Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
17. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
straffeloven og retsplejeloven
(Forvoldelse af fare for smitte med en livstruende og
uhelbredelig sygdom)
[af justitsministeren (Frank Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er af justitsministeren stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1.
behandling den 17. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Den 17. april 2001 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2
skriftlige henvendelser fra HIV-Danmark og STOP AIDS.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
AIDS-Linien,
HIV-Danmark og
Positivgruppen.
Læs alt
Spørgsmål
Udvalget har stillet 40 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 25 af
disse spørgsmål og svarene herpå er optrykt som bilag 2
til betænkningen.
3. Emner, udvalget særligt har behandlet
Ændringsforslaget om, at »gentagne gange«
m.m. udgår
Blandt de partier, som vil stemme for justitsministerens
ændringsforslag om, at kravet om »gentagne gange eller under i øvrigt skærpende
omstændigheder «
udgår, ønsker Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Det Radikale Venstre at understrege, at
ændringsforslaget ikke indebærer en ændring af den
hiv/aids-politik, som har været gældende i en længere
årrække, og som går ud på, at alle har et ansvar for
at beskytte sig.
Disse partier har noteret sig justitsministerens oplysning
om, at det principielt er omfattet af straffelovens § 252, stk. 2, hvis en
hiv-smittet kvinde ved amning forsætligt udsætter sit barn for
smitterisiko. Efter disse partiers opfattelse er det vigtigst i første
række at sætte ind med rådgivning, vejledning og bistand
til hiv-smittede kvinder, der får børn. S, V, KF, CD og RV
går derfor ud fra, at anklagemyndigheden vil være meget
tilbageholdende med at rejse tiltale, hvis sager af denne karakter skulle
opstå.
Orientering af Retsudvalget om ændringer af
bekendtgørelsen
I nogle af høringssvarene er det kritiseret, at det
efter lovforslaget overlades til justitsministeren (og sundhedsministeren) at
fastsætte, hvilke sygdomme der skal være omfattet af
straffelovens § 252, stk. 2.
Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og
Enhedslisten lægger vægt på, at bemyndigelsen ikke
indebærer, at det står justitsministeren frit for at bestemme,
hvilke sygdomme der skal være omfattet af bestemmelsen. Kun sygdomme,
der er »livstruende og
uhelbredelige« , sådan som
dette udtryk nærmere defineres i lovforslagets bemærkninger, kan
blive omfattet.
S, V, KF, SF, CD, RV og EL har noteret sig
justitsministerens oplysning om, at der er tale om en
retssikkerhedsmæssig forbedring i forhold til den gældende
retstilstand, idet forslaget indebærer, at borgerne på
forhånd med sikkerhed vil vide, hvilke sygdomme det er strafbart at
udsætte andre for smitterisiko med hensyn til. Det kommer til at
fremgå entydigt af den bekendtgørelse, der skal udstedes efter
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 252, stk. 3.
S, V, KF, SF, CD, RV og EL har også noteret sig, at
justitsministeren er indstillet på, at Retsudvalget skal orienteres om
eventuelle fremtidige ændringer af bekendtgørelsen.
S, V, KF, SF, CD, RV og EL er imidlertid opmærksom
på, at det ville være betænkeligt set i relation til
grundlovens § 3, hvis justitsministeren skulle forelægge et udkast til
bekendtgørelse for Retsudvalget. Det er derfor disse partiers
opfattelse, at der ikke skal ske en egentlig forelæggelse af udkastet
til bekendtgørelse, men blot en orientering. Partierne
forudsætter, at orienteringen om påtænkte ændringer
af bekendtgørelsen gives i god tid (i hvert fald et par uger) inden
udstedelsen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, CD, RV og
KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af
justitsministeren stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget kan støtte
lovforslaget om muligheden for at straffe personer, der volder fare for, at
andre smittes med alvorlige sygdomme såsom hiv, ligesom Dansk
Folkeparti kan støtte, at der med lovforslaget gives mulighed for, at
den forurettede kan få beskikket en bistandsadvokat.
Dansk Folkeparti stiller sig dog undrende over for,
hvorfor der er gået så lang tid, inden dette lovforslag er
fremsat, idet flere partier gentagne gange har ønsket, at disse
virkemidler gennemføres. Alt tyder på, at der er smølet
med fremsættelsen af dette lovforslag. Om det så er sket i
Sundhedsstyrelsen eller i Justitsministeriet, er for Dansk Folkeparti
ligegyldigt. Problemet er, at der er gået så lang tid.
Efter Dansk Folkepartis vurdering er det
grundlæggende fornuftigt, at mennesker, der bevidst smitter andre med
uhelbredelige sygdomme, kan straffes. Behandlingsmulighederne på dette
område er heldigvis blevet forbedret, så mennesker ikke som
tidligere almindeligvis afgår ved døden inden for 10-15
år, men nu sker der en så hurtig og forbedret behandling, at man
heldigvis lever længere.
Dansk Folkeparti stiller sig dog uforstående over
for, at der stilles krav om den forventede levetid for de hiv-smittede. Dansk
Folkeparti kan ikke se behovet for at indføre en sådan skrap
bestemmelse som lovforslagets om, at den forventede levetid mærkbart
skal reduceres. Det vil formentlig altid være tilfældet, idet
levetiden bliver kortere, hvis man er smittet med hiv og aids, men under alle
omstændigheder betyder denne kritik ikke, at Dansk Folkeparti ikke kan
støtte lovforslaget. Det er dog trods alt et skridt i den rigtige
retning.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse uændret.
SF finder, at selve eksistensen af denne
straffebestemmelse kan være en trussel mod den danske aids-politik om,
at man er ansvarlig for sin egen seksualitet, herunder at man skal bedrive
sikker sex. En politik, som gennem mange år har vist sig at være
vellykket, og som er under pres på grund af denne
straffebestemmelse.
Ikke desto mindre må det erkendes, at der er
situationer, hvor der er udvist så stor hensynsløshed, at der
med rette kan være tale om en strafbar handling.
SF har derfor accepteret, at bestemmelsen fastholdes og
præciseres i den foreslåede form. Der har under udvalgsarbejdet
været udtrykt bekymring for, at man via en bemyndigelse udvider det
strafbelagte område. Justitsministeren har i et svar nærmere
redegjort for, hvorledes denne bemyndigelsesbestemmelse særligt tager
hensyn til retssikkerheden, hvilket SF finder tilfredsstillende.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod
det af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Enhedslisten finder, at vedtagelsen af lovforslaget vil
bryde med det afgørende element i den danske forebyggelsespolitik mod
spredning af hiv og aids: At enhver person selv er ansvarlig for at beskytte
sig, og at det derfor handler om gennem oplysning at sikre, at alle er
vidende om, hvordan de bedst muligt gør det.
Enhedslisten mener, at en vedtagelse af lovforslaget ikke
vil medvirke til at begrænse spredningen af hiv tværtimod. Det
vil sprede en opfattelse af, at nogle, de, som ikke er smittede, er mindre
ansvarlige end andre for at stoppe smittespredningen. Dette er en meget
farlig opfattelse, som vil føre til øget spredning af
hiv/aids.
Der er også risiko for, at loven vil føre
til, at færre lader sig teste enten ud fra en opfattelse af, at
så kan man ikke straffes, eller ud fra et ønske om ikke at
føle sig kriminaliseret, hvis man dyrker sex.
Der er tale om paniklovgivning baseret på en
oppisket stemning uden nogen som helst positive virkninger. Det vil
Enhedslisten ikke medvirke til. Derfor stemmer Enhedslisten imod loven.
Enhedslisten stemmer også mod justitsministerens
ændringsforslag, som betyder, at der sker en voldsom stramning af
loven. Dermed bliver de skadelige effekter af loven yderligere
forstærket.
Enhedslisten kan tilslutte sig den del af
betænkningen, som sikrer, at ministeren skal orientere Retsudvalget
ved eventuelle fremtidige ændringer af bekendtgørelsen.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,
KF, DF, CD, RV og KRF):
Til § 1
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. § 252, stk.
2, affattes således:
»
Stk. 2. På samme
måde straffes den, der på hensynsløs måde forvolder
fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom. ««
[»Gentagne
gange« udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at ordene »gentagne gange eller under i
øvrigt særligt skærpende omstændigheder« udgår af straffelovens § 252,
stk. 2. Med ændringsforslaget vil bestemmelsen også kunne
anvendes i tilfælde, hvor en hiv-smittet i et enkeltstående
tilfælde har haft ubeskyttet samleje med en rask person, forudsat at de
øvrige betingelser for strafansvar er opfyldt.
Bl.a. Rigsadvokaten har påpeget, at kravet om »gentagne gange eller under i
øvrigt særligt skærpende omstændigheder« i praksis vil kunne give anledning
til bevismæssige vanskeligheder, idet det ikke er muligt at straffe en
hiv-smittet person i tilfælde, hvor der kun kan føres bevis for
ét ubeskyttet samleje m.v. med en anden person. I de situationer, hvor
en hiv-smittet person har haft et enkeltstående, ubeskyttet samleje
med flere forskellige personer, kan det være vanskeligt for politiet
på grundlag af anmeldelse fra én person at finde frem til, om
den pågældende hiv-smittede også har haft ubeskyttet
samleje med andre.
Ændringsforslaget indebærer ikke, at
bestemmelsen er overtrådt i alle tilfælde af enkeltstående
samleje m.v. mellem en hiv-smittet person og en rask person.
Efter straffelovens § 252, stk. 2, vil det fortsat
være en yderligere betingelse for at kunne straffe, at faren for smitte
med en livstruende og uhelbredelig sygdom er forvoldt på en »hensynsløs« måde. Dette indebærer, at
den, der har søgt at beskytte andre mod smitteoverførelse, ikke
kan straffes. Er der f.eks. tale om et samleje, hvor der er anvendt kondom,
kan den hiv-smittede således ikke ifalde strafansvar heller ikke,
hvis f.eks. kondomet glider af eller brister under samlejet, uden at det
bemærkes. Er den hiv-smittedes seksualpartner klar over, at den anden
er hiv-smittet, og ønsker partneren alligevel at gennemføre det
seksuelle forhold, kommer strafansvar heller ikke på tale. Det vil
f.eks. sige, at strafansvar ikke kommer på tale i parforhold, hvor den
ikke-smittede er klar over, at partneren er smittet med hiv, men alligevel
vælger at have ubeskyttet samleje m.v. med den
pågældende.
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
fmd. Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)
Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)
Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 209
Bilagsnr.
Titel
1
Forslag til tidsplan for arbejdet med lovforslaget
2
Høringssvar, fra justitsministeren
3
Spm. 1 om ændringsforslag, der sikrer, at blot én
lovovertrædelse er strafbar, til justitsministeren
Spm. 2 om ændringsforslag, der sikrer, at gerningsindholdet
beskrives direkte i lovteksten, til justitsministeren
Spm. 3 om bemyndigelser i straffeloven, til justitsministeren
Spm. 4 om kvalitetskrav til straffeloven, til justitsministeren
Spm. 5 om administrativ fastsættelse af gerningsindholdet, til
justitsministeren
Spm. 6 om tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, til
justitsministeren
Spm. 7 om forløbet i en konkret sag, til justitsministeren
Spm. 8 om, hvilke sygdomme der kan falde inden for bemyndigelsen, til
justitsministeren
4
Spm. 9, om ministeren vil kommentere høringssvarene, til
justitsministeren
Spm. 10, om ministeren vil redegøre for retspraksis efter den
nugældende § 252, stk. 2, i straffeloven, til justitsministeren
5
Spm. 11 om retstilstanden, hvis bekendtgørelsen ikke er klar den 1.
juli 2001, til justitsministeren
Spm. 12 om, hvilke sygdomme der kommer med i bekendtgørelsen, til
justitsministeren
Spm. 13 om sagen fra Frederikshavn, til justitsministeren
Spm. 14 om hævelse af strafferammen for § 252, til justitsministeren
Spm. 15 om strafferammen i andre nordiske lande, til justitsministeren
Spm. 16 om lovkvalitet, til justitsministeren
Spm. 17 om hiv-smittede ægtefæller, til justitsministeren
Spm. 18 om begrebet livstruende, til justitsministeren
Spm. 19 om yderligere hiv-behandling, der kan udsætte
dødstidspunktet, til justitsministeren
Spm. 20 om Straffelovrådet, til justitsministeren
Spm. 21 om ikrafttrædelsesdato, til justitsministeren
Spm. 22 om regler om lægers tavshedspligt, til justitsministeren
Spm. 23 om straffrihed ved helbredende behandlingsform, til
justitsministeren
Spm. 24, om domstolene vil idømme dødeligt syge mennesker en
ubetinget straf, til justitsministeren
Spm. 25 om redegørelse om reglerne for medvirken, til
justitsministeren
Spm. 26 om oplysningskampagner, til justitsministeren
Spm. 27, om homoseksuelle rammes specielt af lovforslaget, til
justitsministeren
Spm. 28, om der kan straffes for andre bestemmelser, til justitsministeren
Spm. 29 om dolus eventualis, til justitsministeren
Spm. 30 om sandsynlighedsforsæt, til justitsministeren
Spm. 31 om anmeldelsespligt for fængselspersonale eller lignende,
til justitsministeren
Spm. 32 om det nuværende krav om flere ofre, til justitsministeren
6
Spm. 33 om kommentar til kronik af 10/3-01 i Jyllands-Posten, til
justitsministeren
7
Svar på spm. 1 om ændringsforslag, der sikrer, at blot
én
lovovertrædelse er strafbar, fra justitsministeren
Svar på spm. 2 om ændringsforslag, der sikrer, at
gerningsindholdet beskrives direkte i lovteksten, fra justitsministeren
Svar på spm. 6 om tidspunktet for lovforslagets fremsættelse,
fra justitsministeren
Svar på spm. 11 om retstilstanden, hvis bekendtgørelsen ikke
er klar den 1. juli 2001, fra justitsministeren
Svar på spm. 12 om, hvilke sygdomme der kommer med i
bekendtgørelsen, fra justitsministeren
Svar på spm. 13 om sagen fra Frederikshavn, fra justitsministeren
Svar på spm. 14 om hævelse af strafferammen for § 252, fra
justitsministeren
Svar på spm. 16 om lovkvalitet, fra justitsministeren
Svar på spm. 21 om ikrafttrædelsesdato, fra justitsministeren
Svar på spm. 22 om regler om lægers tavshedspligt, fra
justitsministeren
Svar på spm. 23 om straffrihed ved helbredende behandlingsform, fra
justitsministeren
Svar på spm. 26 om oplysningskampagner, fra justitsministeren
Svar på spm. 27, om homoseksuelle rammes specielt af lovforslaget,
fra justitsministeren
Svar på spm. 29 om dolus eventualis, fra justitsministeren
Svar på spm. 30 om sandsynlighedsforsæt, fra justitsministeren
8
Svar på spm. 3 om bemyndigelser i straffeloven, fra
justitsministeren
Svar på spm. 4 om kvalitetskrav til straffeloven, fra
justitsministeren
Svar på spm. 5 om administrativ fastsættelse af
gerningsindholdet, fra justitsministeren
Svar på spm. 7 om forløbet i en konkret sag, fra
justitsministeren
Svar på spm. 8 om, hvilke sygdomme der kan falde inden for
bemyndigelsen, fra justitsministeren
Svar på spm. 15 om strafferammen i andre nordiske lande, fra
justitsministeren
Svar på spm. 17 om hiv-smittede ægtefæller, fra
justitsministeren
Svar på spm. 18 om begrebet livstruende, fra justitsministeren
Svar på spm. 19 om yderligere hiv-behandling, der kan udsætte
dødstidspunktet, fra justitsministeren
Svar på spm. 20 om Straffelovrådet, fra justitsministeren
Svar på spm. 24, om domstolene vil idømme dødeligt
syge mennesker en ubetinget straf, fra justitsministeren
Svar på spm. 25 om redegørelse om reglerne for medvirken, fra
justitsministeren
Svar på spm. 28, om der kan straffes for andre bestemmelser, fra
justitsministeren
Svar på spm. 31 om anmeldelsespligt for fængselspersonale
eller lignende, fra justitsministeren
9
Henvendelse af 2/5-01 fra HIV-Danmark
10
Spm. 34 om kommentar til henvendelse af 2/5-01 fra HIV-Danmark, til
justitsministeren
11
Spm. 35 om den svenske straffelovgivning på området, til
justitsministeren
12
Svar på spm. 33 om kommentar til kronik af 10/3-01 i
Jyllands-Posten, fra justitsministeren
13
Svar på spm. 9, om ministeren vil kommentere høringssvarene,
fra justitsministeren
Svar på spm. 10, om ministeren vil redegøre for retspraksis
efter den nugældende § 252, stk. 2, i straffeloven, fra
justitsministeren
14
Svar på spm. 34 om kommentar til henvendelse af 2/5-01 fra
HIV-Danmark, fra justitsministeren
Svar på spm. 35 om den svenske straffelovgivning på
området, fra justitsministeren
15
Svar på spm. 32 om det nuværende krav om flere ofre, fra
justitsministeren
16
Spm. 36 om, hvorvidt bemyndigelsen giver større retssikkerhed til
borgerne, til justitsministeren
Spm. 37 om sikkerhed mod misbrug af en bemyndigelse, til justitsministeren
17
Svar på spm. 36 om, hvorvidt bemyndigelsen giver større
retssikkerhed til borgerne, fra justitsministeren
Svar på spm. 37 om sikkerhed mod misbrug af en bemyndigelse, fra
justitsministeren
18
Spm. 38 om smitterisiko for hiv, til justitsministeren
Spm. 39, om antallet af kønssygdomme faldt ved ophævelsen af
kønssygdomslovene i 1980 erne, til justitsministeren
19
Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren
20
1. udkast til betænkning
21
Svar på spm. 38 om smitterisiko for hiv, fra justitsministeren
Svar på spm. 39, om antallet af kønssygdomme faldt ved
ophævelsen af kønssygdomslovene i 1980 erne, fra
justitsministeren
22
Henvendelse af 15/5-01 fra STOP AIDS
23
Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra STOP AIDS, til
justitsministeren
24
2. udkast til betænkning
Bilag 2
25 af udvalgets spørgsmål og
justitsministerens svar herpå.
Spørgsmålene 1-8, 11-21, 24, 25, 28 og 31 og
justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmålene 36 og 37 og justitsministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra V og SF.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et
ændringsforslag, så blot én overtrædelse er
strafbar. Hvorledes stiller ministeren sig til et sådant
ændringsforslag?
Svar:
Et sådant ændringsforslag kunne i givet fald
udformes således:
0) § 252, stk. 2, ophæves og i stedet
indsættes:
»
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der på hensynsløs
måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og
uhelbredelig sygdom. «
Som det fremgår af pkt. 2.1.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, fandtes udtrykket »gentagne gange eller under i
øvrigt særligt skærpende omstændigheder« ikke i det oprindelige lovforslag,
men blev indsat efter 1. behandling i Folketinget.
Kravet indebærer, at et enkeltstående
tilfælde af samleje mellem en hiv-smittet og en rask person ikke er
omfattet af straffelovens § 252, stk. 2. Kun hvis der i et sådant
enkeltstående tilfælde foreligger særligt skærpende
omstændigheder, f.eks. voldtægt eller samleje med
mindreårige, kan bestemmelsen finde anvendelse.
I situationer, hvor der ikke foreligger særligt
skærpende omstændigheder, er det dog ikke nødvendigt, at
der tillige foreligger en eller flere tilsvarende handlinger over for andre
personer. Bestemmelsen vil således kunne anvendes ved to ubeskyttede
samlejer med den samme person.
Spørgsmålet om, hvorvidt der har været
tale om flere ubeskyttede samlejer med den samme person (eller et
sådant samleje med flere personer), belyses i overensstemmelse med de
sædvanlige principper for strafferetlig efterforskning.
Som jeg tilkendegav under 1. behandling af lovforslaget,
er jeg åben over for at drøfte muligheden for at lade kravet om
»gentagne gange eller under i
øvrigt særligt skærpende omstændigheder« udgå af straffelovens § 252,
stk. 2.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et
ændringsforslag, så gerningsindholdet beskrives direkte i
lovteksten fremfor den foreslåede ministerbemyndigelse. Hvorledes
stiller ministeren sig til et sådant lovforslag?
Svar:
Et sådan ændringsforslag kunne i givet fald
udformes således:
0) § 252, stk. 2, ophæves og i stedet
indsættes:
»
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der på hensynsløs
måde gentagne gange eller under i øvrigt særligt
skærpende omstændigheder forvolder fare for, at nogen smittes med
hiv (humant immundefekt virus).«
Justitsministeriet kan ikke støtte
ændringsforslaget.
Som det fremgår af pkt. 2.3.1., har
Justitsministeriet allerede overvejet denne mulighed for at ændre
straffelovens § 252, stk. 2. Justitsministeriet finder imidlertid, at en
sådan ændring vil være fremmed for straffeloven, der
indeholder generelle og abstrakt beskrevne forbrydelser. Hertil kommer, at
det ikke kan udelukkes, at der vil komme nye sygdomme, der er livstruende og
uhelbredelige, og som overføres ved smitte, hvilket på ny kunne
medføre behov for at ændre bestemmelsen.
Spørgsmål 3:
Hvor i straffeloven kan ministeren selv beskrive
gerningsindholdet?
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, svarer den foreslåede
lovgivningsteknik til den, der kendes fra f.eks. lov om euforiserende
stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969, som
ændret senest ved lov nr. 1054 af 11. december 1996. Efter lovens § 1,
stk. 1, er indenrigsministeren og boligministeren (nu sundhedsministeren)
bemyndiget til at bestemme, hvilke euforiserende stoffer der ikke må
forefindes her i landet,
I tilknytning hertil findes bestemmelsen i straffelovens §
191 om grov narkotikakriminalitet, hvorefter grove overtrædelser af lov
om euforiserende stoffer kan straffes med fængsel i indtil 6 år
(i særligt grove tilfælde fængsel indtil 10 år).
I straffeloven kendes således allerede en
lovgivningsteknik, hvorefter dele af en forbrydelses gerningsindhold udfyldes
(fastlægges) ved bekendtgørelse.
Spørgsmål 4:
Mener ministeren, at forslaget lever op til betingelserne
for, at en straffelov skal være klar og forudsigelig?
Svar:
Ja.
Der er endda tale om en forbedring på dette punkt i
forhold til den gældende bestemmelse i straffelovens § 252, stk. 2. Med
forslaget kommer det således til at fremgå entydigt af en
bekendtgørelse udstedt i medfør af straffelovens § 252, stk. 3,
hvilke sygdomme der er omfattet af stk. 2.
Spørgsmål 5:
Kan der nævnes andre steder i straffeloven, hvori
gerningsindholdet ikke er beskrevet i selve bestemmelsen, men kræver
studier af bekendtgørelser uden for straffeloven?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
3.
Spørgsmål 6:
Hvorfor har ministeren ikke fremsat forslaget langt
tidligere, når man allerede i 1995 vidste, at hiv/aids-behandlingen var
forbedret?
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, blev den såkaldte
kombinationsbehandling indført i 1995-96, men i sagens natur kendte
man ikke på daværende tidspunkt virkningen af behandlingen
på længere sigt. Først medio 1998 rejste der sig i pressen
en debat om, hvorvidt levetidsprognosen for hiv-smittede som følge af
kombinationsbehandlingen måtte have ændret sig, således at
forudsætningen i forarbejderne om, at personer, der smittes med
sygdommen, i almindelighed afgår ved døden inden for maksimalt
10-15 år, muligt ikke længere var opfyldt.
Justitsministeriet har herefter i september 1998 og
november 1999 indhentet udtalelser fra Sundhedsstyrelsen om levetidsprognosen
for hiv-smittede.
Imidlertid forelå der først med
Sundhedsstyrelsens udtalelse den 25. januar 2001 et tilstrækkeligt
grundlag for et lovgivningsinitiativ, jf. pkt. 2.2.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det bemærkes i den forbindelse, at den
gældende bestemmelse i straffelovens § 252, stk. 2, er anvendt i to
fældende domme i 2000, jf. pkt. 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes redegøre for forløbet i
sagen fra Frederikshavn.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
»
I den sag, der
omtales i spørgsmålet, har Politimesteren i Frederikshavn sigtet
en mandlig dansk statsborger, M, som i 1986 blev konstateret HIV-smittet, for
overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 2, i forhold til fire
kvinder, hvoraf to er danske statsborgere, en er svensk statsborger og en
norsk statsborger.
Forholdene er begået i perioden fra slutningen af
1993 til august 2000 og vedrører i forhold til hver af kvinderne efter
kvindernes forklaringer flere tilfælde af ubeskyttede samlejer, hvor de
pågældende ikke har været bekendt med, at M var
HIV-positiv.
Af de fire kvinder er to smittet med HIV.
Anmeldelserne er modtaget af Politimesteren i
Frederikshavn i perioden fra april til december 2000, og M er løbende
blevet sigtet for og afhørt vedrørende forholdene.
Politimesteren i Frederikshavn anmodede den 17. november
2000 Retslægerådet om en udtalelse til brug for sagens
behandling, og Retslægerådet har afgivet udtalelsen den 12.
februar 2001.
Politimesteren i Frederikshavn har herefter den 14.
februar 2001 forelagt tiltalespørgsmålet for Statsadvokaten i
Aalborg, som har forelagt sagen for mig under henvisning til, at
spørgsmålet om anvendelse af straffelovens § 252, stk. 2, er af
principiel karakter.
Den sigtede i sagen er den 28. april 2001 afgået ved
døden, og en straffesag kan allerede af den grund ikke
gennemføres.
Jeg har under disse omstændigheder ikke fundet
grundlag for at tage stilling til tiltalespørgsmålet, og jeg har
derfor returneret sagen til Statsadvokaten i Aalborg.«
Spørgsmål 8:
Hvilke sygdomme kan ministeren forestille sig i fremtiden
kan falde ind inden for bemyndigelsen?
Svar:
Der henvises til pkt. 2.3.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at alene
sygdomme, der er livstruende og uhelbredelige således som disse
udtryk nærmere defineres i bemærkningerne kan blive omfattet af
bestemmelsen.
Efter forslaget er straffelovens § 252, stk. 2,
således ikke begrænset til hiv/aids, men for tiden er det alene
denne sygdom, der opfylder betingelserne for at være omfattet af
bestemmelsen.
Spørgsmål 11:
Vil ministeren garantere, at den i forslaget nævnte
bekendtgørelse foreligger før 1. juli midnat, og er ministeren
enig i at der, såfremt bekendtgørelsen ikke foreligger ved
døgnets begyndelse, vil være tale om retstomrum?
Svar:
Ja.
Spørgsmål 12:
Hvilke sygdomme mener ministeren vil komme med i
bekendtgørelsen?
Svar:
Hiv/aids, jf. pkt. 2.3.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Spørgsmål 13:
Er ministeren enig i, at kravet i den nuværende lov
om, at der skal foreligge gentagne overtrædelser for at kunne straffe,
oftest vil betyde, at der overhovedet ikke kan straffes, medmindre sagen
omtales i dagspressen, jf. den verserende sag fra Frederikshavn.
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
1.
Spørgsmål 14:
Vil ministeren hæve strafferammen for § 252?
Svar:
Nej.
Det bemærkes i den forbindelse, at
Straffelovrådet i øjeblikket er i færd med at foretage en
samlet vurdering af strafferammerne i straffeloven, og at rådet
på baggrund heraf eventuelt vil komme med indstillinger til
lovændringer.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes redegøre for strafferammerne i de
øvrige nordiske lande og i Tyskland.
Svar:
For så vidt angår de svenske
straffebestemmelser på området henvises til Justitsministeriets
besvarelse af 19. februar 2001 af spørgsmål nr. S 1547 fra
medlem af Folketinget Svend Aage Jensby (V). Som det fremgår heraf, kan
smitte med hiv straffes efter den svenske straffelovs kapitel 3, § 5,
(mishandel) med fængsel i indtil 2 år i mindre alvorlige
tilfælde med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder
samt efter kapitel 3, § 6, (grov mishandel) med fængsel fra 1 år
indtil 10 år.
Justitsministeriet har fra det norske justitsministerium
fået oplyst, at smitte med hiv kan straffes efter den norske
straffelovs § 154 (forsætlig spredning af en farlig smitsom sygdom) med
fængsel indtil 10 år og efter § 155 (uagtsom spredning af en
almenfarlig smitsom sygdom) med fængsel indtil 3 år.
Justitsministeriet har endvidere fra det islandske
justitsministerium fået oplyst, at forvoldelse af fare for smitte med
hiv kan straffes efter den islandske straffelovs § 220, stk. 4 (grov
forsætlig fareforvoldelse) med fængsel indtil 4 år.
Justitsministeriet har endelig fra det tyske
justitsministerium fået oplyst, at smitte med hiv kan straffes efter
den tyske straffelovs bestemmelser i § 223 (legemsskade) med fængsel i
indtil 4 år og efter § 224 (grov legemsskade) med fængsel fra 6
måneder indtil 10 år i mindre alvorlige tilfælde
fængsel fra 3 måneder til 5 år.
Det er ikke lykkedes Justitsministeriet at skaffe
oplysninger fra Finland om eventuelle straffebestemmelser på
området.
Spørgsmål 16:
Hvad er begrundelsen for, at ministeren, der har haft god
tid siden 1995, ikke har afventet høringssvarene og altså ikke
har overholdt de bestræbelser, som der ellers har været enighed
om med hensyn til forbedret lovkvalitet.
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
6.
Spørgsmål 17:
Hvorledes forholder det sig med strafbarheden,
såfremt en ægtefælle vidende om hiv-faren alligevel plejer
ubeskyttet sex med sin hivsmittede ægtefælle?
Svar:
En person, der f.eks. har ubeskyttet samleje med
konkret viden om, at den pågældende er smittet med hiv,
må siges at have givet et straffritagende samtykke til at blive udsat
for smitte med hiv.
Af det lovforslag, der lå til grund for
straffelovens § 252, stk. 2, fremgår i den forbindelse følgende
(jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 8779 og 8780):
»
Oplyser den
smittede klart sin seksualpartner om at være HIV-smittet, og
ønsker partneren alligevel at gennemføre kønsakten
ubeskyttet, kommer strafansvar heller ikke på tale. På
tilsvarende måde vil en narkoman, der udlåner brugte
sprøjter og kanyler til en anden med oplysning om at være
HIV-positiv, ikke kunne straffes, hvis modtageren uanset denne viden
beslutter sig for at anvende injektionssprøjten eller kanylen. Et
gyldigt samtykke fritager således for strafansvar efter § 252, stk.
2.«
Derimod fritager det ikke gerningsmanden for straf, hvis
den ikke-smittede ægtefælle trods kendskab til den abstrakte
risiko for smitte med hiv men uden kendskab til, at
ægtefællen konkret er smittet har ubeskyttet samleje med sin
hiv-smittede ægtefælle.
Spørgsmål 18:
Er det livstruende at udsætte en 65-årig, der
lider af en anden dødelig sygdom, for hiv-smitte?
Svar:
Efter lovforslaget vil det hvis de øvrige
betingelser herfor er opfyldt være strafbart at udsætte
også ældre mennesker for hiv-smitte.
I lovforslaget opstilles en række generelle
betingelser for, hvilke sygdomme der kan blive omfattet af straffelovens §
252, stk. 2, jf. pkt. 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Der er således ikke tale om, at der i hver enkelt
straffesag skal foretages en vurdering af, i hvilket omfang det
konkrete offers levetid reduceres. Der stilles i det hele taget ikke
krav om, at ofret smittes med hiv. Det, der er strafbart, er at udsætte
andre for smitte med en sygdom, der opfylder de generelle betingelser for at
være omfattet af straffelovens § 252, stk. 2.
Spørgsmål 19:
Hvor langt vil ministeren gå med hensyn til
bemyndigelsen, såfremt hiv behandling i fremtiden kan udsætte
dødstidspunktet med f.eks. 30 år, og der er tale om en
ældre partner?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af
spørgsmål 18, er der ikke tale om, at der i hver enkelt
straffesag skal foretages en vurdering af, i hvilket omfang et konkret offers
levetid reduceres.
Lovforslaget opstiller derimod en række generelle
betingelser for, hvilke sygdomme der kan blive omfattet af straffelovens §
252, stk. 2. Der stilles ikke længere krav om, at døden
indtræder inden for et nærmere bestemt tidsrum, men det må
dog kræves, at den forventede levetid som følge af sygdommen for
et flertal af de smittede bliver mærkbart reduceret, jf. pkt. 2.3.2. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Selv om forbedrede behandlingsmuligheder måtte
føre til, at levetidsprognosen for hiv-smittede på længere
sigt bliver forbedret så meget, at dødstidspunktet kan
udsættes 30 år fra smittetidspunktet, vil hiv/aids efter
Justitsministeriets opfattelse fortsat opfylde betingelserne for at
være omfattet af bestemmelsen.
Spørgsmål 20:
Er bemyndigelsen ikke et udtryk for, at det strafbares
område udvides, og er Straffelovrådet hørt i sagen?
Svar:
Den foreslåede bemyndigelse til justitsministeren
til efter forhandling med sundhedsministeren at fastsætte, hvilke
sygdomme der skal være omfattet af straffelovens § 252, stk. 2,
indebærer ikke i sig selv en udvidelse af gerningsindholdet i
straffelovens § 252, stk. 2.
Som det fremgår af pkt. 2.3.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, forudsættes det imidlertid, at det
ikke længere skal være overvejende sandsynligt, at personer, der
smittes med sygdommen, i almindelighed afgår ved døden inden for
maksimalt 10-15 år. At sygdommen skal være livstruende og
uhelbredelig indebærer efter forslaget i stedet alene, at der skal
være tale om en sygdom der uanset rettidig, sædvanlig
lægelig behandling med overvejende sandsynlighed medfører
døden for personer, der smittes, og at den forventede levetid for et
flertal af de smittede som følge af sygdommen bliver mærkbart
reduceret.
Justitsministeriet har ikke anmodet Straffelovrådet
om en udtalelse.
Det skyldes, at Justitsministeriet i lyset af
Sundhedsstyrelsens udtalelse af 25. januar 2001 om levetidsprognosen for
hiv-smittede har ønsket at fremsætte lovforslaget hurtigst
muligt for at sikre, at det også fremover vil være muligt at
straffe personer, der på hensynsløs måde forvolder fare
for smitte med hiv.
Spørgsmål 21:
Kan ministeren bekræfte, at loven kun kan få
betydning for overtrædelser, der ligger efter
ikrafttrædelsesdatoen, og således ikke kan ændre resultatet
af den verserende sag i Frederikshavn?
Svar:
Ja.
Spørgsmål 24:
Tror ministeren, at domstolene vil idømme ubetinget
straf til mennesker, der lider af en dødelig sygdom?
Svar:
Spørgsmålet om strafudmåling
afgøres af domstolene, og ved udmålingen skal der bl.a. tages
hensyn til oplysningerne om gerningsmandens person, herunder den
pågældendes almindelige personlige og sociale forhold f.eks.
helbredsmæssige oplysninger jf. straffelovens § 80, stk. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at Østre
Landsret i den dom af 24. marts 2000, der er nævnt i pkt. 2.2.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, idømte den tiltalte,
hiv-smittede person ubetinget fængsel i 6 år for
overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 2, og en række grove
seksuelle overgreb mod mindreårige.
Spørgsmål 25:
Ministeren bedes redegøre for reglerne om
medvirken, og hvorfor den partner, der er i ond tro, ikke kan straffes for
medvirken.
Svar:
Som det fremgår af det lovforslag, der lå til
grund for straffelovens § 252, stk. 2, kan også andre end den
hiv-smittede ifalde strafansvar for overtrædelse af bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 8779.
Bestemmelsen om medvirken i straffelovens § 23 omfatter
således den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har
medvirket til gerningen. Sådan medvirken omfatter såvel bistand,
der sigter til at forøge muligheden for fysisk at gennemføre
lovovertrædelsen, som bistand der sigter til at øge den psykiske
vilje dertil.
En person, der medvirker til, at en hiv-smittet har
ubeskyttet samleje med andre, vel vidende, at den pågældende er
smittet, kan således efter omstændighederne straffes for
medvirken.
Spørgsmål 28:
Kan der straffes for andre bestemmelser, såfremt en
partner smittes og dør hurtigt af aids?
Svar:
Det kan ikke udelukkes, at der i sager om
overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 2, vil kunne straffes i
sammenstød med andre bestemmelser, herunder straffelovens § 237 om
drab og straffelovens §§ 245 og 246 om vold, hvis det fornødne
forsæt også til overtrædelse af disse bestemmelser kan
bevises.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan disse
bestemmelser imidlertid ikke finde anvendelse i de typiske tilfælde af
overtrædelser af straffelovens § 252, stk. 2, nemlig ubeskyttet samleje
mv. mellem en hiv-smittet og en rask person, uanset om samlejet resulterer i
smitteoverførsel.
Spørgsmål 31:
Vil personale i fængsler og på andre
institutioner være forpligtet til at anmelde forhold, hvor de er
vidende om, at en hiv-smittet har samleje med en rask?
Svar:
Der findes ikke i dansk ret en almindelig pligt til at
indgive en anmeldelse til politiet i tilfælde, hvor en person er
vidende om, at et strafbart forhold er begået.
Efter straffelovens § 141 straffes imidlertid bl.a. den,
som er vidende om, at en forbrydelse, der medfører fare for menneskers
liv eller velfærd, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad
der står i den pågældendes magt for at forebygge
forbrydelsen, f.eks. ved at indgive en anmeldelse til politiet.
Straffen er hæfte eller fængsel indtil 3
år eller under formildende omstændigheder bøde.
Spørgsmål 36:
Er det korrekt forstået, at den foreslåede
bemyndigelse i stk. 3 reelt er en indskrænkning af dommerens
skøn over, hvorvidt en sygdom er livstruende og uhelbredelig
forstået på den måde, at § 252, stk. 3, i virkeligheden
giver borgerne en højere grad af retssikkerhed?
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, har Justitsministeriet overvejet flere
løsningsmodeller for at ændre straffelovens § 252, således
at det fortsat vil være muligt at straffe personer, der på
hensynsløs måde forvolder fare for smitte med hiv.
Når Justitsministeriet har valgt den
foreslåede løsningsmodel, hvorefter der i straffelovens § 252,
stk. 3, indsættes en bemyndigelse til justitsministeren til efter
forhandling med sundhedsministeren at fastsætte, hvilke sygdomme der
skal være omfattet af stk. 2, skyldes det følgende:
Den er fleksibel og tidssvarende, idet det ikke vil være
nødvendigt med lovændringer, hvis nye livstruende og
uhelbredelige sygdomme opstår, eller hvis det med årene
lykkes at finde frem til en behandling, som indebærer, at sygdommen for
et flertal af de smittede kan helbredes, eller dog kun vil medføre en
ubetydelig reduktion af den ellers forventede levetid.
Det kommer til at fremgå entydigt af en bekendtgørelse
udstedt i medfør af straffelovens § 252, stk. 3, hvilke sygdomme der
er omfattet af stk. 2. Borgerne vil således på
forhånd vide med sikkerhed, hvilke sygdomme det er strafbart at
udsætte andre for smitterisiko med hensyn til.
Der er tale om en lovgivningsteknik, som kendes fra lovgivningen om
euforiserende stoffer.
Bemyndigelsen indebærer ikke, at det står justitsministeren
(og sundhedsministeren) frit for at bestemme, hvilke sygdomme der skal
være omfattet af stk. 2. Kun sygdomme, der er » livstruende og uhelbredelige«, sådan som dette udtryk nærmere defineres i
bemærkningerne til lovforslaget, kan blive omfattet.
Spørgsmålet kan således besvares
bekræftende.
Spørgsmål 37:
Set i lyset af, at det er helt usædvanligt at
placere en bemyndigelse i straffeloven som i det foreslåede § 252, stk.
3, bedes ministeren oplyse, hvorledes Folketinget kan sikre sig imod, at en
sådan bemyndigelse misbruges under f.eks. en oppisket
folkestemning.
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.3.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, er det alene hiv/aids, der i
øjeblikket opfylder betingelserne om at være » livstruende og uhelbredelig«, som disse udtryk er defineret i
lovforslaget, og derfor kan omfattes af straffelovens § 252, stk. 2. Den
kommende bekendtgørelse, der skal udstedes inden lovens
ikrafttræden, vil derfor alene omfatte denne sygdom.
Hvis der i fremtiden skulle dukke nye sygdomme op, som
efter Justitsministeriets og Sundhedsministeriets opfattelse er »livstruende og uhelbredelige« i lovens forstand, og som derfor
bør omfattes af straffelovens § 252, stk. 2, vil Justitsministeriet
hvis der er ønske herom være indstillet på, at et
eventuelt udkast til ændring af bekendtgørelsen skal
forelægges for Folketingets Retsudvalg, inden den nye
bekendtgørelse udstedes.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven Retsinformation · 28. marts 2001
- Skriftlig fremsættelse (28. marts 2001) - L 209 Retsinformation · 28. marts 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Varetægtsfængsling i isolation) Retsinformation · 2. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt m.v.) Retsinformation · 7. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.) Retsinformation · 1. december 2018
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) Retsinformation · 8. december 2018