Forslag til folketingsbeslutning om statslig indbetaling af arbejdsgiverbidrag under barselorlov m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. maj 1999 af
Christine Antorini (SF), Anne Baastrup (SF),
Pernille Frahm (SF),
Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om statslig indbetaling af arbejdsgiverbidrag under
barselorlov m.v.
Folketinget opfordrer regeringen til at
iværksætte initiativer, der kan øge kvinders
pensionsopsparing.
Initiativerne bør omfatte følgende
elementer:
1. Staten skal indbetale »arbejdsgiverbidraget« under
graviditets-, barsel-, fædre- og forældreorlov, dvs. den
dagpengeberettigede orlov, der afholdes før fødslen og indtil
26 uger efter fødslen, herefter kaldet »barselorlov«.
2. Staten skal indbetale »arbejdsgiverbidraget« under
orlov til børnepasning.
Bemærkninger til forslaget
Kønsulighederne på
pensionsområdet hænger nøje sammen med
kønsulighederne på arbejdsmarkedet, hvor kvinderne
lønmæssigt halter efter mændene. Lønkløften,
dvs. kvinders gennemsnitsløn i procent af mænds, har stort set
ligget uændret på 83 pct. de sidste 20 år.
Ligelønsloven fra 1976 og garantilønnen fra 1977 har
tilsyneladende ikke formået at udjævne kløften.
Noget af forskellen kan henføres til uddannelses-
og branchevalget, hvor gennemsnitslønnen i de typiske kvindefag er
lavere end i mandefagene. Men det er langtfra hele forklaringen, jf. bilaget
Læs alt
og Det Økonomiske Råds beregninger (Dansk Økonomi,
efteråret 1996). Det Økonomiske Råds beregninger viser, at
forskellen i livsindkomst mellem fuldtidsbeskæftigede mænd og
kvinder med samme eller tilsvarende uddannelse er 15 pct. eller højere
inden for stort set alle uddannelser. Kun blandt folkeskolelærere er
forskellen på under 10 pct. Samme uddannelse sikrer med andre ord ikke
samme indtjening over et helt arbejdsliv og dermed heller ikke samme
muligheder for pensionsopsparing.
Hertil kommer forskellene i mænds og kvinders
arbejdmarkedstilknytning og fraværsmønsteret i bred forstand.
Her skal blot nævnes:
Kvinder indtræder senere på arbejdsmarkedet
end mænd og forlader det tidligere. Det indebærer, at de i
gennemsnit vil spare kortere tid op end mænd og dermed have en mindre
pensionsopsparing.
Kvinder har større fravær fra arbejdsmarkedet
på grund af børnefødsler, barselorlov, orlov til
børnepasning, højere sygelighed og arbejdsløshed. I
disse perioder indbetales der typisk ikke til pension, medmindre man
får fuld løn under barsel og sygdom, hvilket også mindsker
kvindernes samlede opsparing.
Deltidsarbejde er mere udbredt blandt kvinder end
mænd. Mere end to ud af tre deltidsbeskæftigede er i dag kvinder.
Det trækker også i retning af en lavere opsparing for kvinder.
Optagelseskravene i pensionskasser med hensyn til alder og
beskæftigelse inden for området de såkaldte
karensbestemmelser varierer meget mellem kasserne. Det er især i
overenskomster på det offentlige område i tilknytning til
pensionsordninger med mange kvindelige medlemmer, at der stilles strenge
karenskrav. F.eks. har HK´ere og KAD´ere skullet være 25 år og
have haft beskæftigelse i 4 år inden for området for at
blive omfattet af en StK.-pension. Til sammenligning skal man kun være
20 år og have været beskæftiget i 6 måneder inden for
området for at blive omfattet en B&A-pension (bygge- og
anlægsbranchen). De skrappere karenskrav i de kvindedominerede kasser
betyder også kortere opsparingsperiode og dermed en lavere
pensionsopsparing.
Endelig har fraværsmønsteret også
betydning for lønnens størrelse og dermed indirekte for
opsparingen. Perioder med arbejdsløshed, sygdom og barsel m.v. har
tendens til at
»sætte« sig
efterfølgende i lønnen. Det skyldes, at lønnen i
høj grad afhænger af erhvervserfaringen. Fraværsperioderne
reducerer erhvervserfaringen og derigennem også lønnen. Kvinder
på f.eks. barselorlov bliver så at sige ramt to gange.
Hvis kvinderne ikke i fremtiden skal blive de store tabere
i alderdommen, er det uhyre vigtigt at få gjort noget ved de uligheder,
der findes på arbejdsmarkedet i dag. Ulighederne kan næppe
afskaffes fra den ene dag til den anden; det kræver formentlig et langt
og sejt træk. Her må både fagbevægelsen,
virksomhederne og regeringen medvirke aktivt og være deres ansvar
bevidst.
Til en start foreslås det, at staten skal indbetale
arbejdsgiverbidraget til pensionsordningen for de ansatte, der i dag
får dagpenge under
»barselorlov «.
Det vil kunne løse nogle af problemerne med kvindernes dårlige
opsparingsmuligheder.
Ligeledes foreslås det, at staten indbetaler
»arbejdsgiverbidraget« til pension i perioder med orlov til børnepasning. Ydelsen ved
børnepasningsorloven er så lav som 60 pct. af de maksimale
dagpenge, hvilket svarer til ca. 5.000 kr. om måneden efter skat.
Forslagsstillerne finder, at kravet om egetbidraget til pensionen bør
kompenseres via en forhøjet ydelse.
Endelig mener forslagsstillerne, at regeringen i
samarbejde med arbejdsmarkedets parter bør arbejde for, at
karensreglerne bliver ophævet i alle overenskomster. Det er helt
urimelige regler, som især rammer de lavestlønnede kvinder
hårdt.
Skriftlig fremsættelse
Christine Antorini
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om statslig
indbetaling af arbejdsgiverbidrag under barselorlov m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 139).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag
Tabel 1. Kvinder, årlige gennemsnitslønninger for
fuldtidsbeskæftigede, 1993.
Uddannelseslængde i
antal år ud over grundskole
Alder
0
2
3
5
6
8
18-25
149.935
145.981
160.482
196.119
185.412
195.770
26-30
175.668
188.945
189.974
199.008
210.713
279.228
31-35
185.894
194.894
197.444
200.929
216.322
290.026
36-40
188.213
187.884
205.455
203.571
221.846
304.348
41-45
189.743
193.591
207.647
210.636
232.410
316.881
46-50
187.921
191.292
208.279
218.172
239.628
331.089
51-56
185.179
187.549
204.507
212.862
232.819
316.268
56-59
179.699
186.868
202.690
212.989
221.787
321.720
Kilde : Egne beregninger på lovmodellens store modelbefolkning for
1993.
Tabel 2. Mænd, årlige gennemsnitslønninger for
fuldtidsbeskæftigede, 1993.
Uddannelseslængde i antal
år ud over grundskole
Alder
0
2
3
5
6
8
18-25
183.709
169.713
194.471
241.565
180.307
246.490
26-30
218.764
223.636
229.785
227.792
259.149
279.137
31-35
227.165
248.048
238.611
245.679
303.268
327.955
36-40
237.449
256.890
250.962
254.484
323.773
372.989
41-45
245.587
280.440
257.549
270.948
334.388
385.011
46-50
240.483
268.282
268.066
271.501
347.931
387.966
51-56
233.750
265.875
269.056
263.756
351.051
387.707
56-59
221.065
257.101
249.763
253.821
346.418
417.389
Kilde : Egne beregninger på lovmodellens store modelbefolkning for
1993.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om længere barselorlov Retsinformation · 21. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 3 måneder af barselorloven til fædre Retsinformation · 15. december 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder Retsinformation · 17. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 24. januar 2006
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 27. juni 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 18. april 2008