Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. januar 1999 af Aage Frandsen
(SF), Anne Baastrup (SF), Jes Lunde (SF) og Holger K. Nielsen (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 20 affattes således:
»§ 20.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse.«
2.
§ 21 affattes således:
»§ 21.
Repræsentantskabet, der
består af 109 medlemmer, vælges af alle, der er medlem af
Arbejdsmarkedets Tillægspension senest 3 måneder, før
valget finder sted, og som på valgdagen er fyldt 18 år.
Stk. 2.
Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3.
Repræsentantskabet vælges i 8 regioner:
a) Region 1: Hovedstaden (Københavns og Frederiksberg Kommuner,
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner), der vælger
33 repræsentanter.
b) Region 2: Øerne (Vestsjællands og Storstrøms
Læs alt
Amtskommuner), der vælger 11 repræsentanter.
c) Region 3: Bornholm (Bornholms Amtskommune), der vælger 2
repræsentanter.
d) Region 4: (Fyns Amtskommune), der vælger 11
repræsentanter.
e) Region 5: Sydjylland (Sønderjyllands, Ribe og Vejle
Amtskommuner), der vælger 17 repræsentanter.
f) Region 6: Østjylland (Århus Amtskommune), der
vælger 13 repræsentanter.
g) Region 7: Vest-Midtjylland (Ringkøbing og Viborg
Amtskommuner), der vælger 11 repræsentanter.
h) Region 8: Nordjylland (Nordjyllands Amtskommune), der vælger
11 repræsentanter.
Stk. 4.
Repræsentantskabet vælger af sin midte en
formand.
Stk. 5.
Reglerne for valg til repræsentantskabet skal
svare til reglerne i lov om kommunale valg. Genvalg kan finde sted.
Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere
regler for valg til repræsentantskabet.«
3.
§ 22, stk. 2, ophæves, og i stedet
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Repræsentantskabet afholder møde mindst
tre gange årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 6
bestyrelsesmedlemmer eller mindst 25 medlemmer af repræsentanskabet
ønsker det.
Stk. 3.
Repræsentantskabet skal senest 6 måneder
efter valget på baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage skriftlige
og offentligt tilgængelige retningslinjer for den overordnede
placeringspolitik for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Disse
retningslinjer skal udsendes til alle, der er medlem af Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Eventuelle mindretalssynspunkter skal optrykkes sammen
med planen.«
4.
§ 23, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet
indsættes som stk. 1-3:
»Bestyrelsen består af 15 medlemmer, der
vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2.
Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter
regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om
kommunernes styrelse. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren
fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg
til bestyrelsen.
Stk. 3.
Repræsentantskabets formand er formand for
bestyrelsen.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
5.
Overskriften til kapitel 8 affattes således:
»Fondsanbringelse og demokratisering«
6.
Efter § 25 d indsættes i kapitel 8 som nye
paragraffer:
»§ 25 e.
De otte regioner, der er defineret i
§ 21, stk. 3, udgør samtidig de 8 regioner, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension er inddelt i.
Stk. 2.
De valgte repræsentanter i de otte regioner er
regionsbestyrelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension i de
pågældende otte regioner. For Bornholm vælges dog en
regionsbestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf de to førstvalgte er
medlemmer af repræsentantskabet.
Stk. 3.
Regionsbestyrelserne udarbejder selv deres
forretningsorden, som skal forelægges repræsentantskabet til
godkendelse.
Stk. 4.
En regionsbestyrelse kan nedsætte et
forretningsudvalg efter samme regler, som gælder ved valg af
regionsbestyrelserne, jf. § 21, som mellem regionsbestyrelsernes
møder kan varetage de opgaver, der er tillagt regionsbestyrelsen.
Stk. 5.
Regionerne ansætter en administrativ ledelse,
der forestår den daglige ledelse.
§ 25 f.
Forvaltningen af 50 pct. af de midler, der indbetales
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, udøves automatisk af
regionsbestyrelserne i de regioner, hvor de pågældende medlemmer
bor. Herudover forvaltes 25 pct. af de midler, der indbetales til
Arbejdsmarkedes Tillægspension, også af regionerne, efter at
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har besluttet, i hvilke
regioner forvaltningen skal foregå. De sidste 25 pct. forvaltes alene
af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
De midler, der allerede er indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, forvaltes i princippet efter samme
fordeling som i stk. 1.«
7.
§ 26, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen og regionsbestyrelserne skal forvalte fondsmidlerne, så
de bliver til størst mulig gavn for lønmodtagerne. Det betyder,
at pensionskasserne skal forvalte deres midler således, at de inden for
rammerne af en social, økonomisk og økologisk bæredygtig
udvikling bliver til størst mulig gavn for pensionsordningen. Det
indebærer blandt andet, at en del af midlerne placeres risikovilligt
på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og beskæftigelse
og en økologisk bæredygtig udvikling. De i § 22,
stk. 3, nævnte retningslinjer for den overordnede
placeringspolitik skal eksplicit give vurderinger af, hvorledes disse
retningslinjer bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling.
Bestyrelsen fremlægger i ATP s årsregnskaber, efter hvilke etiske
principper investeringerne foretages, og på denne baggrund, hvad der
investeres i og ikke investeres i.«
8.
I § 26, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.
som nye punktummer:
»Endvidere kan op til ¼ pct. af fondsmidlerne anvendes som udlån til
medarbejderejede virksomheder på særlig gunstige vilkår.
Betingelsen for udlån skal dog være, at alle, der arbejder i
virksomheden, er ejere, og at enhver af dem har en stemme, når
fællesbeslutninger træffes.«
9.
§ 26, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Endvidere kan midlerne anvendes
således:
a) til erhvervelse af fast ejendom,
b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den
danske undergrund samt til forskning og udvikling,
c) på anden måde, idet der ved produktion m.v. bl.a.
lægges vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed,
ressourcebesparelse, genbrug og genanvendelse.«
10.
I § 26 a, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i
særlige tilfælde dispensere fra 2 pct.s-grænsen.«
11.
§ 26 a, stk. 7 og 8, ophæves.
12.
Efter § 26 a indsættes i kapitel 8 som nye
paragraffer:
»§ 26 b.
I aktieselskaber, hvor
Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har aktier, men ikke bestemmende
indflydelse, kan stemmeretten på aktierne overlades til de ansatte
eller deres repræsentanter, såfremt disse efter
forespørgsel erklærer sig indforstået hermed.
§ 26 c.
I aktieselskaber, hvor Arbejdsmarkedets
Tillægspension alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond
har bestemmende indflydelse, kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension overlade det til de ansatte at drive virksomheden
på nærmere aftalte vilkår.
Stk. 2.
Repræsentantskabet skal senest i år 2000
fremlægge modeller til offentlig diskussion af de vilkår,
hvorunder de ansatte kan forestå driften af virksomheden. Senest med
udgangen af 2001 skal repræsentantskabet vedtage en eller flere
modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i praksis i en
forsøgsperiode.*
§ 2.
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler for de nødvendige overgangsordninger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget er en delvis genfremsættelse af L 241
fremsat den 23. april 1997. Se Folketingstidende 1996-97, Tillæg A side
5249 og 5261. Men forslaget nåede ikke at komme til behandling i
folketingsåret 1996-97. Det nye i dette forslag er, at ATP s bestyrelse
er forpligtet til i forbindelse med fremlæggelse af årsregnskabet
at fremlægge, efter hvilke etiske principper investeringerne foretages.
Endvidere er der i dette forslag i modsætning til tidligere ikke
medtaget et forslag om kønskvotering ved valg af ledelse.
SF har også tidligere fremsat forslag til
demokratisering af og ændringer af formålet med lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Dette skete med fremsættelsen af lovforslag nr. L 66
i folketingsåret 1990-91 (1. samling) om en ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om ændring af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Se Folketingstidende 1990-91 (1. samling),
forhandlingerne sp. 1675 og Tillæg A sp. 1913. Lovforslaget kom
på grund af folketingsvalget den 12. december 1990 ikke til 1.
behandling.
Lovforslag nr. L 66 omhandlede både lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, idet forslaget indebar en reel sammenlægning af de to
organisationer, når det gjaldt styringen.
SF fremsatte også i folketingsåret 1992-93 et
forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (L 221). Se Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne
sp. 6268 og 6853 og Tillæg A sp. 7617. Dette lovforslag er en
videreudbygning af L 221.
Dette lovforslag vedrører som L 221 alene
Arbejdsmarkedets Tillægspension, men skal ses i sammenhæng med
det samtidig fremsatte forslag om ændring af lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, nr. L 154, og beslutningsforslaget om
demokratiske og samfundsmæssigt bæredygtige
pensionsinvesteringer, nr. B 72.
Overordnet har dette lovforslag på linje med
lovforslag nr. L 154 om ændring af lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og forslag til folketingsbeslutning nr. B 72 om demokratiske og
samfundsmæssigt bæredygtige pensionsinvesteringer til
formål at demokratisere økonomien ved, at lønmodtagerne
får større indflydelse og dermed også større
ansvar.
Lovforslaget har til formål:
1. At investeringerne sker ud fra social, økonomisk og
økologisk bæredygtighed. Det forudsætter, at produktionen
i fremtidens samfund giver mulighed for at omsætte pensionsopsparingen
til forbrug i den forventede takt på en miljømæssigt
forsvarlig måde, og uden at det i øvrigt belaster
samfundsøkonomien på en måde, som
nødvendiggør uønskede økonomiske og politiske
indgreb og kursændringer. Dette sikres ikke af kravet om, at ATP skal
investere efter størst muligt forrentning. Derfor betyder dette krav
heller ikke, at pensionsopsparernes interesser varetages bedst muligt. Sagt
på en anden måde er den samfundsmæssige
hensigtsmæssighed ikke identisk med maksimalt afkast. Der kan f.eks.
være hensyn til miljøet, der afgørende taler imod
investeringer uanset disses rentabilitet. Der kan være f.eks. sociale
hensyn, der afgørende taler for investeringer, der ikke er
økonomisk fuldt rentable. Derfor bør eksisterende lovgivning
erstattes med en lovgivning, hvor samfundsmæssig bæredygtighed
bliver den overordnede målsætning. ATP's medlemmer har
selvfølgelig også en interesse i afkastet, og det skal sikres
gennem en målsætning om, at investeringerne samlet set skal give
et rimeligt afkast. Uden disse ændringer i målsætningen
forsvinder ikke blot bæredygtigheden, men paradoksalt også den
sikkerhed for fremtidigt forbrug hos ATP's medlemmer, som bruges som
begrundelse for det nuværende krav om størst muligt afkast.
Investeringer i virksomheder, der ikke er miljømæssigt
forsvarlige eller ikke har et godt arbejdsmiljø, kan medføre
betydelige samfundsmæssige udgifter, når ATP's medlemmer skal
have udbetalt deres pension. En yderligere grund til ændringen er, at
man faktisk ikke kan beregne en optimal +forrentning* af investeringerne
og slet ikke, når det gælder langsigtede investeringer. Den
optimale forrentning rummer både et kvalitativt
bæredygtighedsaspekt og et kvantitativt økonomisk gevinstaspekt,
og begge dele afhænger af skøn, vurderinger og holdninger.
Derfor bør vi droppe forestillingen om den iskolde, rationelle kalkule
og erkende, at det drejer sig om, at investeringerne skal både
bære og betale sig.
Angivelse af de etiske principper, som årsregnskabet
ifølge forslagets § 26, stk. 1, skal indeholde, skal dels
indeholde en beskrivelse af, hvilke typer af virksomheder man
tilstræber at investere i, f.eks. virksomheder, der arbejder med
vedvarende energi, hospitalsudstyr, kollektiv trafik, miljørigtige
byggematerialer osv., og dels indeholde en beskrivelse af, hvilke typer af
virksomheder man ikke vil investere i, f.eks. virksomheder, der benytter sig
af børnearbejde og/eller ikke tillader, at arbejderne organisere sig,
virksomheder, der producerer pesticider, farligt affald m.v., virksomheder,
der overtræder miljølovgivningen osv. Det skal også
fremgå, hvad man har gjort for at sikre sig, at der ikke er investeret
i virksomheder, der overtræder de etiske regler, man selv har
opstillet.
2. At der bliver direkte valg af den politiske ledelse af
Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. repræsentantskabet. Det
sker ud fra et ønske om at skabe større interesse og engagement
omkring de dispositioner i form af kapitalanbringelser, der foretages af
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Da det er meget vidtgående
dispositioner, der foretages, og da de sker på medlemmernes vegne, er
det vigtigt, at medlemmerne bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne.
Det vil et direkte valg kunne bidrage til. Da det samtidig ikke er entydigt,
hvilke dispositioner der er de rigtige, lægger forslaget også op
til, at valgene skal ske ved listevalg efter samme regler, som gælder
ved de kommunale valg. Det sker bl.a. ud fra en erkendelse af, at medlemmerne
af Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for lovens generelle rammer
kan lægge forskellig vægt på, hvad der skal prioriteres.
3. At der også lægges op til medlemmernes større
indflydelse og dermed ansvarlighed for, hvordan Arbejdsmarkedets
Tillægspensions midler forvaltes, ved at lønmodtagere, der er
ansat i virksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension har
aktiviteter, kan få reel indflydelse på de
lønmodtagermidler, der er investeret i deres virksomhed.
4. At det kun er medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension,
der kan stemme ved valg til repræsentantskabet, som vælger
bestyrelsen. Det sker med den begrundelse, at det er medlemmernes penge.
Derfor er der ingen mening i, at der skal være
arbejdsgiverrepræsentanter i styrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
5. At Arbejdsmarkedets Tillægspension decentraliseres, ved at
fonden opdeles i 8 regioner. Derved bliver afstanden mellem medlemmerne og
fondsledelsen mindre, hvorved medlemmernes interesse og engagement for
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne øges, ikke mindst
når det tages i betragtning, hvor mange midler Arbejdsmarkedets
Tillægspension råder over. Ifølge ATP s beretning og
regnskab for 1997 havde fonden ved udgangen af 1997 investeringsaktiver
på i alt ca. 166 mia. kr.
Ved at inddele Arbejdsmarkedets Tillægspension i 8 regioner
må det også kunne forventes, at de beslutninger om
kapitalanbringelser, som skal foretages, kan ske med større kendskab
til de lokale forhold. Ved at lade den centrale fondsledelse bevare ¼ af
midlerne centralt og ved at lade ¼ af midlerne blive placeret regionalt efter
den centrale fondsledelses beslutning sikres også en hensyntagen til de
landsdækkende interesser, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal varetage. En decentral struktur, hvor en del af midlerne overlades til
regional forvaltning, giver gode muligheder for, at beslutningerne kan
træffes ud fra lokalt kendskab.
6. At der ved kapitalanbringelser i langt højere grad tages
hensyn til, hvad det er for en produktion, der bliver fremmet ved
investeringen, idet der bl.a. skal lægges vægt på
anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og
genanvendelse.
7. At Arbejdsmarkedets Tillægspension får lidt
større frihed til at disponere end i dag og derved udøve
større indflydelse, samtidig med at det sker inden for rammen af
»bæredygtig samfundsudvikling« og ikke »højst mulig
forrentning«.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den egentlige valgte ledelse er repræsentantskab og
bestyrelse.
Til nr. 2
Repræsentantskabet foreslås udvidet,
således at regionerne kan få en rimelig stor
repræsentation, og således, at de valgte i regionerne kan fungere
som regionsbestyrelse.
Forslaget indebærer, at der ved valg anvendes regler
svarende til regler for de kommunale valg. Antallet af stillere, der
fastsættes i en bekendtgørelse af arbejdsministeren, skal
være forholdsmæssig i forhold til antal vælgere,
sådan som det er tilfældet i dag i den kommunale valglov. Det er
derfor en forudsætning, at der kan etableres listevalg. Den valgmetode
giver det bedste grundlag for en omfattende debat forud for valget.
Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne skal gælde, er, at der kommer
listevalg, at der både kan anvendes sideordnet opstilling og
partiliste, at d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at der er
mindretalsbeskyttelse, at der kan indgås liste- og valgforbund, og at
hver vælger har en stemme uanset formue i Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Antallet af stillere for den enkelte liste skal
være lavt (i forhold til antallet af stemmeberettigede) ligesom ved
kommunalvalgene. Valgretten er udformet, så også
arbejdsløse m.fl., der er medlemmer af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, har stemmeret.
I det tidligere fremsatte forslag L 221 i
folketingssamlingen 1992-93 foreslog SF, at valgdagen skulle ligge sammen med
kommunalvalget. Det foreslås ikke her. Men det må være op
til ATP, evt. sammen med andre lønmodtagerfonde, at finde en valgdato.
Den kan falde sammen med kommunalvalget. Men det behøver ikke at
være tilfældet.
Til nr. 3
Formålet er at sikre mindretalsbeskyttelse, samtidig
med at udvidelsen af repræsentantskabets størrelse tages i
betragtning.
Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 og 3.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af kapitlets
ændrede indhold.
Til nr. 6
Ad § 25 e
Når Arbejdsmarkedets Tillægspension
ønskes opdelt i regioner, er det også logisk at lade de valgte
til repræsentantskaberne i de enkelte regioner fungere som
regionsbestyrelser for regionerne. Det giver den nødvendige
forbindelse mellem regionerne og Arbejdsmarkedets Tillægspension
centralt.
Ad § 25 f
Fordelingsnøglen er valgt ud fra et ønske om
både at tage hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
landsdækkende interesser og forpligtelser samt sikring af medlemmernes
pensionsopsparinger og om at tage hensyn til de regionale ønsker og
behov. For regionerne kan det være naturligt at samarbejde og bruge det
centrale Arbejdsmarkedets Tillægspension til bestemte formål,
f.eks. i forbindelse med obligationsopkøb. Ved placeringen af de 25
pct., som centralt skal uddeles til regionerne, skal bl.a. høj
arbejdsløshed og behov for egnsudvikling indgå som kriterium for
tildeling.
Til nr. 7-11
Da Arbejdsmarkedets Tillægspension er
lønmodtagernes penge, må det være nærliggende, at
denne fond i højere grad lader hensynet til beskæftigelsen
indgå som en del af formålet, når investeringer skal
foretages, ligesom det må være nærliggende at lægge
en social og økologisk vinkel ind i formålsbestemmelsen for
investeringspolitikken. Der skal med andre ord i langt højere grad
foretages grønne investeringer. I dag adskiller Arbejdsmarkedets
Tillægspensions investeringspolitik sig reelt ikke fra andre
kapitalinvestorer, hvilket forekommer urimeligt, når det tages i
betragtning, at det er lønmodtagernes penge.
Det er klart, at der fortsat skal tages afgørende
hensyn til medlemmernes pensionsopsparing. Men der skal også tages
hensyn til, at medlemmerne og deres efterkommere har en ren og sund verden at
leve i. Og der burde ikke være uoverensstemmelse mellem disse to
formål. Under alle omstændigheder er det et helt centralt
formål med ændringer af formålsbestemmelserne, at antallet
af de såkaldte grønne investeringer øges kraftigt.
Forslaget indebærer også, at der bliver
mulighed for at investere i medarbejderejede virksomheder, som i dag har det
problem, at traditionelle långivere er skeptiske over for denne
virksomhedsform. For at hjælpe med fremmedfinansiering foreslås
det derfor, at der skal kunne ydes lån på gunstige vilkår,
f.eks. med lang løbetid og/eller ydelsesfrihed den første tid
efter långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende
medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed
bestående af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte
lønarbejdere, foreslås det, at en betingelse for at yde gunstige
lån skal være, at alle, der arbejder i virksomheden, skal
være ejere, og at alle har en stemme, når fælles
beslutninger træffes. Der kan dog være behov for at dispensere i
en kort periode fra bestemmelsen om, at alle skal være medejere i
medarbejderejede virksomheder i perioden indtil det tidspunkt, hvor en ansat
er blevet medejer.
Forslaget indebærer også, at det hidtil
gældende loft for erhvervsaktive placeringer fjernes, ligesom der
indføres en mulighed for at dispensere i forhold til loftet på
de to procent. Endelig får Arbejdsmarkedets Tillægspension
mulighed for at få bestemmende indflydelse.
Til nr. 12
For at kunne administrere disse bestemmelser skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension tage kontakt til de ansatte i de
virksomheder, hvori fonden allerede har aktier, og ved alle fremtidige
førstegangserhvervelser. Såfremt de ansatte ønsker at
overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på navn. Bestemmelsen
forhindrer ikke, at der indgås aktionæroverenskomster.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2000. Med hensyn til lovens administration i øvrigt vil der
være brug for overgangsbestemmelser.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
formulering
Gældende formulering
Lovforslaget
1.
§ 20 affattes således:
§ 20.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en
direktør.
»§ 20.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension ledes af et repræsentantskab og en
bestyrelse.«
2.
§ 21 affattes således:
§ 21.
Repræsentantskabet
består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15
lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.
»§ 21.
Repræsentantskabet,
der består af 109 medlemmer, vælges af alle, der er medlem af
Arbejdsmarkedets Tillægspension senest 3 måneder, før
valget finder sted, og som på valgdagen er fyldt 18 år.
Stk. 2.
Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:
8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.
1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.
1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune
i fælleskab.
1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Stk. 2.
Valgbare er de i stk. 1 nævnte
personer.
Stk. 3.
Lønmodtagerrepræsentanterne
udpeges således, jf. § 25:
10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark.
1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.
Stk. 3.
Repræsentantskabet vælges i 8
regioner:
a) Region 1: Hovedstaden (Københavns og
Frederiksberg Kommuner, Københavns, Frederiksborg og Roskilde
Amtskommuner), der vælger 33 repræsentanter.
b) Region 2: Øerne (Vestsjællands og
Storstrøms Amtskommuner), der vælger 11 repræsentanter.
c) Region 3: Bornholm (Bornholms Amtskommune), der
vælger 2 repræsentanter.
d) Region 4: (Fyns Amtskommune), der vælger 11
repræsentanter.
e) Region 5: Sydjylland (Sønderjyllands, Ribe og
Vejle Amtskommuner), der vælger 17 repræsentanter.
f) Region 6: Østjylland (Århus Amtskommune),
der vælger 13 repræsentanter.
g) Region 7: Vest-Midtjylland (Ringkøbing og Viborg
Amtskommuner), der vælger 11 repræsentanter.
h) Region 8: Nordjylland (Nordjyllands Amtskommune), der
vælger 11 repræsentanter.
Stk. 4.
Repræsentantskabet udnævner
selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver-
eller lønmodtagerorganisation.
Stk. 4.
Repræsentantskabet vælger af
sin midte en formand.
Stk. 5.
Repræsentantskabets medlemmer
udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i
løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Genudpegning kan finde sted.
Stk. 5.
Reglerne for valg til
repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om kommunale valg.
Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren fastsætter ved
bekendtgørelse de nærmere regler for valg til
repræsentantskabet.«
§ 22.
Repræsentskabet skal have
forelagt til godkendelse det årlige regnskab og behandle de sager, som
bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at
forelægge for repræsentantskabet.
3.
§ 22, stk. 2, ophæves, og i
stedet indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
Stk. 2.
Repræsentantskabet afholder
møde én gang årligt samt i øvrigt, når
bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af
repræsentantskabet måtte ønske det.
»Stk. 2.
Repræsentantskabet afholder
møde mindst tre gange årligt samt i øvrigt, når
bestyrelsen, mindst 6 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 25 medlemmer af
repræsentanskabet ønsker det.
Stk. 3.
Repræsentantskabet skal senest 6
måneder efter valget på baggrund af udkast fra bestyrelsen
vedtage skriftlige og offentligt tilgængelige retningslinjer for den
overordnede placeringspolitik for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Disse retningslinjer skal udsendes til alle, der er medlem af
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Eventuelle mindretalssynspunkter skal
optrykkes sammen med planen.«
4.
§ 23, stk. 1 og 2, ophæves,
og i stedet indsættes som stk. 1-3:
§ 23.
Bestyrelsen består af
formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der
vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges
således, jf. § 25:
3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i
fællesskab.
1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
2 efter indstilling af repræsentantskabets
lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende
lønmodtagere ansat i stat og kommuner.
1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab.
»Bestyrelsen består af 15 medlemmer,
der vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre
år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode,
gælder den kun til udløb af funktionsperioden i
repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2
. Valg til bestyrelsen sker ved
forholdstalsvalg efter regler, som svarer til reglerne i § 24,
stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Genvalg kan finde sted.
Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere
regler for valg til bestyrelsen.
Stk. 3.
Repræsentantskabets formand er
formand for bestyrelsen.«
Stk. 3.
Bestyrelsen skal lede administrationen af
Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne
lov og den godkendte forsikringsplan.
Stk. 3-5
bliver herefter
stk. 4-6.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan tillade direktøren
at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet
efter § 26, stk. 4. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som
gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner
under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være
adskilt fra ATP s øvrige regnskab. Arbejdsministeren kan
fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.
Stk. 5.
Bestyrelsen ansætter
direktøren og andet ledende personale og fastsætter
retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende
anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der
udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af
bestyrelsen.
Kapitel 8
5.
Overskriften til kapitel 8 affattes
således:
Fondsanbringelse
»Fondsanbringelse og
demokratisering«
6.
Efter § 25 d indsættes i kapitel
8 som nye paragraffer:
»§ 25 e.
De otte regioner, der er
defineret i § 21, stk. 3, udgør samtidig de 8 regioner, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension er inddelt i.
Stk. 2.
De valgte repræsentanter i de otte
regioner er regionsbestyrelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension i de
pågældende otte regioner. For Bornholm vælges dog en
regionsbestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf de to førstvalgte er
medlemmer af repræsentantskabet.
Stk. 3.
Regionsbestyrelserne udarbejder selv
deres forretningsorden, som skal forelægges repræsentantskabet
til godkendelse.
Stk. 4.
En regionsbestyrelse kan nedsætte
et forretningsudvalg efter samme regler, som gælder ved valg af
regionsbestyrelserne, jf. § 21, som mellem regionsbestyrelsernes
møder kan varetage de opgaver, der er tillagt regionsbestyrelsen.
Stk. 5.
Regionerne ansætter en
administrativ ledelse, der forestår den daglige ledelse.
§ 25 f.
Forvaltningen af 50 pct.
af de midler, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
udøves automatisk af regionsbestyrelserne i de regioner, hvor de
pågældende medlemmer bor. Herudover forvaltes 25 pct. af de
midler, der indbetales til Arbejdsmarkedes Tillægspension, også
af regionerne, efter at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
har besluttet, i hvilke regioner forvaltningen skal foregå. De sidste
25 pct. forvaltes alene af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
De midler, der allerede er indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, forvaltes i princippet efter samme
fordeling som i stk. 1.«
7.
§ 26, stk. 1, affattes
således:
§ 26.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal forvalte fondsmidlerne således, at de bliver
til størst mulig gavn for tillægspensionsordningen. Ved
midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en
opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig
forrentning.
»Bestyrelsen og regionsbestyrelserne skal
forvalte fondsmidlerne, så de bliver til størst mulig gavn for
lønmodtagerne. Det betyder, at pensionskasserne skal forvalte deres
midler således, at de inden for rammerne af en social, økonomisk
og økologisk bæredygtig udvikling bliver til størst mulig
gavn for pensionsordningen. Det indebærer blandt andet, at en del af
midlerne placeres risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn for dansk
produktion og beskæftigelse og en økologisk bæredygtig
udvikling. De i § 22, stk. 3, nævnte retningslinjer for den
overordnede placeringspolitik skal eksplicit give vurderinger af, hvorledes
disse retningslinjer bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling.
Bestyrelsen fremlægger i ATP s årsregnskaber, efter hvilke etiske
principper investeringerne foretages, og på denne baggrund, hvad der
investeres i og ikke investeres i.«
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
midler skal være anbragt i følgende kategorier af
aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller
garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i Zone A, jf. bilag
A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af
internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene
i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk.
4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af
zone A, og som frembyder samme sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er
efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn
i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3
samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber
under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er
uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og
bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af
den seneste offentlige ejendomsvurdering,
7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af
Rådets direktiv 85/611/EØF,
8) andre obligationer og lån noteret på
offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
9) aktier og andre kapitalandele noteret på
offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5,
samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke
er omfattet af nr. 6,
11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er
noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra
udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,
12) aktiviteter vedrørende efterforskning og
udvinding i den danske undergrund,
13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og
værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12.
8.
I § 26, stk. 3, indsættes
efter 2. pkt. som nye punktummer:
Stk. 3
. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til
lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og
aldrig under 500 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den
for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og
pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets
Tillægspension for lånets tilbagebetaling.
»Endvidere kan op til ¼ pct. af fondsmidlerne
anvendes som udlån til medarbejderejede virksomheder på
særlig gunstige vilkår. Betingelsen for udlån skal dog
være, at alle, der arbejder i virksomheden, er ejere, og at enhver af
dem har en stemme, når fællesbeslutninger
træffes.«
9.
§ 26, stk. 4, affattes
således:
Stk. 4.
Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages
placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer
fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser
bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i
livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et
eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et
sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
»Stk. 4.
Endvidere kan midlerne anvendes
således:
til erhvervelse af fast ejendom,
til aktiviteter vedrørende efterforskning og
udvinding i den danske undergrund samt til forskning og
udvikling,
c) på anden måde, idet der ved produktion m.v. bl.a.
lægges vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed,
ressourcebesparelse, genbrug og genanvendelse.«
Stk. 5.
Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages
placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til
formål at drive fondsmæglervirksomhed.
Stk. 6.
Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i
øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at
foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets
aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån
til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet
ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig
værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 7.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med
Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan
udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette
gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de
regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv,
eller i virksomhed efter stk. 4.
Stk. 8.
Højst 50 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af
stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9.
Stk. 9.
Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af
stk. 2, nr. 11.
Stk. 10.
Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af
stk. 2, nr. 12.
Stk. 11.
Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet
af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.
Stk. 12.
Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af
stk. 2, nr. 13.
Stk. 13.
Finanstilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af
flere af de i stk. 2, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.
10.
I § 26 a, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt. som nyt punktum:
§ 26 a.
Der må ikke blandt
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der
repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi
sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den
pågældende virksomhed er hjemmehørende og
børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital
overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3
pct.
»Finanstilsynet kan dog efter
ansøgning i særlige tilfælde dispensere fra 2
pct.s-grænsen.«
Stk. 2.
Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til
virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at
de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk.
2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2
tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5
pct.
Stk. 4.
Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har
investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene
omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3
anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets
Tillægspensions samlede engagement med selskabet.
Stk. 5.
For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3,
udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6.
For risici på kreditinstitutter under
offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter
omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under
offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1
fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26,
stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7.
For andele og beviser i et enkelt
investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7,
udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne
begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det
pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene
kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne
tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26,
stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.
11.
§ 26 a, stk. 7 og
8, ophæves.
Stk. 8.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 9.
Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på
investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt
på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres
vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver
omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan
investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og 11,
henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10.
Bestyrelsen fastsætter nærmere
bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og
renterisikoeksponering.
12.
Efter § 26 a indsættes i kapitel
8 som nye paragraffer:
»§ 26 b.
I aktieselskaber, hvor
Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har aktier, men ikke bestemmende
indflydelse, kan stemmeretten på aktierne overlades til de ansatte
eller deres repræsentanter, såfremt disse efter
forespørgsel erklærer sig indforstået hermed.
§ 26 c.
I aktieselskaber, hvor
Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har bestemmende indflydelse, kan
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension overlade det til de
ansatte at drive virksomheden på nærmere aftalte vilkår.
Stk. 2.
Repræsentantskabet skal senest i
år 2000 fremlægge modeller til offentlig diskussion af de
vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå driften af virksomheden.
Senest med udgangen af 2001 skal repræsentantskabet vedtage en eller
flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i praksis i en
forsøgsperiode.*
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2000.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter
nærmere regler for de nødvendige overgangsordninger.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Retsinformation · 12. januar 1999
- 1996 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION Retsinformation · 23. april 1997
- 1990 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Retsinformation · 8. november 1990
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 13. januar 2022. — Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A mod HK/Danmark og HK/Privat. EU-domme · 13. januar 2022
- 1992 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION Retsinformation · 11. marts 1993
- frp.dk, fremskridtspartiet.dk (sag 2011-0020, 2011-0085) Klagenævnet for Domænenavne · 24. oktober 2011