Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 222 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

1992/1 LSF 222Lovforslag som fremsatFolketinget11. marts 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 21.

januar 1988, som ændret ved lov nr. 1040 af 23. december 1992, foretages

følgende ændringer:

1. I kapitel 3 indsættes efter overskriften før § 4 som nye

paragraffer:

»§ 3a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af et

repræsentantskab og en bestyrelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden,

herunder nærmere regler om udbetaling af beløb efter loven.

§ 3b. Repræsentantskabet, der består af 21 medlemmer, vælges af

alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest 3 måneder, før valget

finder sted.

Stk. 2. Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3. Repræsentantskabets formand er sammenfaldende med

bestyrelsens formand.

Stk. 4. Valget finder sted samtidig med de kommunale valg.

Reglerne for valg til repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om

kommunale valg, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af

kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted een gang.

Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg

til repræsentantskabet.

§ 3c. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det

årlige regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 2

bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde mindst tre gange årligt

samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 7

medlemmer af repræsentantskabet ønsker det.

Stk. 3. Repræsentantskabet skal senest 6 måneder efter valget på

baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage en plan for den overordnede

Læs alt

placeringspolitik for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Denne plan skal udsendes

til alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Eventuelle

mindretalssynspunkter skal optrykkes sammen med planen.«

2. § 4 affattes således:

»§ 4. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges blandt

repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2. Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter

regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes

styrelse, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af

kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren

fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg til bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.

Stk. 4. Bestyrelsen skal lede administrationen af Lønmodtagernes

Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale

og fastlægger retningslinier for deres arbejde, herunder også den løbende

anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der

udsendes til kontohaverne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af

bestyrelsen.«

3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Fondsanbringelse og demokratisering«.

4. § 6, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov,

således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere.

Midlerne skal overvejende placeres risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn

for dansk produktion og beskæftigelse og en økologisk bæredygtig udvikling.

Ved denne placering skal der tages hensyn til langsigtethed, risikospredning

og god forrentning.«

5. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Endvidere kan midlerne anvendes:

a) til erhvervelse af fast ejendom,

b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt til forskning og udvikling,

c) på anden måde, idet der ved produktion m.v. bl.a. lægges vægt på

anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og

genanvendelse.«

6. I § 6, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere

fra 2 pct.-grænsen.«

7. § 6, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Endvidere kan op til 1/4 pct. af fondsmidlerne

anvendes som udlån til medarbejderejede virksomheder på særlig gunstige

vilkår. Betingelsen for udlån skal dog være, at alle, der arbejder i

virksomheden, er ejere, og at hver af dem har een stemme, når

fællesbeslutninger træffes.«

8. Efter § 7 indsættes i kapitel 4 som nye paragraffer:

»§ 7a. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond

alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har aktier, men ikke

bestemmende indflydelse, skal stemmeretten på aktierne overlades til de

ansatte eller deres repræsentanter, jf. stk. 2, såfremt disse efter

forespørgsel erklærer sig indforstået hermed.

Stk. 2. I selskaber, hvor der er udpeget bestyrelsesrepræsentanter

for selskabets lønmodtagere, jf. aktieselskabslovens § 49, skal

bestyrelsesrepræsentanterne forvalte stemmeretten på generalforsamlingen

efter forudgående høring af samtlige ansatte og de ansattes fællesklub.

§ 7b. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene

eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har bestemmende indflydelse,

kan bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond overlade det til de ansatte at

drive virksomheden på nærmere aftalte vilkår.

Stk. 2. Repræsentantskabet skal senest i 1997 fremlægge modeller

til offentlig diskussion af de vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå

driften af virksomheden. Senest med udgangen af 1998 skal repræsentantskabet

vedtage en eller flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter

i praksis i en forsøgsperiode.«

9. I § 8 ændres »tre år« til: »fire

år«.

10. I § 9 og § 10, stk. 2., ændres

»bestyrelsen« til: »repræsentantskabet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder ikraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for de

nødvendige overgangsordninger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

SF har tidligere fremsat forslag til demokratisering af og ændringer af

formålet med lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Dette skete senest med fremsættelsen af lovforslag nr. L 66 i

folketingsåret 1990-91 (1. samling), en ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension og lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, se

Folketingstidende 1990-91 (1. samling), forhandlingerne sp. 1675 og Tillæg A,

sp. 1913. Lovforslaget kom på grund af folketingsvalget den 12. december 1990

ikke til 1. behandling.

Lovforslag nr. L 66 omhandlede både lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet forslaget indebar en reel

sammenlægning af de to organisationer, når det gjaldt styringen.

Dette lovforslag vedrører alene Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men skal ses i

sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension (nr. L 221).

SF mener fortsat, at det er en udmærket ide at foretage en organisatorisk

sammenlægning af Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes

Dyrtidsfond. Men ved at foreslå dette kunne SF komme til at lægge hindringer

i vejen for, at der eventuelt kunne skaffes flertal for ændringer i den ene

af lovene.

Overordnet har dette lovforslag på linie med lovforslag nr. L 221 om

ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, forslag til

folketingsbeslutning nr. B 72 om indførelse af økonomisk demokrati og forslag

til folketingsbeslutning nr. B 73 om indsættelse af et udvalg om

arbejdspladsdemokrati til formål at demokratisere økonomien, ved at

lønmodtagerne får større indflydelse og dermed også større ansvar.

Lovforslaget har til formål:

1. At der bliver direkte valg af den politiske ledelse af Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, dvs. repræsentantskabet. Det sker ud fra et ønske om at skabe

større interesse og engagement omkring de dispositioner i form af

kapitalanbringelser, der foretages af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da det er

meget vidtgående dispositioner, der foretages, og da de sker på kontohavernes

vegne, er det vigtigt, at de bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne.

Det vil et direkte valg kunne bidrage til. Da det samtidig ikke er entydigt,

hvilke dispositioner der er de rigtige, lægger forslaget også op til, at

valgene skal ske ved listevalg efter samme regler, som gælder ved de

kommunale valg. Det sker bl.a. ud fra en erkendelse af, at kontohaverne i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for lovens generelle rammer kan lægge

forskellig vægt på, hvad der skal prioriteres.

2. At der også lægges op til medlemmernes større indflydelse og dermed

ansvarlighed for, hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler forvaltes, ved

at lønmodtagere, der er ansat i virksomheder, hvor fonden har aktier, kan få

reel indflydelse på de lønmodtagermidler, der er investeret i deres

virksomhed.

3. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene skal styres af dens kontohavere ved

valg til repræsentantskabet. Der er ingen mening i, at staten skal udpege

repræsentanter i styrelsen. Statens interesser kan tilgodeses gennem de

generelle regler, der fastlægges i loven.

4. At der sikres mulighed for en ligelig fordeling mellem kønnene ved valg

til repræsentantskab og bestyrelse. Dette forslag er vigtigt, fordi der er

klare tendenser til, at mændene er meget dominerende i bestyrelser m.v. inden

for erhvervslivet, fondsbestyrelser m.v. Pr. 31. december 1991 bestod

bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond af 18 mænd og 3 kvinder og

forretningsudvalget af 3 mænd og 1 kvinde - langt mere dominerende end i

parlamentariske forsamlinger som Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser,

selv om der heller ikke er ligestilling her. Derfor må kønskvotering ved valg

til repræsentantskab og bestyrelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfond forventes

at være nødvendig, hvis kvinderne skal have en rimelig repræsentation.

5. At der ved kapitalanbringelser i langt højere grad tages hensyn til,

hvad det er for en produktion, der bliver fremmet ved investeringen, idet der

bl.a. skal lægges vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed,

ressourcebesparelse, genbrug og genanvendelse.

6. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond får lidt større frihed til at disponere

end i dag og derved udøve større indflydelse på linie med f.eks.

pensionskasser og andre investorer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 3a

Det er mest logisk at bruge henholdsvis repræsentantskab og bestyrelse som

betegnelse for den egentlige ledelse.

Til nr. 2

Ad § 3b

Forslaget indebærer, at der ved valg anvendes regler svarende til regler

for de kommunale valg. Antallet af stillere, der fastsættes i en

bekendtgørelse af arbejdsministeren, skal være forholdsmæssig i forhold til

antal vælgere, sådan som det er tilfældet i dag i den kommunale valglov. Det

er derfor en forudsætning, at der kan etableres listevalg. Den valgmetode

giver det bedste grundlag for en omfattende debat forud for valget.

Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne skal gælde, er, at der kommer

listevalg, at der både kan anvendes sideordnet opstilling og partiliste, at

d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at der er mindretalsbeskyttelse,

at der kan indgås liste- og valgforbund, og at hver vælger har een stemme

uanset formue i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Antallet af stillere for den

enkelte liste skal være lavt (i forhold til antallet af stemmeberettigede)

ligesom ved kommunalvalgene.

Valgretten er udformet, så også arbejdsløse m.fl., der har konto i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, har stemmeret.

Bestemmelserne om kønskvotering bryder på dette punkt klart med reglerne i

den kommunale valglov. Det sker ud fra et ønske om en rimelig forholdsmæssig

repræsentation af begge køn i repræsentantskabet og bestyrelsen.

Kønskvoteringen indebærer, at udvælgelsen sker på følgende måde: Den

førstvalgte er den kandidat på en liste, der umiddelbart er valgt i henhold

til reglerne om kommunale valg. Den næstvalgte er den kandidat, der tilhører

det andet køn, og som er den førstvalgte kandidat blandt det andet køn i

henhold til reglerne om kommunale valg. Den tredje valgte kandidat er den

kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der herefter umiddelbart er

valgt i henhold til reglerne om kommunale valg. Den fjerde valgte kandidat er

den kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der tilhører det andet køn

end den tredje valgte i henhold til lov om kommunale valg osv. Det betyder,

at førstvalgte kandidat kan være af begge køn, at den kandidat, der er valgt

som nr. 2, skal være af det andet køn end den person, der er valgt som nr. 1,

og at den tredje valgte kan være af begge køn osv. En forudsætning for, at

kønskvoteringen kan træde i kraft er, at der er kandidater af begge køn.

Ad § 3c

Formålet er at sikre mindretalsbeskyttelse, samtidig med at udvidelsen af

bestyrelsens størrelse tages i betragtning.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af kapitlets ændrede indhold.

Til nr. 4, 5 og 6

Da Lønmodtagernes Dyrtidsfond med en formue ved udgangen af 1991 på 30,4

mia. kr. er lønmodtagernes penge, må det være nærliggende, at denne fond i

højere grad lader hensynet til beskæftigelsen indgå som en del af formålet,

når investeringer skal foretages, ligesom det må være nærliggende at lægge en

økologisk vinkel ind i formålsbestemmelsen for investeringspolitikken. Der

skal med andre ord i langt højere grad foretages grønne investeringer. I dag

adskiller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringspolitik sig reelt ikke fra

andre kapitalinvestorer, hvilket forekommer urimeligt, når det tages i

betragtning, at det er lønmodtagernes penge.

Det er klart, at der fortsat skal tages afgørende hensyn til medlemmernes

pensionsopsparing. Men der skal også tages hensyn til, at medlemmerne og

deres efterkommere har en ren og sund verden at leve i. Og der burde ikke

være uoverensstemmelse mellem disse to formål. Det er helt centralt i dette

forslag, at de såkaldt grønne investeringer bliver fremmet mest muligt.

Forslaget indebærer også, at det hidtil gældende loft på 25 pct. for

erhvervsaktive placeringer fjernes, ligesom der indføres en mulighed for at

dispensere i forhold til loftet på de to procent. Endelig får

Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at få bestemmende indflydelse.

Til nr. 7

Forslaget indebærer, at der bliver mulighed for at investere i

medarbejderejede virksomheder, som i dag har det problem, at traditionelle

långivere er skeptiske over for denne virksomhedsform. For at hjælpe med

fremmedfinansiering foreslås det derfor, at der skal kunne ydes lån på

gunstige vilkår, f.eks. med lang løbetid og/eller ydelsesfri den første tid

efter långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende

medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed bestående

af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte lønarbejdere, foreslås det, at en

betingelse for at yde gunstige lån skal være, at alle, der arbejder i

virksomheden, skal være ejere, og at alle har een stemme, når fælles

beslutninger træffes. Der kan dog være behov for en dispensensationsmulighed

fra bestemmelsen om, at alle i en medarbejderejet virksomhed skal være

medejere, indtil den pågældende, der er blevet ansat, formelt er blevet

medejer.

Til nr. 8

For at kunne administrere disse bestemmelser skal Lønmodtagernes

Dyrtidsfond tage kontakt til de ansatte i de virksomheder, hvori fonden

allerede har aktier, og ved alle fremtidige førstegangserhvervelser. Såfremt

de ansatte ønsker at overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på navn.

Bestemmelsen forhindrer ikke, at der indgås aktionæroverenskomster.

Til nr. 9

Forslaget er en logisk konsekvens af ønsket om, at valget til

repræsentantskabet skal finde sted samtidig med de kommunale valg.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til § 2

Det betyder, at valg af repræsentantskabet kan finde sted den 18. november

1993 samtidig med de kommunale valg, og at de nyvalgte repræsentanter og

bestyrelsesmedlemmer kan træde i funktion pr. 1. januar 1995. Med hensyn til

lovens administration vil der være brug for overgangsbestemmelser.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter