Forslag til Lov om ændring af ligningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. november 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Afgift af rentefordel ved penge- og
realkreditinstitutters hensættelser)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 17 D indsættes:
»§ 17 E.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er
godkendt i henhold til realkreditloven, kreditinstitutter omfattet af bank-
og sparekasselovens kapitel 3 b, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter
omfattet af realkreditlovens § 3 skal betale en afgift til statskassen
af saldoen på instituttets hensættelseskonto pr. 1. januar i
afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder
til betaling.
Stk. 2.
Ved hensættelseskontoen forstås det
regnskabsmæssige beløb, der pr. den 1. januar er hensat til tab
på udlån og garantier m.v. efter de for instituttet
gældende regnskabsretlige regler. For udenlandske kreditinstitutter,
der ejes af danske selskaber, og herværende filialer af udenlandske
kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for
EU/EØS, gælder dog, at hensættelsesbeløbet
Læs alt
opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for
tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.
Stk. 3.
Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og
beregnes som halvdelen af markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med
100, idet satsen opgøres med to decimaler. Som markedsrente anvendes
den beregnede gennemsnitsrente den 1. januar, jf. kursgevinstlovens
§ 38. Told- og Skattestyrelsen offentliggør årets
afgiftssats senest den 15. januar i afgiftsåret.
Stk. 4.
Reglerne i opkrævningsloven om opkrævning,
rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. finder med de i
stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.
Stk. 5.
Instituttets årsregnskab for regnskabsåret
forud for afgiftsåret og instituttets specifikation af
hensættelseskonto for udlån og garantier for regnskabsåret
forud for afgiftsåret samt angivelse af afgiftsgrundlaget og afgiftens
størrelse skal indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder
senest den 1. juli i afgiftsåret. Afgiften forfalder til betaling den
1. juli i afgiftsåret med seneste rettidige betalingsdag den 15. i
forfaldsmåneden.
Stk. 6.
De statslige told- og skattemyndigheder skal genoptage
en afgiftsberegning, når den afgiftspligtige fremlægger nye
oplysninger, som kan medføre en ændret afgiftsberegning.«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med 1. januar
2001.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Som et led i udmøntningen af finanslovsaftalen for
2001 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre),
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslås det at halvere penge-
og realkreditinstitutternes rentefordel, der følger af, at
institutternes hensættelser til tab kan fradrages på et tidligere
tidspunkt end det, der følger af skattelovgivningens almindelige
regler.
Forslaget er et led i bestræbelserne på at
reducere erhvervslivets kreditfordele.
Halveringen af penge- og realkreditinstitutternes
rentefordel ved hensættelsesreglerne opnås gennem en skematisk
beregnet afgift.
Afgiftssatsen beregnes således, at den svarer til
halvdelen af institutternes rentefordel ved at kunne foretage fradrag for de
regnskabsmæssige hensættelser.
Afgiftsgrundlaget er den regnskabsmæssige
opgørelse af det beløb, hvormed institutternes
hensættelser overstiger de faktisk realiserede tab.
Afgiften opkræves første gang for
afgiftsåret 2001.
Nærværende lovforslag skal ses i
sammenhæng med det lovforslag, som Folketinget vedtog den 15. december
1998 om hensættelser i penge- og realkreditinstitutter (lov nr. 911 af
16. december 1998). Denne lov tilvejebringer et klart lovgrundlag for den
skattemæssige behandling af institutternes hensættelser. Loven er
ikke trådt i kraft, da den afventer Europa-Kommissionens
godkendelse.
Nærværende lovforslag indeholder ikke forslag
om ændring af den gældende praksis om adgang til at foretage
fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser med
skattemæssig virkning og indeholder ej heller ændringer af den
endnu ikke ikrafttrådte lovfæstelse af denne praksis. Men
nærværende lovforslag kan have betydning for værdien af det
at kunne foretage fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser og
vil dermed kunne have betydning for Kommissionens vurdering af den
lovfæstelse af praksis, som endnu ikke er godkendt.
Provenumæssige konsekvenser
Penge- og realkreditinstitutternes hensættelses- og
nedskrivningskonti udgjorde ved udgangen af 1999 ca. 33,5 mia. kr. Niveauet
ultimo 1999 er det sidst kendte.
Med det nuværende gennemsnitlige
obligationsrenteniveau på ca. 5,8 pct., og når L 30 om bl.a.
nedsættelse af selskabsskattesatsen vedtages, bliver afgiftssatsen 0,87
pct. (½ × 5,8 pct. × 30 pct/100).
Med udgangspunkt i disse forudsætninger vil afgiften
blive ca. 290 mill. kr. årligt.
Den foreslåede fradragsret for afgiften i den
selskabsskattepligtige indkomst indebærer samtidig et mindreprovenu
på selskabsskatten på ca. 90 mill. kr. årligt,
således at der under ét skønnes et årligt
merprovenu på ca. 200 mill. kr.
Kommunerne får ikke andel af afgiften. Den kommunale
andel af mindreprovenuet på selskabsskatten andrager ca. 12 mill. kr.
årligt.
Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til 200
mill. kr.
Efter fradrag i selskabsskatten bliver provenuet fra
afgiften i størrelsesordenen 200 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter for Told * Skat på 300.000 kr. Derudover skønnes
der ikke at være nævneværdige administrative
konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører, at de omfattede institutters
rentefordel ved hensættelsesfradraget reduceres til det halve.
Rentefordelen bortfalder imidlertid ikke, hvorfor der
fortsat vil være en skattebetinget fordel ved at hensætte til
tab.
Hertil kommer, at penge- og realkreditinstitutterne
opnår en netto-fordel som følge af, at selskabsskattesatsen
nedsættes til 30 pct.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne
Lovforslaget indebærer, at penge- og
realkreditinstitutterne m.v. en gang årligt skal foretage en
opgørelse af afgiften. Endvidere skal institutterne indsende en
angivelse heraf samt foretage indbetaling af afgiften.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke i sig selv EU-retlige
aspekter. Lovforslaget skal dog ses i sammenhæng med lov nr. 911 af 16.
december 1998 om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og
skattestyrelsesloven (Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter
m.fl.), hvis ikrafttræden afventer en godkendelse fra
Europa-Kommissionen.
Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i
høring.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Årligt merprovenu på ca. 200 mill.
kr.
Finansårsvirkning i 2001:
290 mill. kr. - efter
fradrag 200 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter
for Told * Skat på 300.000 kr. Derudover skønnes der ikke at
være nævneværdige administrative konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medfører, at de omfattede institutters
rentefordel ved hensættelsesfradraget reduceres til det
halve.
Rentefordelen bortfalder imidlertid ikke, hvorfor der fortsat
vil være en skattebetinget fordel ved at at hensætte til
tab.
Hertil kommer, at penge- og realkreditinstitutterne
opnår en netto-fordel som følge af, at selskabsskattesatsen
nedsættes til 30 pct.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer, at penge- og
realkreditinstitutterne m.v. en gang årligt skal foretage en
opgørelse af afgiften. Endvidere skal institutterne indsende en
angivelse heraf samt foretage indbetaling af afgiften.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke i sig selv EU-retlige aspekter.
Lovforslaget skal dog ses i sammenhæng med lov nr. 911 af 16. december
1998 om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og
skattestyrelsesloven (Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter
m.fl.).
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Til § 17 E, stk. 1 og 2
Det foreslås, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven,
kreditinstitutter omfattet af bank- og sparekasselovens kapitel 3 b,
Kreditforeningen af kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer
af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal
betale en afgift af det beløb, der pr. den 1. januar i
afgiftsåret står på instituttets hensættelseskonto.
For realkreditinstitutter svarer betegnelsen hensættelseskonto til
deres nedskrivningskonto.
Som pengeinstitutter regnes banker, sparekasser og
andelskasser, der efter bank- og sparekasselovens § 6 har opnået
tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Som pengeinstitutter regnes
dermed også sammenslutninger af andelskasser, jf. bank- og
sparekasselovens § 15 f, og udenlandske pengeinstitutter. Endvidere
regnes som pengeinstitutter også filialer af udenlandske
pengeinstitutter omfattet af bank- og sparekasselovens § 6 a.
Kreditinstitutter omfattet af bank- og sparekasselovens kapitel 3 b er
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH).
Dansk Landbrugs Realkreditfond anses i relation til den foreslåede
bestemmelse for godkendt i henhold til realkreditloven.
Penge- og realkreditinstitutter m.v. skal efter de
regnskabsretlige regler hvert år foretage de nødvendige og
tilstrækkelige hensættelser til tab på udlån og
garantier m.v. Efter skattelovgivningen er udgangspunktet, at tab på
udlån og garantier m.v. kan fradrages ved indkomstopgørelsen,
når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. I forhold til penge- og
realkreditinstitutter accepteres dog efter fast praksis, at institutterne kan
fradrage de regnskabsmæssige hensættelser ved
indkomstopgørelsen, uagtet at de regnskabsmæssige kriterier for,
hvornår en hensættelse er nødvendig, ikke
nødvendigvis er sammenfaldende med de skattemæssige kriterier
for, hvornår et tab kan fradrages. Institutterne kan fradrage
årets ultimohensættelse og skal samtidig
indtægtsføre det foregående års
ultimohensættelse. Udlån og garantier m.v. omfatter dels
udlån og garantidebitorer, dels tilgodehavender hos kreditinstitutter
og andre poster, der kan indebære en kreditrisiko.
Det foreslås, at halvdelen af den rentefordel, som
instituttet opnår ved at kunne fremrykke tabsfradrag via reglerne om
fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser på udlån
og garantier m.v., beskattes i form af en særlig afgiftsbetaling. Der
er tale om en rent skematisk opgørelse, hvor den årlige afgift
beregnes af saldoen på instituttets hensættelseskonto pr. 1.
januar i afgiftsåret, dvs. af primohensættelsen.
Afgiftsbeløbet beregnes ud fra en afgiftssats, der fastsættes en
gang årligt. Om fastsættelse af afgiftssatsen se
bemærkningerne til stk. 3. Afgiften tilfalder statskassen.
Når afgiftsgrundlaget er fastsat til saldoen
på hensættelseskontoen pr. den 1. januar er begrundelsen, at
penge- og realkreditinstitutterne har kalenderårsregnskab. I forhold
til filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i
et land inden for EU/EØS, er det fastsat, at
hensættelsesbeløbet skal opgøres efter de
regnskabsretlige regler, der gælder for tilsvarende kreditinstitutter
undergivet Finanstilsynets tilsyn. Heri ligger bl.a, at de
pågældende filialer i forhold til hensættelsesfradrag og
afgiften skal udarbejde en opgørelse baseret på
kalenderåret, uanset om de ellers anvender et andet
regnskabsår.
Afgiften beregnes på grundlag af de
regnskabsmæssige opgørelser. Det er tilsynsmyndigheden
(Finanstilsynet, Indenrigsministeriet) for det pågældende
institut, der kontrollerer størrelsen af hensatte beløb og
lidte tab i det enkelte institut. De statslige told- og skattemyndigheder kan
derfor lægge den opgjorte primosaldo på hensættelseskontoen
til grund. Da tilsynsmyndighedens eventuelle korrektioner af
hensættelseskonti alene foretages med fremadrettet virkning, vil
sådanne korrektioner i forhold til afgiftsbetalingen ligeledes kun
få betydning for fremtidige afgiftsbetalinger.
Til § 17 E, stk. 3
Det foreslås, at afgiftssatsen fastsættes
årligt, og at den beregnes som:
½ × markedsrenten ×
selskabskattesatsen
100
Som udtryk for markedsrenten anvendes den
gennemsnitsrente, der beregnes som led i mindsterenten efter
kursgevinstlovens § 38. Det er den beregnede gennemsnitsrente udregnet
på grundlag af den af Københavns Fondsbørs A/S dagligt
udregnede effektive obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud
for den 15. december, der skal anvendes. Det vil sige, at markedsrenten er
den beregnede gennemsnitsrente, der indgår i fastsættelsen af den
ordinære mindsterente for halvåret januar-juni. Årets
afgiftssats skal offentliggøres af Told- og Skattestyrelsen senest den
15. januar i afgiftsåret.
Med den foreslåede metode til beregning af
afgiftssatsen opnås, at afgiften kommer til at svare til halvdelen af
den rentefordel, der opnås ved, at hensættelserne overstiger de
realiserede tab.
Rentefordelen er beregnet med en skematisk opgjort
rente.
Princippet kan illustreres med følgende
eksempel:
Hvis et penge- eller realkreditinstituts
hensættelser overstiger de realiserede tab med 1.000 kr., så
giver fradraget selskabet en fordel på 300 kr. svarende til
skatteværdien af det, der er trukket fra udover skattelovgivningens
almindelige regler.
Værdien af at have 300 kr. i ét år er
renten af beløbet.
Hvis markedsrenten er 5,8 pct., er rentefordelen 17,40 kr.
Renteindtægten er skattepligtig. Efter selskabsskat er der 12,18 kr.
tilbage.
Det er halvdelen af denne fordel, der skal inddrages med
forslaget - dvs. 6,09 kr.
Med den foreslåede bestemmelse i § 17 E,
stk. 3, beregnes afgiftssatsen som ½ x 5,8 pct. x 30 pct./100 = 0,87
pct.
Afgiften bliver således 8,70 kr. (0,87 pct. af 1.000
kr.).
Afgiften er fradragsberettiget i selskabsskatten. Efter
fradrag bliver afgiften 6,09 kr., hvilket svarer til halvdelen af
rentefordelen efter selskabsskat.
Til § 17 E, stk. 4-6
I stk. 4-6 i den foreslåede § 17 E
fastsættes regler for opkrævning m.v. af afgiften.
Det foreslås i stk. 4, at reglerne i
opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse,
klage og straf m.v. finder anvendelse med de undtagelser, der er nævnt
i stk. 5. Undtagelserne vedrører fastsættelsen af angivelse
af afgiften, forfald og betaling.
Konsekvensen af, at reglerne i opkrævningsloven skal
finde anvendelse, er bl.a., at der ved ikke rettidig betaling af afgiften
pålægges renter efter opkrævningslovens bestemmelser
herom.
Der er ikke fastsat særlige kontrolbestemmelser,
idet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol vil være
begrænset til en kontrol af, om det angivne afgiftsbeløb er
korrekt beregnet på grundlag af de pågældende institutters
årsregnskaber og særskilte specifikation af
hensættelseskontoen. Det vil sige årsregnskabet m.m. for
regnskabsåret før afgiftsåret, da der er tale om
primohensættelsen i afgiftsåret. Årsregnskabet for
året før afgiftsåret med specifikationen skal indsendes
til de statslige told- og skattemyndigheder samtidig med angivelsen af
afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse, jf. nedenfor.
Institutter, der ikke angiver afgiften rettidigt, kan
straffes efter reglerne i opkrævningsloven.
I stk. 5 foreslås det, at angivelse af
afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse skal indgives til de
statslige told- og skattemyndigheder senest den 1. juli i afgiftsåret.
Der skal samtidig indsendes årsregnskab og den tilknyttede
særskilte specifikation af hensættelseskontoen for udlån og
garantier for regnskabsåret forud for afgiftsåret. Ved
specifikationen af hensættelseskonto forstås det skema, der i dag
går under betegnelsen FB 27.
De i stk. 1 nævnte institutter har pligt til at
indsende årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4
måneder efter regnskabsårets udløb, og der er herefter en
frist på 2 måneder for indsendelse af angivelse af
afgiftsgrundlaget og afgift samt indsendelse af årsregnskab og
specifikation til de statslige told- og skattemyndigheder.
Afgiften forfalder til betaling den 1. juli i
afgiftsåret, dvs. samme dato som fristen for angivelse, og seneste
rettidige betaling er den 15. juli.
Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag eller den
seneste rettidige betalingsdag er en lørdag, søndag eller
helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som henholdsvis
sidste rettidige angivelsesdag og seneste rettidige betalingsdag.
I stk. 6 foreslås det, at de statslige told- og
skattemyndigheder skal genoptage afgiftsberegningen, såfremt det
afgiftspligtige institut fremlægger nye oplysninger, som kan
medføre en ændret afgiftsberegning. Genoptagelse kan f.eks.
være aktuelt, hvor der mellem institut og tilsynsmyndighed har
været uenighed om primohensættelsens størrelse, og denne
uenighed først finder sin afgørelse efter afgiftens
forfaldstidspunkt.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven skal have virkning fra
og med den 1. januar 2001. Første afgiftsår, dvs. det
første år der skal betales afgift, er således
afgiftsåret 2001. Institutter, der er omfattet af lovens bestemmelser,
skal dermed første gang betale afgift efter de foreslåede
bestemmelser i 2001 med seneste indbetaling den 15. juli 2001, idet afgiften
beregnes på grundlag af saldoen på hensættelseskontoen pr.
1. januar 2001.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 17 D indsættes:
»§ 17 E. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er
godkendt i henhold til realkreditloven, kreditinstitutter omfattet af bank-
og sparekasselovens kapitel 3 b, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter
omfattet af realkreditlovens § 3 skal betale en afgift til statskassen
af saldoen på instituttets hensættelseskonto pr. 1. januar i
afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder
til betaling.
Stk. 2.
Ved hensættelseskontoen forstås det
regnskabsmæssige beløb, der pr. den 1. januar er hensat til tab
på udlån og garantier m.v. efter de for instituttet
gældende regnskabsretlige regler. For udenlandske kreditinstitutter,
der ejes af danske selskaber, og herværende filialer af udenlandske
kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for
EU/EØS, gælder dog, at hensættelsesbeløbet
opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for
tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.
Stk. 3.
Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og
beregnes som halvdelen af markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med
100, idet satsen opgøres med to decimaler. Som markedsrente anvendes
den beregnede gennemsnitsrente den 1. januar, jf. kursgevinstlovens
§ 38. Told- og Skattestyrelsen offentliggør årets
afgiftssats senest den 15. januar i afgiftsåret.
Stk. 4.
Reglerne i opkrævningsloven om opkrævning,
rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. finder med de i
stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.
Stk. 5.
Instituttets årsregnskab for regnskabsåret
forud for afgiftsåret og instituttets specifikation af
hensættelseskonto for udlån og garantier for regnskabsåret
forud for afgiftsåret samt angivelse af afgiftsgrundlaget og afgiftens
størrelse skal indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder
senest den 1. juli i afgiftsåret. Afgiften forfalder til betaling den
1. juli i afgiftsåret med seneste rettidige betalingsdag den 15. i
forfaldsmåneden.
Stk. 6.
De statslige told- og skattemyndigheder skal genoptage
en afgiftsberegning, når den afgiftspligtige fremlægger nye
oplysninger, som kan medføre en ændret afgiftsberegning.«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (10. november 2000) - L 95 Retsinformation · 10. november 2000
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelses- fradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 5. november 2003
- Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 10. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 27. maj 2004
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) Retsinformation · 16. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 4. oktober 2000