Betænkning over Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. december
1998
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven
(Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter
m.fl.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget
en skriftlig og mundtlig henvendelse fra Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/S.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Fremskridtpartiets og
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer
af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder det positivt, at der ved
lovændringerne bidrages til, at det offentlige får flere penge
ind i skat. Men mindretallet er ikke overbevist om, at der med lovforslaget
er sket tilstrækkeligt.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
Læs alt
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal
(DF, CD, FP og KRF):
Til § 4
1)
I stk. 2 indsættes efter +benyttes* ordene: +, jf. dog stk. 3* .
2)
Efter stk. 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Datterselskaber af penge- og
realkreditinstitutter m.fl. omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der driver garantivirksomhed over for de
nævnte penge- og realkreditinstitutter m.fl.s udlånsvirksomhed,
og som er omfattet af Ligningsrådets anvisninger for penge- og
realkreditinstitutter m.fl., men som ikke er omfattet af kursgevinstlovens §
25, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, kan uanset stk. 2
foretage regnskabsmæssige hensættelser med skattemæssig
virkning efter de regler, som i henhold til denne lov gælder for penge-
og realkreditinstitutter m.fl. omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Reglerne i 1. pkt. gælder dog
kun for de garantier, som datterselskabet har udstedt inden lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med ændringsforslagene foreslås en
overgangsordning, hvorefter datterselskaber af visse
finansieringsinstitutter, der har været omfattet af de hidtil
gældende regler, men som ikke er omfattet af den foreslåede
indsnævring af kredsen af institutter, som fremover skal kunne
fratrække hensættelser, fortsat får adgang til at
fratrække hensættelser, men kun for så vidt angår
nærmere bestemte garantier, som datterselskabet har udstedt inden
lovens ikrafttræden. Baggrunden for ændringsforslaget er, at
lovforslaget i den foreliggende form kan kritiseres for at skabe
konkurrenceforvridning mellem forskellige finansieringsinstitutter, der
driver nøjagtig samme finansielle udlånsaktivitetet med garanti
for udlån.
Efter lovforslaget lovfæstes den nuværende
praksis som udtrykt i Ligningsrådets anvisninger, hvorefter penge- og
realkreditinstitutter m.fl. kan fratrække regnskabsmæssige
hensættelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Lovforslaget indeholder dog også visse justeringer og ændringer i
forhold til den nuværende praksis. Således er det efter
lovforslaget fremover kun kreditinstitutter i snæver forstand, der vil
være omfattet af hensættelsessystemet. Det vil sige kun
institutter, der driver udlånsvirksomhed efter særlig tilladelse
eller særlig lovhjemmel, og som løbende er underlagt et
særligt autoriseret regnskabsmæssigt tilsyn. Der er endvidere
tale om, at de omfattede institutter ikke alene er beskæftiget med
udlånsvirksomhed, men tillige til enhver tid skal sikre en
økonomisk dækning over for indskydere eller
obligationsinvestorer. Den foreslåede indsnævring af kredsen af
institutter, som fremover skal kunne fratrække hensættelser efter
den foreslåede § 25, stk. 6, i kursgevinstloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3, medfører, at en række virksomheder i modsætning til
i dag fremover ikke vil kunne fratrække regnskabsmæssige
hensættelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det
gælder også for datterselskaber af penge- og
realkreditinstitutter m.fl., som efter lovforslaget kun kan fratrække
hensættelser, når datterselskabet selv driver
udlånsvirksomhed efter særlig tilladelse m.v.
Fjernelsen af fradragsretten for regnskabsmæssige
hensættelser i de datterselskaber, som ikke opfylder betingelserne i
den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, begrundes
bl.a. med, at den skattemæssige behandling af regnskabsmæssige
hensættelser i f.eks. et bilfinansieringsselskab efter gældende
praksis er afhængig af, om bilfinansieringsselskabet er ejet af et
pengeinstitut eller af et moderselskab, som ikke er omfattet af
Ligningsrådets anvisning. Det fremgår videre af
bemærkningerne til lovforslaget, at det er fundet rimeligt, at denne
forskelsbehandling bringes hurtigt til ophør. Angiveligt bygger
lovforslaget på en antagelse om, at der med lovforslaget skabes lige
konkurrencevilkår for f.eks. bilfinansieringsselskaber uafhængigt
af, om de er bankejede eller ej. Denne antagelse er imidlertid ikke
rigtig.
F.eks. vil et pengeinstitutejet finansieringsselskab, som
fremover ikke med skattemæssig virkning vil kunne foretage
regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån, i
fremtiden blot kunne afdække risikoen på sit udlån via en
garanti fra pengeinstituttet. Når der opstår et
hensættelsesbehov, vil det ikke være i det pågældende
finansieringsselskab, men på garantien stillet af pengeinstituttet.
Pengeinstituttet vil fortsat med skattemæssig virkning kunne fradrage
regnskabsmæssige hensættelser på garantier udstedt over for
finanseringsselskabet, naturligvis under forudsætning af, at tabet
også efter de almindelige skatteregler er fradragsberettiget.
Det har derimod vist sig, at i hvert fald ét
ikkebankejet finansieringsinstitut rammes urimeligt af de i lovforslaget
foreslåede ændringer, jf. L 74 - bilag 5, 6 og 7. Der er tale om
et finansieringsinstitut, som udøver udlånsvirksomhed mod
garanti fra et dansk datterselskab. Det pågældende
finansieringsinstitut vil i sig selv være omfattet af den i
lovforslaget foreslåede § 25, stk. 6, i kursgevinstloven og dermed af
det foreslåede hensættelsessystem, hvorimod det datterselskab,
som stiller garanti for finansieringsinstituttets udlån, efter
lovforslaget ikke fremover vil kunne foretage regnskabsmæssige
hensættelser med skattemæssig virkning. I det omfang, der
opstår et hensættelsesbehov på finansieringsinstituttets
udlån, vil det pågældende finansieringsinstitut ikke selv
kunne foretage hensættelser med skattemæssig virkning, idet
udlånet er dækket af en garanti fra datterselskabet.
Datterselskabet derimod har et hensættelsesbehov på garantien,
men vil efter det foreliggende lovforslag - i modsætning til i dag -
ikke i fremtiden have skattemæssig fradragsret herfor.
Konsekvensen af lovforslaget er, at
finansieringsinstituttets datterselskab må ophøre med sin
garantiaktivitet, og at det pågældende finansieringsinstitut er
nødsaget til at stifte et nyt selskab, der fremover skal forestå
udlån mod garanti fra finansieringsinstituttet. Hensættelserne
på fremtidige garantier kan på denne måde flyttes op
i finanseringsinstituttet, der som nævnt også efter lovforslaget
vil være omfattet af det fremtidige hensættelsessystem,
naturligvis under forudsætning af, at tabet også efter de
almindelige skatteregler er fradragsberettiget.
Den eksisterende garantiportefølje i
finansieringsinstituttets datterselskab kan derimod ikke flyttes over i
finansieringsinstituttet, da garantierne netop er stillet over for
finansieringsinstituttet. Konsekvensen af lovforslaget er, at
finansieringsinstituttets datterselskab ikke får skattemæssigt
fradrag for nye regnskabsmæssige hensættelser på de
eksisterende garantier, hvilket vil medføre en væsentlig
likviditetsforringelse og dårligere konsolideringsmuligheder.
Det foreliggende lovforslag kan dermed kritiseres for at
skabe konkurrenceforvridning mellem forskellige finansieringsinstitutter, der
driver nøjagtig samme finansielle udlånsaktivitet med garanti
for udlån. Med baggrund heri og med henvisning til, at der er tale om
tilfælde, hvor aktiviteten er etableret efter gældende lovgivning
og i overensstemmelse med den gældende anvisning fra
Ligningsrådet, foreslås det ved indsættelse af en
overgangsregel i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at det i
tilfælde som det ovenfor beskrevne gøres muligt for
datterselskabet fortsat at foretage hensættelser med skattemæssig
virkning på garantier udstedt inden lovens ikrafttræden.
Ændringsforslaget indebærer, at
datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter m.fl. omfattet af den
foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, kan foretage
regnskabsmæssige hensættelser med skattemæssig virkning
efter samme regler som de penge- og realkreditinstitutter m.fl., der omfattes
af den foreslåede § 25, stk. 6, i kursgevinstloven, når
datterselskabet driver garantivirksomhed over for de nævnte penge- og
realkreditinstitutter m.fl.s udlånsvirksomhed. Det er endvidere en
betingelse, at det pågældende datterselskab, som altså ikke
selv omfattes af den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25,
stk. 6, er omfattet af de gældende ligningsrådsanvisninger for
penge- og realkreditinstitutter m.fl. Efter ændringsforslaget vil
datterselskabet endvidere kun kunne foretage regnskabsmæssige
hensættelser med skattemæssig virkning for de garantier, som
datterselskabet har udstedt inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Regnskabsmæssige hensættelser til tab på garantier, som
datterselskabet udsteder fra og med lovens ikrafttrædelsestidspunkt,
kan derimod ikke fradrages med skattemæssig virkning.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd. Mariann Fischer Boel (V)
Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen
(KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke
(FP)
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven Retsinformation · 29. oktober 1998
- Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998) - L 74 Retsinformation · 29. oktober 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 21. juni 2000
- 1996 BTL 194 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER (KURSGEVINSTLOVEN) NR L 194 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 24. september 2004
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven Retsinformation · 10. november 2000