1996 BTL 194 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER (KURSGEVINSTLOVEN) NR L 194 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Assurandør-Societetet,
Bristol-Myers Squibb,
Danmarks Skibskreditfond,
Dansk Familielandbrug,
De danske Landboforeninger,
Ernst & Young,
Finansieringsinstituttet for Industri og
Håndværk,
Finansrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
InTax A/S, Integ Gruppen,
KommuneKredit,
Novo Nordisk A/S og
Realkreditrådet.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
En del af mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker,
at de to lovforslag blev fremsat den 13. marts 1997 og henvist til
Læs alt
Skatteudvalget den 3. april 1997. Det er hensigten, at de nye regler som
hovedregel skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og
have virkning dels fra 1. januar 1997 og dels fra indkomståret 1998.
Reglerne angår områder, hvor der er tale om meget betydelige pengebeløb
for de enkelte skatteydere, og hvor Danmark blot er en lille uanselig brik i
en rivende international udvikling.
Meningen med Folketingets virksomhed skulle jo gerne være, at den enkelte
samfundsborger med rigelig forberedelsestid skulle kunne fatte, hvilke
væsentlige økonomiske virkninger hans eller hendes økonomiske dispositioner
indebærer.
Herimod forsynder lovforslagene sig groft. De er skrevet i et sprog, som
højst et encifret antal danskere vil kunne forstå, og hvor ingen af dem, der
skal disponere, kan erhverve sig et tilhørligt overblik inden for de givne
tidsrammer og de med rasende fart pågående ændringer i de faktiske forhold og
markedsmuligheder.
Allerede som følge heraf indstiller Fremskridtspartiet lovforslagene til
forkastelse, mens partiet tager stilling til hvert enkelt ændringsforslag,
som det fremgår af indstillingerne. Selv om en række af ændringsforslagene
gør lovforslaget mindre dårligt, så er det ikke tilstrækkeligt til, at
Fremskridtspartiet kan støtte den samlede lov, som den forventes at fremstå
efter 2. behandling. Fremskridtspartiet finder det i øvrigt komplet
uansvarligt, at man vedtager en række regler, som kun vil få virkning for
1998, hvorefter reglerne skal laves om igen. Det er en uholdbar situation at
stille virksomhederne i, som skal kunne disponere i mange år ud i fremtiden.
Fremskridtspartiets principielle holdning til emnet er, at det er tåbeligt
at opretholde indkomstbeskatning under nutidens helt ændrede forhold
sammenlignet med indkomstskattetankens opvækst i 1800-tallet.
I ganske særlig grad gælder denne samfundsomstilling på et område, som det
foreliggende, hvorfor det i al fald bør udskilles fra enhver forbindelse til
indkomstskattesystemet.
Skal man endelig have indkomstskat på området, var reglerne i §§ 4-6 i
statsindkomstskattelov nr. 104 af 15. maj 1903 i al fald at foretrække. Dels
var de enkle og udformede i et for menigmand forståeligt sprog. Dels er de
nedfældede i dansk retstradition, hvor de udgjorde grundpillerne på de her
omhandlede områder helt frem til 1990'erne - om end der allerede fra ca. 1958
kom flere og flere forfald. Den mest markante milepæl var nemlig lov nr. 148
af 28. maj 1958.
Ser man på udviklingen siden kursgevinstlov nr. 532 af 13. december 1985,
er erfaringernes lære ganske klar: I stadigt mere halsende tempo har
Skatteministeriet forsøgt at hamle op med markedsændringerne. De bestandige
ændringer er blevet mere og mere uforståelige og har affødt administrative
supplerede foreskrifter, som har givet anledning til langstrakte disputter
om, hvad der i grunden er gældende ret.
Der er ingen grund til at tro, at det skulle blive anderledes med det
lovsjusk, den nuværende skatteminister lægger op til ved L 194 og L 195, som
ønskes halset igennem i Folketingets mest travle uge.
Et eksempel på de afledte bivirkninger, loven vil have, og hvor regeringen
er totalt argumentresistente, er det forhold, at Assurandør-Societetet har
opgjort forsikringsbranchens umiddelbare tab til 1,5 mia. kr. Det kommer ikke
til at betyde lavere direktørlønninger i selskaberne, men stigende præmier
for den almindelige dansker.
Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at regeringen i stadig mere
pinagtigt omfang søger at lave bureaukratiske værn mod en uafviselig
udvikling, hvor de danske skatter og afgifter tvinger virksomhederne til at
se sig om efter lempeligere forhold og dispositioner i forhold til udlandet.
Fremskridtspartiet deltager ikke i dette værnsarbejde, eftersom vores
opfattelse er, at skatter og afgifter skal nedsættes i et sådant omfang, at
virksomhederne igen bruger flest kræfter på produktionen og skatterådgiverne
bliver arbejdsløse.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
redegøre for sin stilling til de af skatteministeren stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 8 1) 4. pkt. udgår.
Til § 10 2) I stk. 4 ændres »stk. 1, nr. 2, 4 eller
6« til: »stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6«.
Til § 11 3) Paragraffen affattes således:
»§ 11. Erhverver et obligationsudstedende selskab m.v. egne
obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som følge af
sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre obligationerne
annulleres.«
Til § 14 4) Stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og lån ydet af
Danmarks Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny forpligtelse.«
Til § 17 5) 2. pkt. udgår.
Til § 22 6) I stk. 1 indsættes efter 5. pkt. som nyt
punktum:
»Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et af
de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen
(obligationslånet) ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med
mindsterenten efter § 38, jf. § 14.«
Til § 30 7) Stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) aftaler om køb og salg af aktier,».
8) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at
kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent
faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de
samme.«
9) Stk. 4 udgår.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
10) I stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk.
1-6« til: »stk. 1-5«.
Til § 32 11) Stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller
pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den skattepligtige er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der har
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.«
Til § 37 12) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for aftaler om køb og
salg af aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
13) I stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »stk.
1«: »og aftaler omfattet af stk. 5«.
Til § 41 14) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Den definition af koncernforbundne selskaber, der
følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, har virkning for fordringer, som erhverves
den 19. februar 1992 eller senere.«
15) I stk. 3 ændres »iøvrigt« til: »i
øvrigt«.
16) I stk. 9 udgår 1. og 2. pkt., og i stedet
indsættes som nye punktummer:
»For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 anvendelse på
lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer
i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. For Danmarks
Skibskreditfond finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil
svarende obligationer, når lånet er ydet inden 1. januar 1999.
Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra
indkomståret 1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende
obligationer, der omfattes af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1,
nr. 5, i stedet skal omfattes af § 9.«
17) I stk. 11, 2. pkt., ændres »inden den 1. januar
1998« til: » på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den
1. januar 1998«.
Til § 43 18) I stk. 4, 3. pkt., ændres »inden den 1.
januar 1998« til: » på baggrund af en kontrakt, der er indgået
inden den 1. januar 1998«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Efter reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1, har selskaber, der
er undergivet dansk skattepligt, ikke fradragsret for tab på fordringer på
koncernforbundne selskaber. Modsvarende skal debitorselskabet ikke medregne
den tilsvarende gevinst på gælden ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. lovforslagets § 8, 1. og 2. pkt. Er kreditorselskabet
udenlandsk, skal det danske debitorselskab, såfremt visse betingelser er
opfyldt, tilsvarende ikke medregne gevinst på gæld til det udenlandske
kreditorselskab ved indkomstopgørelsen, jf. lovforslagets § 8, 3. pkt. Ved
sambeskatning mellem et udenlandsk kreditorselskab og et dansk debitorselskab
skal det udenlandske kreditorselskabs indkomst indgå i
sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler. Det vil bl.a. sige
efter reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1. Hjemmelen til, at det danske
debitorselskab ikke skal medregne den modsvarende gevinst på gælden, må
dermed anses for indeholdt i reglen i lovforslagets § 8, 1. og 2. pkt. Da
særreglen i lovforslagets § 8, 4. pkt., dermed ikke er strengt nødvendig,
foreslås det, at den udgår.
Til nr. 2 Det foreslås, at reglen om acontoudstedelse af
realkreditobligationer som hidtil tillige skal finde anvendelse, hvor det ved
kursaftalens udløb er et obligationslån, der bliver ydet.
Til nr. 3 Det foreslås, at reglen om konfusion udvides til at omfatte alle
obligationsudstedende selskaber m.v.
Til nr. 4 Ved lovforslaget foreslås det generelt, at Danmarks
Skibskreditfond undergives de samme regler som realkreditinstitutterne m.v.
Da Danmarks Skibskreditfond på samme måde som realkreditinstitutterne m.v.
går ind og foretager en individuel kreditvurdering af en ny debitor i
tilfældet af debitorskifte, foreslås det, at den særlige undtagelse
vedrørende debitorskifte på realkreditlån udvides til også at omfatte lån
ydet af Danmarks Skibskreditfond.
Til nr. 5 Efter lovforslaget skal vederlagsfordringer i fremmed valuta
behandles efter reglerne i lovforslagets § 16, der omhandler personers
fordringer i fremmed valuta generelt. Da en anvendelse af reglerne i § 16
imidlertid på grund af bagatelgrænsen kan medføre en begrænsning af
tabsfradragsretten i forhold til tabsfradragsretten efter § 17 og da det i
øvrigt findes hensigtsmæssigt, at tab på vederlagsfordringer behandles helt
ens, uanset om fordringen er i danske kroner eller i fremmed valuta, foreslås
det, at § 17 også skal omfatte tab på vederlagsfordringer i fremmed valuta.
Som en konsekvens af, at tab på vederlagsfordringer i fremmed valuta
udelukkende skal behandles efter reglerne i § 17 og dermed ikke omfattes af §
16, skal sådanne tab holdes uden for bagatelgrænsen på de 1.000 kr.
Til nr. 6 Efter de gældende regler er obligationslån ydet af
realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks
Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S undtaget
fra overkursreglen, såfremt lånet på tidspunktet for debitors påtagelse af
forpligtelsen er forrentet med indtil 2 procentpoints over mindsterenten -
den såkaldte plus 2- regel. Derudover er realkreditinstitutterne omfattet af
en henstilling fra ressortministeren om ikke at yde obligationslån på basis
af obligationer, der overstiger pari - den såkaldte pariregel. Ved
lovforslaget foreslås den hidtidige plus 2-regel erstattet af pari-reglen.
Særligt for institutter, der ikke tidligere har været omfattet af parireglen,
kan dette dog medføre en stramning bl.a. i forhold til deres inkonverterbare
obligationslån, idet kursen på de underliggende inkonverterbare obligationer
kan ligge over pari på tidspunktet for lånets udbetaling henholdsvis
tidspunktet for lånetilbudets afgivelse.
Der foreslås derfor en ændring, således at realkreditlån m.v., der ydes
med en nominel rente, der svarer til mindsterenten, undtages fra
overkursreglen, uanset om parireglen er opfyldt.
Til nr. 7 Det foreslås, at reglen om, at aftaler om køb og salg af
unoterede aktier ikke skal behandles efter reglerne for finansielle
kontrakter, men efter skattelovgivningens almindelige regler, udvides til
også at omfatte aftaler om køb og salg af børsnoterede aktier.
Til nr. 8 Det foreslås præciseret, at en behandling af
kurssikringskontrakter, aftaler om køb og salg af aktier, valutakontrakter i
forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om
virksomhedsafståelse m.m. efter skattelovgivningens almindelige regler er
betinget af, at det underliggende aktiv rent faktisk leveres, og at der ikke
sker overdragelse af aftalen eller kontrakten.
Sker der overdragelse, er konsekvensen, at aftalen eller kontrakten i
forhold til den part, der har foretaget overdragelsen, skal behandles efter
reglerne om finansielle kontrakter.
Til nr. 9 og 10 Der er tale om konsekvensændringer som følge af den under
nr. 7 foreslåede ændring.
Til nr. 11 Det foreslås, at personer, der er skattepligtige efter
aktieavancebeskatningslovens § 3, dvs. personer, der driver næringsvirksomhed
med aktier, også skal have fuld fradragsret for tab på kontrakter, der
indeholder ret eller pligt til at erhverve aktier.
Til nr. 12 Efter de gældende regler, der videreføres i lovforslagets § 37,
beskattes urealiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter ved
fraflytning. Reglen i lovforslagets § 30, stk. 1, nr. 5, om, at aftaler om
køb og salg af aktier skal behandles efter skattelovgivningens almindelige
regler og ikke efter reglerne om finansielle kontrakter, er betinget af, at
den omhandlede aktie rent faktisk leveres, og at aftalen ikke overdrages.
Opfyldes betingelserne ikke, skal aftalen beskattes som en finansiel
kontrakt. Aftaler omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, falder hverken ind under
begrebet fordring, gæld eller kontrakt. Det vil dermed være muligt at omgå de
stillede betingelser ved at fraflytte landet, inden leveringskravet skal
opfyldes, og så f.eks. efterfølgende afvikle aftalen ved differenceafregning.
For at imødegå denne situation foreslås det, at reglerne om beskatning af
urealiserede gevinster og tab ved fraflytning skal finde tilsvarende
anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier omfattet af lovforslagets §
30, stk. 1, nr. 5.
Til nr. 13 Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under nr.
11 foreslåede ændring.
Til nr. 14 og 15 Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 16
Det foreslås for det første, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks
Skibskreditfond får mulighed for allerede fra indkomståret 1998 at overføre
lån og de dertil svarende obligationer, der ellers er omfattet af særreglen i
lovforslagets § 10, under den generelle kursgevinstbeskatning, jf.
lovforslagets § 9.
Vælges en overførsel før, der er lukket for nytilkomne lån under reglerne
i § 10, anses overførslen at omfatte såvel den bestående portefølje af lån og
dertil svarende obligationer som fremtidige lån og dertil svarende
obligationer, der ellers kunne have været omfattet af § 10.
Da Danmarks Skibskreditfond ikke har fondskoder, der lukkes med udgangen
af 1999, foreslås det for det andet, at skæringspunktet for Danmarks
Skibskreditfond i stedet sættes til den 1. januar 1999.
Til nr. 17 og 18 Det afgørende kriterium i rentestøtteordningen er ikke
tidspunktet for lånets ydelse, men tidspunktet for indgåelsen af den kontrakt
om bygning af et skib, som danner grundlag for ydelsen af lånet. Det foreslås
derfor, at samme kriterium skal være gældende i forhold til de to særregler,
der omhandler Danmarks Skibskreditfonds fortsatte adgang til at anvende
realisationsprincippet på fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der
vedrører rentestøtteordningen.
Provenu
Ændringsforslagene indeholder en række justeringer af det fremsatte
lovforslag, der set under et ikke skønnes at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Forslaget om at give realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks
Skibskreditfond mulighed for at overgå til de generelle regler allerede fra
indkomståret 1998 skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om at behandle aftaler vedrørende køb og salg af børsnoterede
aktier efter skattelovgivningens almindelige regler er en lempelse, der kan
medføre et provenutab i det omfang, denne type aftaler vinder udbredelse.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Kristian
Thulesen Dahl (DF) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.
Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra
Assurandør-Societetet.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Kristian
Thulesen Dahl (DF) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.
Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 195 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN) NR L 195 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997
- 1994 BTL 254 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER NR L 254 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1995
- Byrettens kendelse stadfæstes i sag om, hvorvidt indkærede A/S' ompakning i form af tillægsetikettering af et parallelimporteret lægemiddels indre emballage krænkede kærendes varemærkerettigheder Domsdatabasen · 26. november 2025
- 1997 BTL 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MOMSLOVEN (DELVIS MOMSFRADRAGSRET FOR BILLEASING M.V.) NR L 75 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 9. juli 1998
- C.H.4.1.1 Historisk baggrund Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1996 BTL 90 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING VED DØDSFALD (DØDSBOSKATTELOVEN) NR L 90 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997