Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

1998/1 LSF 154Lovforslag som fremsatFolketinget12. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. januar 1999 af Aage Frandsen

(SF), Anne Baastrup (SF), Jes Lunde (SF) og Holger K. Nielsen (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

§ 1

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 490 af

1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 3 indsættes i kapitel 3 som nye

paragraffer:

»§ 3 a.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for

fonden, herunder nærmere regler om udbetaling af beløb efter

loven.

§ 3 b.

Repræsentantskabet, der består af 21

medlemmer, vælges af alle, der senest 3 måneder, før

valget finder sted, har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 2.

Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3.

Repræsentantskabet vælger af sin midte en

formand.

Stk. 4.

Læs alt

Reglerne for valg til repræsentantskabet skal

svare til reglerne i lov om kommunale valg. Genvalg kan finde sted.

Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere

regler for valg til repræsentantskabet.

§ 3 c.

Repræsentantskabet skal have det årlige

regnskab forelagt til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen eller

mindst 2 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for

repræsentantskabet.

Stk. 2.

Repræsentantskabet afholder møde mindst

tre gange årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 2

bestyrelsesmedlemmer eller mindst 7 medlemmer af repræsentantskabet

ønsker det.

Stk. 3.

Repræsentantskabet skal senest 6 måneder

efter valget på baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage skriftlige

og offentligt tilgængelige retningslinjer for den overordnede

placeringspolitik for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Disse retningslinjer

skal udsendes til alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Eventuelle mindretalssynspunkter skal optrykkes sammen med

planen.*

2.

§ 4 affattes således:

»§ 4.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer,

der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2.

Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter

regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om

kommunernes styrelse. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren

fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg

til bestyrelsen.

Stk. 3.

Repræsentantskabets formand er formand for

bestyrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal lede administrationen af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne

lov.

Stk. 5.

Bestyrelsen ansætter direktøren og andet

ledende personale og fastlægger retningslinjer for deres arbejde,

herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle

forskrifter og vejledninger, der udsendes til kontohaverne og deres

arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.*

3.

Overskriften til kapitel 4 affattes således:

+

Fondsanbringelse og demokratisering*

4.

§ 6, stk. 1, affattes

således:

+

Bestyrelsen skal forvalte fondsmidlerne, så de bliver til

størst mulig gavn for lønmodtagerne. Det betyder, at

pensionskasserne skal forvalte deres midler således, at de inden for

rammerne af en social, økonomisk og økologisk bæredygtig

udvikling bliver til størst mulig gavn for pensionsordningen. Det

indebærer blandt andet, at en del af midlerne placeres risikovilligt

på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og beskæftigelse

og en økologisk bæredygtig udvikling. De i § 3 c,

stk. 3, nævnte retningslinjer for den overordnede

placeringspolitik skal eksplicit give vurderinger af, hvorledes disse

retningslinjer bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling.

Bestyrelsen fremlægger i Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds årsregnskaber, efter hvilke etiske principper

investeringerne foretages, og på denne baggrund, hvad der investeres i

og ikke investeres i.

*

5.

I § 6, stk. 2, indsættes

efter nr. 13 som nyt nummer:

14) aktiviteter, hvor der bl.a. lægges vægt på

anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og

genanvendelse.«

6.

I § 6, indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

Endvidere kan op til ¼ pct. af fondsmidlerne anvendes

som udlån til medarbejderejede virksomheder på særlig

gunstige vilkår. Betingelsen for udlån skal dog være, at

alle, der arbejder i virksomheden, er ejere, og at hver af dem har en stemme,

når fællesbeslutninger træffes.«

Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.

7.

I § 6a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

som nyt punktum:

»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i

særlige tilfælde dispensere fra 2 pct.-grænsen.«

8.

Efter § 7 indsættes i kapitel 4 som nye

paragraffer:

»§ 7 a.

I aktieselskaber, hvor

Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets

Tillægspension har aktier, men ikke bestemmende indflydelse, skal

stemmeretten på aktierne overlades til de ansatte eller deres

repræsentanter, såfremt disse efter forespørgsel

erklærer sig indforstået hermed.

§ 7 b.

I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes

Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har

bestemmende indflydelse, kan bestyrelsen for Lønmodtagernes

Dyrtidsfond overlade det til de ansatte at drive virksomheden på

nærmere aftalte vilkår.

Stk. 2.

Repræsentantskabet skal senest i år 2000

fremlægge modeller til offentlig diskussion af de vilkår,

hvorunder de ansatte kan forestå driften af en virksomhed. Senest med

udgangen af 2001 skal repræsentantskabet vedtage en eller flere

modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i praksis i en

forsøgsperiode.*

9.

I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Repræsentantskabet godkender

årsregnskabet.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

10.

I § 8, stk. 4, der bliver stk. 5,

ændres »bestyrelsens« til: »repræsentantskabets«.

11.

I § 9, stk. 1, ændres »bestyrelsen« til:

»repræsentantskabet«.

12.

I § 9, stk. 1, ændres »tre år«

til: »fire år«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler for de nødvendige overgangsordninger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget er en delvis genfremsættelse af L 242

fremsat den 23. april 1997. Se Folketingstidende 1996-97, Tillæg A side

5256 og 5261. Men dette forslag nåede ikke at komme til behandling i

folketingsåret 1996-97. Det nye i dette forslag er, at LD's bestyrelse

er forpligtet til i forbindelse med fremlæggelse af årsregnskabet

at fremlægge, efter hvilke etiske principper investeringerne foretages.

Der er i dette forslag i modsætning til tidligere forslag ikke medtaget

et forslag om, at der skal anvendes kønskvotering ved valg af

ledelse.

SF har også tidligere fremsat forslag til

demokratisering af og ændringer af formålet med lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Dette skete med fremsættelsen af

lovforslag nr. L 66 i folketingsåret 1990-91 (1. samling) om

ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om

ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, se

Folketingstidende 1990-91 (1. samling), forhandlingerne sp. 1675 og

Tillæg A sp. 1913. Lovforslaget kom på grund af folketingsvalget

den 12. december 1990 ikke til 1. behandling.

Lovforslag nr. L 66 omhandlede både lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, idet forslaget indebar en reel sammenlægning af

de to organisationer, når det gjaldt styringen.

SF fremsatte også i folketingsåret 1992-93 et

forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(L 222). Se Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 6268 og 8654 og

Tillæg A sp. 7631. Nærværende lovforslag er en

videreudbygning af L 222.

Dette lovforslag vedrører alene

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men skal ses i sammenhæng med det

samtidig fremsatte forslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Overordnet har dette lovforslag på linje med L

153 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og

forslag til folketingsbeslutning om demokratiske og samfundsmæssigt

bæredygtige pensionsinvesteringer (B 72) til formål at

demokratisere økonomien, ved at lønmodtagerne får

større indflydelse og dermed også større ansvar.

Lovforslaget har til formål:

1. At investeringerne sker ud fra social, økonomisk og

økologisk bæredygtighed. Det forudsætter, at produktionen

i fremtidens samfund giver mulighed for at omsætte pensionsopsparingen

til forbrug i den forventede takt på en miljømæssigt

forsvarlig måde, og uden at det i øvrigt belaster

samfundsøkonomien på en måde, som

nødvendiggør uønskede økonomiske og politiske

indgreb og kursændringer. Dette sikres ikke af kravet om, at LD skal

investere efter størst mulig forrentning. Derfor betyder dette krav

heller ikke, at pensionsopsparernes interesser varetages bedst muligt. Sagt

på en anden måde er den samfundsmæssige

hensigtsmæssighed ikke identisk med maksimalt afkast. Der kan f.eks.

være hensyn til miljøet, der afgørende taler imod

investeringer uanset disses rentabilitet. Der kan være f.eks. sociale

hensyn, der afgørende taler for investeringer, der ikke er

økonomisk fuldt rentable. Derfor bør eksisterende lovgivning

erstattes med en lovgivning, hvor samfundsmæssig bæredygtighed

bliver den overordnede målsætning. LD's kontohavere har

selvfølgelig også en interesse i afkastet, og det skal sikres

gennem en målsætning om, at investeringerne samlet set skal give

et rimeligt afkast. Uden disse ændringer i målsætningen

forsvinder ikke blot bæredygtigheden, men paradoksalt også den

sikkerhed for fremtidigt forbrug hos LD's kontohavere, som bruges som

begrundelse for det nuværende krav om størst muligt afkast.

Investeringer i virksomheder, der ikke er miljømæssigt

forsvarlige eller ikke har et godt arbejdsmiljø, kan medføre

betydelige samfundsmæssige udgifter, når LD's kontohavere skal

have udbetalt deres pension. En yderligere grund til ændringen er, at

man faktisk ikke kan beregne en optimal +forrentning* af investeringerne

og slet ikke, når det gælder langsigtede investeringer. Den

optimale forrentning rummer både et kvalitativt

bæredygtighedsaspekt og et kvantitativt økonomisk gevinstaspekt,

og begge dele afhænger af skøn, vurderinger og holdninger.

Derfor bør vi droppe forestillingen om den iskolde, rationelle kalkule

og erkende, at det drejer sig om, at investeringerne skal både

bære og betale sig.

Angivelse af de etiske principper, som årsregnskabet

ifølge forslagets § 6, stk. 2, skal indeholde, skal dels

indeholde en beskrivelse af, hvilke typer af virksomheder man

tilstræber at investere i, f.eks. virksomheder, der arbejder med

vedvarende energi, hospitalsudstyr, kollektiv trafik, miljørigtige

byggematerialer osv., og dels indeholde en beskrivelse af, hvilke typer af

virksomheder man ikke vil investere i, f.eks. virksomheder, der benytter sig

af børnearbejde eller ikke tillader, at arbejderne organiserer sig,

virksomheder, der producerer pesticider, farligt affald m.v., virksomheder,

der overtræder miljølovgivningen osv. Af det etiske regnskab

skal det også fremgå, hvad man har gjort for at sikre sig, at der

ikke er investeret i virksomheder, der overtræder de etiske regler, man

selv har opstillet.

2. At der bliver direkte valg af den politiske ledelse af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, dvs. repræsentantskabet. Det sker ud

fra et ønske om at skabe større interesse og engagement omkring

de dispositioner i form af kapitalanbringelser, der foretages af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da det er meget vidtgående

dispositioner, der foretages, og da de sker på kontohavernes vegne, er

det vigtigt, at de bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne. Det vil et

direkte valg kunne bidrage til. Da det samtidig ikke er entydigt, hvilke

dispositioner der er de rigtige, lægger forslaget også op til, at

valgene skal ske ved listevalg efter samme regler, som gælder ved de

kommunale valg. Det sker bl.a. ud fra en erkendelse af, at kontohaverne i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for lovens generelle rammer kan

lægge forskellig vægt på, hvad der skal prioriteres.

3. At der også lægges op til medlemmernes større

indflydelse og dermed ansvarlighed for, hvordan Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds midler forvaltes, ved at lønmodtagere, der er ansat i

virksomheder, hvor fonden har aktier, kan få reel indflydelse på

de lønmodtagermidler, der investeres i deres virksomhed.

4. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene skal styres af dens

kontohavere ved valg til repræsentantskabet. Der er ingen mening i, at

staten skal udpege repræsentanter i styrelsen. Statens interesser kan

tilgodeses gennem de generelle regler, der fastlægges i loven.

5. At der ved kapitalanbringelser i langt højere grad tages

hensyn til, hvad det er for en produktion, der bliver fremmet ved

investeringen, idet der blandt andet skal lægges vægt på

anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og

genanvendelse.

6. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond får lidt større

frihed til at disponere end i dag og derved udøve større

indflydelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 3 a

Det er mest logisk at bruge henholdsvis

repræsentantskab og bestyrelse som udtryk for den egentlige ledelse.

Ad § 3 b

Forslaget indebærer, at der ved valg anvendes regler

svarende til regler for de kommunale valg. Antallet af stillere, der

fastsættes i en bekendtgørelse af arbejdsministeren, skal

være forholdsmæssig i forhold til antal vælgere,

sådan som det er tilfældet i dag i den kommunale valglov. Det er

derfor en forudsætning, at der kan etableres listevalg. Den valgmetode

giver det bedste grundlag for en omfattende debat forud for valget.

Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne skal gælde, er, at der kommer

listevalg, at der både kan anvendes sideordnet opstilling og

partiliste, at d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at der er

mindretalsbeskyttelse, at der kan indgås liste- og valgforbund, og at

hver vælger har en stemme uanset formue i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond. Antallet af stillere for den enkelte liste skal være lavt

(i forhold til antallet af stemmeberettigede) ligesom ved kommunalvalgene.

Valgretten er udformet, så også

arbejdsløse m.fl., der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

har stemmeret.

Repræsentantskabet vælger en formand af sin

midte. Repræsentantskabets formand er ligeledes formand for

bestyrelsen.

I det tidligere fremsatte forslag L 222 i

folketingsåret 1992-93 foreslog SF, at valgdagen skulle ligge sammen

med kommunalvalget. Det foreslås ikke her. Men det må være

op til LD, evt. sammen med andre lønmodtagerfonde, at finde en

valgdato. Den kan falde sammen med kommunalvalget. Men det behøver

ikke at være tilfældet.

Ad § 3 c

Formålet er at sikre

mindretalsbeskyttelse, samtidig med at udvidelsen af bestyrelsens

størrelse tages i betragtning.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af kapitlets

ændrede indhold.

Til nr. 4, 5 og 7

Da Lønmodtagernes Dyrtidsfond med

investeringsaktiver i 1997 på ca. 43 mia. kr. er lønmodtagernes

penge, må det være nærliggende, at denne fond i

højere grad lader hensynet til beskæftigelsen indgå som en

del af formålet, når investeringer skal foretages, ligesom det

må være nærliggende at lægge en økologisk

vinkel ind i formålsbestemmelsen for investeringspolitikken. Der skal

med andre ord i langt højere grad foretages grønne

investeringer. I dag adskiller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

investeringspolitik sig reelt ikke fra andre kapitalinvestorer, hvilket

forekommer urimeligt, når det tages i betragtning, at det er

lønmodtagernes penge.

Det er klart, at der fortsat skal tages afgørende

hensyn til medlemmernes pensionsopsparing. Men der skal også tages

hensyn til, at medlemmerne og deres efterkommere har en ren og sund verden at

leve i. Og der burde ikke være uoverensstemmelse mellem disse to

formål. Det er helt centralt i dette forslag, at de såkaldt

grønne investeringer bliver fremmet mest muligt.

Forslaget indebærer også, at det hidtil

gældende loft for erhvervsaktive placeringer fjernes, ligesom der

indføres en mulighed for at dispensere i forhold til loftet på

de to procent.

Til nr. 6

Forslaget indebærer, at der bliver mulighed for at

investere medarbejderejede virksomheder, som i dag har det problem, at

traditionelle långivere er skeptiske over for denne virksomhedsform.

For at hjælpe med fremmedfinansiering foreslås det derfor, at der

skal kunne ydes lån på gunstige vilkår, f.eks. med lang

løbetid og/eller ydelsesfrihed den første tid efter

långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende

medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed

bestående af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte

lønarbejdere, foreslås det, at en betingelse for at yde gunstige

lån skal være, at alle, der arbejder i virksomheden, skal

være ejere, og at alle har en stemme, når fælles

beslutninger træffes. Der kan dog være behov for en

dispensationsmulighed fra bestemmelsen om, at alle i en medarbejderejet

virksomhed skal være medejere, indtil den pågældende, der

er blevet ansat, formelt er blevet medejer.

Til nr. 8

Der er i dag formelt ikke noget til hinder for, at LD

på en eller anden måde kan give indflydelse via LD's aktieposter

til medarbejderne og medarbejderrepræsentanter på de enkelte

virksomheder. Men det sker reelt aldrig. For at kunne administrere de

foreslåede bestemmelser skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond tage

kontakt til de ansatte i de virksomheder, hvori fonden allerede har aktier,

og ved alle førstegangserhvervelser. Såfremt de ansatte

ønsker at overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på navn.

Bestemmelsen forhindrer ikke, at der indgås

aktionæroverenskomster.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås, at det er repræsentantskabet,

der skal godkende årsregnskabet

Til nr. 11

Det foreslås, at det er repræsentantskabet,

der udnævner revisorerne.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af ønsket om, at valget

til repræsentantskabet skal finde sted efter regler svarende til

reglerne i lov om kommunale valg.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2000. Med hensyn til lovens administration vil der være brug for

overgangsbestemmelser.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

Efter § 3 indsættes i kapitel 3

som nye paragraffer:

»§ 3 a.

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter

vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetaling af

beløb efter loven.

§ 3 b.

Repræsentantskabet, der består

af 21 medlemmer, vælges af alle, der senest 3 måneder, før

valget finder sted, har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 2.

Valgbare er de i stk. 1 nævnte

personer.

Stk. 3.

Repræsentantskabet vælger af

sin midte en formand.

Stk. 4.

Reglerne for valg til

repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om kommunale valg.

Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren fastsætter ved

bekendtgørelse de nærmere regler for valg til

repræsentantskabet.

§ 3 c.

Repræsentantskabet skal have det

årlige regnskab forelagt til godkendelse og behandle de sager, som

bestyrelsen eller mindst 2 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at

forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2.

Repræsentantskabet afholder

møde mindst tre gange årligt samt i øvrigt, når

bestyrelsen, mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 7 medlemmer af

repræsentantskabet ønsker det.

Stk. 3.

Repræsentantskabet skal senest 6

måneder efter valget på baggrund af udkast fra bestyrelsen

vedtage skriftlige og offentligt tilgængelige retningslinjer for den

overordnede placeringspolitik for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Disse

retningslinjer skal udsendes til alle, der har konto i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond. Eventuelle mindretalssynspunkter skal optrykkes sammen med

planen. *

2.

§ 4 affattes således:

§ 4.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21

medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende

lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren

for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer

udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

»§ 4.

Bestyrelsen består af

5 medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2.

Bestyrelsen vælger en formand af sin

midte.

Stk. 2.

Valg til bestyrelsen sker ved

forholdstalsvalg efter regler, som svarer til reglerne i § 24,

stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Genvalg kan finde sted.

Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere

regler for valg til bestyrelsen.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter

vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af

beløb efter loven.

Stk. 3.

Repræsentantskabets formand er

formand for bestyrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal lede administrationen af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne

lov.

Stk. 5.

Bestyrelsen ansætter

direktøren og andet ledende personale og fastlægger

retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende

anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der

udsendes til kontohaverne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af

bestyrelsen.*

Kapitel 4

Midlernes forvaltning

3.

Overskriften til kapitel 4 affattes

således:

+

Fondsanbringelse og demokratisering*

4.

§ 6, stk. 1, affattes

således:

§ 6.

Bestyrelsen for

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af

denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de

berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal herved

tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes

realværdi samt højst mulig forrentning.

+

Bestyrelsen skal forvalte fondsmidlerne, så de bliver til

størst mulig gavn for lønmodtagerne. Det betyder, at

pensionskasserne skal forvalte deres midler således, at de inden for

rammerne af en social, økonomisk og økologisk bæredygtig

udvikling bliver til størst mulig gavn for pensionsordningen. Det

indebærer blandt andet, at en del af midlerne placeres risikovilligt

på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og beskæftigelse

og en økologisk bæredygtig udvikling. De i § 3 c,

stk. 3, nævnte retningslinjer for den overordnede

placeringspolitik skal eksplicit give vurderinger af, hvorledes disse

retningslinjer bidrager til en bæredygtig

samfundsudvikling.

Bestyrelsen fremlægger i

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskaber, efter hvilke etiske

principper investeringerne foretages, og på denne baggrund, hvad der

investeres i og ikke investeres i.

*

Stk. 2.

Midlerne skal anbringes i følgende

kategorier af aktiver:

obligationer eller gældsbreve udstedt af eller

garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag

A,

børsnoterede obligationer udstedt af internationale

organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den

Europæiske Union,

realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder samme sikkerhed,

tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån

garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt

tilsyn i lande omfattet af zone A,

grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en

særlig erhvervsudnyttelse,

lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet

af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets

direktiv 85/611/EØF,

andre obligationer og lån noteret på offentlig

fondsbørs i lande omfattet af zone A,

aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs

i lande omfattet af zone A,

grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr.

6,

kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på

offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er

hjemmehørende i lande uden for zone A,

aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund,

unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som

ikke er omfattet af nr. 1-12.

5.

I § 6, stk. 2, indsættes

efter nr. 13 som nyt nummer:

14) aktiviteter, hvor der bl.a. lægges vægt på

anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og

genanvendelse.«

Stk. 3.

Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages

placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til

formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 4.

Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har

et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og

forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden

for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til

datterselskabet behandles om aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke

helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi

svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

6.

I § 6, indsættes efter

stk. 4 som nyt stykke:

Stk. 5.

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse

af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at

Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets

Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve

bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke

anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes

Dyrtidsfond ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder

for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

»Stk. 5.

Endvidere kan op til ¼ pct. af

fondsmidlerne anvendes som udlån til medarbejderejede virksomheder

på særlig gunstige vilkår. Betingelsen for udlån skal

dog være, at alle, der arbejder i virksomheden, er ejere, og at hver af

dem har en stemme, når fællesbeslutninger træffes.«

Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.

Stk. 6

. Højst 50 pct. af Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2,

nr. 7-13, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.

Stk. 7.

Højst 10 pct. af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver

omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 8.

Højst 1 pct. af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver

omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 9.

Højst 2 pct. af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af

udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1

pct.

Stk. 10.

Højst 10 pct. af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver

omfattet af stk. 2, nr. 13.

7.

I § 6a, stk. 1, indsættes

efter 1. pkt. som nyt punktum:

§ 6 a.

Der må ikke blandt

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der

repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi

sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende

virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet

af zone A og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør

den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

»Finanstilsynet kan dog efter

ansøgning i særlige tilfælde dispensere fra 2

pct.-grænsen.«

8.

Efter § 7 indsættes i kapitel 4

som nye paragraffer:

»§ 7 a.

I aktieselskaber, hvor

Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets

Tillægspension har aktier, men ikke bestemmende indflydelse, skal

stemmeretten på aktierne overlades til de ansatte eller deres

repræsentanter, såfremt disse efter forespørgsel

erklærer sig indforstået hermed.

§ 7 b.

I aktieselskaber, hvor

Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets

Tillægspension har bestemmende indflydelse, kan bestyrelsen for

Lønmodtagernes Dyrtidsfond overlade det til de ansatte at drive

virksomheden på nærmere aftalte vilkår.

Stk. 2.

Repræsentantskabet skal senest i

år 2000 fremlægge modeller til offentlig diskussion af de

vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå driften af en

virksomhed. Senest med udgangen af 2001 skal repræsentantskabet vedtage

en eller flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i

praksis i en forsøgsperiode.*

9.

I § 8 indsættes efter stk. 2

som nyt stykke:

»Stk. 3.

Repræsentantskabet godkender

årsregnskabet.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

10.

I § 8, stk. 4, der bliver

stk. 5, ændres »bestyrelsens« til:

»repræsentantskabets«.

11.

I § 9, stk. 1, ændres

»bestyrelsen« til: »repræsentantskabet«.

12.

I § 9, stk. 1, ændres »tre

år« til: »fire år«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2000.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter

nærmere regler for de nødvendige overgangsordninger.

Lignende dokumenter