Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998) - L 74
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (29. oktober
1998)
Skatteministeren
(Ole Stavad):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven
(Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.fl.).
(Lovforslag nr. L 74).
Lovforslaget sigter mod at
tilvejebringe et klart lovgrundlag for penge- og realkreditinstitutternes
fradrag for hensættelser til tab på udlån og garantier m.v.
Lovforslaget har således til formål at afklare den usikkerhed,
som i nogen tid har hersket om, hvorvidt Ligningsrådets anvisninger for
penge- og realkreditinstitutter har haft det fornødne klare
hjemmelsgrundlag.
Lovforslaget er i vidt omfang en kodificering af den
nuværende praksis som udtrykt i Ligningsrådets anvisninger,
hvorefter penge- og realkreditinstitutter kan fratrække
regnskabsmæssige hensættelser ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Lovforslaget forudsætter derfor en samtidig
ophævelse af Ligningsrådets anvisninger for penge- og
realkreditinstitutter.
Efter den nuværende praksis er det de
regnskabsmæssige hensættelser, som foretaget efter de
regnskabsretlige regler, der lægges til grund ved ligningen. Disse
foretages hvert år af ledelsen i det enkelte penge- og
realkreditinstitut ud fra et skøn over de nødvendige og
tilstrækkelige hensættelser, som skal til for at opfylde det
Læs alt
aktuelle hensættelsesbehov. Dette skøn er underlagt tilsyn
på samme måde som den øvrige regnskabsaflæggelse.
Penge- og realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, mens regnskabsaflæggelsen i Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark tilses af Indenrigsministeriet og i Dansk Landbrugs
Realkreditfond af Strukturdirektoratet.
De regnskabsmæssige kriterier for, hvornår en
hensættelse er nødvendig, er imidlertid ikke nødvendigvis
sammenfaldende med de kriterier, som skattemæssigt må være
opfyldt, førend tab kan fradrages. Praksis for penge- og
realkreditinstitutter m.v. kan herved adskille sig fra kursgevinstlovens
almindelige principper for opgørelse af tab på fordringer. Efter
de almindelige regler kan tab almindeligvis først fratrækkes,
når tabet er konstateret eller sandsynliggjort.
Fradraget for hensættelser kan derfor i nogle
tilfælde beskrives som et særegent periodiseringsprincip. Med
lovforslaget lovfæstes dette særlige princip for periodisering af
tabsfradrag i penge- og realkreditinstitutter m.v.
I forhold til den nuværende praksis indeholder
lovforslaget dog også visse justeringer og ændringer.
Det gælder for det første visse
ændringer i kredsen af institutter, som fremover skal kunne
fratrække hensættelser. Kun kreditinstitutter i snæver
forstand omfattes af lovforslaget, dvs. kun institutter, der driver
udlånsvirksomhed efter særlig tilladelse eller særlig
lovhjemmel, og som løbende er underlagt et særligt autoriseret
regnskabsmæssigt tilsyn. Der er endvidere tale om, at instituttet ikke
alene er beskæftiget med udlånsvirksomhed, men tillige til enhver
tid skal sikre en økonomisk dækning overfor indskydere eller
obligationsinvestorer.
Denne afgrænsning betyder, at kun penge- og
realkreditinstitutter, kreditinstitutter som f.eks. Finansieringsinstituttet
for Industri og Håndværk, samt Dansk Landbrugs Realkreditfond,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond, samt
filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3
omfattes af lovforslaget.
Opregningen er udtømmende, hvilket betyder, at
virksomheder omfattet af lov om sparevirksomheder og udstedere af
forudbetalte betalingskort, lov om fondsmæglerselskaber eller et
eventuelt andet selvstændigt lovgrundlag i modsætning til i dag
fremover ikke kan fratrække hensættelser. Det samme gælder
penge- og realkreditinstitutternes datterselskaber, som efter lovforslaget
kun kan fratrække hensættelser, når datterselskabet selv
driver penge- eller realkreditinstitutvirksomhed. Det vil således i
fremtiden ikke være ejerforholdet, der bestemmer om en virksomhed kan
anvende det særlige periodiseringsprincip, men om selve den virksomhed,
som drives, kan kvalificere hertil.
For det andet foreslås fradraget for
hensættelser gjort obligatorisk for de nævnte penge- og
realkreditinstitutter m.v. Institutterne vil således ikke længere
have valgfrihed mellem at anvende fradraget for hensættelser eller et
andet opgørelsesprincip som f.eks. realisationsprincippet.
Når hensættelsessystemet gøres
obligatorisk, kan institutterne ikke senere skifte opgørelsesprincip.
Lovforslaget hindrer derfor effektivt, at institutterne vilkårligt kan
vælge at benytte fradrag for regnskabsmæssige hensættelser
i år med stor indtjening og dermed en eventuel stor skattepligtig
indkomst for måske senere at fravælge hensættelsessystemet
i år med store skattemæssige underskud.
For det tredie betyder lovforslaget en ændring af
praksis for så vidt angår ekstraordinært store
hensættelser, som Finanstilsynet måtte kræve ud fra en
likvidationsbetragtning i forbindelse med nødlidende pengeinstitutter.
Som alle øvrige hensættelser skal også
likvidationshensættelser fremover fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette sikrer, at tabet (og
dermed det skattemæssige fradrag) placeres i det penge- eller
realkreditinstitut, hvori det er opstået. Det vil således ikke
længere være muligt i forbindelse med f.eks. en skattefri fusion
mellem to pengeinstitutter at overdrage udlån til en høj
skattemæssig værdi, uagtet at udlånet i det
ophørende pengeinstitut af Finanstilsynet er krævet nedskrevet
til en regnskabsmæssig lavere værdi. Med lovforslaget sikres, at
den regnskabsmæssige værdiansættelse lægges til grund
ved skatteansættelsen, herunder også i forbindelse med
overdragelser som skattefri fusioner, spaltninger og tilførsel af
aktiver.
Endelig indebærer forslaget en række
administrative ændringer, som vil betyde, at kun den
regnskabsmæssige tilsynsmyndighed, dvs. Finanstilsynet,
Indenrigsministeriet og Strukturdirektoratet for fremtiden fører
kontrol med, at de regnskabsmæssige hensættelser i det enkelte
institut er foretaget i overensstemmelse med de regnskabsretlige regler,
herunder f.eks. i overensstemmelse med det regnskabsretlige
forsigtighedsprincip. Skattemyndighederne vil således ikke som i dag
skulle tilse, at institutternes hensættelser ikke er større
eller mindre end de regnskabsretlige regler tilsiger. For skattemyndighederne
indebærer dette en administrativ lempelse. Skattemyndighederne skal dog
fortsat påse, at der ikke fratrækkes hensættelser til tab,
som ikke er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.
Da Finanstilsynets undersøgelser af institutterne
er spredt jævnt over året, mens det relevante tidspunkt i forhold
til indkomstopgørelsen er 31. december, foreslås der i
skattekontrolloven indført en regel, hvorefter Told- og
Skattestyrelsen får mulighed for i særlige tilfælde at
kunne anmode tilsynsmyndigheden om at foretage kontrol af et instituts
hensættelser pr. 31. december.
For herværende filialer af udenlandske
kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et andet EU- land eller i et
EØS-land, gælder dog, at disse ikke er underlagt et almindeligt
dansk regnskabsmæssigt tilsyn, idet filialerne er underlagt
såkaldt hjemlandstilsyn. For udenlandske kreditinstitutter ejet af
danske selskaber gælder tilsvarende, at disse er underlagt tilsyn fra
en fremmed stat. Til trods for at institutterne kan være skattepligtige
til Danmark, er der således som udgangspunkt ikke noget
regnskabsmæssigt tilsyn, som kan påse størrelsen af
hensættelser og lidte tab opgjort efter danske regler.
Det foreslås derfor, at der samtidig i
skattekontrolloven indføres en regel, hvorefter den statslige
skattemyndighed (Told- og Skattestyrelsen) i forbindelse med ligningen af
udenlandske kreditinstitutter kan anmode Finanstilsynet om at påse, at
de fradragsberettigede hensættelser og tab er opgjort i
overensstemmelse med Finanstilsynets regler for tilsvarende kreditinstitutter
underlagt Finanstilsynets tilsyn. Forslaget indebærer således, at
skattemyndighederne kan få sagkyndig bistand fra Finanstilsynet.
I begge disse tilfælde, hvor den
regnskabsmæssige tilsynsmyndighed træffer afgørelse til
brug for ligningen af penge- og realkreditinstitutter, er det ønsket,
at denne afgørelse skal være bindende for skattemyndighederne og
Landsskatteretten. I skattestyrelsesloven foreslås derfor
indført en ny bestemmelse herom.
I forhold til gældende praksis betyder forslaget som
nævnt, at afgrænsningen af penge- og realkreditinstitutter, som
fremover skal fratrække hensættelser til tab på udlån
og garantier m.v., vil blive ændret. Den ændrede
afgrænsning indebærer, at visse selskaber, herunder
pengeinstitutternes datterselskaber, som ikke driver penge- eller
realkreditinstitutvirksomhed og fondsmæglerselskaber, vil få
udskudt fradragstidspunktet i forbindelse med tab set i forhold til
gældende praksis. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at
indbringe et merprovenu i størrelsesordenen 50 mill. kr. årligt
i 1999 og de umiddelbart efterfølgende år, hvorefter det vil
aftage og til sidst bortfalde.
Regler som de her foreslåede kan muligvis beskrives
som en vis form for statsstøtte over for en specifik sektor. Det
skyldes, at det særlige periodiseringsprincip -
hensættelsessystemet - adskiller sig fra periodisering af tab i andre
sektorer. Regeringen ønsker derfor, at det foreslåede
særlige periodiseringsprincip for penge- og realkreditinstitutternes
tab på udlån og garantier m.v. i medfør af EF-traktatens
artikel 93, stk. 3, om statsstøtte notificeres over for EU, inden det
kan træde i kraft. Herved tilgodeses Danmarks traditionelle
statsstøttepolitik, og samtidig undgås enhver form for tvivl.
Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslagets
bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets hurtige og
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven Retsinformation · 29. oktober 1998
- Lov om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven Retsinformation · 17. december 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven Retsinformation · 18. januar 1999
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven Retsinformation · 10. november 2000
- Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 4. oktober 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 24. september 2004