Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslande

2003/1 BSF 135Beslutningsforslag som fremsatFolketinget26. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 26. februar 2004 af

Morten Helveg Petersen (RV), Naser Khader (RV),

Martin Lidegaard (RV) og Margrethe

;Vestager (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids

i udviklingslande

Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en ny

handlingsplan for, hvordan Danmark kan styrke sit bidrag til bekæmpelse af

hiv/aids-epidemien i udviklingslande. En ny handlingsplan bør som minimum

sigte

mod:

1.

At der gennemføres

en uafhængig evaluering af den danske indsats siden 1995 med fokus på

målsætninger, midler, effekter og omkostninger samt samspillet med

internationale aktører og lokale samarbejdspartnere.

2.

At der udarbejdes en

konkret strategi for, hvordan Danmark kan bidrage til opfyldelsen af

FN’s

målsætninger, jf. FN’s Millennium Declaration og Millennium Development

Goals

og UNGASS-handlingsplanen fra 2001.

3.

At bekæmpelse af

hiv/aids og håndtering af de sociale aspekter m.v. reelt indarbejdes i alle

eksisterende og nye sektorprogrammer i programsamarbejdslandene.

4.

At der tages særligt

Læs alt

hensyn til udsatte grupper som kvinder, børn og unge, herunder deres adgang

til

og oplysning om prævention, behandling og uddannelse. Især kvinders og pigers

sociale sårbarhed skal mindskes og deres adgang til sundhed, uddannelse,

retssikkerhed og økonomi forbedres.

5.

At der lægges større

vægt på konkrete partnerskaber, f.eks. mellem offentlige institutioner og

faglige sammenslutninger i Danmark og deres modparter i udviklingslandene,

for

at sikre en bredere forankring af indsatsen i Danmark og lokalt.

6.

At behandling af

hiv/aids, herunder med livsforlængende medicin (antiretroviral), indgår som

en

integreret del af bistandsprogrammerne for sundhedssektoren i

udviklingslandene. Planlægning og gennemførelse skal foregå i tæt dialog med

modtagerlandet.

7.

At midlerne til

bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene forøges med 100 mio. kr. fra

niveauet for 2003.

8.

At der hvert år

rapporteres til Folketinget om danske initiativer med henblik på at styrke

hiv/aids-bekæmpelsen, herunder yderligere finansiering, indflydelse på

modtagerlandenes politikker, koordinering mellem donorer samt internationale

initiativer, herunder adgangen til medicin samt udviklingen i UNAIDS og i Den

Globale Sundhedsfond.

Bemærkninger til forslaget

Hiv/aids-epidemien er en alvorlig trussel mod de

sundhedsmæssige forbedringer og fattigdomsreducerende tiltag, der er opnået

gennem udviklingsarbejdet i de sidste 20 år i verdens fattigste lande.

Epidemien rammer alle sektorer og befolkningsgrupper. Derfor bør indsatsen

mod

hiv/aids have højere prioritet i dansk udviklingsbistand.

Globalt levede 40 millioner mennesker ved udgangen af 2003

med hiv/aids. I 2003 blev 5 millioner mennesker smittet med hiv, og af dem

var

700.000 under 15 år. 3 millioner døde af aids i løbet af 2003, og af dem var

½

million børn. Omkring 14 millioner børn under 15 år er forældreløse på grund

af

aids.

Afrika syd for Sahara er den hårdest ramte region i verden

med 26,6 millioner hiv-positive, hvilket gennemsnitligt svarer til 8 pct. af

den voksne befolkning. Men også Østeuropa, Asien og Latinamerika er hårdt

ramt

af epidemien.

Intet tyder på, at epidemien er ved at aftage.

Tværtimod regner FN’s særlige aids-organisation (UNAIDS) med, at der

inden 2010 globalt vil være yderligere 45 millioner hiv-smittede. I

eksempelvis Kina forventes antallet af hiv-smittede at stige fra 1 million i

2002 til 10 millioner i 2010. Men også i de baltiske lande, Rusland og flere

andre stater i det tidligere Sovjetunionen vil antallet af hiv-smittede stige

kraftigt, hvis ikke der gøres en stærk indsats for at forhindre udbredelsen

af hiv.

I udviklingslandene er det langtfra alle, der har mulighed for at få

rådgivning om hiv/aids, få behandling for kønssygdomme og hiv/aids eller

blive testet for hiv. Desuden er der mangel på kondomer. I 2002 havde 5-6

millioner hiv-smittede i udviklingslandene behov for livsforlængende medicin

(antiretroviral, også kaldet ARV), men kun ca. 5 pct., dvs. 250.000-300.000,

havde mulighed for at få behandlingen. I Afrika syd for Sahara havde kun 1

pct.

af de hiv-smittede, der havde behov for ARV-behandling, adgang til den. Kun 1

pct. af hiv-smittede gravide har mulighed for at modtage behandling, der kan

forhindre, at de smitter deres ufødte barn.

Ad 1

Den nuværende indsats i bekæmpelsen af hiv/aids bør

evalueres for at vurdere, om den ønskede virkning af indsatsen er opnået. På

baggrund af denne evaluering af hiv/aids-indsatsen vil den nuværende

handlingsplan kunne revideres. Særligt bør forholdet mellem forebyggelse og

behandling, inkl. livsforlængende (ARV) behandling, tages op til fornyet

diskussion. Endvidere bør relationen mellem hiv/aids og den generelle

udviklingssituation belyses.

Argumenterne for ikke at satse på ARV-behandling i kampen

med hiv/aids har været, at ARV-behandling ikke kunne administreres

forsvarligt

i udviklingslandene på grund af dårligt sundhedssystem, manglende

infrastruktur

og manglende økonomisk og menneskelig kapacitet og ressourcer, samt fordi

behandlingen var for kompleks til, at patienterne kunne gennemføre den

ordentligt.

I den senere tid har pilotprojekter i f.eks. Sydafrika

påvist, at ARV-behandling godt kan administreres og med gode resultater i

udviklingslande, hvis behandlingen integreres i programmer, der indeholder

forebyggelse, rådgivning, træning og involvering af lokal-samfundet. I

pilotprojektet er antallet af personer, der lader sig hiv-teste steget, da

der

nu er håb om at kunne få behandling, hvis man er hiv-positiv. Det vil sige,

at

adgang til behandling også har en forebyggende effekt, fordi uvidenhed om ens

egen smittestatus alt for ofte resulterer i nye smittetilfælde.

Desuden er prisen på ARV-medicin i ulande faldet drastisk.

I 1999 kostede medicinen i Sydafrika ca. 200 kr. pr. dag, nu er prisen nede

på

ca. 2,50 kr. pr. dag.

Ad 2

Bekæmpelsen af hiv/aids i udviklingslandene prioriteres

meget højt af FN, som det er understreget i FN’s Millennium Declaration.

Deklarationen blev underskrevet af 189 regeringsledere i forbindelse med

FN’s

Millennium Summit i 2000. I FN’s Millennium Development Goals

(2015-målene) er

mål nr. 6 at standse og vende udbredelsen af hiv/aids, malaria, tuberkulose

og

andre sygdomme, der truer menneskeheden, inden 2015.

I juni 2001 vedtog FN’s Generalforsamling på en særskilt

samling om hiv/aids (UNGASS) en detaljeret handlingsplan for, hvordan

udbredelsen af hiv/aids kan standses. De fem overordnede mål er at

sikre, at alle

mennesker, især unge, ved, hvordan man beskytter sig mod og undgår at blive

smittet med hiv,

stoppe smitten fra

mor til barn,

sikre behandling af

alle smittede,

øge forskningen i en

vaccine og forebyggelses- og behandlingsmuligheder,

sørge for omsorg til

alle, der er påvirket af hiv/aids-epidemien, især de forældreløse børn.

I selve handlingsplanen fra UNGASS er målene langt mere

detaljerede. Disse mål bør indarbejdes i den danske handlingsplan for

bekæmpelse af hiv/aids. Desuden bør Danmark gennem øget bilateralt og

multilateralt samarbejde styrke indsatsen for, at målene bliver opfyldt.

Ad 3

Hiv/aids rammer alle sektorer og befolkningsgrupper. Man er

nødt til at indarbejde bekæmpelse af hiv/aids og de sociale aspekter i alle

programmer og projekter, fordi hiv/aids ikke kun er et sundhedsproblem, men

også påvirker den generelle fattigdomsbekæmpelse og udviklingssituation. Hvis

ikke målet om at standse og vende udviklingen i hiv/aids-epidemien opfyldes,

vil alle andre udviklingsaktiviteter og fattigdomsreducerende tiltag være

nytteløse i de værst ramte lande.

F.eks. kan det i udviklingsprojekter være nødvendigt at

uddanne mere end én person til et job, fordi der desværre er stor

sandsynlighed

for, at den uddannede får hiv og dør af aids og personens viden derved går

tabt. Eller der kan uddeles kondomer og oplysningsmateriale til arbejderne på

de enkelte projekter som en forebyggende indsats.

Ad 4

Det er vigtigt, at der tages hensyn til udsatte grupper, så

bekæmpelsen af hiv/aids bliver så effektiv som muligt.

Globalt udgør kvinder 50 pct. af alle smittede. I Afrika er

58 pct. af de smittede kvinder. På grund af biologiske, kulturelle, sociale

og

økonomiske forhold har kvinder større risiko for at blive smittet end mænd.

Kvinders og pigers underlegne sociale og økonomiske stilling giver dem ofte

ingen muligheder for at kræve afholdenhed, trofasthed eller brug af kondom af

deres partner. Mangelen på adgang til uddannelse, sundhedsydelser og viden om

hiv/aids samt kvindeligt kontrollerede præventionsmuligheder gør også kvinder

mere udsatte for at blive smittet. Derfor skal der større fokus på kvinders

rettigheder og muligheder.

Epidemien rammer også børn og unge meget hårdt. Derfor er

det nødvendigt med ekstra støtte til programmer med denne målgruppe.

I Afrika syd for Sahara er 11 millioner børn forældreløse

på grund af aids. De er i større fare for at blive underernærede eller få en

dårligere skolegang end andre børn. Mange af dem er selv smittet med hiv/aids

eller har stor risiko for at blive smittet.

Personer under 25 år står for over halvdelen af alle nye

hiv-tilfælde. Piger er mere udsatte end drenge, fordi de ofte er tidligere

seksuelt aktive end drenge og deres partnere ofte er ældre mænd. Derfor skal

man øge mulighederne for, at børn og unge har adgang til forebyggelse,

uddannelse og information.

Det er også en målsætning for FN, jf. UNGASS, at

hiv-forekomsten blandt unge mellem 15 og 24 år skal være reduceret med 25

pct.

i de værst ramte lande i 2005 og globalt i 2010. Desuden skal mindst 90 pct.

af

unge i 2005 have adgang til information og uddannelse om hiv samt

sundhedsydelser, der kan reducere deres sårbarhed overfor hiv-infektion.

Ad 5

Bekæmpelsen af hiv/aids-epidemien kræver konkrete

partnerskaber mellem offentlige institutioner og faglige og frivillige

organisationer i Danmark og offentlige institutioner og faglige og frivillige

organisationer i samarbejdslandet. På den måde får man den bedste indsats med

bred faglighed, folkelighed og forankring både i Danmark og lokalt. Det vil

også kunne give nye muligheder og ny dynamik i indsatsen. Skal bekæmpelsen af

hiv/aids være succesfuld, er det vigtigt, at den bygger på lokalt lederskab,

forpligtelse og ansvar, og at den støttes af viden, træning og ressourcer

udefra.

Ad 6

Hiv/aids er ikke kun en sygdom, der skal forebygges, den

skal også behandles. 40 millioner mennesker er allerede smittet med hiv/aids.

For dem hjælper forebyggelse ikke. De har eller vil få behov for behandling,

og

det gælder både livsforlængende behandling og behandling af følgesygdomme som

tuberkulose, svampeinfektioner m.m. Derfor bør behandling af hiv/aids, inkl.

ARV-behandling, være en integreret del af programmerne for sundhedssektoren.

Hovedvægten bør stadig ligge på forebyggelse, da det indtil

videre er den eneste mulighed for at standse spredningen af hiv, men Danmark

bør samtidig yde støtte til ARV-behandling i lande, hvor

forebyggelsesprogrammer allerede eksisterer. Det er vigtigt, at en

opprioritering af ARV-behandling ikke sker på bekostning af forebyggelse.

Ellers vil epidemiens omfang ikke reduceres. Effektiv forebyggelse og øget

adgang til ARV-behandling skal gå hånd i hånd. Forebyggelse kan reducere

udbredelsen

af hiv/aids, og behandling kan mindske den negative påvirkning fra hiv/aids

på

personer og samfund.

Den konkrete fordeling af midlerne til forebyggelse og

behandling skal afgøres i samarbejde med modtagerlandet, så den stemmer

overens

med landets specifikke behov og kapacitet.

Ad 7

Da hiv/aids-epidemien er så omfattende og har påvirket den

generelle indsats for fattigdomsbekæmpelse og udvikling, er det nødvendigt at

tilføre ekstra ressourcer til området.

I 2002 var den danske støtte til bekæmpelse af hiv/aids på

ca. 550 mio. kr. Støtten var fordelt med ca. 130 mio. kr. til bilaterale

aktiviteter og 420 mio. til multilateralt samarbejde.

I 2003 blev der på globalt plan brugt ca. 4,7 mia.

US-dollars til bekæmpelse af hiv/aids.

UNAIDS regner med, at der i 2005 vil være behov for mere end 10 mia.

US-dollars i kampen mod hiv/aids.

Derfor foreslås det, at Danmark – i første omgang – afsætter

yderligere 100 mio. kr. til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene.

Ad 8

En årlig redegørelse til Folketinget om status for handlingsplanen og

udviklingen i den globale bekæmpelse af hiv/aids vil bidrage til, at

indsatsen mod hiv/aids bliver mere synlig. På den måde vil der blive skabt et

bedre grundlag for den politiske og den offentlige debat om

udviklingsbistanden, herunder særlig Danmarks bidrag til bekæmpelsen af

hiv/aids-epidemien.

Skriftlig fremsættelse

Morten Helveg Petersen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids i

udviklingslande.

(Beslutningsforslag nr. B 135).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter