Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. januar 1999 af Aage Frandsen
(SF), Anne Baastrup (SF), Jes Lunde (SF) og Holger K. Nielsen (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
§ 1
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 490 af
1. juli 1998, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 3 indsættes i kapitel 3 som nye
paragraffer:
»§ 3 a.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for
fonden, herunder nærmere regler om udbetaling af beløb efter
loven.
§ 3 b.
Repræsentantskabet, der består af 21
medlemmer, vælges af alle, der senest 3 måneder, før
valget finder sted, har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 2.
Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3.
Repræsentantskabet vælger af sin midte en
formand.
Stk. 4.
Læs alt
Reglerne for valg til repræsentantskabet skal
svare til reglerne i lov om kommunale valg. Genvalg kan finde sted.
Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere
regler for valg til repræsentantskabet.
§ 3 c.
Repræsentantskabet skal have det årlige
regnskab forelagt til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen eller
mindst 2 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for
repræsentantskabet.
Stk. 2.
Repræsentantskabet afholder møde mindst
tre gange årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 2
bestyrelsesmedlemmer eller mindst 7 medlemmer af repræsentantskabet
ønsker det.
Stk. 3.
Repræsentantskabet skal senest 6 måneder
efter valget på baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage skriftlige
og offentligt tilgængelige retningslinjer for den overordnede
placeringspolitik for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Disse retningslinjer
skal udsendes til alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Eventuelle mindretalssynspunkter skal optrykkes sammen med
planen.*
2.
§ 4 affattes således:
»§ 4.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer,
der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2.
Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter
regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om
kommunernes styrelse. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren
fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg
til bestyrelsen.
Stk. 3.
Repræsentantskabets formand er formand for
bestyrelsen.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal lede administrationen af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne
lov.
Stk. 5.
Bestyrelsen ansætter direktøren og andet
ledende personale og fastlægger retningslinjer for deres arbejde,
herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle
forskrifter og vejledninger, der udsendes til kontohaverne og deres
arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.*
3.
Overskriften til kapitel 4 affattes således:
+
Fondsanbringelse og demokratisering*
4.
§ 6, stk. 1, affattes
således:
+
Bestyrelsen skal forvalte fondsmidlerne, så de bliver til
størst mulig gavn for lønmodtagerne. Det betyder, at
pensionskasserne skal forvalte deres midler således, at de inden for
rammerne af en social, økonomisk og økologisk bæredygtig
udvikling bliver til størst mulig gavn for pensionsordningen. Det
indebærer blandt andet, at en del af midlerne placeres risikovilligt
på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og beskæftigelse
og en økologisk bæredygtig udvikling. De i § 3 c,
stk. 3, nævnte retningslinjer for den overordnede
placeringspolitik skal eksplicit give vurderinger af, hvorledes disse
retningslinjer bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling.
Bestyrelsen fremlægger i Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds årsregnskaber, efter hvilke etiske principper
investeringerne foretages, og på denne baggrund, hvad der investeres i
og ikke investeres i.
*
5.
I § 6, stk. 2, indsættes
efter nr. 13 som nyt nummer:
14) aktiviteter, hvor der bl.a. lægges vægt på
anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og
genanvendelse.«
6.
I § 6, indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
Endvidere kan op til ¼ pct. af fondsmidlerne anvendes
som udlån til medarbejderejede virksomheder på særlig
gunstige vilkår. Betingelsen for udlån skal dog være, at
alle, der arbejder i virksomheden, er ejere, og at hver af dem har en stemme,
når fællesbeslutninger træffes.«
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.
7.
I § 6a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i
særlige tilfælde dispensere fra 2 pct.-grænsen.«
8.
Efter § 7 indsættes i kapitel 4 som nye
paragraffer:
»§ 7 a.
I aktieselskaber, hvor
Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets
Tillægspension har aktier, men ikke bestemmende indflydelse, skal
stemmeretten på aktierne overlades til de ansatte eller deres
repræsentanter, såfremt disse efter forespørgsel
erklærer sig indforstået hermed.
§ 7 b.
I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes
Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har
bestemmende indflydelse, kan bestyrelsen for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond overlade det til de ansatte at drive virksomheden på
nærmere aftalte vilkår.
Stk. 2.
Repræsentantskabet skal senest i år 2000
fremlægge modeller til offentlig diskussion af de vilkår,
hvorunder de ansatte kan forestå driften af en virksomhed. Senest med
udgangen af 2001 skal repræsentantskabet vedtage en eller flere
modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i praksis i en
forsøgsperiode.*
9.
I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Repræsentantskabet godkender
årsregnskabet.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
10.
I § 8, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »bestyrelsens« til: »repræsentantskabets«.
11.
I § 9, stk. 1, ændres »bestyrelsen« til:
»repræsentantskabet«.
12.
I § 9, stk. 1, ændres »tre år«
til: »fire år«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler for de nødvendige overgangsordninger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget er en delvis genfremsættelse af L 242
fremsat den 23. april 1997. Se Folketingstidende 1996-97, Tillæg A side
5256 og 5261. Men dette forslag nåede ikke at komme til behandling i
folketingsåret 1996-97. Det nye i dette forslag er, at LD's bestyrelse
er forpligtet til i forbindelse med fremlæggelse af årsregnskabet
at fremlægge, efter hvilke etiske principper investeringerne foretages.
Der er i dette forslag i modsætning til tidligere forslag ikke medtaget
et forslag om, at der skal anvendes kønskvotering ved valg af
ledelse.
SF har også tidligere fremsat forslag til
demokratisering af og ændringer af formålet med lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Dette skete med fremsættelsen af
lovforslag nr. L 66 i folketingsåret 1990-91 (1. samling) om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om
ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, se
Folketingstidende 1990-91 (1. samling), forhandlingerne sp. 1675 og
Tillæg A sp. 1913. Lovforslaget kom på grund af folketingsvalget
den 12. december 1990 ikke til 1. behandling.
Lovforslag nr. L 66 omhandlede både lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, idet forslaget indebar en reel sammenlægning af
de to organisationer, når det gjaldt styringen.
SF fremsatte også i folketingsåret 1992-93 et
forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
(L 222). Se Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 6268 og 8654 og
Tillæg A sp. 7631. Nærværende lovforslag er en
videreudbygning af L 222.
Dette lovforslag vedrører alene
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men skal ses i sammenhæng med det
samtidig fremsatte forslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Overordnet har dette lovforslag på linje med L
153 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
forslag til folketingsbeslutning om demokratiske og samfundsmæssigt
bæredygtige pensionsinvesteringer (B 72) til formål at
demokratisere økonomien, ved at lønmodtagerne får
større indflydelse og dermed også større ansvar.
Lovforslaget har til formål:
1. At investeringerne sker ud fra social, økonomisk og
økologisk bæredygtighed. Det forudsætter, at produktionen
i fremtidens samfund giver mulighed for at omsætte pensionsopsparingen
til forbrug i den forventede takt på en miljømæssigt
forsvarlig måde, og uden at det i øvrigt belaster
samfundsøkonomien på en måde, som
nødvendiggør uønskede økonomiske og politiske
indgreb og kursændringer. Dette sikres ikke af kravet om, at LD skal
investere efter størst mulig forrentning. Derfor betyder dette krav
heller ikke, at pensionsopsparernes interesser varetages bedst muligt. Sagt
på en anden måde er den samfundsmæssige
hensigtsmæssighed ikke identisk med maksimalt afkast. Der kan f.eks.
være hensyn til miljøet, der afgørende taler imod
investeringer uanset disses rentabilitet. Der kan være f.eks. sociale
hensyn, der afgørende taler for investeringer, der ikke er
økonomisk fuldt rentable. Derfor bør eksisterende lovgivning
erstattes med en lovgivning, hvor samfundsmæssig bæredygtighed
bliver den overordnede målsætning. LD's kontohavere har
selvfølgelig også en interesse i afkastet, og det skal sikres
gennem en målsætning om, at investeringerne samlet set skal give
et rimeligt afkast. Uden disse ændringer i målsætningen
forsvinder ikke blot bæredygtigheden, men paradoksalt også den
sikkerhed for fremtidigt forbrug hos LD's kontohavere, som bruges som
begrundelse for det nuværende krav om størst muligt afkast.
Investeringer i virksomheder, der ikke er miljømæssigt
forsvarlige eller ikke har et godt arbejdsmiljø, kan medføre
betydelige samfundsmæssige udgifter, når LD's kontohavere skal
have udbetalt deres pension. En yderligere grund til ændringen er, at
man faktisk ikke kan beregne en optimal +forrentning* af investeringerne
og slet ikke, når det gælder langsigtede investeringer. Den
optimale forrentning rummer både et kvalitativt
bæredygtighedsaspekt og et kvantitativt økonomisk gevinstaspekt,
og begge dele afhænger af skøn, vurderinger og holdninger.
Derfor bør vi droppe forestillingen om den iskolde, rationelle kalkule
og erkende, at det drejer sig om, at investeringerne skal både
bære og betale sig.
Angivelse af de etiske principper, som årsregnskabet
ifølge forslagets § 6, stk. 2, skal indeholde, skal dels
indeholde en beskrivelse af, hvilke typer af virksomheder man
tilstræber at investere i, f.eks. virksomheder, der arbejder med
vedvarende energi, hospitalsudstyr, kollektiv trafik, miljørigtige
byggematerialer osv., og dels indeholde en beskrivelse af, hvilke typer af
virksomheder man ikke vil investere i, f.eks. virksomheder, der benytter sig
af børnearbejde eller ikke tillader, at arbejderne organiserer sig,
virksomheder, der producerer pesticider, farligt affald m.v., virksomheder,
der overtræder miljølovgivningen osv. Af det etiske regnskab
skal det også fremgå, hvad man har gjort for at sikre sig, at der
ikke er investeret i virksomheder, der overtræder de etiske regler, man
selv har opstillet.
2. At der bliver direkte valg af den politiske ledelse af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, dvs. repræsentantskabet. Det sker ud
fra et ønske om at skabe større interesse og engagement omkring
de dispositioner i form af kapitalanbringelser, der foretages af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da det er meget vidtgående
dispositioner, der foretages, og da de sker på kontohavernes vegne, er
det vigtigt, at de bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne. Det vil et
direkte valg kunne bidrage til. Da det samtidig ikke er entydigt, hvilke
dispositioner der er de rigtige, lægger forslaget også op til, at
valgene skal ske ved listevalg efter samme regler, som gælder ved de
kommunale valg. Det sker bl.a. ud fra en erkendelse af, at kontohaverne i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for lovens generelle rammer kan
lægge forskellig vægt på, hvad der skal prioriteres.
3. At der også lægges op til medlemmernes større
indflydelse og dermed ansvarlighed for, hvordan Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds midler forvaltes, ved at lønmodtagere, der er ansat i
virksomheder, hvor fonden har aktier, kan få reel indflydelse på
de lønmodtagermidler, der investeres i deres virksomhed.
4. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene skal styres af dens
kontohavere ved valg til repræsentantskabet. Der er ingen mening i, at
staten skal udpege repræsentanter i styrelsen. Statens interesser kan
tilgodeses gennem de generelle regler, der fastlægges i loven.
5. At der ved kapitalanbringelser i langt højere grad tages
hensyn til, hvad det er for en produktion, der bliver fremmet ved
investeringen, idet der blandt andet skal lægges vægt på
anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og
genanvendelse.
6. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond får lidt større
frihed til at disponere end i dag og derved udøve større
indflydelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ad § 3 a
Det er mest logisk at bruge henholdsvis
repræsentantskab og bestyrelse som udtryk for den egentlige ledelse.
Ad § 3 b
Forslaget indebærer, at der ved valg anvendes regler
svarende til regler for de kommunale valg. Antallet af stillere, der
fastsættes i en bekendtgørelse af arbejdsministeren, skal
være forholdsmæssig i forhold til antal vælgere,
sådan som det er tilfældet i dag i den kommunale valglov. Det er
derfor en forudsætning, at der kan etableres listevalg. Den valgmetode
giver det bedste grundlag for en omfattende debat forud for valget.
Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne skal gælde, er, at der kommer
listevalg, at der både kan anvendes sideordnet opstilling og
partiliste, at d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at der er
mindretalsbeskyttelse, at der kan indgås liste- og valgforbund, og at
hver vælger har en stemme uanset formue i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Antallet af stillere for den enkelte liste skal være lavt
(i forhold til antallet af stemmeberettigede) ligesom ved kommunalvalgene.
Valgretten er udformet, så også
arbejdsløse m.fl., der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
har stemmeret.
Repræsentantskabet vælger en formand af sin
midte. Repræsentantskabets formand er ligeledes formand for
bestyrelsen.
I det tidligere fremsatte forslag L 222 i
folketingsåret 1992-93 foreslog SF, at valgdagen skulle ligge sammen
med kommunalvalget. Det foreslås ikke her. Men det må være
op til LD, evt. sammen med andre lønmodtagerfonde, at finde en
valgdato. Den kan falde sammen med kommunalvalget. Men det behøver
ikke at være tilfældet.
Ad § 3 c
Formålet er at sikre
mindretalsbeskyttelse, samtidig med at udvidelsen af bestyrelsens
størrelse tages i betragtning.
Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af kapitlets
ændrede indhold.
Til nr. 4, 5 og 7
Da Lønmodtagernes Dyrtidsfond med
investeringsaktiver i 1997 på ca. 43 mia. kr. er lønmodtagernes
penge, må det være nærliggende, at denne fond i
højere grad lader hensynet til beskæftigelsen indgå som en
del af formålet, når investeringer skal foretages, ligesom det
må være nærliggende at lægge en økologisk
vinkel ind i formålsbestemmelsen for investeringspolitikken. Der skal
med andre ord i langt højere grad foretages grønne
investeringer. I dag adskiller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
investeringspolitik sig reelt ikke fra andre kapitalinvestorer, hvilket
forekommer urimeligt, når det tages i betragtning, at det er
lønmodtagernes penge.
Det er klart, at der fortsat skal tages afgørende
hensyn til medlemmernes pensionsopsparing. Men der skal også tages
hensyn til, at medlemmerne og deres efterkommere har en ren og sund verden at
leve i. Og der burde ikke være uoverensstemmelse mellem disse to
formål. Det er helt centralt i dette forslag, at de såkaldt
grønne investeringer bliver fremmet mest muligt.
Forslaget indebærer også, at det hidtil
gældende loft for erhvervsaktive placeringer fjernes, ligesom der
indføres en mulighed for at dispensere i forhold til loftet på
de to procent.
Til nr. 6
Forslaget indebærer, at der bliver mulighed for at
investere medarbejderejede virksomheder, som i dag har det problem, at
traditionelle långivere er skeptiske over for denne virksomhedsform.
For at hjælpe med fremmedfinansiering foreslås det derfor, at der
skal kunne ydes lån på gunstige vilkår, f.eks. med lang
løbetid og/eller ydelsesfrihed den første tid efter
långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende
medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed
bestående af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte
lønarbejdere, foreslås det, at en betingelse for at yde gunstige
lån skal være, at alle, der arbejder i virksomheden, skal
være ejere, og at alle har en stemme, når fælles
beslutninger træffes. Der kan dog være behov for en
dispensationsmulighed fra bestemmelsen om, at alle i en medarbejderejet
virksomhed skal være medejere, indtil den pågældende, der
er blevet ansat, formelt er blevet medejer.
Til nr. 8
Der er i dag formelt ikke noget til hinder for, at LD
på en eller anden måde kan give indflydelse via LD's aktieposter
til medarbejderne og medarbejderrepræsentanter på de enkelte
virksomheder. Men det sker reelt aldrig. For at kunne administrere de
foreslåede bestemmelser skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond tage
kontakt til de ansatte i de virksomheder, hvori fonden allerede har aktier,
og ved alle førstegangserhvervelser. Såfremt de ansatte
ønsker at overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på navn.
Bestemmelsen forhindrer ikke, at der indgås
aktionæroverenskomster.
Til nr. 9 og 10
Det foreslås, at det er repræsentantskabet,
der skal godkende årsregnskabet
Til nr. 11
Det foreslås, at det er repræsentantskabet,
der udnævner revisorerne.
Til nr. 12
Forslaget er en konsekvens af ønsket om, at valget
til repræsentantskabet skal finde sted efter regler svarende til
reglerne i lov om kommunale valg.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2000. Med hensyn til lovens administration vil der være brug for
overgangsbestemmelser.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
1.
Efter § 3 indsættes i kapitel 3
som nye paragraffer:
»§ 3 a.
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter
vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetaling af
beløb efter loven.
§ 3 b.
Repræsentantskabet, der består
af 21 medlemmer, vælges af alle, der senest 3 måneder, før
valget finder sted, har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 2.
Valgbare er de i stk. 1 nævnte
personer.
Stk. 3.
Repræsentantskabet vælger af
sin midte en formand.
Stk. 4.
Reglerne for valg til
repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om kommunale valg.
Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren fastsætter ved
bekendtgørelse de nærmere regler for valg til
repræsentantskabet.
§ 3 c.
Repræsentantskabet skal have det
årlige regnskab forelagt til godkendelse og behandle de sager, som
bestyrelsen eller mindst 2 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at
forelægge for repræsentantskabet.
Stk. 2.
Repræsentantskabet afholder
møde mindst tre gange årligt samt i øvrigt, når
bestyrelsen, mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 7 medlemmer af
repræsentantskabet ønsker det.
Stk. 3.
Repræsentantskabet skal senest 6
måneder efter valget på baggrund af udkast fra bestyrelsen
vedtage skriftlige og offentligt tilgængelige retningslinjer for den
overordnede placeringspolitik for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Disse
retningslinjer skal udsendes til alle, der har konto i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Eventuelle mindretalssynspunkter skal optrykkes sammen med
planen. *
2.
§ 4 affattes således:
§ 4.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21
medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende
lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren
for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer
udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.
»§ 4.
Bestyrelsen består af
5 medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2.
Bestyrelsen vælger en formand af sin
midte.
Stk. 2.
Valg til bestyrelsen sker ved
forholdstalsvalg efter regler, som svarer til reglerne i § 24,
stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Genvalg kan finde sted.
Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere
regler for valg til bestyrelsen.
Stk. 3.
Arbejdsministeren fastsætter
vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af
beløb efter loven.
Stk. 3.
Repræsentantskabets formand er
formand for bestyrelsen.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal lede administrationen af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne
lov.
Stk. 5.
Bestyrelsen ansætter
direktøren og andet ledende personale og fastlægger
retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende
anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der
udsendes til kontohaverne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af
bestyrelsen.*
Kapitel 4
Midlernes forvaltning
3.
Overskriften til kapitel 4 affattes
således:
+
Fondsanbringelse og demokratisering*
4.
§ 6, stk. 1, affattes
således:
§ 6.
Bestyrelsen for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af
denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de
berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal herved
tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes
realværdi samt højst mulig forrentning.
+
Bestyrelsen skal forvalte fondsmidlerne, så de bliver til
størst mulig gavn for lønmodtagerne. Det betyder, at
pensionskasserne skal forvalte deres midler således, at de inden for
rammerne af en social, økonomisk og økologisk bæredygtig
udvikling bliver til størst mulig gavn for pensionsordningen. Det
indebærer blandt andet, at en del af midlerne placeres risikovilligt
på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og beskæftigelse
og en økologisk bæredygtig udvikling. De i § 3 c,
stk. 3, nævnte retningslinjer for den overordnede
placeringspolitik skal eksplicit give vurderinger af, hvorledes disse
retningslinjer bidrager til en bæredygtig
samfundsudvikling.
Bestyrelsen fremlægger i
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskaber, efter hvilke etiske
principper investeringerne foretages, og på denne baggrund, hvad der
investeres i og ikke investeres i.
*
Stk. 2.
Midlerne skal anbringes i følgende
kategorier af aktiver:
obligationer eller gældsbreve udstedt af eller
garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag
A,
børsnoterede obligationer udstedt af internationale
organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den
Europæiske Union,
realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder samme sikkerhed,
tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån
garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt
tilsyn i lande omfattet af zone A,
grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en
særlig erhvervsudnyttelse,
lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet
af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets
direktiv 85/611/EØF,
andre obligationer og lån noteret på offentlig
fondsbørs i lande omfattet af zone A,
aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs
i lande omfattet af zone A,
grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr.
6,
kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på
offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er
hjemmehørende i lande uden for zone A,
aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund,
unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som
ikke er omfattet af nr. 1-12.
5.
I § 6, stk. 2, indsættes
efter nr. 13 som nyt nummer:
14) aktiviteter, hvor der bl.a. lægges vægt på
anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og
genanvendelse.«
Stk. 3.
Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages
placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til
formål at drive børsmæglervirksomhed.
Stk. 4.
Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har
et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og
forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden
for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til
datterselskabet behandles om aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke
helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
6.
I § 6, indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 5.
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse
af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve
bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke
anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.
»Stk. 5.
Endvidere kan op til ¼ pct. af
fondsmidlerne anvendes som udlån til medarbejderejede virksomheder
på særlig gunstige vilkår. Betingelsen for udlån skal
dog være, at alle, der arbejder i virksomheden, er ejere, og at hver af
dem har en stemme, når fællesbeslutninger træffes.«
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.
Stk. 6
. Højst 50 pct. af Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2,
nr. 7-13, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.
Stk. 7.
Højst 10 pct. af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver
omfattet af stk. 2, nr. 11.
Stk. 8.
Højst 1 pct. af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver
omfattet af stk. 2, nr. 12.
Stk. 9.
Højst 2 pct. af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af
udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1
pct.
Stk. 10.
Højst 10 pct. af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver
omfattet af stk. 2, nr. 13.
7.
I § 6a, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
§ 6 a.
Der må ikke blandt
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der
repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi
sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende
virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet
af zone A og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør
den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.
»Finanstilsynet kan dog efter
ansøgning i særlige tilfælde dispensere fra 2
pct.-grænsen.«
8.
Efter § 7 indsættes i kapitel 4
som nye paragraffer:
»§ 7 a.
I aktieselskaber, hvor
Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets
Tillægspension har aktier, men ikke bestemmende indflydelse, skal
stemmeretten på aktierne overlades til de ansatte eller deres
repræsentanter, såfremt disse efter forespørgsel
erklærer sig indforstået hermed.
§ 7 b.
I aktieselskaber, hvor
Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets
Tillægspension har bestemmende indflydelse, kan bestyrelsen for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond overlade det til de ansatte at drive
virksomheden på nærmere aftalte vilkår.
Stk. 2.
Repræsentantskabet skal senest i
år 2000 fremlægge modeller til offentlig diskussion af de
vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå driften af en
virksomhed. Senest med udgangen af 2001 skal repræsentantskabet vedtage
en eller flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i
praksis i en forsøgsperiode.*
9.
I § 8 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Repræsentantskabet godkender
årsregnskabet.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
10.
I § 8, stk. 4, der bliver
stk. 5, ændres »bestyrelsens« til:
»repræsentantskabets«.
11.
I § 9, stk. 1, ændres
»bestyrelsen« til: »repræsentantskabet«.
12.
I § 9, stk. 1, ændres »tre
år« til: »fire år«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2000.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter
nærmere regler for de nødvendige overgangsordninger.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 12. januar 1999
- 1996 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 23. april 1997
- 1996 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION Retsinformation · 23. april 1997
- 1988 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 8. november 1990
- 1992 LSF 222 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 11. marts 1993