1992 LSF 222 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 21.
januar 1988, som ændret ved lov nr. 1040 af 23. december 1992, foretages
følgende ændringer:
1. I kapitel 3 indsættes efter overskriften før § 4 som nye
paragraffer:
»§ 3a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af et
repræsentantskab og en bestyrelse.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden,
herunder nærmere regler om udbetaling af beløb efter loven.
§ 3b. Repræsentantskabet, der består af 21 medlemmer, vælges af
alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest 3 måneder, før valget
finder sted.
Stk. 2. Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3. Repræsentantskabets formand er sammenfaldende med
bestyrelsens formand.
Stk. 4. Valget finder sted samtidig med de kommunale valg.
Reglerne for valg til repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om
kommunale valg, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af
kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted een gang.
Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg
til repræsentantskabet.
§ 3c. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det
årlige regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 2
bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.
Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde mindst tre gange årligt
samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 7
medlemmer af repræsentantskabet ønsker det.
Stk. 3. Repræsentantskabet skal senest 6 måneder efter valget på
baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage en plan for den overordnede
Læs alt
placeringspolitik for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Denne plan skal udsendes
til alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Eventuelle
mindretalssynspunkter skal optrykkes sammen med planen.«
2. § 4 affattes således:
»§ 4. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2. Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter
regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af
kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren
fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg til bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.
Stk. 4. Bestyrelsen skal lede administrationen af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale
og fastlægger retningslinier for deres arbejde, herunder også den løbende
anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der
udsendes til kontohaverne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af
bestyrelsen.«
3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Fondsanbringelse og demokratisering«.
4. § 6, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov,
således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere.
Midlerne skal overvejende placeres risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn
for dansk produktion og beskæftigelse og en økologisk bæredygtig udvikling.
Ved denne placering skal der tages hensyn til langsigtethed, risikospredning
og god forrentning.«
5. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Endvidere kan midlerne anvendes:
a) til erhvervelse af fast ejendom,
b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt til forskning og udvikling,
c) på anden måde, idet der ved produktion m.v. bl.a. lægges vægt på
anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og
genanvendelse.«
6. I § 6, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere
fra 2 pct.-grænsen.«
7. § 6, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Endvidere kan op til 1/4 pct. af fondsmidlerne
anvendes som udlån til medarbejderejede virksomheder på særlig gunstige
vilkår. Betingelsen for udlån skal dog være, at alle, der arbejder i
virksomheden, er ejere, og at hver af dem har een stemme, når
fællesbeslutninger træffes.«
8. Efter § 7 indsættes i kapitel 4 som nye paragraffer:
»§ 7a. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond
alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har aktier, men ikke
bestemmende indflydelse, skal stemmeretten på aktierne overlades til de
ansatte eller deres repræsentanter, jf. stk. 2, såfremt disse efter
forespørgsel erklærer sig indforstået hermed.
Stk. 2. I selskaber, hvor der er udpeget bestyrelsesrepræsentanter
for selskabets lønmodtagere, jf. aktieselskabslovens § 49, skal
bestyrelsesrepræsentanterne forvalte stemmeretten på generalforsamlingen
efter forudgående høring af samtlige ansatte og de ansattes fællesklub.
§ 7b. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene
eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har bestemmende indflydelse,
kan bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond overlade det til de ansatte at
drive virksomheden på nærmere aftalte vilkår.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal senest i 1997 fremlægge modeller
til offentlig diskussion af de vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå
driften af virksomheden. Senest med udgangen af 1998 skal repræsentantskabet
vedtage en eller flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter
i praksis i en forsøgsperiode.«
9. I § 8 ændres »tre år« til: »fire
år«.
10. I § 9 og § 10, stk. 2., ændres
»bestyrelsen« til: »repræsentantskabet«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder ikraft den 1. juli 1993.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for de
nødvendige overgangsordninger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
SF har tidligere fremsat forslag til demokratisering af og ændringer af
formålet med lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Dette skete senest med fremsættelsen af lovforslag nr. L 66 i
folketingsåret 1990-91 (1. samling), en ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension og lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, se
Folketingstidende 1990-91 (1. samling), forhandlingerne sp. 1675 og Tillæg A,
sp. 1913. Lovforslaget kom på grund af folketingsvalget den 12. december 1990
ikke til 1. behandling.
Lovforslag nr. L 66 omhandlede både lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet forslaget indebar en reel
sammenlægning af de to organisationer, når det gjaldt styringen.
Dette lovforslag vedrører alene Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men skal ses i
sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (nr. L 221).
SF mener fortsat, at det er en udmærket ide at foretage en organisatorisk
sammenlægning af Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Men ved at foreslå dette kunne SF komme til at lægge hindringer
i vejen for, at der eventuelt kunne skaffes flertal for ændringer i den ene
af lovene.
Overordnet har dette lovforslag på linie med lovforslag nr. L 221 om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, forslag til
folketingsbeslutning nr. B 72 om indførelse af økonomisk demokrati og forslag
til folketingsbeslutning nr. B 73 om indsættelse af et udvalg om
arbejdspladsdemokrati til formål at demokratisere økonomien, ved at
lønmodtagerne får større indflydelse og dermed også større ansvar.
Lovforslaget har til formål:
1. At der bliver direkte valg af den politiske ledelse af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, dvs. repræsentantskabet. Det sker ud fra et ønske om at skabe
større interesse og engagement omkring de dispositioner i form af
kapitalanbringelser, der foretages af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da det er
meget vidtgående dispositioner, der foretages, og da de sker på kontohavernes
vegne, er det vigtigt, at de bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne.
Det vil et direkte valg kunne bidrage til. Da det samtidig ikke er entydigt,
hvilke dispositioner der er de rigtige, lægger forslaget også op til, at
valgene skal ske ved listevalg efter samme regler, som gælder ved de
kommunale valg. Det sker bl.a. ud fra en erkendelse af, at kontohaverne i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for lovens generelle rammer kan lægge
forskellig vægt på, hvad der skal prioriteres.
2. At der også lægges op til medlemmernes større indflydelse og dermed
ansvarlighed for, hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler forvaltes, ved
at lønmodtagere, der er ansat i virksomheder, hvor fonden har aktier, kan få
reel indflydelse på de lønmodtagermidler, der er investeret i deres
virksomhed.
3. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene skal styres af dens kontohavere ved
valg til repræsentantskabet. Der er ingen mening i, at staten skal udpege
repræsentanter i styrelsen. Statens interesser kan tilgodeses gennem de
generelle regler, der fastlægges i loven.
4. At der sikres mulighed for en ligelig fordeling mellem kønnene ved valg
til repræsentantskab og bestyrelse. Dette forslag er vigtigt, fordi der er
klare tendenser til, at mændene er meget dominerende i bestyrelser m.v. inden
for erhvervslivet, fondsbestyrelser m.v. Pr. 31. december 1991 bestod
bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond af 18 mænd og 3 kvinder og
forretningsudvalget af 3 mænd og 1 kvinde - langt mere dominerende end i
parlamentariske forsamlinger som Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser,
selv om der heller ikke er ligestilling her. Derfor må kønskvotering ved valg
til repræsentantskab og bestyrelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfond forventes
at være nødvendig, hvis kvinderne skal have en rimelig repræsentation.
5. At der ved kapitalanbringelser i langt højere grad tages hensyn til,
hvad det er for en produktion, der bliver fremmet ved investeringen, idet der
bl.a. skal lægges vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed,
ressourcebesparelse, genbrug og genanvendelse.
6. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond får lidt større frihed til at disponere
end i dag og derved udøve større indflydelse på linie med f.eks.
pensionskasser og andre investorer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ad § 3a
Det er mest logisk at bruge henholdsvis repræsentantskab og bestyrelse som
betegnelse for den egentlige ledelse.
Til nr. 2
Ad § 3b
Forslaget indebærer, at der ved valg anvendes regler svarende til regler
for de kommunale valg. Antallet af stillere, der fastsættes i en
bekendtgørelse af arbejdsministeren, skal være forholdsmæssig i forhold til
antal vælgere, sådan som det er tilfældet i dag i den kommunale valglov. Det
er derfor en forudsætning, at der kan etableres listevalg. Den valgmetode
giver det bedste grundlag for en omfattende debat forud for valget.
Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne skal gælde, er, at der kommer
listevalg, at der både kan anvendes sideordnet opstilling og partiliste, at
d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at der er mindretalsbeskyttelse,
at der kan indgås liste- og valgforbund, og at hver vælger har een stemme
uanset formue i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Antallet af stillere for den
enkelte liste skal være lavt (i forhold til antallet af stemmeberettigede)
ligesom ved kommunalvalgene.
Valgretten er udformet, så også arbejdsløse m.fl., der har konto i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, har stemmeret.
Bestemmelserne om kønskvotering bryder på dette punkt klart med reglerne i
den kommunale valglov. Det sker ud fra et ønske om en rimelig forholdsmæssig
repræsentation af begge køn i repræsentantskabet og bestyrelsen.
Kønskvoteringen indebærer, at udvælgelsen sker på følgende måde: Den
førstvalgte er den kandidat på en liste, der umiddelbart er valgt i henhold
til reglerne om kommunale valg. Den næstvalgte er den kandidat, der tilhører
det andet køn, og som er den førstvalgte kandidat blandt det andet køn i
henhold til reglerne om kommunale valg. Den tredje valgte kandidat er den
kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der herefter umiddelbart er
valgt i henhold til reglerne om kommunale valg. Den fjerde valgte kandidat er
den kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der tilhører det andet køn
end den tredje valgte i henhold til lov om kommunale valg osv. Det betyder,
at førstvalgte kandidat kan være af begge køn, at den kandidat, der er valgt
som nr. 2, skal være af det andet køn end den person, der er valgt som nr. 1,
og at den tredje valgte kan være af begge køn osv. En forudsætning for, at
kønskvoteringen kan træde i kraft er, at der er kandidater af begge køn.
Ad § 3c
Formålet er at sikre mindretalsbeskyttelse, samtidig med at udvidelsen af
bestyrelsens størrelse tages i betragtning.
Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af kapitlets ændrede indhold.
Til nr. 4, 5 og 6
Da Lønmodtagernes Dyrtidsfond med en formue ved udgangen af 1991 på 30,4
mia. kr. er lønmodtagernes penge, må det være nærliggende, at denne fond i
højere grad lader hensynet til beskæftigelsen indgå som en del af formålet,
når investeringer skal foretages, ligesom det må være nærliggende at lægge en
økologisk vinkel ind i formålsbestemmelsen for investeringspolitikken. Der
skal med andre ord i langt højere grad foretages grønne investeringer. I dag
adskiller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringspolitik sig reelt ikke fra
andre kapitalinvestorer, hvilket forekommer urimeligt, når det tages i
betragtning, at det er lønmodtagernes penge.
Det er klart, at der fortsat skal tages afgørende hensyn til medlemmernes
pensionsopsparing. Men der skal også tages hensyn til, at medlemmerne og
deres efterkommere har en ren og sund verden at leve i. Og der burde ikke
være uoverensstemmelse mellem disse to formål. Det er helt centralt i dette
forslag, at de såkaldt grønne investeringer bliver fremmet mest muligt.
Forslaget indebærer også, at det hidtil gældende loft på 25 pct. for
erhvervsaktive placeringer fjernes, ligesom der indføres en mulighed for at
dispensere i forhold til loftet på de to procent. Endelig får
Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at få bestemmende indflydelse.
Til nr. 7
Forslaget indebærer, at der bliver mulighed for at investere i
medarbejderejede virksomheder, som i dag har det problem, at traditionelle
långivere er skeptiske over for denne virksomhedsform. For at hjælpe med
fremmedfinansiering foreslås det derfor, at der skal kunne ydes lån på
gunstige vilkår, f.eks. med lang løbetid og/eller ydelsesfri den første tid
efter långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende
medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed bestående
af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte lønarbejdere, foreslås det, at en
betingelse for at yde gunstige lån skal være, at alle, der arbejder i
virksomheden, skal være ejere, og at alle har een stemme, når fælles
beslutninger træffes. Der kan dog være behov for en dispensensationsmulighed
fra bestemmelsen om, at alle i en medarbejderejet virksomhed skal være
medejere, indtil den pågældende, der er blevet ansat, formelt er blevet
medejer.
Til nr. 8
For at kunne administrere disse bestemmelser skal Lønmodtagernes
Dyrtidsfond tage kontakt til de ansatte i de virksomheder, hvori fonden
allerede har aktier, og ved alle fremtidige førstegangserhvervelser. Såfremt
de ansatte ønsker at overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på navn.
Bestemmelsen forhindrer ikke, at der indgås aktionæroverenskomster.
Til nr. 9
Forslaget er en logisk konsekvens af ønsket om, at valget til
repræsentantskabet skal finde sted samtidig med de kommunale valg.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til § 2
Det betyder, at valg af repræsentantskabet kan finde sted den 18. november
1993 samtidig med de kommunale valg, og at de nyvalgte repræsentanter og
bestyrelsesmedlemmer kan træde i funktion pr. 1. januar 1995. Med hensyn til
lovens administration vil der være brug for overgangsbestemmelser.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Retsinformation · 12. januar 1999
- 1996 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 23. april 1997
- 1990 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 8. november 1990
- 1992 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION Retsinformation · 11. marts 1993
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 12. januar 1999