Forslag til folketingsbeslutning om forstærket indsats mod udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. januar 2001 af
Anne Baastrup (SF), Knud Erik Hansen (SF),
Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forstærket indsats mod udnyttelse af udenlandske
kvinder til prostitution
Folketinget opfordrer regeringen til i
folketingsåret 2001-02 at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative
forskrifter med henblik på at forstærke indsatsen mod udnyttelse
af udenlandske kvinder til prostitution. Ændringerne af love og
administrative forskrifter skal ske efter følgende
retningslinjer:
1. Import af kvinder til prostitution skal være strafbart
på samme måde som eksport af danske kvinder til samme
formål.
2. Udenlandske kvinder, der i Danmark udnyttes til prostitution, skal
have mulighed for midlertidig opholdstilladelse og i særlige
situationer varig opholdstilladelse, hvis de bistår politiet med
opklaring af den organiserede udnyttelse og i den forbindelse vidner for
domstolene.
3. Den under punkt 2 nævnte midlertidige opholdstilladelse skal
have en længde, der gør det muligt for kvinderne efter
afslutning af retssagerne såvel her i landet som i udlandet at få
skabt en tilværelse med det formål at kunne vende hjem i
værdighed. Opholdstilladelsen skal derfor ikke være under 5
år.
4. Den under punkt 2 nævnte opholdstilladelse skal kombineres med
arbejdstilladelse.
5. Politiets muligheder for at efterforske sager, hvor der er mistanke
Læs alt
om, at udenlandske kvinder importeres med henblik på at blive udnyttet
til prostitution, skal forbedres ved at give politiet mulighed for at
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i disse sager. Denne mulighed
skal gives ved at indføje den bestemmelse, der skal udarbejdes i
overensstemmelse med beslutningsforslagets pkt. 1, i retsplejelovens § 781,
stk. 1, nr. 3.
6. Det skal præciseres i serviceloven, at det er en kommunal
opgave, der eventuelt kan overlades til private organisationer, at foretage
opsøgende arbejde over for prostituerede, der importeres til Danmark,
og som må antages at blive udnyttet af andre til
prostitution.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er i revideret form en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 110, folketingsåret
1998-99 (se Folketingstidende 1998-99, Folketingets forhandlinger side 6144
samt tillæg A side 5229 og 5231).
Ad 1
Det nævnte beslutningsforslag nr. B 110 fra
folketingsåret 1998-99 blev afvist af justitsministeren og
indenrigsministeren, som fandt, at forholdene omkring sexhandel med
udenlandske kvinder allerede var tilstrækkeligt reguleret.
Forslagsstillerne er enige i, at handel med kvinder med
henblik på prostitution er reguleret, idet det efter straffelovens §
228, stk. 2, er strafbart at medvirke til en persons befordring ud af riget,
for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig
usædelighed, når personen er under 21 eller uvidende om
formålet.
Strafferammen er fængsel indtil 4 år.
Men handel med kvinder med henblik på prostitution
er kun kriminaliseret, når trafikken går ud af Danmark.
Handel med kvinder er også reguleret efter
forskellige andre bestemmelser, idet menneskesmugling ind i landet er
strafbart efter udlændingelovens § 59, stk. 5, som kriminaliserer
forsætlig bistand til udlændinge med at indrejse ulovligt eller
opholde sig ulovligt her i landet. Grove tilfælde af menneskesmugling
er omfattet af straffelovens § 125 a, der har en strafferamme på
fængsel indtil 4 år.
Herudover er rufferi og bordellignende virksomhed
strafbart efter straffelovens §§ 228 og 229.
Strafferammen er henholdsvis 4 år og 3 år.
Forslagstillerne vil imidlertid fastholde, at det er en
unødvendig og stødende omvej, de danske myndigheder skal
igennem for at straffe handel med kvinder ind i landet, og vil derfor endnu
en gang fremsætte forslag om, at det kriminaliseres særskilt. Fra
de få retssager, der har været ved danske domstole
vedrørende trafficking, ved man, at det centrale anklagepunkt har
været rufferi. Man har ikke koncentreret sig om, hvordan kvinderne er
kommet til Danmark, hvem mellemhandlerne har været, og hvilke forhold
kvinderne har levet under her i landet. Loven skal med andre ord
ændres, så man fremmer retsforfølgelse af mellemhandlerne
og beskytter de kvinder, der bliver udnyttet/udbyttet.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at
Rigsadvokaten i sin redegørelse af 8. august 2000 (jf. Retsudvalget,
alm. del bilag 1208, folketingsåret 1999-2000) ikke har fundet, at
det er nødvendigt at udarbejde en særskilt straffebestemmelse
for import af kvinder til prostitution. Det skal dog fremhæves, at
politimesteren i Vejle finder, at man med en sådan bestemmelse kan
udelukke uheldige modsætningsslutninger fra bestemmelsen i § 228, stk.
2, hvilket støttes af politimesteren i Glostrup. Politimesteren i
Gladsaxe fremhæver, at en selvstændig kriminalisering kan have en
politisk signalværdi.
Ad 2 og 3
Justitsministeren har under en konference i Palermo den
12.-15. december 2000 undertegnet FN-konventionen om bekæmpelse af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet og en tilhørende
protokol vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, herunder
særligt kvinder og børn (jf. Retsudvalget, alm. del bilag 268,
folketingsåret 2000-01).
Ifølge artikel 7 i denne protokol skal de
kontraherende lande overveje at gennemføre foranstaltninger, der giver
ofre for menneskehandel mulighed for i passende tilfælde at opholde sig
midlertidigt eller permanent på landenes territorium. Landene skal ved
anvendelse af denne bestemmelse bl.a. inddrage humanitære hensyn.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
forudsætningen for, at man kan leve op til denne bestemmelse, er en
ændring af udlændingeloven. Kvinder, der bidrager til at opklare
en sag om trafficking, skal have mulighed for få opholdstilladelse af
midlertidig eller permanent karakter.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at det
generelt er betænkeligt at indføre fordele for vidner i en
straffesag, som vidnet ellers ikke ville kunne opnå. Imidlertid
må den deraf følgende risiko for urigtige forklaringer anses for
at være ganske lille.
De kvinder, der skal omfattes af lovgivningen, er kvinder,
som mod deres vilje deltager i en organiseret trafik over landegrænser,
hvor de opholder sig i det enkelte land måske på turistvisum
hvorefter de sendes videre til et nyt land med henblik på
prostitution.
Hvis disse kvinder skal overtales til at vidne, må
der etableres en vis beskyttelse i den periode, hvor sagen foregår,
samt en vis tid efter ellers vil man ikke kunne forvente vidneafgivelse. De
risikerer ved den sædvanlige hurtige hjemsendelse at blive forfulgt i
deres hjemland af dem, som har været involveret i salget. Ved hurtig
hjemsendelse vil familien i hjemlandet ikke kunne undgå at få at
vide, hvilken beskæftigelse kvinden har bedrevet under sit
udlandsophold, hvilket medfører social udstødelse.
Ud over at gøre import af kvinder til prostitution
kriminelt skal det gøres nemmere for politiet at efterforske disse
sager. Praksis er nu, at når en kvinde henvender sig til politiet med
en sådan sag, konstaterer politiet, at hun opholder sig ulovligt i
Danmark, hvorefter hun udvises. Konsekvenserne af denne praksis er:
1. Ingen kvinder tør gå til politiet. Politiet kan
konstatere, at der ikke er nogen problemer, for ingen har henvendt sig!
Hertil er blot at konstatere, at det er nedværdigende og ydmygende at
blive sendt hjem, fordi man har anmeldt til politiet, at man er blevet snydt
og i øvrigt har været tvunget til at udnytte sin krop. Der er
derfor intet incitament til at gå til politiet.
2. Det kan være uhyre farligt for kvinden selv og hendes familie,
hvis hun henvender sig til politiet. Bagmændene i hjemlandet får
hurtigt informationer fra Danmark, for alfonserne her er helt
upåvirkede af en sådan anmeldelse. Når og hvis politiet
gør noget i form af at rejse tiltale, har politiet intet bevis
herunder ingen vidner. Anmelderen er jo rejst hjem.
For at citere Dorit Otzen, leder af værestedet
Reden, så er »de udenlandske prostituerede retsløse, og derfor
er der i høj grad brug for at beskytte dem«. Det danske samfund
bør føle et ansvar for disse kvinder, da det jo er danske
mænd der
»køber« dem. Behovet for beskyttelse
understreges, hvis man følger i fodsporene på nogle af de
hjemvendte piger.
Kvinderne har forladt deres familie og landsby ud fra en
forventning om, at de enten har udsigt til et i sammenligning med
hjemlandets lønniveau velbetalt arbejde som stuepige på et
hotel, rengøringsarbejde eller eventuelt ægteskab. Disse
forventninger har givet kvinderne en tro på, at de kan sætte sig
i gæld til bagmændene med forvisning om, at gælden bliver
tilbagebetalt, når de begynder at tjene penge på
vesteuropæisk niveau.
Hjemsendelse på baggrund af en anmeldelse vil
formentlig i de fleste tilfælde blive fulgt op af overordentlig
ubehagelige sanktioner over for kvinden og hendes familie af bagmændene
i hjemlandet. Samtidig skal gælden til bagmanden tilbagebetales,
hvilket kan give uoverskuelige problemer.
Målet må derfor være at give kvinderne
en reel mulighed for at se en anden fremtid for sig først da vil de
turde gå til politiet med konkrete anmeldelser.
Det forudsætter, at kvinderne får en mulighed
for en opholdstilladelse af så lang varighed, at de selv kan beslutte,
hvornår de vil vende tilbage. Det er forslagsstillernes opfattelse, at
meget mindre end 5 års opholdstilladelse kombineret med
arbejdstilladelse, efter at politiet har besluttet at rejse sagen, ikke vil
være attraktivt.
Der skal være god tid efter en retssag såvel
her i landet som i hjemlandet, før kvinden kan vende tilbage i ro og
med værdighed. På det tidspunkt skal bagmændene have
fået deres straf og sagen være dysset ned. Kvinden kan herefter i
kraft af sin arbejdstilladelse opnå mulighed for at tjene
tilstrækkeligt til, at den gæld, hun måtte have skaffet sig
forud for udrejsen, er væk.
Ad 4
Forudsætningen for, at en kvinde kan opretholde
livet i den periode, hvor hun har midlertidig opholdstilladelse, er
naturligvis, at hun i samme periode får arbejdstilladelse.
Ad 5
Handel med kvinder over grænserne udføres i
nogle situationer af mennesker, der er involveret i organiseret kriminalitet.
Eksempelvis har en sag fra Varde vist, at mennesker, der var involveret i
narkokriminalitet, også måtte erkende rufferi af lettiske
kvinder.
Grunden til, at politiet erfarede dette under
efterforskningen, var, at der i forbindelse med efterforskningen af
narkokriminaliteten blev anvendt telefonaflytning. Havde politiet blot
efterforsket rufferiet, ville de ikke have haft samme nemme mulighed for at
afsløre det.
For forslagsstillerne er det afgørende, at der i
denne type kriminalitet kan være tale om betydelig grovhed, hvor
kvinderne udsættes for fysisk eller psykisk tvang i forbindelse med
udøvelsen af prostitutionen. Men forslaget kan ikke gennemføres
med fornuft, hvis ikke importen af kvinder til prostitution særskilt
kriminaliseres, jf. beslutningsforslagets pkt. 1.
Ad 6
Forslagsstillerne mener, at det er nødvendigt med
en særlig indsats over for prostituerede fra andre lande. Det
foreslås derfor, at det i serviceloven særligt præciseres,
at det er en kommunal forpligtelse at foretage opsøgende arbejde over
for disse grupper, som naturligvis skal kompenseres via bloktilskud efter de
almindelige principper.
Indsatsen over for udenlandske prostituerede er af en
særlig karakter, og det er ikke forslagsstillernes indtryk, at
kommunerne i dag tager opgaven så alvorligt, som de burde. Det drejer
sig om ansættelse af gadearbejdere, etablering af anonyme
rådgivningssteder med mulighed for lægehjælp m.v.
For at få kontakt med disse kvinder er det
nødvendigt med et ihærdigt opsøgende arbejde på
gadeplan, hvor det er nødvendigt, at gadearbejderen enten selv kan de
pågældendes sprog eller kan rekvirere en tolk.
Dertil kommer, at der ofte er et hurtigt gennemtræk
blandt udenlandske prostituerede, hvilket kræver, at al information om
sikker sex, kondomer, creme og personlig hygiejne skal uddeles ved
første møde.
Samtidig skal dette materiale indeholde adresser på
steder, hvor de prostituerede kan få øjeblikkelig, gratis og
anonym social rådgivning samt lægehjælp.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forstærket
indsats mod udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution.
(Beslutningsforslag nr. B 104).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution Retsinformation · 6. april 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om længere barselorlov Retsinformation · 21. marts 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om højere straf for handel m.v. med personer med henblik på seksuel udnyttelse Retsinformation · 4. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et hovedstadsamt Retsinformation · 21. april 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af køns- og invaliditetsdiskrimination i arbejdsmarkedspensioner Retsinformation · 7. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn Retsinformation · 30. april 2004