Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven

2000/1 LSF 95Lovforslag som fremsatSkatteministeriet10. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. november 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven

(Afgift af rentefordel ved penge- og

realkreditinstitutters hensættelser)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000,

foretages følgende ændring:

1.

Efter § 17 D indsættes:

»§ 17 E.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er

godkendt i henhold til realkreditloven, kreditinstitutter omfattet af bank-

og sparekasselovens kapitel 3 b, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter

omfattet af realkreditlovens § 3 skal betale en afgift til statskassen

af saldoen på instituttets hensættelseskonto pr. 1. januar i

afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder

til betaling.

Stk. 2.

Ved hensættelseskontoen forstås det

regnskabsmæssige beløb, der pr. den 1. januar er hensat til tab

på udlån og garantier m.v. efter de for instituttet

gældende regnskabsretlige regler. For udenlandske kreditinstitutter,

der ejes af danske selskaber, og herværende filialer af udenlandske

kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for

EU/EØS, gælder dog, at hensættelsesbeløbet

Læs alt

opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for

tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.

Stk. 3.

Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og

beregnes som halvdelen af markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med

100, idet satsen opgøres med to decimaler. Som markedsrente anvendes

den beregnede gennemsnitsrente den 1. januar, jf. kursgevinstlovens

§ 38. Told- og Skattestyrelsen offentliggør årets

afgiftssats senest den 15. januar i afgiftsåret.

Stk. 4.

Reglerne i opkrævningsloven om opkrævning,

rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. finder med de i

stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.

Stk. 5.

Instituttets årsregnskab for regnskabsåret

forud for afgiftsåret og instituttets specifikation af

hensættelseskonto for udlån og garantier for regnskabsåret

forud for afgiftsåret samt angivelse af afgiftsgrundlaget og afgiftens

størrelse skal indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder

senest den 1. juli i afgiftsåret. Afgiften forfalder til betaling den

1. juli i afgiftsåret med seneste rettidige betalingsdag den 15. i

forfaldsmåneden.

Stk. 6.

De statslige told- og skattemyndigheder skal genoptage

en afgiftsberegning, når den afgiftspligtige fremlægger nye

oplysninger, som kan medføre en ændret afgiftsberegning.«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med 1. januar

2001.

Bemærkninger til

lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som et led i udmøntningen af finanslovsaftalen for

2001 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre),

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslås det at halvere penge-

og realkreditinstitutternes rentefordel, der følger af, at

institutternes hensættelser til tab kan fradrages på et tidligere

tidspunkt end det, der følger af skattelovgivningens almindelige

regler.

Forslaget er et led i bestræbelserne på at

reducere erhvervslivets kreditfordele.

Halveringen af penge- og realkreditinstitutternes

rentefordel ved hensættelsesreglerne opnås gennem en skematisk

beregnet afgift.

Afgiftssatsen beregnes således, at den svarer til

halvdelen af institutternes rentefordel ved at kunne foretage fradrag for de

regnskabsmæssige hensættelser.

Afgiftsgrundlaget er den regnskabsmæssige

opgørelse af det beløb, hvormed institutternes

hensættelser overstiger de faktisk realiserede tab.

Afgiften opkræves første gang for

afgiftsåret 2001.

Nærværende lovforslag skal ses i

sammenhæng med det lovforslag, som Folketinget vedtog den 15. december

1998 om hensættelser i penge- og realkreditinstitutter (lov nr. 911 af

16. december 1998). Denne lov tilvejebringer et klart lovgrundlag for den

skattemæssige behandling af institutternes hensættelser. Loven er

ikke trådt i kraft, da den afventer Europa-Kommissionens

godkendelse.

Nærværende lovforslag indeholder ikke forslag

om ændring af den gældende praksis om adgang til at foretage

fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser med

skattemæssig virkning og indeholder ej heller ændringer af den

endnu ikke ikrafttrådte lovfæstelse af denne praksis. Men

nærværende lovforslag kan have betydning for værdien af det

at kunne foretage fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser og

vil dermed kunne have betydning for Kommissionens vurdering af den

lovfæstelse af praksis, som endnu ikke er godkendt.

Provenumæssige konsekvenser

Penge- og realkreditinstitutternes hensættelses- og

nedskrivningskonti udgjorde ved udgangen af 1999 ca. 33,5 mia. kr. Niveauet

ultimo 1999 er det sidst kendte.

Med det nuværende gennemsnitlige

obligationsrenteniveau på ca. 5,8 pct., og når L 30 om bl.a.

nedsættelse af selskabsskattesatsen vedtages, bliver afgiftssatsen 0,87

pct. (½ × 5,8 pct. × 30 pct/100).

Med udgangspunkt i disse forudsætninger vil afgiften

blive ca. 290 mill. kr. årligt.

Den foreslåede fradragsret for afgiften i den

selskabsskattepligtige indkomst indebærer samtidig et mindreprovenu

på selskabsskatten på ca. 90 mill. kr. årligt,

således at der under ét skønnes et årligt

merprovenu på ca. 200 mill. kr.

Kommunerne får ikke andel af afgiften. Den kommunale

andel af mindreprovenuet på selskabsskatten andrager ca. 12 mill. kr.

årligt.

Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til 200

mill. kr.

Efter fradrag i selskabsskatten bliver provenuet fra

afgiften i størrelsesordenen 200 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter for Told * Skat på 300.000 kr. Derudover skønnes

der ikke at være nævneværdige administrative

konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører, at de omfattede institutters

rentefordel ved hensættelsesfradraget reduceres til det halve.

Rentefordelen bortfalder imidlertid ikke, hvorfor der

fortsat vil være en skattebetinget fordel ved at hensætte til

tab.

Hertil kommer, at penge- og realkreditinstitutterne

opnår en netto-fordel som følge af, at selskabsskattesatsen

nedsættes til 30 pct.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Lovforslaget indebærer, at penge- og

realkreditinstitutterne m.v. en gang årligt skal foretage en

opgørelse af afgiften. Endvidere skal institutterne indsende en

angivelse heraf samt foretage indbetaling af afgiften.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke i sig selv EU-retlige

aspekter. Lovforslaget skal dog ses i sammenhæng med lov nr. 911 af 16.

december 1998 om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og

skattestyrelsesloven (Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter

m.fl.), hvis ikrafttræden afventer en godkendelse fra

Europa-Kommissionen.

Høring

Lovforslaget har ikke været sendt i

høring.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Årligt merprovenu på ca. 200 mill.

kr.

Finansårsvirkning i 2001:

290 mill. kr. - efter

fradrag 200 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter

for Told * Skat på 300.000 kr. Derudover skønnes der ikke at

være nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører, at de omfattede institutters

rentefordel ved hensættelsesfradraget reduceres til det

halve.

Rentefordelen bortfalder imidlertid ikke, hvorfor der fortsat

vil være en skattebetinget fordel ved at at hensætte til

tab.

Hertil kommer, at penge- og realkreditinstitutterne

opnår en netto-fordel som følge af, at selskabsskattesatsen

nedsættes til 30 pct.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer, at penge- og

realkreditinstitutterne m.v. en gang årligt skal foretage en

opgørelse af afgiften. Endvidere skal institutterne indsende en

angivelse heraf samt foretage indbetaling af afgiften.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke i sig selv EU-retlige aspekter.

Lovforslaget skal dog ses i sammenhæng med lov nr. 911 af 16. december

1998 om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og

skattestyrelsesloven (Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter

m.fl.).

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 17 E, stk. 1 og 2

Det foreslås, at pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven,

kreditinstitutter omfattet af bank- og sparekasselovens kapitel 3 b,

Kreditforeningen af kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer

af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal

betale en afgift af det beløb, der pr. den 1. januar i

afgiftsåret står på instituttets hensættelseskonto.

For realkreditinstitutter svarer betegnelsen hensættelseskonto til

deres nedskrivningskonto.

Som pengeinstitutter regnes banker, sparekasser og

andelskasser, der efter bank- og sparekasselovens § 6 har opnået

tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Som pengeinstitutter regnes

dermed også sammenslutninger af andelskasser, jf. bank- og

sparekasselovens § 15 f, og udenlandske pengeinstitutter. Endvidere

regnes som pengeinstitutter også filialer af udenlandske

pengeinstitutter omfattet af bank- og sparekasselovens § 6 a.

Kreditinstitutter omfattet af bank- og sparekasselovens kapitel 3 b er

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH).

Dansk Landbrugs Realkreditfond anses i relation til den foreslåede

bestemmelse for godkendt i henhold til realkreditloven.

Penge- og realkreditinstitutter m.v. skal efter de

regnskabsretlige regler hvert år foretage de nødvendige og

tilstrækkelige hensættelser til tab på udlån og

garantier m.v. Efter skattelovgivningen er udgangspunktet, at tab på

udlån og garantier m.v. kan fradrages ved indkomstopgørelsen,

når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. I forhold til penge- og

realkreditinstitutter accepteres dog efter fast praksis, at institutterne kan

fradrage de regnskabsmæssige hensættelser ved

indkomstopgørelsen, uagtet at de regnskabsmæssige kriterier for,

hvornår en hensættelse er nødvendig, ikke

nødvendigvis er sammenfaldende med de skattemæssige kriterier

for, hvornår et tab kan fradrages. Institutterne kan fradrage

årets ultimohensættelse og skal samtidig

indtægtsføre det foregående års

ultimohensættelse. Udlån og garantier m.v. omfatter dels

udlån og garantidebitorer, dels tilgodehavender hos kreditinstitutter

og andre poster, der kan indebære en kreditrisiko.

Det foreslås, at halvdelen af den rentefordel, som

instituttet opnår ved at kunne fremrykke tabsfradrag via reglerne om

fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser på udlån

og garantier m.v., beskattes i form af en særlig afgiftsbetaling. Der

er tale om en rent skematisk opgørelse, hvor den årlige afgift

beregnes af saldoen på instituttets hensættelseskonto pr. 1.

januar i afgiftsåret, dvs. af primohensættelsen.

Afgiftsbeløbet beregnes ud fra en afgiftssats, der fastsættes en

gang årligt. Om fastsættelse af afgiftssatsen se

bemærkningerne til stk. 3. Afgiften tilfalder statskassen.

Når afgiftsgrundlaget er fastsat til saldoen

på hensættelseskontoen pr. den 1. januar er begrundelsen, at

penge- og realkreditinstitutterne har kalenderårsregnskab. I forhold

til filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i

et land inden for EU/EØS, er det fastsat, at

hensættelsesbeløbet skal opgøres efter de

regnskabsretlige regler, der gælder for tilsvarende kreditinstitutter

undergivet Finanstilsynets tilsyn. Heri ligger bl.a, at de

pågældende filialer i forhold til hensættelsesfradrag og

afgiften skal udarbejde en opgørelse baseret på

kalenderåret, uanset om de ellers anvender et andet

regnskabsår.

Afgiften beregnes på grundlag af de

regnskabsmæssige opgørelser. Det er tilsynsmyndigheden

(Finanstilsynet, Indenrigsministeriet) for det pågældende

institut, der kontrollerer størrelsen af hensatte beløb og

lidte tab i det enkelte institut. De statslige told- og skattemyndigheder kan

derfor lægge den opgjorte primosaldo på hensættelseskontoen

til grund. Da tilsynsmyndighedens eventuelle korrektioner af

hensættelseskonti alene foretages med fremadrettet virkning, vil

sådanne korrektioner i forhold til afgiftsbetalingen ligeledes kun

få betydning for fremtidige afgiftsbetalinger.

Til § 17 E, stk. 3

Det foreslås, at afgiftssatsen fastsættes

årligt, og at den beregnes som:

½ × markedsrenten ×

selskabskattesatsen

100

Som udtryk for markedsrenten anvendes den

gennemsnitsrente, der beregnes som led i mindsterenten efter

kursgevinstlovens § 38. Det er den beregnede gennemsnitsrente udregnet

på grundlag af den af Københavns Fondsbørs A/S dagligt

udregnede effektive obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud

for den 15. december, der skal anvendes. Det vil sige, at markedsrenten er

den beregnede gennemsnitsrente, der indgår i fastsættelsen af den

ordinære mindsterente for halvåret januar-juni. Årets

afgiftssats skal offentliggøres af Told- og Skattestyrelsen senest den

15. januar i afgiftsåret.

Med den foreslåede metode til beregning af

afgiftssatsen opnås, at afgiften kommer til at svare til halvdelen af

den rentefordel, der opnås ved, at hensættelserne overstiger de

realiserede tab.

Rentefordelen er beregnet med en skematisk opgjort

rente.

Princippet kan illustreres med følgende

eksempel:

Hvis et penge- eller realkreditinstituts

hensættelser overstiger de realiserede tab med 1.000 kr., så

giver fradraget selskabet en fordel på 300 kr. svarende til

skatteværdien af det, der er trukket fra udover skattelovgivningens

almindelige regler.

Værdien af at have 300 kr. i ét år er

renten af beløbet.

Hvis markedsrenten er 5,8 pct., er rentefordelen 17,40 kr.

Renteindtægten er skattepligtig. Efter selskabsskat er der 12,18 kr.

tilbage.

Det er halvdelen af denne fordel, der skal inddrages med

forslaget - dvs. 6,09 kr.

Med den foreslåede bestemmelse i § 17 E,

stk. 3, beregnes afgiftssatsen som ½ x 5,8 pct. x 30 pct./100 = 0,87

pct.

Afgiften bliver således 8,70 kr. (0,87 pct. af 1.000

kr.).

Afgiften er fradragsberettiget i selskabsskatten. Efter

fradrag bliver afgiften 6,09 kr., hvilket svarer til halvdelen af

rentefordelen efter selskabsskat.

Til § 17 E, stk. 4-6

I stk. 4-6 i den foreslåede § 17 E

fastsættes regler for opkrævning m.v. af afgiften.

Det foreslås i stk. 4, at reglerne i

opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse,

klage og straf m.v. finder anvendelse med de undtagelser, der er nævnt

i stk. 5. Undtagelserne vedrører fastsættelsen af angivelse

af afgiften, forfald og betaling.

Konsekvensen af, at reglerne i opkrævningsloven skal

finde anvendelse, er bl.a., at der ved ikke rettidig betaling af afgiften

pålægges renter efter opkrævningslovens bestemmelser

herom.

Der er ikke fastsat særlige kontrolbestemmelser,

idet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol vil være

begrænset til en kontrol af, om det angivne afgiftsbeløb er

korrekt beregnet på grundlag af de pågældende institutters

årsregnskaber og særskilte specifikation af

hensættelseskontoen. Det vil sige årsregnskabet m.m. for

regnskabsåret før afgiftsåret, da der er tale om

primohensættelsen i afgiftsåret. Årsregnskabet for

året før afgiftsåret med specifikationen skal indsendes

til de statslige told- og skattemyndigheder samtidig med angivelsen af

afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse, jf. nedenfor.

Institutter, der ikke angiver afgiften rettidigt, kan

straffes efter reglerne i opkrævningsloven.

I stk. 5 foreslås det, at angivelse af

afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse skal indgives til de

statslige told- og skattemyndigheder senest den 1. juli i afgiftsåret.

Der skal samtidig indsendes årsregnskab og den tilknyttede

særskilte specifikation af hensættelseskontoen for udlån og

garantier for regnskabsåret forud for afgiftsåret. Ved

specifikationen af hensættelseskonto forstås det skema, der i dag

går under betegnelsen FB 27.

De i stk. 1 nævnte institutter har pligt til at

indsende årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4

måneder efter regnskabsårets udløb, og der er herefter en

frist på 2 måneder for indsendelse af angivelse af

afgiftsgrundlaget og afgift samt indsendelse af årsregnskab og

specifikation til de statslige told- og skattemyndigheder.

Afgiften forfalder til betaling den 1. juli i

afgiftsåret, dvs. samme dato som fristen for angivelse, og seneste

rettidige betaling er den 15. juli.

Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag eller den

seneste rettidige betalingsdag er en lørdag, søndag eller

helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som henholdsvis

sidste rettidige angivelsesdag og seneste rettidige betalingsdag.

I stk. 6 foreslås det, at de statslige told- og

skattemyndigheder skal genoptage afgiftsberegningen, såfremt det

afgiftspligtige institut fremlægger nye oplysninger, som kan

medføre en ændret afgiftsberegning. Genoptagelse kan f.eks.

være aktuelt, hvor der mellem institut og tilsynsmyndighed har

været uenighed om primohensættelsens størrelse, og denne

uenighed først finder sin afgørelse efter afgiftens

forfaldstidspunkt.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven skal have virkning fra

og med den 1. januar 2001. Første afgiftsår, dvs. det

første år der skal betales afgift, er således

afgiftsåret 2001. Institutter, der er omfattet af lovens bestemmelser,

skal dermed første gang betale afgift efter de foreslåede

bestemmelser i 2001 med seneste indbetaling den 15. juli 2001, idet afgiften

beregnes på grundlag af saldoen på hensættelseskontoen pr.

1. januar 2001.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages

følgende ændring:

1.

Efter § 17 D indsættes:

»§ 17 E. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er

godkendt i henhold til realkreditloven, kreditinstitutter omfattet af bank-

og sparekasselovens kapitel 3 b, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter

omfattet af realkreditlovens § 3 skal betale en afgift til statskassen

af saldoen på instituttets hensættelseskonto pr. 1. januar i

afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder

til betaling.

Stk. 2.

Ved hensættelseskontoen forstås det

regnskabsmæssige beløb, der pr. den 1. januar er hensat til tab

på udlån og garantier m.v. efter de for instituttet

gældende regnskabsretlige regler. For udenlandske kreditinstitutter,

der ejes af danske selskaber, og herværende filialer af udenlandske

kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for

EU/EØS, gælder dog, at hensættelsesbeløbet

opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for

tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.

Stk. 3.

Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og

beregnes som halvdelen af markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med

100, idet satsen opgøres med to decimaler. Som markedsrente anvendes

den beregnede gennemsnitsrente den 1. januar, jf. kursgevinstlovens

§ 38. Told- og Skattestyrelsen offentliggør årets

afgiftssats senest den 15. januar i afgiftsåret.

Stk. 4.

Reglerne i opkrævningsloven om opkrævning,

rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. finder med de i

stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.

Stk. 5.

Instituttets årsregnskab for regnskabsåret

forud for afgiftsåret og instituttets specifikation af

hensættelseskonto for udlån og garantier for regnskabsåret

forud for afgiftsåret samt angivelse af afgiftsgrundlaget og afgiftens

størrelse skal indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder

senest den 1. juli i afgiftsåret. Afgiften forfalder til betaling den

1. juli i afgiftsåret med seneste rettidige betalingsdag den 15. i

forfaldsmåneden.

Stk. 6.

De statslige told- og skattemyndigheder skal genoptage

en afgiftsberegning, når den afgiftspligtige fremlægger nye

oplysninger, som kan medføre en ændret afgiftsberegning.«.

Lignende dokumenter