Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 194 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER (KURSGEVINSTLOVEN) NR L 194 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 194Betænkning over lovforslagFolketinget25. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Assurandør-Societetet,

Bristol-Myers Squibb,

Danmarks Skibskreditfond,

Dansk Familielandbrug,

De danske Landboforeninger,

Ernst & Young,

Finansieringsinstituttet for Industri og

Håndværk,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

InTax A/S, Integ Gruppen,

KommuneKredit,

Novo Nordisk A/S og

Realkreditrådet.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker,

at de to lovforslag blev fremsat den 13. marts 1997 og henvist til

Læs alt

Skatteudvalget den 3. april 1997. Det er hensigten, at de nye regler som

hovedregel skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

have virkning dels fra 1. januar 1997 og dels fra indkomståret 1998.

Reglerne angår områder, hvor der er tale om meget betydelige pengebeløb

for de enkelte skatteydere, og hvor Danmark blot er en lille uanselig brik i

en rivende international udvikling.

Meningen med Folketingets virksomhed skulle jo gerne være, at den enkelte

samfundsborger med rigelig forberedelsestid skulle kunne fatte, hvilke

væsentlige økonomiske virkninger hans eller hendes økonomiske dispositioner

indebærer.

Herimod forsynder lovforslagene sig groft. De er skrevet i et sprog, som

højst et encifret antal danskere vil kunne forstå, og hvor ingen af dem, der

skal disponere, kan erhverve sig et tilhørligt overblik inden for de givne

tidsrammer og de med rasende fart pågående ændringer i de faktiske forhold og

markedsmuligheder.

Allerede som følge heraf indstiller Fremskridtspartiet lovforslagene til

forkastelse, mens partiet tager stilling til hvert enkelt ændringsforslag,

som det fremgår af indstillingerne. Selv om en række af ændringsforslagene

gør lovforslaget mindre dårligt, så er det ikke tilstrækkeligt til, at

Fremskridtspartiet kan støtte den samlede lov, som den forventes at fremstå

efter 2. behandling. Fremskridtspartiet finder det i øvrigt komplet

uansvarligt, at man vedtager en række regler, som kun vil få virkning for

1998, hvorefter reglerne skal laves om igen. Det er en uholdbar situation at

stille virksomhederne i, som skal kunne disponere i mange år ud i fremtiden.

Fremskridtspartiets principielle holdning til emnet er, at det er tåbeligt

at opretholde indkomstbeskatning under nutidens helt ændrede forhold

sammenlignet med indkomstskattetankens opvækst i 1800-tallet.

I ganske særlig grad gælder denne samfundsomstilling på et område, som det

foreliggende, hvorfor det i al fald bør udskilles fra enhver forbindelse til

indkomstskattesystemet.

Skal man endelig have indkomstskat på området, var reglerne i §§ 4-6 i

statsindkomstskattelov nr. 104 af 15. maj 1903 i al fald at foretrække. Dels

var de enkle og udformede i et for menigmand forståeligt sprog. Dels er de

nedfældede i dansk retstradition, hvor de udgjorde grundpillerne på de her

omhandlede områder helt frem til 1990'erne - om end der allerede fra ca. 1958

kom flere og flere forfald. Den mest markante milepæl var nemlig lov nr. 148

af 28. maj 1958.

Ser man på udviklingen siden kursgevinstlov nr. 532 af 13. december 1985,

er erfaringernes lære ganske klar: I stadigt mere halsende tempo har

Skatteministeriet forsøgt at hamle op med markedsændringerne. De bestandige

ændringer er blevet mere og mere uforståelige og har affødt administrative

supplerede foreskrifter, som har givet anledning til langstrakte disputter

om, hvad der i grunden er gældende ret.

Der er ingen grund til at tro, at det skulle blive anderledes med det

lovsjusk, den nuværende skatteminister lægger op til ved L 194 og L 195, som

ønskes halset igennem i Folketingets mest travle uge.

Et eksempel på de afledte bivirkninger, loven vil have, og hvor regeringen

er totalt argumentresistente, er det forhold, at Assurandør-Societetet har

opgjort forsikringsbranchens umiddelbare tab til 1,5 mia. kr. Det kommer ikke

til at betyde lavere direktørlønninger i selskaberne, men stigende præmier

for den almindelige dansker.

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at regeringen i stadig mere

pinagtigt omfang søger at lave bureaukratiske værn mod en uafviselig

udvikling, hvor de danske skatter og afgifter tvinger virksomhederne til at

se sig om efter lempeligere forhold og dispositioner i forhold til udlandet.

Fremskridtspartiet deltager ikke i dette værnsarbejde, eftersom vores

opfattelse er, at skatter og afgifter skal nedsættes i et sådant omfang, at

virksomhederne igen bruger flest kræfter på produktionen og skatterådgiverne

bliver arbejdsløse.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

redegøre for sin stilling til de af skatteministeren stillede ændringsforslag

ved 2. behandling.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 8 1) 4. pkt. udgår.

Til § 10 2) I stk. 4 ændres »stk. 1, nr. 2, 4 eller

6« til: »stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6«.

Til § 11 3) Paragraffen affattes således:

»§ 11. Erhverver et obligationsudstedende selskab m.v. egne

obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som følge af

sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre obligationerne

annulleres.«

Til § 14 4) Stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og lån ydet af

Danmarks Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny forpligtelse.«

Til § 17 5) 2. pkt. udgår.

Til § 22 6) I stk. 1 indsættes efter 5. pkt. som nyt

punktum:

»Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et af

de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen

(obligationslånet) ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med

mindsterenten efter § 38, jf. § 14.«

Til § 30 7) Stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) aftaler om køb og salg af aktier,».

8) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at

kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent

faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de

samme.«

9) Stk. 4 udgår.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

10) I stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk.

1-6« til: »stk. 1-5«.

Til § 32 11) Stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller

pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den skattepligtige er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der har

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.«

Til § 37 12) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for aftaler om køb og

salg af aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

13) I stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »stk.

1«: »og aftaler omfattet af stk. 5«.

Til § 41 14) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Den definition af koncernforbundne selskaber, der

følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, har virkning for fordringer, som erhverves

den 19. februar 1992 eller senere.«

15) I stk. 3 ændres »iøvrigt« til: »i

øvrigt«.

16) I stk. 9 udgår 1. og 2. pkt., og i stedet

indsættes som nye punktummer:

»For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 anvendelse på

lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer

i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. For Danmarks

Skibskreditfond finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil

svarende obligationer, når lånet er ydet inden 1. januar 1999.

Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra

indkomståret 1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende

obligationer, der omfattes af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1,

nr. 5, i stedet skal omfattes af § 9.«

17) I stk. 11, 2. pkt., ændres »inden den 1. januar

1998« til: » på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den

1. januar 1998«.

Til § 43 18) I stk. 4, 3. pkt., ændres »inden den 1.

januar 1998« til: » på baggrund af en kontrakt, der er indgået

inden den 1. januar 1998«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Efter reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1, har selskaber, der

er undergivet dansk skattepligt, ikke fradragsret for tab på fordringer på

koncernforbundne selskaber. Modsvarende skal debitorselskabet ikke medregne

den tilsvarende gevinst på gælden ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. lovforslagets § 8, 1. og 2. pkt. Er kreditorselskabet

udenlandsk, skal det danske debitorselskab, såfremt visse betingelser er

opfyldt, tilsvarende ikke medregne gevinst på gæld til det udenlandske

kreditorselskab ved indkomstopgørelsen, jf. lovforslagets § 8, 3. pkt. Ved

sambeskatning mellem et udenlandsk kreditorselskab og et dansk debitorselskab

skal det udenlandske kreditorselskabs indkomst indgå i

sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler. Det vil bl.a. sige

efter reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1. Hjemmelen til, at det danske

debitorselskab ikke skal medregne den modsvarende gevinst på gælden, må

dermed anses for indeholdt i reglen i lovforslagets § 8, 1. og 2. pkt. Da

særreglen i lovforslagets § 8, 4. pkt., dermed ikke er strengt nødvendig,

foreslås det, at den udgår.

Til nr. 2 Det foreslås, at reglen om acontoudstedelse af

realkreditobligationer som hidtil tillige skal finde anvendelse, hvor det ved

kursaftalens udløb er et obligationslån, der bliver ydet.

Til nr. 3 Det foreslås, at reglen om konfusion udvides til at omfatte alle

obligationsudstedende selskaber m.v.

Til nr. 4 Ved lovforslaget foreslås det generelt, at Danmarks

Skibskreditfond undergives de samme regler som realkreditinstitutterne m.v.

Da Danmarks Skibskreditfond på samme måde som realkreditinstitutterne m.v.

går ind og foretager en individuel kreditvurdering af en ny debitor i

tilfældet af debitorskifte, foreslås det, at den særlige undtagelse

vedrørende debitorskifte på realkreditlån udvides til også at omfatte lån

ydet af Danmarks Skibskreditfond.

Til nr. 5 Efter lovforslaget skal vederlagsfordringer i fremmed valuta

behandles efter reglerne i lovforslagets § 16, der omhandler personers

fordringer i fremmed valuta generelt. Da en anvendelse af reglerne i § 16

imidlertid på grund af bagatelgrænsen kan medføre en begrænsning af

tabsfradragsretten i forhold til tabsfradragsretten efter § 17 og da det i

øvrigt findes hensigtsmæssigt, at tab på vederlagsfordringer behandles helt

ens, uanset om fordringen er i danske kroner eller i fremmed valuta, foreslås

det, at § 17 også skal omfatte tab på vederlagsfordringer i fremmed valuta.

Som en konsekvens af, at tab på vederlagsfordringer i fremmed valuta

udelukkende skal behandles efter reglerne i § 17 og dermed ikke omfattes af §

16, skal sådanne tab holdes uden for bagatelgrænsen på de 1.000 kr.

Til nr. 6 Efter de gældende regler er obligationslån ydet af

realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks

Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S undtaget

fra overkursreglen, såfremt lånet på tidspunktet for debitors påtagelse af

forpligtelsen er forrentet med indtil 2 procentpoints over mindsterenten -

den såkaldte plus 2- regel. Derudover er realkreditinstitutterne omfattet af

en henstilling fra ressortministeren om ikke at yde obligationslån på basis

af obligationer, der overstiger pari - den såkaldte pariregel. Ved

lovforslaget foreslås den hidtidige plus 2-regel erstattet af pari-reglen.

Særligt for institutter, der ikke tidligere har været omfattet af parireglen,

kan dette dog medføre en stramning bl.a. i forhold til deres inkonverterbare

obligationslån, idet kursen på de underliggende inkonverterbare obligationer

kan ligge over pari på tidspunktet for lånets udbetaling henholdsvis

tidspunktet for lånetilbudets afgivelse.

Der foreslås derfor en ændring, således at realkreditlån m.v., der ydes

med en nominel rente, der svarer til mindsterenten, undtages fra

overkursreglen, uanset om parireglen er opfyldt.

Til nr. 7 Det foreslås, at reglen om, at aftaler om køb og salg af

unoterede aktier ikke skal behandles efter reglerne for finansielle

kontrakter, men efter skattelovgivningens almindelige regler, udvides til

også at omfatte aftaler om køb og salg af børsnoterede aktier.

Til nr. 8 Det foreslås præciseret, at en behandling af

kurssikringskontrakter, aftaler om køb og salg af aktier, valutakontrakter i

forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om

virksomhedsafståelse m.m. efter skattelovgivningens almindelige regler er

betinget af, at det underliggende aktiv rent faktisk leveres, og at der ikke

sker overdragelse af aftalen eller kontrakten.

Sker der overdragelse, er konsekvensen, at aftalen eller kontrakten i

forhold til den part, der har foretaget overdragelsen, skal behandles efter

reglerne om finansielle kontrakter.

Til nr. 9 og 10 Der er tale om konsekvensændringer som følge af den under

nr. 7 foreslåede ændring.

Til nr. 11 Det foreslås, at personer, der er skattepligtige efter

aktieavancebeskatningslovens § 3, dvs. personer, der driver næringsvirksomhed

med aktier, også skal have fuld fradragsret for tab på kontrakter, der

indeholder ret eller pligt til at erhverve aktier.

Til nr. 12 Efter de gældende regler, der videreføres i lovforslagets § 37,

beskattes urealiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter ved

fraflytning. Reglen i lovforslagets § 30, stk. 1, nr. 5, om, at aftaler om

køb og salg af aktier skal behandles efter skattelovgivningens almindelige

regler og ikke efter reglerne om finansielle kontrakter, er betinget af, at

den omhandlede aktie rent faktisk leveres, og at aftalen ikke overdrages.

Opfyldes betingelserne ikke, skal aftalen beskattes som en finansiel

kontrakt. Aftaler omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, falder hverken ind under

begrebet fordring, gæld eller kontrakt. Det vil dermed være muligt at omgå de

stillede betingelser ved at fraflytte landet, inden leveringskravet skal

opfyldes, og så f.eks. efterfølgende afvikle aftalen ved differenceafregning.

For at imødegå denne situation foreslås det, at reglerne om beskatning af

urealiserede gevinster og tab ved fraflytning skal finde tilsvarende

anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier omfattet af lovforslagets §

30, stk. 1, nr. 5.

Til nr. 13 Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under nr.

11 foreslåede ændring.

Til nr. 14 og 15 Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 16

Det foreslås for det første, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks

Skibskreditfond får mulighed for allerede fra indkomståret 1998 at overføre

lån og de dertil svarende obligationer, der ellers er omfattet af særreglen i

lovforslagets § 10, under den generelle kursgevinstbeskatning, jf.

lovforslagets § 9.

Vælges en overførsel før, der er lukket for nytilkomne lån under reglerne

i § 10, anses overførslen at omfatte såvel den bestående portefølje af lån og

dertil svarende obligationer som fremtidige lån og dertil svarende

obligationer, der ellers kunne have været omfattet af § 10.

Da Danmarks Skibskreditfond ikke har fondskoder, der lukkes med udgangen

af 1999, foreslås det for det andet, at skæringspunktet for Danmarks

Skibskreditfond i stedet sættes til den 1. januar 1999.

Til nr. 17 og 18 Det afgørende kriterium i rentestøtteordningen er ikke

tidspunktet for lånets ydelse, men tidspunktet for indgåelsen af den kontrakt

om bygning af et skib, som danner grundlag for ydelsen af lånet. Det foreslås

derfor, at samme kriterium skal være gældende i forhold til de to særregler,

der omhandler Danmarks Skibskreditfonds fortsatte adgang til at anvende

realisationsprincippet på fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der

vedrører rentestøtteordningen.

Provenu

Ændringsforslagene indeholder en række justeringer af det fremsatte

lovforslag, der set under et ikke skønnes at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser.

Forslaget om at give realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks

Skibskreditfond mulighed for at overgå til de generelle regler allerede fra

indkomståret 1998 skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om at behandle aftaler vedrørende køb og salg af børsnoterede

aktier efter skattelovgivningens almindelige regler er en lempelse, der kan

medføre et provenutab i det omfang, denne type aftaler vinder udbredelse.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie

Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen

(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Kristian

Thulesen Dahl (DF) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.

Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra

Assurandør-Societetet.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie

Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen

(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Kristian

Thulesen Dahl (DF) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.

Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter