1988 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af
5. januar 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., § 3, stk. 1, § 4 a, stk. 4, § 9, stk. 1, 2.
pkt., § 17, stk. 2, 1. pkt., § 17 a, stk. 4, 1. pkt., § 19, stk. 1, 1. pkt.,
§ 27, stk. 1, 1. pkt., § 30, stk. 1, og § 36, stk. 2, 2. pkt.,
udgår ordene »for Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
2. I § 19, stk. 3, affattes 2. pkt. således:
»Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt
flertal.«
3. § 20 affattes således:
»§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab
og en bestyrelse. Repræsentantskabet og bestyrelsen er fælles for
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
4. § 21 affattes således:
»Repræsentantskabet, der består af 41 medlemmer, vælges af alle, der
er medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension og/eller har konto i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest 3 måneder, før valget finder sted, og som
på valgdagen er fyldt 18 år.
Stk. 2. Valgbar er de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3. Repræsentantskabets formand er sammenfaldende med bestyrelsens
formand.
Stk. 4. Valget finder sted samtidig med de kommunale valg. Reglerne for
valg til repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om kommunale valg.
Genvalg kan finde sted een gang. Arbejdsministeren fastsætter ved
bekendtgørelse de nærmere regler for valg til repræsentantskabet.«
5. § 22, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes efter stk. 1 som
nye stykker:
»Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde mindst fire gange årligt
samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 10
Læs alt
medlemmer af repræsentantskabet ønsker det.
Stk. 3. Repræsentantskabet skal senest 6 måneder efter valget på baggrund
af udkast fra bestyrelsen vedtage en plan for den overordnede
placeringspolitik for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne plan skal
udsendes til alle, der er medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension og/eller
har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Eventuelle mindretalssynspunkter skal
optrykkes sammen med planen.«
6. § 23, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes som
stk. 1-3:
»Bestyrelsen består af 11 medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2. Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter regler, som
svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Genvalg
kan finde sted. Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere
regler for valg til bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
7. I § 25 ændres »tre år« til: »fire år«.
8. Overskriften til kapitel VIII affattes således:
»Fondsanbringelse og demokratisering«
9. § 26, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen skal forvalte fondsmidlerne således, at de bliver til
størst mulig gavn for tillægspensionsordningen. Midlerne skal overvejende
placeres risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og
beskæftigelse. Ved denne placering skal der tages hensyn til langsigtethed,
risikospredning og god forrentning.«
10. I § 26, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Endvidere kan op til 1/4 pct. af fondsmidlerne anvendes som udlån
til medarbejderejede virksomheder på særlig gunstige vilkår. Betingelsen for
udlån skal dog være, at alle, der arbejder i virksomheden, er ejere, og at
hver af dem har een stemme, når fællesbeslutninger træffes.«
11. § 26, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Endvidere kan midlerne anvendes:
a) til erhvervelse af fast ejendom,
b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt til forskning og udvikling,
c) på anden måde.«
12. I § 26, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere
fra 2 pct.s grænsen.«
13. § 26, stk. 6, ophæves.
14. Efter § 26 indsættes i kapitel VIII som nye paragraffer:
»§ 01. I aktieselskaber, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension alene
eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond har aktier, men ikke bestemmende
indflydelse, skal stemmeretten på aktierne overlades til de ansatte eller
deres repræsentanter, jf. stk. 2, såfremt disse efter forespørgsel erklærer
sig indforstået hermed.
Stk. 2. I selskaber, hvor der er udpeget bestyrelsesrepræsentanter for
selskabets lønmodtagere, jf. aktieselskabslovens § 49, skal
bestyrelsesrepræsentanterne forvalte stemmeretten på generalforsamlingen
efter forudgående høring af samtlige ansatte og de ansattes fællesklub.
§ 02. I aktieselskaber, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller
sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond har bestemmende indflydelse, kan
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
overlade det til de ansatte at drive virksomheden på nærmere aftalte vilkår.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal senest i 1992 fremlægge modeller til
offentlig diskussion af de vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå driften
af virksomheden. Senest med udgangen af 1993 skal repræsentantskabet vedtage
en eller flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i
praksis i en forsøgsperiode.«
§ 2
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 21.
januar 1988, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 3 indsættes efter overskriften før § 4 som nye
paragraffer:
»§ 01. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af et repræsentantskab og en
bestyrelse. Repræsentantskabet og bestyrelsen er fælles for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder
nærmere regler om udbetaling af beløb efter loven.
§ 02. Repræsentantskabet, der består af 41 medlemmer, vælges af alle, der
har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og/eller er medlem af Arbejdsmarkedets
Tillægspension senest 3 måneder, før valget finder sted, og som på valgdagen
er fyldt 18 år.
Stk. 2. Valgbar er de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3. Repræsentantskabets formand er sammenfaldende med bestyrelsens
formand.
Stk. 4. Valget finder sted samtidig med de kommunale valg. Reglerne for
valg til repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om kommunale valg.
Genvalg kan finde sted een gang. Arbejdsministeren fastsætter ved
bekendtgørelse de nærmere regler for valg til repræsentantskabet.
§ 03. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det årlige
regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4
bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.
Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde mindst fire gange årligt samt i
øvrigt, når bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 10
medlemmer af repræsentantskabet ønsker det.
Stk. 3. Repræsentantskabet skal senest 6 måneder efter valget på baggrund
af udkast fra bestyrelsen vedtage en plan for den overordnede
placeringspolitik for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Denne plan skal udsendes
til alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og/eller er medlem af
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Eventuelle mindretalssynspunkter skal
optrykkes sammen med planen.«
2. § 4 affattes således:
» § 4. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2. Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter regler, som
svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Genvalg
kan finde sted. Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere
regler for valg til bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.
Stk. 4. Bestyrelsen skal lede administrationen af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og
fastlægger retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende
anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der
udsendes til kontohaverne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af
bestyrelsen.«
3. Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
» § 04. Direktøren forestår den daglige administration af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond under ansvar over for bestyrelsen.«
4. § 5 affattes således:
» § 5. Såfremt opgaver efter denne lov varetages med bistand
fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration, betaler Lønmodtagernes
Dyrtidsfond herfor efter regler fastsat af arbejdsministeren.«
5. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Fondsanbringelse og demokratisering«
6. § 6, stk. 1. affattes således:
»Bestyrelsen skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov,
således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere.
Midlerne skal overvejende placeres risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn
for dansk produktion og beskæftigelse. Ved denne placering skal der tages
hensyn til langsigtethed, risikospredning og god forrentning.«
7. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Endvidere kan midlerne anvendes
a) til erhvervelse af fast ejendom,
b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt til forskning og udvikling,
c) på anden måde.«
8. I § 6, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere
fra 2 pct.s grænsen.«
9. § 6, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Endvidere kan op til 1/4 pct. af fondsmidlerne anvendes som
udlån til medarbejder-ejede virksomheder på særlig gunstige vilkår.
Betingelsen for udlån skal dog være, at alle, der arbejder i virksomheden, er
ejere, og at hver af dem har een stemme, når fællesbeslutninger
træffes.«
10. Efter § 7 indsættes i kapitel 4 som nye paragraffer:
» § 05. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond
alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har aktier, men ikke
bestemmende indflydelse, skal stemmeretten på aktierne overlades til de
ansatte eller deres repræsentanter, jf. stk. 2, såfremt disse efter
forespørgsel erklærer sig indforstået hermed.
Stk. 2. I selskaber, hvor der er udpeget bestyrelsesrepræsentanter for
selskabets lønmodtagere, jf. aktieselskabslovens § 49, skal
bestyrelsesrepræsentanterne forvalte stemmeretten på generalforsamlingen
efter forudgående høring af samtlige ansatte og de ansattes fællesklub.
§ 06. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen
med Arbejdsmarkedets Tillægspension har bestemmende indflydelse, kan
bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension
overlade det til de ansatte at drive virksomheden på nærmere aftalte vilkår.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal senest i 1992 fremlægge modeller til
offentlig diskussion af vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå driften af
virksomheden. Senest med udgangen af 1993 skal repræsentantskabet vedtage en
eller flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i praksis i
en forsøgsperiode.«
11. I § 8 ændres »tre år« til: »fire år«.
12. I § 9 og § 10, stk. 2., ændres »bestyrelsen«
til: »repræsentantskabet«.
§ 3
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
I dagens Danmark er der brug for at demokratisere økonomien og
liberalisere mulighederne for, at lønmodtagerkapital kan placeres som
risikovillig kapital.
Det foreliggende lovforslag sigter på at øge demokratiseringen på både
kapitalmarkeds- og virksomhedsniveau. Denne ændring skal gennemføres ved, at
der afholdes direkte valg af en fælles ledelse for Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), således at
lønmodtagerrepræsentanter udgør den samlede ledelse.
Endvidere foreslås det, at stemmeretten på aktieposter, som LD og ATP
enten alene eller tilsammen råder over - og som ikke giver bestemmende
indflydelse - skal overlades til de ansatte i det pågældende aktieselskab.
Såfremt stemmeretten i førnævnte kombinationer kan give bestemmende
indflydelse, skal fondene - efter nærmere aftale med de ansatte - kunne
overlade dem at drive virksomheden.
Demokratisering på kapitalmarkedsniveau
Både ATP og LD er oprettet ved lovgivning henholdsvis i 1964 og 1980.
Disse to fonde rådede ved udgangen af 1987 over en formue på tilsammen 80
mia. kr. Det er alene lønmodtagere (eller tidligere lønmodtagere), som gennem
hver deres konto har andele i de to fonde. Imidlertid er der i lovgivningen
for ATP og LD lavet regler om, at lønmodtagerne først kan få deres penge i
forbindelse med pensionering. Ved død udbetales pengene - efter nærmere
regler - til ægtefælle (ATP) eller boet (LD).
SF finder det hensigtsmæssigt, at hver enkelt lønmodtagers hidtidige
opsparing i de to fonde fortsat »holdes samlet« i disse. (For at
sikre en videreførelse og udbygning af pensionssystemet i Danmark går SF i
øvrigt ind for et styrket og fornyet ATP (samtidig med at folkepensionen skal
udbygges)). Den allerede foretagne opsamling og den ønskede opsamling af
meget, meget store lønmodtagermidler i en fælles fond betyder en
centralisering af lønmodtageropsparingen, som må have et demokratisk
modstykke. Derfor må alle lønmodtagere, som er medlem af ATP eller har konto
i LD, have så stærk en indflydelse som muligt på forvaltningen af den samlede
opsparing i de to fonde inden for lovens rammer. Det foreslås derfor, at
alle, der er medlem af ATP eller har konto i LD, vælger et repræsentantskab
fælles for ATP og LD efter de regler, som svarer til kommunalvalgets. Der
stemmes efter »hoveder« og ikke efter størrelsen af opsparingen.
Hver enkelt stemmeberettiget har således een stemme. Valgbare er alle, der er
medlem af ATP eller har konto i LD. Repræsentantskabet vælger herefter en
bestyrelse efter forholdstalsvalg efter d'Hondts metode i lov om kommunernes
styrelse § 24, stk. 3.
Ved at anvende de regler, som bruges ved kommunalvalget, sikres det, at
der kan opstilles lister, og at der ydes udstrakt mindretalsbeskyttelse.
(Også af den grund har hver enkelt vælger kun en stemme). Ved at åbne
mulighed for listevalg - og en let adgang til at opstille lister - sikres
det, at debatten om placeringen af fondenes midler bliver så omfattende som
muligt forud for selve valget.
Af praktiske grunde foreslås det, at valget skal finde sted samtidig med,
at der afholdes valg til kommunale råd. Valghandlingen finder sted under
kendte former, og de stemmeberettigede skal blot have udleveret endnu en
stemmeseddel.
Det er af både praktiske og politiske grunde, at det foreslås, at ledelsen
for ATP og LD skal være fælles. Den politiske er, at ATP herved kan ledes
alene af lønmodtagerrepræsentanter i modsætning til i dag, hvor det er
indirekte valgte repræsentanter fra arbejdsmarkedets hovedorganisationer, der
leder ATP. At alene lønmodtagerrepræsentanter skal lede ATP, forekommer
rimeligt, da alene lønmodtagere er medlem af ATP. For LD's vedkommende
betyder det, at demokratiet styrkes ved, at lønmodtagerrepræsentanterne nu
vælges i et direkte valg i modsætning til i dag, hvor nogle af lønmodtagernes
hovedorganisationer - ved et indirekte valg - udpeger
lønmodtagerrepræsentanterne. Den praktiske begrundelse for at have fælles
ledelse tager udgangspunkt i, at det er pensionsopsparing, som findes i begge
fonde. Dermed er der ikke nævneværdig forskel på den måde, hvorpå de to
kapitaler skal placeres. (Ledelsen må naturligvis tage særlige hensyn til
placeringspolitikken, når de årlige udbetalinger fra LD for alvor begynder at
blive store). Endvidere er det alene lønmodtagermidler, som findes i begge
fonde. Endelig er lønmodtagerrepræsentanterne i dag de samme i både ATP's og
LD's ledelse.
I øvrigt opretholdes lovgivningen for de to fonde. Der eksisterer i dag
lidt forskellige regler bl.a. for udbetaling fra de to fonde, og det er
desuden sådan, at LD er under afvikling, mens ATP er under fortsat opbygning.
SF vil senere - for yderligere at styrke demokratiseringen af ATP og LD -
komme med forslag til en regionalisering af ledelsen og forvaltningen af
midlerne i ATP og LD.
Demokratisering på virksomhedsniveau
Situation 1: Fondene har ikke bestemmende indflydelse. Det er i både
Socialdemokratiets ØD/OD forslag, i Det Radikale Venstres OD-forslag og i
SF's ØD-forslag et betingelsesløst krav, at den indflydelse, som
knyttede sig til den lønmodtagerkapital, som blev placeret i virksomheden,
skal forvaltes af de ansatte på virksomheden. I 1986 udtrykte de daværende
formænd for henholdsvis Socialdemokratiet og LO, Anker Jørgensen og Knud
Christensen, ønsket om en gennemgribende demokratisering - også på
virksomhedsnivau - således: »Vi må i vores oplysningsvirksomhed og
argumentation fremhæve, at det ikke er os, der skal bevise, at folk har ret
til demokrati overalt, hvor der træffes bindende beslutninger, herunder i
virksomhederne. Bevisbyrden påhviler tværtimod dem, der vil holde visse dele
af samfundslivet uden for demokratiet.« (Fra forordet til
»Medbestemmelse for hele folket«, 1986). Forbundsformand Hardy
Hansen, SiD, har udtrykt sig både anderledes og stærkere: »Det er
folkene på den enkelte arbejdsplads, der skal styre deres virksomhed.«
(Det Fri Aktuelt, 16. november 1987). I tråd med disse holdninger foreslås
det, at stemmeretten på aktier, der ikke giver bestemmende indflydelse,
overføres til de ansatte på virksomheden.
Situation 2: Fondene har bestemmende indflydelse. Hardy Hansens krav om,
at det er folkene på den enkelte arbejdsplads, der skal styre deres egen
virksomhed, er fuldstændig parallelle med SF's mangeårige ØD-ønsker om
selvforvaltning på den enkelte virksomhed. Da det er en del af dette
lovforslags hensigt at åbne mulighed for, at både ATP og LD enkeltvis og
tilsammen kan have bestemmende indflydelse, kan disse fondes placeringer lede
til den situation, som Hardy Hansen kræver. Dette vil være en ny situation
for både de ansatte og lønmodtagerfondene, som kan give anledning til
modsætningsforhold mellem fondene på den ene side og de ansatte på den anden.
Derfor foreslås det, at ledelsen af fonden(e) skal aftale med de ansatte,
under hvilke vilkår de ansatte skal kunne styre deres egen virksomhed. Som
led i forberedelsen af dette foreslås det, at repræsentantskabet senest i
1992 skal fremlægge modeller til offentlig diskussion af de vilkår, hvorunder
de ansatte kan overlades at drive virksomheden.
I Danmark findes der næsten ingen medarbejderejede virksomheder, men
videnskabelige undersøgelser fra Frankrig, Spanien, Italien og USA viser, at
medarbejderejede virksomheder typisk har en højere produktivitet end
traditionelt ejede virksomheder. Når der er så få medarbejderejede
virksomheder i Danmark, skyldes det især store problemer med at finansiere
medarbejdernes overtagelse/start af virksomheder. (Se bl.a. en artikel, som
to forskere ved Handelshøjskolen i København, Westenholz og Tetzschner, har
skrevet i førnævnte »Medbestemmelse for hele folket«, der er
udgivet af LO og Socialdemokratiet).
Liberalisering af placeringsreglerne
Der er brug for tilførsel af kapital til at sikre investeringer, så både
arbejdsløsheden kan nedbringes og miljøtruslen gøres mindre. Det forekommer
derfor uhensigtsmæssigt, at bl.a. ATP og LD ifølge gældende lovgivning er
begrænset til kun at kunne placere op til 25 pct. af deres aktiver i
erhvervsvirksomheder. Når det samtidig er den borgerlige regerings hensigt,
at banker skal kunne erhverve bestemmende indflydelse i erhvervsvirkomheder -
om end i et begrænset tidsrum, der dog ikke afgrænses nærmere - jf.
industriministerens lovforslag nr. L 141 fremsat den 14. december 1988, og
det også er sådan, at f.eks. tyske pensionskasser i dag kan erhverve sig
bestemmende indflydelse i danske erhvervsvirksomheder, forekommer det
urimeligt, at bl.a ATP og LD ikke skal kunne det samme. Derfor foreslås det,
at den diskriminerende regel om begrænsning af placeringer til
ikke-bestemmende indflydelse glider ud i lov om ATP og lov om LD.
For at give et lovgrundlag for yderligere tilførsel af risikovillig
kapital fra ATP og LD foreslås det, at »formålsparagraffen« for
disse to investorer ændres, således at placeringen af fondsmidler i
hovedsagen skal ske risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn for dansk
produktion og beskæftigelse. Ved denne placering skal der tages hensyn til
langsigtethed, risikospredning og god forentning. En følge af dette ændrede
formål er, at den i dag gældende begrænsning, at ATP, LD (og i øvrigt også de
investorer, som hører under lov om forsikringsvirksomhed) kun må placere op
til 25 pct. af deres aktiver i erhvervsvirksomheder, fjernes.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
Under de almindelige bemærkninger er der gjort nærmere rede for, hvorfor
SF finder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
bør have en fælles ledelse.
De foreslåede ændringer under nr. 1 og 2 er en konsekvens heraf.
Til nr. 4-7
Forslaget indebærer både en forudsætning og et ønske om, at der kan
etableres listevalg. Den valgmetode giver det bedste grundlag for en
omfattende debat forud for valget. Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne
skal gælde, er: at der kommer listevalg (sideordnet eller
»prioriteret«), at d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at
der er mindretalsbeskyttelse, at der kan indgås liste- og valgforbund, og at
hver vælger har een stemme. Antallet af stillere for den enkelte liste skal
være lavt (i forhold til antallet af stemmeberettigede) ligesom ved
kommunalvalgene.
Valgretten er udformet, så også arbejdsløse og pensionister m.fl., der er
medlem af ATP eller har konto i LD, har stemmeret. Det forventes, at der
finder opstillinger sted, således at der kan komme en rimelig forholdsmæssig
repræsentation af begge køn i repræsentantskabet.
Til nr. 9
Denne »formålsformulering« er stærkt inspireret af den
lovgivning, som gælder for bl.a. den fjerde arbejdsmarkedspensionsfond i
Sverige. Som noget nyt præciseres, at placeringen skal være langsigtet, og at
der skal sigtes mod risikospredning. Der er almindelig enighed om, at bl.a.
ATP (og LD) har en lang tidshorisont for deres placeringer. Der er tale om
»tålmodig« kapital. Indføjelsen af kravet om risikospredning
skyldes bl.a. et ønske fra to økonomer i Baltica Finans, jf.
Nationaløkonomisk Tidsskrift nr. 2, 1988.
Den ændrede formålsformulering skal ses i sammenhæng med, at det samtidig
foreslås, at der ikke skal være en øvre grænse for, hvor store midler ATP (og
LD) skal kunne placere som aktive erhvervsinvesteringer. Det forventes
derfor, at ATP (og LD) over et rimeligt tidsrum foretager en tilpasning til
det nye formål inden for de brede rammer for at kunne foretage aktive
erhvervsinvesteringer. Disse vil typisk kunne foretages i aktier, men også i
anparter og som udlån.
ATP (og LD) er underlagt Finanstilsynet. Det forventes, at tilsynet
vurderer, i hvilken grad ATP (og LD) lever op til formålet.
Til nr. 10
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, fungerer medarbejderejede
virksomheder godt. Der er derfor god grund til at udbygge denne demokratiske
virksomhedsform. Men medarbejderejede virksomheder har det problem, at
traditionelle långivere er skeptiske over for denne virksomhedsform. For at
hjælpe med fremmedfinansiering foreslås det derfor, at ATP (og LD) skal kunne
yde lån på gunstige vilkår, f.eks. med lang løbetid og/eller ydelsesfri den
første tid efter långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende
medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed bestående
af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte lønarbejdere, foreslås det, at en
betingelse for at yde gunstige lån skal være, at alle, der arbejder i
virksomheden, skal være ejere, og at alle har een stemme, når fælles
beslutninger træffes.
Til nr. 11
Denne formulering indeholder tre ændringer i forhold til den gældende
bestemmelse: 1) Bestemmelsen foreslås ændret, så den er i overensstemmelse
med reglerne for LD i dag. 2) Samtidig foreslås det, at den tilsvarende
bestemmelse for LD (og altså også for ATP) ændres, så der ikke er loft over,
hvor store midler disse to fonde kan placere i forskning og udvikling samt i
forskning og udvinding i den danske undergrund. 3) Endelig indebærer
ændringen, at det hidtil gældende loft på 25 pct. for erhvervsaktive
placeringer fjernes.
Til nr. 12
Her indføjes blot en dispensationsbestemmelse i forhold til loftet på de
to procent.
Til nr. 13
Herved foreslås bestemmelsen om, at hverken ATP alene eller tilsammen med
LD må have bestemmende indflydelse i virksomhederne, ophævet. Det bliver nu
muligt. Se den under nr. 14 foreslåede ændring. Forslagsstillerne er
opmærksom på, at det kan være vanskeligt for Finanstilsynet at afgøre, om en
given aktiepost giver bestemmende indflydelse eller ej. I den forbindelse har
forslagsstillerne taget industriministerens bemærkninger i lovforslag nr. L
141 af 14. december 1988 til efterretning.
Til nr. 14
For at kunne praktisere bestemmelserne i det foreslåede § 09, stk. 1, skal
ATP tage kontakt til de ansatte i de virksomheder, hvori ATP allerede har
aktier, og ved alle fremtidige førstegangserhvervelser. Såfremt de ansatte
ønsker at overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på navn. I øvrigt
henvises til de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen forhindrer ikke, at der indgås aktionæroverenskomster. Men er
der tale om ikke-bestemmende indflydelse, skal stemmeretten overlades til de
ansatte.
Til § 2
Til nr. 1-3 og 11-12
Se bemærkningerne under § 1, nr. 1-3 og nr. 4-7.
Til nr. 4
I dag har ATP opbygget et stort administrativt apparat, som bl.a. LD
trækker på. Det bør også kunne ske i fremtiden - og fortsat mod betaling. Da
repræsentantskabet dækker begge fonde, skal arbejdsministeren fastlægge
regler for den betaling, LD skal give for administrative ydelser fra ATP.
Til nr. 6
Se bemærkningerne til § 1, nr. 9.
Til nr. 7
Se bemærkningerne til § 1, nr. 11.
Til nr. 8
Se bemærkningerne til § 1, nr. 12.
Til nr. 9
Se bemærkningerne til § 1, nr. 10 og 13.
Til nr. 10
Se bemærkningerne til § 1, nr. 14.
Til § 3
Første valg til repræsentantskabet skal finde sted i november 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 8. november 1990
- 1992 LSF 222 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 11. marts 1993
- Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Retsinformation · 12. januar 1999
- 1994 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (REGNSKAB, REVISION, TILSYN, PLACERINGSREGLER, REPRÆSENTANTSKAB) Retsinformation · 19. april 1995
- 1989 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER VED BESÆTTELSE AF VISSE BESTYRELSESPOSTER I DEN STATSLIGE FORVALTNING NR L 156 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- 1992 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION Retsinformation · 11. marts 1993