Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger)

2003/1 BTL 60Betænkning over lovforslagFolketinget24. september 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af pensionsbeskatningsloven og andre

skattelove

(Mere smidige regler for pensionsopsparere,

hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og

afkortning

af kredittid ved ophævelse af visse

pensionsordninger)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 30 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag om deling af

lovforslaget, jf. ændringsforslagene under nr. 1-5. Skatteministeren har

stillet ændringsforslagene under nr. 6-30.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.

behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 18 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 16. september 2003 dette udkast til

udvalget, jf. folketingsåret 2002-03, alm. del – bilag 595. Den 6.

november

2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

Læs alt

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige

henvendelser fra:

Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Forsikring & Pension og

Kim Keller, Kastrup.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 121 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse. 3 af spørgsmålene er tillige stillet til økonomi- og

erhvervsministeren. Spørgsmålene er besvaret af ministrene. Nogle af

udvalgets

spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Samråd

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål A-F i et samråd med

udvalget den 4. februar 2004 og spørgsmål G-I i et samråd med udvalget den

28.

april 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der

lå

til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af skatteministeren under nr. 6-30 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Socialistisk Folkeparti

under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (S, SF, RV og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod

de af skatteministeren under nr. 6-30 stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil stemme for de af Socialistisk Folkeparti under nr. 1-5 stillede

ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker om lovforslaget,

at det har et skandaløst indhold og har undergået en skandaløs behandling.

Før

årsskiftet var regeringen og et flertal i Folketinget parat til at vedtage

lovforslaget. Siden hen er der imidlertid af ministeren stillet adskillige

ændringsforslag af afgørende substantiel betydning for regler, som er

omfattet

af lovforslaget.

I en række samråd med skatteministeren har Socialdemokratiet

forsøgt at få ministeren til at skabe klarhed over denne lovs konsekvenser,

hvilket ikke er lykkedes. I dag fremstår denne lov på baggrund af svar på

spørgsmål og ændringsforslag fra ministeren uklar og uoverskuelig. Set fra

Socialdemokratiets synspunkt er der tale om lovsjusk, og gennemførelse af

denne

lov skaber muligheder for spekulation og etablering af skattehuller til

fordel

for de bedst stillede i befolkningen.

Socialdemokratiet er imod de lempeligere regler for selvstændigt

erhvervsdrivende på pensionsområdet, som Socialdemokratiet mener vil kunne

medføre misbrug og skattespekulation og samtidig stille netop denne gruppe

bedre end alle lønmodtagere. Socialdemokratiet er også imod de uklare regler

og

de muligheder, der åbnes for i forbindelse med udvidelsen af kredsen af

kreditinstitutter, som kan anvende reglerne om fradrag på nedskrivninger af

udlån og hensættelser.

Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget finder den sammenblanding af forskellige emner

i

ét lovforslag, som dette forslag er udtryk for, højst uhensigtsmæssig. Derfor

har SF stillet ændringsforslag om at opdele lovforslaget, så Folketingets

partier får mulighed for at forholde sig til de vidt forskellige dele hver

for

sig.

Kvaliteten

af lovforslaget og dets behandling har ligeledes været højst kritisabel.

Allerede efter få ugers behandling i Skatteudvalget var ministeren og et

flertal i udvalget klar til at vedtage lovforslaget. Efterfølgende har det

dog

vist sig, at der var endog store problemer forbundet med lovforslaget, og

skatteministeren har da også alene siden nytår stillet 19 ændringsforslag til

lovforslaget og trukket 3 ændringsforslag tilbage. Det vidner om alt andet

end

grundig lovforberedelse og -behandling. Derfor må det konkluderes, at der

fortsat er betydelig uklarhed om lovforslagets konsekvenser.

Indholdsmæssigt

er der særlig to forhold, som SF stiller sig særdeles kritisk over for. For

det

første åbner lovforslaget mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende i

vidt

omfang kan benytte de foreslåede pensionsbeskatningsregler til at unddrage

sig

topbeskatning. Der er meget vide muligheder for at forskyde skattepligtig

indkomst med henblik på at undgå at bidrage til at finansiere de fælles

opgaver, der skal løses for skattekronerne.

For

det andet indebærer lovforslaget en helt uansvarlig udvidelse af kredsen af

institutter, der kan benytte reglerne om fradrag for hensættelser. Det åbner

et

ganske stort hul i loven, der giver mulighed for, at et selskab – i

lighed med

den såkaldte TDC-sag – kan få fradrag for udgifter, det ikke har haft.

Dette

»dobbeltfradrag« er dokumenteret og beskrevet i ministerens egne svar til

udvalget. Det skattehul, regeringen hermed konstruerer, er helt unikt i

international sammenhæng. Med lovforslaget vil Danmark f.eks. være det eneste

land i Norden, der tillader en sådan fradragsmulighed.

Det

er gennemgående for denne regering, at man forsøger at skabe muligheder for,

at

specielt store og velbjærgede virksomheder kan unddrage sig beskatning.

Dermed

bliver det stadig sværere at finansiere velfærdssamfundet og skabe bedre

vilkår

for de dårligt stillede, og det gør uligheden i det danske samfund større og

større.

Dette

forhold bidrager lovforslaget også til, og SF vil derfor stemme imod

lovforslaget.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil stemme imod de af skatteministeren under nr. 6-30

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de af Socialistisk

Folkeparti under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(S, RV, EL og KD):

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1)

Lovforslaget deles i to lovforslag

med følgende titler og indhold:

A.

»Forslag

til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og

skattestyrelsesloven. (Hensættelsesfradrag for kreditinstitutter m.fl.)«

omfattende § 2, § 4, indledningen og nr. 3-5, og § 8, stk. 1, 4 og 14.

B.

»Forslag

til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove. (Mere

smidige regler for pensionsopsparere, gældsinstrumenter og afkortning af

kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger)« omfattende §§ 1 og 3, §

4,

indledningen, nr. 1 og 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1-13 og 15.

[Deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 8

2)

I

stk. 1

ændres »stk. 2-15« til: »stk. 4 og 14«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

3)

Stk.

4

affattes således:

»Stk. 4.

§ 4, nr. 3,

træder i kraft den 1. januar 2004.«

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 8

4)

I

stk. 1

ændres »stk. 2-15« til: »stk. 2-13 og 15«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

5)

I

stk. 4

udgår »§ 4, nr. 3,«.

[Teknisk konsekvensændring

som følge af ændringsforslag nr. 1]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

d

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 1

6)

Nr. 5

affattes således:

»5.

I

§ 8, stk. 1, 1.

pkt.,

indsættes

efter »jf. dog«:

»stk. 3

og«.«

[Redaktionel ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr.

L 111 om ændring af pensions-beskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven

og skattekontrolloven. (Opsparingsordning for sportsudøvere)]

7)

Nr.

13

udgår.

[Ændring af lempelsen for selvstændigt erhvervsdrivendes

pensionsindbetalinger]

8)

Nr.

18

affattes således:

»18.

I

§ 18, stk. 5,

indsættes efter 2. pkt.:

»Hvis det samlede årlige fradrag beregnet efter reglerne i stk.

3 og 4 udgør et mindre beløb end 30 pct. af overskud fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan skatteyderen dog uanset 1. pkt. foretage fradrag

svarende til 30 pct. af dette overskud. Ved overskud fra selvstændig

erhvervsvirksomhed forstås overskud som opgjort efter reglerne for opgørelse

af

skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning

efter virksomhedsskattelovens § 22 b med tillæg af renteudgifter og

kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter

samt

kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.

I

overskuddet som nævnt i 3. pkt. indgår ikke indkomster ved afståelse af

goodwill og andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller

lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster

og

varemærke eller fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven.««

[Ændring af lempelsen for selvstændigt erhvervsdrivendes

pensionsindbetalinger]

9)

Efter nr. 21 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 20, stk. 1, nr. 1

og

2,

ændres »samlever« til: »samlever

eller dennes livsarvinger under 24 år«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ligestilling af samlevers

livsarvinger med livsarvinger i øvrigt]

10)

Efter nr. 28 indsættes som nyt

nummer:

»02.

I

§ 27, stk. 1, nr. 3,

ophæves

2. pkt.«

[Konsekvensrettelse som følge af samtidighedskravets ophævelse]

11)

Efter nr. 38 indsættes som nyt nummer:

»03.

I

§ 41, stk. 1, nr. 7,

ændres

»Tillægspension, eller« til: »Tillægspension,«.«

[Konsekvensændring

som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 103 om ændring af lov om

lønmodtagernes

Dyrtidsfond m.fl. (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)]

12)

I

nr. 39

ændres

»§ 41, stk. 1, nr. 7«

til:

»§ 41, stk. 1, nr. 8«.

[Konsekvensændring

som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 103 om ændring af lov om

lønmodtagernes

Dyrtidsfond m.fl. (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)]

13)

Nr. 40

affattes

således:

»40.

I

§ 41, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9.

fra den del af

en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af § 2, nr. 4, eller §

7,

der udgøres af en supplerende engangsydelse, til en kapitalforsikring i

pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en overførsel af

pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser

eller som led i en bestandsoverdragelse efter lov om finansiel virksomhed §§

233-235.««

[Konsekvensændring

som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 103 om ændring af lov om

lønmodtagernes

Dyrtidsfond m.fl. (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)]

14)

Efter nr. 44 indsættes som nye

numre:

»04.

I

§ 57, stk. 1, nr. 3,

udgår »§ 26, stk.

6, 2. pkt.,«.

05.

I

§ 57, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 38, stk.

1, 4. pkt.« til: »§ 38, stk. 1, 5. pkt.«

06.

§ 57, stk. 1, nr. 4,

ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændret affattelse af

pensionsbeskatningslovens § 38 og konsekvensrettelser som følge af

samtidighedskravets ophævelse]

Til § 2

15)

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 25, stk.

7,

udgår

2. pkt.

[Reglen om, at finansiel leasing skal betragtes som udlån, for

så vidt angår kravet om, at henlæggelserne skal vedrøre fradragsberettigede

tab, udgår som overflødig]

16)

Nr.

4

affattes således:

»4.

§ 4, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den

1. januar 2004.««

[

Udskydelse af det formelle

ikrafttrædelsestidspunkt på grund af lovforslagets forsinkelse,

hensættelsesfradrag]

Til § 4

17)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 6 B

ændres i

stk. 1, nr. 2,

»eller

investeringsforvaltningsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed

eller et tilsvarende fondsmæglerselskab eller

investeringsforvaltningsselskab«

til: », investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som

omhandlet

i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab,

investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab«.

[Forsikringsselskabers

ansvarlige lånekapital uden fast løbetid anses som gæld – udvidelse af

anvendelsesområdet

for ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6.]

18)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§

7 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »inden

udløbet af en af skatteministeren fastsat frist« til: »senest en måned efter

tildelingen af obligationerne«.«

[Frist for indbetaling af afgiftsbeløb for

medarbejderobligationer]

Til § 5

19)

Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

I

§ 2,

stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »fordringer«: »,jf. stk. 5,«.

02.

I

§ 2, stk. 1, nr. 11,

indsættes efter

»gæld«: »,jf. stk. 5,«.

03.

I

§ 2

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Ved opgørelsen

af pensionskassers beskatningsgrundlag finder kursgevinstlovens § 1, stk. 5

og

6, og ligningslovens § 6 B tilsvarende anvendelse.«

04.

I

§ 5, 1. pkt.,

indsættes efter

»beskatningsgrundlaget«: », jf. § 2, stk. 5«.«

[Reglerne i lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, skal finde

tilsvarende anvendelse for pensionskasser, og konsekvensrettelser som følge

af

den under nr. 03 foreslåede ændring]

Til § 8

20)

I

stk. 2

indsættes efter »17 og 18,«: »§ 4, nr. 2, § 5, nr. 1, og §

6«.

[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på

grund af lovforslagets forsinkelse]

21)

Stk. 3

affattes således:

»Stk. 3.

§ 1, nr.

14, 21, 26, 28, 02, 29, 35, 04 og 06, har virkning for kapitalforsikringer

eller opsparinger i pensionsøjemed, der afgiftsberigtiges den 1. januar 2004

eller senere. § 1, nr. 22-24, har virkning for indbetalinger, der

foretages den 1. januar 2003 og senere. § 1, nr. 25, har virkning for

indbetalinger, der foretages den 1. januar 2004 og senere.«

[Virkningstidspunkt for ændringsforslagene under nr. 10 og 14

og berigtigelse af fejl]

22)

I

stk. 4

udgår »§ 4, nr. 3,«, og »1. januar 2004« ændres til: »1.

august 2004«.

[Udskydelse af ikrafttrædelsen for afkortningen af kredittiden]

23)

Stk.

5

affattes således:

»Stk. 5.

§ 1, nr. 30,

har virkning for indeksordninger, hvor ejeren afgår ved døden dagen efter

lovens

bekendtgørelse i Lovtidende og senere.«

[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på grund af

lovforslagets forsinkelse, indeksordninger]

24)

I

stk. 6

ændres »på datoen for lovforslagets fremsættelse eller

senere« til: »den 5. november 2003 eller senere«.

[Præcisering af virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr.

33 og 34]

25)

I

stk. 7

ændres »1. januar 2004« til: »1. juli 2004«.

[Udskydelse af virkningstidspunkt på grund af

lovforslagets forsinkelse.]

26)

I

stk. 10

udgår »træder i kraft den 1. januar 2004 og«

[

Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på

grund af lovforslagets forsinkelse]

27)

Stk.

11

affattes således:

»Stk. 11.

Kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1,

ligningslovens § 6 B som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, og

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 11, § 2, stk. 5, og § 5

som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 5, nr. 01, 02, 03 og 04, har

virkning fra og med den 1. januar 2004.«

[Ændret virkningstidspunkt for lovens § 3,

nr. 1, og § 4, nr. 1, og virkningstidspunkt for lovens § 5, nr. 01, 02, 03 og

04]

28)

I

stk. 12, 2. pkt.,

ændres »fra enten indkomståret 2003 eller fra

indkomståret 2004« til: »fra og med enten indkomståret 2003, indkomståret

2004

eller indkomståret 2005«.

[Forlængelse af overgangsregel med 1 år på

grund af lovforslagets forsinkelse]

29)

Stk.

13

udgår.

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 13 og 14.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslaget under nr. 27]

30)

Stk.

14,

der bliver stk. 13,

affattes

således:

»Stk. 13.

Ligningslovens § 17 E, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3,

har

virkning fra og med den 1. januar 2005.«

[

Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på grund af lovforslagets

forsinkelse, hensættelsesfradrag + overgangsregel for pengeinstitutters

leasingselskaber udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Socialistisk Folkeparti foreslår lovforslaget opdelt i to

lovforslag. Baggrunden er, at lovforslaget er en »blandet landhandel«, som

regulerer en hel række forskellige områder. SF finder, at det er en uskik, at

så mange af hinanden uafhængige elementer bliver fremlagt i en samlet pakke.

Det medvirker til at gøre lovforslaget mere vildledende, end nødvendigt er,

og

det besværliggør Folketingets stillingtagen i unødigt omfang.

Der er en række gode elementer i lovforslaget, som SF kan

støtte, men der er samtidig elementer, som SF ikke kan støtte, herunder

navnlig

udvidelsen af kredsen af kreditinstitutter, som kan benytte reglerne for

fradrag for hensættelser. De foreslåede regler, der har med

hensættelsesfradraget at gøre, foreslås af den årsag udskilt til et

selvstændigt lovforslag under A. Resten af det oprindelige lovforslag findes

under B.

Såfremt delingen af lovforslaget vedtages, vil der blive stillet

ændringsforslag om ikrafttræden m.v. til 3. behandling.

Til nr. 2-5

Der er tale om tekniske konsekvensændringer som følge af det

under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af vedtagelsen

af lovforslag nr. L 111 om ændring af pensionsbeskatningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven og skattekontrolloven (Opsparingsordning for

sportsudøvere).

Til nr. 7 og 8

Efter pensionsbeskatningsloven skal en privat livrente eller

ratepension tegnes med en indskudsperiode på mindst 10 år, ligesom de årlige

indbetalinger skal være lige store, for at der opnås fuld fradragsret. Denne

regel medfører problemer for selvstændigt erhvervsdrivende, der ofte har

svingende

indtægter fra år til år. Hvis indbetalingerne således nedsættes i løbet af

indbetalingsperioden, omregnes fradragsretten i forhold til de faktisk

betalte

præmier og bidrag. Desuden efterbeskattes de for meget fratrukne beløb med et

procenttillæg. Derfor tør de selvstændigt erhvervsdrivende ofte ikke binde

sig

til ordninger med indbetalinger i en størrelsesorden, der sikrer en passende

økonomi ved pensioneringen.

Der foreslås derfor en lempelse af pensionsbeskatningsreglerne

for selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås, at omregning og

efterbeskatning ikke skal ske i tilfælde, hvor de betalte præmier eller

bidrag

nok er faldet, men i det mindste udgør 10 pct. af overskuddet fra den

selvstændige erhvervsvirksomhed. Et dårligt år vil således ikke udløse

omberegning. Hvis der ikke er overskud, skal der ikke betales efter

ordningen.

Da overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed typisk først er

kendt på et senere tidspunkt end indkomstårets afslutning, foreslås det i det

fremsatte lovforslag, at det er det selvangivne overskud, hvoraf de 10 pct.

beregnes, ligesom fristen for indskud på pensionsopsparingen tilsvarende

skydes

til den 1. juli i det følgende år. Dermed kan den selvstændige være sikker på

at kunne overholde reglen om indbetaling af mindst 10 pct. af overskuddet.

At det er det selvangivne overskud, som de 10 pct. beregnes af,

og at indbetalingsfristen udskydes til den 1. juli, blev indføjet på baggrund

af den eksterne høring over lovforslaget. Der var tale om en justering af den

oprindelige lovtekst, hvorefter der slet og ret skulle betales 10 pct. af

overskuddet. Justeringen har imidlertid vist sig at være problematisk.

For det første har Forsikring & Pension påpeget, at den sene

frist for indbetaling giver en skattemæssig rettighed, men den giver ikke de

pågældende nogen ret med hensyn til civilretlige aftaler, for så vidt angår

forsikringsordninger eller i forhold til forsikringstekniske forhold, og

fristen vil skabe problemer med hensyn til selskabernes risikodækning og i

relation til de forpligtelser, som selskaberne må påtage sig set i forhold

til

Finanstilsynet.

For så vidt angår forsikringsaftaler, er disse reguleret af

forsikringsaftaleloven,

hvoraf det bl.a. fremgår, at selskabet ikke kan tage forbehold om, at

selskabets ansvar først skal indtræde, når første præmie er betalt. Det vil

sige, at som lovforslaget er fremsat, vil selskabet bære risikoen for

forsikringstageren

i op til 1½ år (fra den 1. januar 2004 til den 1. juli 2005), og det vil igen

sige, at lovforslaget tvinger selskaberne til at give en dækning, som ikke er

normal, og som vil medføre en meromkostning for den erhvervsdrivende

(dødsfaldsdækning, invalidepension, præmiefritagelse m.v.). Der skal altså

foretages særlige aktuarberegninger i den anledning.

Det kan betyde, at rateforsikringer måske slet ikke bliver

tilgængelige for de selvstændigt erhvervsdrivende, fordi de bliver dyrere på

grund af behov for øget risikodækning og øget kredittid, og/eller fordi

selskaberne ikke vil eller kan påtage sig de administrative omkostninger ved

omlægning af systemer.

For det andet betyder udskydelsen af fristen, at indbetalinger,

der sker mellem 1. januar og 30. juni kan have fradragsmæssig virkning for 2

indkomstår, dels det aktuelle, dels det foregående. Med andre ord er det i

sidste ende den selvstændiges ansvar at fortælle pensionsinstituttet, om

indbetalingen

vedrører det ene eller det andet år. Sker der en fejl, således at den

selvstændige ikke får tydeliggjort, at der er tale om en pensionsindbetaling,

der skal have virkning for det foregående indkomstår, kan det betyde, at der

skal ske omberegning af tidligere års fradrag, hvilket var det, som lempelsen

for de selvstændige skulle forhindre.

For det tredje vil reglen kunne give anledning til problemer ved

ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. hvis den selvstændige går

konkurs. Her hjælper reglen ikke, da den selvstændige ikke længere har

erhvervsmæssig virksomhed – men den pågældende er stadig forpligtet til

at indbetale

det oprindelig aftalte beløb, uanset hvilken indkomst den selvstændige måtte

have efter konkursen.

Med andre ord hjælper reglen kun selvstændige med dårlige år, så

længe de dårlige år ikke ender med virksomhedens ophør. Hvis den tidligere

selvstændige ikke er i stand til at foretage det aftalte indskud, vil

konsekvensen være, at hans indkomst forhøjes for de år, hvor bidragene er

foretaget. Efter en konkurs vil efterbeskatningen være en yderligere

belastning

af den tidligere selvstændige.

Ændringsforslagene medfører en anden og mere enkel model for en

lempelse af pensionsbeskatningsreglerne for selvstændigt erhvervsdrivende.

Modellen er i princippet »omvendt« i forhold til den foreslåede

regel.

Hvor den i lovforslaget indeholdte løsning som ovenfor nævnt går

ud på, at man indgår en fast aftale om indbetaling af et vist beløb i 10

eller

flere år, men at man kan lave en nedsættelse af indbetalingen i dårlige år

uden

skattemæssige konsekvenser, går den nye model ud på, at man ikke

laver en fast aftale, men at man hvert

år under visse forudsætninger kan foretage kapitalindskud på ratepensioner

eller livrenter, uden at fradraget fordeles over 10 år (som tilfældet er

efter

gældende ret).

Efter gældende ret fordeles fradragsretten for kapitalindskud,

dvs. engangsindskud på en pen-

sionsordning med løbende udbetalinger eller til en ratepension over en

periode på 10 år, således at indskuddet foretages med 1/10 i indskudsåret og

hvert af de følgende 9 år. Det samme gælder, hvis præmie- eller

bidragsperioden

på en ratepension eller livrente er aftalt til mindre end 10 år. Her fordeles

fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales,

med

lige store beløb over en periode på 10 år.

Såfremt det samlede årlige fradrag beregnet efter denne metode

udgør mindre end 40.100 kr. (2004-niveau), kan pensionsopspareren dog vælge

at

foretage et årligt fradrag på indtil 40.100 kr., indtil samtlige præmier

(bidrag) og indskud er bragt til fradrag.

Det er denne regel, selvstændigt erhvervsdrivende efter gældende

ret ofte har været henvist til at anvende, da de som tidligere nævnt ofte

ikke

tør binde sig til ordninger med faste, årlige indbetalinger.

Det foreslås at udvide denne regel, således at

pensionsopspareren, hvis det samlede årlige fradrag beregnet efter reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, udgør et mindre beløb end 30

pct.

af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan foretage et fradrag

svarende til 30 pct. af dette overskud.

Hvis eksempelvis pensionsopspareren har haft et overskud på

400.000 kr., kan der foretages et kapitalindskud på 120.000 kr. med fuldt

fradrag for indkomståret.

Denne model har en række fordele i forhold til den model, der

fremgår af lovforslaget.

For det første er det således ikke strengt nødvendigt at kende

det præcise overskud af virksomheden i forbindelse med indbetalingen på

ordningen, og en udskydelse af indbetalingsfristen er derfor unødvendig. Hvis

det i forbindelse med selvangivelsen/årsregnskabet efterfølgende viser sig,

at

den foretagne indbetaling eksempelvis svarer til 25 pct. af overskuddet, er

der

fradrag for hele indskuddet i indkomståret.

Viser det sig, at der er indbetalt mere end 30 pct., kan der

foretages fradrag for de første 30 pct. i indskudsåret, mens det resterende

beløb vil kunne fradrages i de følgende indkomstår som beskrevet nedenfor.

Hvis pensionsopspareren i det ovennævnte eksempel har et

overskud på 400.000 kr., men har indskudt 150.000 kr., vil der som

udgangspunkt

kunne fradrages 1/10 heraf, dvs. 15.000 kr. i indkomståret, jf.

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3. Efter gældende ret kan

pensionsopspareren foretage fradrag op til 40.100 kr., jf.

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, men med den foreslåede regel i

ændringsforslaget får pensionsopspareren en ny mulighed, nemlig at foretage

fradrag op til 120.000 kr., svarende til 30 pct. af overskuddet.

Det følgende år vil der igen som udgangspunkt kunne fradrages

1/10 af de 150.000 kr., der blev indbetalt året før, dvs. 15.000 kr.

Pensionsopspareren kan dog foretage fradrag op til 40.100 kr., jf. gældende

ret, sådan at det resterende, ikke fratrukne indskud på 30.000 kr., kan

fradrages i dette år, ligesom opspareren også i dette år i stedet kan vælge

at

anvende 30-procents-reglen.

Hvis pensionsopspareren i dette år således igen har et overskud

på 400.000 kr. og der indskydes yderligere 120.000 kr. på ordningen som

kapitalindskud, vil der som udgangspunkt kunne foretages fradrag for 1/10 af

de

150.000 kr. fra året før plus 1/10 af årets indskud på 120.000 kr., dvs. for

27.000 kr. Opspareren kan igen enten foretage fradrag op til 40.100 kr. efter

den gældende regel eller vælge at foretage fradrag op til 120.000 kr.,

svarende

til 30 pct. af årets overskud. Overskydende indskud vil tilsvarende kunne

fradrages i de følgende indkomstår.

Hvis pensionsopspareren i samme situation i stedet nøjes med at

foretage et yderligere indskud på 90.000 kr., vil der som udgangspunkt kunne

foretages fradrag for 1/10 af de 150.000 kr. fra året før plus 1/10 af årets

indskud på 90.000 kr., dvs. for 24.000 kr. Opspareren kan enten foretage

fradrag op til 40.100 kr. efter den gældende regel eller foretage fradrag op

til 120.000 kr., svarende til 30 pct. af årets overskud. Der vil herefter

ikke

være overskydende indskud til fradrag i de følgende indkomstår. De 2 års

indskud er således blevet fuldt fradraget over de 2 år.

Efter omstændighederne er der således ikke fuld fradragsret for

indbetalingen i indbetalingsåret, men for det første vil der være fuldt

fradrag

for den del af betalingen, der svarer til 30 pct. af overskuddet i

virksomheden, og for det andet vil – som eksemplerne illustrerer –

det

overskydende beløb blive »indhentet« i løbet af de følgende år.

For det andet har forslaget den fordel, at pensionsopspareren

ikke behøver at binde sig til et fast beløb hvert år. Der gives med

ændringsforslaget altså ikke en skattemæssig rettighed, hvilket er tilfældet

for den model, der er fremlagt i lovforslaget. Efter modellen i lovforslaget

kan pensionsindbetalingen med skattemæssig virkning nedsættes til 10 pct. af

overskuddet uanset aftale, og det vil potentielt kunne karambolere med den

civilretlige aftale.

Det betyder samtidig – og for det tredje – at ophører den

selvstændige erhvervsvirksomhed eksempelvis på grund af konkurs, er

pensionsopspareren ikke forpligtet til at foretage indbetalinger, som den

pågældende ikke har økonomisk mulighed for at foretage. Den pågældende

behøver

således ikke at frygte efterbeskatning i tilfælde af ophør af den

selvstændige

erhvervsvirksomhed på grund af konkurs – eller i øvrigt hvis den

selvstændige

erhvervsvirksomhed ophører.

For det fjerde undgås de problemer, der som nævnt tidligere

ville opstå i forbindelse med udskydelse af indbetalingsfristen til den 30.

juni i året efter indkomståret.

For det femte har modellen den fordel, at den – ligesom den

oprindelig fremsatte model – ikke nødvendiggør en afgrænsning af, hvilke

selvstændigt erhvervsdrivende der kan anvende reglen. Rimeligvis bør en

regel,

der lemper fradragsfordelingsreglerne for selvstændige, være målrettet mod

netop selvstændige, der har problemer med at binde sig til faste beløb hvert

år, og eksempelvis ikke personer, for hvem den selvstændige

erhvervsvirksomhed

kun udgør en lille andel af de pågældendes indkomstgrundlag.

Har en person eksempelvis lønindkomst på 500.000 kr. og overskud

af selvstændig erhvervsvirksomhed på 10.000 kr., giver den foreslåede 30

pct.’s-regel mulighed for fuldt fradrag for 3.000 kr. Den foreslåede

30-procents-regel

kan ikke anvendes på lønindkomsten – af hvilken der imidlertid ved siden

af

naturligvis kan foretages indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning.

Dermed undgås komplicerede værnsregler, der skal sikre, at de

lempeligere regler ikke misbruges af personer, der ikke har de vilkår, som

kendetegner de selvstændige, nemlig at et dårligt år kan give anledning til

problemer med hensyn til pensionsopsparingen.

Forslaget sikrer, at selvstændige gives mulighed for hvert år at

foretage en pensionsindbetaling, der står i rimeligt forhold til deres

overskud

af den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Endelig bemærkes det, at der ved overskud fra selvstændig

erhvervsvirksomhed forstås overskud som opgjort efter reglerne for opgørelse

af

skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning

efter virksomhedsskattelovens § 22 b, med tillæg af renteudgifter og

kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter

samt

kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.

Afgrænsningen svarer til den afgrænsning af overskud, der findes

andetsteds i skattelovgivningen. Hermed opnås bl.a., at overskuddet

korrigeres

for renteudgifter. Har den pågældende eksempelvis renteudgifter på 200.000

kr.

og overskud efter renteudgifter på 300.000 kr., svarende til et overskud på

500.000 kr. før renteudgifter, kan der indskydes 150.000 kr. på

pensionsordningen med fuld fradragsværdi.

Det foreslås dog, at indkomst ved afståelse af goodwill og andre

immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (knowhow),

patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og varemærke eller

fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven

ikke indgår i opgørelsen af overskuddet. 30-procents-reglen er tiltænkt

selvstændigt

erhvervsdrivendes løbende pensionsopsparing, der foretages på basis af

virksomhedens »ordinære« overskud – mere ekstraordinære indkomster,

eksempelvis

ved afståelse af goodwill – vil til gengæld være omfattet af reglen om

ophørspension efter pensionsbeskatningslovens §

15 A. De nævnte ekstraordinære

indkomster får således ikke betydning for, hvor meget der kan indskydes med

fuldt fradrag i indkomståret efter den foreslåede 30-procents-regel – og

der

kan således ikke på baggrund af disse indtægter foretages ekstraordinært

store

kapitalindskud med fuld fradragsret på pensionsopsparing. For så vidt angår

afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges

næringsvej, bemærkes, at sådanne afståelser vil være omfattet af

30-procents-reglen, da disse afståelser ikke er omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk.

2.

Lovforslaget har virkning for indkomståret 2004 og senere

indkomstår.

Ændringsforslaget forventes ikke at ændre nævneværdigt på det

provenu, som var beregnet i det fremsatte lovforslag i relation til lempelsen

for de selvstændigt erhvervsdrivende.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse af pensionsbeskatningslovens

§ 20 som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 9 og 10, hvorefter samleveres

livsarvinger ligestilles med livsarvinger i øvrigt, således at reglerne i

pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at livsarvinger til samlevere

tilgodeses

i forbindelse med pensionsopsparerens dødsfald. Herefter vil sådanne

livsarvinger på lige fod med andre livsarvinger blive beskattet efter

pensionsbeskatningslovens § 20, i det omfang de efter de nye regler er indsat

som begunstigede i policer m.v.

Til nr. 10, 14 og 21

Ændringsforslagene er konsekvensrettelser som følge af

ophævelsen af samtidighedskravet i pensionsbeskatningslovens § 26 og som

følge

af den foreslåede ændrede affattelse af pensionsbeskatningslovens § 38, jf.

lovforslagets § 1, nr. 36.

Særlig for så vidt angår den ændrede affattelse i

ændringsforslag nr. 21 af lovforslagets § 8, stk. 3, præciseres det, at

ændringerne af pensionsbeskatningslovens §

21

A

har virkning for indbetalinger på kapitalpensioner,

der er sket den 1. januar 2003 eller senere, da man for indbetalinger i 2003

typisk

først i løbet af 2004 vil opdage, at der er tale om en fejlindbetaling.

Det præciseres samtidig, at ophævelsen af samtidighedskravet har

virkning for ophævelser, der sker den 1. januar 2004 eller senere.

Til nr. 15

Det er efter lovforslaget en betingelse for at kunne opnå

hensættelsesfradrag, at nedskrivninger og hensatte beløb skal vedrøre tab,

der

er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.

For finansiel leasing er der indsat en særlig regel om, at vurderingen

af dette krav her skal foretages ud fra en antagelse om, at finansiel leasing

også skattemæssigt betragtes som udlån. Det foreslås, at denne regel udgår,

idet den er overflødig.

Reglen blev indsat ud fra den betragtning, at i og med, at

finansiel leasing regnskabsmæssigt behandles som udlån, men skattemæssigt som

udleje med fortsat ejerskab til aktiverne med deraf følgende

afskrivningsadgang, ville nedskrivninger ved finansiel leasing ikke vedrøre

tab, der er fradragsberettiget efter skattereglerne.

Efter de regnskabsretlige regler kan leasingselskabet ved

finansiel leasing foretage hensættelser til tab ud fra en risikovurdering af

leasingaftalen, dvs. udlånet. Hensættelserne afspejler risikoen vedrørende de

samlede betalinger – den totale leasingydelse – i forbindelse med

leasingaftalen, med skyldig hensyntagen til, at leasingselskabet ejer

leasingaktivet. Skattemæssigt betragtes finansiel leasing som udleje, dvs.

indgåelse af en lejekontrakt om et givet aktiv. I almindelighed er krav i

henhold til en kontrakt stiftet ved kontraktens indgåelse. Det vil sige, at

leasingselskabet har et retskrav på den totale leasingydelse. Hvis

leasingtager

misligholder kontrakten, vil leasingselskabet kunne kræve, at leasingtager

betaler en erstatning svarende til det tab, leasingselskabet lider som følge

af, at leasingkontrakten, ikke opfyldes behørigt af leasingtager, såkaldt

positiv opfyldelsesinteresse. Hvis leasingselskabet ikke modtager det fulde

erstatningsbeløb, har leasingselskabet konstateret et tab, der er

fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Det vil

sige,

at selv om finansiel leasing behandles forskelligt regnskabsmæssigt og

skattemæssigt, så vedrører de regnskabsmæssige nedskrivninger under de

gældende

regler tab, som er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige

regler.

Til nr. 16

Ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om hensættelsesfradrag

for kreditinstitutter m.m. foreslås flyttet fra den 1. januar 2004 til dagen

efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Samtidig foreslås det, at reglerne

skal have virkning fra og med den 1. januar 2004. Det vil sige, at reglerne

fortsat kommer til at gælde fra og med kalenderåret 2004.

Til nr. 17

Lovforslaget indeholder i § 3, nr. 1, forslag om indsættelse af

nyt stk. 5 og stk. 6 i kursgevinstlovens § 1 og i § 4, nr. 1, forslag om

indsættelse af en ny § 6 B i ligningsloven. Formålet med disse forslag er at

sikre, at fordringer og gæld i henhold til visse gældsinstrumenter, der ikke

opfylder de almindelige skattemæssige kriterier for at kunne anerkendes som

fordringer og gæld, kan behandles som fordringer og gæld i skattemæssig

henseende.

Det vil, jf. forslaget til ligningslovens § 6 B, sige, at

renteindtægter af sådanne fordringer og renteudgifter af en sådan gæld

behandles

som andre renteindtægter og andre renteudgifter.

Det vil også, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og

6, sige, at gevinst og tab på fordringer og gæld i henhold til sådanne

gældsinstrumenter skal være omfattet af kursgevinstlovens regler.

Ifølge forslaget til ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 2, skal

debitor i henhold til gældsinstrumentet være enten en stat, et

kreditinstitut,

et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab.

Baggrunden for lovforslaget er, som det fremgår af de

almindelige bemærkninger i afsnit 5: »Gældsinstrumenter«, i første række at

opfylde et løfte i forbindelse med, at der ved lov nr. 428 af 6. juni 2002

indførtes regler i lov om bank- og sparekasser m.v., lov om

fondsmæglerselskaber og realkreditloven om gældsinstrumenter, der, når visse

betingelser er opfyldt, medregnes til pengeinstituttets m.v. ansvarlige

kapital. De nævnte regler er nu indeholdt i § 132 om hybrid kernekapital i

lov

nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, idet de samtidig er udvidet

til også at omfatte investeringsforvaltningsselskaber.

Skatteministeriet er imidlertid under behandlingen af

lovforslaget blevet gjort bekendt med, at pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,

investeringsforvaltningsselskaber,

forsikringsselskaber og pensionskasser siden 1994 har kunnet have ansvarlig

lånekapital, der medregnes til basiskapitalen, hvis visse betingelser er

opfyldt. Den ansvarlige lånekapital kan være med eller uden fast løbetid, jf.

§

136, jf. § 135 i ovennævnte lov om finansiel virksomhed.

Hvis den pågældende lånekapital slet ikke har forfaldstid,

indebærer de gældende regler, at der ikke foreligger gæld i skattemæssig

forstand med de deraf følgende konsekvenser, jf. ovenfor.

Medens pengeinstitutters,

realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og

investeringsforvaltningsselskabers

ansvarlige lånekapital uden fast løbetid vil kunne være omfattet af de i

lovforslaget foreslåede regler i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens §

1,

stk. 5 og 6, hvis de opstillede betingelser er opfyldt, vil

forsikringsselskabers ansvarlige lånekapital uden fast løbetid ikke kunne

være

omfattet.

Ændringsforslaget går ud på at udvide anvendelsesområdet for

ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, således, at

debitor

også kan være et forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel

virksomhed

eller et tilsvarende forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for

EU/EØS. Hermed kommer der til at gælde samme princip for de samme lånetyper,

uanset om de ydes til banker m.v. eller til forsikringsselskaber.

Såfremt pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. har

ansvarlig lånekapital uden fast løbetid og ikke er blevet nægtet fradragsret

for renter af sådanne lån, har forslaget ikke provenumæssige konsekvenser.

I det omfang pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. har

sådanne lån og er blevet nægtet fradrag for renter heraf, vil de foreslåede

ændringer indebære, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.

Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af

provenuvirkningen, men den vurderes at være af meget begrænset størrelse.

På kreditorsiden skønnes provenuvirkningen at være af meget

begrænset størrelse.

Til nr. 18

Fristen for indbetaling af afgiftsbeløb efter ligningslovens §

7 A, stk. 1, nr. 3, om medarbejder-obligationer

fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 15 af 14. januar 2002 om oplysningspligt

for medarbejderaktier og -obligationer omfattet af ligningslovens §

7 A. Da bekendtgørelsen bortfalder den 1.

januar 2004, foreslås det, at indbetalingsfristen fastsættes direkte i loven.

Indbetaling skal ligesom efter bekendtgørelsen ske senest en måned efter

tildelingen af medarbejderobligationerne.

Til nr. 19

Pensionsafkastbeskatningsloven indeholder ikke definitioner af

fordringer og gæld eller af renteudgifter eller renteindtægter, men anvender

de

i den øvrige skattelovgivning anvendte definitioner.

Det vil sige, at ved opgørelsen af et forsikringsselskabs

beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven vil fordringer og

gæld

omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, umiddelbart være fordringer

og

gæld omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 11, renteudgifter omfattet af

ligningslovens § 6 B, stk. 1, vil være renteudgifter omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 5 og renteindtægter omfattet af

ligningslovens § 6 B, stk. 2, vil være renteindtægter omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Pensionskasser er alene skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven, hvorfor disse ikke er medtaget i

personkredsen

i ligningslovens § 6 B og dermed kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, der

regulerer opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordringer og gæld

omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og renteudgifter og

renteindtægter omfattet af ligningslovens § 6 B er derfor ikke umiddelbart

fordringer og gæld omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1,

nr.

2 og 11, renteudgifter omfattet af lovens § 5 og renteindtægter omfattet af

lovens § 2, stk. 1, nr. 1, ved opgørelsen af pensionskassers

beskatningsgrundlag.

Det foreslås

derfor,

at der i pensionsafkastbeskatningslovens § 2 som nyt stk. 5 indsættes en

bestemmelse

om, at kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og ligningslovens § 6 B finder

tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af pensionskassers beskatningsgrundlag.

Til nr. 20 og 26

Ikrafttrædelsestidspunktet for de ændrede regler for det danske

mindretals pensionerede medarbejdere og justeringen af reglerne om fremme af

privat udlejningsbyggeri i relation til selskaber omfattet af

selskabsskattelovens §

3 A

foreslås flyttet fra den 1. januar 2004 til dagen efter lovens bekendtgørelse

i

Lovtidende.

Til nr. 22

Ikrafttrædelsestidspunktet for afkortningen af kredittiden for

pensionsinstitutters indbetaling af afgift i forbindelse med udbetaling m.v.

af

kapitalpensioner samt ved ophævelse af en pensionsordning i utide er efter

lovforslaget den 1. januar 2004. Eftersom forslaget ikke var vedtaget på

dette

tidspunkt, foreslås ikrafttrædelsen udskudt til den 1. august 2004.

Dermed sikres branchen samtidig god tid til at gennemføre de

nødvendige ændringer i edb-systemer m.v. som efterlyst i henvendelsen fra

Forsikring & Pension af 19. januar 2004 til Folketingets Skatteudvalg.

Den foreslåede udskydelse af ikraftrædelsestidspunktet for

afkortelse af kredittiden medfører, at lovforslagets engangsprovenu på ca.

400

mio. kr. vil fremkomme i august 2004 i stedet for januar 2004.

Ændringsforslaget medfører derfor et rentetab for staten på ca. 10 mio. kr. i

2004. Ændringsforslaget ændrer ikke lovforslagets finansårsvirkning i 2004.

Til nr. 23

Ikrafttrædelsestidspunktet for det ændrede opgørelsestidspunkt

for beregningsgrundlaget for 40- procents-afgiften, når ejeren af en

indekskontrakt afgår ved døden, foreslås flyttet fra den 1. januar 2004 til

dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Det vil sige, at bestemmelsen finder anvendelse, når

pensionsopspareren afgår ved døden, dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende eller senere.

Til nr. 24

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen til lovforslaget har § 1, nr.

33 og 34, om bevarelse af lavere afgiftssatser ved overførsel af

pensionsordninger virkning for udbetalinger eller andre dispositioner, der

sker

på datoen for lovforslagets fremsættelse og senere.

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003. Med nærværende

ændringsforslag præciseres det, at virkningstidspunktet således er den 5.

november 2003.

Til nr. 25

Det foreslås, at den ændrede formulering af rentebestemmelsen i

pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 3, skal have virkning for renter, der

påløber den 1. juli 2004 eller senere. Udskydelsen af virkningstidspunktet er

begrundet i lovforslagets forsinkelse.

Til nr. 27

Efter lovforslaget skal de foreslåede regler skal have virkning

for fordringer og gæld, der stiftes den 1. januar 2004 eller senere, det vil

sige

for gevinst og tab og renteindtægter og renteudgifter vedrørende fordringer

og

gæld, der stiftes den 1. januar 2004 eller senere.

Efter det nu oplyste er ansvarlig lånekapital uden fast løbetid

hidtil af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,

investeringsforvaltningsselskaber, forsikringsselskaber og pensionskasser

skattemæssigt blevet behandlet, som om der forelå fordringer og gæld i

skattemæssig forstand.

Det vil give anledning til en uhensigtsmæssig retstilstand,

såfremt fordringer og gæld uden fast løbetid, der er stiftet før den 1.

januar

2004, ikke også fremover skal behandles, som om der foreligger fordringer og

gæld i skattemæssig henseende.

Det foreslås derfor i ændringsforslaget, at

ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres således, at kursgevinstlovens § 1, stk. 5

og

6, ligningslovens § 6 B og den ændrede affattelse af

pensionsafkastbeskatningslovens

§§ 2 og 5 skal have virkning fra og med den 1. januar 2004, det vil sige for

ydelser, der betales den 1. januar 2004 eller senere, eller kursgevinst eller

-tab, der realiseres den 1. januar 2004 eller senere.

Til nr. 28

Det foreslås, at overgangsreglen, hvorefter selskaber har adgang

til først at anvende den nye formulering af kursgevinstlovens § 28 og § 41,

stk. 1, om indeksregulerede fordringer fra og med indkomståret 2003 eller

indkomståret 2004 udvides således, at selskaberne tillige får adgang til at

vente med anvendelsen af den nye formulering til og med indkomståret 2005.

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag

nr. 27.

Til nr. 30

Ved den foreslåede nye affattelse af lovforslagets § 8, stk. 14,

ændres ikrafttrædelsestidspunktet for den nye affattelse af reglen om

hensættelsesafgift fra den 1. januar 2004 til dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. Ændringen skyldes, at også finansieringsselskaber skal betale

hensættelsesafgift. Samtidig foreslås det, at reglerne skal have virkning fra

og med den 1. januar 2005. Det vil sige, at der uændret tidligst kan blive

tale

om betaling af hensættelsesafgift i 2005 af saldoen på hensættelseskontoen

pr.

1. januar 2005.

Derudover foreslås det, at den i lovforslaget indeholdte § 8,

stk. 14, udgår, da den er overflødig. Der er tale om en overgangsregel for

pengeinstitutters datterselskaber, der driver virksomhed med finansiel

leasing,

og som foretager fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og

hensættelser til tab på garantier m.v. efter Ligningsrådets anvisning fra

1989

om pengeinstitutters m.v. fradrag for hensættelser til imødegåelse af tab på

udestående fordringer og garantier m.v.

Disse leasingselskaber vil fremover kunne vælge at anvende

reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser

efter de foreslåede regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 7-9, jf.

lovforslagets

§ 2, nr. 2. En af betingelserne for at kunne anvende reglerne er, at

selskabet

ved udarbejdelsen af årsrapporten anvender reglerne i årsregnskabslovens

afsnit

V. Leasingselskaberne anvender i dag de regnskabsretlige regler, der gælder

for

pengeinstitutter. Overgangsreglen går ud på, at leasingselskaberne kan blive

omfattet af reglerne om hensættelsesfradrag, selv om de ikke opfylder

betingelsen vedrørende årsrapporten, blot betingelsen opfyldes fra og med det

tidspunkt, hvor de nye regler i lov om finansiel virksomhed om

pengeinstitutternes regnskabsaflæggelse er sat i kraft.

Sigtet med overgangsreglen har været at sikre kontinuitet for

pengeinstitutternes leasingdatterselskab i forbindelse med bortfaldet af

Ligningsrådets anvisning og indførelsen af de nye regler i kursgevinstlovens

§

25, stk. 7-9. Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at

skattemyndighederne

ikke godkender fradrag ved indkomstopgørelsen for hensættelser med direkte

reference til finansiel leasing – dette fordi finansiel leasing

skattemæssigt

betragtes som ejerskab til leasingaktiverne og ikke som udlån. Da

pengeinstitutters datterselskaber, der driver virksomhed med finansiel

leasing,

således ikke har haft adgang til hensættelsesfradrag efter Ligningsrådets

anvisning, er der ikke grundlag for den pågældende overgangsregel.

Konsekvensen af, at overgangsreglen udgår, er, at

datterselskaber af pengeinstitutter, der driver virksomhed med finansiel

leasing, i forhold til de nye regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 7-9,

bliver

stillet på nøjagtig samme måde som de andre finansieringsselskaber, der ikke

tidligere har haft adgang til fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger

og

hensættelser.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Ejner Jensen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 60

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Henvendelse af 11/11-03 fra Forsikring & Pension

3

Henvendelse af 12/11-03 fra Foreningen af Firmapensionskasser

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 1 om ændringer i regnskabsreglerne for

pengeinstitutter og lignende i EU og fra Baselkonferencen, til

skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 2, om de danske regnskabsregler for pengeinstitutter

medfører, at danske pengeinstitutter foretager større regnskabsmæssige

hensættelser

til tab på udlån end øvrige pengeinstitutter, til skatteministeren og

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om, hvor store regnskabsmæssige hensættelser til

tab Nordea Bank foretager i de forskellige nationale selskaber i Norden, til

skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren

6

Spm. 4, om en skatteyder anses som pensionist i

skattemæssig henseende, når vedkommende er begyndt at hæve på sine

pensionsordninger,

til skatteministeren

Spm. 5 om, hvor mange skatteydere der i 2001 har

foretaget skattemæssigt fradrag for pensionsindbetalinger, til

skatteministeren

Spm. 6, om regeringen også medregner dette lovforslag til

de love, som forenkler skattelovgivningen, til skatteministeren

Spm. 7, om regeringen også medregner dette lovforslag til

de love, som reducerer virksomhedernes administrative bøvl, til

skatteministeren

Spm. 8 om, hvem der vil komme til at bære rentetabet ved

afkortningen af indbetalingsfristen for pensionsinstitutternes afgift og

pensionsafkastskatten

i ophævelsesåret, til skatteministeren

Spm. 9, om lovforslaget vil berøre pensionskunderne, og

hvorledes lovforslaget vil berøre skattestoppet, til skatteministeren

Spm. 10 om afkortelsen af indbetalingsfristen for en

række pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber, til

skatteministeren

Spm. 11 om, hvor mange selskaber der skønnes at blive

omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk., 7, til skatteministeren

Spm. 12 om, hvor mange af de selskaber, som bliver

omfattet af § 25, stk. 7, der lignes, til skatteministeren

Spm. 13 om de administrative procedurer ved kontrol af de

skattemæssige hensættelser, til skatteministeren

Spm. 14 om, efter hvilket princip Told- og

Skattestyrelsens skatterevision har godkendt pengeinstitutternes hensættelse

til tab på udlån, til skatteministeren

Spm. 15 om eksempler på ikke godkendte fradrag for

hensættelser, der vil være omfattet af § 25 i kursgevinstloven, til

skatteministeren

Spm. 16 om, hvorledes pengeinstitutternes hensættelser

vil blive behandlet skattemæssigt, til skatteministeren

Spm. 17 om, hvorledes pengeinstitutternes hensættelser er

blevet behandlet i årene 1999-2002, til skatteministeren

Spm. 18, om de pengeinstitutter, som bliver omfattet af §

25, fortsat ikke kan fratrække tab på koncerninterne lån, til

skatteministeren

Spm. 19 om, hvorledes skattemyndighederne skal

kontrollere, at ovennævnte ikke er tilfældet, til skatteministeren

Spm. 20 om, hvorledes skattemyndighederne skal kunne

kontrollere, at § 25 overholdes, til skatteministeren

Spm. 21 om, hvorledes lovforslagets § 25 er koordineret

med det i høring udsendte lovforslag om EU-pakken, til skatteministeren

Spm. 22 om, hvorledes § 25, stk. 7, skal forstås, til

skatteministeren

Spm. 23 om, hvorledes det sikres, at der ikke opnås

dobbelt fradrag for skattemæssige afskrivninger på leasingaktiviteterne, til

skatteministeren

Spm. 24 om § 8, stk. 14, herunder om leasingselskaber,

der indgår aftaler om finansiel leasing, til skatteministeren

Spm. 25 om satsen for den særlige hensættelsesafgift for

pengeinstitutternes hensættelser, til skatteministeren

Spm. 26, om den særlige hensættelsesafgift for

pengeinstitutter efter ligningslovens § 17 E er skattemæssigt

fradragsberettiget, til skatteministeren

Spm. 27 om, hvorledes reglerne for skattemæssige fradrag

for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån og

garantier m.v. er i de øvrige nordiske lande, til skatteministeren

Spm. 28, om de foreslåede regler i kursgevinstlovens § 25

vil betyde en betydelig provenugevinst for staten, til skatteministeren

Spm. 29 om identitet mellem regnskabsmæssige og

skattemæssige hensættelser, til skatteministeren

Spm. 30 om, hvordan bestemmelsen i § 25, stk. 8, skal

administreres, til skatteministeren

7

Spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, der fjerner muligheden for at tegne supplerende,

ikke-fradragsberettigede arbejdsløshedsforsikringer, til skatteministeren

Spm. 32 om, hvorvidt en selvstændig erhvervsdrivende vil

have mulighed for at hæve sin pension og derefter genindsætte denne med

fradrag

på anden pensionsordning, til skatteministeren

Spm. 33 om at sikre, at en pensionist ikke kan

»genopspare« sin pension, til skatteministeren

Spm. 34 om ministerens kommentar til en generel

lovændring, så pensionister ikke kan foretage nye indskud med skattemæssigt

fradrag, til skatteministeren

Spm. 35 om ministerens kommentar til forslag fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om et loft over selvstændige

erhvervsdrivendes årlige pensionsindbetalinger, til skatteministeren

Spm. 36 om oversigt over kreditinstitutter med adgang til

henlæggelsesfradrag i de øvrige EU-lande, til skatteministeren

Spm. 37 om redegørelse for forslagets relationer til

Baselregulativerne om bankregnskaber, til skatteministeren

Spm. 38 om, hvorvidt lovforslaget medfører, at den danske

del af Nordea skattemæssigt vil kunne hensætte mere end den svenske og den

finske, til skatteministeren

8

Svar på spm. 4, om en skatteyder anses som pensionist i

skattemæssig henseende, når vedkommende er begyndt at hæve på sine

pensionsordninger,

fra skatteministeren

Svar på spm. 6, om regeringen også medregner dette

lovforslag til de love, som forenkler skattelovgivningen, fra

skatteministeren

Svar på spm. 7, om regeringen også medregner dette

lovforslag til de love, som reducerer virksomhedernes administrative bøvl,

fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om, hvem der vil komme til at bære

rentetabet ved afkortningen af indbetalingsfristen for pensionsinstitutternes

afgift og pensionsafkastskatten i ophævelsesåret, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om lovforslaget vil berøre

pensionskunderne, og hvorledes lovforslaget vil berøre skattestoppet, fra

skatteministeren

9

Svar på spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, der fjerner muligheden for at tegne supplerende,

ikke-fradragsberettigede arbejdsløshedsforsikringer, fra skatteministeren

Svar på spm. 32 om, hvorvidt en selvstændig

erhvervsdrivende vil have mulighed for at hæve sin pension og derefter

genindsætte denne med fradrag på anden pensionsordning, fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om at sikre, at en pensionist ikke kan

»genopspare« sin pension, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om ministerens kommentar til en generel

lovændring, så pensionister ikke kan foretage nye indskud med skattemæssigt

fradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 35 om ministerens kommentar til forslag fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om et loft over selvstændige

erhvervsdrivendes

årlige pensionsindbetalinger, fra skatteministeren

10

Svar på spm. 10 om afkortelsen af indbetalingsfristen for

en række pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber, fra

skatteministeren

Svar på spm. 21 om, hvorledes lovforslagets § 25 er

koordineret med det i høring udsendte lovforslag om EU-pakken, fra

skatteministeren

Svar på spm. 22, om hvorledes § 25, stk., 7, skal

forstås, fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om, hvorledes det sikres, at der ikke

opnås dobbelt fradrag for skattemæssige afskrivninger på

leasingaktiviteterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 26, om den særlige hensættelsesafgift for

pengeinstitutter efter ligningslovens § 17 E er skattemæssigt

fradragsberettiget, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om identitet mellem regnskabsmæssige og

skattemæssige hensættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om, hvordan bestemmelsen i § 25, stk. 8,

skal administreres, fra skatteministeren

11

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

12

Svar på spm. 5 om, hvor mange skatteydere der i 2001 har

foretaget skattemæssigt fradrag for pensionsindbetalinger, fra

skatteministeren

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

11/11-03 fra Forsikring & Pension

14

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

12/11-03 fra Foreningen af Firmapensionskasser

15

Svar på spm. 11 om, hvor mange selskaber der skønnes at

blive omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 7, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om, hvor mange af de selskaber, som bliver

omfattet af § 25, stk. 7, der lignes, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om de administrative procedurer ved

kontrol af de skattemæssige hensættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om, efter hvilket princip Told- og

Skattestyrelsens skatterevision har godkendt pengeinstitutternes hensættelse

til tab på udlån, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om eksempler på ikke godkendte fradrag

for hensættelser, der vil være omfattet af § 25 i kursgevinstloven, fra

skatteministeren

Svar på spm. 16 om, hvorledes pengeinstitutternes

hensættelser vil blive behandlet skattemæssigt, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om, hvorledes pengeinstitutternes

hensættelser er blevet behandlet i årene 1999-2002, fra skatteministeren

Svar på spm. 18, om de pengeinstitutter, som bliver

omfattet af § 25, fortsat ikke kan fratrække tab på koncerninterne lån, fra

skatteministeren

Svar på spm. 19 om, hvorledes skattemyndighederne skal

kontrollere, at ovennævnte ikke er tilfældet, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om, hvorledes skattemyndighederne skal

kunne kontrollere, at § 25 overholdes, til skatteministeren

Svar på spm. 24 om § 8, stk. 14, herunder om

leasingselskaber, der indgår aftaler om finansiel leasing, fra

skatteministeren

Svar på spm. 25 om satsen for den særlige

hensættelsesafgift for pengeinstitutternes hensættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om, hvorledes reglerne for skattemæssige

fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån

og garantier m.v. er i de øvrige nordiske lande, fra skatteministeren

Svar på spm. 28, om de foreslåede regler i

kursgevinstlovens § 25 vil betyde en betydelig provenugevinst for staten, fra

skatteministeren

16

Ændringsforslag fra skatteministeren

17

Spm. 39 om regeringens skattestop, til skatteministeren

Spm. 40 om EU-forordningerne og Baseldirektiverne, til

skatteministeren

Spm. 41 om kursgevinstloven og Ligningsrådet, til

skatteministeren

Spm. 42 om, hvilken myndighed ministeren vil delegere til

den foreslåede myndighed efter kursgevinstloven, til skatteministeren

18

Spm. 43 om andre eksempler i skattelovgivningen på, at

det tillades, at det samme beløb fratrækkes to gange, til skatteministeren

Spm. 44, om EU-Kommissionen var klar over konsekvensen af

EU-Kommissionens krav, jf. det i besvarelsen af spørgsmål 22 anførte, til

skatteministeren

Spm. 45, om et leasingselskab, der foretager leasing til

en kommune, der kommer i økonomisk uføre, kan foretage fradrag både for

skattemæssige

afskrivninger og for hensættelser til regnskabsmæssige tab, til

skatteministeren

Spm. 46 om overførsel af skattemæssige underskud til

fradrag i andre koncernselskabers skattemæssige overskud ved sambeskatning af

de pågældende selskaber, til skatteministeren

Spm. 47 om beregning af det samlede skattemæssige

provenutab, til skatteministeren

19

Spm. 48 om bekræftelse på, at de stillede ændringsforslag

vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende reelt udgør en ny ordning i forhold

til lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 49 om, hvilke aldersmæssige begrænsninger der

foreligger for indskud på pensionsordninger for selvstændige, til

skatteministeren

Spm. 50, om der ikke gælder aldersbegrænsninger for

indskud, hvis blot skatteyder har tegnet en løbende ordning, før

aldersgrænsen rammes, til skatteministeren

Spm. 51, om det er uden betydning for størrelsen af

indskud, hvor meget skatteyderen har i indkomst, til skatteministeren

Spm. 52, om ændringsforslagene betyder, at en skatteyder

med en vis lønindtægt kan indskyde 30 pct. af overskud fra selvstændig

virksomhed

som engangsindskud i en pensionsordning, til skatteministeren

Spm. 53, om deltagere i 10-mands-ejendomsprojekter kan

foretage engangsindskud på op til 30 pct. af det skattemæssige resultat før

renteudgifter, til skatteministeren

Spm. 54, om skatteydere omfattet af anpartsindgrebet kan

foretage indskud på op til 30 pct. af anparterne før renter, til

skatteministeren

Spm. 55, om en selvstændig erhvervsvirksomhed kan

foretage engangsindskud på op til 30 pct., også selv om indskuddet stammer

fra engangsindkomster, til skatteministeren

Spm. 56, om det er uden betydning, om resultatet af den

erhvervsmæssige virksomhed er under virksomhedsordningen, til

skatteministeren

Spm. 57, om de stillede ændringsforslag ikke ændrer

provenuskønnet i forhold til det i lovforslaget anførte skøn, til

skatteministeren

Spm. 58 om, at der efter de stillede ændringsforslag kan

foretages engangsindskud på op til 30 pct. af årets resultat før renter, til

skatteministeren

20

Svar på spm. 1 om ændringer i regnskabsreglerne for

pengeinstitutter og lignende i EU og fra Baselkonferencen, fra

skatteministeren

Svar på spm. 2, om de danske regnskabsregler for

pengeinstitutter medfører, at danske pengeinstitutter foretager større

regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån end øvrige pengeinstitutter,

fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om, hvor store regnskabsmæssige

hensættelser til tab Nordea Bank foretager i de forskellige nationale

selskaber i Norden, fra skatteministeren

21

Foreløbigt svar på spm. 36 om oversigt over

kreditinstitutter med adgang til henlæggelsesfradrag i de øvrige EU-lande,

fra skatteministeren

Svar på spm. 37 om redegørelse for forslagets relationer

til Baselregulativerne om bankregnskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om, hvorvidt lovforslaget medfører, at

den danske del af Nordea skattemæssigt vil kunne hensætte mere end den

svenske og den finske, fra skatteministeren

22

1. udkast til betænkning

23

Svar på spm. 1 om ændringer i regnskabsreglerne for

pengeinstitutter og lignende i EU og fra Baselkonferencen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 2, om de danske regnskabsregler for

pengeinstitutter medfører, at danske pengeinstitutter foretager større

regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån end øvrige pengeinstitutter,

fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om, hvor store regnskabsmæssige

hensættelser til tab Nordea Bank foretager i de forskellige nationale

selskaber i Norden, fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Svar på spm. 39 om regeringens skattestop, fra

skatteministeren

Svar på spm. 40 om EU-forordningerne og

Baseldirektiverne, fra skatteministeren

Svar på spm. 41 om kursgevinstloven og Ligningsrådet, fra

skatteministeren

Svar på spm. 42 om, hvilken myndighed ministeren vil

delegere den foreslåede myndighed til efter kursgevinstloven, fra

skatteministeren

25

Svar på spm. 43 om andre eksempler i skattelovgivningen

på, at det tillades, at det samme beløb fratrækkes to gange, fra

skatteministeren

Svar på spm. 44, om EU-Kommissionen var klar over konsekvensen

af EU-Kommissionens krav, jf. det i besvarelsen af spørgsmål 22 anførte, fra

skatteministeren

Svar på spm. 45, om et leasingselskab, der foretager

leasing til en kommune, der kommer i økonomisk uføre, kan foretage fradrag

både for skattemæssige afskrivninger og for hensættelser til regnskabsmæssige

tab, fra skatteministeren

Svar på spm. 46 om overførsel af skattemæssige underskud

til fradrag i andre koncernselskabers skattemæssige overskud ved

sambeskatning af de pågældende selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om beregning af det samlede skattemæssige

provenutab, fra skatteministeren

26

Svar på spm. 48 om bekræftelse på, at de stillede

ændringsforslag vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende reelt udgør en ny

ordning i forhold til lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om, hvilke aldersmæssige begrænsninger

der foreligger for indskud på pensionsordninger for selvstændige, fra

skatteministeren

Svar på spm. 50, om der ikke gælder aldersbegrænsninger

for indskud, hvis blot skatteyder har tegnet en løbende ordning, før

aldersgrænsen

rammes, fra skatteministeren

Svar på spm. 51, om det er uden betydning for størrelsen

af indskud, hvor meget skatteyderen har i indkomst, fra skatteministeren

Svar på spm. 52, om ændringsforslagene betyder, at en

skatteyder med en vis lønindtægt kan indskyde 30 pct. af overskud fra

selvstændig

virksomhed som engangsindskud i en pensionsordning, fra skatteministeren

Svar på spm. 53, om deltagere i

10-mands-ejendomsprojekter kan foretage engangsindskud på op til 30 pct. af

det skattemæssige resultat før renteudgifter, fra skatteministeren

Svar på spm. 54, om skatteydere omfattet af

anpartsindgrebet kan foretage indskud på op til 30 pct. af anparterne før

renter, fra skatteministeren

Svar på spm. 55, om en selvstændig erhvervsvirksomhed kan

foretage engangsindskud på op til 30 pct., også selv om indskuddet stammer

fra engangsindkomster, fra skatteministeren

Svar på spm. 56, om det er uden betydning, om resultatet

af den erhvervsmæssige virksomhed er under virksomhedsordningen, fra

skatteministeren

Svar på spm. 57, om de stillede ændringsforslag ikke

ændrer provenuskønnet i forhold til det i lovforslaget anførte skøn, fra

skatteministeren

Svar på spm. 58 om, at der efter de stillede

ændringsforslag kan foretages engangsindskud på op til 30 pct. af årets

resultat før renter, fra skatteministeren

27

Ændringsforslag fra skatteministeren trukket og erstattet

af nye

28

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

29

2. udkast til betænkning

30

Spm. 59 om lovforslagets færdigbehandling, til

skatteministeren

31

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over lovforslaget

er udskudt

32

Svar på spm. 59 om lovforslagets færdigbehandling, fra

skatteministeren

33

Meddelelse om, at betænkningafgivelse over lovforslaget

er udskudt

34

Henvendelse af 9/12-03 fra Forsikring & Pension

35

Meddelelse om revideret tidsplan for lovforslaget

36

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/12-03

fra Forsikring & Pension

37

Henvendelse af 12/12-03 fra Kim Keller, Kastrup

38

Brev af 16/12-03 til Kim Keller vedrørende behandling af

lovforslaget

39

Henvendelse af 19/1-04 fra Forsikring & Pension

40

Spm. 60 om at oplyse rentesatsen for den afgift, der

betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene

2001-2004, til skatteministeren

Spm. 61 om at oplyse det samlede provenu af den afgift,

der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene

2001-2003, til skatteministeren

Spm. 62 om at oplyse, om afgiften efter ligningslovens §

17 E er skattemæssigt fradragsberettiget, til skatteministeren

Spm. 63 om, hvor stor reduktion der kan forventes at ske

i de oplyste samlede hensættelser ultimo 2002 på 36 mia. kr., til

skatteministeren

Spm. 64 om, hvor mange selskaber der driver virksomhed

med finansiel leasing, som er under Finanstilsynets tilsyn, til

skatteministeren

Spm. 65 om, hvor mange af de under forrige spørgsmål

anførte selskaber der er sambeskattet med andre selskaber, til

skatteministeren

Spm. 66 om selskaber, der så godt som udelukkende driver

virksomhed med finansiel leasing, til skatteministeren

Spm. 67, om de fleste af de store pengeinstitutter samt

kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der driver virksomhed med

finansiel leasing, til skatteministeren

Spm. 68 om, hvor store skattebesparelser de 3 største

pengeinstitutter ville have haft, til skatteministeren

41

Spm. 69 om, hvilke skattemæssige konsekvenser det har,

hvis en person omfattet af ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende

indskyder

1 mio. kr. på en ratepensionsordning og som pensionist flytter til Spanien,

til skatteministeren

42

Svar på spm. 69 om, hvilke skattemæssige konsekvenser det

har, hvis en person omfattet af ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende

indskyder 1 mio. kr. på en ratepensionsordning og som pensionist flytter til

Spanien, fra skatteministeren

43

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/1-04

fra Forsikring & Pension

44

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

12/12-03 fra Kim Keller, Kastrup

45

Samrådsspm. A, om de af ministeren foreslåede

ændringsforslag vil komme selvstændigt erhvervsdrivende til gavn, til

skatteministeren

Samrådsspm. B om, hvordan disse nye fordele vil medføre

et så beskedent provenutab for staten, til skatteministeren

Samrådsspm. C om at forskyde sin skattepligtige indkomst

over år til fordel for at udjævne sin skattepligtige indkomst over tid, til

skatteministeren

46

Samrådsspm. D om at redegøre for det i besvarelsen af

spørgsmål 23 beskrevne »dobbeltfradrag«, til skatteministeren

Samrådsspm. E om mulighederne for, at selskaber, der er

koncernforbundne med et givet finansielt leasingselskab, kan udnytte det i

besvarelsen af spørgsmål 23 beskrevne »dobbeltfradrag«, til skatteministeren

Samrådsspm. F om at redegøre for korrespondence med

EU-Kommissionen om adgangen til hensættelsesfradrag, til skatteministeren

47

Spm. 70 om, hvilken procent en person bliver beskattet

med i henholdsvis Spanien og Frankrig i forbindelse med, at pengene trækkes

ud af pensionsordningen igen, til skatteministeren

48

Meddelelse om, at samrådet 4/2-04 om samrådsspørgsmål A-F

bliver åbent

49

Svar på spm. 60 om at oplyse rentesatsen for den afgift,

der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene

2001-2004,

fra skatteministeren

Svar på spm. 61 om at oplyse det samlede provenu af den

afgift, der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i

indkomstårene 2001-2003, fra skatteministeren

Svar på spm. 62 om at oplyse, om afgiften efter ligningslovens

§ 17 E er skattemæssigt fradragsberettiget, fra skatteministeren

Svar på spm. 63 om, hvor stor reduktion, der kan

forventes at ske i de oplyste samlede hensættelser ultimo 2002 på 36 mia.

kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 64 om, hvor mange selskaber der driver

virksomhed med finansiel leasing, som er under Finanstilsynets tilsyn, fra

skatteministeren

Svar på spm. 65 om, hvor mange af de under forrige

spørgsmål anførte selskaber der er sambeskattet med andre selskaber, fra

skatteministeren

Svar på spm. 66 om selskaber, der så godt som udelukkende

driver virksomhed med finansiel leasing, fra skatteministeren

Svar på spm. 67, om de fleste af de store

pengeinstitutter samt kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der

driver virksomhed med finansiel leasing, fra skatteministeren

Svar på spm. 68 om, hvor store skattebesparelser de 3

største pengeinstitutter ville have haft, fra skatteministeren

50

Spm. 71 om oversigt over samlede hensættelser ultimo 2002

fordelt på de enkelte landes lokale Nordea Bank, til skatteministeren

51

Svar på spm. 70 om, hvilken procent en person bliver

beskattet med i henholdsvis Spanien og Frankrig i forbindelse med, at pengene

trækkes ud af pensionsordningen igen, fra skatteministeren

52

Svar på spm. 71 om oversigt over samlede hensættelser

ultimo 2002 fordelt på de enkelte landes lokale Nordea Bank, fra

skatteministeren

53

Spm. 72 om at oversende talepapir vedrørende

samrådsspørgsmål A-F, til skatteministeren

54

Revideret tidsplan for lovforslaget

55

Henvendelse af 5/2-04 fra Foreningen af

Firmapensionskasser

56

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

57

Planche vedrørende skattemæssige konsekvenser ved

finansiel leasing, jf. samrådet 4/2-04

58

Svar på spm. 72 om at oversende talepapir vedrørende

samrådsspørgsmål A-F, fra skatteministeren

59

Spm. 73 om kommentar til avisartiklen »Skatterevisorer

advarer mod dobbeltfradrag« fra Jyllands-Posten 11/12-03, til

skatteministeren

60

Spm. 74 om øget fleksibilitet i mulighederne for pensionsopsparing,

til skatteministeren

Spm. 75 om at bekræfte, at der hos hovedparten af de

selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark ikke er så store indkomstudsving, til

skatteministeren

Spm. 76 om at tilsende udvalget en oversigt over

indkomstmønsteret hos selvstændigt erhvervsdrivende, til skatteministeren

Spm. 77 om, hvor mange der burde have mulighed for at

kunne planlægge og tilpasse deres pensionsopsparinger, til skatteministeren

Spm. 78 om, hvilke muligheder for skatteudskydelse der

ligger i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 79 om, at der ikke er nogen ændring eller nogen

forbedring i retstilstanden for lønmodtagere, til skatteministeren

Spm. 80 om at bekræfte, at der med lovforslaget skabes et

helt andet regelsæt for de selvstændige, til skatteministeren

Spm. 81 om at bekræfte, at valget af virksomhedsform som

henholdsvis personligt drevet og i selskabsform ofte vil ske med andre

forhold for øje end mulighederne for pensionsopsparing, til skatteministeren

Spm. 82 om at bekræfte, at bekymringen for, om

virksomheden giver overskud, alt andet lige vil være lige stor, om man driver

virksomheden som personligt drevet eller som f.eks. eneaktionær i

selskabsform, til skatteministeren

Spm. 83 om, at lovforslaget indebærer, at der sker en

skævvridning af skattesystemet, til skatteministeren

Spm. 84, om lovforslaget ikke åbner for skattetænkning

grundet den forskellige behandling af ellers »ens« sager, til

skatteministeren

Spm. 85, om ministeren ud fra en omgåelsesbetragtning

deler flere politikeres bekymring over udviklingen i pensionsordningerne og i

mulighederne for ordningernes anvendelse til andet end pensionsformål, til

skatteministeren

Spm. 86 om at sikre, at der bliver tid til og mulighed

for nøje at overveje, om det foreslåede regelsæt rammer sit formål præcist,

til skatteministeren

Spm. 87 om at bekræfte, at en ordning som den foreslåede

først og fremmest vil komme de mest velstillede af de selvstændigt

erhvervsdrivende

til gode, f.eks. tandlæger, til skatteministeren

Spm. 88, om det er en rimelig ordning, at velstillede

grupper kan få så store skattefradrag, som ordningen lægger op til, til

skatteministeren

Spm. 89 om at tilsende udvalget en oversigt over de

årlige indbetalinger af pensionsbeløb over 100.000 kr., til skatteministeren

Spm. 90 om at bekræfte, at incitamentet til at anvende

ordningen stiger med indkomsten, til skatteministeren

Spm. 91 om at finde en løsning vedrørende det særlige

problem med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, til skatteministeren

Spm. 92, om regeringens skattestop også omfatter

danskere, som er bosiddende i udlandet, til skatteministeren

Spm. 93, om det vil være i strid med regeringens

skattestop, hvis der aftales en ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

til skatteministeren

Spm. 94 om at indføre begrænsninger for den senere brug

af de skattefritagne pensionsindbetalinger, til skatteministeren

Spm. 95 om at tilsende udvalget en oversigt, der viser

udviklingen i pensionsordningerne de seneste 10 år, til skatteministeren

Spm. 96, om der er noget til hinder for, at den nævnte

periodiseringsforskydning, jf. gennemgangen af ministerens planche, kan blive

ved i ubestemt tid, til skatteministeren

Spm. 97, om der er et interessesammenfald i

leasingeksemplet, til skatteministeren

Spm. 98, om det foreslåede regelsæt ikke giver nogle nye

muligheder for spekulation, til skatteministeren

Spm. 99 om at besvare samrådsspørgsmål E i lyset af den

problemstilling, der er beskrevet i ministerens besvarelse af spørgsmål 23,

til skatteministeren

Spm. 100 om at bekræfte, at regelsættet i sin udformning

bevirker, at der i en periode vil være et samlet fradrag, der er større end

det lidte tab, til skatteministeren

Spm. 101 om, hvorfor der skal være forskellige regler for

henholdsvis håndværkeres tabsfradrag og for tabsfradragene i den finansielle

sektor, til skatteministeren

Spm. 102 om, at ligestilling mellem disse grupper kunne

ske ved at »gå den anden vej«, f.eks. under henvisning til den konsolidering,

der sker i den finansielle sektor, til skatteministeren

Spm. 103 om at fremkomme med en nøje redegørelse for

forløbet i sagen mellem Kommissionen og Økonomi- og Erhvervsministeriet helt

tilbage fra de første uformelle kontakter, til skatteministeren

Spm. 104, om det foreslåede regelsæt giver anledning til

yderligere benyttelse af leasingsinstituttet, jf. de provenuforudsætninger,

der er indeholdt i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 105 om at bekræfte, at der er et væsentligt

sammenfald mellem store leasingfirmaer og finansielle

virksomheder/institutter, til skatteministeren

Spm. 106 om fuld hensættelsesafgift, uden at dette ville

have indflydelse i forhold til Kommissionen og notifikationen, til

skatteministeren

Spm. 107, om lovforslaget indebærer en foræring på ½ mia.

kr., som først kommer tilbage til statskassen, når selskaberne nedlægger

aktiviteterne, til skatteministeren

61

Svar på spm. 73 om kommentar til avisartiklen

»Skatterevisorer advarer mod dobbeltfradrag« fra Jyllands-Posten 11/12-03,

fra skatteministeren

62

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 5/2-04

fra Foreningen af Firmapensionskasser

63

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

64

Svar på spm. 74 om øget fleksibilitet i mulighederne for

pensionsopsparing, fra skatteministeren

Svar på spm. 75 om at bekræfte, at der hos hovedparten af

de selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark ikke er så store indkomstudsving,

fra skatteministeren

Svar på spm. 76 om at tilsende udvalget en oversigt over

indkomstmønsteret hos selvstændigt erhvervsdrivende, fra skatteministeren

Svar på spm. 77 om, hvor mange der burde have mulighed

for at kunne planlægge og tilpasse deres pensionsopsparinger, fra

skatteministeren

Svar på spm. 78 om, hvilke muligheder for

skatteudskydelse der ligger i lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 79 om, at der ikke er nogen ændring eller

nogen forbedring i retstilstanden for lønmodtagere, fra skatteministeren

Svar på spm. 80 om at bekræfte, at der med lovforslaget

skabes et helt andet regelsæt for de selvstændige, fra skatteministeren

Svar på spm. 81 om at bekræfte, at valget af

virksomhedsform som henholdsvis personligt drevet og i selskabsform ofte vil

ske med andre forhold for øje end mulighederne for pensionsopsparing, fra

skatteministeren

Svar på spm. 82 om at bekræfte, at bekymringen for, om

virksomheden giver overskud, alt andet lige vil være lige stor, om man driver

virksomheden som personligt drevet eller som f.eks. eneaktionær i

selskabsform, fra skatteministeren

Svar på spm. 83 om, at lovforslaget indebærer, at der

sker en skævvridning af skattesystemet, fra skatteministeren

Svar på spm. 84, om lovforslaget ikke åbner for

skattetænkning grundet den forskellige behandling af ellers »ens« sager, fra

skatteministeren

Svar på spm. 85, om ministeren ud fra en

omgåelsesbetragtning deler flere politikeres bekymring over udviklingen i

pensionsordningerne og i mulighederne for ordningernes anvendelse til andet

end pensionsformål, fra skatteministeren

Svar på spm. 86 om at sikre, at der bliver tid til og

mulighed for nøje at overveje, om det foreslåede regelsæt rammer sit formål

præcist, fra skatteministeren

Svar på spm. 87 om at bekræfte, at en ordning som den

foreslåede, først og fremmest vil komme de mest velstillede af de

selvstændigt erhvervsdrivende til gode, f.eks. tandlæger, fra

skatteministeren

Svar på spm. 88, om det er en rimelig ordning, at

velstillede grupper kan få så store skattefradrag, som ordningen lægger op

til, fra skatteministeren

Svar på spm. 89 om at tilsende udvalget en oversigt over

de årlige indbetalinger af pensionsbeløb over 100.000 kr., fra

skatteministeren

Svar på spm. 90 om at bekræfte, at incitamentet til at

anvende ordningen stiger med indkomsten, fra skatteministeren

Svar på spm. 91 om at finde en løsning vedrørende det

særlige problem med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 92, om regeringens skattestop også omfatter

danskere, som er bosiddende i udlandet, fra skatteministeren

Svar på spm. 93, om det vil være i strid med regeringens

skattestop, hvis der aftales en ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

fra skatteministeren

Svar på spm. 94 om at indføre begrænsninger for den

senere brug af de skattefritagne pensionsindbetalinger, fra skatteministeren

Svar på spm. 95 om at tilsende udvalget en oversigt, der

viser udviklingen i pensionsordningerne de seneste 10 år, fra

skatteministeren

65

Svar på spm. 96, om der er noget til hinder for, at den

nævnte periodiseringsforskydning, jf. gennemgangen af ministerens planche,

kan blive ved i ubestemt tid, fra skatteministeren

Svar på spm. 97, om der er et interessesammenfald i

leasingeksemplet, fra skatteministeren

Svar på spm. 98, om det foreslåede regelsæt ikke giver

nogle nye muligheder for spekulation, fra skatteministeren

Svar på spm. 99 om at besvare samrådsspørgsmål E i lyset

af den problemstilling, der er beskrevet i ministerens besvarelse af

spørgsmål 23, fra skatteministeren

Svar på spm. 100 om at bekræfte, at regelsættet i sin

udformning bevirker, at der i en periode vil være et samlet fradrag, der er

større end det lidte tab, fra skatteministeren

Svar på spm. 101 om, hvorfor der skal være forskellige

regler for henholdsvis håndværkeres tabsfradrag og for tabsfradragene i den

finansielle sektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 102 om, at ligestilling mellem disse grupper

kunne ske ved at »gå den anden vej«, f.eks. under henvisning til den

konsolidering,

der sker i den finansielle sektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 103 om at fremkomme med en nøje redegørelse

for forløbet i sagen mellem Kommissionen og Økonomi- og Erhvervsministeriet

helt tilbage fra de første uformelle kontakter, fra skatteministeren

Svar på spm. 104, om det foreslåede regelsæt giver

anledning til yderligere benyttelse af leasingsinstituttet, jf. de

provenuforudsætninger, der er indeholdt i lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 105 om at bekræfte, at der er et væsentligt

sammenfald mellem store leasingfirmaer og finansielle

virksomheder/institutter, fra skatteministeren

Svar på spm. 106 om fuld hensættelsesafgift, uden at

dette ville have indflydelse i forhold til Kommissionen og notifikationen,

fra skatteministeren

Svar på spm. 107, om lovforslaget indebærer en foræring

på ½ mia. kr., som først kommer tilbage til statskassen, når selskaberne

nedlægger aktiviteterne, fra skatteministeren

66

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

67

3. udkast til betænkning

68

Spm. 108 om uddybning af bemærkningerne til det stillede

ændringsforslag, til skatteministeren

69

Meddelelse om, at afgivelse af betænkning er udsat 1 uge

70

Spm. 109, om lovforslaget ikke har været til høring hos

den skatteansættende myndighed (selskabsrevisionen i ToldSkat) m.v., til

skatteministeren

71

Henvendelse af 20/2-04 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

72

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

73

Svar på spm. 108 om uddybning af bemærkningerne til det

stillede ændringsforslag, fra skatteministeren

74

4. udkast til betænkning

75

Svar på spm. 109, om lovforslaget ikke har været til

høring hos den skatteansættende myndighed (selskabsrevisionen i ToldSkat)

m.v., fra skatteministeren

76

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-04

fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

77

Spm. 110 om drøftelse inden afgivelse af betænkning mellem

ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer med henblik på at

opnå en fælles opfattelse af retstilstanden, til skatteministeren

Spm. 111, om uenighed i opfattelsen af fordringer og gæld

mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i givet fald

først er fremkommet i forbindelse med L 60, til skatteministeren

78

Spm. 112 om at uddybe besvarelsen af spm. 108 om fradrag

for tab på leasingydelser, til skatteministeren

79

Spm. 113 om provenuvirkningen af ændringsforslaget, til

skatteministeren

Spm. 114 om, hvilke hyppigt forekommende situationer

ændringsforslaget regulerer, til skatteministeren

Spm. 115 om, hvilken henvendelse der danner grundlag for

ændringsforslaget, til skatteministeren

80

5. udkast til betænkning

81

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse udskydes fra den

17. marts 2004

82

Spm. 116 om en oversigt over stramninger og lempelser i

forslaget i forhold til gældende lovgivning, til skatteministeren

83

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over forslaget er

udskudt

84

Svar på spm. 113 om provenuvirkningen af

ændringsforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 114 om, hvilke hyppigt forekommende

situationer ændringsforslaget regulerer, fra skatteministeren

Svar på spm. 115 om, hvilken henvendelse der danner

grundlag for ændringsforslaget, fra skatteministeren

85

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

86

Svar på spm. 110 om drøftelse inden afgivelse af

betænkning mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer med

henblik på at opnå en fælles opfattelse af retstilstanden, fra

skatteministeren

Svar på spm. 111, om uenighed i opfattelsen af fordringer

og gæld mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i

givet

fald først er fremkommet i forbindelse med L 60, fra skatteministeren

87

Notat om de foreslåede regler om tilbagevirkende kraft

fra skatteministeren

88

Svar på spm. 112 om at uddybe besvarelsen af spørgsmål

108 om fradrag for tab på leasingydelser, fra skatteministeren

89

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

90

Spm. 117 om en opgørelse over stillede ændringsforslag

samt stillede og dernæst trukkede ændringsforslag fordelt på før og efter

31/12-2003, til skatteministeren

91

Spm. 118 om den forskellige opfattelse af, om der er tale

om gæld i skatteretlig forstand eller ej, til skatteministeren

Spm. 119, om der er rejst skattesager i forbindelse med,

at man har konstateret, at der er foretaget fradrag, til skatteministeren

92

Kammeradvokatens notat om den skattemæssige behandling af

hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital i finansielle virksomheder

93

Svar på spm. 116 om en oversigt over stramninger og

lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, fra skatteministeren

94

Svar på spm. 117 om en opgørelse over stillede

ændringsforslag samt stillede og dernæst trukkede ændringsforslag fordelt på

før og efter 31/12-2003, fra skatteministeren

95

Spm. 120 om kommentar til artikel i Berlingske Tidende 13/4-04:

»Lønfest i lokalbankerne«, til skatteministeren

96

Samrådsspm. G om at uddybe og nærmere redegøre for

besvarelsen af spørgsmål 109, til skatteministeren

Samrådsspm. H om at uddybe besvarelsen af spørgsmål 110

og 111 samt redegøre for kammeradvokatens notat af 30. marts 2004, til

skatteministeren

Samrådsspm. I om at uddybe besvarelsen af spørgsmål 112,

herunder de principper, som leasingselskaber kan anvende for hensættelser med

skattemæssig virkning, til skatteministeren

97

Svar på spm. 118 om den forskellige opfattelse af, om der

er tale om gæld i skatteretlig forstand eller ej, fra skatteministeren

Svar på spm. 119, om der er rejst skattesager i

forbindelse med, at man har konstateret, at der er foretaget fradrag, fra

skatteministeren

98

Svar på spm. 120 om kommentar til artikel i Berlingske

Tidende 13/4-04: »Lønfest i lokalbankerne«, fra skatteministeren

99

Spm. 121 om at tilsende udvalget sit talepapir fra

samrådet 28/4-04 om samrådsspørgsmål G-I, til skatteministeren

100

Ændringsforslag fra skatteministeren

101

Svar på spm. 121 om at tilsende udvalget sit talepapir

fra samrådet 28/4-04 om samrådsspørgsmål G-I, fra skatteministeren

102

6. udkast til betænkning

103

Endeligt svar på spm. 27 om, hvorledes reglerne for

skattemæssige fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til

tab på udlån og garantier m.v. er i de øvrige nordiske lande, fra

skatteministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget

Spørgsmål 8:

Det bedes oplyst, hvem der vil komme til at bære rentetabet ved

afkortningen af indbetalingsfristen for pensionsinstitutternes afgift og

pensionsafkastskatten i ophævelsesåret.

Spørgsmål 9:

Kan ministeren garantere, at dette ikke kommer til at berøre

pensionskunderne, og hvorledes vil dette i givet fald harmonere med

skattestoppet, da det jo ikke er pensionsopsparerne, men en række

finansieringsselskaber, der får fordelen af de gunstige fradragsregler for

hensættelser til tab?

Svar:

Rentefordelen ved den lange kredittid må i vidt omfang antages

at være tilfaldet pensionsopsparerne og i pengeinstitutterne disses kunder,

jf.

forslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede afkortning af kredittiden har til formål at kompensere

for mindreprovenuet som følge af udvidelsen af reglerne om fradrag for de

regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser til også at omfatte

finansieringsvirksomheder, der driver udlåns- eller finansieringsvirksomhed.

Forslaget om at udvide fradragsreglen er en følge af en

EU-beslutning. I regeringens skattestop indgår, at mindreprovenuet som følge

af

EU-beslutninger kan kompenseres gennem en forhøjelse af andre skatter og

afgifter, forudsat at omlægningen er provenuneutral.

Forslaget om udvidelse af reglerne for kreditinstitutters

fradrag for nedskrivninger og hensættelser sammenholdt med de foreslåede

regler

om nedsættelse af kredittiden er stort set provenuneutral, og forslaget må

således anses for at være i overensstemmelse med regeringens skattestop.

Spørgsmål 10:

Det bedes nærmere forklaret, hvorledes det kan være i

overensstemmelse med regeringens skattestop, at det pålægges en række

pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber at afkorte deres

indbetalingsfrist med påfølgende rentetab, hvad enten de bæres af selskaberne

eller pensionskunderne, til at dække provenutab ved at indføre en gunstig

skatteordning for finansieringsselskaber.

Svar:

Der kan dels henvises til svaret på spørgsmål 9, dels til

forslagets almindelige bemærkninger, hvori problemstillingen er indgående

omtalt.

Spørgsmål 23:

Hvis dette ikke er tilfældet, bedes oplyst, hvorledes det

sikres, at der ikke opnås dobbelt fradrag for de samme beløb henholdsvis som

skattemæssige afskrivninger og som regnskabsmæssige hensættelser til tab på

udlån. Det bedes i så fald oplyst, hvorledes leasingselskaber og lignende,

der

vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25,

stk.

7, vil blive behandlet skattemæssigt i de situationer, hvor der er foretaget

finansiel leasing, der skattemæssigt behandles som leasingselskabets ejerskab

af leasingaktivet, der derfor skattemæssigt afskrives hos leasingselskabet,

mens dette selskab regnskabsmæssigt behandler den indgåede leasingkontrakt

som

et udlån og regnskabsmæssigt foretager hensættelser på dette udlån, dels

vedrørende eventuelle restancer, men også foretager hensættelser til

eventuelle

tab på selve »udlånet«. Hvordan sikres det, at leasingselskabet ikke samtidig

har foretaget skattemæssig saldoafskrivning på leasingaktivet og samtidig

fratrækker regnskabsmæssige hensættelser til tab på dette aktiv efter

reglerne

i kursgevinstlovens § 25?

Svar:

Et leasingselskab kan foretage skattemæssige afskrivninger på de

leasingaktiver selskabet ejer. Hvis leasingselskaber vælger at anvende

reglerne

i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, kan selskabet derudover fradrage de

regnskabsmæssige nedskrivninger på de samme leasingaktiver (udlån). Denne

kombination kan give et vist overlap, fordi afskrivninger og

hensættelsesfradrag ikke matcher fuldt ud. Der er alene tale om et

midlertidigt

dobbeltfradrag på grund af forskel i periodisering. Årsagen til dette

»dobbeltfradrag« skyldes ikke så meget adgangen til hensættelsesfradrag, men

at

afskrivningsreglerne for driftsmidler er gunstige. Der kan endvidere henvises

til den i lovforslaget optrykte kommentar til Skatterevisorforeningens

høringssvar.

Spørgsmål 27:

Ministeren bedes oplyse, hvorledes reglerne for skattemæssigt

fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån

og

garantier m.v., er i de øvrige nordiske lande, herunder om det i noget land

tillades, at skattemæssige hensættelser til tab overstiger de

regnskabsmæssige

tab.

Endeligt svar:

Skatteministeriet har rettet henvendelse til Sverige, Norge,

Finland og Island og har modtaget følgende oplysninger:

Sverige:

Har

ikke særlige skatteregler for kreditinstitutters tab på fordringer. I Sverige

er der i stort omfang sammenhæng mellem regnskab og beskatning – dette

gælder

også for kreditinstitutters fordringer. Skattemæssigt henføres

kreditinstitutters fordringer til lagerbeholdningen – selvom

fordringerne

civilretligt udgør et anlægsaktiv. Dette indebærer, at fordringerne skal

værdiansættes

til det laveste af følgende beløb; anskaffelsesværdien henholdsvis

nettosalgsværdien.

Det beløb, som kan fragå ved bogføringen kan også fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Kreditinstitutterne har ikke skattemæssigt ret

til

fradrag for et højere beløb end det regnskabsmæssige fradragsbeløb.

Norge:

Efter

hovedreglen kan tab på udestående fordringer, der har tilknytning til

næringsvirksomhed, fradrages, når tabet er endeligt konstateret. Den

skattemæssige behandling af tab på fordringer sker som hovedregel uafhængigt

af

regnskabslovningens regler om hensættelse til tab.

For banker og finansieringsinstitutioner m.m. gælder en særlig

undtagelse. Banker og finansieringsinstitutioner m.m. har således fradrag for

urealiserede tab på fordringer svarende til de regnskabsmæssige hensættelser

til tab på udlån og garantier m.m.

Efter de regnskabsretlige regler skal virksomheden foretage en

økonomisk vurdering af engagementerne (udlån, garantier m.v.) og foretage

nødvendige hensættelser til dækning af tab på udlåns- og garantiporteføljen.

Finland:

Udgangspunktet er, at kun reelle og endelige tab på udlån kan fradrages ved

indkomstopgørelsen. Hvorvidt der foreligger et reelt tab vurderes uafhængigt

af

regnskabsopgørelsen, men i praksis hviler vurderingen på de samme præmisser.

Efter regnskabsreglerne skal kreditinstitutter regelmæssigt foretage en

kreditvurdering af deres fordringer, så usikre fordringer kan blive

identificeret

så hurtigt som muligt. Vurderingen skal ske lån for lån, idet der dog er

mulighed for en vurdering på gruppebasis. Efter regnskabsreglerne foreligger

der et endeligt tab, når det er sandsynliggjort, at lånet ikke vil blive

tilbagebetalt.

Som en undtagelse hertil har pengeinstitutter og andre

finansielle institutter inden for visse grænser adgang til fradrag for tab,

som

ikke er endeligt konstateret. Disse kreditinstitutter kan for uerholdelige og

usikre fordringer årligt fradrage et beløb opgjort som 0,6 pct. af

tilgodehavender på udestående lån ved årets udløb. De akkumulerede

hensættelser

må dog ikke overstige 5 pct. af tilgodehavender på udlån ved årets udløb. Som

det fremgår er hensættelserne en formel opgørelse, som beregnes uafhængigt af

de nedskrivninger, der foretages ved bogføringen.

Det er under overvejelse at ændre reglerne – afskaffe reglerne

om et formelt hensættelsesfradrag på 0,6 pct. og i stedet tillade fradrag for

de regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af tab på udlån.

Spørgsmål 29:

Ministeren bedes oplyse, om det er regeringens plan at ændre den

foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25 om identitet mellem

regnskabsmæssige og skattemæssige hensættelser, når EU’s nye

regnskabsregler,

der betyder betydelig mindre regnskabsmæssige hensættelser, bliver

gennemført,

således at der skattemæssigt kan fratrækkes større beløb, end der

regnskabsmæssigt er hensat.

Svar:

Hovedreglen er, at tab på fordringer kan fradrages ved

indkomstopgørelsen, når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. Penge- og

realkreditinstitutter m.fl. har efter Ligningsrådets anvisninger herom,

adgang

til at fradrage de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser

på

garantier. Denne ret til fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og

hensættelser indebærer en fremrykning af fradragstidspunktet. Princippet i

Ligningsrådets anvisninger videreføres ved bestemmelsen i kursgevinstlovens §

25, stk. 6. De nedskrivninger og hensættelser, der kan fradrages, er

nedskrivninger og hensættelser, der er opgjort efter de for instituttet

gældende regnskabsretlige regler. Herved forstås de til enhver tid gældende

regnskabsretlige regler. Hvis et institut bliver undergivet nye

regnskabsretlige regler, f.eks. som følge af nye regnskabsregler fra EU, der

indebærer lavere regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser, vil der

efter

kursgevinstlovens § 25, stk. 6, alene være adgang til et skattemæssigt

fradrag

for et beløb svarende til disse lavere nedskrivninger og hensættelser.

Regeringen har ingen planer om justering af kursgevinstlovens §

25 i den i spørgsmålet beskrevne situation. Regeringen agter således ikke at

skabe en situation, hvor det skattemæssige fradrag efter kursgevinstlovens §

25, stk. 6, kan overstige de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser.

Spørgsmål 33:

Hvorledes vil ministeren sikre, at en pensionist ikke kan

»genopspare« sin pension efter pensionens påbegyndelse og på den måde få to

fradrag for den samme opsparing?

Svar:

Så længe der er fradrag for pensionsindbetalinger også efter

pensionens påbegyndelse, jf. også mit svar på spørgsmål 4 (L 60 – bilag

6), kan

der i princippet opnås to eller flere fradrag for den samme opsparing. Med

til

billedet hører dog også, at udbetalingerne vil være skattepligtige, hvilket

neutraliserer incitamentet.

Det indgår derfor ikke i mine overvejelser direkte at afskære

»genopsparing« i den form, som

er

beskrevet her. For så vidt angår det særlige spørgsmål om fradragsret for

indskud på kapitalpensioner i forbindelse med samtidighedskravets ophævelse

henvises til lovforslagets bemærkninger.

Spørgsmål 39:

I fortsættelse af svaret på spørgsmål 9, jf. L 60 – bilag 8,

bedes ministeren bekræfte, at det altså er i overensstemmelse med regeringens

skattestop, at der pålægges nogle skatteydere – pensions-opsparerne

– forøget

skat, for at man kan nedsætte skatten for en helt anden gruppe, her

finansieringsselskaberne.

Svar:

Det følger af regeringsgrundlaget, at såfremt Danmark bliver

nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller

internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af

andre skatter eller afgifter, idet det forudsættes, at en sådan omlægning er

provenuneutral.

Udvidelsen af den kreds af kreditinstitutter, der kan anvende

reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser,

og

finansieringen heraf med afkortning af kredittiden ved ophævelse af visse

pensionsordninger opfylder ovennævnte kriterier.

Der indgår ikke noget krav om, at der skal være parallelitet

mellem den gruppe, der er omfattet af EU-beslutningen og den gruppe, der

bliver

omfattet af skatte- eller afgiftsforhøjelsen.

Spørgsmål 40:

I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 29, jf. L 60 – bilag

10, bedes det bekræftet, at det i tilfælde af, at EU-forordninger og

Baseldirektiverne medfører, at de nuværende regnskabsmæssige regler for

pengeinstitutter strammes op, således at der ikke i fremtiden kan foretages

så

store regnskabsmæssige hensættelser som under de nuværende regler, så vil

dette

medføre betydelige fremrykning af selskabsskatten fra banker, sparekasser og

realkreditinstitutter og dermed et betydeligt skatteprovenu. Er dette i strid

med regeringens skattestop?

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om skatteprovenu, kan jeg henvise

til svaret på spørgsmål 28.

Hensættelsesfradraget fungerer på den måde, at

kreditinstitutterne har fradrag for det beløb, der ved indkomstårets udgang

er

nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de

regnskabsretlige

regler, der er gældende for instituttet. Samtidig skal den

fradragsberettigede

ultimohensættelse for det forudgående indkomstår indtægtsføres.

Størrelsen af nedskrivninger og hensættelser afhænger af det

enkelte kreditinstituts engagementer og den risiko, der er knyttet til de

forskellige engagementer, ligesom også samfundskonjunkturerne spiller ind.

Der

vil derfor kunne være stor variation i størrelsen af årets regnskabsmæssige

nedskrivninger

og hensættelser, og dermed også stor variation i størrelsen af årets

hensættelsesfradrag. En ændring af de regnskabsretlige regler, f.eks. for

vurdering af risici, vil på samme måde kunne påvirke størrelsen af årets

hensættelsesfradrag. Ændringen af skatteværdien ligger således i selve det

forhold, at fradraget er koblet op på de til enhver tid gældende

regnskabsretlige

regler.

Hvis de danske regnskabsretlige regler for kreditinstitutter

skal ændres på grund af EU-retlige regler med den konsekvens, at adgangen til

at foretage regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser reduceres, med

deraf følgende lavere hensættelsesfradrag, vil der foreligge en såkaldt

tvingende grund. Er der tvingende grunde til at forhøje en skat, vil dette

kunne ske i overensstemmelse med skattestoppet, blot merprovenuet ubeskåret

anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.

Endelig skal bemærkes, at kreditinstitutterne i givet fald ikke

vil blive frataget en fradragsret. Der vil fortsat være fradrag for alle

konstaterede og sandsynliggjorte tab efter de almindelige regler.

Spørgsmål 60:

Ministeren bedes oplyse rentesatsen for den afgift, der betales

på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001, 2002, 2003

og

2004.

Svar:

2001

2002

2003

2004

Afgiftssats

0,85 pct.

0,69 pct.

0,60 pct.

0,48 pct.

Rentesats (beregnet fra afgiftssats)

5,7 pct.

4,6 pct.

4,0 pct.

3,2 pct.

Spørgsmål 61:

Ministeren bedes oplyse det samlede provenu af den afgift, der

betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001,

2002

og 2003, det budgetterede provenu i finansloven for 2004 samt størrelsen af

de

samlede hensættelser, der danner grundlag for denne afgift.

Svar:

2001

2002

2003

2004

Samlet provenu af afgift

298,0

(mio. kr.)

251,3

(mio. kr.)

213,5

(mio. kr.)

Hensættelser (beregnede) svarende til afgiften

35,1

(mia. kr.)

36,4

(mia. kr.)

35,6

(mia. kr.)

Budgetteret provenu af afgift på FL 2004 (baseret på

afgiftssat-sen for 2003)

225,0

(mio. kr.)

Hensættelser ultimo 2003 (skøn)

36,0

(mia. kr.)

Provenu af afgift i 2004 – baseret på offentliggjort sats

for 2004

173,0

(mio. kr.)

Spørgsmål 62:

Ministeren bedes oplyse, om afgiften efter ligningslovens § 17 E

er skattemæssigt fradragsberettiget.

Svar:

Kreditinstitutterne m.m. kan fradrage hensættelsesafgiften ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst – der kan henvises til svaret på

spørgsmål 25 (L

60 – bilag 15).

Spørgsmål 63:

I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 28, jf. L 60 – bilag

15, bedes hos Finanstilsynet indhentet oplysninger om de forventede

konsekvenser

for de samlede hensættelser til tab ved, at de børsnoterede pengeinstitutter

fra 2005 skal aflægge regnskaber efter IAS-standard. Det bedes herunder

oplyst,

hvor stor reduktion der kan forventes at ske i de oplyste samlede

hensættelser

ultimo 2002 på 36 mia. kr.

Svar:

Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst:

»Finanstilsynet har ikke kendskab til, at der er samlede

hensættelser ultimo 2002 på 36 milliarder kr. Ifølge tilsynets oplysninger

havde danske pengeinstitutter samlede hensættelser på 29,1 milliarder kr.,

danske realkreditinstitutter havde samlede hensættelser på 3,2 milliarder

kr.,

og Danmarks Skibskreditfond havde samlede hensættelser på 1,8 milliarder kr.

ultimo 2002.

Der er nedsat et udvalg i

Finanstilsynet, som vurderer effekten af de forventede kommende

regnskabsregler

vedrørende værdiansættelse af penge- og realkreditinstitutternes udlån

(hensættelser). Udvalget har imidlertid endnu ikke afsluttet sit arbejde. Det

er derfor endnu ikke muligt at foretage en vurdering af betydningen af de nye

regnskabsregler med den fornødne sikkerhed.«

Spørgsmål 64:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange selskaber der driver

virksomhed med finansiel leasing, og som er under Finanstilsynets tilsyn,

samt

deres samlede regnskabsmæssige hensættelser, der efter lovforslaget

berettiger

til skattemæssigt fradrag, samt de pågældende selskabers samlede hensættelser

til udskudt skat.

Svar:

Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst:

»Det kræver ikke tilladelse fra Finanstilsynet at drive

virksomhed med finansiel leasing. Finansiel leasing kan være en del af et

pengeinstituts udlånsvirksomhed, men andre kan også yde finansiel leasing.

Finanstilsynet kan derfor ikke oplyse, hvor mange selskaber der i alt driver

virksomhed med finansiel leasing.

Ultimo 2002 var der 12 pengeinstitutter, som har indberettet

finansiel leasing på institutniveau, og de havde samlede leasingkontrakter

for

20,5 milliarder kr.

De 12 pengeinstitutter havde samlede regnskabsmæssige

hensættelser for 12,7 milliarder kr. Regnskabsreglerne for pengeinstitutter

kræver ikke, at der skal oplyses om hensættelsernes fordeling på henholdsvis

leasing og andre udlån. Finanstilsynet kan derfor ikke oplyse, hvor stor en

del

der stammer fra hensættelser på leasing kontrakter.

I de tilfælde, hvor et leasingselskab

er datterselskab til et dansk pengeinstitut, indgår det i pengeinstituttets

koncernregnskab. 23 pengeinstitutter har til Finanstilsynet indberettet

leasing

på institut og/eller på koncernniveau (dvs. de ovennævnte 12 er indeholdt

heri). For de 23 virksomheder var der ultimo 2002 samlede leasingkontrakter

for

48,3 milliarder kr.«

For så vidt angår den del af

spørgsmålet, som angår skattemæssigt fradrag og selskabernes samlede

hensættelser til udskudt skat, kan henvises til svaret på spørgsmål 68

Spørgsmål 65:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de under spørgsmål 64

anførte selskaber, der er sambeskattet med andre selskaber.

Svar:

ToldSkat er ikke umiddelbart i

besiddelse af oplysninger eller registreringer over, hvor mange selskaber,

der

driver virksomhed ved finansiel leasing og som er sambeskattet med andre

selskaber.

ToldSkat Selskabsrevisionen, der er

skatteansættende myndighed for de finansielle virksomheder, kan oplyse at en

del finansielle virksomheder har et sambeskattet datterselskab, der driver

virksomhed

med finansiel leasing.

Ud fra en skønsmæssig vurdering, er

det ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse, at der er under 30 af disse

sambeskattede selskaber på ToldSkat Selskabsrevisionens mandtal.

Spørgsmål 66:

Kan ministeren bekræfte, at selskaber, der så godt som

udelukkende driver virksomhed med finansiel leasing, normalt har et

skattemæssigt underskud på grund af, at de løbende skattemæssige

afskrivninger

overstiger de regnskabsmæssige afskrivninger?

Svar:

Der foreligger ingen undersøgelser af

i hvilket omfang selskaber, der driver virksomhed med finansiel leasing, har

skattemæssigt underskud.

Som det fremgår af besvarelsen af

spørgsmål 64 kræver det ikke tilladelse fra Finanstilsynet at drive

virksomhed

med finansiel leasing. En undersøgelse af hvorvidt selskaberne har

skattemæssigt underskud, vil kræve en henvendelse til de enkelte

skatteansættende myndigheder i selskabets bopælskommune/område.

ToldSkat Selskabsrevisionen, der er

skatteansættende myndighed for finansielle virksomheder, der er under

Finanstilsynets tilsyn, har gennemgået udvalgte selskabers selvangivelser for

2002 med henblik på at undersøge om virksomheder, der så godt som udelukkende

driver virksomhed med finansiel leasing har skattemæssigt underskud i 2002.

På grundlag af de gennemgåede

selvangivelser er det ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse, at det ikke

generelt kan konkluderes, at selskaber der driver virksomhed med finansiel

leasing har skattemæssigt underskud, idet mere end halvdelen af de

gennemgåede

selskaber har selvangivet et skattemæssigt overskud.

I flere af de selskaber, hvor der i

2002 konstateres et skattemæssigt underskud, ses at de skattemæssige

afskrivninger overstiger de regnskabsmæssige afskrivninger. Det skattemæssige

underskud kan imidlertid skyldes andre forretningsmæssige forhold. Det vil

kræve en nærmere gennemgang og egentlig analyse af regnskab og selvangivelse

at

klarlægge grundlaget for det skattemæssige underskud.

Spørgsmål 67:

Kan ministeren bekræfte, at de fleste af de store

pengeinstitutter samt kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der

driver virksomhed med finansiel leasing, og at disse selskaber opgør

betydelige

skattemæssige underskud, som fratrækkes i sambeskatningen i moderselskabets

og

søsterselskabernes skattepligtige indkomst?

Svar:

Det kan bekræftes, at de fleste af de

store pengeinstitutter og enkelte kreditinstitutioner har et sambeskattet

selskab,

der driver virksomhed med finansiel leasing.

Det kan derimod ikke generelt

bekræftes, at disse selskaber opgør betydelige skattemæssige underskud, som

fratrækkes i sambeskatningen i moderselskabets og søsterselskabernes

skattepligtige indkomst. Der henvises også til besvarelsen af spørgsmål 66.

Spørgsmål 68:

Ministeren bedes oplyse, hvor store skattebesparelser de 3

største pengeinstitutter samt realkreditinstitutterne inklusive Kommuekredit

og

FIH ville have haft, hvis den foreslåede regel i lovforslaget om fradrag for

regnskabsmæssige hensættelser til tab på kontrakter om finansiel leasing var

gældende

for indkomståret 2002.

Svar:

ToldSkat Selskabsrevisionen har

undersøgt forholdet i selvangivelserne for de tre største pengeinstitutter

samt

nogle realkreditinstitutter og det findes desværre ikke muligt at foretage en

beregning af skattebesparelsen på grundlag af de foreliggende regnskaber og

selvangivelser for 2002. En nogenlunde nøjagtig beregning og besvarelse af

spørgsmålet vil kræve indkaldelse af yderligere oplysninger og

specifikationer

hos de enkelte selskaber.

Én af grundene til at

skattebesparelsen ikke kan opgøres er, at aktiviteten med finansiel leasing

ikke i alle tilfælde – udelukkende - er udskilt i et særskilt selskab,

men

indgår som en integreret del af bankvirksomheden. I de situationer kan

hensættelser til tab på kontrakter om finansiel leasing ikke uden videre

udskilles

i regnskabet.

Det skal endvidere bemærkes, at

spørgsmålet angår så få virksomheder, at ToldSkat Selskabsrevisionen finder

det

vanskeligt at besvare spørgsmålet uden at svaret indeholder oplysninger, der

er

omfattet af skattemyndighedernes tavshedspligt.

Spørgsmål 89:

Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over de årlige

indbetalinger af pensionsbeløb over 100.000 kr., herunder fordelt på antal

personer og beløb, og hvoraf tillige fremgår udviklingen de seneste 10 år.

Svar:

De ønskede oplysninger om indskud på pensionsordninger er vist i

nedenstående tabel. Oplysningerne er givet for årene 1995-2001, for hvilke

der

foreligger tilgængelige oplysninger.

Indskud på pensionsordninger 1995-2001. (ekskl. ATP og

SP).

Under 100.000 kr.

Over 100.000 kr.

I alt

År

Antal

personer

Gns.

indskud

Samlet

indskud

Antal

personer

Gns.

indskud

Samlet

indskud

Antal

personer

Gns.

indskud

Samlet

indskud

(1.000)

kr.

mia. kr.

(1.000)

kr.

mia. kr.

(1.000)

kr.

mia. kr.

1995

2.030

16.750

34,0

23,5

177.280

4,2

2.055

18.570

38,2

1996

2.050

17.850

36,6

28,8

187.450

5,4

2.080

20.200

42,0

1997

2.125

18.880

40,1

28,4

198.360

5,6

2.155

21.240

45,7

1998

2.170

19.780

42,9

33,3

190.520

6,4

2.205

22.360

49,3

1999

2.150

20.310

43,6

36,6

198.680

7,3

2.185

23.290

50,9

2000

2.205

21.380

47,1

40,7

202.980

8,3

2.245

24.680

55,4

2001

2.235

22.590

50,4

49,0

221.380

10,8

2.280

26.860

61,2

Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca.

3,3 pct. af befolkningen for de respektive år.

Det bemærkes, at oplysningerne i tabellen er i løbende

prisniveau. En del af væksten i antallet af personer der indskyder mere end

100.000 kr. til pension skyldes således den almindelige indkomstudvikling i

perioden.

Spørgsmål 90:

Kan ministeren bekræfte, at incitamentet til at anvende ordningen

stiger med indkomsten?

Svar:

Det stillede spørgsmål kan ikke umiddelbart besvares med et ja

eller et nej. Der er en lang række forhold, der spiller ind, når den enkelte

skal vælge, om der skal spares op til pension og i givet fald hvor meget.

Alder, beskæftigelsesforhold, indkomstniveau, forsørgelsespligter m.v. er

nogle

af de parametre, der påvirker valget.

Det vil række for vidt at komme yderligere ind på disse forhold

her, men der skal ikke herske tvivl om, at det ligger regeringen meget på

sinde

at skabe så gunstige forhold som muligt for pensionsopsparing og fjerne

uheldige og unødvendige knaster i lovgivningen, der forhindrer fornuftige

økonomiske

dispositioner på dette område.

Det tilstræbes således, at der ikke i lovgivningen er elementer,

der har negative incitamentsvirkninger på valget for at foretage

pensionsopsparing i den erhvervsaktive alder.

At pensionsopsparing er meget udbredt i Danmark, bekræftes af

tallene i nedenstående tabel, hvor alle personer der har foretaget indskud på

en pensionsordning i 2001 er fordelt efter indkomstens størrelse. Der er

endvidere angivet andelen af personer med pensionsindskud i forhold til

samtlige skattepligtige i indkomstintervallet.

Pensionsopsparingens udbredelse på indkomstgrupper. 2001.

Personlig indkomst før fradrag af AM- bidrag

Personer med

pensionsindskud1)

Alle skattepligtige

Andel med

pensions-

indskud

Antal

Gns.

opsparing

Antal

(1.000)

Kr.

(1.000)

Pct.

Under 100.000

85

11.430

1.005

8,3

100.001 – 200.000

410

9.980

1.375

29,7

200.001 – 300.000

910

19.180

1.100

82,6

300.001 – 400.000

525

28.800

595

88,4

400.001 – 500.000

180

43.600

200

91,0

500.001 – 750.000

130

64.190

140

91,5

Over 750.000

45

164.840

50

91,8

I alt

2.280

26.860

4.465

51,1

Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca.

3,3 pct. af befolkningen

1) Ekskl. ATP og SP

At der er tale om stigende indskud med stigende indkomst, finder

jeg hverken odiøst eller overraskende. Det skyldes jo ikke mindst den

kendsgerning, at den typiske pensionsordning er en, hvor indskuddene udgør en

fast procentdel af indkomsten med henblik på at fastholde et indkomstniveau i

pensionsalderen tæt på indkomstniveauet i den erhvervsaktive alder.

Når der ses bort fra de laveste indkomstintervaller, hvor der

fortrinsvis befinder sig pensionister, efterlønsmodtagere, unge under

uddannelse og børn, viser tallene, at der ikke er den helt store variation

mellem indkomstintervallerne for, hvor stor en andel der foretager opsparing.

De gode vilkår og incitamenter til pensionsopsparing benyttes

således af omkring 90 pct. af samtlige personer, når årsindkomsten ligger

over

300.000 kr. og på over 80 pct. for indkomster mellem 200.000 kr. og 300.000

kr.

Jeg kan således hverken be- eller afkræfte, at incitamentet til

at foretage pensionsopsparing er stigende med indkomsten.

Spørgsmål 96:

Er der noget til hinder

for, at den nævnte periodiseringsforskydning, jf. gennemgangen af ministerens

planche, kan blive ved i ubestemt tid?

Svar:

Hensættelser på den enkelte leasingkontrakt tilbageføres, når

tab konstateres eller ved kontraktens udløb. For et leasingselskab med en

given

portefølje af leasingkontrakter varer periodiseringen så længe porteføljen

består.

Spørgsmål 98:

Giver det foreslåede regelsæt ikke nogle nye muligheder for

spekulation i og med, at man nu vil kunne foretage nogle nye operationer, som

ikke har været mulige hidtil?

Svar:

Adgangen til hensættelsesfradrag indebærer alene en fremrykning

af fradragstidspunktet. Der indføres ikke et nyt fradrag. Samtidig inddrages

halvdelen af rentefordelen gennem betaling af en hensættelsesafgift.

Jeg ved ikke hvilke nye operationer, dette skulle animere til at

foretage.

Spørgsmål 99:

Under henvisning til ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål

E bedes dette spørgsmål besvaret i lyset af den problemstilling, der er

beskrevet i ministerens besvarelse af spørgsmål 23. Det vil sige, er det i

realiteten muligt at benytte den konstruktion, som er beskrevet dér?

Svar:

Jeg har allerede under samrådet beklaget, at svaret på spørgsmål

23 er lidt uheldigt formuleret, i og med at der tales om »overlap« og »et

midlertidigt dobbeltfradrag«. Dette fordi realiteten er, at der ikke opstår

et

dobbeltfradrag.

Et leasingselskab vil – som det vil kunne være tilfældet i andre

selskaber – kunne komme ud for, at selskabet får underskud. Med en

adgang til

hensættelsesfradrag vil dette kunne være årsagen til underskuddet, men

underskuddet kan dog lige så vel være opstået af andre grunde.

At et leasingselskab f.eks. indgår i en koncern betyder ikke, at

andre selskaber i koncernen dermed kan udnytte underskuddet. Det kræver, at

der

foreligger sambeskatning. En sambeskatning vil betyde, at leasingselskabets

underskud kan modregnes i et overskud i det sambeskattede selskabet.

Virkningen

er, at leasingselskabets underskud kan udnyttes hurtigere. Men det er netop

kernen i sambeskatningsreglerne, at underskud i et selskab kan udnyttes

hurtigere – uanset årsagen til underskuddets opståen.

Spørgsmål 101:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der skal være forskellige

regler for henholdsvis håndværkeres tabsfradrag og tabsfradragene i den

finansielle sektor? Hvordan forklares dette over for håndværkeren?

Spørgsmål 102:

Har ministeren overvejet, at ligestilling mellem disse grupper

kunne ske ved at »gå den anden vej«, f.eks. under henvisning til den

konsolidering, der sker i den finansielle sektor, og hvis ministeren har

overvejet dette, hvad er da ministerens holdning til spørgsmålet og

begrundelsen

herfor?

Svar:

Det er et krav i den finansielle lovgivning, at

kreditinstitutter i deres regnskab skal hensætte til forventede tab. Denne

forpligtelse til at foretage nedskrivninger på udlån og hensættelser på

garantier

m.m. bidrager til at sikre den finansielle stabilitet.

Finansiel stabilitet er væsentlig. Derfor har skiftende

regeringer fundet det vigtigt, at skattereglerne har en sådan udformning, at

de

understøtter den regnskabsmæssige behandling. Regeringen mener således, at

det

er af væsentlig betydning, at reglerne om kreditinstitutters

hensættelsesfradrag bevares. Folketinget har også hidtil delt denne

opfattelse.

Lov nr. 911 af 16. december 1998, som bl.a. indgår i L 60, blev i sin tid

vedtaget af et næsten enigt Folketing. Kun Enhedslisten og SF undlod at

stemme

for.

Da Kommissionen har stillet som betingelse for en godkendelse,

at den berettigede kreds udvides med finansieringsselskaber, der driver

virksomhed i konkurrence med kreditinstitutterne, har regeringen besluttet at

imødekomme kravet, som den pris der må betales for at bevare

kreditinstitutternes

hensættelsesfradrag.

Det er ikke fundet relevant, at gå den anden vej og helt

afskaffe de regler om hensættelsesfradrag som Folketinget vedtog i december

1998.

Hensættelsesfradraget er en undtagelse til hovedreglen om, at

tab først kan fradrages, når de er sandsynliggjort eller konstateret. Der ses

ikke at foreligge en holdbar begrundelse for at ophøje undtagelsen til

hovedregel. Højst kan der måske være grundlag for at se på de krav, der

stilles

for, at et tab kan anses for sandsynliggjort eller konstateret.

Spørgsmål 106:

Er ministeren enig i, at der kunne være fuld hensættelsesafgift,

uden at dette ville have indflydelse i forhold til Kommissionen og

notifikationen?

Svar:

Ja.

Spørgsmål 107:

Er ministeren enig i, at lovforslaget indebærer en foræring på ½

mia. kr., som først kommer tilbage til statskassen, når selskaberne nedlægger

aktiviteterne, og er dette i givet fald rimeligt?

Svar:

Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål 100 og den deri

indeholdte gennemgang af, hvordan reglerne om hensættelsesfradrag fungerer.

Der

er ikke tale om en foræring, men om en tidsmæssig forskydning af tabsfradrag,

der ligestiller leasingselskaber med pengeinstitutter. Leasingselskaber må

til

gengæld – ligesom pengeinstitutterne – betale den særlige

hensættelsesafgift.

Spørgsmål 117:

Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over antallet af

ministerens stillede ændringsforslag og stillede og dernæst trukne

ændringsforslag fordelt på før og efter 31/12 2003?

Svar:

Jeg har i alt stillet 37 ændringsforslag, heraf 19 efter den 31.

december 2003.

Af de 37 stillede ændringsforslag er de 12 trukket, hvilket for

3 ændringsforslags vedkommende er sket efter 31. december 2003.

Antallet af ændringsforslag kan forekomme stort. Jeg vil dog

gerne fremhæve, at der i realiteten alene er tale om 7

substansændringsforslag.

Resten af forslagene er i vidt omfang konsekvensændringer som følge af, at

loven ikke blev vedtaget inden nytår.

Det store antal ændringsforslag har således sin forklaring.

Lignende dokumenter