Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven

1998/1 BTL 74Betænkning over lovforslagFolketinget18. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. december

1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven

(Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter

m.fl.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget

en skriftlig og mundtlig henvendelse fra Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Fremskridtpartiets og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder det positivt, at der ved

lovændringerne bidrages til, at det offentlige får flere penge

ind i skat. Men mindretallet er ikke overbevist om, at der med lovforslaget

er sket tilstrækkeligt.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

Læs alt

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal

(DF, CD, FP og KRF):

Til § 4

1)

I stk. 2 indsættes efter +benyttes* ordene: +, jf. dog stk. 3* .

2)

Efter stk. 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Datterselskaber af penge- og

realkreditinstitutter m.fl. omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der driver garantivirksomhed over for de

nævnte penge- og realkreditinstitutter m.fl.s udlånsvirksomhed,

og som er omfattet af Ligningsrådets anvisninger for penge- og

realkreditinstitutter m.fl., men som ikke er omfattet af kursgevinstlovens §

25, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, kan uanset stk. 2

foretage regnskabsmæssige hensættelser med skattemæssig

virkning efter de regler, som i henhold til denne lov gælder for penge-

og realkreditinstitutter m.fl. omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Reglerne i 1. pkt. gælder dog

kun for de garantier, som datterselskabet har udstedt inden lovens

ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med ændringsforslagene foreslås en

overgangsordning, hvorefter datterselskaber af visse

finansieringsinstitutter, der har været omfattet af de hidtil

gældende regler, men som ikke er omfattet af den foreslåede

indsnævring af kredsen af institutter, som fremover skal kunne

fratrække hensættelser, fortsat får adgang til at

fratrække hensættelser, men kun for så vidt angår

nærmere bestemte garantier, som datterselskabet har udstedt inden

lovens ikrafttræden. Baggrunden for ændringsforslaget er, at

lovforslaget i den foreliggende form kan kritiseres for at skabe

konkurrenceforvridning mellem forskellige finansieringsinstitutter, der

driver nøjagtig samme finansielle udlånsaktivitetet med garanti

for udlån.

Efter lovforslaget lovfæstes den nuværende

praksis som udtrykt i Ligningsrådets anvisninger, hvorefter penge- og

realkreditinstitutter m.fl. kan fratrække regnskabsmæssige

hensættelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Lovforslaget indeholder dog også visse justeringer og ændringer i

forhold til den nuværende praksis. Således er det efter

lovforslaget fremover kun kreditinstitutter i snæver forstand, der vil

være omfattet af hensættelsessystemet. Det vil sige kun

institutter, der driver udlånsvirksomhed efter særlig tilladelse

eller særlig lovhjemmel, og som løbende er underlagt et

særligt autoriseret regnskabsmæssigt tilsyn. Der er endvidere

tale om, at de omfattede institutter ikke alene er beskæftiget med

udlånsvirksomhed, men tillige til enhver tid skal sikre en

økonomisk dækning over for indskydere eller

obligationsinvestorer. Den foreslåede indsnævring af kredsen af

institutter, som fremover skal kunne fratrække hensættelser efter

den foreslåede § 25, stk. 6, i kursgevinstloven, jf. lovforslagets § 1,

nr. 3, medfører, at en række virksomheder i modsætning til

i dag fremover ikke vil kunne fratrække regnskabsmæssige

hensættelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det

gælder også for datterselskaber af penge- og

realkreditinstitutter m.fl., som efter lovforslaget kun kan fratrække

hensættelser, når datterselskabet selv driver

udlånsvirksomhed efter særlig tilladelse m.v.

Fjernelsen af fradragsretten for regnskabsmæssige

hensættelser i de datterselskaber, som ikke opfylder betingelserne i

den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, begrundes

bl.a. med, at den skattemæssige behandling af regnskabsmæssige

hensættelser i f.eks. et bilfinansieringsselskab efter gældende

praksis er afhængig af, om bilfinansieringsselskabet er ejet af et

pengeinstitut eller af et moderselskab, som ikke er omfattet af

Ligningsrådets anvisning. Det fremgår videre af

bemærkningerne til lovforslaget, at det er fundet rimeligt, at denne

forskelsbehandling bringes hurtigt til ophør. Angiveligt bygger

lovforslaget på en antagelse om, at der med lovforslaget skabes lige

konkurrencevilkår for f.eks. bilfinansieringsselskaber uafhængigt

af, om de er bankejede eller ej. Denne antagelse er imidlertid ikke

rigtig.

F.eks. vil et pengeinstitutejet finansieringsselskab, som

fremover ikke med skattemæssig virkning vil kunne foretage

regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån, i

fremtiden blot kunne afdække risikoen på sit udlån via en

garanti fra pengeinstituttet. Når der opstår et

hensættelsesbehov, vil det ikke være i det pågældende

finansieringsselskab, men på garantien stillet af pengeinstituttet.

Pengeinstituttet vil fortsat med skattemæssig virkning kunne fradrage

regnskabsmæssige hensættelser på garantier udstedt over for

finanseringsselskabet, naturligvis under forudsætning af, at tabet

også efter de almindelige skatteregler er fradragsberettiget.

Det har derimod vist sig, at i hvert fald ét

ikkebankejet finansieringsinstitut rammes urimeligt af de i lovforslaget

foreslåede ændringer, jf. L 74 - bilag 5, 6 og 7. Der er tale om

et finansieringsinstitut, som udøver udlånsvirksomhed mod

garanti fra et dansk datterselskab. Det pågældende

finansieringsinstitut vil i sig selv være omfattet af den i

lovforslaget foreslåede § 25, stk. 6, i kursgevinstloven og dermed af

det foreslåede hensættelsessystem, hvorimod det datterselskab,

som stiller garanti for finansieringsinstituttets udlån, efter

lovforslaget ikke fremover vil kunne foretage regnskabsmæssige

hensættelser med skattemæssig virkning. I det omfang, der

opstår et hensættelsesbehov på finansieringsinstituttets

udlån, vil det pågældende finansieringsinstitut ikke selv

kunne foretage hensættelser med skattemæssig virkning, idet

udlånet er dækket af en garanti fra datterselskabet.

Datterselskabet derimod har et hensættelsesbehov på garantien,

men vil efter det foreliggende lovforslag - i modsætning til i dag -

ikke i fremtiden have skattemæssig fradragsret herfor.

Konsekvensen af lovforslaget er, at

finansieringsinstituttets datterselskab må ophøre med sin

garantiaktivitet, og at det pågældende finansieringsinstitut er

nødsaget til at stifte et nyt selskab, der fremover skal forestå

udlån mod garanti fra finansieringsinstituttet. Hensættelserne

på fremtidige garantier kan på denne måde flyttes op

i finanseringsinstituttet, der som nævnt også efter lovforslaget

vil være omfattet af det fremtidige hensættelsessystem,

naturligvis under forudsætning af, at tabet også efter de

almindelige skatteregler er fradragsberettiget.

Den eksisterende garantiportefølje i

finansieringsinstituttets datterselskab kan derimod ikke flyttes over i

finansieringsinstituttet, da garantierne netop er stillet over for

finansieringsinstituttet. Konsekvensen af lovforslaget er, at

finansieringsinstituttets datterselskab ikke får skattemæssigt

fradrag for nye regnskabsmæssige hensættelser på de

eksisterende garantier, hvilket vil medføre en væsentlig

likviditetsforringelse og dårligere konsolideringsmuligheder.

Det foreliggende lovforslag kan dermed kritiseres for at

skabe konkurrenceforvridning mellem forskellige finansieringsinstitutter, der

driver nøjagtig samme finansielle udlånsaktivitet med garanti

for udlån. Med baggrund heri og med henvisning til, at der er tale om

tilfælde, hvor aktiviteten er etableret efter gældende lovgivning

og i overensstemmelse med den gældende anvisning fra

Ligningsrådet, foreslås det ved indsættelse af en

overgangsregel i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at det i

tilfælde som det ovenfor beskrevne gøres muligt for

datterselskabet fortsat at foretage hensættelser med skattemæssig

virkning på garantier udstedt inden lovens ikrafttræden.

Ændringsforslaget indebærer, at

datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter m.fl. omfattet af den

foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, kan foretage

regnskabsmæssige hensættelser med skattemæssig virkning

efter samme regler som de penge- og realkreditinstitutter m.fl., der omfattes

af den foreslåede § 25, stk. 6, i kursgevinstloven, når

datterselskabet driver garantivirksomhed over for de nævnte penge- og

realkreditinstitutter m.fl.s udlånsvirksomhed. Det er endvidere en

betingelse, at det pågældende datterselskab, som altså ikke

selv omfattes af den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25,

stk. 6, er omfattet af de gældende ligningsrådsanvisninger for

penge- og realkreditinstitutter m.fl. Efter ændringsforslaget vil

datterselskabet endvidere kun kunne foretage regnskabsmæssige

hensættelser med skattemæssig virkning for de garantier, som

datterselskabet har udstedt inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Regnskabsmæssige hensættelser til tab på garantier, som

datterselskabet udsteder fra og med lovens ikrafttrædelsestidspunkt,

kan derimod ikke fradrages med skattemæssig virkning.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S)

Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)

Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd. Mariann Fischer Boel (V)

Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen

(KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke

(FP)

Lignende dokumenter