Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

2000/1 BTL 209Betænkning over lovforslagFolketinget23. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

17. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

straffeloven og retsplejeloven

(Forvoldelse af fare for smitte med en livstruende og

uhelbredelig sygdom)

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er af justitsministeren stillet 1

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1.

behandling den 17. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Den 17. april 2001 sendte justitsministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2

skriftlige henvendelser fra HIV-Danmark og STOP AIDS.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget:

AIDS-Linien,

HIV-Danmark og

Positivgruppen.

Læs alt

Spørgsmål

Udvalget har stillet 40 spørgsmål til

justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 25 af

disse spørgsmål og svarene herpå er optrykt som bilag 2

til betænkningen.

3. Emner, udvalget særligt har behandlet

Ændringsforslaget om, at »gentagne gange«

m.m. udgår

Blandt de partier, som vil stemme for justitsministerens

ændringsforslag om, at kravet om »gentagne gange eller under i øvrigt skærpende

omstændigheder «

udgår, ønsker Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Det Radikale Venstre at understrege, at

ændringsforslaget ikke indebærer en ændring af den

hiv/aids-politik, som har været gældende i en længere

årrække, og som går ud på, at alle har et ansvar for

at beskytte sig.

Disse partier har noteret sig justitsministerens oplysning

om, at det principielt er omfattet af straffelovens § 252, stk. 2, hvis en

hiv-smittet kvinde ved amning forsætligt udsætter sit barn for

smitterisiko. Efter disse partiers opfattelse er det vigtigst i første

række at sætte ind med rådgivning, vejledning og bistand

til hiv-smittede kvinder, der får børn. S, V, KF, CD og RV

går derfor ud fra, at anklagemyndigheden vil være meget

tilbageholdende med at rejse tiltale, hvis sager af denne karakter skulle

opstå.

Orientering af Retsudvalget om ændringer af

bekendtgørelsen

I nogle af høringssvarene er det kritiseret, at det

efter lovforslaget overlades til justitsministeren (og sundhedsministeren) at

fastsætte, hvilke sygdomme der skal være omfattet af

straffelovens § 252, stk. 2.

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og

Enhedslisten lægger vægt på, at bemyndigelsen ikke

indebærer, at det står justitsministeren frit for at bestemme,

hvilke sygdomme der skal være omfattet af bestemmelsen. Kun sygdomme,

der er »livstruende og

uhelbredelige« , sådan som

dette udtryk nærmere defineres i lovforslagets bemærkninger, kan

blive omfattet.

S, V, KF, SF, CD, RV og EL har noteret sig

justitsministerens oplysning om, at der er tale om en

retssikkerhedsmæssig forbedring i forhold til den gældende

retstilstand, idet forslaget indebærer, at borgerne på

forhånd med sikkerhed vil vide, hvilke sygdomme det er strafbart at

udsætte andre for smitterisiko med hensyn til. Det kommer til at

fremgå entydigt af den bekendtgørelse, der skal udstedes efter

den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 252, stk. 3.

S, V, KF, SF, CD, RV og EL har også noteret sig, at

justitsministeren er indstillet på, at Retsudvalget skal orienteres om

eventuelle fremtidige ændringer af bekendtgørelsen.

S, V, KF, SF, CD, RV og EL er imidlertid opmærksom

på, at det ville være betænkeligt set i relation til

grundlovens § 3, hvis justitsministeren skulle forelægge et udkast til

bekendtgørelse for Retsudvalget. Det er derfor disse partiers

opfattelse, at der ikke skal ske en egentlig forelæggelse af udkastet

til bekendtgørelse, men blot en orientering. Partierne

forudsætter, at orienteringen om påtænkte ændringer

af bekendtgørelsen gives i god tid (i hvert fald et par uger) inden

udstedelsen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, CD, RV og

KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af

justitsministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget kan støtte

lovforslaget om muligheden for at straffe personer, der volder fare for, at

andre smittes med alvorlige sygdomme såsom hiv, ligesom Dansk

Folkeparti kan støtte, at der med lovforslaget gives mulighed for, at

den forurettede kan få beskikket en bistandsadvokat.

Dansk Folkeparti stiller sig dog undrende over for,

hvorfor der er gået så lang tid, inden dette lovforslag er

fremsat, idet flere partier gentagne gange har ønsket, at disse

virkemidler gennemføres. Alt tyder på, at der er smølet

med fremsættelsen af dette lovforslag. Om det så er sket i

Sundhedsstyrelsen eller i Justitsministeriet, er for Dansk Folkeparti

ligegyldigt. Problemet er, at der er gået så lang tid.

Efter Dansk Folkepartis vurdering er det

grundlæggende fornuftigt, at mennesker, der bevidst smitter andre med

uhelbredelige sygdomme, kan straffes. Behandlingsmulighederne på dette

område er heldigvis blevet forbedret, så mennesker ikke som

tidligere almindeligvis afgår ved døden inden for 10-15

år, men nu sker der en så hurtig og forbedret behandling, at man

heldigvis lever længere.

Dansk Folkeparti stiller sig dog uforstående over

for, at der stilles krav om den forventede levetid for de hiv-smittede. Dansk

Folkeparti kan ikke se behovet for at indføre en sådan skrap

bestemmelse som lovforslagets om, at den forventede levetid mærkbart

skal reduceres. Det vil formentlig altid være tilfældet, idet

levetiden bliver kortere, hvis man er smittet med hiv og aids, men under alle

omstændigheder betyder denne kritik ikke, at Dansk Folkeparti ikke kan

støtte lovforslaget. Det er dog trods alt et skridt i den rigtige

retning.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse uændret.

SF finder, at selve eksistensen af denne

straffebestemmelse kan være en trussel mod den danske aids-politik om,

at man er ansvarlig for sin egen seksualitet, herunder at man skal bedrive

sikker sex. En politik, som gennem mange år har vist sig at være

vellykket, og som er under pres på grund af denne

straffebestemmelse.

Ikke desto mindre må det erkendes, at der er

situationer, hvor der er udvist så stor hensynsløshed, at der

med rette kan være tale om en strafbar handling.

SF har derfor accepteret, at bestemmelsen fastholdes og

præciseres i den foreslåede form. Der har under udvalgsarbejdet

været udtrykt bekymring for, at man via en bemyndigelse udvider det

strafbelagte område. Justitsministeren har i et svar nærmere

redegjort for, hvorledes denne bemyndigelsesbestemmelse særligt tager

hensyn til retssikkerheden, hvilket SF finder tilfredsstillende.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod

det af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslisten finder, at vedtagelsen af lovforslaget vil

bryde med det afgørende element i den danske forebyggelsespolitik mod

spredning af hiv og aids: At enhver person selv er ansvarlig for at beskytte

sig, og at det derfor handler om gennem oplysning at sikre, at alle er

vidende om, hvordan de bedst muligt gør det.

Enhedslisten mener, at en vedtagelse af lovforslaget ikke

vil medvirke til at begrænse spredningen af hiv tværtimod. Det

vil sprede en opfattelse af, at nogle, de, som ikke er smittede, er mindre

ansvarlige end andre for at stoppe smittespredningen. Dette er en meget

farlig opfattelse, som vil føre til øget spredning af

hiv/aids.

Der er også risiko for, at loven vil føre

til, at færre lader sig teste enten ud fra en opfattelse af, at

så kan man ikke straffes, eller ud fra et ønske om ikke at

føle sig kriminaliseret, hvis man dyrker sex.

Der er tale om paniklovgivning baseret på en

oppisket stemning uden nogen som helst positive virkninger. Det vil

Enhedslisten ikke medvirke til. Derfor stemmer Enhedslisten imod loven.

Enhedslisten stemmer også mod justitsministerens

ændringsforslag, som betyder, at der sker en voldsom stramning af

loven. Dermed bliver de skadelige effekter af loven yderligere

forstærket.

Enhedslisten kan tilslutte sig den del af

betænkningen, som sikrer, at ministeren skal orientere Retsudvalget

ved eventuelle fremtidige ændringer af bekendtgørelsen.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,

KF, DF, CD, RV og KRF):

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01. § 252, stk.

2, affattes således:

»

Stk. 2. På samme

måde straffes den, der på hensynsløs måde forvolder

fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom. ««

[»Gentagne

gange« udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at ordene »gentagne gange eller under i

øvrigt særligt skærpende omstændigheder« udgår af straffelovens § 252,

stk. 2. Med ændringsforslaget vil bestemmelsen også kunne

anvendes i tilfælde, hvor en hiv-smittet i et enkeltstående

tilfælde har haft ubeskyttet samleje med en rask person, forudsat at de

øvrige betingelser for strafansvar er opfyldt.

Bl.a. Rigsadvokaten har påpeget, at kravet om »gentagne gange eller under i

øvrigt særligt skærpende omstændigheder« i praksis vil kunne give anledning

til bevismæssige vanskeligheder, idet det ikke er muligt at straffe en

hiv-smittet person i tilfælde, hvor der kun kan føres bevis for

ét ubeskyttet samleje m.v. med en anden person. I de situationer, hvor

en hiv-smittet person har haft et enkeltstående, ubeskyttet samleje

med flere forskellige personer, kan det være vanskeligt for politiet

på grundlag af anmeldelse fra én person at finde frem til, om

den pågældende hiv-smittede også har haft ubeskyttet

samleje med andre.

Ændringsforslaget indebærer ikke, at

bestemmelsen er overtrådt i alle tilfælde af enkeltstående

samleje m.v. mellem en hiv-smittet person og en rask person.

Efter straffelovens § 252, stk. 2, vil det fortsat

være en yderligere betingelse for at kunne straffe, at faren for smitte

med en livstruende og uhelbredelig sygdom er forvoldt på en »hensynsløs« måde. Dette indebærer, at

den, der har søgt at beskytte andre mod smitteoverførelse, ikke

kan straffes. Er der f.eks. tale om et samleje, hvor der er anvendt kondom,

kan den hiv-smittede således ikke ifalde strafansvar heller ikke,

hvis f.eks. kondomet glider af eller brister under samlejet, uden at det

bemærkes. Er den hiv-smittedes seksualpartner klar over, at den anden

er hiv-smittet, og ønsker partneren alligevel at gennemføre det

seksuelle forhold, kommer strafansvar heller ikke på tale. Det vil

f.eks. sige, at strafansvar ikke kommer på tale i parforhold, hvor den

ikke-smittede er klar over, at partneren er smittet med hiv, men alligevel

vælger at have ubeskyttet samleje m.v. med den

pågældende.

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)

Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)

Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 209

Bilagsnr.

Titel

1

Forslag til tidsplan for arbejdet med lovforslaget

2

Høringssvar, fra justitsministeren

3

Spm. 1 om ændringsforslag, der sikrer, at blot én

lovovertrædelse er strafbar, til justitsministeren

Spm. 2 om ændringsforslag, der sikrer, at gerningsindholdet

beskrives direkte i lovteksten, til justitsministeren

Spm. 3 om bemyndigelser i straffeloven, til justitsministeren

Spm. 4 om kvalitetskrav til straffeloven, til justitsministeren

Spm. 5 om administrativ fastsættelse af gerningsindholdet, til

justitsministeren

Spm. 6 om tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, til

justitsministeren

Spm. 7 om forløbet i en konkret sag, til justitsministeren

Spm. 8 om, hvilke sygdomme der kan falde inden for bemyndigelsen, til

justitsministeren

4

Spm. 9, om ministeren vil kommentere høringssvarene, til

justitsministeren

Spm. 10, om ministeren vil redegøre for retspraksis efter den

nugældende § 252, stk. 2, i straffeloven, til justitsministeren

5

Spm. 11 om retstilstanden, hvis bekendtgørelsen ikke er klar den 1.

juli 2001, til justitsministeren

Spm. 12 om, hvilke sygdomme der kommer med i bekendtgørelsen, til

justitsministeren

Spm. 13 om sagen fra Frederikshavn, til justitsministeren

Spm. 14 om hævelse af strafferammen for § 252, til justitsministeren

Spm. 15 om strafferammen i andre nordiske lande, til justitsministeren

Spm. 16 om lovkvalitet, til justitsministeren

Spm. 17 om hiv-smittede ægtefæller, til justitsministeren

Spm. 18 om begrebet livstruende, til justitsministeren

Spm. 19 om yderligere hiv-behandling, der kan udsætte

dødstidspunktet, til justitsministeren

Spm. 20 om Straffelovrådet, til justitsministeren

Spm. 21 om ikrafttrædelsesdato, til justitsministeren

Spm. 22 om regler om lægers tavshedspligt, til justitsministeren

Spm. 23 om straffrihed ved helbredende behandlingsform, til

justitsministeren

Spm. 24, om domstolene vil idømme dødeligt syge mennesker en

ubetinget straf, til justitsministeren

Spm. 25 om redegørelse om reglerne for medvirken, til

justitsministeren

Spm. 26 om oplysningskampagner, til justitsministeren

Spm. 27, om homoseksuelle rammes specielt af lovforslaget, til

justitsministeren

Spm. 28, om der kan straffes for andre bestemmelser, til justitsministeren

Spm. 29 om dolus eventualis, til justitsministeren

Spm. 30 om sandsynlighedsforsæt, til justitsministeren

Spm. 31 om anmeldelsespligt for fængselspersonale eller lignende,

til justitsministeren

Spm. 32 om det nuværende krav om flere ofre, til justitsministeren

6

Spm. 33 om kommentar til kronik af 10/3-01 i Jyllands-Posten, til

justitsministeren

7

Svar på spm. 1 om ændringsforslag, der sikrer, at blot

én

lovovertrædelse er strafbar, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om ændringsforslag, der sikrer, at

gerningsindholdet beskrives direkte i lovteksten, fra justitsministeren

Svar på spm. 6 om tidspunktet for lovforslagets fremsættelse,

fra justitsministeren

Svar på spm. 11 om retstilstanden, hvis bekendtgørelsen ikke

er klar den 1. juli 2001, fra justitsministeren

Svar på spm. 12 om, hvilke sygdomme der kommer med i

bekendtgørelsen, fra justitsministeren

Svar på spm. 13 om sagen fra Frederikshavn, fra justitsministeren

Svar på spm. 14 om hævelse af strafferammen for § 252, fra

justitsministeren

Svar på spm. 16 om lovkvalitet, fra justitsministeren

Svar på spm. 21 om ikrafttrædelsesdato, fra justitsministeren

Svar på spm. 22 om regler om lægers tavshedspligt, fra

justitsministeren

Svar på spm. 23 om straffrihed ved helbredende behandlingsform, fra

justitsministeren

Svar på spm. 26 om oplysningskampagner, fra justitsministeren

Svar på spm. 27, om homoseksuelle rammes specielt af lovforslaget,

fra justitsministeren

Svar på spm. 29 om dolus eventualis, fra justitsministeren

Svar på spm. 30 om sandsynlighedsforsæt, fra justitsministeren

8

Svar på spm. 3 om bemyndigelser i straffeloven, fra

justitsministeren

Svar på spm. 4 om kvalitetskrav til straffeloven, fra

justitsministeren

Svar på spm. 5 om administrativ fastsættelse af

gerningsindholdet, fra justitsministeren

Svar på spm. 7 om forløbet i en konkret sag, fra

justitsministeren

Svar på spm. 8 om, hvilke sygdomme der kan falde inden for

bemyndigelsen, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om strafferammen i andre nordiske lande, fra

justitsministeren

Svar på spm. 17 om hiv-smittede ægtefæller, fra

justitsministeren

Svar på spm. 18 om begrebet livstruende, fra justitsministeren

Svar på spm. 19 om yderligere hiv-behandling, der kan udsætte

dødstidspunktet, fra justitsministeren

Svar på spm. 20 om Straffelovrådet, fra justitsministeren

Svar på spm. 24, om domstolene vil idømme dødeligt

syge mennesker en ubetinget straf, fra justitsministeren

Svar på spm. 25 om redegørelse om reglerne for medvirken, fra

justitsministeren

Svar på spm. 28, om der kan straffes for andre bestemmelser, fra

justitsministeren

Svar på spm. 31 om anmeldelsespligt for fængselspersonale

eller lignende, fra justitsministeren

9

Henvendelse af 2/5-01 fra HIV-Danmark

10

Spm. 34 om kommentar til henvendelse af 2/5-01 fra HIV-Danmark, til

justitsministeren

11

Spm. 35 om den svenske straffelovgivning på området, til

justitsministeren

12

Svar på spm. 33 om kommentar til kronik af 10/3-01 i

Jyllands-Posten, fra justitsministeren

13

Svar på spm. 9, om ministeren vil kommentere høringssvarene,

fra justitsministeren

Svar på spm. 10, om ministeren vil redegøre for retspraksis

efter den nugældende § 252, stk. 2, i straffeloven, fra

justitsministeren

14

Svar på spm. 34 om kommentar til henvendelse af 2/5-01 fra

HIV-Danmark, fra justitsministeren

Svar på spm. 35 om den svenske straffelovgivning på

området, fra justitsministeren

15

Svar på spm. 32 om det nuværende krav om flere ofre, fra

justitsministeren

16

Spm. 36 om, hvorvidt bemyndigelsen giver større retssikkerhed til

borgerne, til justitsministeren

Spm. 37 om sikkerhed mod misbrug af en bemyndigelse, til justitsministeren

17

Svar på spm. 36 om, hvorvidt bemyndigelsen giver større

retssikkerhed til borgerne, fra justitsministeren

Svar på spm. 37 om sikkerhed mod misbrug af en bemyndigelse, fra

justitsministeren

18

Spm. 38 om smitterisiko for hiv, til justitsministeren

Spm. 39, om antallet af kønssygdomme faldt ved ophævelsen af

kønssygdomslovene i 1980 erne, til justitsministeren

19

Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren

20

1. udkast til betænkning

21

Svar på spm. 38 om smitterisiko for hiv, fra justitsministeren

Svar på spm. 39, om antallet af kønssygdomme faldt ved

ophævelsen af kønssygdomslovene i 1980 erne, fra

justitsministeren

22

Henvendelse af 15/5-01 fra STOP AIDS

23

Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra STOP AIDS, til

justitsministeren

24

2. udkast til betænkning

Bilag 2

25 af udvalgets spørgsmål og

justitsministerens svar herpå.

Spørgsmålene 1-8, 11-21, 24, 25, 28 og 31 og

justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmålene 36 og 37 og justitsministerens svar herpå er

optrykt efter ønske fra V og SF.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et

ændringsforslag, så blot én overtrædelse er

strafbar. Hvorledes stiller ministeren sig til et sådant

ændringsforslag?

Svar:

Et sådant ændringsforslag kunne i givet fald

udformes således:

0) § 252, stk. 2, ophæves og i stedet

indsættes:

»

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der på hensynsløs

måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og

uhelbredelig sygdom. «

Som det fremgår af pkt. 2.1.3. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, fandtes udtrykket »gentagne gange eller under i

øvrigt særligt skærpende omstændigheder« ikke i det oprindelige lovforslag,

men blev indsat efter 1. behandling i Folketinget.

Kravet indebærer, at et enkeltstående

tilfælde af samleje mellem en hiv-smittet og en rask person ikke er

omfattet af straffelovens § 252, stk. 2. Kun hvis der i et sådant

enkeltstående tilfælde foreligger særligt skærpende

omstændigheder, f.eks. voldtægt eller samleje med

mindreårige, kan bestemmelsen finde anvendelse.

I situationer, hvor der ikke foreligger særligt

skærpende omstændigheder, er det dog ikke nødvendigt, at

der tillige foreligger en eller flere tilsvarende handlinger over for andre

personer. Bestemmelsen vil således kunne anvendes ved to ubeskyttede

samlejer med den samme person.

Spørgsmålet om, hvorvidt der har været

tale om flere ubeskyttede samlejer med den samme person (eller et

sådant samleje med flere personer), belyses i overensstemmelse med de

sædvanlige principper for strafferetlig efterforskning.

Som jeg tilkendegav under 1. behandling af lovforslaget,

er jeg åben over for at drøfte muligheden for at lade kravet om

»gentagne gange eller under i

øvrigt særligt skærpende omstændigheder« udgå af straffelovens § 252,

stk. 2.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et

ændringsforslag, så gerningsindholdet beskrives direkte i

lovteksten fremfor den foreslåede ministerbemyndigelse. Hvorledes

stiller ministeren sig til et sådant lovforslag?

Svar:

Et sådan ændringsforslag kunne i givet fald

udformes således:

0) § 252, stk. 2, ophæves og i stedet

indsættes:

»

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der på hensynsløs

måde gentagne gange eller under i øvrigt særligt

skærpende omstændigheder forvolder fare for, at nogen smittes med

hiv (humant immundefekt virus).«

Justitsministeriet kan ikke støtte

ændringsforslaget.

Som det fremgår af pkt. 2.3.1., har

Justitsministeriet allerede overvejet denne mulighed for at ændre

straffelovens § 252, stk. 2. Justitsministeriet finder imidlertid, at en

sådan ændring vil være fremmed for straffeloven, der

indeholder generelle og abstrakt beskrevne forbrydelser. Hertil kommer, at

det ikke kan udelukkes, at der vil komme nye sygdomme, der er livstruende og

uhelbredelige, og som overføres ved smitte, hvilket på ny kunne

medføre behov for at ændre bestemmelsen.

Spørgsmål 3:

Hvor i straffeloven kan ministeren selv beskrive

gerningsindholdet?

Svar:

Som det fremgår af pkt. 2.3.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, svarer den foreslåede

lovgivningsteknik til den, der kendes fra f.eks. lov om euforiserende

stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969, som

ændret senest ved lov nr. 1054 af 11. december 1996. Efter lovens § 1,

stk. 1, er indenrigsministeren og boligministeren (nu sundhedsministeren)

bemyndiget til at bestemme, hvilke euforiserende stoffer der ikke må

forefindes her i landet,

I tilknytning hertil findes bestemmelsen i straffelovens §

191 om grov narkotikakriminalitet, hvorefter grove overtrædelser af lov

om euforiserende stoffer kan straffes med fængsel i indtil 6 år

(i særligt grove tilfælde fængsel indtil 10 år).

I straffeloven kendes således allerede en

lovgivningsteknik, hvorefter dele af en forbrydelses gerningsindhold udfyldes

(fastlægges) ved bekendtgørelse.

Spørgsmål 4:

Mener ministeren, at forslaget lever op til betingelserne

for, at en straffelov skal være klar og forudsigelig?

Svar:

Ja.

Der er endda tale om en forbedring på dette punkt i

forhold til den gældende bestemmelse i straffelovens § 252, stk. 2. Med

forslaget kommer det således til at fremgå entydigt af en

bekendtgørelse udstedt i medfør af straffelovens § 252, stk. 3,

hvilke sygdomme der er omfattet af stk. 2.

Spørgsmål 5:

Kan der nævnes andre steder i straffeloven, hvori

gerningsindholdet ikke er beskrevet i selve bestemmelsen, men kræver

studier af bekendtgørelser uden for straffeloven?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål

3.

Spørgsmål 6:

Hvorfor har ministeren ikke fremsat forslaget langt

tidligere, når man allerede i 1995 vidste, at hiv/aids-behandlingen var

forbedret?

Svar:

Som det fremgår af pkt. 2.2.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, blev den såkaldte

kombinationsbehandling indført i 1995-96, men i sagens natur kendte

man ikke på daværende tidspunkt virkningen af behandlingen

på længere sigt. Først medio 1998 rejste der sig i pressen

en debat om, hvorvidt levetidsprognosen for hiv-smittede som følge af

kombinationsbehandlingen måtte have ændret sig, således at

forudsætningen i forarbejderne om, at personer, der smittes med

sygdommen, i almindelighed afgår ved døden inden for maksimalt

10-15 år, muligt ikke længere var opfyldt.

Justitsministeriet har herefter i september 1998 og

november 1999 indhentet udtalelser fra Sundhedsstyrelsen om levetidsprognosen

for hiv-smittede.

Imidlertid forelå der først med

Sundhedsstyrelsens udtalelse den 25. januar 2001 et tilstrækkeligt

grundlag for et lovgivningsinitiativ, jf. pkt. 2.2.3. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes i den forbindelse, at den

gældende bestemmelse i straffelovens § 252, stk. 2, er anvendt i to

fældende domme i 2000, jf. pkt. 2.2.2. i de almindelige

bemærkninger.

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes redegøre for forløbet i

sagen fra Frederikshavn.

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

»

I den sag, der

omtales i spørgsmålet, har Politimesteren i Frederikshavn sigtet

en mandlig dansk statsborger, M, som i 1986 blev konstateret HIV-smittet, for

overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 2, i forhold til fire

kvinder, hvoraf to er danske statsborgere, en er svensk statsborger og en

norsk statsborger.

Forholdene er begået i perioden fra slutningen af

1993 til august 2000 og vedrører i forhold til hver af kvinderne efter

kvindernes forklaringer flere tilfælde af ubeskyttede samlejer, hvor de

pågældende ikke har været bekendt med, at M var

HIV-positiv.

Af de fire kvinder er to smittet med HIV.

Anmeldelserne er modtaget af Politimesteren i

Frederikshavn i perioden fra april til december 2000, og M er løbende

blevet sigtet for og afhørt vedrørende forholdene.

Politimesteren i Frederikshavn anmodede den 17. november

2000 Retslægerådet om en udtalelse til brug for sagens

behandling, og Retslægerådet har afgivet udtalelsen den 12.

februar 2001.

Politimesteren i Frederikshavn har herefter den 14.

februar 2001 forelagt tiltalespørgsmålet for Statsadvokaten i

Aalborg, som har forelagt sagen for mig under henvisning til, at

spørgsmålet om anvendelse af straffelovens § 252, stk. 2, er af

principiel karakter.

Den sigtede i sagen er den 28. april 2001 afgået ved

døden, og en straffesag kan allerede af den grund ikke

gennemføres.

Jeg har under disse omstændigheder ikke fundet

grundlag for at tage stilling til tiltalespørgsmålet, og jeg har

derfor returneret sagen til Statsadvokaten i Aalborg.«

Spørgsmål 8:

Hvilke sygdomme kan ministeren forestille sig i fremtiden

kan falde ind inden for bemyndigelsen?

Svar:

Der henvises til pkt. 2.3.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at alene

sygdomme, der er livstruende og uhelbredelige således som disse

udtryk nærmere defineres i bemærkningerne kan blive omfattet af

bestemmelsen.

Efter forslaget er straffelovens § 252, stk. 2,

således ikke begrænset til hiv/aids, men for tiden er det alene

denne sygdom, der opfylder betingelserne for at være omfattet af

bestemmelsen.

Spørgsmål 11:

Vil ministeren garantere, at den i forslaget nævnte

bekendtgørelse foreligger før 1. juli midnat, og er ministeren

enig i at der, såfremt bekendtgørelsen ikke foreligger ved

døgnets begyndelse, vil være tale om retstomrum?

Svar:

Ja.

Spørgsmål 12:

Hvilke sygdomme mener ministeren vil komme med i

bekendtgørelsen?

Svar:

Hiv/aids, jf. pkt. 2.3.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Spørgsmål 13:

Er ministeren enig i, at kravet i den nuværende lov

om, at der skal foreligge gentagne overtrædelser for at kunne straffe,

oftest vil betyde, at der overhovedet ikke kan straffes, medmindre sagen

omtales i dagspressen, jf. den verserende sag fra Frederikshavn.

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål

1.

Spørgsmål 14:

Vil ministeren hæve strafferammen for § 252?

Svar:

Nej.

Det bemærkes i den forbindelse, at

Straffelovrådet i øjeblikket er i færd med at foretage en

samlet vurdering af strafferammerne i straffeloven, og at rådet

på baggrund heraf eventuelt vil komme med indstillinger til

lovændringer.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes redegøre for strafferammerne i de

øvrige nordiske lande og i Tyskland.

Svar:

For så vidt angår de svenske

straffebestemmelser på området henvises til Justitsministeriets

besvarelse af 19. februar 2001 af spørgsmål nr. S 1547 fra

medlem af Folketinget Svend Aage Jensby (V). Som det fremgår heraf, kan

smitte med hiv straffes efter den svenske straffelovs kapitel 3, § 5,

(mishandel) med fængsel i indtil 2 år i mindre alvorlige

tilfælde med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder

samt efter kapitel 3, § 6, (grov mishandel) med fængsel fra 1 år

indtil 10 år.

Justitsministeriet har fra det norske justitsministerium

fået oplyst, at smitte med hiv kan straffes efter den norske

straffelovs § 154 (forsætlig spredning af en farlig smitsom sygdom) med

fængsel indtil 10 år og efter § 155 (uagtsom spredning af en

almenfarlig smitsom sygdom) med fængsel indtil 3 år.

Justitsministeriet har endvidere fra det islandske

justitsministerium fået oplyst, at forvoldelse af fare for smitte med

hiv kan straffes efter den islandske straffelovs § 220, stk. 4 (grov

forsætlig fareforvoldelse) med fængsel indtil 4 år.

Justitsministeriet har endelig fra det tyske

justitsministerium fået oplyst, at smitte med hiv kan straffes efter

den tyske straffelovs bestemmelser i § 223 (legemsskade) med fængsel i

indtil 4 år og efter § 224 (grov legemsskade) med fængsel fra 6

måneder indtil 10 år i mindre alvorlige tilfælde

fængsel fra 3 måneder til 5 år.

Det er ikke lykkedes Justitsministeriet at skaffe

oplysninger fra Finland om eventuelle straffebestemmelser på

området.

Spørgsmål 16:

Hvad er begrundelsen for, at ministeren, der har haft god

tid siden 1995, ikke har afventet høringssvarene og altså ikke

har overholdt de bestræbelser, som der ellers har været enighed

om med hensyn til forbedret lovkvalitet.

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål

6.

Spørgsmål 17:

Hvorledes forholder det sig med strafbarheden,

såfremt en ægtefælle vidende om hiv-faren alligevel plejer

ubeskyttet sex med sin hivsmittede ægtefælle?

Svar:

En person, der f.eks. har ubeskyttet samleje med

konkret viden om, at den pågældende er smittet med hiv,

må siges at have givet et straffritagende samtykke til at blive udsat

for smitte med hiv.

Af det lovforslag, der lå til grund for

straffelovens § 252, stk. 2, fremgår i den forbindelse følgende

(jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 8779 og 8780):

»

Oplyser den

smittede klart sin seksualpartner om at være HIV-smittet, og

ønsker partneren alligevel at gennemføre kønsakten

ubeskyttet, kommer strafansvar heller ikke på tale. På

tilsvarende måde vil en narkoman, der udlåner brugte

sprøjter og kanyler til en anden med oplysning om at være

HIV-positiv, ikke kunne straffes, hvis modtageren uanset denne viden

beslutter sig for at anvende injektionssprøjten eller kanylen. Et

gyldigt samtykke fritager således for strafansvar efter § 252, stk.

2.«

Derimod fritager det ikke gerningsmanden for straf, hvis

den ikke-smittede ægtefælle trods kendskab til den abstrakte

risiko for smitte med hiv men uden kendskab til, at

ægtefællen konkret er smittet har ubeskyttet samleje med sin

hiv-smittede ægtefælle.

Spørgsmål 18:

Er det livstruende at udsætte en 65-årig, der

lider af en anden dødelig sygdom, for hiv-smitte?

Svar:

Efter lovforslaget vil det hvis de øvrige

betingelser herfor er opfyldt være strafbart at udsætte

også ældre mennesker for hiv-smitte.

I lovforslaget opstilles en række generelle

betingelser for, hvilke sygdomme der kan blive omfattet af straffelovens §

252, stk. 2, jf. pkt. 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Der er således ikke tale om, at der i hver enkelt

straffesag skal foretages en vurdering af, i hvilket omfang det

konkrete offers levetid reduceres. Der stilles i det hele taget ikke

krav om, at ofret smittes med hiv. Det, der er strafbart, er at udsætte

andre for smitte med en sygdom, der opfylder de generelle betingelser for at

være omfattet af straffelovens § 252, stk. 2.

Spørgsmål 19:

Hvor langt vil ministeren gå med hensyn til

bemyndigelsen, såfremt hiv behandling i fremtiden kan udsætte

dødstidspunktet med f.eks. 30 år, og der er tale om en

ældre partner?

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af

spørgsmål 18, er der ikke tale om, at der i hver enkelt

straffesag skal foretages en vurdering af, i hvilket omfang et konkret offers

levetid reduceres.

Lovforslaget opstiller derimod en række generelle

betingelser for, hvilke sygdomme der kan blive omfattet af straffelovens §

252, stk. 2. Der stilles ikke længere krav om, at døden

indtræder inden for et nærmere bestemt tidsrum, men det må

dog kræves, at den forventede levetid som følge af sygdommen for

et flertal af de smittede bliver mærkbart reduceret, jf. pkt. 2.3.2. i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Selv om forbedrede behandlingsmuligheder måtte

føre til, at levetidsprognosen for hiv-smittede på længere

sigt bliver forbedret så meget, at dødstidspunktet kan

udsættes 30 år fra smittetidspunktet, vil hiv/aids efter

Justitsministeriets opfattelse fortsat opfylde betingelserne for at

være omfattet af bestemmelsen.

Spørgsmål 20:

Er bemyndigelsen ikke et udtryk for, at det strafbares

område udvides, og er Straffelovrådet hørt i sagen?

Svar:

Den foreslåede bemyndigelse til justitsministeren

til efter forhandling med sundhedsministeren at fastsætte, hvilke

sygdomme der skal være omfattet af straffelovens § 252, stk. 2,

indebærer ikke i sig selv en udvidelse af gerningsindholdet i

straffelovens § 252, stk. 2.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, forudsættes det imidlertid, at det

ikke længere skal være overvejende sandsynligt, at personer, der

smittes med sygdommen, i almindelighed afgår ved døden inden for

maksimalt 10-15 år. At sygdommen skal være livstruende og

uhelbredelig indebærer efter forslaget i stedet alene, at der skal

være tale om en sygdom der uanset rettidig, sædvanlig

lægelig behandling med overvejende sandsynlighed medfører

døden for personer, der smittes, og at den forventede levetid for et

flertal af de smittede som følge af sygdommen bliver mærkbart

reduceret.

Justitsministeriet har ikke anmodet Straffelovrådet

om en udtalelse.

Det skyldes, at Justitsministeriet i lyset af

Sundhedsstyrelsens udtalelse af 25. januar 2001 om levetidsprognosen for

hiv-smittede har ønsket at fremsætte lovforslaget hurtigst

muligt for at sikre, at det også fremover vil være muligt at

straffe personer, der på hensynsløs måde forvolder fare

for smitte med hiv.

Spørgsmål 21:

Kan ministeren bekræfte, at loven kun kan få

betydning for overtrædelser, der ligger efter

ikrafttrædelsesdatoen, og således ikke kan ændre resultatet

af den verserende sag i Frederikshavn?

Svar:

Ja.

Spørgsmål 24:

Tror ministeren, at domstolene vil idømme ubetinget

straf til mennesker, der lider af en dødelig sygdom?

Svar:

Spørgsmålet om strafudmåling

afgøres af domstolene, og ved udmålingen skal der bl.a. tages

hensyn til oplysningerne om gerningsmandens person, herunder den

pågældendes almindelige personlige og sociale forhold f.eks.

helbredsmæssige oplysninger jf. straffelovens § 80, stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at Østre

Landsret i den dom af 24. marts 2000, der er nævnt i pkt. 2.2.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget, idømte den tiltalte,

hiv-smittede person ubetinget fængsel i 6 år for

overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 2, og en række grove

seksuelle overgreb mod mindreårige.

Spørgsmål 25:

Ministeren bedes redegøre for reglerne om

medvirken, og hvorfor den partner, der er i ond tro, ikke kan straffes for

medvirken.

Svar:

Som det fremgår af det lovforslag, der lå til

grund for straffelovens § 252, stk. 2, kan også andre end den

hiv-smittede ifalde strafansvar for overtrædelse af bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 8779.

Bestemmelsen om medvirken i straffelovens § 23 omfatter

således den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har

medvirket til gerningen. Sådan medvirken omfatter såvel bistand,

der sigter til at forøge muligheden for fysisk at gennemføre

lovovertrædelsen, som bistand der sigter til at øge den psykiske

vilje dertil.

En person, der medvirker til, at en hiv-smittet har

ubeskyttet samleje med andre, vel vidende, at den pågældende er

smittet, kan således efter omstændighederne straffes for

medvirken.

Spørgsmål 28:

Kan der straffes for andre bestemmelser, såfremt en

partner smittes og dør hurtigt af aids?

Svar:

Det kan ikke udelukkes, at der i sager om

overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 2, vil kunne straffes i

sammenstød med andre bestemmelser, herunder straffelovens § 237 om

drab og straffelovens §§ 245 og 246 om vold, hvis det fornødne

forsæt også til overtrædelse af disse bestemmelser kan

bevises.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan disse

bestemmelser imidlertid ikke finde anvendelse i de typiske tilfælde af

overtrædelser af straffelovens § 252, stk. 2, nemlig ubeskyttet samleje

mv. mellem en hiv-smittet og en rask person, uanset om samlejet resulterer i

smitteoverførsel.

Spørgsmål 31:

Vil personale i fængsler og på andre

institutioner være forpligtet til at anmelde forhold, hvor de er

vidende om, at en hiv-smittet har samleje med en rask?

Svar:

Der findes ikke i dansk ret en almindelig pligt til at

indgive en anmeldelse til politiet i tilfælde, hvor en person er

vidende om, at et strafbart forhold er begået.

Efter straffelovens § 141 straffes imidlertid bl.a. den,

som er vidende om, at en forbrydelse, der medfører fare for menneskers

liv eller velfærd, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad

der står i den pågældendes magt for at forebygge

forbrydelsen, f.eks. ved at indgive en anmeldelse til politiet.

Straffen er hæfte eller fængsel indtil 3

år eller under formildende omstændigheder bøde.

Spørgsmål 36:

Er det korrekt forstået, at den foreslåede

bemyndigelse i stk. 3 reelt er en indskrænkning af dommerens

skøn over, hvorvidt en sygdom er livstruende og uhelbredelig

forstået på den måde, at § 252, stk. 3, i virkeligheden

giver borgerne en højere grad af retssikkerhed?

Svar:

Som det fremgår af pkt. 2.3.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, har Justitsministeriet overvejet flere

løsningsmodeller for at ændre straffelovens § 252, således

at det fortsat vil være muligt at straffe personer, der på

hensynsløs måde forvolder fare for smitte med hiv.

Når Justitsministeriet har valgt den

foreslåede løsningsmodel, hvorefter der i straffelovens § 252,

stk. 3, indsættes en bemyndigelse til justitsministeren til efter

forhandling med sundhedsministeren at fastsætte, hvilke sygdomme der

skal være omfattet af stk. 2, skyldes det følgende:

Den er fleksibel og tidssvarende, idet det ikke vil være

nødvendigt med lovændringer, hvis nye livstruende og

uhelbredelige sygdomme opstår, eller hvis det med årene

lykkes at finde frem til en behandling, som indebærer, at sygdommen for

et flertal af de smittede kan helbredes, eller dog kun vil medføre en

ubetydelig reduktion af den ellers forventede levetid.

Det kommer til at fremgå entydigt af en bekendtgørelse

udstedt i medfør af straffelovens § 252, stk. 3, hvilke sygdomme der

er omfattet af stk. 2. Borgerne vil således på

forhånd vide med sikkerhed, hvilke sygdomme det er strafbart at

udsætte andre for smitterisiko med hensyn til.

Der er tale om en lovgivningsteknik, som kendes fra lovgivningen om

euforiserende stoffer.

Bemyndigelsen indebærer ikke, at det står justitsministeren

(og sundhedsministeren) frit for at bestemme, hvilke sygdomme der skal

være omfattet af stk. 2. Kun sygdomme, der er » livstruende og uhelbredelige«, sådan som dette udtryk nærmere defineres i

bemærkningerne til lovforslaget, kan blive omfattet.

Spørgsmålet kan således besvares

bekræftende.

Spørgsmål 37:

Set i lyset af, at det er helt usædvanligt at

placere en bemyndigelse i straffeloven som i det foreslåede § 252, stk.

3, bedes ministeren oplyse, hvorledes Folketinget kan sikre sig imod, at en

sådan bemyndigelse misbruges under f.eks. en oppisket

folkestemning.

Svar:

Som det fremgår af pkt. 2.3.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, er det alene hiv/aids, der i

øjeblikket opfylder betingelserne om at være » livstruende og uhelbredelig«, som disse udtryk er defineret i

lovforslaget, og derfor kan omfattes af straffelovens § 252, stk. 2. Den

kommende bekendtgørelse, der skal udstedes inden lovens

ikrafttræden, vil derfor alene omfatte denne sygdom.

Hvis der i fremtiden skulle dukke nye sygdomme op, som

efter Justitsministeriets og Sundhedsministeriets opfattelse er »livstruende og uhelbredelige« i lovens forstand, og som derfor

bør omfattes af straffelovens § 252, stk. 2, vil Justitsministeriet

hvis der er ønske herom være indstillet på, at et

eventuelt udkast til ændring af bekendtgørelsen skal

forelægges for Folketingets Retsudvalg, inden den nye

bekendtgørelse udstedes.

Lignende dokumenter