse m.m.
Den strafferetlige
indsats over for de kriminelle bagmænd er imidlertid ikke i sig selv
tilstrækkelig
til at bekæmpe de problemer, som denne form for kriminalitet skaber, i
særdeleshed fordi en lovgivning ikke sikrer, at de danske myndigheder
identificerer, at et barn kan have været udsat for trafficking. Hvis systemet
ikke er gearet til at opdage udnyttelsesaspekterne vedrørende børn, der begår
kriminalitet, vil man heller ikke have midlerne til at bekæmpe bagmændene.
Artiklerne i FN’s konvention om barnets rettigheder,
herunder artiklerne 34, 35 og 36, forpligter Danmark til at sikre børn mod
alle
former for udnyttelse og trafficking. I artikel 39 forpligter Danmark sig
til,
at børn, der har været udsat for forsømmelse, mishandling eller udnyttelse,
får
den mest hensigtsmæssige behandling, så de kan integreres i samfundet igen.
Ydermere har den danske stat ved 2. verdenskongres, i Yokohama, på basis af
anbefalingerne fra 1. verdenskongres, i Stockholm, under to forskellige
regeringer forpligtet sig til at arbejde for at styrke indsatsen imod
kommerciel seksuel udnyttelse og trafficking af børn, bl.a. ved at udarbejde
en
handlingsplan.
I midten af januar 2004 blev der afholdt et samråd i
Folketingets Integrationsudvalg, hvor bl.a. spørgsmålet om handel med børn
til
Danmark og den danske indsats til bekæmpelse heraf blev diskuteret.
Integrationsminister Bertel Haarder slog i samrådet med Folketingets
Integrationsudvalg fast, at serviceloven også gælder for disse trafficked
børn,
inklusive de børn, som er i Danmark på illegalt ophold, og at de dermed har
de
samme rettigheder som danske børn. Derudover blev der peget på, at
udlændingeloven giver mulighed for, at et trafficked barn kan opnå
opholdstilladelse, hvis en vurdering af barnets fysiske og psykiske tilstand
taler herfor.
Handlingsplan
Regeringen opfordres til at fremlægge en ny, langsigtet
handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn, der tager problemet i Europa
seriøst. Det bør derudover være et fundamentalt princip i handlingsplanen, at
de danske myndigheder i første omgang ser et udenlandsk barn involveret i
kriminalitet eller prostitution som et potentielt offer for trafficking.
Fokus
fra myndighedernes side lægges desværre ofte på et eventuelt kriminelt aspekt
vedrørende barnets ophold og/eller aktivitet i Danmark, og derfor overtrædes
fundamentale rettigheder, nemlig barnets ret til at blive anerkendt som offer
og statens forpligtelse til at beskytte barnet mod udnyttelse.
Aktiviteterne i handlingsplanen skal som minimum omfatte:
–
iværksættelse af
uddannelsesmæssige tiltag, således at relevante faggrupper, bl.a. politi og
socialvæsen, opnår kendskab til fænomenet traffciking og bliver i stand til
at
kunne identificere ofre for trafficking,
–
udvikling af
samarbejdsmodeller mellem
danske
myndigheder og fordeling af ansvarsområder,
–
udvikling af model
til hjemsendelse af børnene, så det klart fremgår, hvilke forpligtelser den
danske stat har over for disse børn. Dette skal sikre, at børnene får den
bedst
mulige rehabilitering i Danmark og reintegration i hjemlandet, så man undgår,
at
disse børn endnu en gang bliver ofre for menneskehandlere,
–
etablering af
formelle samarbejdsrelationer mellem myndigheder og organisationer i børnenes
oprindelsesland
og ansvarlige danske
myndigheder. Dette skal sikre, at myndighederne i Danmark får den bedst
mulige
afklaring af barnets sociale situation.
Det er af yderste vigtighed, at den danske regering gør op
med det tilfældighedsprincip, der råder, når det gælder
identifikation, ophold, beskyttelse og sikker tilbagevenden,
rehabilitering og reintegration
af trafficked børn i overensstemmelse med
internationale konventioner og protokoller, som den danske stat netop har
forpligtet sig til at overholde.
Handlingsplanen skal være motiveret ud fra princippet om
barnets bedste (børnekonventionen art. 3(1)), således at den danske
handlingsplan overvejer alle egnede midler til at sikre et trafficked barns
bedste (tillægsprotokol til børnekonventionen art. 8(1)), og således at
barnets
mening i forhold til alder og modenhed inddrages i beslutningsgrundlaget
(børnekonventionen art. 12).
Konkret bør handlingsplanen fokusere på støtte til ofrene
og forebyggende tiltag:
1.
Udvikling af
modeller for rehabiliteringsperioden i Danmark samt for reintegration.
2.
Etablering af
samarbejdsstrukturer og samarbejdsaftaler vedrørende børnenes ophold i
Danmark
samt vedrørende forberedelsen og gennemførelsen af ofrenes hjemsendelse.
Samarbejde mellem grænsepolitiet, kriminalpolitiet, de sociale myndigheder,
sundhedssystemet og Udlændingestyrelsen samt relevante ngo’er og
værgefunktionen skal etableres, så det dækker alle amter i Danmark.
3.
Uddannelse af
relevante fagpersoner til at kunne yde den rette støtte til ofrene både i
forbindelse med identifikation, rehabilitering og hjemsendelse.
3.1. Identificering
3.2. Rehabilitering
3.3. Hjemsendelse
4.
Udvikling af
internationalt netværk med danske og udenlandske ngo’er og danske og
udenlandske myndigheder.
5.
Indsamling af viden
om handel med børn med henblik på
–
bedre forståelse af
problemets omfang og
–
bedre baggrund for
at udvikle initiativer.
6.
Aktiviteter rettet
mod købere af mindreårige prostituerede.
Finansiering
Da problematikkerne i forbindelse med trafficking af
mindreårige til Danmark er et forholdsmæssigt uopdyrket område, bør
finansieringen strække sig over en længere periode, da det tager tid at
afsondre problemstillingen og agere i forhold til den, ligesom det må
forventes, at man inden for et pionerområde som dette ikke kan forvente
resultater inden for den første korte periode. Derfor opfordres der til, at
der
afsættes 10 mio. kr. over en 3-årig periode til indsatsen imod handel med
børn.
Ad 1.
Når det drejer sig om ophold her i landet for et barn,
hvorom der hersker mistanke om trafficking, bør handlingsplanen tage højde
for,
at mange aspekter af situationen for det trafficked barn skal dækkes i en
refleksionsperiode. Det tager tid at opbygge tillid og fortrolighed hos et
barn, der har været udsat for misbrug.
Bertel Haarder slog i samrådet med Folketingets
Integrationsudvalg i januar 2004 fast, at serviceloven gælder for trafficked
børn, inklusive de børn, som er i Danmark på illegalt ophold, og at de dermed
har de samme rettigheder som danske børn.
En forudsætning
for en vellykket rehabilitering er, at barnets ophold i Danmark udnyttes
optimalt.
Perioden skal bruges til at sikre:
–
at der ydes medicinsk
og psykologisk assistance, skolegang og uddannelsesmuligheder,
–
at barnets sociale
historie klarlægges,
–
at barnet kan
foretage et informeret valg i spørgsmålet om at vidne mod sine traffickers,
som
eksempelvis kan være familiemedlemmer – hvad vil konsekvenserne
eventuelt være?
(Her er det vigtigt, at den danske stat overvejer, at det også er muligt at
føre retssager mod bagmænd, der har misbrugt børn til tyverier. I denne
forbindelse er det også nødvendigt at overveje eventuelle risici, som barnet
udsættes for ved en vidneafgivelse. Et eksempel kunne være social eksklusion
fra den resterende familie i hjemlandet. Modsat bør sikkerhedsrisici for
barnets familie i hjemlandet også indgå i de danske myndigheders overvejelser
vedrørende barnets vidneafgivelse.),
–
at barnet kan
foretage et informeret valg med hensyn til sin fremtid. Dette valg bør
foretages på baggrund af viden om, hvilken hjælp det vil kunne få til at
komme
ud af det udnyttende miljø både på kort sigt her i landet og ved en eventuel
hjemsendelse,
–
at relevante
myndigheder overvejer alle sikkerhedsrisici, der influerer på overvejelser
omkring en mulig hjemsendelse, jf. nedenfor.
Handlingsplanen skal understrege, at et barn kun må blive
tilbagesendt, hvis en helhedsvurdering resulterer i, at det er til barnets
bedste, jf. børnekonventionen art. 3. Derfor må handlingsplanen fastlægge
retningslinjer for en sådan helhedsvurdering (jf. serviceloven kap. 8, §§
32-57). En sådan vurdering skal for det første fastslå, hvorvidt den
pågældende
stat, som barnet kommer fra, vil kunne garantere barnets sikkerhed samt
fortsatte rehabilitering. En hjemsendelse, hvor der er risiko for fortsat
udnyttelse eller re-trafficking, er ikke acceptabel og vil kunne være i
modstrid med børnekonventionens artikel 34, 35, 36 og 39. Før et trafficked
barn kan vende tilbage, skal der i handlingsplanen således indgå procedurer
for, at der foreligger en fyldestgørende afklaring af barnets
familiesituation
og af, hvorvidt familien er i stand til at give den nødvendige omsorg. Er
dette
ikke tilfældet, bør barnet ikke hjemsendes, medmindre et egnet opholdssted
kan
findes i hjemlandet. Børn, der er trafficked til Danmark, tilhører typisk en
gruppe af børn, der er vokset op i geografiske områder, hvor der ikke er
veludviklede sociale foranstaltninger. En anden gruppe er marginaliserede
gadebørn, der ikke har et familiemæssigt netværk, som har været i stand til
at
give dem den omsorg, et barn har krav på. Hvis disse grupper af børn bare
sendes tilbage til det sted, de kom fra, bliver de sandsynligvis sendt
tilbage
til de traffickers, der udnytter børnene, eller til familier, der som
udgangspunkt har forsømt dem eller ligefrem misbrugt dem.
Det er ikke kun spørgsmålet om barnets fysiske sikkerhed,
der er afgørende for, om et barn kan vende hjem. Også hensyn til barnets
psykiske og fysiske tilstand er vigtige i vurderingen af en eventuel
hjemsendelse.
Integrationsminister Bertel Haarder slog således i det
nævnte samråd med Folketingets Integrationsudvalg fast, at udlændingeloven
giver mulighed for, at et trafficked barn kan opnå opholdstilladelse, hvis en
vurdering af barnets fysiske og psykiske tilstand taler herfor.
Ad 2.
Myndighedernes
ansvar
og beføjelser, når de får mistanke om trafficking, må beskrives nøje. Hvis
myndighederne skal gøre sig håb om at gøre en ende på det europæiske/danske
problem med trafficked børns udnyttelse samt bryde traffickingcirklen for det
enkelte udnyttede barn, må der være en klar ansvarsfordeling og
beredvillighed
til at agere.
Et velfungerende
samarbejde mellem de forskellige myndigheder er afgørende for, at trafficked
børn overhovedet bliver opdaget. Der findes et forholdsvis nystartet
myndighedssamarbejde i Sverige (Göteborg), der på grund af det intensiverede
samarbejde allerede nu har vist, at problemet med børn, der er trafficked, er
større, end man havde kunnet forvente. Det er vigtigt, at der med
udgangspunkt
i andre landes erfaringer etableres et netværk, der bygger på gode
erfaringer.
Værgens funktion har vist sig at være nyttig i forbindelse
med fastholdelsen af kontakten til et uledsaget barn, der er udnyttet i
Danmark, samt som bindeled mellem ansvarlige myndigheder i et sagsforløb.
Værgen har en mulighed for at få informationer samt fastholde kontakter, som
ingen af de myndighedspersoner, der møder børnene, har. Med henblik på
traffickingproblemstillingen er det væsentligt, at alle børn, der opholder
sig
alene i Danmark, får tilknyttet en værge. Et værgekorps, der er uddannet i
traffickingproblemstillingen og visitationssystemet, og som er forpligtet til
at føre barnets sag gennem alle kontakter med myndigheder, bør etableres. Det
bør være en permanent gruppe, hvis erfaringer samles, så viden akkumuleres
centralt. Alle involverede myndigheder må være klar over værgens eksistens og
beføjelser.
Det bør også overvejes, hvorvidt det er muligt, at børn,
der er i følgeskab med voksne, men som har været involveret i kriminalitet
eller prostitution, kan få tilknyttet en værge.
Ad 3.
Undervisningen bør sikre en ensartethed omkring
myndigheders forståelse af, hvad et trafficked barn er, barnets rettigheder
ved
ophold og hjemsendelse, en præcisering af myndigheders ansvarsområder og
handlemuligheder etc.
Serviceloven giver ikke retningslinjer for, hvordan
kommunale sagsbehandlere og politi, der kommer i kontakt med et trafficked
barn
under opholdet i Danmark, skal agere i forhold til dette barns særlige
udsathed. Er de professionelle sagsbehandlere f.eks. klar over, at
serviceloven
gælder alle børn uanset opholdsgrundlag? Og ved de, at der er mulighed for,
at
barnet kan søge om ophold i landet? Har de kommunale sagsbehandlere f.eks.
den
fornødne viden om de traumer, der karakteriserer et trafficked barn? Hvordan
opdages eventuelt seksuelt misbrug? Og hvorledes når man ind til et
trafficked
barn, der ikke umiddelbart ønsker hjælp? Det er også vigtigt, at de enkelte
sagsbehandlere kan vurdere, hvad der er tilstrækkelig beskyttelse mod de
voksne, der har transporteret og/eller tjent penge på barnet (de såkaldte
traffickers). Disse voksne kan endog være en del af barnets familienetværk.
Derudover bør det anbefalede værgekorps modtage den
relevante uddannelse i traffickingproblemstillinger, trafficked børns
rettigheder, visitationsstrukturer, relevant lovgivning, dokumentation osv.
Ad 3.1.
Når danske myndigheder bliver bekendt med et udenlandsk
barn i Danmark, der er udnyttet til prostitution eller anden form for
kommerciel seksuel udnyttelse, eller med et barn, der tilsyneladende er
involveret i en eller anden form for organiseret kriminalitet, er der ikke
sikkerhed for, at et eventuelt traffickingaspekt bliver undersøgt, eller for,
at barnet bliver identificeret som et offer. Afhængigt af politikreds kan den
manglende undersøgelse af traffickingaspektet betyde, at visse børn risikerer
at blive hjemsendt uden yderligere undersøgelser end af de mulige kriminelle
aspekter.
At et eventuelt traffickingaspekt ikke konsekvent
undersøges, skyldes mere end noget andet, at der ikke er blevet oplyst nok om
trafficking som begreb, om organiseringen bag trafficking eller om tegn på
misbrug og udnyttelse. I en handlingsplan skal der angives en vej for
standardisering af procedurer, hvis der er mistanke om trafficking af en
mindreårig. Der bør tages konkret stilling til børns særlige rettigheder, og
politiet bør modtage undervisning i et trafficked barns ret til at blive set
som et offer og ikke som en kriminel.
Når det drejer sig om identifikation af ofre, er det
vigtigt, at en handlingsplan tager højde for, at der skal etableres
undervisning af politiet og andre relevante myndigheder. Voksne, der er
indforståede med egen udnyttelse, er ikke i alle situationer trafficked. I
denne sammenhæng er det overordentlig vigtigt, at alle politikredse ved, at
et
udenlandsk barn i prostitution eller udnyttet til tyveri per definition ikke
kan være skyld i egen udnyttelse. Undervisning af politiet vil kunne medvirke
til, at politimyndighederne i første række undersøger, om et udenlandsk barn,
der findes involveret i eksempelvis kriminalitet eller prostitution, er offer
for trafficking, før man ser på eventuelle strafferetlige aspekter.
Politiet/sociale myndigheder må undervises i, hvilke forhold de bør være
opmærksomme på.
Ad 3.2
I handlingsplanen bør der tages stilling til, hvor det vil
være sikkert for et trafficked barn at opholde sig, mens det er i Danmark.
Det
er ikke nødvendigvis godt for et barn at opholde sig i samme miljø som
voksne,
der har været ofre for trafficking. Samtidig skal barnet naturligvis også
beskyttes fra traffickers, så de ikke kender til barnets opholdssted. Som det
er nu, er det ikke svært for eventuelle traffickers at genfinde børn, der
beder
om asyl, i danske asylcentre. Der er heller ingen klarhed over, hvor længe et
barn, hvorom
der hersker begrundet
mistanke om trafficking, har mulighed for at blive i Danmark.
Når der ikke er garanti for, at et trafficked barn bliver
identificeret, eller en fast procedure for, hvor barnet skal placeres, er der
heller ingen garanti for, at de rådgivere og professionelle, der hjælper
barnet, har erfaring i at arbejde med børn og er uddannede til at forstå et
trafficked barns særlige problemstillinger. Der er heller ingen sikkerhed
for,
at børnene får alternative muligheder for deres fremtid afklaret og indsigt
i,
hvilken hjælp de eventuelt vil kunne få til at komme ud af det udnyttende
miljø.
Fagpersoner bør uddannes på disse områder, så de kan rådgive og beskytte
børnene bedst muligt.
For gruppen af børn, der bliver seksuelt udnyttet, er det
vigtigt, at myndighederne forstår deres helt særlige problemstilling og de
faktorer, der fastholder dem i udnyttelsen.
Ad 3.3
For øjeblikket er det de sociale myndigheder og politiet,
der har ansvaret for børnenes hjemsendelse. Da der ikke eksisterer
retningslinjer for sagsbehandlingen, er denne afhængig af den enkelte
sagsbehandlers indsigt. I et så decentraliseret system som det kommunale er
det
umuligt, at alle besidder det nødvendige kendskab til eventuelle
hjemsendelsesprocedurer. Derfor bør en central ressourceenhed uddannes til at
kunne rådgive og etablere relevante netværk i børnenes hjemlande.
Ad 4.
I forbindelse med både identificering, rehabilitering og
reintegration er det overordentlig vigtigt, at der etableres
samarbejdsnetværk
mellem danske og udenlandske ngo’er og danske og udenlandske
myndigheder.
Ad 5.
Integrationsministeren har taget initiativ til, at
problemstillingen omkring børn, der bliver trafficked til Danmark, nu bliver
undersøgt nærmere. Integrationsminister Bertel Haarder kunne på det ovenfor
omtalte samråd oplyse, at der på baggrund af de oplysninger,
Integrationsministeriet foreløbig har indhentet, ikke er anledning til at
tro,
at problemet er særlig udbredt. Integrationsminister Bertel Haarder fremførte
endvidere på samrådet, at man ikke skulle annoncere med udvidede
opholdsmuligheder for traffickingofre i Danmark.
Et argument for en handlingsplan er netop, at en
annoncering af ofrenes muligheder vil bane vejen for, at eventuelle ofre tør
henvende sig til myndighederne i forvisning om, at der er hjælp og
beskyttelse
at hente imod de kriminelle bagmænd. Som det også fremgår af både danske og
internationale undersøgelser, er ofrenes angst for at henvende sig til
myndighederne ofte en af de største barrierer i hjælpearbejdet. Børnene er
ofte
og med rette bange for deres traffickers hævn. Ved tydeligt at oplyse børnene
om deres rettigheder opnår regeringen både at få et bedre overblik over
antallet af mindreårige traffickingofre og et redskab til bekæmpelse af denne
umenneskelige udnyttelse af børn. Dette rationale lå i øvrigt også bag
regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel, og man kan vel i et
vist omfang sige, at dette rationale har vist sig at holde stik, og at ofre
er
begyndt at henvende sig til myndigheder og ngo’er.
For at opnå det bedst mulige overblik over omfanget af
handel med børn er der yderligere behov for en undersøgelse af mindreårige
udenlandske drenge i prostitution. Dette område er så godt som uafdækket,
selv
om der i andre europæiske lande er tegn på, at der foregår denne type seksuel
udnyttelse af mindreårige drenge.
Ad 6
Udbredelse af kendskabet til den eksisterende
straffelovgivning med hensyn til at købe seksuelle ydelser fra en mindreårig.
Informationskampagne om, at det er illegalt at købe
seksuelle ydelser fra mindreårige.
Blandt en del af de mandlige kunder findes der
sandsynligvis en moralsk modstand både mod at købe seksuelle ydelser fra
mindreårige og mod at købe seksuelle ydelser fra prostituerede, der sælger
seksuelle ydelser under tvang. Det er vigtigt, at der rettes en
oplysningskampagne mod denne gruppe. Eksempelvis driver Red Barnet en hotline
til anmeldelse af porno med børn på internettet. En sådan hotline kan også
give
mulighed for anonym anmeldelse af viden eller mistanke om børn, der er
misbrugt
i prostitution eller anden form for seksuel udnyttelse i Danmark.
Ligeledes ville en kampagne rettet mod sexturisme og
seksuel udnyttelse af mindreårige kunne have en præventiv effekt, idet mange
prostituerede i de østeuropæiske lande faktisk er mindreårige. Kampagnen
kunne
målrettes de mange færgeruter, der findes mellem de skandinaviske lande og
Baltikum, Polen og Rusland.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af
handel
med børn.
(Beslutningsforslag nr. B 204).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en adfærdskodeks for udsendte soldater Retsinformation · 16. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om børnefamiliers ret til omsorgsdage Retsinformation · 17. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en maritim styrelse Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder ratificering af den reviderede socialpagt, med henblik på en afskaffelse af hjemløshed i Danmark inden udgangen af 2010. om en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder ratificering af den reviderede socialpagt, med henblik på en afskaffelse af hjemløshed i Danmark inden udgangen af 2010 Retsinformation · 13. januar 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sundhedsplejens og daginstitutionernes rolle i bekæmpelsen af den negative sociale arv Retsinformation · 29. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsat forældrebetaling i kommuner med pasningsgaranti Retsinformation · 5. februar 2004