Skriftlig fremsættelse (28. marts 2001) - L 209
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (28. marts
2001)
Justitsministeren
(Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af straffeloven og
retsplejeloven. (Forvoldelse af fare for smitte med en livstruende og
uhelbredelig sygdom).
(Lovforslag nr. L 209).
Lovforslaget har til formål at sikre, at det i lyset
af de forbedrede behandlingsmuligheder for hiv/aids også fremover vil
være muligt at straffe personer, der forvolder fare for, at andre
smittes med en sådan livstruende og uhelbredelig sygdom, og at den
forurettede i sådanne sager får mulighed for at få
beskikket en bistandsadvokat.
Lovforslaget indebærer, at den nugældende
bestemmelse i straffelovens § 252, stk. 2, om forvoldelse af fare for en
livstruende og uhelbredelig sygdom suppleres med en bemyndigelse til
justitsministeren til efter forhandling med sundhedsministeren at
fastsætte, hvilke sygdomme der skal være omfattet af
bestemmelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 252,
stk. 3.
Det er fortsat alene livstruende og uhelbredelige
sygdomme, der kan være omfattet af straffelovens § 252, stk. 2.
Det skal imidlertid ikke som efter den nugældende
bestemmelse være en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at
personer, der smittes med sygdommen, almindeligvis afgår ved
døden inden for maksimalt 10-15 år (levetidsprognose).
At sygdommen skal være livstruende og uhelbredelig
Læs alt
indebærer efter forslaget i stedet alene, at der skal være tale
om en sygdom, der uanset rettidig, sædvanlig lægelig behandling
med overvejende sandsynlighed medfører døden for personer,
der smittes med sygdommen. Selv om der således ikke længere
stilles krav om, at døden indtræder inden for et nærmere
bestemt tidsrum, må det dog kræves, at den forventede levetid som
følge af smitten med sygdommen for et flertal af de smittede bliver
mærkbart reduceret.
Ved vurderingen af, hvor stor en reduktion af den
forventede levetid der ved justitsministeren og sundhedsministerens vurdering
efter den foreslåede bestemmelse skal stilles krav om, vil det kunne
indgå, om sygdommen uanset et langt sygdomsforløb
medfører en alvorlig forringelse af smittede personers
livsførelse, herunder funktionsevne, f.eks. på grund af den
svækkelse, sygdommen i sig selv medfører, eller på grund
af alvorlige bivirkninger ved den behandling, som en person på grund af
smitten eller sygdommen modtager.
Bestemmelsen er ikke begrænset til hiv/aids, men for
tiden er det alene denne sygdom, der opfylder betingelserne for at være
omfattet af bestemmelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de forbedrede
behandlingsmuligheder for hiv/aids (den såkaldte
kombinationsbehandling) og den heraf følgende længere
gennemsnitlige levetid for hiv-smittede.
Sundhedsstyrelsen har således i en udtalelse oplyst,
at det må forventes, at af de personer, der i dag smittes med hiv, vil
mindre end 15 pct. dø af sygdommen inden for 10-15 år. Dette
skyldes, at de pågældende tidligt kan tilbydes
kombinationsbehandlingen.
På baggrund af udtalelsen er der rejst tvivl om,
hvornår levetidsprognosen med de forbedrede behandlingsmuligheder
må antages at have ændret sig så meget, at det ikke
længere er overvejende sandsynligt, at hiv-smittede personer
almindeligvis afgår ved døden inden for maksimalt 10-15
år, og dermed hvor længe det fortsat vil være muligt at
straffe personer for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 2.
Der er fortsat regeringens opfattelse, at udgangspunktet
for den danske sundhedspolitiske indsats mod hiv/aids bør være,
at det påhviler den enkelte at beskytte sig selv mod overførelse
af hiv-smitte i forbindelse med kønslig omgang mv.
Uanset de forbedrede behandlingsmuligheder er hiv/aids
imidlertid stadig en livstruende og uhelbredelig sygdom, og det ville
være stødende for retsbevidstheden, hvis det ikke længere
var muligt at straffe personer, der er klar over at være smittet med
hiv, og som har samleje med eller på anden måde udsætter
andre for smitten.
Lovforslaget indebærer endvidere, at det ved en
ændring af retsplejelovens § 741 a om advokatbistand til den
forurettede bliver hovedreglen, at der også i sager om
overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 2, skal beskikkes en
bistandsadvokat for den forurettede. Hvis der er tale om en mindre alvorlig
sag, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig,
kan retten dog helt undtagelsesvis afslå en begæring om
advokatbeskikkelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven Retsinformation · 28. marts 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven Retsinformation · 23. maj 2001
- 1995 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IVÆRKSÆTTELSE AF ET HIV-SMITTEOPSPORINGSSYSTEM Retsinformation · 8. november 1995
- 1990 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERING AF AIDS-SYGE OG HIV-POSITIVE Retsinformation · 22. november 1990
- 1990 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERING AF AIDS-SYGE OG HIV-POSITIVE Retsinformation · 23. maj 1991
- Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslande Retsinformation · 26. februar 2004