1990 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af
5. januar 1988, som ændret ved lov nr. 267 af 2. maj 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., § 3, stk. 1, § 4 a, stk. 4, § 9,
stk. 1, 2. pkt., § 17, stk. 2, 1. pkt., § 17 a, stk. 4, 1. pkt., § 19, stk.
1, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., § 30, stk. 1, og § 36, stk. 2, 2.
pkt., udgår ordene »for Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
2. I § 19, stk. 3, affattes 2. pkt. således:
»Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt
flertal.«
3. § 20 affattes således:
»§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et
repræsentantskab og en bestyrelse. Repræsentantskabet og bestyrelsen er
fælles for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.«
4. § 21 affattes således:
»§ 21. Repræsentantskabet, der består af 109 medlemmer,
vælges af alle, der er medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension og/eller har
konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest 3 måneder før valget finder sted,
og som på valgdagen er fyldt 18 år.
Stk. 2. Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3. Repræsentantskabet vælges i 7 regioner:
a) Region 1: Hovedstaden (Københavns og Frederiksberg Kommuner,
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter), der vælger 33 repræsentanter.
b) Region 2: Øerne i øvrigt (Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms
Amter), der vælger 13 repræsentanter.
c) Region 3: Fyn (Fyns Amt), der vælger 11 repræsentanter.
d) Region 4: Sydjylland (Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter), der vælger
17 repræsentanter.
Læs alt
e) Region 5: Østjylland (Århus Amt), der vælger 13 repræsentanter.
f) Region 6: Vest-Midtjylland (Ringkøbing og Viborg Amter), der vælger 11
repræsentanter.
g) Region 7: Nordjylland (Nordjyllands Amt), der vælger 11 repræsentanter.
Stk. 4. Repræsentantskabets formand er sammenfaldende med
bestyrelsens formand.
Stk. 5. Valget finder sted samtidig med de kommunale valg.
Reglerne for valg til repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om
kommunale valg, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af
kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted een gang.
Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg
til repræsentantskabet.«
5. § 22, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes efter stk.
1 som nye stykker:
»Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde mindst fire gange
årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 6 bestyrelsesmedlemmer eller
mindst 25 medlemmer af repræsentantskabet ønsker det.
Stk. 3. Repræsentantskabet skal senest 6 måneder efter valget på
baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage en plan for den overordnede
placeringspolitik for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne plan skal
udsendes til alle, der er medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension og/eller
har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Eventuelle mindretalssynspunkter skal
optrykkes sammen med planen.«
6. § 23, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet
indsættes som stk. 1-3:
»Bestyrelsen består af 15 medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2. Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter
regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af
kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren
fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg til bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
7. I § 25 ændres »tre år« til: »fire
år«.
8. Overskriften til kapitel VIII affattes således:
»Fondsanbringelse og demokratisering«.
9. Før § 26 indsættes i kapitel VIII som nye paragraffer:
»§ 01. De syv regioner, som er geografisk defineret i § 21,
stk. 3, udgør samtidig 7 regioner, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er
inddelt i.
Stk. 2. De valgte repræsentanter i de syv regioner er
lokalbestyrelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension i de pågældende syv
regioner.
Stk. 3. Lokalbestyrelserne udarbejder selv deres forretningsorden,
som skal forelægges repræsentantskabet til godkendelse.
Stk. 4. En lokalbestyrelse kan nedsætte et forretningsudvalg valgt
efter samme regler, som gælder ved valg af lokalbestyrelserne, jf. § 21, som
mellem lokalbestyrelsens møder kan varetage de opgaver, der er tillagt
lokalbestyrelsen.
Stk. 5. Regionerne ansætter en direktion, der forestår den daglige
ledelse.
§ 02. 50 pct. af de midler, der indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, forvaltes automatisk i de regioner, hvor de pågældende
medlemmer bor. Herudover forvaltes 25 pct. af de midler, der indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, også af regionerne, efter at bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension har besluttet, i hvilke regioner
forvaltningen skal foregå. De sidste 25 pct. forvaltes alene af bestyrelsen.
Stk. 2. De midler, der allerede er indbetalt til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, skal, når der sker omplaceringer af midlerne, af
repræsentantskabet fordeles med 75 pct. til regionerne og 25 pct. til
bestyrelsens egen forvaltning.«
10. § 26, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen og lokalbestyrelserne skal forvalte fondsmidlerne
således, at de bliver til størst mulig gavn for tillægspensionsordningen.
Midlerne skal overvejende placeres risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn
for dansk produktion og beskæftigelse. Ved denne placering skal der tages
hensyn til langsigtethed, risikospredning og god forrentning.«
11. I § 26, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye
punktummer:
»Endvidere kan op til 1/4 pct. af fondsmidlerne anvendes som udlån
til medarbejderejede virksomheder på særlig gunstige vilkår. Betingelsen for
udlån skal dog være, at alle, der arbejder i virksomheden, er ejere, og at
hver af dem har een stemme, når fællesbeslutninger træffes.«
12. § 26, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Endvidere kan midlerne anvendes:
a) til erhvervelse af fast ejendom,
b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt til forskning og udvikling,
c) på anden måde, idet der ved produktionsfremstilling m.v. bl.a. lægges
vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse,
genbrug og genanvendelse.«
13. I § 26, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere
fra 2 pct.s grænsen.«
14. § 26, stk. 6, ophæves.
15. Efter § 26 indsættes i kapitel VIII som nye
paragraffer:
»§ 03. I aktieselskaber, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension
alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond har aktier, men ikke
bestemmende indflydelse, skal stemmeretten på aktierne overlades til de
ansatte eller deres repræsentanter, jf. stk. 2, såfremt disse efter
forespørgsel erklærer sig indforstået hermed.
Stk. 2. I selskaber, hvor der er udpeget bestyrelsesrepræsentanter
for selskabets lønmodtagere, jf. aktieselskabslovens § 49, skal
bestyrelsesrepræsentanterne forvalte stemmeretten på generalforsamlingen
efter forudgående høring af samtlige ansatte og de ansattes fællesklub.
§ 04. I aktieselskaber, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension alene
eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond har bestemmende indflydelse, kan
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
overlade det til de ansatte at drive virksomheden på nærmere aftalte vilkår.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal senest i 1995 fremlægge modeller
til offentlig diskussion af de vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå
driften af virksomheden. Senest med udgangen af 1996 skal repræsentanskabet
vedtage en eller flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter
i praksis i en forsøgsperiode.«
§ 2
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 21.
januar 1988, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 3 indsættes efter overskriften før § 4 som nye
paragraffer:
§ 01. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af et repræsentantskab og
en bestyrelse. Repræsentantskabet og bestyrelsen er fælles for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden,
herunder nærmere regler om udbetaling af beløb efter loven.
§ 02. Repræsentantskabet, der består af 109 medlemmer, vælges af
alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og/eller er medlem af
Arbejdsmarkedets Tillægspension senest 3 måneder, før valget finder sted, og
som på valgdagen er fyldt 18 år.
Stk. 2. Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3. Repræsentantskabet vælges i 7 regioner:
a) Region 1: Hovedstaden (Københavns og Frederiksberg Kommuner,
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter), der vælger 33 repræsentanter.
b) Region 2: Øerne i øvrigt (Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms
Amter), der vælger 13 repræsentanter.
c) Region 3: Fyn (Fyns Amt), der vælger 11 repræsentanter.
d) Region 4: Sydjylland (Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter), der vælger
17 repræsentanter.
e) Region 5: Østjylland (Århus Amt), der vælger 13 repræsentanter.
f) Region 6: Vest-Midtjylland (Ringkøbing og Viborg Amter), der vælger 11
repræsentanter.
g) Region 7: Nordjylland (Nordjyllands Amt), der vælger 11 repræsentanter.
Stk. 4. Repræsentantskabets formand er sammenfaldende med
bestyrelsens formand.
Stk. 5. Valget finder sted samtidig med de kommunale valg.
Reglerne for valg til repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om
kommunale valg, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af
kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted een gang.
Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg
til repræsentantskabet.
§ 03. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det
årlige regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4
bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.
Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde mindst fire gange årligt
samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 6 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 25
medlemmer af repræsentantskabet ønsker det.
Stk. 3. Repræsentantskabet skal senest 6 måneder efter valget på
baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage en plan for den overordnede
placeringspolitik for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Denne plan skal udsendes
til alle, der har konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og/eller er medlem af
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Eventuelle mindretalssynspunkter skal
optrykkes sammen med planen.'
2. § 4 affattes således:
»§ 4. Bestyrelsen består af 15 medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2. Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter
regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse, idet der dog skal anvendes kønskvotering ved udvælgelsen af
kandidater på de enkelte lister. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren
fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg til bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.
Stk. 4. Bestyrelsen skal lede administrationen af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale
og fastlægger retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende
anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der
udsendes til kontohaverne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af
bestyrelsen.«
3. Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
»§ 04. Direktøren forestår den daglige administration af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond under ansvar over for bestyrelsen.«
4. § 5 affattes således:
»§ 5. Såfremt opgaver efter denne lov varetages med bistand
fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration, betaler Lønmodtagernes
Dyrtidsfond herfor efter regler fastsat af arbejdsministeren.«
5. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Fondsanbringelse og demokratisering«.
6. § 6, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov,
således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere.
Midlerne skal overvejende placeres risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn
for dansk produktion og beskæftigelse. Ved denne placering skal der tages
hensyn til langsigtethed, risikospredning og god forrentning.«
7. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Endvidere kan midlerne anvendes:
a) til erhvervelse af fast ejendom,
b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt til forskning og udvikling,
c) på anden måde, idet der ved produktionsfremstilling m.v. bl.a. lægges
vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse,
genbrug og genanvendelse.«
8. I § 6, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde dispensere
fra 2 pct.s grænsen.«
9. § 6, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Endvidere kan op til 1/4 pct. af fondsmidlerne
anvendes som udlån til medarbejderejede virksomheder på særlig gunstige
vilkår. Betingelsen for udlån skal dog være, at alle, der arbejder i
virksomheden, er ejere, og at hver af dem har een stemme, når
fællesbeslutninger træffes.«
10. Efter § 7 indsættes i kapitel 4 som nye paragraffer:
»§ 05. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond
alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har aktier, men ikke
bestemmende indflydelse, skal stemmeretten på aktierne overlades til de
ansatte eller deres repræsentanter, jf. stk. 2, såfremt disse efter
forespørgsel erklærer sig indforstået hermed.
Stk. 2. I selskaber, hvor der er udpeget bestyrelsesrepræsentanter
for selskabets lønmodtagere, jf. aktieselskabslovens § 49, skal
bestyrelsesrepræsentanterne forvalte stemmeretten på generalforsamlingen
efter forudgående høring af samtlige ansatte og de ansattes fællesklub.
§ 06. I aktieselskaber, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene
eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension har bestemmende indflydelse,
kan bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets
Tillægspension overlade det til de ansatte at drive virksomheden på nærmere
aftalte vilkår.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal senest i 1992 fremlægge modeller
til offentlig diskussion af vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå driften
af virksomheden. Senest med udgangen af 1993 skal repræsentantskabet vedtage
en eller flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i
praksis i en forsøgsperiode.«
11. I § 8 ændres »tre år« til: »fire
år«.
12. I § 9 og § 10, stk. 2., ændres
»bestyrelsen« til: »repræsentantskabet«.
§ 3
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget er en videreudvikling af det lovforslag, SF fremsatte i
folketingsåret 1988-89 (L 200, fremsat den 3. februar 1989, jf.
Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 6177 og sp. 7111 samt tillæg A
sp. 4691). Der er med andre ord ikke tale om en genfremsættelse, idet der i
forhold til lovforslaget, som blev fremsat i 1988-89 er tale om to afgørende
ændringer - udover nogle mindre tilføjelser og ajourføringer.
For det første foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension deles i 7
regioner, der fungerer som selvstændige forvaltningsenheder, når det gælder
placering af midlerne, og som valgkredse, når det gælder valg til
repræsentantskabet. Ved denne decentralisering bliver både Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) mere nærværende for
medlemmerne/kontohaverne.
For det andet pålægges Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i forbindelse med placering af midler at lægge afgørende vægt på
renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug, genanvendelse
m.v. Derved pålægges disse to fonde en særlig forpligtelse med henblik på
»grønne« investeringer, men det er SF's opfattelse, at denne
forpligtelse også bør udstrækkes til andre investorer.
Der er efter SF's opfattelse behov for at demokratisere økonomien, dvs. at
flere får mulighed for at øve indflydelse på investeringspolitikken og på de
beslutninger, der træffes i virksomhederne. Der er endvidere behov for, at
der sker en liberalisering af lønmodtagerkapitalens mulighed for placering
som risikovillig kapital. Disse behov er blevet endnu mere aktuelle, end de
var, da SF fremsatte forslaget i 1988-89.
Lovforslagets bestemmelse om at indføre direkte valg til en fælles ledelse
af ATP og LD og bestemmelserne om at regionalisere ATP har til formål at øge
medlemmernes/kontohavernes indflydelse og engagement.
Den foreslåede bestemmelse om at overlade stemmeretten på aktieposter, som
ATP og LD enten alene eller sammen råder over - og som ikke giver bestemmende
indflydelse - til de ansatte i det pågældende aktieselskab, har til formål at
øge de ansattes indflydelse og engagement.
For at sikre en videreførelse og udbygning af det kollektive
pensionssystem er SF tilhænger af, at ATP styrkes som pensionsordning for
lønmodtagerne, selv om der ikke lægges op hertil med dette lovforslag. SF er
tilhænger af, at det kollektive pensionssystem udbygges med både ATP,
branchebestemte pensionskasser og folkepension. Udbygning af folkepensionen
skal især ske for dem, der kun har eller stort set kun har folkepensionen at
leve af. Det kan bl.a. ske ved, at aftrapning af tillæggene ikke er så
kraftig som i dag. Endvidere mener SF, at også folkepensionens grundbeløb bør
være indtægtsbestemt, sådan at de pensionister, der har store indkomster,
herunder pensioner, får en aftrapning i folkepensionens grundbeløb. På denne
måde vil der også være bedre muligheder for en forbedring af folkepensionen
for dem, der kun har eller næsten kun har folkepensionen at leve af.
Demokratisering på kapitalmarkedsniveau
Både ATP og LD er oprettet ved lovgivning henholdsvis i 1964 og 1980.
Disse to fonde råder i dag over en formue på ca. 100 mia. kr. Det er alene
lønmodtagere (eller tidligere lønmodtagere), som gennem hver deres konto har
andele i de to fonde. Imidlertid er der i lovgivningen for ATP og LD lavet
regler om, at lønmodtagerne først kan få deres penge i forbindelse med
pensionering. Ved død udbetales pengene - efter nærmere regler - til
ægtefælle (ATP) eller boet (LD).
SF finder det hensigtsmæssigt, at hver enkelt lønmodtagers hidtidige
opsparing i de to fonde fortsat »holdes samlet« i disse. Den
allerede foretagne opsamling og den ønskede opsamling af meget, meget store
lønmodtagermidler i en fælles fond betyder en centralisering af
lønmodtageropsparingen, som må have et demokratisk modstykke. Derfor må alle
lønmodtagere, som er medlem af ATP eller har konto i LD, have så stærk en
indflydelse som muligt på forvaltningen af den samlede opsparing i de to
fonde inden for lovens rammer. Det foreslås derfor, at alle, der er medlem af
ATP eller har konto i LD, vælger et repræsentantskab fælles for ATP og LD
efter de regler, som svarer til kommunalvalgets. Der stemmes efter
»hoveder« og ikke efter størrelsen af opsparingen. Hver enkelt
stemmeberettiget har således een stemme. Valgbar er alle, der er medlem af
ATP eller har konto i LD. Repræsentantskabet vælger herefter en bestyrelse
efter forholdstalsvalg efter d'Hondts metode i lov om kommunernes styrelse §
24, stk. 3.
Ved at anvende de regler, som bruges ved kommunalvalget, sikres det, at
der kan opstilles lister, og at der ydes udstrakt mindretalsbeskyttelse.
(Også af den grund har hver enkelt vælger kun en stemme). Ved at åbne
mulighed for listevalg - og en let adgang til at opstille lister - sikres
det, at debatten om placeringen af fondenes midler bliver så omfattende som
muligt forud for selve valget.
Af praktiske grunde foreslås det, at valget skal finde sted samtidig med,
at der afholdes valg til kommunale råd. Valghandlingen finder sted under
kendte former, og de stemmeberettigede skal blot have udleveret endnu en
stemmeseddel.
Da SF's tidligere lovforslag om ændring af ATP og LD var til behandling i
Folketinget den 24. februar 1989, jf. Folketingstidende 1988-89,
forhandlingerne sp. 7111, var et af argumenterne mod det direkte valgsystem,
at stemmedeltagelsen ville blive lav. Derfor skulle det direkte valgsystem
ikke gennemføres.
Hvis dette argument skulle tages alvorligt, ville det betyde, at
demokratiet ikke var blevet indført i forrige århundrede, fordi
valgdeltagelsen i starten ved folketingsvalg var meget lav. Ved det første
folketingsvalg i 1849 var valgdeltagelsen i de kredse, hvor der var skriftlig
afstemning, 32,5 pct. I de følgende år svingede valgdeltagelsen mellem 15 og
40 pct. - 15,8 i 1855 og 41,1 i 1866. Først i 1873 passerede stemmeprocenten
50 med 51,7 pct. Det siger noget om, at valgdeltagelsen i starten kan være
lav, selv om valget er vigtigt. Ingen har formentlig tænkt sig at afskaffe
det direkte valg på grund af lav valgdeltagelse.
Lav valgdeltagelse oplever vi også ved valg til EF-Parlamentet: 47,8 pct.
i 1979, 52,4 pct. i 1984 og 46,2 pct. i 1989. Men denne lave valgdeltagelse
har naturligvis ikke medført, at det direkte valg af den grund er blevet
foreslået afskaffet.
I øvrigt er det sådan, at direkte valg fremmer interessen for det område,
hvor der skal være direkte valg. Måske ikke fra den ene dag til den anden,
sådan som udviklingen i valgdeltagelsen i forrige århundrede også viser, men
over en årrække. Det er bl.a. også derfor, at SF er tilhænger af direkte valg
til en fælles ledelse for ATP og LD. Ud over at SF opfatter direkte valg som
en demokratisk ret, er det for at få større interesse, åbenhed og
offentlighed omkring spørgsmålet om den investeringspolitik, der føres på
lønmodtagernes vegne, at SF ønsker direkte valg. Og måske er det netop de
samme forhold, der gør, at forslaget herom blev afvist af andre partier, da
sagen sidst var til behandling i Folketinget.
Ønsket om større åbenhed og offentlighed omkring principperne for
investeringspolitikken gælder ikke kun ATP og LD. Det gælder også for
pensionskassernes vedkommende. Et årsmøde for alle lønmodtagerfonde kunne
bidrage hertil, samtidig med at et sådant årsmøde kunne bidrage til en mere
fælles investeringspolitik bl.a. med henblik på fremme af grønne
investeringer og fremme af lønmodtagerindflydelse på arbejdspladsen.
SF finder det vigtigt, at repræsentantskabet og bestyrelsen får en ligelig
kønsmæssig sammensætning. Dette vil bl.a. kunne ske, hvis de forskellige
lister er opmærksomme på det ved opstilling af kandidater.
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er allerede i dag omfattet af bestemmelserne i lov nr. 427 af 13.
juni 1990 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse
bestyrelsesposter i den statslige forvaltning, hvilket betyder, at der skal
være en ligelig repræsentation af de to køn i repræsentantskab, bestyrelse
m.v. Det er derfor helt naturligt, at der indføres en bestemmelse om
kønskvotering, når der skal være direkte valg. Dette er så meget mere
vigtigt, som der ellers let vil være en tendens til en ikke ligelig
kønsmæssig repræsentation på dette område. Der vil efter alt at dømme blive
en klar underrepræsentation af kvinder. Det viser erfaringerne. Derfor tror
SF ikke, at det er tilstrækkeligt at komme med hensigtserklæring. Derfor er
det nødvendigt med lovgivning, der gør ligelig repræsentation obligatorisk.
Det er af både praktiske og politiske grunde, at det foreslås, at ledelsen
for ATP og LD skal være fælles. Den politiske er, at ATP herved kan ledes
alene af lønmodtagerrepræsentanter i modsætning til i dag, hvor det er
indirekte valgte repræsentanter fra arbejdsmarkedets hovedorganisationer, der
leder ATP. At alene lønmodtagerrepræsentanter skal lede ATP, forekommer
rimeligt, da alene lønmodtagere er medlem af ATP. For LD's vedkommende
betyder det, at demokratiet styrkes ved, at lønmodtagerrepræsentanterne nu
vælges i et direkte valg i modsætning til i dag, hvor nogle af lønmodtagernes
hovedorganisationer - ved et indirekte valg - udpeger
lønmodtagerrepræsentanterne. Den praktiske begrundelse for at have fælles
ledelse tager udgangspunkt i, at det er pensionsopsparing, som findes i begge
fonde. Dermed er der ikke nævneværdig forskel på den måde, hvorpå de to
kapitaler skal placeres. (Ledelsen må naturligvis tage særlige hensyn til
placeringspolitikken, når de årlige udbetalinger fra LD for alvor begynder at
blive store). Endvidere er det alene lønmodtagermidler, som findes i begge
fonde. Endelig er lønmodtagerrepræsentanterne i dag de samme i både ATP's og
LD's ledelse.
I øvrigt opretholdes lovgivningen for de to fonde. Der eksisterer i dag
lidt forskellige regler bl.a. for udbetaling fra de to fonde, og det er
desuden sådan, at LD er under afvikling, mens ATP er under fortsat opbygning.
Demokratisering på virksomhedsniveau
Situation 1: Fondene har ikke bestemmende indflydelse. Det er i både
Socialdemokratiets ØD/OD-forslag, i Det Radikale Venstres OD-forslag og i
SF's ØD-forslag et betingelsesløst krav, at den indflydelse, som
knyttede sig til den lønmodtagerkapital, som blev placeret i virksomheden,
skal forvaltes af de ansatte på virksomheden. I 1986 udtrykte de daværende
formænd for henholdsvis Socialdemokratiet og LO, Anker Jørgensen og Knud
Christensen, ønsket om en gennemgribende demokratisering - også på
virksomhedsniveau - således: »Vi må i vores oplysningsvirksomhed og
argumentation fremhæve, at det ikke er os, der skal bevise, at folk har ret
til demokrati overalt, hvor der træffes bindende beslutninger, herunder i
virksomhederne. Bevisbyrden påhviler tværtimod dem, der vil holde visse dele
af samfundslivet uden for demokratiet.« (Fra forordet til
»Medbestemmelse for hele folket«, 1986). Forbundsformand Hardy
Hansen, SiD, har udtrykt sig både anderledes og stærkere: »Det er
folkene på den enkelte arbejdsplads, der skal styre deres virksomhed.«
(Det Fri Aktuelt, 16. november 1987). I tråd med disse holdninger foreslås
det, at stemmeretten på aktier, der ikke giver bestemmende indflydelse,
overføres til de ansatte på virksomheden.
Situation 2: Fondene har bestemmende indflydelse. Hardy Hansens
krav om, at det er folkene på den enkelte arbejdsplads, der skal styre deres
egen virksomhed, er fuldstændig parallelle med SF's mangeårige ØD-ønsker om
selvforvaltning på den enkelte virksomhed. Da det er en del af dette
lovforslags hensigt at åbne mulighed for, at både ATP og LD enkeltvis og
tilsammen kan have bestemmende indflydelse, kan disse fondes placeringer lede
til den situation, som Hardy Hansen kræver. Dette vil være en ny situation
for både de ansatte og lønmodtagerfondene, som kan give anledning til
modsætningsforhold melem fondene på den ene side og de ansatte på den anden.
Derfor foreslås det, at ledelsen af fonden(e) skal aftale med de ansatte,
under hvilke vilkår de ansatte skal kunne styre deres egen virksomhed. Som
led i forberedelsen af dette foreslås det, at repræsentantskabet skal
fremlægge modeller til offentlig diskussion af de vilkår, hvorunder de
ansatte kan overlades at drive virksomheden.
I Danmark findes der næsten ingen medarbejderejede virksomheder, men
videnskabelige undersøgelser fra Frankrig, Spanien, Italien og USA viser, at
medarbejderejede virksomheder typisk har en højere produktivitet end
traditionelt ejede virksomheder. Når der er så få medarbejderejede
virksomheder i Danmark, skyldes det især store problemer med at finansiere
medarbejdernes overtagelse/start af virksomheder.
Liberalisering af placeringsreglerne
Der er brug for tilførsel af kapital til sikring af investeringer,
således at antallet af arbejdspladser kan øges, at miljøtruslen kan mindskes,
og at betalingsbalanceunderskuddet kan ændres til et overskud. Det er derfor
urimeligt, at ATP og LD ifølge gældende lovgivning er begrænset til kun at
kunne placere op til 25 pct. af deres aktiver i erhvervsvirksomheder m.v. Det
er så meget mere urimeligt, når forsikringsselskaber og pensionskasser kan gå
op til 40 pct. Helt urimeligt og grotesk bliver det, når udenlandske
pensionskasser, f.eks. tyske, i dag kan erhverve sig bestemmende indflydelse
i danske virksomheder, og at ATP og LD ikke må. Derfor foreslås det, at den
diskriminerende regel, som begrænser ATP's og LD's muligheder afskaffes,
således at ATP og LD godt kan erhverve sig bestemmende indflydelse på linje
med f.eks. tyske pensionskasser.
For at give lovgrundlag for yderligere tilførsel af risikovillig kapital
fra ATP og LD foreslås det, at »formålsparagraffen« for disse to
investorer ændres, således at placeringen af fondsmidler i hovedsagen skal
ske risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og
beskæftigelse. Ved denne placering skal der tages hensyn til langsigtethed,
risikospredning og god forrentning. En følge af dette ændrede formål er, at
den i dag gældende begrænsning, at ATP, LD kun må placere op til 25 pct. af
deres aktiver i erhvervsvirksomheder, fjernes.
Grønne investeringer
Der er behov for, at investeringerne i langt højere grad tager hensyn
til, hvad der fremmer en økologisk bæredygtig udvikling. Derfor er det
vigtigt, at der i højere grad produceres ud fra en renere teknologi, at der
ved fremstilling af produkter tages hensyn til holdbarhed og sundhed. Ved
produktionsfremstilling skal der også lægges vægt på ressourcebesparelse,
genbrug og genanvendelse. Da der i forhold til behovet i for ringe
udstrækning foregår forskning, produktudvikling og udviklingsarbejder her i
landet, er det vigtigt, at dette får en meget høj prioritet.
Det er klart, at alt dette er en forpligtelse, som påhviler alle typer af
investorer. Men da ATP og LD har den bredeste kreds af mennesker bag sig, er
det efter SF's opfattelse rimeligt, at ATP og LD får en særlig forpligtelse
over for såkaldt grønne investeringer. Derfor ligger der i lovforslaget en
forpligtelse her. Men SF mener, at der over for andre investorer også ligger
en forpligtelse, som dog kun vil være en henstilling og ikke et pålæg. Men
hvis en sådan henstilling ikke følges, kan det være nødvendigt med mere
direkte forsøg på at få tilgodeset ønskerne om grønne investeringer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
Under de almindelige bemærkninger er der gjort nærmere rede for, hvorfor
SF finder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
bør have en fælles ledelse.
De foreslåede ændringer under nr. 1 og 2 er en konsekvens heraf.
Til nr. 4-7
Forslaget indebærer både en forudsætning og et ønske om, at der kan
etableres listevalg. Den valgmetode giver det bedste grundlag for en
omfattende debat forud for valget. Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne
skal gælde, er: at der kommer listevalg (sideordnet eller
»prioriteret«), at d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at
der er mindretalsbeskyttelse, at der kan indgås liste- og valgforbund, og at
hver vælger har een stemme. Antallet af stillere for den enkelte liste skal
være lavt (i forhold til antallet af stemmeberettigede) ligesom ved
kommunalvalgene.
Kønskvotering indebærer, at udvælgelsen sker på følgende måde: Den
førstevalgte er den kandidat, der umiddelbart er valgt i henhold til reglerne
i lov om kommunale valg. Den næstvalgte er den kandidat, der tilhører det
andet køn, og som er den førstvalgte kandidat blandt dette køn på listen i
henhold til reglerne om kommunale valg. Den tredje valgte kandidat er den
kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der herefter umiddelbart er
valgt efter reglerne i forhold til lov om kommunale valg. Den fjerde valgte
er den kandidat blandt de tilbageblevne kandidater, der tilhører det andet
køn end den tredje valgte, og som er valgt i henhold til lov om kommunale
valg, osv.
Det betyder, at førstvalgte kan være af begge køn. Den kandidat, der er
valgt som nr. 2 skal være af modsat køn end den, der er valgt som nr. 1. Den
tredje valgte kan være af begge køn. Den fjerde valgte skal være af modsat
køn end nr. 3, osv.
En forudsætning for at kønskvoteringsreglen træder i kraft er, at der er
kandidater af begge køn.
Valgretten er udformet, så også arbejdsløse og pensionister m.fl., der er
medlem af ATP eller har konto i LD, har stemmeret. Det forventes, at der
finder opstillinger sted, således at der kan komme en rimelig forholdsmæssig
repræsentation af begge køn i repræsentantskabet.
Til nr. 9
Forslaget indebærer, at ATP inddeles i 7 regioner, som fungerer som
forvaltningsenheder, hvor 75 pct. af ATP's midler forvaltes.
Fordelingen, hvorefter 50 pct. automatisk placeres i regionerne, 25 pct. i
regionerne efter beslutning af bestyrelsen og 25 pct. overlades til
bestyrelsens disposition, er foretaget ud fra ønsket om en betydelig grad af
decentralisering og om muligheden for at placere ekstra midler i f.eks.
områder, hvor der er stor arbejdsløshed.
Da ATP's nuværende kapital er placeret uafhængigt af en kommende
regionsinddeling, foreslås det, at fordelingen på henholdsvis 75 pct. og 25
pct. kun gælder for fremtiden og kun i det omfang, nuværende placering af
kapital bliver frigjort. Den foreslåede regionsinddeling er fastsat ud fra,
hvordan dansk erhvervsstruktur ser ud, og under hensyn til i hvilket omfang
eksisterende administrative inddelinger mere eller mindre kan følges. Det
betyder, at der er regioner, som befolkningsmæssigt bliver meget store,
f.eks. hovedstaden, hvilket betyder, at der i sådanne tilfælde vil være behov
for en særlig organisatorisk opbygning, f.eks. med forretningsudvalg m.v.
De 7 regioner udgør samtidig 7 valgkredse ved valg til repræsentantskabet.
Til nr. 10
Denne »formålsformulering« er stærkt inspireret af den
lovgivning, som gælder for bl.a. den fjerde arbejdsmarkedspensionsfond i
Sverige. Som noget nyt præciseres, at placeringen skal være langsigtet, og at
der skal sigtes mod risikospredning. Der er almindelig enighed om, at bl.a.
ATP (og LD) har en lang tidshorisont for deres placeringer. Der er tale om
»tålmodig« kapital.
Den ændrede formålsformulering skal ses i sammenhæng med, at det samtidig
foreslås, at der ikke skal være en øvre grænse for, hvor store midler ATP (og
LD) skal kunne placere som aktive erhvervsinvesteringer. Det forventes
derfor, at ATP (og LD) over et rimeligt tidsrum foretager en tilpasning til
det nye formål inden for de brede rammer for at kunne foretage aktive
erhvervsinvesteringer. Disse vil typisk kunne foretages i aktier, men også i
anparter og som udlån.
ATP (og LD) er underlagt Finanstilsynet. Det forventes, at tilsynet
vurderer, i hvilken grad ATP (og LD) lever op til formålet.
Til nr. 11
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, fungerer medarbejderejede
virksomheder godt. Der er derfor god grund til at udbygge denne demokratiske
virksomhedsform. Men medarbejderejede virksomheder har det problem, at
traditionelle långivere er skeptiske over for denne virksomhedsform. For at
hjælpe med fremmedfinansiering foreslås det derfor, at ATP (og LD) skal kunne
yde lån på gunstige vilkår, f.eks. med lang løbetid og/eller ydelsesfri den
første tid efter långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende
medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed bestående
af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte lønarbejdere, foreslås det, at en
betingelse for at yde gunstige lån skal være, at alle, der arbejder i
virksomheden, skal være ejere, og at alle har een stemme, når fælles
beslutninger træffes.
Til nr. 12
Denne formulering indeholder tre ændringer i forhold til den gældende
bestemmelse: 1) Bestemmelsen foreslås ændret, så den er i overensstemmelse
med reglerne for LD i dag. 2) Samtidig foreslås det, at den tilsvarende
bestemmelse for LD (og altså også for ATP) ændres, så der ikke er loft over,
hvor store midler disse to fonde kan placere i forskning og udvikling samt i
forskning og udvinding i den danske undergrund. 3) Endelig indebærer
ændringen, at det hidtil gældende loft på 25 pct. for erhvervsaktive
placeringer fjernes.
Til nr. 13
Her indføjes blot en dispensationsbestemmelse i forhold til loftet på de
to procent.
Til nr. 14
Herved foreslås bestemmelsen om, at hverken ATP alene eller tilsammen med
LD må have bestemmende indflydelse i virksomhederne, ophævet. Det bliver nu
muligt. Se den under nr. 15 foreslåede ændring. Forslagsstillerne er
opmærksom på, at det kan være vanskeligt for Finanstilsynet at afgøre, om en
given aktiepost giver bestemmende indflydelse eller ej.
Til nr. 15
For at kunne praktisere bestemmelserne i det foreslåede § 04, stk. 1, skal
ATP tage kontakt til de ansatte i de virksomheder, hvori ATP allerede har
aktier, og ved alle fremtidige førstegangserhvervelser. Såfremt de ansatte
ønsker at overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på navn. I øvrigt
henvises til de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen forhindrer ikke, at der indgås aktionæroverenskomster. Men er
der tale om ikkebestemmende indflydelse, skal stemmeretten overlades til de
ansatte.
Til § 2
Til nr. 1-3 og 11-12
Se bemærkningerne under § 1, nr. 1-3 og nr. 4-7.
Til nr. 4
I dag har ATP opbygget et stort administrativt apparat, som bl.a. LD
trækker på. Det bør også kunne ske i fremtiden - og fortsat mod betaling. Da
repræsentantskabet dækker begge fonde, skal arbejdsministeren fastlægge
regler for den betaling, LD skal give for administrative ydelser fra ATP.
Til nr. 6
Se bemærkningerne til § 1, nr. 10.
Til nr. 7
Se bemærkningerne til § 1, nr. 12.
Til nr. 8
Se bemærkningerne til § 1, nr. 13.
Til nr. 9
Se bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 14.
Til nr. 10
Se bemærkningerne til § 1, nr. 15.
Til § 3
Første valg til repræsentantskabet skal finde sted i november 1993.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 222 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 11. marts 1993
- Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Retsinformation · 12. januar 1999
- 1992 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION Retsinformation · 11. marts 1993
- 1996 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 23. april 1997
- 1996 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION Retsinformation · 23. april 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 12. januar 1999