Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af pensionsbeskatningsloven og andre
skattelove
(Mere smidige regler for pensionsopsparere,
hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og
afkortning
af kredittid ved ophævelse af visse
pensionsordninger)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 30 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag om deling af
lovforslaget, jf. ændringsforslagene under nr. 1-5. Skatteministeren har
stillet ændringsforslagene under nr. 6-30.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.
behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 18 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 16. september 2003 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2002-03, alm. del – bilag 595. Den 6.
november
2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
Læs alt
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige
henvendelser fra:
Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Forsikring & Pension og
Kim Keller, Kastrup.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 121 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse. 3 af spørgsmålene er tillige stillet til økonomi- og
erhvervsministeren. Spørgsmålene er besvaret af ministrene. Nogle af
udvalgets
spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Samråd
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål A-F i et samråd med
udvalget den 4. februar 2004 og spørgsmål G-I i et samråd med udvalget den
28.
april 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der
lå
til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af skatteministeren under nr. 6-30 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Socialistisk Folkeparti
under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (S, SF, RV og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod
de af skatteministeren under nr. 6-30 stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme for de af Socialistisk Folkeparti under nr. 1-5 stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker om lovforslaget,
at det har et skandaløst indhold og har undergået en skandaløs behandling.
Før
årsskiftet var regeringen og et flertal i Folketinget parat til at vedtage
lovforslaget. Siden hen er der imidlertid af ministeren stillet adskillige
ændringsforslag af afgørende substantiel betydning for regler, som er
omfattet
af lovforslaget.
I en række samråd med skatteministeren har Socialdemokratiet
forsøgt at få ministeren til at skabe klarhed over denne lovs konsekvenser,
hvilket ikke er lykkedes. I dag fremstår denne lov på baggrund af svar på
spørgsmål og ændringsforslag fra ministeren uklar og uoverskuelig. Set fra
Socialdemokratiets synspunkt er der tale om lovsjusk, og gennemførelse af
denne
lov skaber muligheder for spekulation og etablering af skattehuller til
fordel
for de bedst stillede i befolkningen.
Socialdemokratiet er imod de lempeligere regler for selvstændigt
erhvervsdrivende på pensionsområdet, som Socialdemokratiet mener vil kunne
medføre misbrug og skattespekulation og samtidig stille netop denne gruppe
bedre end alle lønmodtagere. Socialdemokratiet er også imod de uklare regler
og
de muligheder, der åbnes for i forbindelse med udvidelsen af kredsen af
kreditinstitutter, som kan anvende reglerne om fradrag på nedskrivninger af
udlån og hensættelser.
Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget finder den sammenblanding af forskellige emner
i
ét lovforslag, som dette forslag er udtryk for, højst uhensigtsmæssig. Derfor
har SF stillet ændringsforslag om at opdele lovforslaget, så Folketingets
partier får mulighed for at forholde sig til de vidt forskellige dele hver
for
sig.
Kvaliteten
af lovforslaget og dets behandling har ligeledes været højst kritisabel.
Allerede efter få ugers behandling i Skatteudvalget var ministeren og et
flertal i udvalget klar til at vedtage lovforslaget. Efterfølgende har det
dog
vist sig, at der var endog store problemer forbundet med lovforslaget, og
skatteministeren har da også alene siden nytår stillet 19 ændringsforslag til
lovforslaget og trukket 3 ændringsforslag tilbage. Det vidner om alt andet
end
grundig lovforberedelse og -behandling. Derfor må det konkluderes, at der
fortsat er betydelig uklarhed om lovforslagets konsekvenser.
Indholdsmæssigt
er der særlig to forhold, som SF stiller sig særdeles kritisk over for. For
det
første åbner lovforslaget mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende i
vidt
omfang kan benytte de foreslåede pensionsbeskatningsregler til at unddrage
sig
topbeskatning. Der er meget vide muligheder for at forskyde skattepligtig
indkomst med henblik på at undgå at bidrage til at finansiere de fælles
opgaver, der skal løses for skattekronerne.
For
det andet indebærer lovforslaget en helt uansvarlig udvidelse af kredsen af
institutter, der kan benytte reglerne om fradrag for hensættelser. Det åbner
et
ganske stort hul i loven, der giver mulighed for, at et selskab – i
lighed med
den såkaldte TDC-sag – kan få fradrag for udgifter, det ikke har haft.
Dette
»dobbeltfradrag« er dokumenteret og beskrevet i ministerens egne svar til
udvalget. Det skattehul, regeringen hermed konstruerer, er helt unikt i
international sammenhæng. Med lovforslaget vil Danmark f.eks. være det eneste
land i Norden, der tillader en sådan fradragsmulighed.
Det
er gennemgående for denne regering, at man forsøger at skabe muligheder for,
at
specielt store og velbjærgede virksomheder kan unddrage sig beskatning.
Dermed
bliver det stadig sværere at finansiere velfærdssamfundet og skabe bedre
vilkår
for de dårligt stillede, og det gør uligheden i det danske samfund større og
større.
Dette
forhold bidrager lovforslaget også til, og SF vil derfor stemme imod
lovforslaget.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme imod de af skatteministeren under nr. 6-30
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de af Socialistisk
Folkeparti under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(S, RV, EL og KD):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag
med følgende titler og indhold:
A.
»Forslag
til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og
skattestyrelsesloven. (Hensættelsesfradrag for kreditinstitutter m.fl.)«
omfattende § 2, § 4, indledningen og nr. 3-5, og § 8, stk. 1, 4 og 14.
B.
»Forslag
til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove. (Mere
smidige regler for pensionsopsparere, gældsinstrumenter og afkortning af
kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger)« omfattende §§ 1 og 3, §
4,
indledningen, nr. 1 og 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1-13 og 15.
[Deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 8
2)
I
stk. 1
ændres »stk. 2-15« til: »stk. 4 og 14«.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
3)
Stk.
4
affattes således:
»Stk. 4.
§ 4, nr. 3,
træder i kraft den 1. januar 2004.«
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 8
4)
I
stk. 1
ændres »stk. 2-15« til: »stk. 2-13 og 15«.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
5)
I
stk. 4
udgår »§ 4, nr. 3,«.
[Teknisk konsekvensændring
som følge af ændringsforslag nr. 1]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
d
Ændringsforslag til det udelte lovforslag
Til § 1
6)
Nr. 5
affattes således:
»5.
I
§ 8, stk. 1, 1.
pkt.,
indsættes
efter »jf. dog«:
»stk. 3
og«.«
[Redaktionel ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr.
L 111 om ændring af pensions-beskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven
og skattekontrolloven. (Opsparingsordning for sportsudøvere)]
7)
Nr.
13
udgår.
[Ændring af lempelsen for selvstændigt erhvervsdrivendes
pensionsindbetalinger]
8)
Nr.
18
affattes således:
»18.
I
§ 18, stk. 5,
indsættes efter 2. pkt.:
»Hvis det samlede årlige fradrag beregnet efter reglerne i stk.
3 og 4 udgør et mindre beløb end 30 pct. af overskud fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan skatteyderen dog uanset 1. pkt. foretage fradrag
svarende til 30 pct. af dette overskud. Ved overskud fra selvstændig
erhvervsvirksomhed forstås overskud som opgjort efter reglerne for opgørelse
af
skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning
efter virksomhedsskattelovens § 22 b med tillæg af renteudgifter og
kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter
samt
kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.
I
overskuddet som nævnt i 3. pkt. indgår ikke indkomster ved afståelse af
goodwill og andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller
lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster
og
varemærke eller fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven.««
[Ændring af lempelsen for selvstændigt erhvervsdrivendes
pensionsindbetalinger]
9)
Efter nr. 21 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 20, stk. 1, nr. 1
og
2,
ændres »samlever« til: »samlever
eller dennes livsarvinger under 24 år«.«
[Konsekvensrettelse som følge af ligestilling af samlevers
livsarvinger med livsarvinger i øvrigt]
10)
Efter nr. 28 indsættes som nyt
nummer:
»02.
I
§ 27, stk. 1, nr. 3,
ophæves
2. pkt.«
[Konsekvensrettelse som følge af samtidighedskravets ophævelse]
11)
Efter nr. 38 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 41, stk. 1, nr. 7,
ændres
»Tillægspension, eller« til: »Tillægspension,«.«
[Konsekvensændring
som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 103 om ændring af lov om
lønmodtagernes
Dyrtidsfond m.fl. (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)]
12)
I
nr. 39
ændres
»§ 41, stk. 1, nr. 7«
til:
»§ 41, stk. 1, nr. 8«.
[Konsekvensændring
som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 103 om ændring af lov om
lønmodtagernes
Dyrtidsfond m.fl. (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)]
13)
Nr. 40
affattes
således:
»40.
I
§ 41, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9.
fra den del af
en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af § 2, nr. 4, eller §
7,
der udgøres af en supplerende engangsydelse, til en kapitalforsikring i
pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en overførsel af
pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
eller som led i en bestandsoverdragelse efter lov om finansiel virksomhed §§
233-235.««
[Konsekvensændring
som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 103 om ændring af lov om
lønmodtagernes
Dyrtidsfond m.fl. (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)]
14)
Efter nr. 44 indsættes som nye
numre:
»04.
I
§ 57, stk. 1, nr. 3,
udgår »§ 26, stk.
6, 2. pkt.,«.
05.
I
§ 57, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 38, stk.
1, 4. pkt.« til: »§ 38, stk. 1, 5. pkt.«
06.
§ 57, stk. 1, nr. 4,
ophæves.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.«
[Konsekvensrettelse som følge af ændret affattelse af
pensionsbeskatningslovens § 38 og konsekvensrettelser som følge af
samtidighedskravets ophævelse]
Til § 2
15)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 25, stk.
7,
udgår
2. pkt.
[Reglen om, at finansiel leasing skal betragtes som udlån, for
så vidt angår kravet om, at henlæggelserne skal vedrøre fradragsberettigede
tab, udgår som overflødig]
16)
Nr.
4
affattes således:
»4.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
»Stk. 1.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den
1. januar 2004.««
[
Udskydelse af det formelle
ikrafttrædelsestidspunkt på grund af lovforslagets forsinkelse,
hensættelsesfradrag]
Til § 4
17)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 6 B
ændres i
stk. 1, nr. 2,
»eller
investeringsforvaltningsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed
eller et tilsvarende fondsmæglerselskab eller
investeringsforvaltningsselskab«
til: », investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som
omhandlet
i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab,
investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab«.
[Forsikringsselskabers
ansvarlige lånekapital uden fast løbetid anses som gæld – udvidelse af
anvendelsesområdet
for ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6.]
18)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§
7 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
ændres »inden
udløbet af en af skatteministeren fastsat frist« til: »senest en måned efter
tildelingen af obligationerne«.«
[Frist for indbetaling af afgiftsbeløb for
medarbejderobligationer]
Til § 5
19)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 2,
stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »fordringer«: »,jf. stk. 5,«.
02.
I
§ 2, stk. 1, nr. 11,
indsættes efter
»gæld«: »,jf. stk. 5,«.
03.
I
§ 2
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Ved opgørelsen
af pensionskassers beskatningsgrundlag finder kursgevinstlovens § 1, stk. 5
og
6, og ligningslovens § 6 B tilsvarende anvendelse.«
04.
I
§ 5, 1. pkt.,
indsættes efter
»beskatningsgrundlaget«: », jf. § 2, stk. 5«.«
[Reglerne i lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, skal finde
tilsvarende anvendelse for pensionskasser, og konsekvensrettelser som følge
af
den under nr. 03 foreslåede ændring]
Til § 8
20)
I
stk. 2
indsættes efter »17 og 18,«: »§ 4, nr. 2, § 5, nr. 1, og §
6«.
[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på
grund af lovforslagets forsinkelse]
21)
Stk. 3
affattes således:
»Stk. 3.
§ 1, nr.
14, 21, 26, 28, 02, 29, 35, 04 og 06, har virkning for kapitalforsikringer
eller opsparinger i pensionsøjemed, der afgiftsberigtiges den 1. januar 2004
eller senere. § 1, nr. 22-24, har virkning for indbetalinger, der
foretages den 1. januar 2003 og senere. § 1, nr. 25, har virkning for
indbetalinger, der foretages den 1. januar 2004 og senere.«
[Virkningstidspunkt for ændringsforslagene under nr. 10 og 14
og berigtigelse af fejl]
22)
I
stk. 4
udgår »§ 4, nr. 3,«, og »1. januar 2004« ændres til: »1.
august 2004«.
[Udskydelse af ikrafttrædelsen for afkortningen af kredittiden]
23)
Stk.
5
affattes således:
»Stk. 5.
§ 1, nr. 30,
har virkning for indeksordninger, hvor ejeren afgår ved døden dagen efter
lovens
bekendtgørelse i Lovtidende og senere.«
[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på grund af
lovforslagets forsinkelse, indeksordninger]
24)
I
stk. 6
ændres »på datoen for lovforslagets fremsættelse eller
senere« til: »den 5. november 2003 eller senere«.
[Præcisering af virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr.
33 og 34]
25)
I
stk. 7
ændres »1. januar 2004« til: »1. juli 2004«.
[Udskydelse af virkningstidspunkt på grund af
lovforslagets forsinkelse.]
26)
I
stk. 10
udgår »træder i kraft den 1. januar 2004 og«
[
Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på
grund af lovforslagets forsinkelse]
27)
Stk.
11
affattes således:
»Stk. 11.
Kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1,
ligningslovens § 6 B som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, og
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 11, § 2, stk. 5, og § 5
som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 5, nr. 01, 02, 03 og 04, har
virkning fra og med den 1. januar 2004.«
[Ændret virkningstidspunkt for lovens § 3,
nr. 1, og § 4, nr. 1, og virkningstidspunkt for lovens § 5, nr. 01, 02, 03 og
04]
28)
I
stk. 12, 2. pkt.,
ændres »fra enten indkomståret 2003 eller fra
indkomståret 2004« til: »fra og med enten indkomståret 2003, indkomståret
2004
eller indkomståret 2005«.
[Forlængelse af overgangsregel med 1 år på
grund af lovforslagets forsinkelse]
29)
Stk.
13
udgår.
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 13 og 14.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslaget under nr. 27]
30)
Stk.
14,
der bliver stk. 13,
affattes
således:
»Stk. 13.
Ligningslovens § 17 E, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3,
har
virkning fra og med den 1. januar 2005.«
[
Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på grund af lovforslagets
forsinkelse, hensættelsesfradrag + overgangsregel for pengeinstitutters
leasingselskaber udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Socialistisk Folkeparti foreslår lovforslaget opdelt i to
lovforslag. Baggrunden er, at lovforslaget er en »blandet landhandel«, som
regulerer en hel række forskellige områder. SF finder, at det er en uskik, at
så mange af hinanden uafhængige elementer bliver fremlagt i en samlet pakke.
Det medvirker til at gøre lovforslaget mere vildledende, end nødvendigt er,
og
det besværliggør Folketingets stillingtagen i unødigt omfang.
Der er en række gode elementer i lovforslaget, som SF kan
støtte, men der er samtidig elementer, som SF ikke kan støtte, herunder
navnlig
udvidelsen af kredsen af kreditinstitutter, som kan benytte reglerne for
fradrag for hensættelser. De foreslåede regler, der har med
hensættelsesfradraget at gøre, foreslås af den årsag udskilt til et
selvstændigt lovforslag under A. Resten af det oprindelige lovforslag findes
under B.
Såfremt delingen af lovforslaget vedtages, vil der blive stillet
ændringsforslag om ikrafttræden m.v. til 3. behandling.
Til nr. 2-5
Der er tale om tekniske konsekvensændringer som følge af det
under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af vedtagelsen
af lovforslag nr. L 111 om ændring af pensionsbeskatningsloven,
pensionsafkastbeskatningsloven og skattekontrolloven (Opsparingsordning for
sportsudøvere).
Til nr. 7 og 8
Efter pensionsbeskatningsloven skal en privat livrente eller
ratepension tegnes med en indskudsperiode på mindst 10 år, ligesom de årlige
indbetalinger skal være lige store, for at der opnås fuld fradragsret. Denne
regel medfører problemer for selvstændigt erhvervsdrivende, der ofte har
svingende
indtægter fra år til år. Hvis indbetalingerne således nedsættes i løbet af
indbetalingsperioden, omregnes fradragsretten i forhold til de faktisk
betalte
præmier og bidrag. Desuden efterbeskattes de for meget fratrukne beløb med et
procenttillæg. Derfor tør de selvstændigt erhvervsdrivende ofte ikke binde
sig
til ordninger med indbetalinger i en størrelsesorden, der sikrer en passende
økonomi ved pensioneringen.
Der foreslås derfor en lempelse af pensionsbeskatningsreglerne
for selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås, at omregning og
efterbeskatning ikke skal ske i tilfælde, hvor de betalte præmier eller
bidrag
nok er faldet, men i det mindste udgør 10 pct. af overskuddet fra den
selvstændige erhvervsvirksomhed. Et dårligt år vil således ikke udløse
omberegning. Hvis der ikke er overskud, skal der ikke betales efter
ordningen.
Da overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed typisk først er
kendt på et senere tidspunkt end indkomstårets afslutning, foreslås det i det
fremsatte lovforslag, at det er det selvangivne overskud, hvoraf de 10 pct.
beregnes, ligesom fristen for indskud på pensionsopsparingen tilsvarende
skydes
til den 1. juli i det følgende år. Dermed kan den selvstændige være sikker på
at kunne overholde reglen om indbetaling af mindst 10 pct. af overskuddet.
At det er det selvangivne overskud, som de 10 pct. beregnes af,
og at indbetalingsfristen udskydes til den 1. juli, blev indføjet på baggrund
af den eksterne høring over lovforslaget. Der var tale om en justering af den
oprindelige lovtekst, hvorefter der slet og ret skulle betales 10 pct. af
overskuddet. Justeringen har imidlertid vist sig at være problematisk.
For det første har Forsikring & Pension påpeget, at den sene
frist for indbetaling giver en skattemæssig rettighed, men den giver ikke de
pågældende nogen ret med hensyn til civilretlige aftaler, for så vidt angår
forsikringsordninger eller i forhold til forsikringstekniske forhold, og
fristen vil skabe problemer med hensyn til selskabernes risikodækning og i
relation til de forpligtelser, som selskaberne må påtage sig set i forhold
til
Finanstilsynet.
For så vidt angår forsikringsaftaler, er disse reguleret af
forsikringsaftaleloven,
hvoraf det bl.a. fremgår, at selskabet ikke kan tage forbehold om, at
selskabets ansvar først skal indtræde, når første præmie er betalt. Det vil
sige, at som lovforslaget er fremsat, vil selskabet bære risikoen for
forsikringstageren
i op til 1½ år (fra den 1. januar 2004 til den 1. juli 2005), og det vil igen
sige, at lovforslaget tvinger selskaberne til at give en dækning, som ikke er
normal, og som vil medføre en meromkostning for den erhvervsdrivende
(dødsfaldsdækning, invalidepension, præmiefritagelse m.v.). Der skal altså
foretages særlige aktuarberegninger i den anledning.
Det kan betyde, at rateforsikringer måske slet ikke bliver
tilgængelige for de selvstændigt erhvervsdrivende, fordi de bliver dyrere på
grund af behov for øget risikodækning og øget kredittid, og/eller fordi
selskaberne ikke vil eller kan påtage sig de administrative omkostninger ved
omlægning af systemer.
For det andet betyder udskydelsen af fristen, at indbetalinger,
der sker mellem 1. januar og 30. juni kan have fradragsmæssig virkning for 2
indkomstår, dels det aktuelle, dels det foregående. Med andre ord er det i
sidste ende den selvstændiges ansvar at fortælle pensionsinstituttet, om
indbetalingen
vedrører det ene eller det andet år. Sker der en fejl, således at den
selvstændige ikke får tydeliggjort, at der er tale om en pensionsindbetaling,
der skal have virkning for det foregående indkomstår, kan det betyde, at der
skal ske omberegning af tidligere års fradrag, hvilket var det, som lempelsen
for de selvstændige skulle forhindre.
For det tredje vil reglen kunne give anledning til problemer ved
ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. hvis den selvstændige går
konkurs. Her hjælper reglen ikke, da den selvstændige ikke længere har
erhvervsmæssig virksomhed – men den pågældende er stadig forpligtet til
at indbetale
det oprindelig aftalte beløb, uanset hvilken indkomst den selvstændige måtte
have efter konkursen.
Med andre ord hjælper reglen kun selvstændige med dårlige år, så
længe de dårlige år ikke ender med virksomhedens ophør. Hvis den tidligere
selvstændige ikke er i stand til at foretage det aftalte indskud, vil
konsekvensen være, at hans indkomst forhøjes for de år, hvor bidragene er
foretaget. Efter en konkurs vil efterbeskatningen være en yderligere
belastning
af den tidligere selvstændige.
Ændringsforslagene medfører en anden og mere enkel model for en
lempelse af pensionsbeskatningsreglerne for selvstændigt erhvervsdrivende.
Modellen er i princippet »omvendt« i forhold til den foreslåede
regel.
Hvor den i lovforslaget indeholdte løsning som ovenfor nævnt går
ud på, at man indgår en fast aftale om indbetaling af et vist beløb i 10
eller
flere år, men at man kan lave en nedsættelse af indbetalingen i dårlige år
uden
skattemæssige konsekvenser, går den nye model ud på, at man ikke
laver en fast aftale, men at man hvert
år under visse forudsætninger kan foretage kapitalindskud på ratepensioner
eller livrenter, uden at fradraget fordeles over 10 år (som tilfældet er
efter
gældende ret).
Efter gældende ret fordeles fradragsretten for kapitalindskud,
dvs. engangsindskud på en pen-
sionsordning med løbende udbetalinger eller til en ratepension over en
periode på 10 år, således at indskuddet foretages med 1/10 i indskudsåret og
hvert af de følgende 9 år. Det samme gælder, hvis præmie- eller
bidragsperioden
på en ratepension eller livrente er aftalt til mindre end 10 år. Her fordeles
fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales,
med
lige store beløb over en periode på 10 år.
Såfremt det samlede årlige fradrag beregnet efter denne metode
udgør mindre end 40.100 kr. (2004-niveau), kan pensionsopspareren dog vælge
at
foretage et årligt fradrag på indtil 40.100 kr., indtil samtlige præmier
(bidrag) og indskud er bragt til fradrag.
Det er denne regel, selvstændigt erhvervsdrivende efter gældende
ret ofte har været henvist til at anvende, da de som tidligere nævnt ofte
ikke
tør binde sig til ordninger med faste, årlige indbetalinger.
Det foreslås at udvide denne regel, således at
pensionsopspareren, hvis det samlede årlige fradrag beregnet efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, udgør et mindre beløb end 30
pct.
af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan foretage et fradrag
svarende til 30 pct. af dette overskud.
Hvis eksempelvis pensionsopspareren har haft et overskud på
400.000 kr., kan der foretages et kapitalindskud på 120.000 kr. med fuldt
fradrag for indkomståret.
Denne model har en række fordele i forhold til den model, der
fremgår af lovforslaget.
For det første er det således ikke strengt nødvendigt at kende
det præcise overskud af virksomheden i forbindelse med indbetalingen på
ordningen, og en udskydelse af indbetalingsfristen er derfor unødvendig. Hvis
det i forbindelse med selvangivelsen/årsregnskabet efterfølgende viser sig,
at
den foretagne indbetaling eksempelvis svarer til 25 pct. af overskuddet, er
der
fradrag for hele indskuddet i indkomståret.
Viser det sig, at der er indbetalt mere end 30 pct., kan der
foretages fradrag for de første 30 pct. i indskudsåret, mens det resterende
beløb vil kunne fradrages i de følgende indkomstår som beskrevet nedenfor.
Hvis pensionsopspareren i det ovennævnte eksempel har et
overskud på 400.000 kr., men har indskudt 150.000 kr., vil der som
udgangspunkt
kunne fradrages 1/10 heraf, dvs. 15.000 kr. i indkomståret, jf.
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3. Efter gældende ret kan
pensionsopspareren foretage fradrag op til 40.100 kr., jf.
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, men med den foreslåede regel i
ændringsforslaget får pensionsopspareren en ny mulighed, nemlig at foretage
fradrag op til 120.000 kr., svarende til 30 pct. af overskuddet.
Det følgende år vil der igen som udgangspunkt kunne fradrages
1/10 af de 150.000 kr., der blev indbetalt året før, dvs. 15.000 kr.
Pensionsopspareren kan dog foretage fradrag op til 40.100 kr., jf. gældende
ret, sådan at det resterende, ikke fratrukne indskud på 30.000 kr., kan
fradrages i dette år, ligesom opspareren også i dette år i stedet kan vælge
at
anvende 30-procents-reglen.
Hvis pensionsopspareren i dette år således igen har et overskud
på 400.000 kr. og der indskydes yderligere 120.000 kr. på ordningen som
kapitalindskud, vil der som udgangspunkt kunne foretages fradrag for 1/10 af
de
150.000 kr. fra året før plus 1/10 af årets indskud på 120.000 kr., dvs. for
27.000 kr. Opspareren kan igen enten foretage fradrag op til 40.100 kr. efter
den gældende regel eller vælge at foretage fradrag op til 120.000 kr.,
svarende
til 30 pct. af årets overskud. Overskydende indskud vil tilsvarende kunne
fradrages i de følgende indkomstår.
Hvis pensionsopspareren i samme situation i stedet nøjes med at
foretage et yderligere indskud på 90.000 kr., vil der som udgangspunkt kunne
foretages fradrag for 1/10 af de 150.000 kr. fra året før plus 1/10 af årets
indskud på 90.000 kr., dvs. for 24.000 kr. Opspareren kan enten foretage
fradrag op til 40.100 kr. efter den gældende regel eller foretage fradrag op
til 120.000 kr., svarende til 30 pct. af årets overskud. Der vil herefter
ikke
være overskydende indskud til fradrag i de følgende indkomstår. De 2 års
indskud er således blevet fuldt fradraget over de 2 år.
Efter omstændighederne er der således ikke fuld fradragsret for
indbetalingen i indbetalingsåret, men for det første vil der være fuldt
fradrag
for den del af betalingen, der svarer til 30 pct. af overskuddet i
virksomheden, og for det andet vil – som eksemplerne illustrerer –
det
overskydende beløb blive »indhentet« i løbet af de følgende år.
For det andet har forslaget den fordel, at pensionsopspareren
ikke behøver at binde sig til et fast beløb hvert år. Der gives med
ændringsforslaget altså ikke en skattemæssig rettighed, hvilket er tilfældet
for den model, der er fremlagt i lovforslaget. Efter modellen i lovforslaget
kan pensionsindbetalingen med skattemæssig virkning nedsættes til 10 pct. af
overskuddet uanset aftale, og det vil potentielt kunne karambolere med den
civilretlige aftale.
Det betyder samtidig – og for det tredje – at ophører den
selvstændige erhvervsvirksomhed eksempelvis på grund af konkurs, er
pensionsopspareren ikke forpligtet til at foretage indbetalinger, som den
pågældende ikke har økonomisk mulighed for at foretage. Den pågældende
behøver
således ikke at frygte efterbeskatning i tilfælde af ophør af den
selvstændige
erhvervsvirksomhed på grund af konkurs – eller i øvrigt hvis den
selvstændige
erhvervsvirksomhed ophører.
For det fjerde undgås de problemer, der som nævnt tidligere
ville opstå i forbindelse med udskydelse af indbetalingsfristen til den 30.
juni i året efter indkomståret.
For det femte har modellen den fordel, at den – ligesom den
oprindelig fremsatte model – ikke nødvendiggør en afgrænsning af, hvilke
selvstændigt erhvervsdrivende der kan anvende reglen. Rimeligvis bør en
regel,
der lemper fradragsfordelingsreglerne for selvstændige, være målrettet mod
netop selvstændige, der har problemer med at binde sig til faste beløb hvert
år, og eksempelvis ikke personer, for hvem den selvstændige
erhvervsvirksomhed
kun udgør en lille andel af de pågældendes indkomstgrundlag.
Har en person eksempelvis lønindkomst på 500.000 kr. og overskud
af selvstændig erhvervsvirksomhed på 10.000 kr., giver den foreslåede 30
pct.’s-regel mulighed for fuldt fradrag for 3.000 kr. Den foreslåede
30-procents-regel
kan ikke anvendes på lønindkomsten – af hvilken der imidlertid ved siden
af
naturligvis kan foretages indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret
pensionsordning.
Dermed undgås komplicerede værnsregler, der skal sikre, at de
lempeligere regler ikke misbruges af personer, der ikke har de vilkår, som
kendetegner de selvstændige, nemlig at et dårligt år kan give anledning til
problemer med hensyn til pensionsopsparingen.
Forslaget sikrer, at selvstændige gives mulighed for hvert år at
foretage en pensionsindbetaling, der står i rimeligt forhold til deres
overskud
af den selvstændige erhvervsvirksomhed.
Endelig bemærkes det, at der ved overskud fra selvstændig
erhvervsvirksomhed forstås overskud som opgjort efter reglerne for opgørelse
af
skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning
efter virksomhedsskattelovens § 22 b, med tillæg af renteudgifter og
kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter
samt
kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.
Afgrænsningen svarer til den afgrænsning af overskud, der findes
andetsteds i skattelovgivningen. Hermed opnås bl.a., at overskuddet
korrigeres
for renteudgifter. Har den pågældende eksempelvis renteudgifter på 200.000
kr.
og overskud efter renteudgifter på 300.000 kr., svarende til et overskud på
500.000 kr. før renteudgifter, kan der indskydes 150.000 kr. på
pensionsordningen med fuld fradragsværdi.
Det foreslås dog, at indkomst ved afståelse af goodwill og andre
immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (knowhow),
patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og varemærke eller
fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven
ikke indgår i opgørelsen af overskuddet. 30-procents-reglen er tiltænkt
selvstændigt
erhvervsdrivendes løbende pensionsopsparing, der foretages på basis af
virksomhedens »ordinære« overskud – mere ekstraordinære indkomster,
eksempelvis
ved afståelse af goodwill – vil til gengæld være omfattet af reglen om
ophørspension efter pensionsbeskatningslovens §
15 A. De nævnte ekstraordinære
indkomster får således ikke betydning for, hvor meget der kan indskydes med
fuldt fradrag i indkomståret efter den foreslåede 30-procents-regel – og
der
kan således ikke på baggrund af disse indtægter foretages ekstraordinært
store
kapitalindskud med fuld fradragsret på pensionsopsparing. For så vidt angår
afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges
næringsvej, bemærkes, at sådanne afståelser vil være omfattet af
30-procents-reglen, da disse afståelser ikke er omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk.
2.
Lovforslaget har virkning for indkomståret 2004 og senere
indkomstår.
Ændringsforslaget forventes ikke at ændre nævneværdigt på det
provenu, som var beregnet i det fremsatte lovforslag i relation til lempelsen
for de selvstændigt erhvervsdrivende.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse af pensionsbeskatningslovens
§ 20 som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 9 og 10, hvorefter samleveres
livsarvinger ligestilles med livsarvinger i øvrigt, således at reglerne i
pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at livsarvinger til samlevere
tilgodeses
i forbindelse med pensionsopsparerens dødsfald. Herefter vil sådanne
livsarvinger på lige fod med andre livsarvinger blive beskattet efter
pensionsbeskatningslovens § 20, i det omfang de efter de nye regler er indsat
som begunstigede i policer m.v.
Til nr. 10, 14 og 21
Ændringsforslagene er konsekvensrettelser som følge af
ophævelsen af samtidighedskravet i pensionsbeskatningslovens § 26 og som
følge
af den foreslåede ændrede affattelse af pensionsbeskatningslovens § 38, jf.
lovforslagets § 1, nr. 36.
Særlig for så vidt angår den ændrede affattelse i
ændringsforslag nr. 21 af lovforslagets § 8, stk. 3, præciseres det, at
ændringerne af pensionsbeskatningslovens §
21
A
har virkning for indbetalinger på kapitalpensioner,
der er sket den 1. januar 2003 eller senere, da man for indbetalinger i 2003
typisk
først i løbet af 2004 vil opdage, at der er tale om en fejlindbetaling.
Det præciseres samtidig, at ophævelsen af samtidighedskravet har
virkning for ophævelser, der sker den 1. januar 2004 eller senere.
Til nr. 15
Det er efter lovforslaget en betingelse for at kunne opnå
hensættelsesfradrag, at nedskrivninger og hensatte beløb skal vedrøre tab,
der
er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.
For finansiel leasing er der indsat en særlig regel om, at vurderingen
af dette krav her skal foretages ud fra en antagelse om, at finansiel leasing
også skattemæssigt betragtes som udlån. Det foreslås, at denne regel udgår,
idet den er overflødig.
Reglen blev indsat ud fra den betragtning, at i og med, at
finansiel leasing regnskabsmæssigt behandles som udlån, men skattemæssigt som
udleje med fortsat ejerskab til aktiverne med deraf følgende
afskrivningsadgang, ville nedskrivninger ved finansiel leasing ikke vedrøre
tab, der er fradragsberettiget efter skattereglerne.
Efter de regnskabsretlige regler kan leasingselskabet ved
finansiel leasing foretage hensættelser til tab ud fra en risikovurdering af
leasingaftalen, dvs. udlånet. Hensættelserne afspejler risikoen vedrørende de
samlede betalinger – den totale leasingydelse – i forbindelse med
leasingaftalen, med skyldig hensyntagen til, at leasingselskabet ejer
leasingaktivet. Skattemæssigt betragtes finansiel leasing som udleje, dvs.
indgåelse af en lejekontrakt om et givet aktiv. I almindelighed er krav i
henhold til en kontrakt stiftet ved kontraktens indgåelse. Det vil sige, at
leasingselskabet har et retskrav på den totale leasingydelse. Hvis
leasingtager
misligholder kontrakten, vil leasingselskabet kunne kræve, at leasingtager
betaler en erstatning svarende til det tab, leasingselskabet lider som følge
af, at leasingkontrakten, ikke opfyldes behørigt af leasingtager, såkaldt
positiv opfyldelsesinteresse. Hvis leasingselskabet ikke modtager det fulde
erstatningsbeløb, har leasingselskabet konstateret et tab, der er
fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Det vil
sige,
at selv om finansiel leasing behandles forskelligt regnskabsmæssigt og
skattemæssigt, så vedrører de regnskabsmæssige nedskrivninger under de
gældende
regler tab, som er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige
regler.
Til nr. 16
Ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om hensættelsesfradrag
for kreditinstitutter m.m. foreslås flyttet fra den 1. januar 2004 til dagen
efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Samtidig foreslås det, at reglerne
skal have virkning fra og med den 1. januar 2004. Det vil sige, at reglerne
fortsat kommer til at gælde fra og med kalenderåret 2004.
Til nr. 17
Lovforslaget indeholder i § 3, nr. 1, forslag om indsættelse af
nyt stk. 5 og stk. 6 i kursgevinstlovens § 1 og i § 4, nr. 1, forslag om
indsættelse af en ny § 6 B i ligningsloven. Formålet med disse forslag er at
sikre, at fordringer og gæld i henhold til visse gældsinstrumenter, der ikke
opfylder de almindelige skattemæssige kriterier for at kunne anerkendes som
fordringer og gæld, kan behandles som fordringer og gæld i skattemæssig
henseende.
Det vil, jf. forslaget til ligningslovens § 6 B, sige, at
renteindtægter af sådanne fordringer og renteudgifter af en sådan gæld
behandles
som andre renteindtægter og andre renteudgifter.
Det vil også, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og
6, sige, at gevinst og tab på fordringer og gæld i henhold til sådanne
gældsinstrumenter skal være omfattet af kursgevinstlovens regler.
Ifølge forslaget til ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 2, skal
debitor i henhold til gældsinstrumentet være enten en stat, et
kreditinstitut,
et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab.
Baggrunden for lovforslaget er, som det fremgår af de
almindelige bemærkninger i afsnit 5: »Gældsinstrumenter«, i første række at
opfylde et løfte i forbindelse med, at der ved lov nr. 428 af 6. juni 2002
indførtes regler i lov om bank- og sparekasser m.v., lov om
fondsmæglerselskaber og realkreditloven om gældsinstrumenter, der, når visse
betingelser er opfyldt, medregnes til pengeinstituttets m.v. ansvarlige
kapital. De nævnte regler er nu indeholdt i § 132 om hybrid kernekapital i
lov
nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, idet de samtidig er udvidet
til også at omfatte investeringsforvaltningsselskaber.
Skatteministeriet er imidlertid under behandlingen af
lovforslaget blevet gjort bekendt med, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
forsikringsselskaber og pensionskasser siden 1994 har kunnet have ansvarlig
lånekapital, der medregnes til basiskapitalen, hvis visse betingelser er
opfyldt. Den ansvarlige lånekapital kan være med eller uden fast løbetid, jf.
§
136, jf. § 135 i ovennævnte lov om finansiel virksomhed.
Hvis den pågældende lånekapital slet ikke har forfaldstid,
indebærer de gældende regler, at der ikke foreligger gæld i skattemæssig
forstand med de deraf følgende konsekvenser, jf. ovenfor.
Medens pengeinstitutters,
realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og
investeringsforvaltningsselskabers
ansvarlige lånekapital uden fast løbetid vil kunne være omfattet af de i
lovforslaget foreslåede regler i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens §
1,
stk. 5 og 6, hvis de opstillede betingelser er opfyldt, vil
forsikringsselskabers ansvarlige lånekapital uden fast løbetid ikke kunne
være
omfattet.
Ændringsforslaget går ud på at udvide anvendelsesområdet for
ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, således, at
debitor
også kan være et forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel
virksomhed
eller et tilsvarende forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for
EU/EØS. Hermed kommer der til at gælde samme princip for de samme lånetyper,
uanset om de ydes til banker m.v. eller til forsikringsselskaber.
Såfremt pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. har
ansvarlig lånekapital uden fast løbetid og ikke er blevet nægtet fradragsret
for renter af sådanne lån, har forslaget ikke provenumæssige konsekvenser.
I det omfang pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. har
sådanne lån og er blevet nægtet fradrag for renter heraf, vil de foreslåede
ændringer indebære, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.
Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af
provenuvirkningen, men den vurderes at være af meget begrænset størrelse.
På kreditorsiden skønnes provenuvirkningen at være af meget
begrænset størrelse.
Til nr. 18
Fristen for indbetaling af afgiftsbeløb efter ligningslovens §
7 A, stk. 1, nr. 3, om medarbejder-obligationer
fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 15 af 14. januar 2002 om oplysningspligt
for medarbejderaktier og -obligationer omfattet af ligningslovens §
7 A. Da bekendtgørelsen bortfalder den 1.
januar 2004, foreslås det, at indbetalingsfristen fastsættes direkte i loven.
Indbetaling skal ligesom efter bekendtgørelsen ske senest en måned efter
tildelingen af medarbejderobligationerne.
Til nr. 19
Pensionsafkastbeskatningsloven indeholder ikke definitioner af
fordringer og gæld eller af renteudgifter eller renteindtægter, men anvender
de
i den øvrige skattelovgivning anvendte definitioner.
Det vil sige, at ved opgørelsen af et forsikringsselskabs
beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven vil fordringer og
gæld
omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, umiddelbart være fordringer
og
gæld omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 11, renteudgifter omfattet af
ligningslovens § 6 B, stk. 1, vil være renteudgifter omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 5 og renteindtægter omfattet af
ligningslovens § 6 B, stk. 2, vil være renteindtægter omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Pensionskasser er alene skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven, hvorfor disse ikke er medtaget i
personkredsen
i ligningslovens § 6 B og dermed kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, der
regulerer opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordringer og gæld
omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og renteudgifter og
renteindtægter omfattet af ligningslovens § 6 B er derfor ikke umiddelbart
fordringer og gæld omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1,
nr.
2 og 11, renteudgifter omfattet af lovens § 5 og renteindtægter omfattet af
lovens § 2, stk. 1, nr. 1, ved opgørelsen af pensionskassers
beskatningsgrundlag.
Det foreslås
derfor,
at der i pensionsafkastbeskatningslovens § 2 som nyt stk. 5 indsættes en
bestemmelse
om, at kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og ligningslovens § 6 B finder
tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af pensionskassers beskatningsgrundlag.
Til nr. 20 og 26
Ikrafttrædelsestidspunktet for de ændrede regler for det danske
mindretals pensionerede medarbejdere og justeringen af reglerne om fremme af
privat udlejningsbyggeri i relation til selskaber omfattet af
selskabsskattelovens §
3 A
foreslås flyttet fra den 1. januar 2004 til dagen efter lovens bekendtgørelse
i
Lovtidende.
Til nr. 22
Ikrafttrædelsestidspunktet for afkortningen af kredittiden for
pensionsinstitutters indbetaling af afgift i forbindelse med udbetaling m.v.
af
kapitalpensioner samt ved ophævelse af en pensionsordning i utide er efter
lovforslaget den 1. januar 2004. Eftersom forslaget ikke var vedtaget på
dette
tidspunkt, foreslås ikrafttrædelsen udskudt til den 1. august 2004.
Dermed sikres branchen samtidig god tid til at gennemføre de
nødvendige ændringer i edb-systemer m.v. som efterlyst i henvendelsen fra
Forsikring & Pension af 19. januar 2004 til Folketingets Skatteudvalg.
Den foreslåede udskydelse af ikraftrædelsestidspunktet for
afkortelse af kredittiden medfører, at lovforslagets engangsprovenu på ca.
400
mio. kr. vil fremkomme i august 2004 i stedet for januar 2004.
Ændringsforslaget medfører derfor et rentetab for staten på ca. 10 mio. kr. i
2004. Ændringsforslaget ændrer ikke lovforslagets finansårsvirkning i 2004.
Til nr. 23
Ikrafttrædelsestidspunktet for det ændrede opgørelsestidspunkt
for beregningsgrundlaget for 40- procents-afgiften, når ejeren af en
indekskontrakt afgår ved døden, foreslås flyttet fra den 1. januar 2004 til
dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Det vil sige, at bestemmelsen finder anvendelse, når
pensionsopspareren afgår ved døden, dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende eller senere.
Til nr. 24
Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen til lovforslaget har § 1, nr.
33 og 34, om bevarelse af lavere afgiftssatser ved overførsel af
pensionsordninger virkning for udbetalinger eller andre dispositioner, der
sker
på datoen for lovforslagets fremsættelse og senere.
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003. Med nærværende
ændringsforslag præciseres det, at virkningstidspunktet således er den 5.
november 2003.
Til nr. 25
Det foreslås, at den ændrede formulering af rentebestemmelsen i
pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 3, skal have virkning for renter, der
påløber den 1. juli 2004 eller senere. Udskydelsen af virkningstidspunktet er
begrundet i lovforslagets forsinkelse.
Til nr. 27
Efter lovforslaget skal de foreslåede regler skal have virkning
for fordringer og gæld, der stiftes den 1. januar 2004 eller senere, det vil
sige
for gevinst og tab og renteindtægter og renteudgifter vedrørende fordringer
og
gæld, der stiftes den 1. januar 2004 eller senere.
Efter det nu oplyste er ansvarlig lånekapital uden fast løbetid
hidtil af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, forsikringsselskaber og pensionskasser
skattemæssigt blevet behandlet, som om der forelå fordringer og gæld i
skattemæssig forstand.
Det vil give anledning til en uhensigtsmæssig retstilstand,
såfremt fordringer og gæld uden fast løbetid, der er stiftet før den 1.
januar
2004, ikke også fremover skal behandles, som om der foreligger fordringer og
gæld i skattemæssig henseende.
Det foreslås derfor i ændringsforslaget, at
ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres således, at kursgevinstlovens § 1, stk. 5
og
6, ligningslovens § 6 B og den ændrede affattelse af
pensionsafkastbeskatningslovens
§§ 2 og 5 skal have virkning fra og med den 1. januar 2004, det vil sige for
ydelser, der betales den 1. januar 2004 eller senere, eller kursgevinst eller
-tab, der realiseres den 1. januar 2004 eller senere.
Til nr. 28
Det foreslås, at overgangsreglen, hvorefter selskaber har adgang
til først at anvende den nye formulering af kursgevinstlovens § 28 og § 41,
stk. 1, om indeksregulerede fordringer fra og med indkomståret 2003 eller
indkomståret 2004 udvides således, at selskaberne tillige får adgang til at
vente med anvendelsen af den nye formulering til og med indkomståret 2005.
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 27.
Til nr. 30
Ved den foreslåede nye affattelse af lovforslagets § 8, stk. 14,
ændres ikrafttrædelsestidspunktet for den nye affattelse af reglen om
hensættelsesafgift fra den 1. januar 2004 til dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Ændringen skyldes, at også finansieringsselskaber skal betale
hensættelsesafgift. Samtidig foreslås det, at reglerne skal have virkning fra
og med den 1. januar 2005. Det vil sige, at der uændret tidligst kan blive
tale
om betaling af hensættelsesafgift i 2005 af saldoen på hensættelseskontoen
pr.
1. januar 2005.
Derudover foreslås det, at den i lovforslaget indeholdte § 8,
stk. 14, udgår, da den er overflødig. Der er tale om en overgangsregel for
pengeinstitutters datterselskaber, der driver virksomhed med finansiel
leasing,
og som foretager fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og
hensættelser til tab på garantier m.v. efter Ligningsrådets anvisning fra
1989
om pengeinstitutters m.v. fradrag for hensættelser til imødegåelse af tab på
udestående fordringer og garantier m.v.
Disse leasingselskaber vil fremover kunne vælge at anvende
reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser
efter de foreslåede regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 7-9, jf.
lovforslagets
§ 2, nr. 2. En af betingelserne for at kunne anvende reglerne er, at
selskabet
ved udarbejdelsen af årsrapporten anvender reglerne i årsregnskabslovens
afsnit
V. Leasingselskaberne anvender i dag de regnskabsretlige regler, der gælder
for
pengeinstitutter. Overgangsreglen går ud på, at leasingselskaberne kan blive
omfattet af reglerne om hensættelsesfradrag, selv om de ikke opfylder
betingelsen vedrørende årsrapporten, blot betingelsen opfyldes fra og med det
tidspunkt, hvor de nye regler i lov om finansiel virksomhed om
pengeinstitutternes regnskabsaflæggelse er sat i kraft.
Sigtet med overgangsreglen har været at sikre kontinuitet for
pengeinstitutternes leasingdatterselskab i forbindelse med bortfaldet af
Ligningsrådets anvisning og indførelsen af de nye regler i kursgevinstlovens
§
25, stk. 7-9. Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at
skattemyndighederne
ikke godkender fradrag ved indkomstopgørelsen for hensættelser med direkte
reference til finansiel leasing – dette fordi finansiel leasing
skattemæssigt
betragtes som ejerskab til leasingaktiverne og ikke som udlån. Da
pengeinstitutters datterselskaber, der driver virksomhed med finansiel
leasing,
således ikke har haft adgang til hensættelsesfradrag efter Ligningsrådets
anvisning, er der ikke grundlag for den pågældende overgangsregel.
Konsekvensen af, at overgangsreglen udgår, er, at
datterselskaber af pengeinstitutter, der driver virksomhed med finansiel
leasing, i forhold til de nye regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 7-9,
bliver
stillet på nøjagtig samme måde som de andre finansieringsselskaber, der ikke
tidligere har haft adgang til fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger
og
hensættelser.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Jann Sjursen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Ejner Jensen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 60
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Henvendelse af 11/11-03 fra Forsikring & Pension
3
Henvendelse af 12/11-03 fra Foreningen af Firmapensionskasser
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Spm. 1 om ændringer i regnskabsreglerne for
pengeinstitutter og lignende i EU og fra Baselkonferencen, til
skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 2, om de danske regnskabsregler for pengeinstitutter
medfører, at danske pengeinstitutter foretager større regnskabsmæssige
hensættelser
til tab på udlån end øvrige pengeinstitutter, til skatteministeren og
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 3 om, hvor store regnskabsmæssige hensættelser til
tab Nordea Bank foretager i de forskellige nationale selskaber i Norden, til
skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren
6
Spm. 4, om en skatteyder anses som pensionist i
skattemæssig henseende, når vedkommende er begyndt at hæve på sine
pensionsordninger,
til skatteministeren
Spm. 5 om, hvor mange skatteydere der i 2001 har
foretaget skattemæssigt fradrag for pensionsindbetalinger, til
skatteministeren
Spm. 6, om regeringen også medregner dette lovforslag til
de love, som forenkler skattelovgivningen, til skatteministeren
Spm. 7, om regeringen også medregner dette lovforslag til
de love, som reducerer virksomhedernes administrative bøvl, til
skatteministeren
Spm. 8 om, hvem der vil komme til at bære rentetabet ved
afkortningen af indbetalingsfristen for pensionsinstitutternes afgift og
pensionsafkastskatten
i ophævelsesåret, til skatteministeren
Spm. 9, om lovforslaget vil berøre pensionskunderne, og
hvorledes lovforslaget vil berøre skattestoppet, til skatteministeren
Spm. 10 om afkortelsen af indbetalingsfristen for en
række pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber, til
skatteministeren
Spm. 11 om, hvor mange selskaber der skønnes at blive
omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk., 7, til skatteministeren
Spm. 12 om, hvor mange af de selskaber, som bliver
omfattet af § 25, stk. 7, der lignes, til skatteministeren
Spm. 13 om de administrative procedurer ved kontrol af de
skattemæssige hensættelser, til skatteministeren
Spm. 14 om, efter hvilket princip Told- og
Skattestyrelsens skatterevision har godkendt pengeinstitutternes hensættelse
til tab på udlån, til skatteministeren
Spm. 15 om eksempler på ikke godkendte fradrag for
hensættelser, der vil være omfattet af § 25 i kursgevinstloven, til
skatteministeren
Spm. 16 om, hvorledes pengeinstitutternes hensættelser
vil blive behandlet skattemæssigt, til skatteministeren
Spm. 17 om, hvorledes pengeinstitutternes hensættelser er
blevet behandlet i årene 1999-2002, til skatteministeren
Spm. 18, om de pengeinstitutter, som bliver omfattet af §
25, fortsat ikke kan fratrække tab på koncerninterne lån, til
skatteministeren
Spm. 19 om, hvorledes skattemyndighederne skal
kontrollere, at ovennævnte ikke er tilfældet, til skatteministeren
Spm. 20 om, hvorledes skattemyndighederne skal kunne
kontrollere, at § 25 overholdes, til skatteministeren
Spm. 21 om, hvorledes lovforslagets § 25 er koordineret
med det i høring udsendte lovforslag om EU-pakken, til skatteministeren
Spm. 22 om, hvorledes § 25, stk. 7, skal forstås, til
skatteministeren
Spm. 23 om, hvorledes det sikres, at der ikke opnås
dobbelt fradrag for skattemæssige afskrivninger på leasingaktiviteterne, til
skatteministeren
Spm. 24 om § 8, stk. 14, herunder om leasingselskaber,
der indgår aftaler om finansiel leasing, til skatteministeren
Spm. 25 om satsen for den særlige hensættelsesafgift for
pengeinstitutternes hensættelser, til skatteministeren
Spm. 26, om den særlige hensættelsesafgift for
pengeinstitutter efter ligningslovens § 17 E er skattemæssigt
fradragsberettiget, til skatteministeren
Spm. 27 om, hvorledes reglerne for skattemæssige fradrag
for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån og
garantier m.v. er i de øvrige nordiske lande, til skatteministeren
Spm. 28, om de foreslåede regler i kursgevinstlovens § 25
vil betyde en betydelig provenugevinst for staten, til skatteministeren
Spm. 29 om identitet mellem regnskabsmæssige og
skattemæssige hensættelser, til skatteministeren
Spm. 30 om, hvordan bestemmelsen i § 25, stk. 8, skal
administreres, til skatteministeren
7
Spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der fjerner muligheden for at tegne supplerende,
ikke-fradragsberettigede arbejdsløshedsforsikringer, til skatteministeren
Spm. 32 om, hvorvidt en selvstændig erhvervsdrivende vil
have mulighed for at hæve sin pension og derefter genindsætte denne med
fradrag
på anden pensionsordning, til skatteministeren
Spm. 33 om at sikre, at en pensionist ikke kan
»genopspare« sin pension, til skatteministeren
Spm. 34 om ministerens kommentar til en generel
lovændring, så pensionister ikke kan foretage nye indskud med skattemæssigt
fradrag, til skatteministeren
Spm. 35 om ministerens kommentar til forslag fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om et loft over selvstændige
erhvervsdrivendes årlige pensionsindbetalinger, til skatteministeren
Spm. 36 om oversigt over kreditinstitutter med adgang til
henlæggelsesfradrag i de øvrige EU-lande, til skatteministeren
Spm. 37 om redegørelse for forslagets relationer til
Baselregulativerne om bankregnskaber, til skatteministeren
Spm. 38 om, hvorvidt lovforslaget medfører, at den danske
del af Nordea skattemæssigt vil kunne hensætte mere end den svenske og den
finske, til skatteministeren
8
Svar på spm. 4, om en skatteyder anses som pensionist i
skattemæssig henseende, når vedkommende er begyndt at hæve på sine
pensionsordninger,
fra skatteministeren
Svar på spm. 6, om regeringen også medregner dette
lovforslag til de love, som forenkler skattelovgivningen, fra
skatteministeren
Svar på spm. 7, om regeringen også medregner dette
lovforslag til de love, som reducerer virksomhedernes administrative bøvl,
fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om, hvem der vil komme til at bære
rentetabet ved afkortningen af indbetalingsfristen for pensionsinstitutternes
afgift og pensionsafkastskatten i ophævelsesåret, fra skatteministeren
Svar på spm. 9, om lovforslaget vil berøre
pensionskunderne, og hvorledes lovforslaget vil berøre skattestoppet, fra
skatteministeren
9
Svar på spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der fjerner muligheden for at tegne supplerende,
ikke-fradragsberettigede arbejdsløshedsforsikringer, fra skatteministeren
Svar på spm. 32 om, hvorvidt en selvstændig
erhvervsdrivende vil have mulighed for at hæve sin pension og derefter
genindsætte denne med fradrag på anden pensionsordning, fra skatteministeren
Svar på spm. 33 om at sikre, at en pensionist ikke kan
»genopspare« sin pension, fra skatteministeren
Svar på spm. 34 om ministerens kommentar til en generel
lovændring, så pensionister ikke kan foretage nye indskud med skattemæssigt
fradrag, fra skatteministeren
Svar på spm. 35 om ministerens kommentar til forslag fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om et loft over selvstændige
erhvervsdrivendes
årlige pensionsindbetalinger, fra skatteministeren
10
Svar på spm. 10 om afkortelsen af indbetalingsfristen for
en række pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber, fra
skatteministeren
Svar på spm. 21 om, hvorledes lovforslagets § 25 er
koordineret med det i høring udsendte lovforslag om EU-pakken, fra
skatteministeren
Svar på spm. 22, om hvorledes § 25, stk., 7, skal
forstås, fra skatteministeren
Svar på spm. 23 om, hvorledes det sikres, at der ikke
opnås dobbelt fradrag for skattemæssige afskrivninger på
leasingaktiviteterne, fra skatteministeren
Svar på spm. 26, om den særlige hensættelsesafgift for
pengeinstitutter efter ligningslovens § 17 E er skattemæssigt
fradragsberettiget, fra skatteministeren
Svar på spm. 29 om identitet mellem regnskabsmæssige og
skattemæssige hensættelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 30 om, hvordan bestemmelsen i § 25, stk. 8,
skal administreres, fra skatteministeren
11
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
12
Svar på spm. 5 om, hvor mange skatteydere der i 2001 har
foretaget skattemæssigt fradrag for pensionsindbetalinger, fra
skatteministeren
13
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
11/11-03 fra Forsikring & Pension
14
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
12/11-03 fra Foreningen af Firmapensionskasser
15
Svar på spm. 11 om, hvor mange selskaber der skønnes at
blive omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 7, fra skatteministeren
Svar på spm. 12 om, hvor mange af de selskaber, som bliver
omfattet af § 25, stk. 7, der lignes, fra skatteministeren
Svar på spm. 13 om de administrative procedurer ved
kontrol af de skattemæssige hensættelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om, efter hvilket princip Told- og
Skattestyrelsens skatterevision har godkendt pengeinstitutternes hensættelse
til tab på udlån, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om eksempler på ikke godkendte fradrag
for hensættelser, der vil være omfattet af § 25 i kursgevinstloven, fra
skatteministeren
Svar på spm. 16 om, hvorledes pengeinstitutternes
hensættelser vil blive behandlet skattemæssigt, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om, hvorledes pengeinstitutternes
hensættelser er blevet behandlet i årene 1999-2002, fra skatteministeren
Svar på spm. 18, om de pengeinstitutter, som bliver
omfattet af § 25, fortsat ikke kan fratrække tab på koncerninterne lån, fra
skatteministeren
Svar på spm. 19 om, hvorledes skattemyndighederne skal
kontrollere, at ovennævnte ikke er tilfældet, fra skatteministeren
Svar på spm. 20 om, hvorledes skattemyndighederne skal
kunne kontrollere, at § 25 overholdes, til skatteministeren
Svar på spm. 24 om § 8, stk. 14, herunder om
leasingselskaber, der indgår aftaler om finansiel leasing, fra
skatteministeren
Svar på spm. 25 om satsen for den særlige
hensættelsesafgift for pengeinstitutternes hensættelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 27 om, hvorledes reglerne for skattemæssige
fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån
og garantier m.v. er i de øvrige nordiske lande, fra skatteministeren
Svar på spm. 28, om de foreslåede regler i
kursgevinstlovens § 25 vil betyde en betydelig provenugevinst for staten, fra
skatteministeren
16
Ændringsforslag fra skatteministeren
17
Spm. 39 om regeringens skattestop, til skatteministeren
Spm. 40 om EU-forordningerne og Baseldirektiverne, til
skatteministeren
Spm. 41 om kursgevinstloven og Ligningsrådet, til
skatteministeren
Spm. 42 om, hvilken myndighed ministeren vil delegere til
den foreslåede myndighed efter kursgevinstloven, til skatteministeren
18
Spm. 43 om andre eksempler i skattelovgivningen på, at
det tillades, at det samme beløb fratrækkes to gange, til skatteministeren
Spm. 44, om EU-Kommissionen var klar over konsekvensen af
EU-Kommissionens krav, jf. det i besvarelsen af spørgsmål 22 anførte, til
skatteministeren
Spm. 45, om et leasingselskab, der foretager leasing til
en kommune, der kommer i økonomisk uføre, kan foretage fradrag både for
skattemæssige
afskrivninger og for hensættelser til regnskabsmæssige tab, til
skatteministeren
Spm. 46 om overførsel af skattemæssige underskud til
fradrag i andre koncernselskabers skattemæssige overskud ved sambeskatning af
de pågældende selskaber, til skatteministeren
Spm. 47 om beregning af det samlede skattemæssige
provenutab, til skatteministeren
19
Spm. 48 om bekræftelse på, at de stillede ændringsforslag
vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende reelt udgør en ny ordning i forhold
til lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 49 om, hvilke aldersmæssige begrænsninger der
foreligger for indskud på pensionsordninger for selvstændige, til
skatteministeren
Spm. 50, om der ikke gælder aldersbegrænsninger for
indskud, hvis blot skatteyder har tegnet en løbende ordning, før
aldersgrænsen rammes, til skatteministeren
Spm. 51, om det er uden betydning for størrelsen af
indskud, hvor meget skatteyderen har i indkomst, til skatteministeren
Spm. 52, om ændringsforslagene betyder, at en skatteyder
med en vis lønindtægt kan indskyde 30 pct. af overskud fra selvstændig
virksomhed
som engangsindskud i en pensionsordning, til skatteministeren
Spm. 53, om deltagere i 10-mands-ejendomsprojekter kan
foretage engangsindskud på op til 30 pct. af det skattemæssige resultat før
renteudgifter, til skatteministeren
Spm. 54, om skatteydere omfattet af anpartsindgrebet kan
foretage indskud på op til 30 pct. af anparterne før renter, til
skatteministeren
Spm. 55, om en selvstændig erhvervsvirksomhed kan
foretage engangsindskud på op til 30 pct., også selv om indskuddet stammer
fra engangsindkomster, til skatteministeren
Spm. 56, om det er uden betydning, om resultatet af den
erhvervsmæssige virksomhed er under virksomhedsordningen, til
skatteministeren
Spm. 57, om de stillede ændringsforslag ikke ændrer
provenuskønnet i forhold til det i lovforslaget anførte skøn, til
skatteministeren
Spm. 58 om, at der efter de stillede ændringsforslag kan
foretages engangsindskud på op til 30 pct. af årets resultat før renter, til
skatteministeren
20
Svar på spm. 1 om ændringer i regnskabsreglerne for
pengeinstitutter og lignende i EU og fra Baselkonferencen, fra
skatteministeren
Svar på spm. 2, om de danske regnskabsregler for
pengeinstitutter medfører, at danske pengeinstitutter foretager større
regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån end øvrige pengeinstitutter,
fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om, hvor store regnskabsmæssige
hensættelser til tab Nordea Bank foretager i de forskellige nationale
selskaber i Norden, fra skatteministeren
21
Foreløbigt svar på spm. 36 om oversigt over
kreditinstitutter med adgang til henlæggelsesfradrag i de øvrige EU-lande,
fra skatteministeren
Svar på spm. 37 om redegørelse for forslagets relationer
til Baselregulativerne om bankregnskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 38 om, hvorvidt lovforslaget medfører, at
den danske del af Nordea skattemæssigt vil kunne hensætte mere end den
svenske og den finske, fra skatteministeren
22
1. udkast til betænkning
23
Svar på spm. 1 om ændringer i regnskabsreglerne for
pengeinstitutter og lignende i EU og fra Baselkonferencen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 2, om de danske regnskabsregler for
pengeinstitutter medfører, at danske pengeinstitutter foretager større
regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån end øvrige pengeinstitutter,
fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 3 om, hvor store regnskabsmæssige
hensættelser til tab Nordea Bank foretager i de forskellige nationale
selskaber i Norden, fra økonomi- og erhvervsministeren
24
Svar på spm. 39 om regeringens skattestop, fra
skatteministeren
Svar på spm. 40 om EU-forordningerne og
Baseldirektiverne, fra skatteministeren
Svar på spm. 41 om kursgevinstloven og Ligningsrådet, fra
skatteministeren
Svar på spm. 42 om, hvilken myndighed ministeren vil
delegere den foreslåede myndighed til efter kursgevinstloven, fra
skatteministeren
25
Svar på spm. 43 om andre eksempler i skattelovgivningen
på, at det tillades, at det samme beløb fratrækkes to gange, fra
skatteministeren
Svar på spm. 44, om EU-Kommissionen var klar over konsekvensen
af EU-Kommissionens krav, jf. det i besvarelsen af spørgsmål 22 anførte, fra
skatteministeren
Svar på spm. 45, om et leasingselskab, der foretager
leasing til en kommune, der kommer i økonomisk uføre, kan foretage fradrag
både for skattemæssige afskrivninger og for hensættelser til regnskabsmæssige
tab, fra skatteministeren
Svar på spm. 46 om overførsel af skattemæssige underskud
til fradrag i andre koncernselskabers skattemæssige overskud ved
sambeskatning af de pågældende selskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 47 om beregning af det samlede skattemæssige
provenutab, fra skatteministeren
26
Svar på spm. 48 om bekræftelse på, at de stillede
ændringsforslag vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende reelt udgør en ny
ordning i forhold til lovforslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 49 om, hvilke aldersmæssige begrænsninger
der foreligger for indskud på pensionsordninger for selvstændige, fra
skatteministeren
Svar på spm. 50, om der ikke gælder aldersbegrænsninger
for indskud, hvis blot skatteyder har tegnet en løbende ordning, før
aldersgrænsen
rammes, fra skatteministeren
Svar på spm. 51, om det er uden betydning for størrelsen
af indskud, hvor meget skatteyderen har i indkomst, fra skatteministeren
Svar på spm. 52, om ændringsforslagene betyder, at en
skatteyder med en vis lønindtægt kan indskyde 30 pct. af overskud fra
selvstændig
virksomhed som engangsindskud i en pensionsordning, fra skatteministeren
Svar på spm. 53, om deltagere i
10-mands-ejendomsprojekter kan foretage engangsindskud på op til 30 pct. af
det skattemæssige resultat før renteudgifter, fra skatteministeren
Svar på spm. 54, om skatteydere omfattet af
anpartsindgrebet kan foretage indskud på op til 30 pct. af anparterne før
renter, fra skatteministeren
Svar på spm. 55, om en selvstændig erhvervsvirksomhed kan
foretage engangsindskud på op til 30 pct., også selv om indskuddet stammer
fra engangsindkomster, fra skatteministeren
Svar på spm. 56, om det er uden betydning, om resultatet
af den erhvervsmæssige virksomhed er under virksomhedsordningen, fra
skatteministeren
Svar på spm. 57, om de stillede ændringsforslag ikke
ændrer provenuskønnet i forhold til det i lovforslaget anførte skøn, fra
skatteministeren
Svar på spm. 58 om, at der efter de stillede
ændringsforslag kan foretages engangsindskud på op til 30 pct. af årets
resultat før renter, fra skatteministeren
27
Ændringsforslag fra skatteministeren trukket og erstattet
af nye
28
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
29
2. udkast til betænkning
30
Spm. 59 om lovforslagets færdigbehandling, til
skatteministeren
31
Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over lovforslaget
er udskudt
32
Svar på spm. 59 om lovforslagets færdigbehandling, fra
skatteministeren
33
Meddelelse om, at betænkningafgivelse over lovforslaget
er udskudt
34
Henvendelse af 9/12-03 fra Forsikring & Pension
35
Meddelelse om revideret tidsplan for lovforslaget
36
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/12-03
fra Forsikring & Pension
37
Henvendelse af 12/12-03 fra Kim Keller, Kastrup
38
Brev af 16/12-03 til Kim Keller vedrørende behandling af
lovforslaget
39
Henvendelse af 19/1-04 fra Forsikring & Pension
40
Spm. 60 om at oplyse rentesatsen for den afgift, der
betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene
2001-2004, til skatteministeren
Spm. 61 om at oplyse det samlede provenu af den afgift,
der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene
2001-2003, til skatteministeren
Spm. 62 om at oplyse, om afgiften efter ligningslovens §
17 E er skattemæssigt fradragsberettiget, til skatteministeren
Spm. 63 om, hvor stor reduktion der kan forventes at ske
i de oplyste samlede hensættelser ultimo 2002 på 36 mia. kr., til
skatteministeren
Spm. 64 om, hvor mange selskaber der driver virksomhed
med finansiel leasing, som er under Finanstilsynets tilsyn, til
skatteministeren
Spm. 65 om, hvor mange af de under forrige spørgsmål
anførte selskaber der er sambeskattet med andre selskaber, til
skatteministeren
Spm. 66 om selskaber, der så godt som udelukkende driver
virksomhed med finansiel leasing, til skatteministeren
Spm. 67, om de fleste af de store pengeinstitutter samt
kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der driver virksomhed med
finansiel leasing, til skatteministeren
Spm. 68 om, hvor store skattebesparelser de 3 største
pengeinstitutter ville have haft, til skatteministeren
41
Spm. 69 om, hvilke skattemæssige konsekvenser det har,
hvis en person omfattet af ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende
indskyder
1 mio. kr. på en ratepensionsordning og som pensionist flytter til Spanien,
til skatteministeren
42
Svar på spm. 69 om, hvilke skattemæssige konsekvenser det
har, hvis en person omfattet af ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende
indskyder 1 mio. kr. på en ratepensionsordning og som pensionist flytter til
Spanien, fra skatteministeren
43
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/1-04
fra Forsikring & Pension
44
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
12/12-03 fra Kim Keller, Kastrup
45
Samrådsspm. A, om de af ministeren foreslåede
ændringsforslag vil komme selvstændigt erhvervsdrivende til gavn, til
skatteministeren
Samrådsspm. B om, hvordan disse nye fordele vil medføre
et så beskedent provenutab for staten, til skatteministeren
Samrådsspm. C om at forskyde sin skattepligtige indkomst
over år til fordel for at udjævne sin skattepligtige indkomst over tid, til
skatteministeren
46
Samrådsspm. D om at redegøre for det i besvarelsen af
spørgsmål 23 beskrevne »dobbeltfradrag«, til skatteministeren
Samrådsspm. E om mulighederne for, at selskaber, der er
koncernforbundne med et givet finansielt leasingselskab, kan udnytte det i
besvarelsen af spørgsmål 23 beskrevne »dobbeltfradrag«, til skatteministeren
Samrådsspm. F om at redegøre for korrespondence med
EU-Kommissionen om adgangen til hensættelsesfradrag, til skatteministeren
47
Spm. 70 om, hvilken procent en person bliver beskattet
med i henholdsvis Spanien og Frankrig i forbindelse med, at pengene trækkes
ud af pensionsordningen igen, til skatteministeren
48
Meddelelse om, at samrådet 4/2-04 om samrådsspørgsmål A-F
bliver åbent
49
Svar på spm. 60 om at oplyse rentesatsen for den afgift,
der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene
2001-2004,
fra skatteministeren
Svar på spm. 61 om at oplyse det samlede provenu af den
afgift, der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i
indkomstårene 2001-2003, fra skatteministeren
Svar på spm. 62 om at oplyse, om afgiften efter ligningslovens
§ 17 E er skattemæssigt fradragsberettiget, fra skatteministeren
Svar på spm. 63 om, hvor stor reduktion, der kan
forventes at ske i de oplyste samlede hensættelser ultimo 2002 på 36 mia.
kr., fra skatteministeren
Svar på spm. 64 om, hvor mange selskaber der driver
virksomhed med finansiel leasing, som er under Finanstilsynets tilsyn, fra
skatteministeren
Svar på spm. 65 om, hvor mange af de under forrige
spørgsmål anførte selskaber der er sambeskattet med andre selskaber, fra
skatteministeren
Svar på spm. 66 om selskaber, der så godt som udelukkende
driver virksomhed med finansiel leasing, fra skatteministeren
Svar på spm. 67, om de fleste af de store
pengeinstitutter samt kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der
driver virksomhed med finansiel leasing, fra skatteministeren
Svar på spm. 68 om, hvor store skattebesparelser de 3
største pengeinstitutter ville have haft, fra skatteministeren
50
Spm. 71 om oversigt over samlede hensættelser ultimo 2002
fordelt på de enkelte landes lokale Nordea Bank, til skatteministeren
51
Svar på spm. 70 om, hvilken procent en person bliver
beskattet med i henholdsvis Spanien og Frankrig i forbindelse med, at pengene
trækkes ud af pensionsordningen igen, fra skatteministeren
52
Svar på spm. 71 om oversigt over samlede hensættelser
ultimo 2002 fordelt på de enkelte landes lokale Nordea Bank, fra
skatteministeren
53
Spm. 72 om at oversende talepapir vedrørende
samrådsspørgsmål A-F, til skatteministeren
54
Revideret tidsplan for lovforslaget
55
Henvendelse af 5/2-04 fra Foreningen af
Firmapensionskasser
56
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
57
Planche vedrørende skattemæssige konsekvenser ved
finansiel leasing, jf. samrådet 4/2-04
58
Svar på spm. 72 om at oversende talepapir vedrørende
samrådsspørgsmål A-F, fra skatteministeren
59
Spm. 73 om kommentar til avisartiklen »Skatterevisorer
advarer mod dobbeltfradrag« fra Jyllands-Posten 11/12-03, til
skatteministeren
60
Spm. 74 om øget fleksibilitet i mulighederne for pensionsopsparing,
til skatteministeren
Spm. 75 om at bekræfte, at der hos hovedparten af de
selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark ikke er så store indkomstudsving, til
skatteministeren
Spm. 76 om at tilsende udvalget en oversigt over
indkomstmønsteret hos selvstændigt erhvervsdrivende, til skatteministeren
Spm. 77 om, hvor mange der burde have mulighed for at
kunne planlægge og tilpasse deres pensionsopsparinger, til skatteministeren
Spm. 78 om, hvilke muligheder for skatteudskydelse der
ligger i lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 79 om, at der ikke er nogen ændring eller nogen
forbedring i retstilstanden for lønmodtagere, til skatteministeren
Spm. 80 om at bekræfte, at der med lovforslaget skabes et
helt andet regelsæt for de selvstændige, til skatteministeren
Spm. 81 om at bekræfte, at valget af virksomhedsform som
henholdsvis personligt drevet og i selskabsform ofte vil ske med andre
forhold for øje end mulighederne for pensionsopsparing, til skatteministeren
Spm. 82 om at bekræfte, at bekymringen for, om
virksomheden giver overskud, alt andet lige vil være lige stor, om man driver
virksomheden som personligt drevet eller som f.eks. eneaktionær i
selskabsform, til skatteministeren
Spm. 83 om, at lovforslaget indebærer, at der sker en
skævvridning af skattesystemet, til skatteministeren
Spm. 84, om lovforslaget ikke åbner for skattetænkning
grundet den forskellige behandling af ellers »ens« sager, til
skatteministeren
Spm. 85, om ministeren ud fra en omgåelsesbetragtning
deler flere politikeres bekymring over udviklingen i pensionsordningerne og i
mulighederne for ordningernes anvendelse til andet end pensionsformål, til
skatteministeren
Spm. 86 om at sikre, at der bliver tid til og mulighed
for nøje at overveje, om det foreslåede regelsæt rammer sit formål præcist,
til skatteministeren
Spm. 87 om at bekræfte, at en ordning som den foreslåede
først og fremmest vil komme de mest velstillede af de selvstændigt
erhvervsdrivende
til gode, f.eks. tandlæger, til skatteministeren
Spm. 88, om det er en rimelig ordning, at velstillede
grupper kan få så store skattefradrag, som ordningen lægger op til, til
skatteministeren
Spm. 89 om at tilsende udvalget en oversigt over de
årlige indbetalinger af pensionsbeløb over 100.000 kr., til skatteministeren
Spm. 90 om at bekræfte, at incitamentet til at anvende
ordningen stiger med indkomsten, til skatteministeren
Spm. 91 om at finde en løsning vedrørende det særlige
problem med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, til skatteministeren
Spm. 92, om regeringens skattestop også omfatter
danskere, som er bosiddende i udlandet, til skatteministeren
Spm. 93, om det vil være i strid med regeringens
skattestop, hvis der aftales en ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
til skatteministeren
Spm. 94 om at indføre begrænsninger for den senere brug
af de skattefritagne pensionsindbetalinger, til skatteministeren
Spm. 95 om at tilsende udvalget en oversigt, der viser
udviklingen i pensionsordningerne de seneste 10 år, til skatteministeren
Spm. 96, om der er noget til hinder for, at den nævnte
periodiseringsforskydning, jf. gennemgangen af ministerens planche, kan blive
ved i ubestemt tid, til skatteministeren
Spm. 97, om der er et interessesammenfald i
leasingeksemplet, til skatteministeren
Spm. 98, om det foreslåede regelsæt ikke giver nogle nye
muligheder for spekulation, til skatteministeren
Spm. 99 om at besvare samrådsspørgsmål E i lyset af den
problemstilling, der er beskrevet i ministerens besvarelse af spørgsmål 23,
til skatteministeren
Spm. 100 om at bekræfte, at regelsættet i sin udformning
bevirker, at der i en periode vil være et samlet fradrag, der er større end
det lidte tab, til skatteministeren
Spm. 101 om, hvorfor der skal være forskellige regler for
henholdsvis håndværkeres tabsfradrag og for tabsfradragene i den finansielle
sektor, til skatteministeren
Spm. 102 om, at ligestilling mellem disse grupper kunne
ske ved at »gå den anden vej«, f.eks. under henvisning til den konsolidering,
der sker i den finansielle sektor, til skatteministeren
Spm. 103 om at fremkomme med en nøje redegørelse for
forløbet i sagen mellem Kommissionen og Økonomi- og Erhvervsministeriet helt
tilbage fra de første uformelle kontakter, til skatteministeren
Spm. 104, om det foreslåede regelsæt giver anledning til
yderligere benyttelse af leasingsinstituttet, jf. de provenuforudsætninger,
der er indeholdt i lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 105 om at bekræfte, at der er et væsentligt
sammenfald mellem store leasingfirmaer og finansielle
virksomheder/institutter, til skatteministeren
Spm. 106 om fuld hensættelsesafgift, uden at dette ville
have indflydelse i forhold til Kommissionen og notifikationen, til
skatteministeren
Spm. 107, om lovforslaget indebærer en foræring på ½ mia.
kr., som først kommer tilbage til statskassen, når selskaberne nedlægger
aktiviteterne, til skatteministeren
61
Svar på spm. 73 om kommentar til avisartiklen
»Skatterevisorer advarer mod dobbeltfradrag« fra Jyllands-Posten 11/12-03,
fra skatteministeren
62
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 5/2-04
fra Foreningen af Firmapensionskasser
63
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
64
Svar på spm. 74 om øget fleksibilitet i mulighederne for
pensionsopsparing, fra skatteministeren
Svar på spm. 75 om at bekræfte, at der hos hovedparten af
de selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark ikke er så store indkomstudsving,
fra skatteministeren
Svar på spm. 76 om at tilsende udvalget en oversigt over
indkomstmønsteret hos selvstændigt erhvervsdrivende, fra skatteministeren
Svar på spm. 77 om, hvor mange der burde have mulighed
for at kunne planlægge og tilpasse deres pensionsopsparinger, fra
skatteministeren
Svar på spm. 78 om, hvilke muligheder for
skatteudskydelse der ligger i lovforslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 79 om, at der ikke er nogen ændring eller
nogen forbedring i retstilstanden for lønmodtagere, fra skatteministeren
Svar på spm. 80 om at bekræfte, at der med lovforslaget
skabes et helt andet regelsæt for de selvstændige, fra skatteministeren
Svar på spm. 81 om at bekræfte, at valget af
virksomhedsform som henholdsvis personligt drevet og i selskabsform ofte vil
ske med andre forhold for øje end mulighederne for pensionsopsparing, fra
skatteministeren
Svar på spm. 82 om at bekræfte, at bekymringen for, om
virksomheden giver overskud, alt andet lige vil være lige stor, om man driver
virksomheden som personligt drevet eller som f.eks. eneaktionær i
selskabsform, fra skatteministeren
Svar på spm. 83 om, at lovforslaget indebærer, at der
sker en skævvridning af skattesystemet, fra skatteministeren
Svar på spm. 84, om lovforslaget ikke åbner for
skattetænkning grundet den forskellige behandling af ellers »ens« sager, fra
skatteministeren
Svar på spm. 85, om ministeren ud fra en
omgåelsesbetragtning deler flere politikeres bekymring over udviklingen i
pensionsordningerne og i mulighederne for ordningernes anvendelse til andet
end pensionsformål, fra skatteministeren
Svar på spm. 86 om at sikre, at der bliver tid til og
mulighed for nøje at overveje, om det foreslåede regelsæt rammer sit formål
præcist, fra skatteministeren
Svar på spm. 87 om at bekræfte, at en ordning som den
foreslåede, først og fremmest vil komme de mest velstillede af de
selvstændigt erhvervsdrivende til gode, f.eks. tandlæger, fra
skatteministeren
Svar på spm. 88, om det er en rimelig ordning, at
velstillede grupper kan få så store skattefradrag, som ordningen lægger op
til, fra skatteministeren
Svar på spm. 89 om at tilsende udvalget en oversigt over
de årlige indbetalinger af pensionsbeløb over 100.000 kr., fra
skatteministeren
Svar på spm. 90 om at bekræfte, at incitamentet til at
anvende ordningen stiger med indkomsten, fra skatteministeren
Svar på spm. 91 om at finde en løsning vedrørende det
særlige problem med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, fra skatteministeren
Svar på spm. 92, om regeringens skattestop også omfatter
danskere, som er bosiddende i udlandet, fra skatteministeren
Svar på spm. 93, om det vil være i strid med regeringens
skattestop, hvis der aftales en ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
fra skatteministeren
Svar på spm. 94 om at indføre begrænsninger for den
senere brug af de skattefritagne pensionsindbetalinger, fra skatteministeren
Svar på spm. 95 om at tilsende udvalget en oversigt, der
viser udviklingen i pensionsordningerne de seneste 10 år, fra
skatteministeren
65
Svar på spm. 96, om der er noget til hinder for, at den
nævnte periodiseringsforskydning, jf. gennemgangen af ministerens planche,
kan blive ved i ubestemt tid, fra skatteministeren
Svar på spm. 97, om der er et interessesammenfald i
leasingeksemplet, fra skatteministeren
Svar på spm. 98, om det foreslåede regelsæt ikke giver
nogle nye muligheder for spekulation, fra skatteministeren
Svar på spm. 99 om at besvare samrådsspørgsmål E i lyset
af den problemstilling, der er beskrevet i ministerens besvarelse af
spørgsmål 23, fra skatteministeren
Svar på spm. 100 om at bekræfte, at regelsættet i sin
udformning bevirker, at der i en periode vil være et samlet fradrag, der er
større end det lidte tab, fra skatteministeren
Svar på spm. 101 om, hvorfor der skal være forskellige
regler for henholdsvis håndværkeres tabsfradrag og for tabsfradragene i den
finansielle sektor, fra skatteministeren
Svar på spm. 102 om, at ligestilling mellem disse grupper
kunne ske ved at »gå den anden vej«, f.eks. under henvisning til den
konsolidering,
der sker i den finansielle sektor, fra skatteministeren
Svar på spm. 103 om at fremkomme med en nøje redegørelse
for forløbet i sagen mellem Kommissionen og Økonomi- og Erhvervsministeriet
helt tilbage fra de første uformelle kontakter, fra skatteministeren
Svar på spm. 104, om det foreslåede regelsæt giver
anledning til yderligere benyttelse af leasingsinstituttet, jf. de
provenuforudsætninger, der er indeholdt i lovforslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 105 om at bekræfte, at der er et væsentligt
sammenfald mellem store leasingfirmaer og finansielle
virksomheder/institutter, fra skatteministeren
Svar på spm. 106 om fuld hensættelsesafgift, uden at
dette ville have indflydelse i forhold til Kommissionen og notifikationen,
fra skatteministeren
Svar på spm. 107, om lovforslaget indebærer en foræring
på ½ mia. kr., som først kommer tilbage til statskassen, når selskaberne
nedlægger aktiviteterne, fra skatteministeren
66
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
67
3. udkast til betænkning
68
Spm. 108 om uddybning af bemærkningerne til det stillede
ændringsforslag, til skatteministeren
69
Meddelelse om, at afgivelse af betænkning er udsat 1 uge
70
Spm. 109, om lovforslaget ikke har været til høring hos
den skatteansættende myndighed (selskabsrevisionen i ToldSkat) m.v., til
skatteministeren
71
Henvendelse af 20/2-04 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
72
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
73
Svar på spm. 108 om uddybning af bemærkningerne til det
stillede ændringsforslag, fra skatteministeren
74
4. udkast til betænkning
75
Svar på spm. 109, om lovforslaget ikke har været til
høring hos den skatteansættende myndighed (selskabsrevisionen i ToldSkat)
m.v., fra skatteministeren
76
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-04
fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
77
Spm. 110 om drøftelse inden afgivelse af betænkning mellem
ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer med henblik på at
opnå en fælles opfattelse af retstilstanden, til skatteministeren
Spm. 111, om uenighed i opfattelsen af fordringer og gæld
mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i givet fald
først er fremkommet i forbindelse med L 60, til skatteministeren
78
Spm. 112 om at uddybe besvarelsen af spm. 108 om fradrag
for tab på leasingydelser, til skatteministeren
79
Spm. 113 om provenuvirkningen af ændringsforslaget, til
skatteministeren
Spm. 114 om, hvilke hyppigt forekommende situationer
ændringsforslaget regulerer, til skatteministeren
Spm. 115 om, hvilken henvendelse der danner grundlag for
ændringsforslaget, til skatteministeren
80
5. udkast til betænkning
81
Meddelelse om, at betænkningsafgivelse udskydes fra den
17. marts 2004
82
Spm. 116 om en oversigt over stramninger og lempelser i
forslaget i forhold til gældende lovgivning, til skatteministeren
83
Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over forslaget er
udskudt
84
Svar på spm. 113 om provenuvirkningen af
ændringsforslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 114 om, hvilke hyppigt forekommende
situationer ændringsforslaget regulerer, fra skatteministeren
Svar på spm. 115 om, hvilken henvendelse der danner
grundlag for ændringsforslaget, fra skatteministeren
85
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
86
Svar på spm. 110 om drøftelse inden afgivelse af
betænkning mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer med
henblik på at opnå en fælles opfattelse af retstilstanden, fra
skatteministeren
Svar på spm. 111, om uenighed i opfattelsen af fordringer
og gæld mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i
givet
fald først er fremkommet i forbindelse med L 60, fra skatteministeren
87
Notat om de foreslåede regler om tilbagevirkende kraft
fra skatteministeren
88
Svar på spm. 112 om at uddybe besvarelsen af spørgsmål
108 om fradrag for tab på leasingydelser, fra skatteministeren
89
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
90
Spm. 117 om en opgørelse over stillede ændringsforslag
samt stillede og dernæst trukkede ændringsforslag fordelt på før og efter
31/12-2003, til skatteministeren
91
Spm. 118 om den forskellige opfattelse af, om der er tale
om gæld i skatteretlig forstand eller ej, til skatteministeren
Spm. 119, om der er rejst skattesager i forbindelse med,
at man har konstateret, at der er foretaget fradrag, til skatteministeren
92
Kammeradvokatens notat om den skattemæssige behandling af
hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital i finansielle virksomheder
93
Svar på spm. 116 om en oversigt over stramninger og
lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, fra skatteministeren
94
Svar på spm. 117 om en opgørelse over stillede
ændringsforslag samt stillede og dernæst trukkede ændringsforslag fordelt på
før og efter 31/12-2003, fra skatteministeren
95
Spm. 120 om kommentar til artikel i Berlingske Tidende 13/4-04:
»Lønfest i lokalbankerne«, til skatteministeren
96
Samrådsspm. G om at uddybe og nærmere redegøre for
besvarelsen af spørgsmål 109, til skatteministeren
Samrådsspm. H om at uddybe besvarelsen af spørgsmål 110
og 111 samt redegøre for kammeradvokatens notat af 30. marts 2004, til
skatteministeren
Samrådsspm. I om at uddybe besvarelsen af spørgsmål 112,
herunder de principper, som leasingselskaber kan anvende for hensættelser med
skattemæssig virkning, til skatteministeren
97
Svar på spm. 118 om den forskellige opfattelse af, om der
er tale om gæld i skatteretlig forstand eller ej, fra skatteministeren
Svar på spm. 119, om der er rejst skattesager i
forbindelse med, at man har konstateret, at der er foretaget fradrag, fra
skatteministeren
98
Svar på spm. 120 om kommentar til artikel i Berlingske
Tidende 13/4-04: »Lønfest i lokalbankerne«, fra skatteministeren
99
Spm. 121 om at tilsende udvalget sit talepapir fra
samrådet 28/4-04 om samrådsspørgsmål G-I, til skatteministeren
100
Ændringsforslag fra skatteministeren
101
Svar på spm. 121 om at tilsende udvalget sit talepapir
fra samrådet 28/4-04 om samrådsspørgsmål G-I, fra skatteministeren
102
6. udkast til betænkning
103
Endeligt svar på spm. 27 om, hvorledes reglerne for
skattemæssige fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til
tab på udlån og garantier m.v. er i de øvrige nordiske lande, fra
skatteministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget
Spørgsmål 8:
Det bedes oplyst, hvem der vil komme til at bære rentetabet ved
afkortningen af indbetalingsfristen for pensionsinstitutternes afgift og
pensionsafkastskatten i ophævelsesåret.
Spørgsmål 9:
Kan ministeren garantere, at dette ikke kommer til at berøre
pensionskunderne, og hvorledes vil dette i givet fald harmonere med
skattestoppet, da det jo ikke er pensionsopsparerne, men en række
finansieringsselskaber, der får fordelen af de gunstige fradragsregler for
hensættelser til tab?
Svar:
Rentefordelen ved den lange kredittid må i vidt omfang antages
at være tilfaldet pensionsopsparerne og i pengeinstitutterne disses kunder,
jf.
forslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede afkortning af kredittiden har til formål at kompensere
for mindreprovenuet som følge af udvidelsen af reglerne om fradrag for de
regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser til også at omfatte
finansieringsvirksomheder, der driver udlåns- eller finansieringsvirksomhed.
Forslaget om at udvide fradragsreglen er en følge af en
EU-beslutning. I regeringens skattestop indgår, at mindreprovenuet som følge
af
EU-beslutninger kan kompenseres gennem en forhøjelse af andre skatter og
afgifter, forudsat at omlægningen er provenuneutral.
Forslaget om udvidelse af reglerne for kreditinstitutters
fradrag for nedskrivninger og hensættelser sammenholdt med de foreslåede
regler
om nedsættelse af kredittiden er stort set provenuneutral, og forslaget må
således anses for at være i overensstemmelse med regeringens skattestop.
Spørgsmål 10:
Det bedes nærmere forklaret, hvorledes det kan være i
overensstemmelse med regeringens skattestop, at det pålægges en række
pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber at afkorte deres
indbetalingsfrist med påfølgende rentetab, hvad enten de bæres af selskaberne
eller pensionskunderne, til at dække provenutab ved at indføre en gunstig
skatteordning for finansieringsselskaber.
Svar:
Der kan dels henvises til svaret på spørgsmål 9, dels til
forslagets almindelige bemærkninger, hvori problemstillingen er indgående
omtalt.
Spørgsmål 23:
Hvis dette ikke er tilfældet, bedes oplyst, hvorledes det
sikres, at der ikke opnås dobbelt fradrag for de samme beløb henholdsvis som
skattemæssige afskrivninger og som regnskabsmæssige hensættelser til tab på
udlån. Det bedes i så fald oplyst, hvorledes leasingselskaber og lignende,
der
vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25,
stk.
7, vil blive behandlet skattemæssigt i de situationer, hvor der er foretaget
finansiel leasing, der skattemæssigt behandles som leasingselskabets ejerskab
af leasingaktivet, der derfor skattemæssigt afskrives hos leasingselskabet,
mens dette selskab regnskabsmæssigt behandler den indgåede leasingkontrakt
som
et udlån og regnskabsmæssigt foretager hensættelser på dette udlån, dels
vedrørende eventuelle restancer, men også foretager hensættelser til
eventuelle
tab på selve »udlånet«. Hvordan sikres det, at leasingselskabet ikke samtidig
har foretaget skattemæssig saldoafskrivning på leasingaktivet og samtidig
fratrækker regnskabsmæssige hensættelser til tab på dette aktiv efter
reglerne
i kursgevinstlovens § 25?
Svar:
Et leasingselskab kan foretage skattemæssige afskrivninger på de
leasingaktiver selskabet ejer. Hvis leasingselskaber vælger at anvende
reglerne
i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, kan selskabet derudover fradrage de
regnskabsmæssige nedskrivninger på de samme leasingaktiver (udlån). Denne
kombination kan give et vist overlap, fordi afskrivninger og
hensættelsesfradrag ikke matcher fuldt ud. Der er alene tale om et
midlertidigt
dobbeltfradrag på grund af forskel i periodisering. Årsagen til dette
»dobbeltfradrag« skyldes ikke så meget adgangen til hensættelsesfradrag, men
at
afskrivningsreglerne for driftsmidler er gunstige. Der kan endvidere henvises
til den i lovforslaget optrykte kommentar til Skatterevisorforeningens
høringssvar.
Spørgsmål 27:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes reglerne for skattemæssigt
fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån
og
garantier m.v., er i de øvrige nordiske lande, herunder om det i noget land
tillades, at skattemæssige hensættelser til tab overstiger de
regnskabsmæssige
tab.
Endeligt svar:
Skatteministeriet har rettet henvendelse til Sverige, Norge,
Finland og Island og har modtaget følgende oplysninger:
Sverige:
Har
ikke særlige skatteregler for kreditinstitutters tab på fordringer. I Sverige
er der i stort omfang sammenhæng mellem regnskab og beskatning – dette
gælder
også for kreditinstitutters fordringer. Skattemæssigt henføres
kreditinstitutters fordringer til lagerbeholdningen – selvom
fordringerne
civilretligt udgør et anlægsaktiv. Dette indebærer, at fordringerne skal
værdiansættes
til det laveste af følgende beløb; anskaffelsesværdien henholdsvis
nettosalgsværdien.
Det beløb, som kan fragå ved bogføringen kan også fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Kreditinstitutterne har ikke skattemæssigt ret
til
fradrag for et højere beløb end det regnskabsmæssige fradragsbeløb.
Norge:
Efter
hovedreglen kan tab på udestående fordringer, der har tilknytning til
næringsvirksomhed, fradrages, når tabet er endeligt konstateret. Den
skattemæssige behandling af tab på fordringer sker som hovedregel uafhængigt
af
regnskabslovningens regler om hensættelse til tab.
For banker og finansieringsinstitutioner m.m. gælder en særlig
undtagelse. Banker og finansieringsinstitutioner m.m. har således fradrag for
urealiserede tab på fordringer svarende til de regnskabsmæssige hensættelser
til tab på udlån og garantier m.m.
Efter de regnskabsretlige regler skal virksomheden foretage en
økonomisk vurdering af engagementerne (udlån, garantier m.v.) og foretage
nødvendige hensættelser til dækning af tab på udlåns- og garantiporteføljen.
Finland:
Udgangspunktet er, at kun reelle og endelige tab på udlån kan fradrages ved
indkomstopgørelsen. Hvorvidt der foreligger et reelt tab vurderes uafhængigt
af
regnskabsopgørelsen, men i praksis hviler vurderingen på de samme præmisser.
Efter regnskabsreglerne skal kreditinstitutter regelmæssigt foretage en
kreditvurdering af deres fordringer, så usikre fordringer kan blive
identificeret
så hurtigt som muligt. Vurderingen skal ske lån for lån, idet der dog er
mulighed for en vurdering på gruppebasis. Efter regnskabsreglerne foreligger
der et endeligt tab, når det er sandsynliggjort, at lånet ikke vil blive
tilbagebetalt.
Som en undtagelse hertil har pengeinstitutter og andre
finansielle institutter inden for visse grænser adgang til fradrag for tab,
som
ikke er endeligt konstateret. Disse kreditinstitutter kan for uerholdelige og
usikre fordringer årligt fradrage et beløb opgjort som 0,6 pct. af
tilgodehavender på udestående lån ved årets udløb. De akkumulerede
hensættelser
må dog ikke overstige 5 pct. af tilgodehavender på udlån ved årets udløb. Som
det fremgår er hensættelserne en formel opgørelse, som beregnes uafhængigt af
de nedskrivninger, der foretages ved bogføringen.
Det er under overvejelse at ændre reglerne – afskaffe reglerne
om et formelt hensættelsesfradrag på 0,6 pct. og i stedet tillade fradrag for
de regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af tab på udlån.
Spørgsmål 29:
Ministeren bedes oplyse, om det er regeringens plan at ændre den
foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25 om identitet mellem
regnskabsmæssige og skattemæssige hensættelser, når EU’s nye
regnskabsregler,
der betyder betydelig mindre regnskabsmæssige hensættelser, bliver
gennemført,
således at der skattemæssigt kan fratrækkes større beløb, end der
regnskabsmæssigt er hensat.
Svar:
Hovedreglen er, at tab på fordringer kan fradrages ved
indkomstopgørelsen, når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. Penge- og
realkreditinstitutter m.fl. har efter Ligningsrådets anvisninger herom,
adgang
til at fradrage de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser
på
garantier. Denne ret til fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og
hensættelser indebærer en fremrykning af fradragstidspunktet. Princippet i
Ligningsrådets anvisninger videreføres ved bestemmelsen i kursgevinstlovens §
25, stk. 6. De nedskrivninger og hensættelser, der kan fradrages, er
nedskrivninger og hensættelser, der er opgjort efter de for instituttet
gældende regnskabsretlige regler. Herved forstås de til enhver tid gældende
regnskabsretlige regler. Hvis et institut bliver undergivet nye
regnskabsretlige regler, f.eks. som følge af nye regnskabsregler fra EU, der
indebærer lavere regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser, vil der
efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 6, alene være adgang til et skattemæssigt
fradrag
for et beløb svarende til disse lavere nedskrivninger og hensættelser.
Regeringen har ingen planer om justering af kursgevinstlovens §
25 i den i spørgsmålet beskrevne situation. Regeringen agter således ikke at
skabe en situation, hvor det skattemæssige fradrag efter kursgevinstlovens §
25, stk. 6, kan overstige de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser.
Spørgsmål 33:
Hvorledes vil ministeren sikre, at en pensionist ikke kan
»genopspare« sin pension efter pensionens påbegyndelse og på den måde få to
fradrag for den samme opsparing?
Svar:
Så længe der er fradrag for pensionsindbetalinger også efter
pensionens påbegyndelse, jf. også mit svar på spørgsmål 4 (L 60 – bilag
6), kan
der i princippet opnås to eller flere fradrag for den samme opsparing. Med
til
billedet hører dog også, at udbetalingerne vil være skattepligtige, hvilket
neutraliserer incitamentet.
Det indgår derfor ikke i mine overvejelser direkte at afskære
»genopsparing« i den form, som
er
beskrevet her. For så vidt angår det særlige spørgsmål om fradragsret for
indskud på kapitalpensioner i forbindelse med samtidighedskravets ophævelse
henvises til lovforslagets bemærkninger.
Spørgsmål 39:
I fortsættelse af svaret på spørgsmål 9, jf. L 60 – bilag 8,
bedes ministeren bekræfte, at det altså er i overensstemmelse med regeringens
skattestop, at der pålægges nogle skatteydere – pensions-opsparerne
– forøget
skat, for at man kan nedsætte skatten for en helt anden gruppe, her
finansieringsselskaberne.
Svar:
Det følger af regeringsgrundlaget, at såfremt Danmark bliver
nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller
internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af
andre skatter eller afgifter, idet det forudsættes, at en sådan omlægning er
provenuneutral.
Udvidelsen af den kreds af kreditinstitutter, der kan anvende
reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser,
og
finansieringen heraf med afkortning af kredittiden ved ophævelse af visse
pensionsordninger opfylder ovennævnte kriterier.
Der indgår ikke noget krav om, at der skal være parallelitet
mellem den gruppe, der er omfattet af EU-beslutningen og den gruppe, der
bliver
omfattet af skatte- eller afgiftsforhøjelsen.
Spørgsmål 40:
I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 29, jf. L 60 – bilag
10, bedes det bekræftet, at det i tilfælde af, at EU-forordninger og
Baseldirektiverne medfører, at de nuværende regnskabsmæssige regler for
pengeinstitutter strammes op, således at der ikke i fremtiden kan foretages
så
store regnskabsmæssige hensættelser som under de nuværende regler, så vil
dette
medføre betydelige fremrykning af selskabsskatten fra banker, sparekasser og
realkreditinstitutter og dermed et betydeligt skatteprovenu. Er dette i strid
med regeringens skattestop?
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om skatteprovenu, kan jeg henvise
til svaret på spørgsmål 28.
Hensættelsesfradraget fungerer på den måde, at
kreditinstitutterne har fradrag for det beløb, der ved indkomstårets udgang
er
nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de
regnskabsretlige
regler, der er gældende for instituttet. Samtidig skal den
fradragsberettigede
ultimohensættelse for det forudgående indkomstår indtægtsføres.
Størrelsen af nedskrivninger og hensættelser afhænger af det
enkelte kreditinstituts engagementer og den risiko, der er knyttet til de
forskellige engagementer, ligesom også samfundskonjunkturerne spiller ind.
Der
vil derfor kunne være stor variation i størrelsen af årets regnskabsmæssige
nedskrivninger
og hensættelser, og dermed også stor variation i størrelsen af årets
hensættelsesfradrag. En ændring af de regnskabsretlige regler, f.eks. for
vurdering af risici, vil på samme måde kunne påvirke størrelsen af årets
hensættelsesfradrag. Ændringen af skatteværdien ligger således i selve det
forhold, at fradraget er koblet op på de til enhver tid gældende
regnskabsretlige
regler.
Hvis de danske regnskabsretlige regler for kreditinstitutter
skal ændres på grund af EU-retlige regler med den konsekvens, at adgangen til
at foretage regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser reduceres, med
deraf følgende lavere hensættelsesfradrag, vil der foreligge en såkaldt
tvingende grund. Er der tvingende grunde til at forhøje en skat, vil dette
kunne ske i overensstemmelse med skattestoppet, blot merprovenuet ubeskåret
anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.
Endelig skal bemærkes, at kreditinstitutterne i givet fald ikke
vil blive frataget en fradragsret. Der vil fortsat være fradrag for alle
konstaterede og sandsynliggjorte tab efter de almindelige regler.
Spørgsmål 60:
Ministeren bedes oplyse rentesatsen for den afgift, der betales
på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001, 2002, 2003
og
2004.
Svar:
2001
2002
2003
2004
Afgiftssats
0,85 pct.
0,69 pct.
0,60 pct.
0,48 pct.
Rentesats (beregnet fra afgiftssats)
5,7 pct.
4,6 pct.
4,0 pct.
3,2 pct.
Spørgsmål 61:
Ministeren bedes oplyse det samlede provenu af den afgift, der
betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001,
2002
og 2003, det budgetterede provenu i finansloven for 2004 samt størrelsen af
de
samlede hensættelser, der danner grundlag for denne afgift.
Svar:
2001
2002
2003
2004
Samlet provenu af afgift
298,0
(mio. kr.)
251,3
(mio. kr.)
213,5
(mio. kr.)
Hensættelser (beregnede) svarende til afgiften
35,1
(mia. kr.)
36,4
(mia. kr.)
35,6
(mia. kr.)
Budgetteret provenu af afgift på FL 2004 (baseret på
afgiftssat-sen for 2003)
225,0
(mio. kr.)
Hensættelser ultimo 2003 (skøn)
36,0
(mia. kr.)
Provenu af afgift i 2004 – baseret på offentliggjort sats
for 2004
173,0
(mio. kr.)
Spørgsmål 62:
Ministeren bedes oplyse, om afgiften efter ligningslovens § 17 E
er skattemæssigt fradragsberettiget.
Svar:
Kreditinstitutterne m.m. kan fradrage hensættelsesafgiften ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst – der kan henvises til svaret på
spørgsmål 25 (L
60 – bilag 15).
Spørgsmål 63:
I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 28, jf. L 60 – bilag
15, bedes hos Finanstilsynet indhentet oplysninger om de forventede
konsekvenser
for de samlede hensættelser til tab ved, at de børsnoterede pengeinstitutter
fra 2005 skal aflægge regnskaber efter IAS-standard. Det bedes herunder
oplyst,
hvor stor reduktion der kan forventes at ske i de oplyste samlede
hensættelser
ultimo 2002 på 36 mia. kr.
Svar:
Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst:
»Finanstilsynet har ikke kendskab til, at der er samlede
hensættelser ultimo 2002 på 36 milliarder kr. Ifølge tilsynets oplysninger
havde danske pengeinstitutter samlede hensættelser på 29,1 milliarder kr.,
danske realkreditinstitutter havde samlede hensættelser på 3,2 milliarder
kr.,
og Danmarks Skibskreditfond havde samlede hensættelser på 1,8 milliarder kr.
ultimo 2002.
Der er nedsat et udvalg i
Finanstilsynet, som vurderer effekten af de forventede kommende
regnskabsregler
vedrørende værdiansættelse af penge- og realkreditinstitutternes udlån
(hensættelser). Udvalget har imidlertid endnu ikke afsluttet sit arbejde. Det
er derfor endnu ikke muligt at foretage en vurdering af betydningen af de nye
regnskabsregler med den fornødne sikkerhed.«
Spørgsmål 64:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange selskaber der driver
virksomhed med finansiel leasing, og som er under Finanstilsynets tilsyn,
samt
deres samlede regnskabsmæssige hensættelser, der efter lovforslaget
berettiger
til skattemæssigt fradrag, samt de pågældende selskabers samlede hensættelser
til udskudt skat.
Svar:
Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst:
»Det kræver ikke tilladelse fra Finanstilsynet at drive
virksomhed med finansiel leasing. Finansiel leasing kan være en del af et
pengeinstituts udlånsvirksomhed, men andre kan også yde finansiel leasing.
Finanstilsynet kan derfor ikke oplyse, hvor mange selskaber der i alt driver
virksomhed med finansiel leasing.
Ultimo 2002 var der 12 pengeinstitutter, som har indberettet
finansiel leasing på institutniveau, og de havde samlede leasingkontrakter
for
20,5 milliarder kr.
De 12 pengeinstitutter havde samlede regnskabsmæssige
hensættelser for 12,7 milliarder kr. Regnskabsreglerne for pengeinstitutter
kræver ikke, at der skal oplyses om hensættelsernes fordeling på henholdsvis
leasing og andre udlån. Finanstilsynet kan derfor ikke oplyse, hvor stor en
del
der stammer fra hensættelser på leasing kontrakter.
I de tilfælde, hvor et leasingselskab
er datterselskab til et dansk pengeinstitut, indgår det i pengeinstituttets
koncernregnskab. 23 pengeinstitutter har til Finanstilsynet indberettet
leasing
på institut og/eller på koncernniveau (dvs. de ovennævnte 12 er indeholdt
heri). For de 23 virksomheder var der ultimo 2002 samlede leasingkontrakter
for
48,3 milliarder kr.«
For så vidt angår den del af
spørgsmålet, som angår skattemæssigt fradrag og selskabernes samlede
hensættelser til udskudt skat, kan henvises til svaret på spørgsmål 68
Spørgsmål 65:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de under spørgsmål 64
anførte selskaber, der er sambeskattet med andre selskaber.
Svar:
ToldSkat er ikke umiddelbart i
besiddelse af oplysninger eller registreringer over, hvor mange selskaber,
der
driver virksomhed ved finansiel leasing og som er sambeskattet med andre
selskaber.
ToldSkat Selskabsrevisionen, der er
skatteansættende myndighed for de finansielle virksomheder, kan oplyse at en
del finansielle virksomheder har et sambeskattet datterselskab, der driver
virksomhed
med finansiel leasing.
Ud fra en skønsmæssig vurdering, er
det ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse, at der er under 30 af disse
sambeskattede selskaber på ToldSkat Selskabsrevisionens mandtal.
Spørgsmål 66:
Kan ministeren bekræfte, at selskaber, der så godt som
udelukkende driver virksomhed med finansiel leasing, normalt har et
skattemæssigt underskud på grund af, at de løbende skattemæssige
afskrivninger
overstiger de regnskabsmæssige afskrivninger?
Svar:
Der foreligger ingen undersøgelser af
i hvilket omfang selskaber, der driver virksomhed med finansiel leasing, har
skattemæssigt underskud.
Som det fremgår af besvarelsen af
spørgsmål 64 kræver det ikke tilladelse fra Finanstilsynet at drive
virksomhed
med finansiel leasing. En undersøgelse af hvorvidt selskaberne har
skattemæssigt underskud, vil kræve en henvendelse til de enkelte
skatteansættende myndigheder i selskabets bopælskommune/område.
ToldSkat Selskabsrevisionen, der er
skatteansættende myndighed for finansielle virksomheder, der er under
Finanstilsynets tilsyn, har gennemgået udvalgte selskabers selvangivelser for
2002 med henblik på at undersøge om virksomheder, der så godt som udelukkende
driver virksomhed med finansiel leasing har skattemæssigt underskud i 2002.
På grundlag af de gennemgåede
selvangivelser er det ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse, at det ikke
generelt kan konkluderes, at selskaber der driver virksomhed med finansiel
leasing har skattemæssigt underskud, idet mere end halvdelen af de
gennemgåede
selskaber har selvangivet et skattemæssigt overskud.
I flere af de selskaber, hvor der i
2002 konstateres et skattemæssigt underskud, ses at de skattemæssige
afskrivninger overstiger de regnskabsmæssige afskrivninger. Det skattemæssige
underskud kan imidlertid skyldes andre forretningsmæssige forhold. Det vil
kræve en nærmere gennemgang og egentlig analyse af regnskab og selvangivelse
at
klarlægge grundlaget for det skattemæssige underskud.
Spørgsmål 67:
Kan ministeren bekræfte, at de fleste af de store
pengeinstitutter samt kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der
driver virksomhed med finansiel leasing, og at disse selskaber opgør
betydelige
skattemæssige underskud, som fratrækkes i sambeskatningen i moderselskabets
og
søsterselskabernes skattepligtige indkomst?
Svar:
Det kan bekræftes, at de fleste af de
store pengeinstitutter og enkelte kreditinstitutioner har et sambeskattet
selskab,
der driver virksomhed med finansiel leasing.
Det kan derimod ikke generelt
bekræftes, at disse selskaber opgør betydelige skattemæssige underskud, som
fratrækkes i sambeskatningen i moderselskabets og søsterselskabernes
skattepligtige indkomst. Der henvises også til besvarelsen af spørgsmål 66.
Spørgsmål 68:
Ministeren bedes oplyse, hvor store skattebesparelser de 3
største pengeinstitutter samt realkreditinstitutterne inklusive Kommuekredit
og
FIH ville have haft, hvis den foreslåede regel i lovforslaget om fradrag for
regnskabsmæssige hensættelser til tab på kontrakter om finansiel leasing var
gældende
for indkomståret 2002.
Svar:
ToldSkat Selskabsrevisionen har
undersøgt forholdet i selvangivelserne for de tre største pengeinstitutter
samt
nogle realkreditinstitutter og det findes desværre ikke muligt at foretage en
beregning af skattebesparelsen på grundlag af de foreliggende regnskaber og
selvangivelser for 2002. En nogenlunde nøjagtig beregning og besvarelse af
spørgsmålet vil kræve indkaldelse af yderligere oplysninger og
specifikationer
hos de enkelte selskaber.
Én af grundene til at
skattebesparelsen ikke kan opgøres er, at aktiviteten med finansiel leasing
ikke i alle tilfælde – udelukkende - er udskilt i et særskilt selskab,
men
indgår som en integreret del af bankvirksomheden. I de situationer kan
hensættelser til tab på kontrakter om finansiel leasing ikke uden videre
udskilles
i regnskabet.
Det skal endvidere bemærkes, at
spørgsmålet angår så få virksomheder, at ToldSkat Selskabsrevisionen finder
det
vanskeligt at besvare spørgsmålet uden at svaret indeholder oplysninger, der
er
omfattet af skattemyndighedernes tavshedspligt.
Spørgsmål 89:
Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over de årlige
indbetalinger af pensionsbeløb over 100.000 kr., herunder fordelt på antal
personer og beløb, og hvoraf tillige fremgår udviklingen de seneste 10 år.
Svar:
De ønskede oplysninger om indskud på pensionsordninger er vist i
nedenstående tabel. Oplysningerne er givet for årene 1995-2001, for hvilke
der
foreligger tilgængelige oplysninger.
Indskud på pensionsordninger 1995-2001. (ekskl. ATP og
SP).
Under 100.000 kr.
Over 100.000 kr.
I alt
År
Antal
personer
Gns.
indskud
Samlet
indskud
Antal
personer
Gns.
indskud
Samlet
indskud
Antal
personer
Gns.
indskud
Samlet
indskud
(1.000)
kr.
mia. kr.
(1.000)
kr.
mia. kr.
(1.000)
kr.
mia. kr.
1995
2.030
16.750
34,0
23,5
177.280
4,2
2.055
18.570
38,2
1996
2.050
17.850
36,6
28,8
187.450
5,4
2.080
20.200
42,0
1997
2.125
18.880
40,1
28,4
198.360
5,6
2.155
21.240
45,7
1998
2.170
19.780
42,9
33,3
190.520
6,4
2.205
22.360
49,3
1999
2.150
20.310
43,6
36,6
198.680
7,3
2.185
23.290
50,9
2000
2.205
21.380
47,1
40,7
202.980
8,3
2.245
24.680
55,4
2001
2.235
22.590
50,4
49,0
221.380
10,8
2.280
26.860
61,2
Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca.
3,3 pct. af befolkningen for de respektive år.
Det bemærkes, at oplysningerne i tabellen er i løbende
prisniveau. En del af væksten i antallet af personer der indskyder mere end
100.000 kr. til pension skyldes således den almindelige indkomstudvikling i
perioden.
Spørgsmål 90:
Kan ministeren bekræfte, at incitamentet til at anvende ordningen
stiger med indkomsten?
Svar:
Det stillede spørgsmål kan ikke umiddelbart besvares med et ja
eller et nej. Der er en lang række forhold, der spiller ind, når den enkelte
skal vælge, om der skal spares op til pension og i givet fald hvor meget.
Alder, beskæftigelsesforhold, indkomstniveau, forsørgelsespligter m.v. er
nogle
af de parametre, der påvirker valget.
Det vil række for vidt at komme yderligere ind på disse forhold
her, men der skal ikke herske tvivl om, at det ligger regeringen meget på
sinde
at skabe så gunstige forhold som muligt for pensionsopsparing og fjerne
uheldige og unødvendige knaster i lovgivningen, der forhindrer fornuftige
økonomiske
dispositioner på dette område.
Det tilstræbes således, at der ikke i lovgivningen er elementer,
der har negative incitamentsvirkninger på valget for at foretage
pensionsopsparing i den erhvervsaktive alder.
At pensionsopsparing er meget udbredt i Danmark, bekræftes af
tallene i nedenstående tabel, hvor alle personer der har foretaget indskud på
en pensionsordning i 2001 er fordelt efter indkomstens størrelse. Der er
endvidere angivet andelen af personer med pensionsindskud i forhold til
samtlige skattepligtige i indkomstintervallet.
Pensionsopsparingens udbredelse på indkomstgrupper. 2001.
Personlig indkomst før fradrag af AM- bidrag
Personer med
pensionsindskud1)
Alle skattepligtige
Andel med
pensions-
indskud
Antal
Gns.
opsparing
Antal
(1.000)
Kr.
(1.000)
Pct.
Under 100.000
85
11.430
1.005
8,3
100.001 – 200.000
410
9.980
1.375
29,7
200.001 – 300.000
910
19.180
1.100
82,6
300.001 – 400.000
525
28.800
595
88,4
400.001 – 500.000
180
43.600
200
91,0
500.001 – 750.000
130
64.190
140
91,5
Over 750.000
45
164.840
50
91,8
I alt
2.280
26.860
4.465
51,1
Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca.
3,3 pct. af befolkningen
1) Ekskl. ATP og SP
At der er tale om stigende indskud med stigende indkomst, finder
jeg hverken odiøst eller overraskende. Det skyldes jo ikke mindst den
kendsgerning, at den typiske pensionsordning er en, hvor indskuddene udgør en
fast procentdel af indkomsten med henblik på at fastholde et indkomstniveau i
pensionsalderen tæt på indkomstniveauet i den erhvervsaktive alder.
Når der ses bort fra de laveste indkomstintervaller, hvor der
fortrinsvis befinder sig pensionister, efterlønsmodtagere, unge under
uddannelse og børn, viser tallene, at der ikke er den helt store variation
mellem indkomstintervallerne for, hvor stor en andel der foretager opsparing.
De gode vilkår og incitamenter til pensionsopsparing benyttes
således af omkring 90 pct. af samtlige personer, når årsindkomsten ligger
over
300.000 kr. og på over 80 pct. for indkomster mellem 200.000 kr. og 300.000
kr.
Jeg kan således hverken be- eller afkræfte, at incitamentet til
at foretage pensionsopsparing er stigende med indkomsten.
Spørgsmål 96:
Er der noget til hinder
for, at den nævnte periodiseringsforskydning, jf. gennemgangen af ministerens
planche, kan blive ved i ubestemt tid?
Svar:
Hensættelser på den enkelte leasingkontrakt tilbageføres, når
tab konstateres eller ved kontraktens udløb. For et leasingselskab med en
given
portefølje af leasingkontrakter varer periodiseringen så længe porteføljen
består.
Spørgsmål 98:
Giver det foreslåede regelsæt ikke nogle nye muligheder for
spekulation i og med, at man nu vil kunne foretage nogle nye operationer, som
ikke har været mulige hidtil?
Svar:
Adgangen til hensættelsesfradrag indebærer alene en fremrykning
af fradragstidspunktet. Der indføres ikke et nyt fradrag. Samtidig inddrages
halvdelen af rentefordelen gennem betaling af en hensættelsesafgift.
Jeg ved ikke hvilke nye operationer, dette skulle animere til at
foretage.
Spørgsmål 99:
Under henvisning til ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål
E bedes dette spørgsmål besvaret i lyset af den problemstilling, der er
beskrevet i ministerens besvarelse af spørgsmål 23. Det vil sige, er det i
realiteten muligt at benytte den konstruktion, som er beskrevet dér?
Svar:
Jeg har allerede under samrådet beklaget, at svaret på spørgsmål
23 er lidt uheldigt formuleret, i og med at der tales om »overlap« og »et
midlertidigt dobbeltfradrag«. Dette fordi realiteten er, at der ikke opstår
et
dobbeltfradrag.
Et leasingselskab vil – som det vil kunne være tilfældet i andre
selskaber – kunne komme ud for, at selskabet får underskud. Med en
adgang til
hensættelsesfradrag vil dette kunne være årsagen til underskuddet, men
underskuddet kan dog lige så vel være opstået af andre grunde.
At et leasingselskab f.eks. indgår i en koncern betyder ikke, at
andre selskaber i koncernen dermed kan udnytte underskuddet. Det kræver, at
der
foreligger sambeskatning. En sambeskatning vil betyde, at leasingselskabets
underskud kan modregnes i et overskud i det sambeskattede selskabet.
Virkningen
er, at leasingselskabets underskud kan udnyttes hurtigere. Men det er netop
kernen i sambeskatningsreglerne, at underskud i et selskab kan udnyttes
hurtigere – uanset årsagen til underskuddets opståen.
Spørgsmål 101:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der skal være forskellige
regler for henholdsvis håndværkeres tabsfradrag og tabsfradragene i den
finansielle sektor? Hvordan forklares dette over for håndværkeren?
Spørgsmål 102:
Har ministeren overvejet, at ligestilling mellem disse grupper
kunne ske ved at »gå den anden vej«, f.eks. under henvisning til den
konsolidering, der sker i den finansielle sektor, og hvis ministeren har
overvejet dette, hvad er da ministerens holdning til spørgsmålet og
begrundelsen
herfor?
Svar:
Det er et krav i den finansielle lovgivning, at
kreditinstitutter i deres regnskab skal hensætte til forventede tab. Denne
forpligtelse til at foretage nedskrivninger på udlån og hensættelser på
garantier
m.m. bidrager til at sikre den finansielle stabilitet.
Finansiel stabilitet er væsentlig. Derfor har skiftende
regeringer fundet det vigtigt, at skattereglerne har en sådan udformning, at
de
understøtter den regnskabsmæssige behandling. Regeringen mener således, at
det
er af væsentlig betydning, at reglerne om kreditinstitutters
hensættelsesfradrag bevares. Folketinget har også hidtil delt denne
opfattelse.
Lov nr. 911 af 16. december 1998, som bl.a. indgår i L 60, blev i sin tid
vedtaget af et næsten enigt Folketing. Kun Enhedslisten og SF undlod at
stemme
for.
Da Kommissionen har stillet som betingelse for en godkendelse,
at den berettigede kreds udvides med finansieringsselskaber, der driver
virksomhed i konkurrence med kreditinstitutterne, har regeringen besluttet at
imødekomme kravet, som den pris der må betales for at bevare
kreditinstitutternes
hensættelsesfradrag.
Det er ikke fundet relevant, at gå den anden vej og helt
afskaffe de regler om hensættelsesfradrag som Folketinget vedtog i december
1998.
Hensættelsesfradraget er en undtagelse til hovedreglen om, at
tab først kan fradrages, når de er sandsynliggjort eller konstateret. Der ses
ikke at foreligge en holdbar begrundelse for at ophøje undtagelsen til
hovedregel. Højst kan der måske være grundlag for at se på de krav, der
stilles
for, at et tab kan anses for sandsynliggjort eller konstateret.
Spørgsmål 106:
Er ministeren enig i, at der kunne være fuld hensættelsesafgift,
uden at dette ville have indflydelse i forhold til Kommissionen og
notifikationen?
Svar:
Ja.
Spørgsmål 107:
Er ministeren enig i, at lovforslaget indebærer en foræring på ½
mia. kr., som først kommer tilbage til statskassen, når selskaberne nedlægger
aktiviteterne, og er dette i givet fald rimeligt?
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål 100 og den deri
indeholdte gennemgang af, hvordan reglerne om hensættelsesfradrag fungerer.
Der
er ikke tale om en foræring, men om en tidsmæssig forskydning af tabsfradrag,
der ligestiller leasingselskaber med pengeinstitutter. Leasingselskaber må
til
gengæld – ligesom pengeinstitutterne – betale den særlige
hensættelsesafgift.
Spørgsmål 117:
Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over antallet af
ministerens stillede ændringsforslag og stillede og dernæst trukne
ændringsforslag fordelt på før og efter 31/12 2003?
Svar:
Jeg har i alt stillet 37 ændringsforslag, heraf 19 efter den 31.
december 2003.
Af de 37 stillede ændringsforslag er de 12 trukket, hvilket for
3 ændringsforslags vedkommende er sket efter 31. december 2003.
Antallet af ændringsforslag kan forekomme stort. Jeg vil dog
gerne fremhæve, at der i realiteten alene er tale om 7
substansændringsforslag.
Resten af forslagene er i vidt omfang konsekvensændringer som følge af, at
loven ikke blev vedtaget inden nytår.
Det store antal ændringsforslag har således sin forklaring.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (5. november 2003) - L 60 Retsinformation · 5. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelses- fradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 5. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Justering af reglerne om pensionsordninger) Retsinformation · 23. december 2004
- Lov om ændring af forskellige skattelove (Justering af reglerne om pensionsordninger) Retsinformation · 21. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) Retsinformation · 6. juni 2005
- Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) Retsinformation · 7. juni 2005