Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

1996/1 LSF 242Lovforslag som fremsatFolketinget23. april 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1.

maj 1995, som ændret ved lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I kapitel 3 indsættes efter overskriften før § 4 som nye

paragraffer:

»§ 3 a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af et

repræsentantskab og en bestyrelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden,

herunder nærmere regler om udbetaling af beløb efter loven.

§ 3 b. Repræsentantskabet, der består af 21 medlemmer, vælges af

alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest 3 måneder, før valget

finder sted.

Stk. 2. Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3. Repræsentantskabets formand er sammenfaldende med

bestyrelsens formand.

Stk. 4. Reglerne for valg til repræsentantskabet skal svare til

reglerne i lov om kommunale valg, idet der dog skal anvendes kønskvotering

ved udvælgelsen af kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted.

Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg

til repræsentantskabet.

§ 3 c. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det

årlige regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 2

bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde mindst tre gange årligt

samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 7

medlemmer af repræsentantskabet ønsker det.

Stk. 3. Repræsentantskabet skal senest 6 måneder efter valget på

baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage skriftlige og offentligt

tilgængelige retningslinjer for den overordnede placeringspolitik for

Læs alt

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Disse retningslinjer skal udsendes til alle, der

har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Eventuelle mindretalssynspunkter skal

optrykkes sammen med planen.«

2. § 4 affattes således:

»§ 4. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges blandt

repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2. Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter

regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes

styrelse, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af

kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren

fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg til bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.

Stk. 4. Bestyrelsen skal lede administrationen af Lønmodtagernes

Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale

og fastlægger retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende

anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der

udsendes til kontohaverne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af

bestyrelsen.«

3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Fondsanbringelse og demokratisering«.

4. § 6, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen skal forvalte fondsmidlerne, så de bliver til størst

mulig gavn for lønmodtagere. Det betyder, at pensionskasserne skal forvalte

deres midler, således at de inden for rammerne af en social, økonomisk og

økologisk bæredygtig udvikling bliver til størst mulig gavn for

pensionsordningen. Det indebærer blandt andet, at en del af midlerne placeres

risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og

beskæftigelse og en økologisk bæredygtig udvikling. De i § 3 c, stk. 3,

nævnte retningslinjer for den overordnede placeringspolitik skal eksplicit

give vurderinger af, hvorledes disse retningslinjer bidrager til en

bæredygtig samfundsudvikling.«

5. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Endvidere kan midlerne anvendes:

a) til erhvervelse af fast ejendom,

b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt til forskning og udvikling,

c) på anden måde, idet der ved produktion m.v. bl.a. lægges vægt på

anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og

genanvendelse.«

6. I § 6, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere

fra 2 pct.-grænsen.«

7. § 6, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Endvidere kan op til 1/4 pct. af fondsmidlerne

anvendes som udlån til medarbejderejede virksomheder på særlig gunstige

vilkår. Betingelsen for udlån skal dog være, at alle, der arbejder i

virksomheden, er ejere, og at hver af dem har en stemme, når

fællesbeslutninger træffes.«

8. Efter § 7 indsættes i kapitel 4 som nye paragraffer:

»§ 7 a. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond

alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har aktier, men ikke

bestemmende indflydelse, skal stemmeretten på aktierne overlades til de

ansatte eller deres repræsentanter, såfremt disse efter forespørgsel erklærer

sig indforstået hermed.

§ 7 b. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene

eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har bestemmende indflydelse,

kan bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond overlade det til de ansatte at

drive virksomheden på nærmere aftalte vilkår.

Stk. 2. Repræsentantskabet skal senest i år 2000 fremlægge

modeller til offentlig diskussion af de vilkår, hvorunder de ansatte kan

forestå driften af virksomheden. Senest med udgangen af 2001 skal

repræsentantskabet vedtage en eller flere modeller i en form, der er egnet

til at arbejde efter i praksis i en forsøgsperiode.«

9. I § 8 ændres »tre år« til: »fire

år«.

10. I § 9 og § 10, stk. 2, ændres

»bestyrelsen« til: »repræsentantskabet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for de

nødvendige overgangsordninger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

SF har tidligere fremsat forslag til demokratisering af og ændringer af

formålet med lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Dette skete med fremsættelsen af lovforslag nr. L 66 i folketingsåret

1990-91 (1. samling) om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og

lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, se Folketingstidende

1990-91 (1. samling), forhandlingerne sp. 1675 og Tillæg A, sp. 1913.

Lovforslaget kom på grund af folketingsvalget den 12. december 1990 ikke til

1. behandling.

Lovforslag nr. L 66 omhandlede både lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet forslaget indebar en reel

sammenlægning af de to organisationer, når det gjaldt styringen.

SF fremsatte også i folketingsåret 1992-93 et forslag til lov om ændring

af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (L 222). Se Folketingstidende 1992-93,

forhandlingerne sp. 6268 og 8654 og Tillæg A, sp. 7631. Nærværende lovforslag

er en videreudbygning af L 222.

Dette lovforslag vedrører som lovforslag nr. L 222 alene Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, men skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag om

ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Overordnet har dette lovforslag på linje med L 241 om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension og forslag til folketingsbeslutning om

pensionskasserne (B 128) til formål at demokratisere økonomien, ved at

lønmodtagerne får større indflydelse og dermed også større ansvar.

Lovforslaget har til formål:

1. At investeringerne sker ud fra social, økonomisk og økologisk

bæredygtighed. Det forudsætter, at produktionen i fremtidens samfund giver

mulighed for at omsætte pensionsopsparingen til forbrug i den forventede takt

på en miljømæssigt forsvarlig måde, og uden at det i øvrigt belaster

samfundsøkonomien på en måde, som nødvendiggør uønskede økonomiske og

politiske indgreb og kursændringer. Dette sikres ikke af kravet om, at LD

skal investere efter størst mulig forrentning. Derfor betyder dette krav

heller ikke, at pensionsopsparernes interesser varetages bedst muligt.

Sagt på en anden måde er den samfundsmæssige hensigtsmæssighed ikke identisk

med maksimalt afkast. Der kan f.eks. være hensyn til miljøet, der afgørende

taler imod investeringer uanset disses rentabilitet. Der kan være f.eks.

sociale hensyn, der afgørende taler for investeringer, der ikke er økonomisk

fuldt rentable. Derfor bør eksisterende lovgivning erstattes med en

lovgivning, hvor samfundsmæssig bæredygtighed bliver den overordnede

målsætning. LD's kontohavere har selvfølgelig også en interesse i afkastet,

og det skal sikres gennem en målsætning om, at investeringerne samlet

set skal give et rimeligt afkast. Uden disse ændringer i

målsætningen forsvinder ikke blot bæredygtigheden, men paradoksalt også den

sikkerhed for fremtidigt forbrug hos LD's kontohavere, som bruges som

begrundelse for det nuværende krav om størst muligt afkast. Investeringer i

virksomheder, der ikke er miljømæssigt forsvarlige eller ikke har et godt

arbejdsmiljø, kan medføre betydelige samfundsmæssige udgifter, når LD's

kontohavere skal have udbetalt deres pension. En yderligere grund til

ændringen er, at man faktisk ikke kan beregne en optimal

»forrentning« af investeringerne, og slet ikke når det gælder

langsigtede investeringer. Den optimale forrentning rummer både et

kvalitativt bæredygtighedsaspekt og et kvantitativt økonomisk gevinstaspekt,

og begge dele afhænger af skøn, vurderinger og holdninger. Derfor bør vi

droppe forestillingen om den iskolde, rationelle kalkule og erkende, at det

drejer sig om, at investeringerne skal både bære og betale sig.

2. At der bliver direkte valg af den politiske ledelse af Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, dvs. repræsentantskabet. Det sker ud fra et ønske om at skabe

større interesse og engagement omkring de dispositioner i form af

kapitalanbringelser, der foretages af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da det er

meget vidtgående dispositioner, der foretages, og da de sker på kontohavernes

vegne, er det vigtigt, at de bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne.

Det vil et direkte valg kunne bidrage til. Da det samtidig ikke er entydigt,

hvilke dispositioner der er de rigtige, lægger forslaget også op til, at

valgene skal ske ved listevalg efter samme regler, som gælder ved de

kommunale valg. Det sker bl.a. ud fra en erkendelse af, at kontohaverne i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for lovens generelle rammer kan lægge

forskellig vægt på, hvad der skal prioriteres.

3. At der også lægges op til medlemmernes større indflydelse og dermed

ansvarlighed for, hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler forvaltes, ved

at lønmodtagere, der er ansat i virksomheder, hvor fonden har aktier, kan få

reel indflydelse på de lønmodtagermidler, der investeres i deres virksomhed.

4. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene skal styres af dens kontohavere ved

valg til repræsentantskabet. Der er ingen mening i, at staten skal udpege

repræsentanter i styrelsen. Statens interesser kan tilgodeses gennem de

generelle regler, der fastlægges i loven.

5. At der sikres mulighed for en ligelig fordeling mellem kønnene ved valg

til repræsentantskab og bestyrelse. Dette forslag er vigtigt, fordi der er

klare tendenser til, at mændene er meget dominerende i bestyrelser m.v. inden

for erhvervslivet, fondsbestyrelser m.v. I følge beretningen for 1995 bestod

bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond af 16 mænd og 3 kvinder og

forretningsudvalget af 4 mænd langt mere dominerende end i parlamentariske

forsamlinger som Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser, selv om der

heller ikke er ligestilling her. Derfor må kønskvotering ved valg til

repræsentantskab og bestyrelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfond forventes at

være nødvendig, hvis kvinderne skal have en rimelig repræsentation.

6. At der ved kapitalanbringelser i langt højere grad tages hensyn til,

hvad det er for en produktion, der bliver fremmet ved investeringen, idet der

bl.a. skal lægges vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed,

ressourcebesparelse, genbrug og genanvendelse.

7. At Lønmodtagernes Dyrtidsfond får lidt større frihed til at disponere

end i dag og derved udøve større indflydelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 3 a

Det er mest logisk at bruge henholdsvis repræsentantskab og bestyrelse for

den egentlige ledelse.

Til nr. 2

Ad § 3 b

Forslaget indebærer, at der ved valg anvendes regler svarende til regler

for de kommunale valg. Antallet af stillere, der fastsættes i en

bekendtgørelse af arbejdsministeren, skal være forholdsmæssig i forhold til

antal vælgere, sådan som det er tilfældet i dag i den kommunale valglov. Det

er derfor en forudsætning, at der kan etableres listevalg. Den valgmetode

giver det bedste grundlag for en omfattende debat forud for valget.

Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne skal gælde, er, at der kommer

listevalg, at der både kan anvendes sideordnet opstilling og partiliste, at

d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at der er mindretalsbeskyttelse,

at der kan indgås liste- og valgforbund, og at hver vælger har en stemme

uanset formue i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Antallet af stillere for den

enkelte liste skal være lavt (i forhold til antallet af stemmeberettigede)

ligesom ved kommunalvalgene.

Valgretten er udformet, så også arbejdsløse m.fl., der har konto i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, har stemmeret.

Bestemmelserne om kønskvotering bryder på dette punkt klart med reglerne i

den kommunale valglov. Det sker ud fra et ønske om en rimelig forholdsmæssig

repræsentation af begge køn i repræsentantskabet og bestyrelsen.

Kønskvoteringen indebærer, at udvælgelsen sker på følgende måde: Den

førstvalgte er den kandidat på en liste, der umiddelbart er valgt i henhold

til reglerne om kommunale valg. Den næstvalgte er den kandidat, der tilhører

det andet køn, og som er den førstvalgte kandidat blandt det andet køn i

henhold til reglerne om kommunale valg. Den tredje valgte kandidat er den

kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der herefter umiddelbart er

valgt i henhold til reglerne om kommunale valg. Den fjerde valgte kandidat er

den kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der tilhører det andet køn

end den tredje valgte i henhold til lov om kommunale valg osv. Det betyder,

at førstvalgte kandidat kan være af begge køn, at den kandidat, der er valgt

som nr. 2, skal være af det andet køn end den person, der er valgt som nr. 1,

og at den tredje valgte kan være af begge køn osv. En forudsætning for, at

kønskvoteringen kan træde i kraft er, at der er kandidater af begge køn.

I det tidligere fremsatte forslag L 222 i folketingsåret 1992-93 foreslog

SF, at valgdagen skulle ligge sammen med kommunalvalget. Det foreslås ikke

her. Men det må være op til LD, evt. sammen med andre lønmodtagerfonde, at

finde en valgdato. Den kan falde sammen med kommunalvalget. Men det behøver

ikke at være tilfældet.

Ad § 3 c

Formålet er at sikre mindretalsbeskyttelse, samtidig med at udvidelsen af

bestyrelsens størrelse tages i betragtning.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af kapitlets ændrede indhold.

Til nr. 4, 5 og 6

Da Lønmodtagernes Dyrtidsfond med en formue ved udgangen af 1993 på 36

mia. kr. er lønmodtagernes penge, må det være nærliggende, at denne fond i

højere grad lader hensynet til beskæftigelsen indgå som en del af formålet,

når investeringer skal foretages, ligesom det må være nærliggende at lægge en

økonomisk vinkel ind i formålsbestemmelsen for investeringspolitikken. Der

skal med andre ord i langt højere grad foretages grønne investeringer. I dag

adskiller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringspolitik sig reelt ikke fra

andre kapitalinvestorer, hvilket forekommer urimeligt, når det tages i

betragtning, at det er lønmodtagernes penge.

Det er klart, at der fortsat skal tages afgørende hensyn til medlemmernes

pensionsopsparing. Men der skal også tages hensyn til, at medlemmerne og

deres efterkommere har en ren og sund verden at leve i. Og der burde ikke

være uoverensstemmelse mellem disse to formål. Det er helt centralt i dette

forslag, at de såkaldt grønne investeringer bliver fremmet mest muligt.

Forslaget indebærer også, at det hidtil gældende loft på 35 pct. for

erhvervsaktive placeringer fjernes, ligesom der indføres en mulighed for at

dispensere i forhold til loftet på de to procent. Endelig får

Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at få bestemmende indflydelse.

Til nr. 7

Forslaget indebærer, at der bliver mulighed for at investere

medarbejderejede virksomheder, som i dag har det problem, at traditionelle

långivere er skeptiske over for denne virksomhedsform. For at hjælpe med

fremmedfinansiering foreslås det derfor, at der skal kunne ydes lån på

gunstige vilkår, f.eks. med lang løbetid og/eller ydelsesfri den første tid

efter långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende

medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed bestående

af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte lønarbejdere, foreslås det, at en

betingelse for at yde gunstige lån skal være, at alle, der arbejder i

virksomheden, skal være ejere, og at alle har en stemme, når fælles

beslutninger træffes. Der kan dog være behov for en dispensationsmulighed fra

bestemmelsen om, at alle i en medarbejderejet virksomhed skal være medejere,

indtil den pågældende, der er blevet ansat, formelt er blevet medejer.

Til nr. 8

Der er i dag formelt ikke noget til hinder for, at LD på en eller anden

måde kan give indflydelse via LD's aktieposter til medarbejderne og

medarbejderrepræsentanter på de enkelte virksomheder. Men det sker reelt

aldrig. For at kunne administrere de foreslåede bestemmelser skal

Lønmodtagernes Dyrtidsfond tage kontakt til de ansatte i de virksomheder,

hvori fonden allerede har aktier, og ved alle førstegangserhvervelser.

Såfremt de ansatte ønsker at overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på

navn. Bestemmelsen forhindrer ikke, at der indgås aktionæroverenskomster.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvens af ønsket om, at valget til repræsentantskabet

skal finde sted efter regler svarende til reglerne i lov om kommunale valg.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1997. Med hensyn til

lovens administration vil der være brug for overgangsbestemmelser.

Skriftlig fremsættelse

Aage Frandsen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

(Lovforslag nr. L 242).

Indflydelse, ansvarlighed og bæredygtighed er de helt centrale begreber i

SF's forslg om ændringer i lov om henholdsvis ATP og LD. Spørgsmålet om ATP's

og LD's investeringer er ikke kun et spørgsmål om, hvordan henholdsvis

medlemmerne og kontohaverne kan få et afkast af opsparingen. Det drejer sig

også om, hvordan ATP og LD kan bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. I

den forbindelse er det afgørende, at det er henholdsvis medlemmerne og

kontohaverne, der på demokratisk vis kan øve indflydelse på

investeringspolitikken. Øget indflydelse vil efter SF's opfattelse bidrage

til øget ansvarlighed hos medlemmerne. Indflydelse og ansvarlighed følges ad.

Derfor foreslås det, at den politiske ledelse af både Arbejdsmarkedets

Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond vælges direkte. Det sker ud fra

et ønske om at skabe større interesse og engagement omkring de dispositioner

i form af kapitalanbringelser, der foretages af både Arbejdsmarkedets

Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da det er meget vidtgående

dispositioner, der foretages, og da de sker på medlemmernes vegne, er det

vigtigt, at medlemmerne bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne. Det

vil et direkte valg kunne bidrage til.

En større ansvarlighed er ikke kun et resultat af, at henholdsvis

medlemmerne og kontohaverne får øget indflydelse. Der lægges også op til en

større ansvarlighed ved, at investeringerne ikke kun skal foretages ud fra

størst mulig forrentning, men ud fra en social, økonomisk og økologisk

bæredygtighed.

Naturligvis skal der tages hensyn til økonomisk afkast. Men der kan være

miljømæssige hensyn og sociale hensyn, der taler imod investeringer, der

ellers ser ud til at være økonomisk fuldt rentable.

Lovene om ATP og LD bør ændres, så samfundsmæssig bæredygtighed bliver den

overordnede målsætning, hvilket reelt også er forudsætningen for fremtidigt

forbrug hos pensionsopsparerne. Investeringer i virksomheder, der ikke er

miljømæssigt forsvarlige eller ikke har et godt arbejdsmiljø, kan medføre

betydelige samfundsmæssige udgifter, når pensionsopsparerne skal have

udbetalt deres pension.

En yderligere grund til ændringen er, at man faktisk ikke kan beregne en

optimal »forrentning« af pensionsopsparernes investeringer, og slet

ikke, når det gælder langsigtede investeringer.

Lovforslagene om ATP og LD skal ses i sammenhæng. Men disse to forslag

skal også ses i sammenhæng med beslutningsforslaget om demokratiske og

samfundsmæssigt bæredygtige pensionsinvesteringer (B 128).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter