Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forstærket indsats mod udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution

2000/1 BSF 104Beslutningsforslag som fremsatFolketinget2. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. januar 2001 af

Anne Baastrup (SF), Knud Erik Hansen (SF),

Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forstærket indsats mod udnyttelse af udenlandske

kvinder til prostitution

Folketinget opfordrer regeringen til i

folketingsåret 2001-02 at fremsætte de nødvendige

lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative

forskrifter med henblik på at forstærke indsatsen mod udnyttelse

af udenlandske kvinder til prostitution. Ændringerne af love og

administrative forskrifter skal ske efter følgende

retningslinjer:

1. Import af kvinder til prostitution skal være strafbart

på samme måde som eksport af danske kvinder til samme

formål.

2. Udenlandske kvinder, der i Danmark udnyttes til prostitution, skal

have mulighed for midlertidig opholdstilladelse og i særlige

situationer varig opholdstilladelse, hvis de bistår politiet med

opklaring af den organiserede udnyttelse og i den forbindelse vidner for

domstolene.

3. Den under punkt 2 nævnte midlertidige opholdstilladelse skal

have en længde, der gør det muligt for kvinderne efter

afslutning af retssagerne såvel her i landet som i udlandet at få

skabt en tilværelse med det formål at kunne vende hjem i

værdighed. Opholdstilladelsen skal derfor ikke være under 5

år.

4. Den under punkt 2 nævnte opholdstilladelse skal kombineres med

arbejdstilladelse.

5. Politiets muligheder for at efterforske sager, hvor der er mistanke

Læs alt

om, at udenlandske kvinder importeres med henblik på at blive udnyttet

til prostitution, skal forbedres ved at give politiet mulighed for at

foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i disse sager. Denne mulighed

skal gives ved at indføje den bestemmelse, der skal udarbejdes i

overensstemmelse med beslutningsforslagets pkt. 1, i retsplejelovens § 781,

stk. 1, nr. 3.

6. Det skal præciseres i serviceloven, at det er en kommunal

opgave, der eventuelt kan overlades til private organisationer, at foretage

opsøgende arbejde over for prostituerede, der importeres til Danmark,

og som må antages at blive udnyttet af andre til

prostitution.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er i revideret form en

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 110, folketingsåret

1998-99 (se Folketingstidende 1998-99, Folketingets forhandlinger side 6144

samt tillæg A side 5229 og 5231).

Ad 1

Det nævnte beslutningsforslag nr. B 110 fra

folketingsåret 1998-99 blev afvist af justitsministeren og

indenrigsministeren, som fandt, at forholdene omkring sexhandel med

udenlandske kvinder allerede var tilstrækkeligt reguleret.

Forslagsstillerne er enige i, at handel med kvinder med

henblik på prostitution er reguleret, idet det efter straffelovens §

228, stk. 2, er strafbart at medvirke til en persons befordring ud af riget,

for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig

usædelighed, når personen er under 21 eller uvidende om

formålet.

Strafferammen er fængsel indtil 4 år.

Men handel med kvinder med henblik på prostitution

er kun kriminaliseret, når trafikken går ud af Danmark.

Handel med kvinder er også reguleret efter

forskellige andre bestemmelser, idet menneskesmugling ind i landet er

strafbart efter udlændingelovens § 59, stk. 5, som kriminaliserer

forsætlig bistand til udlændinge med at indrejse ulovligt eller

opholde sig ulovligt her i landet. Grove tilfælde af menneskesmugling

er omfattet af straffelovens § 125 a, der har en strafferamme på

fængsel indtil 4 år.

Herudover er rufferi og bordellignende virksomhed

strafbart efter straffelovens §§ 228 og 229.

Strafferammen er henholdsvis 4 år og 3 år.

Forslagstillerne vil imidlertid fastholde, at det er en

unødvendig og stødende omvej, de danske myndigheder skal

igennem for at straffe handel med kvinder ind i landet, og vil derfor endnu

en gang fremsætte forslag om, at det kriminaliseres særskilt. Fra

de få retssager, der har været ved danske domstole

vedrørende trafficking, ved man, at det centrale anklagepunkt har

været rufferi. Man har ikke koncentreret sig om, hvordan kvinderne er

kommet til Danmark, hvem mellemhandlerne har været, og hvilke forhold

kvinderne har levet under her i landet. Loven skal med andre ord

ændres, så man fremmer retsforfølgelse af mellemhandlerne

og beskytter de kvinder, der bliver udnyttet/udbyttet.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at

Rigsadvokaten i sin redegørelse af 8. august 2000 (jf. Retsudvalget,

alm. del bilag 1208, folketingsåret 1999-2000) ikke har fundet, at

det er nødvendigt at udarbejde en særskilt straffebestemmelse

for import af kvinder til prostitution. Det skal dog fremhæves, at

politimesteren i Vejle finder, at man med en sådan bestemmelse kan

udelukke uheldige modsætningsslutninger fra bestemmelsen i § 228, stk.

2, hvilket støttes af politimesteren i Glostrup. Politimesteren i

Gladsaxe fremhæver, at en selvstændig kriminalisering kan have en

politisk signalværdi.

Ad 2 og 3

Justitsministeren har under en konference i Palermo den

12.-15. december 2000 undertegnet FN-konventionen om bekæmpelse af

grænseoverskridende organiseret kriminalitet og en tilhørende

protokol vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, herunder

særligt kvinder og børn (jf. Retsudvalget, alm. del bilag 268,

folketingsåret 2000-01).

Ifølge artikel 7 i denne protokol skal de

kontraherende lande overveje at gennemføre foranstaltninger, der giver

ofre for menneskehandel mulighed for i passende tilfælde at opholde sig

midlertidigt eller permanent på landenes territorium. Landene skal ved

anvendelse af denne bestemmelse bl.a. inddrage humanitære hensyn.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at

forudsætningen for, at man kan leve op til denne bestemmelse, er en

ændring af udlændingeloven. Kvinder, der bidrager til at opklare

en sag om trafficking, skal have mulighed for få opholdstilladelse af

midlertidig eller permanent karakter.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at det

generelt er betænkeligt at indføre fordele for vidner i en

straffesag, som vidnet ellers ikke ville kunne opnå. Imidlertid

må den deraf følgende risiko for urigtige forklaringer anses for

at være ganske lille.

De kvinder, der skal omfattes af lovgivningen, er kvinder,

som mod deres vilje deltager i en organiseret trafik over landegrænser,

hvor de opholder sig i det enkelte land måske på turistvisum

hvorefter de sendes videre til et nyt land med henblik på

prostitution.

Hvis disse kvinder skal overtales til at vidne, må

der etableres en vis beskyttelse i den periode, hvor sagen foregår,

samt en vis tid efter ellers vil man ikke kunne forvente vidneafgivelse. De

risikerer ved den sædvanlige hurtige hjemsendelse at blive forfulgt i

deres hjemland af dem, som har været involveret i salget. Ved hurtig

hjemsendelse vil familien i hjemlandet ikke kunne undgå at få at

vide, hvilken beskæftigelse kvinden har bedrevet under sit

udlandsophold, hvilket medfører social udstødelse.

Ud over at gøre import af kvinder til prostitution

kriminelt skal det gøres nemmere for politiet at efterforske disse

sager. Praksis er nu, at når en kvinde henvender sig til politiet med

en sådan sag, konstaterer politiet, at hun opholder sig ulovligt i

Danmark, hvorefter hun udvises. Konsekvenserne af denne praksis er:

1. Ingen kvinder tør gå til politiet. Politiet kan

konstatere, at der ikke er nogen problemer, for ingen har henvendt sig!

Hertil er blot at konstatere, at det er nedværdigende og ydmygende at

blive sendt hjem, fordi man har anmeldt til politiet, at man er blevet snydt

og i øvrigt har været tvunget til at udnytte sin krop. Der er

derfor intet incitament til at gå til politiet.

2. Det kan være uhyre farligt for kvinden selv og hendes familie,

hvis hun henvender sig til politiet. Bagmændene i hjemlandet får

hurtigt informationer fra Danmark, for alfonserne her er helt

upåvirkede af en sådan anmeldelse. Når og hvis politiet

gør noget i form af at rejse tiltale, har politiet intet bevis

herunder ingen vidner. Anmelderen er jo rejst hjem.

For at citere Dorit Otzen, leder af værestedet

Reden, så er »de udenlandske prostituerede retsløse, og derfor

er der i høj grad brug for at beskytte dem«. Det danske samfund

bør føle et ansvar for disse kvinder, da det jo er danske

mænd der

»køber« dem. Behovet for beskyttelse

understreges, hvis man følger i fodsporene på nogle af de

hjemvendte piger.

Kvinderne har forladt deres familie og landsby ud fra en

forventning om, at de enten har udsigt til et i sammenligning med

hjemlandets lønniveau velbetalt arbejde som stuepige på et

hotel, rengøringsarbejde eller eventuelt ægteskab. Disse

forventninger har givet kvinderne en tro på, at de kan sætte sig

i gæld til bagmændene med forvisning om, at gælden bliver

tilbagebetalt, når de begynder at tjene penge på

vesteuropæisk niveau.

Hjemsendelse på baggrund af en anmeldelse vil

formentlig i de fleste tilfælde blive fulgt op af overordentlig

ubehagelige sanktioner over for kvinden og hendes familie af bagmændene

i hjemlandet. Samtidig skal gælden til bagmanden tilbagebetales,

hvilket kan give uoverskuelige problemer.

Målet må derfor være at give kvinderne

en reel mulighed for at se en anden fremtid for sig først da vil de

turde gå til politiet med konkrete anmeldelser.

Det forudsætter, at kvinderne får en mulighed

for en opholdstilladelse af så lang varighed, at de selv kan beslutte,

hvornår de vil vende tilbage. Det er forslagsstillernes opfattelse, at

meget mindre end 5 års opholdstilladelse kombineret med

arbejdstilladelse, efter at politiet har besluttet at rejse sagen, ikke vil

være attraktivt.

Der skal være god tid efter en retssag såvel

her i landet som i hjemlandet, før kvinden kan vende tilbage i ro og

med værdighed. På det tidspunkt skal bagmændene have

fået deres straf og sagen være dysset ned. Kvinden kan herefter i

kraft af sin arbejdstilladelse opnå mulighed for at tjene

tilstrækkeligt til, at den gæld, hun måtte have skaffet sig

forud for udrejsen, er væk.

Ad 4

Forudsætningen for, at en kvinde kan opretholde

livet i den periode, hvor hun har midlertidig opholdstilladelse, er

naturligvis, at hun i samme periode får arbejdstilladelse.

Ad 5

Handel med kvinder over grænserne udføres i

nogle situationer af mennesker, der er involveret i organiseret kriminalitet.

Eksempelvis har en sag fra Varde vist, at mennesker, der var involveret i

narkokriminalitet, også måtte erkende rufferi af lettiske

kvinder.

Grunden til, at politiet erfarede dette under

efterforskningen, var, at der i forbindelse med efterforskningen af

narkokriminaliteten blev anvendt telefonaflytning. Havde politiet blot

efterforsket rufferiet, ville de ikke have haft samme nemme mulighed for at

afsløre det.

For forslagsstillerne er det afgørende, at der i

denne type kriminalitet kan være tale om betydelig grovhed, hvor

kvinderne udsættes for fysisk eller psykisk tvang i forbindelse med

udøvelsen af prostitutionen. Men forslaget kan ikke gennemføres

med fornuft, hvis ikke importen af kvinder til prostitution særskilt

kriminaliseres, jf. beslutningsforslagets pkt. 1.

Ad 6

Forslagsstillerne mener, at det er nødvendigt med

en særlig indsats over for prostituerede fra andre lande. Det

foreslås derfor, at det i serviceloven særligt præciseres,

at det er en kommunal forpligtelse at foretage opsøgende arbejde over

for disse grupper, som naturligvis skal kompenseres via bloktilskud efter de

almindelige principper.

Indsatsen over for udenlandske prostituerede er af en

særlig karakter, og det er ikke forslagsstillernes indtryk, at

kommunerne i dag tager opgaven så alvorligt, som de burde. Det drejer

sig om ansættelse af gadearbejdere, etablering af anonyme

rådgivningssteder med mulighed for lægehjælp m.v.

For at få kontakt med disse kvinder er det

nødvendigt med et ihærdigt opsøgende arbejde på

gadeplan, hvor det er nødvendigt, at gadearbejderen enten selv kan de

pågældendes sprog eller kan rekvirere en tolk.

Dertil kommer, at der ofte er et hurtigt gennemtræk

blandt udenlandske prostituerede, hvilket kræver, at al information om

sikker sex, kondomer, creme og personlig hygiejne skal uddeles ved

første møde.

Samtidig skal dette materiale indeholde adresser på

steder, hvor de prostituerede kan få øjeblikkelig, gratis og

anonym social rådgivning samt lægehjælp.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forstærket

indsats mod udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution.

(Beslutningsforslag nr. B 104).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter