Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

1998/1 LSF 153Lovforslag som fremsatFolketinget12. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. januar 1999 af Aage Frandsen

(SF), Anne Baastrup (SF), Jes Lunde (SF) og Holger K. Nielsen (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 20 affattes således:

»§ 20.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse.«

2.

§ 21 affattes således:

»§ 21.

Repræsentantskabet, der

består af 109 medlemmer, vælges af alle, der er medlem af

Arbejdsmarkedets Tillægspension senest 3 måneder, før

valget finder sted, og som på valgdagen er fyldt 18 år.

Stk. 2.

Valgbare er de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3.

Repræsentantskabet vælges i 8 regioner:

a) Region 1: Hovedstaden (Københavns og Frederiksberg Kommuner,

Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner), der vælger

33 repræsentanter.

b) Region 2: Øerne (Vestsjællands og Storstrøms

Læs alt

Amtskommuner), der vælger 11 repræsentanter.

c) Region 3: Bornholm (Bornholms Amtskommune), der vælger 2

repræsentanter.

d) Region 4: (Fyns Amtskommune), der vælger 11

repræsentanter.

e) Region 5: Sydjylland (Sønderjyllands, Ribe og Vejle

Amtskommuner), der vælger 17 repræsentanter.

f) Region 6: Østjylland (Århus Amtskommune), der

vælger 13 repræsentanter.

g) Region 7: Vest-Midtjylland (Ringkøbing og Viborg

Amtskommuner), der vælger 11 repræsentanter.

h) Region 8: Nordjylland (Nordjyllands Amtskommune), der vælger

11 repræsentanter.

Stk. 4.

Repræsentantskabet vælger af sin midte en

formand.

Stk. 5.

Reglerne for valg til repræsentantskabet skal

svare til reglerne i lov om kommunale valg. Genvalg kan finde sted.

Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere

regler for valg til repræsentantskabet.«

3.

§ 22, stk. 2, ophæves, og i stedet

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Repræsentantskabet afholder møde mindst

tre gange årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 6

bestyrelsesmedlemmer eller mindst 25 medlemmer af repræsentanskabet

ønsker det.

Stk. 3.

Repræsentantskabet skal senest 6 måneder

efter valget på baggrund af udkast fra bestyrelsen vedtage skriftlige

og offentligt tilgængelige retningslinjer for den overordnede

placeringspolitik for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Disse

retningslinjer skal udsendes til alle, der er medlem af Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Eventuelle mindretalssynspunkter skal optrykkes sammen

med planen.«

4.

§ 23, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet

indsættes som stk. 1-3:

»Bestyrelsen består af 15 medlemmer, der

vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2.

Valg til bestyrelsen sker ved forholdstalsvalg efter

regler, som svarer til reglerne i § 24, stk. 3, i lov om

kommunernes styrelse. Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren

fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere regler for valg

til bestyrelsen.

Stk. 3.

Repræsentantskabets formand er formand for

bestyrelsen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

5.

Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»Fondsanbringelse og demokratisering«

6.

Efter § 25 d indsættes i kapitel 8 som nye

paragraffer:

»§ 25 e.

De otte regioner, der er defineret i

§ 21, stk. 3, udgør samtidig de 8 regioner, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension er inddelt i.

Stk. 2.

De valgte repræsentanter i de otte regioner er

regionsbestyrelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension i de

pågældende otte regioner. For Bornholm vælges dog en

regionsbestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf de to førstvalgte er

medlemmer af repræsentantskabet.

Stk. 3.

Regionsbestyrelserne udarbejder selv deres

forretningsorden, som skal forelægges repræsentantskabet til

godkendelse.

Stk. 4.

En regionsbestyrelse kan nedsætte et

forretningsudvalg efter samme regler, som gælder ved valg af

regionsbestyrelserne, jf. § 21, som mellem regionsbestyrelsernes

møder kan varetage de opgaver, der er tillagt regionsbestyrelsen.

Stk. 5.

Regionerne ansætter en administrativ ledelse,

der forestår den daglige ledelse.

§ 25 f.

Forvaltningen af 50 pct. af de midler, der indbetales

til Arbejdsmarkedets Tillægspension, udøves automatisk af

regionsbestyrelserne i de regioner, hvor de pågældende medlemmer

bor. Herudover forvaltes 25 pct. af de midler, der indbetales til

Arbejdsmarkedes Tillægspension, også af regionerne, efter at

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har besluttet, i hvilke

regioner forvaltningen skal foregå. De sidste 25 pct. forvaltes alene

af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

De midler, der allerede er indbetalt til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, forvaltes i princippet efter samme

fordeling som i stk. 1.«

7.

§ 26, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen og regionsbestyrelserne skal forvalte fondsmidlerne, så

de bliver til størst mulig gavn for lønmodtagerne. Det betyder,

at pensionskasserne skal forvalte deres midler således, at de inden for

rammerne af en social, økonomisk og økologisk bæredygtig

udvikling bliver til størst mulig gavn for pensionsordningen. Det

indebærer blandt andet, at en del af midlerne placeres risikovilligt

på kapitalmarkedet til gavn for dansk produktion og beskæftigelse

og en økologisk bæredygtig udvikling. De i § 22,

stk. 3, nævnte retningslinjer for den overordnede

placeringspolitik skal eksplicit give vurderinger af, hvorledes disse

retningslinjer bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling.

Bestyrelsen fremlægger i ATP s årsregnskaber, efter hvilke etiske

principper investeringerne foretages, og på denne baggrund, hvad der

investeres i og ikke investeres i.«

8.

I § 26, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.

som nye punktummer:

»Endvidere kan op til ¼ pct. af fondsmidlerne anvendes som udlån til

medarbejderejede virksomheder på særlig gunstige vilkår.

Betingelsen for udlån skal dog være, at alle, der arbejder i

virksomheden, er ejere, og at enhver af dem har en stemme, når

fællesbeslutninger træffes.«

9.

§ 26, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Endvidere kan midlerne anvendes

således:

a) til erhvervelse af fast ejendom,

b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den

danske undergrund samt til forskning og udvikling,

c) på anden måde, idet der ved produktion m.v. bl.a.

lægges vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed,

ressourcebesparelse, genbrug og genanvendelse.«

10.

I § 26 a, stk. 1, indsættes efter 2.

pkt. som nyt punktum:

»Finanstilsynet kan dog efter ansøgning i

særlige tilfælde dispensere fra 2 pct.s-grænsen.«

11.

§ 26 a, stk. 7 og 8, ophæves.

12.

Efter § 26 a indsættes i kapitel 8 som nye

paragraffer:

»§ 26 b.

I aktieselskaber, hvor

Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har aktier, men ikke bestemmende

indflydelse, kan stemmeretten på aktierne overlades til de ansatte

eller deres repræsentanter, såfremt disse efter

forespørgsel erklærer sig indforstået hermed.

§ 26 c.

I aktieselskaber, hvor Arbejdsmarkedets

Tillægspension alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond

har bestemmende indflydelse, kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension overlade det til de ansatte at drive virksomheden

på nærmere aftalte vilkår.

Stk. 2.

Repræsentantskabet skal senest i år 2000

fremlægge modeller til offentlig diskussion af de vilkår,

hvorunder de ansatte kan forestå driften af virksomheden. Senest med

udgangen af 2001 skal repræsentantskabet vedtage en eller flere

modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i praksis i en

forsøgsperiode.*

§ 2.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler for de nødvendige overgangsordninger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget er en delvis genfremsættelse af L 241

fremsat den 23. april 1997. Se Folketingstidende 1996-97, Tillæg A side

5249 og 5261. Men forslaget nåede ikke at komme til behandling i

folketingsåret 1996-97. Det nye i dette forslag er, at ATP s bestyrelse

er forpligtet til i forbindelse med fremlæggelse af årsregnskabet

at fremlægge, efter hvilke etiske principper investeringerne foretages.

Endvidere er der i dette forslag i modsætning til tidligere ikke

medtaget et forslag om kønskvotering ved valg af ledelse.

SF har også tidligere fremsat forslag til

demokratisering af og ændringer af formålet med lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Dette skete med fremsættelsen af lovforslag nr. L 66

i folketingsåret 1990-91 (1. samling) om en ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om ændring af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Se Folketingstidende 1990-91 (1. samling),

forhandlingerne sp. 1675 og Tillæg A sp. 1913. Lovforslaget kom

på grund af folketingsvalget den 12. december 1990 ikke til 1.

behandling.

Lovforslag nr. L 66 omhandlede både lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, idet forslaget indebar en reel sammenlægning af de to

organisationer, når det gjaldt styringen.

SF fremsatte også i folketingsåret 1992-93 et

forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension (L 221). Se Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne

sp. 6268 og 6853 og Tillæg A sp. 7617. Dette lovforslag er en

videreudbygning af L 221.

Dette lovforslag vedrører som L 221 alene

Arbejdsmarkedets Tillægspension, men skal ses i sammenhæng med

det samtidig fremsatte forslag om ændring af lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, nr. L 154, og beslutningsforslaget om

demokratiske og samfundsmæssigt bæredygtige

pensionsinvesteringer, nr. B 72.

Overordnet har dette lovforslag på linje med

lovforslag nr. L 154 om ændring af lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond og forslag til folketingsbeslutning nr. B 72 om demokratiske og

samfundsmæssigt bæredygtige pensionsinvesteringer til

formål at demokratisere økonomien ved, at lønmodtagerne

får større indflydelse og dermed også større

ansvar.

Lovforslaget har til formål:

1. At investeringerne sker ud fra social, økonomisk og

økologisk bæredygtighed. Det forudsætter, at produktionen

i fremtidens samfund giver mulighed for at omsætte pensionsopsparingen

til forbrug i den forventede takt på en miljømæssigt

forsvarlig måde, og uden at det i øvrigt belaster

samfundsøkonomien på en måde, som

nødvendiggør uønskede økonomiske og politiske

indgreb og kursændringer. Dette sikres ikke af kravet om, at ATP skal

investere efter størst muligt forrentning. Derfor betyder dette krav

heller ikke, at pensionsopsparernes interesser varetages bedst muligt. Sagt

på en anden måde er den samfundsmæssige

hensigtsmæssighed ikke identisk med maksimalt afkast. Der kan f.eks.

være hensyn til miljøet, der afgørende taler imod

investeringer uanset disses rentabilitet. Der kan være f.eks. sociale

hensyn, der afgørende taler for investeringer, der ikke er

økonomisk fuldt rentable. Derfor bør eksisterende lovgivning

erstattes med en lovgivning, hvor samfundsmæssig bæredygtighed

bliver den overordnede målsætning. ATP's medlemmer har

selvfølgelig også en interesse i afkastet, og det skal sikres

gennem en målsætning om, at investeringerne samlet set skal give

et rimeligt afkast. Uden disse ændringer i målsætningen

forsvinder ikke blot bæredygtigheden, men paradoksalt også den

sikkerhed for fremtidigt forbrug hos ATP's medlemmer, som bruges som

begrundelse for det nuværende krav om størst muligt afkast.

Investeringer i virksomheder, der ikke er miljømæssigt

forsvarlige eller ikke har et godt arbejdsmiljø, kan medføre

betydelige samfundsmæssige udgifter, når ATP's medlemmer skal

have udbetalt deres pension. En yderligere grund til ændringen er, at

man faktisk ikke kan beregne en optimal +forrentning* af investeringerne

og slet ikke, når det gælder langsigtede investeringer. Den

optimale forrentning rummer både et kvalitativt

bæredygtighedsaspekt og et kvantitativt økonomisk gevinstaspekt,

og begge dele afhænger af skøn, vurderinger og holdninger.

Derfor bør vi droppe forestillingen om den iskolde, rationelle kalkule

og erkende, at det drejer sig om, at investeringerne skal både

bære og betale sig.

Angivelse af de etiske principper, som årsregnskabet

ifølge forslagets § 26, stk. 1, skal indeholde, skal dels

indeholde en beskrivelse af, hvilke typer af virksomheder man

tilstræber at investere i, f.eks. virksomheder, der arbejder med

vedvarende energi, hospitalsudstyr, kollektiv trafik, miljørigtige

byggematerialer osv., og dels indeholde en beskrivelse af, hvilke typer af

virksomheder man ikke vil investere i, f.eks. virksomheder, der benytter sig

af børnearbejde og/eller ikke tillader, at arbejderne organisere sig,

virksomheder, der producerer pesticider, farligt affald m.v., virksomheder,

der overtræder miljølovgivningen osv. Det skal også

fremgå, hvad man har gjort for at sikre sig, at der ikke er investeret

i virksomheder, der overtræder de etiske regler, man selv har

opstillet.

2. At der bliver direkte valg af den politiske ledelse af

Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. repræsentantskabet. Det

sker ud fra et ønske om at skabe større interesse og engagement

omkring de dispositioner i form af kapitalanbringelser, der foretages af

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Da det er meget vidtgående

dispositioner, der foretages, og da de sker på medlemmernes vegne, er

det vigtigt, at medlemmerne bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne.

Det vil et direkte valg kunne bidrage til. Da det samtidig ikke er entydigt,

hvilke dispositioner der er de rigtige, lægger forslaget også op

til, at valgene skal ske ved listevalg efter samme regler, som gælder

ved de kommunale valg. Det sker bl.a. ud fra en erkendelse af, at medlemmerne

af Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for lovens generelle rammer

kan lægge forskellig vægt på, hvad der skal prioriteres.

3. At der også lægges op til medlemmernes større

indflydelse og dermed ansvarlighed for, hvordan Arbejdsmarkedets

Tillægspensions midler forvaltes, ved at lønmodtagere, der er

ansat i virksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension har

aktiviteter, kan få reel indflydelse på de

lønmodtagermidler, der er investeret i deres virksomhed.

4. At det kun er medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension,

der kan stemme ved valg til repræsentantskabet, som vælger

bestyrelsen. Det sker med den begrundelse, at det er medlemmernes penge.

Derfor er der ingen mening i, at der skal være

arbejdsgiverrepræsentanter i styrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

5. At Arbejdsmarkedets Tillægspension decentraliseres, ved at

fonden opdeles i 8 regioner. Derved bliver afstanden mellem medlemmerne og

fondsledelsen mindre, hvorved medlemmernes interesse og engagement for

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne øges, ikke mindst

når det tages i betragtning, hvor mange midler Arbejdsmarkedets

Tillægspension råder over. Ifølge ATP s beretning og

regnskab for 1997 havde fonden ved udgangen af 1997 investeringsaktiver

på i alt ca. 166 mia. kr.

Ved at inddele Arbejdsmarkedets Tillægspension i 8 regioner

må det også kunne forventes, at de beslutninger om

kapitalanbringelser, som skal foretages, kan ske med større kendskab

til de lokale forhold. Ved at lade den centrale fondsledelse bevare ¼ af

midlerne centralt og ved at lade ¼ af midlerne blive placeret regionalt efter

den centrale fondsledelses beslutning sikres også en hensyntagen til de

landsdækkende interesser, som Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal varetage. En decentral struktur, hvor en del af midlerne overlades til

regional forvaltning, giver gode muligheder for, at beslutningerne kan

træffes ud fra lokalt kendskab.

6. At der ved kapitalanbringelser i langt højere grad tages

hensyn til, hvad det er for en produktion, der bliver fremmet ved

investeringen, idet der bl.a. skal lægges vægt på

anvendelse af renere teknologi, holdbarhed, ressourcebesparelse, genbrug og

genanvendelse.

7. At Arbejdsmarkedets Tillægspension får lidt

større frihed til at disponere end i dag og derved udøve

større indflydelse, samtidig med at det sker inden for rammen af

»bæredygtig samfundsudvikling« og ikke »højst mulig

forrentning«.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den egentlige valgte ledelse er repræsentantskab og

bestyrelse.

Til nr. 2

Repræsentantskabet foreslås udvidet,

således at regionerne kan få en rimelig stor

repræsentation, og således, at de valgte i regionerne kan fungere

som regionsbestyrelse.

Forslaget indebærer, at der ved valg anvendes regler

svarende til regler for de kommunale valg. Antallet af stillere, der

fastsættes i en bekendtgørelse af arbejdsministeren, skal

være forholdsmæssig i forhold til antal vælgere,

sådan som det er tilfældet i dag i den kommunale valglov. Det er

derfor en forudsætning, at der kan etableres listevalg. Den valgmetode

giver det bedste grundlag for en omfattende debat forud for valget.

Konsekvensen af, at kommunalvalgsreglerne skal gælde, er, at der kommer

listevalg, at der både kan anvendes sideordnet opstilling og

partiliste, at d'Hondts metode bruges ved mandatfordeling, at der er

mindretalsbeskyttelse, at der kan indgås liste- og valgforbund, og at

hver vælger har en stemme uanset formue i Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Antallet af stillere for den enkelte liste skal

være lavt (i forhold til antallet af stemmeberettigede) ligesom ved

kommunalvalgene. Valgretten er udformet, så også

arbejdsløse m.fl., der er medlemmer af Arbejdsmarkedets

Tillægspension, har stemmeret.

I det tidligere fremsatte forslag L 221 i

folketingssamlingen 1992-93 foreslog SF, at valgdagen skulle ligge sammen med

kommunalvalget. Det foreslås ikke her. Men det må være op

til ATP, evt. sammen med andre lønmodtagerfonde, at finde en valgdato.

Den kan falde sammen med kommunalvalget. Men det behøver ikke at

være tilfældet.

Til nr. 3

Formålet er at sikre mindretalsbeskyttelse, samtidig

med at udvidelsen af repræsentantskabets størrelse tages i

betragtning.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 og 3.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af kapitlets

ændrede indhold.

Til nr. 6

Ad § 25 e

Når Arbejdsmarkedets Tillægspension

ønskes opdelt i regioner, er det også logisk at lade de valgte

til repræsentantskaberne i de enkelte regioner fungere som

regionsbestyrelser for regionerne. Det giver den nødvendige

forbindelse mellem regionerne og Arbejdsmarkedets Tillægspension

centralt.

Ad § 25 f

Fordelingsnøglen er valgt ud fra et ønske om

både at tage hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions

landsdækkende interesser og forpligtelser samt sikring af medlemmernes

pensionsopsparinger og om at tage hensyn til de regionale ønsker og

behov. For regionerne kan det være naturligt at samarbejde og bruge det

centrale Arbejdsmarkedets Tillægspension til bestemte formål,

f.eks. i forbindelse med obligationsopkøb. Ved placeringen af de 25

pct., som centralt skal uddeles til regionerne, skal bl.a. høj

arbejdsløshed og behov for egnsudvikling indgå som kriterium for

tildeling.

Til nr. 7-11

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension er

lønmodtagernes penge, må det være nærliggende, at

denne fond i højere grad lader hensynet til beskæftigelsen

indgå som en del af formålet, når investeringer skal

foretages, ligesom det må være nærliggende at lægge

en social og økologisk vinkel ind i formålsbestemmelsen for

investeringspolitikken. Der skal med andre ord i langt højere grad

foretages grønne investeringer. I dag adskiller Arbejdsmarkedets

Tillægspensions investeringspolitik sig reelt ikke fra andre

kapitalinvestorer, hvilket forekommer urimeligt, når det tages i

betragtning, at det er lønmodtagernes penge.

Det er klart, at der fortsat skal tages afgørende

hensyn til medlemmernes pensionsopsparing. Men der skal også tages

hensyn til, at medlemmerne og deres efterkommere har en ren og sund verden at

leve i. Og der burde ikke være uoverensstemmelse mellem disse to

formål. Under alle omstændigheder er det et helt centralt

formål med ændringer af formålsbestemmelserne, at antallet

af de såkaldte grønne investeringer øges kraftigt.

Forslaget indebærer også, at der bliver

mulighed for at investere i medarbejderejede virksomheder, som i dag har det

problem, at traditionelle långivere er skeptiske over for denne

virksomhedsform. For at hjælpe med fremmedfinansiering foreslås

det derfor, at der skal kunne ydes lån på gunstige vilkår,

f.eks. med lang løbetid og/eller ydelsesfrihed den første tid

efter långivningen. For at sikre, at en eventuelt ekspanderende

medarbejderejet virksomhed ikke skal degenerere til en virksomhed

bestående af f.eks. de oprindelige ejere og nyansatte

lønarbejdere, foreslås det, at en betingelse for at yde gunstige

lån skal være, at alle, der arbejder i virksomheden, skal

være ejere, og at alle har en stemme, når fælles

beslutninger træffes. Der kan dog være behov for at dispensere i

en kort periode fra bestemmelsen om, at alle skal være medejere i

medarbejderejede virksomheder i perioden indtil det tidspunkt, hvor en ansat

er blevet medejer.

Forslaget indebærer også, at det hidtil

gældende loft for erhvervsaktive placeringer fjernes, ligesom der

indføres en mulighed for at dispensere i forhold til loftet på

de to procent. Endelig får Arbejdsmarkedets Tillægspension

mulighed for at få bestemmende indflydelse.

Til nr. 12

For at kunne administrere disse bestemmelser skal

Arbejdsmarkedets Tillægspension tage kontakt til de ansatte i de

virksomheder, hvori fonden allerede har aktier, og ved alle fremtidige

førstegangserhvervelser. Såfremt de ansatte ønsker at

overtage stemmeretten, skal aktierne noteres på navn. Bestemmelsen

forhindrer ikke, at der indgås aktionæroverenskomster.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2000. Med hensyn til lovens administration i øvrigt vil der

være brug for overgangsbestemmelser.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende

formulering

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

§ 20 affattes således:

§ 20.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en

direktør.

»§ 20.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension ledes af et repræsentantskab og en

bestyrelse.«

2.

§ 21 affattes således:

§ 21.

Repræsentantskabet

består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15

lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

»§ 21.

Repræsentantskabet,

der består af 109 medlemmer, vælges af alle, der er medlem af

Arbejdsmarkedets Tillægspension senest 3 måneder, før

valget finder sted, og som på valgdagen er fyldt 18 år.

Stk. 2.

Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

i fælleskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 2.

Valgbare er de i stk. 1 nævnte

personer.

Stk. 3.

Lønmodtagerrepræsentanterne

udpeges således, jf. § 25:

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 3.

Repræsentantskabet vælges i 8

regioner:

a) Region 1: Hovedstaden (Københavns og

Frederiksberg Kommuner, Københavns, Frederiksborg og Roskilde

Amtskommuner), der vælger 33 repræsentanter.

b) Region 2: Øerne (Vestsjællands og

Storstrøms Amtskommuner), der vælger 11 repræsentanter.

c) Region 3: Bornholm (Bornholms Amtskommune), der

vælger 2 repræsentanter.

d) Region 4: (Fyns Amtskommune), der vælger 11

repræsentanter.

e) Region 5: Sydjylland (Sønderjyllands, Ribe og

Vejle Amtskommuner), der vælger 17 repræsentanter.

f) Region 6: Østjylland (Århus Amtskommune),

der vælger 13 repræsentanter.

g) Region 7: Vest-Midtjylland (Ringkøbing og Viborg

Amtskommuner), der vælger 11 repræsentanter.

h) Region 8: Nordjylland (Nordjyllands Amtskommune), der

vælger 11 repræsentanter.

Stk. 4.

Repræsentantskabet udnævner

selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver-

eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 4.

Repræsentantskabet vælger af

sin midte en formand.

Stk. 5.

Repræsentantskabets medlemmer

udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i

løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Genudpegning kan finde sted.

Stk. 5.

Reglerne for valg til

repræsentantskabet skal svare til reglerne i lov om kommunale valg.

Genvalg kan finde sted. Arbejdsministeren fastsætter ved

bekendtgørelse de nærmere regler for valg til

repræsentantskabet.«

§ 22.

Repræsentskabet skal have

forelagt til godkendelse det årlige regnskab og behandle de sager, som

bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at

forelægge for repræsentantskabet.

3.

§ 22, stk. 2, ophæves, og i

stedet indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

Stk. 2.

Repræsentantskabet afholder

møde én gang årligt samt i øvrigt, når

bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af

repræsentantskabet måtte ønske det.

»Stk. 2.

Repræsentantskabet afholder

møde mindst tre gange årligt samt i øvrigt, når

bestyrelsen, mindst 6 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 25 medlemmer af

repræsentanskabet ønsker det.

Stk. 3.

Repræsentantskabet skal senest 6

måneder efter valget på baggrund af udkast fra bestyrelsen

vedtage skriftlige og offentligt tilgængelige retningslinjer for den

overordnede placeringspolitik for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Disse retningslinjer skal udsendes til alle, der er medlem af

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Eventuelle mindretalssynspunkter skal

optrykkes sammen med planen.«

4.

§ 23, stk. 1 og 2, ophæves,

og i stedet indsættes som stk. 1-3:

§ 23.

Bestyrelsen består af

formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der

vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges

således, jf. § 25:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets

lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende

lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab.

»Bestyrelsen består af 15 medlemmer,

der vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2.

Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre

år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode,

gælder den kun til udløb af funktionsperioden i

repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 2

. Valg til bestyrelsen sker ved

forholdstalsvalg efter regler, som svarer til reglerne i § 24,

stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Genvalg kan finde sted.

Arbejdsministeren fastsætter ved bekendtgørelse de nærmere

regler for valg til bestyrelsen.

Stk. 3.

Repræsentantskabets formand er

formand for bestyrelsen.«

Stk. 3.

Bestyrelsen skal lede administrationen af

Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne

lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 3-5

bliver herefter

stk. 4-6.

Stk. 4.

Bestyrelsen kan tillade direktøren

at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet

efter § 26, stk. 4. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som

gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner

under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være

adskilt fra ATP s øvrige regnskab. Arbejdsministeren kan

fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5.

Bestyrelsen ansætter

direktøren og andet ledende personale og fastsætter

retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende

anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der

udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af

bestyrelsen.

Kapitel 8

5.

Overskriften til kapitel 8 affattes

således:

Fondsanbringelse

»Fondsanbringelse og

demokratisering«

6.

Efter § 25 d indsættes i kapitel

8 som nye paragraffer:

»§ 25 e.

De otte regioner, der er

defineret i § 21, stk. 3, udgør samtidig de 8 regioner, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension er inddelt i.

Stk. 2.

De valgte repræsentanter i de otte

regioner er regionsbestyrelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension i de

pågældende otte regioner. For Bornholm vælges dog en

regionsbestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf de to førstvalgte er

medlemmer af repræsentantskabet.

Stk. 3.

Regionsbestyrelserne udarbejder selv

deres forretningsorden, som skal forelægges repræsentantskabet

til godkendelse.

Stk. 4.

En regionsbestyrelse kan nedsætte

et forretningsudvalg efter samme regler, som gælder ved valg af

regionsbestyrelserne, jf. § 21, som mellem regionsbestyrelsernes

møder kan varetage de opgaver, der er tillagt regionsbestyrelsen.

Stk. 5.

Regionerne ansætter en

administrativ ledelse, der forestår den daglige ledelse.

§ 25 f.

Forvaltningen af 50 pct.

af de midler, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

udøves automatisk af regionsbestyrelserne i de regioner, hvor de

pågældende medlemmer bor. Herudover forvaltes 25 pct. af de

midler, der indbetales til Arbejdsmarkedes Tillægspension, også

af regionerne, efter at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

har besluttet, i hvilke regioner forvaltningen skal foregå. De sidste

25 pct. forvaltes alene af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

De midler, der allerede er indbetalt til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, forvaltes i princippet efter samme

fordeling som i stk. 1.«

7.

§ 26, stk. 1, affattes

således:

§ 26.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal forvalte fondsmidlerne således, at de bliver

til størst mulig gavn for tillægspensionsordningen. Ved

midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en

opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig

forrentning.

»Bestyrelsen og regionsbestyrelserne skal

forvalte fondsmidlerne, så de bliver til størst mulig gavn for

lønmodtagerne. Det betyder, at pensionskasserne skal forvalte deres

midler således, at de inden for rammerne af en social, økonomisk

og økologisk bæredygtig udvikling bliver til størst mulig

gavn for pensionsordningen. Det indebærer blandt andet, at en del af

midlerne placeres risikovilligt på kapitalmarkedet til gavn for dansk

produktion og beskæftigelse og en økologisk bæredygtig

udvikling. De i § 22, stk. 3, nævnte retningslinjer for den

overordnede placeringspolitik skal eksplicit give vurderinger af, hvorledes

disse retningslinjer bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling.

Bestyrelsen fremlægger i ATP s årsregnskaber, efter hvilke etiske

principper investeringerne foretages, og på denne baggrund, hvad der

investeres i og ikke investeres i.«

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions

midler skal være anbragt i følgende kategorier af

aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller

garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i Zone A, jf. bilag

A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af

internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene

i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk.

4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af

zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er

efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn

i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3

samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber

under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er

uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og

bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af

den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af

Rådets direktiv 85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på

offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på

offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5,

samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke

er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er

noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra

udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og

udvinding i den danske undergrund,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og

værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12.

8.

I § 26, stk. 3, indsættes

efter 2. pkt. som nye punktummer:

Stk. 3

. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til

lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og

aldrig under 500 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den

for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og

pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets

Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

»Endvidere kan op til ¼ pct. af fondsmidlerne

anvendes som udlån til medarbejderejede virksomheder på

særlig gunstige vilkår. Betingelsen for udlån skal dog

være, at alle, der arbejder i virksomheden, er ejere, og at enhver af

dem har en stemme, når fællesbeslutninger

træffes.«

9.

§ 26, stk. 4, affattes

således:

Stk. 4.

Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages

placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer

fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser

bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i

livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et

eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et

sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

»Stk. 4.

Endvidere kan midlerne anvendes

således:

til erhvervelse af fast ejendom,

til aktiviteter vedrørende efterforskning og

udvinding i den danske undergrund samt til forskning og

udvikling,

c) på anden måde, idet der ved produktion m.v. bl.a.

lægges vægt på anvendelse af renere teknologi, holdbarhed,

ressourcebesparelse, genbrug og genanvendelse.«

Stk. 5.

Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages

placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til

formål at drive fondsmæglervirksomhed.

Stk. 6.

Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i

øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at

foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets

aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån

til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet

ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig

værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 7.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions

anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan

udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette

gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de

regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv,

eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8.

Højst 50 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af

stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9.

Stk. 9.

Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af

stk. 2, nr. 11.

Stk. 10.

Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af

stk. 2, nr. 12.

Stk. 11.

Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet

af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12.

Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af

stk. 2, nr. 13.

Stk. 13.

Finanstilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af

flere af de i stk. 2, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.

10.

I § 26 a, stk. 1, indsættes

efter 2. pkt. som nyt punktum:

§ 26 a.

Der må ikke blandt

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der

repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi

sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den

pågældende virksomhed er hjemmehørende og

børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital

overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3

pct.

»Finanstilsynet kan dog efter

ansøgning i særlige tilfælde dispensere fra 2

pct.s-grænsen.«

Stk. 2.

Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til

virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at

de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk.

2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2

tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5

pct.

Stk. 4.

Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har

investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene

omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3

anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets

Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5.

For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3,

udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6.

For risici på kreditinstitutter under

offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter

omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under

offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1

fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26,

stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7.

For andele og beviser i et enkelt

investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7,

udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne

begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det

pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene

kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne

tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26,

stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

11.

§ 26 a, stk. 7 og

8, ophæves.

Stk. 8.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9.

Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på

investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt

på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres

vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver

omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan

investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og 11,

henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10.

Bestyrelsen fastsætter nærmere

bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og

renterisikoeksponering.

12.

Efter § 26 a indsættes i kapitel

8 som nye paragraffer:

»§ 26 b.

I aktieselskaber, hvor

Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har aktier, men ikke bestemmende

indflydelse, kan stemmeretten på aktierne overlades til de ansatte

eller deres repræsentanter, såfremt disse efter

forespørgsel erklærer sig indforstået hermed.

§ 26 c.

I aktieselskaber, hvor

Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har bestemmende indflydelse, kan

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension overlade det til de

ansatte at drive virksomheden på nærmere aftalte vilkår.

Stk. 2.

Repræsentantskabet skal senest i

år 2000 fremlægge modeller til offentlig diskussion af de

vilkår, hvorunder de ansatte kan forestå driften af virksomheden.

Senest med udgangen af 2001 skal repræsentantskabet vedtage en eller

flere modeller i en form, der er egnet til at arbejde efter i praksis i en

forsøgsperiode.*

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2000.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter

nærmere regler for de nødvendige overgangsordninger.

Lignende dokumenter