1996 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1.
maj 1995, som ændret ved lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I kapitel 3 indsættes efter overskriften før § 4 som nye
paragraffer:
»§ 3 a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af et
repræsentantskab og en bestyrelse.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden,
herunder nærmere regler om udbetaling af beløb efter loven.
§ 3 b. Repræsentantskabet, der består af 21 medlemmer, vælges af
alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest 3 måneder, før valget
finder sted.
Stk. 2. Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3. Repræsentantskabets formand er sammenfaldende med
bestyrelsens formand.
Stk. 4. Reglerne for valg til repræsentantskabet skal svare til
reglerne i lov om kommunale valg, idet der dog skal anvendes kønskvotering
ved udvælgelsen af kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted.
Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg
til repræsentantskabet.
§ 3 c. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det
årlige regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 2
bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.
Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde mindst tre gange årligt
samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 7
medlemmer af repræsentantskabet ønsker det.
Stk. 3. Repræsentantskabet skal senest 6 måneder efter valget på
baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage skriftlige og offentligt
tilgængelige retningslinjer for den overordnede placeringspolitik for
Læs alt
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Disse retningslinjer skal udsendes til alle, der
har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Eventuelle mindretalssynspunkter skal
optrykkes sammen med planen.«
2. § 4 affattes således:
»§ 4. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2. Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter
regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af
kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren
fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg til bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.
Stk. 4. Bestyrelsen skal lede administrationen af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale
og fastlægger retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende
anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der
udsendes til kontohaverne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af
bestyrelsen.«
3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Fondsanbringelse og demokratisering«.
4. § 6, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen skal forvalte fondsmidlerne, så de bliver til størst
mulig gavn for lønmodtagere. Det betyder, at pensionskasserne skal forvalte
deres midler, således at de inden for rammerne af en social, økonomisk og
økologisk bæredygtig udvikling bliver til størst mulig gavn for
pensionsordningen. Det indebærer blandt andet, at en del af midlerne placeres
risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og
beskæftigelse og en økologisk bæredygtig udvikling. De i § 3 c, stk. 3,
nævnte retningslinjer for den overordnede placeringspolitik skal eksplicit
give vurderinger af, hvorledes disse retningslinjer bidrager til en
bæredygtig samfundsudvikling.«
5. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Endvidere kan midlerne anvendes:
a) til erhvervelse af fast ejendom,
b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt til forskning og udvikling,
c) på anden måde, idet der ved produktion m.v. bl.a. lægges vægt på
anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og
genanvendelse.«
6. I § 6, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere
fra 2 pct.-grænsen.«
7. § 6, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Endvidere kan op til 1/4 pct. af fondsmidlerne
anvendes som udlån til medarbejderejede virksomheder på særlig gunstige
vilkår. Betingelsen for udlån skal dog være, at alle, der arbejder i
virksomheden, er ejere, og at hver af dem har en stemme, når
fællesbeslutninger træffes.«
8. Efter § 7 indsættes i kapitel 4 som nye paragraffer:
»§ 7 a. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond
alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har aktier, men ikke
bestemmende indflydelse, skal stemmeretten på aktierne overlades til de
ansatte eller deres repræsentanter, såfremt disse efter forespørgsel erklærer
sig indforstået hermed.
§ 7 b. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene
eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har bestemmende indflydelse,
kan bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond overlade det til de ansatte at
drive virksomheden på nærmere aftalte vilkår.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal senest i år 2000 fremlægge
modeller til offentlig diskussion af de vilkår, hvorunder de ansatte kan
forestå driften af virksomheden. Senest med udgangen af 2001 skal
repræsentantskabet vedtage en eller flere modeller i en form, der er egnet
til at arbejde efter i praksis i en forsøgsperiode.«
9. I § 8 ændres »tre år« til: »fire
år«.
10. I § 9 og § 10, stk. 2, ændres
»bestyrelsen« til: »repræsentantskabet«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for de
nødvendige overgangsordninger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
SF har tidligere fremsat forslag til demokratisering af og ændringer af
formålet med lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Dette skete med fremsættelsen af lovforslag nr. L 66 i folketingsåret
1990-91 (1. samling) om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, se Folketingstidende
1990-91 (1. samling), forhandlingerne sp. 1675 og Tillæg A, sp. 1913.
Lovforslaget kom på grund af folketingsvalget den 12. december 1990 ikke til
1. behandling.
Lovforslag nr. L 66 omhandlede både lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet forslaget indebar en reel
sammenlægning af de to organisationer, når det gjaldt styringen.
SF fremsatte også i folketingsåret 1992-93 et forslag til lov om ændring
af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (L 222). Se Folketingstidende 1992-93,
forhandlingerne sp. 6268 og 8654 og Tillæg A, sp. 7631. Nærværende lovforslag
er en videreudbygning af L 222.
Dette lovforslag vedrører som lovforslag nr. L 222 alene Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, men skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Overordnet har dette lovforslag på linje med L 241 om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og forslag til folketingsbeslutning om
pensionskasserne (B 128) til formål at demokratisere økonomien, ved at
lønmodtagerne får større indflydelse og dermed også større ansvar.
Lovforslaget har til formål:
1. At investeringerne sker ud fra social, økonomisk og økologisk
bæredygtighed. Det forudsætter, at produktionen i fremtidens samfund giver
mulighed for at omsætte pensionsopsparingen til forbrug i den forventede takt
på en miljømæssigt forsvarlig måde, og uden at det i øvrigt belaster
samfundsøkonomien på en måde, som nødvendiggør uønskede økonomiske og
politiske indgreb og kursændringer. Dette sikres ikke af kravet om, at LD
skal investere efter størst mulig forrentning. Derfor betyder dette krav
heller ikke, at pensionsopsparernes interesser varetages bedst muligt.
Sagt på en anden måde er den samfundsmæssige hensigtsmæssighed ikke identisk
med maksimalt afkast. Der kan f.eks. være hensyn til miljøet, der afgørende
taler imod investeringer uanset disses rentabilitet. Der kan være f.eks.
sociale hensyn, der afgørende taler for investeringer, der ikke er økonomisk
fuldt rentable. Derfor bør eksisterende lovgivning erstattes med en
lovgivning, hvor samfundsmæssig bæredygtighed bliver den overordnede
målsætning. LD's kontohavere har selvfølgelig også en interesse i afkastet,
og det skal sikres gennem en målsætning om, at investeringerne samlet
set skal give et rimeligt afkast. Uden disse ændringer i
målsætningen forsvinder ikke blot bæredygtigheden, men paradoksalt også den
sikkerhed for fremtidigt forbrug hos LD's kontohavere, som bruges som
begrundelse for det nuværende krav om størst muligt afkast. Investeringer i
virksomheder, der ikke er miljømæssigt forsvarlige eller ikke har et godt
arbejdsmiljø, kan medføre betydelige samfundsmæssige udgifter, når LD's
kontohavere skal have udbetalt deres pension. En yderligere grund til
ændringen er, at man faktisk ikke kan beregne en optimal
»forrentning« af investeringerne, og slet ikke når det gælder
langsigtede investeringer. Den optimale forrentning rummer både et
kvalitativt bæredygtighedsaspekt og et kvantitativt økonomisk gevinstaspekt,
og begge dele afhænger af skøn, vurderinger og holdninger. Derfor bør vi
droppe forestillingen om den iskolde, rationelle kalkule og erkende, at det
drejer sig om, at investeringerne skal både bære og betale sig.
2. At der bliver direkte valg af den politiske ledelse af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, dvs. repræsentantskabet. Det sker ud fra et ønske om at skabe
større interesse og engagement omkring de dispositioner i form af
kapitalanbringelser, der foretages af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da det er
meget vidtgående dispositioner, der foretages, og da de sker på kontohavernes
vegne, er det vigtigt, at de bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne.
Det vil et direkte valg kunne bidrage til. Da det samtidig ikke er entydigt,
hvilke dispositioner der er de rigtige, lægger forslaget også op til, at
valgene skal ske ved listevalg efter samme regler, som gælder ved de
kommunale valg. Det sker bl.a. ud fra en erkendelse af, at kontohaverne i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for lovens generelle rammer kan lægge
forskellig vægt på, hvad der skal prioriteres.
3. At der også lægges op til medlemmernes større indflydelse og dermed
ansvarlighed for, hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler forvaltes, ved
at lønmodtagere, der er ansat i virksomheder, hvor fonden har aktier, kan få
reel indflydelse på de lønmodtagermidler, der investeres i deres virksomhed.
4. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene skal styres af dens kontohavere ved
valg til repræsentantskabet. Der er ingen mening i, at staten skal udpege
repræsentanter i styrelsen. Statens interesser kan tilgodeses gennem de
generelle regler, der fastlægges i loven.
5. At der sikres mulighed for en ligelig fordeling mellem kønnene ved valg
til repræsentantskab og bestyrelse. Dette forslag er vigtigt, fordi der er
klare tendenser til, at mændene er meget dominerende i bestyrelser m.v. inden
for erhvervslivet, fondsbestyrelser m.v. I følge beretningen for 1995 bestod
bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond af 16 mænd og 3 kvinder og
forretningsudvalget af 4 mænd langt mere dominerende end i parlamentariske
forsamlinger som Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser, selv om der
heller ikke er ligestilling her. Derfor må kønskvotering ved valg til
repræsentantskab og bestyrelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfond forventes at
være nødvendig, hvis kvinderne skal have en rimelig repræsentation.
6. At der ved kapitalanbringelser i langt højere grad tages hensyn til,
hvad det er for en produktion, der bliver fremmet ved investeringen, idet der
bl.a. skal lægges vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed,
ressourcebesparelse, genbrug og genanvendelse.
7. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond får lidt større frihed til at disponere
end i dag og derved udøve større indflydelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ad § 3 a
Det er mest logisk at bruge henholdsvis repræsentantskab og bestyrelse for
den egentlige ledelse.
Til nr. 2
Ad § 3 b
Forslaget indebærer, at der ved valg anvendes regler svarende til regler
for de kommunale valg. Antallet af stillere, der fastsættes i en
bekendtgørelse af arbejdsministeren, skal være forholdsmæssig i forhold til
antal vælgere, sådan som det er tilfældet i dag i den kommunale valglov. Det
er derfor en forudsætning, at der kan etableres listevalg. Den valgmetode
giver det bedste grundlag for en omfattende debat forud for valget.
Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne skal gælde, er, at der kommer
listevalg, at der både kan anvendes sideordnet opstilling og partiliste, at
d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at der er mindretalsbeskyttelse,
at der kan indgås liste- og valgforbund, og at hver vælger har en stemme
uanset formue i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Antallet af stillere for den
enkelte liste skal være lavt (i forhold til antallet af stemmeberettigede)
ligesom ved kommunalvalgene.
Valgretten er udformet, så også arbejdsløse m.fl., der har konto i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, har stemmeret.
Bestemmelserne om kønskvotering bryder på dette punkt klart med reglerne i
den kommunale valglov. Det sker ud fra et ønske om en rimelig forholdsmæssig
repræsentation af begge køn i repræsentantskabet og bestyrelsen.
Kønskvoteringen indebærer, at udvælgelsen sker på følgende måde: Den
førstvalgte er den kandidat på en liste, der umiddelbart er valgt i henhold
til reglerne om kommunale valg. Den næstvalgte er den kandidat, der tilhører
det andet køn, og som er den førstvalgte kandidat blandt det andet køn i
henhold til reglerne om kommunale valg. Den tredje valgte kandidat er den
kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der herefter umiddelbart er
valgt i henhold til reglerne om kommunale valg. Den fjerde valgte kandidat er
den kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der tilhører det andet køn
end den tredje valgte i henhold til lov om kommunale valg osv. Det betyder,
at førstvalgte kandidat kan være af begge køn, at den kandidat, der er valgt
som nr. 2, skal være af det andet køn end den person, der er valgt som nr. 1,
og at den tredje valgte kan være af begge køn osv. En forudsætning for, at
kønskvoteringen kan træde i kraft er, at der er kandidater af begge køn.
I det tidligere fremsatte forslag L 222 i folketingsåret 1992-93 foreslog
SF, at valgdagen skulle ligge sammen med kommunalvalget. Det foreslås ikke
her. Men det må være op til LD, evt. sammen med andre lønmodtagerfonde, at
finde en valgdato. Den kan falde sammen med kommunalvalget. Men det behøver
ikke at være tilfældet.
Ad § 3 c
Formålet er at sikre mindretalsbeskyttelse, samtidig med at udvidelsen af
bestyrelsens størrelse tages i betragtning.
Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af kapitlets ændrede indhold.
Til nr. 4, 5 og 6
Da Lønmodtagernes Dyrtidsfond med en formue ved udgangen af 1993 på 36
mia. kr. er lønmodtagernes penge, må det være nærliggende, at denne fond i
højere grad lader hensynet til beskæftigelsen indgå som en del af formålet,
når investeringer skal foretages, ligesom det må være nærliggende at lægge en
økonomisk vinkel ind i formålsbestemmelsen for investeringspolitikken. Der
skal med andre ord i langt højere grad foretages grønne investeringer. I dag
adskiller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringspolitik sig reelt ikke fra
andre kapitalinvestorer, hvilket forekommer urimeligt, når det tages i
betragtning, at det er lønmodtagernes penge.
Det er klart, at der fortsat skal tages afgørende hensyn til medlemmernes
pensionsopsparing. Men der skal også tages hensyn til, at medlemmerne og
deres efterkommere har en ren og sund verden at leve i. Og der burde ikke
være uoverensstemmelse mellem disse to formål. Det er helt centralt i dette
forslag, at de såkaldt grønne investeringer bliver fremmet mest muligt.
Forslaget indebærer også, at det hidtil gældende loft på 35 pct. for
erhvervsaktive placeringer fjernes, ligesom der indføres en mulighed for at
dispensere i forhold til loftet på de to procent. Endelig får
Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at få bestemmende indflydelse.
Til nr. 7
Forslaget indebærer, at der bliver mulighed for at investere
medarbejderejede virksomheder, som i dag har det problem, at traditionelle
långivere er skeptiske over for denne virksomhedsform. For at hjælpe med
fremmedfinansiering foreslås det derfor, at der skal kunne ydes lån på
gunstige vilkår, f.eks. med lang løbetid og/eller ydelsesfri den første tid
efter långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende
medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed bestående
af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte lønarbejdere, foreslås det, at en
betingelse for at yde gunstige lån skal være, at alle, der arbejder i
virksomheden, skal være ejere, og at alle har en stemme, når fælles
beslutninger træffes. Der kan dog være behov for en dispensationsmulighed fra
bestemmelsen om, at alle i en medarbejderejet virksomhed skal være medejere,
indtil den pågældende, der er blevet ansat, formelt er blevet medejer.
Til nr. 8
Der er i dag formelt ikke noget til hinder for, at LD på en eller anden
måde kan give indflydelse via LD's aktieposter til medarbejderne og
medarbejderrepræsentanter på de enkelte virksomheder. Men det sker reelt
aldrig. For at kunne administrere de foreslåede bestemmelser skal
Lønmodtagernes Dyrtidsfond tage kontakt til de ansatte i de virksomheder,
hvori fonden allerede har aktier, og ved alle førstegangserhvervelser.
Såfremt de ansatte ønsker at overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på
navn. Bestemmelsen forhindrer ikke, at der indgås aktionæroverenskomster.
Til nr. 9
Forslaget er en konsekvens af ønsket om, at valget til repræsentantskabet
skal finde sted efter regler svarende til reglerne i lov om kommunale valg.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1997. Med hensyn til
lovens administration vil der være brug for overgangsbestemmelser.
Skriftlig fremsættelse
Aage Frandsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
(Lovforslag nr. L 242).
Indflydelse, ansvarlighed og bæredygtighed er de helt centrale begreber i
SF's forslg om ændringer i lov om henholdsvis ATP og LD. Spørgsmålet om ATP's
og LD's investeringer er ikke kun et spørgsmål om, hvordan henholdsvis
medlemmerne og kontohaverne kan få et afkast af opsparingen. Det drejer sig
også om, hvordan ATP og LD kan bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. I
den forbindelse er det afgørende, at det er henholdsvis medlemmerne og
kontohaverne, der på demokratisk vis kan øve indflydelse på
investeringspolitikken. Øget indflydelse vil efter SF's opfattelse bidrage
til øget ansvarlighed hos medlemmerne. Indflydelse og ansvarlighed følges ad.
Derfor foreslås det, at den politiske ledelse af både Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond vælges direkte. Det sker ud fra
et ønske om at skabe større interesse og engagement omkring de dispositioner
i form af kapitalanbringelser, der foretages af både Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da det er meget vidtgående
dispositioner, der foretages, og da de sker på medlemmernes vegne, er det
vigtigt, at medlemmerne bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne. Det
vil et direkte valg kunne bidrage til.
En større ansvarlighed er ikke kun et resultat af, at henholdsvis
medlemmerne og kontohaverne får øget indflydelse. Der lægges også op til en
større ansvarlighed ved, at investeringerne ikke kun skal foretages ud fra
størst mulig forrentning, men ud fra en social, økonomisk og økologisk
bæredygtighed.
Naturligvis skal der tages hensyn til økonomisk afkast. Men der kan være
miljømæssige hensyn og sociale hensyn, der taler imod investeringer, der
ellers ser ud til at være økonomisk fuldt rentable.
Lovene om ATP og LD bør ændres, så samfundsmæssig bæredygtighed bliver den
overordnede målsætning, hvilket reelt også er forudsætningen for fremtidigt
forbrug hos pensionsopsparerne. Investeringer i virksomheder, der ikke er
miljømæssigt forsvarlige eller ikke har et godt arbejdsmiljø, kan medføre
betydelige samfundsmæssige udgifter, når pensionsopsparerne skal have
udbetalt deres pension.
En yderligere grund til ændringen er, at man faktisk ikke kan beregne en
optimal »forrentning« af pensionsopsparernes investeringer, og slet
ikke, når det gælder langsigtede investeringer.
Lovforslagene om ATP og LD skal ses i sammenhæng. Men disse to forslag
skal også ses i sammenhæng med beslutningsforslaget om demokratiske og
samfundsmæssigt bæredygtige pensionsinvesteringer (B 128).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Retsinformation · 12. januar 1999
- 1996 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION Retsinformation · 23. april 1997
- 1992 LSF 222 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 11. marts 1993
- 1990 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 8. november 1990
- 1988 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 12. januar 1999