Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998) - L 74

1998/1 SF L 74Skriftlig fremsættelseFolketinget29. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (29. oktober

1998)

Skatteministeren

(Ole Stavad):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af

kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven

(Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.fl.).

(Lovforslag nr. L 74).

Lovforslaget sigter mod at

tilvejebringe et klart lovgrundlag for penge- og realkreditinstitutternes

fradrag for hensættelser til tab på udlån og garantier m.v.

Lovforslaget har således til formål at afklare den usikkerhed,

som i nogen tid har hersket om, hvorvidt Ligningsrådets anvisninger for

penge- og realkreditinstitutter har haft det fornødne klare

hjemmelsgrundlag.

Lovforslaget er i vidt omfang en kodificering af den

nuværende praksis som udtrykt i Ligningsrådets anvisninger,

hvorefter penge- og realkreditinstitutter kan fratrække

regnskabsmæssige hensættelser ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Lovforslaget forudsætter derfor en samtidig

ophævelse af Ligningsrådets anvisninger for penge- og

realkreditinstitutter.

Efter den nuværende praksis er det de

regnskabsmæssige hensættelser, som foretaget efter de

regnskabsretlige regler, der lægges til grund ved ligningen. Disse

foretages hvert år af ledelsen i det enkelte penge- og

realkreditinstitut ud fra et skøn over de nødvendige og

tilstrækkelige hensættelser, som skal til for at opfylde det

Læs alt

aktuelle hensættelsesbehov. Dette skøn er underlagt tilsyn

på samme måde som den øvrige regnskabsaflæggelse.

Penge- og realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse er underlagt

Finanstilsynets tilsyn, mens regnskabsaflæggelsen i Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark tilses af Indenrigsministeriet og i Dansk Landbrugs

Realkreditfond af Strukturdirektoratet.

De regnskabsmæssige kriterier for, hvornår en

hensættelse er nødvendig, er imidlertid ikke nødvendigvis

sammenfaldende med de kriterier, som skattemæssigt må være

opfyldt, førend tab kan fradrages. Praksis for penge- og

realkreditinstitutter m.v. kan herved adskille sig fra kursgevinstlovens

almindelige principper for opgørelse af tab på fordringer. Efter

de almindelige regler kan tab almindeligvis først fratrækkes,

når tabet er konstateret eller sandsynliggjort.

Fradraget for hensættelser kan derfor i nogle

tilfælde beskrives som et særegent periodiseringsprincip. Med

lovforslaget lovfæstes dette særlige princip for periodisering af

tabsfradrag i penge- og realkreditinstitutter m.v.

I forhold til den nuværende praksis indeholder

lovforslaget dog også visse justeringer og ændringer.

Det gælder for det første visse

ændringer i kredsen af institutter, som fremover skal kunne

fratrække hensættelser. Kun kreditinstitutter i snæver

forstand omfattes af lovforslaget, dvs. kun institutter, der driver

udlånsvirksomhed efter særlig tilladelse eller særlig

lovhjemmel, og som løbende er underlagt et særligt autoriseret

regnskabsmæssigt tilsyn. Der er endvidere tale om, at instituttet ikke

alene er beskæftiget med udlånsvirksomhed, men tillige til enhver

tid skal sikre en økonomisk dækning overfor indskydere eller

obligationsinvestorer.

Denne afgrænsning betyder, at kun penge- og

realkreditinstitutter, kreditinstitutter som f.eks. Finansieringsinstituttet

for Industri og Håndværk, samt Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond, samt

filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3

omfattes af lovforslaget.

Opregningen er udtømmende, hvilket betyder, at

virksomheder omfattet af lov om sparevirksomheder og udstedere af

forudbetalte betalingskort, lov om fondsmæglerselskaber eller et

eventuelt andet selvstændigt lovgrundlag i modsætning til i dag

fremover ikke kan fratrække hensættelser. Det samme gælder

penge- og realkreditinstitutternes datterselskaber, som efter lovforslaget

kun kan fratrække hensættelser, når datterselskabet selv

driver penge- eller realkreditinstitutvirksomhed. Det vil således i

fremtiden ikke være ejerforholdet, der bestemmer om en virksomhed kan

anvende det særlige periodiseringsprincip, men om selve den virksomhed,

som drives, kan kvalificere hertil.

For det andet foreslås fradraget for

hensættelser gjort obligatorisk for de nævnte penge- og

realkreditinstitutter m.v. Institutterne vil således ikke længere

have valgfrihed mellem at anvende fradraget for hensættelser eller et

andet opgørelsesprincip som f.eks. realisationsprincippet.

Når hensættelsessystemet gøres

obligatorisk, kan institutterne ikke senere skifte opgørelsesprincip.

Lovforslaget hindrer derfor effektivt, at institutterne vilkårligt kan

vælge at benytte fradrag for regnskabsmæssige hensættelser

i år med stor indtjening og dermed en eventuel stor skattepligtig

indkomst for måske senere at fravælge hensættelsessystemet

i år med store skattemæssige underskud.

For det tredie betyder lovforslaget en ændring af

praksis for så vidt angår ekstraordinært store

hensættelser, som Finanstilsynet måtte kræve ud fra en

likvidationsbetragtning i forbindelse med nødlidende pengeinstitutter.

Som alle øvrige hensættelser skal også

likvidationshensættelser fremover fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette sikrer, at tabet (og

dermed det skattemæssige fradrag) placeres i det penge- eller

realkreditinstitut, hvori det er opstået. Det vil således ikke

længere være muligt i forbindelse med f.eks. en skattefri fusion

mellem to pengeinstitutter at overdrage udlån til en høj

skattemæssig værdi, uagtet at udlånet i det

ophørende pengeinstitut af Finanstilsynet er krævet nedskrevet

til en regnskabsmæssig lavere værdi. Med lovforslaget sikres, at

den regnskabsmæssige værdiansættelse lægges til grund

ved skatteansættelsen, herunder også i forbindelse med

overdragelser som skattefri fusioner, spaltninger og tilførsel af

aktiver.

Endelig indebærer forslaget en række

administrative ændringer, som vil betyde, at kun den

regnskabsmæssige tilsynsmyndighed, dvs. Finanstilsynet,

Indenrigsministeriet og Strukturdirektoratet for fremtiden fører

kontrol med, at de regnskabsmæssige hensættelser i det enkelte

institut er foretaget i overensstemmelse med de regnskabsretlige regler,

herunder f.eks. i overensstemmelse med det regnskabsretlige

forsigtighedsprincip. Skattemyndighederne vil således ikke som i dag

skulle tilse, at institutternes hensættelser ikke er større

eller mindre end de regnskabsretlige regler tilsiger. For skattemyndighederne

indebærer dette en administrativ lempelse. Skattemyndighederne skal dog

fortsat påse, at der ikke fratrækkes hensættelser til tab,

som ikke er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.

Da Finanstilsynets undersøgelser af institutterne

er spredt jævnt over året, mens det relevante tidspunkt i forhold

til indkomstopgørelsen er 31. december, foreslås der i

skattekontrolloven indført en regel, hvorefter Told- og

Skattestyrelsen får mulighed for i særlige tilfælde at

kunne anmode tilsynsmyndigheden om at foretage kontrol af et instituts

hensættelser pr. 31. december.

For herværende filialer af udenlandske

kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et andet EU- land eller i et

EØS-land, gælder dog, at disse ikke er underlagt et almindeligt

dansk regnskabsmæssigt tilsyn, idet filialerne er underlagt

såkaldt hjemlandstilsyn. For udenlandske kreditinstitutter ejet af

danske selskaber gælder tilsvarende, at disse er underlagt tilsyn fra

en fremmed stat. Til trods for at institutterne kan være skattepligtige

til Danmark, er der således som udgangspunkt ikke noget

regnskabsmæssigt tilsyn, som kan påse størrelsen af

hensættelser og lidte tab opgjort efter danske regler.

Det foreslås derfor, at der samtidig i

skattekontrolloven indføres en regel, hvorefter den statslige

skattemyndighed (Told- og Skattestyrelsen) i forbindelse med ligningen af

udenlandske kreditinstitutter kan anmode Finanstilsynet om at påse, at

de fradragsberettigede hensættelser og tab er opgjort i

overensstemmelse med Finanstilsynets regler for tilsvarende kreditinstitutter

underlagt Finanstilsynets tilsyn. Forslaget indebærer således, at

skattemyndighederne kan få sagkyndig bistand fra Finanstilsynet.

I begge disse tilfælde, hvor den

regnskabsmæssige tilsynsmyndighed træffer afgørelse til

brug for ligningen af penge- og realkreditinstitutter, er det ønsket,

at denne afgørelse skal være bindende for skattemyndighederne og

Landsskatteretten. I skattestyrelsesloven foreslås derfor

indført en ny bestemmelse herom.

I forhold til gældende praksis betyder forslaget som

nævnt, at afgrænsningen af penge- og realkreditinstitutter, som

fremover skal fratrække hensættelser til tab på udlån

og garantier m.v., vil blive ændret. Den ændrede

afgrænsning indebærer, at visse selskaber, herunder

pengeinstitutternes datterselskaber, som ikke driver penge- eller

realkreditinstitutvirksomhed og fondsmæglerselskaber, vil få

udskudt fradragstidspunktet i forbindelse med tab set i forhold til

gældende praksis. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at

indbringe et merprovenu i størrelsesordenen 50 mill. kr. årligt

i 1999 og de umiddelbart efterfølgende år, hvorefter det vil

aftage og til sidst bortfalde.

Regler som de her foreslåede kan muligvis beskrives

som en vis form for statsstøtte over for en specifik sektor. Det

skyldes, at det særlige periodiseringsprincip -

hensættelsessystemet - adskiller sig fra periodisering af tab i andre

sektorer. Regeringen ønsker derfor, at det foreslåede

særlige periodiseringsprincip for penge- og realkreditinstitutternes

tab på udlån og garantier m.v. i medfør af EF-traktatens

artikel 93, stk. 3, om statsstøtte notificeres over for EU, inden det

kan træde i kraft. Herved tilgodeses Danmarks traditionelle

statsstøttepolitik, og samtidig undgås enhver form for tvivl.

Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslagets

bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets hurtige og

velvillige behandling.

Lignende dokumenter