Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslande
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 26. februar 2004 af
Morten Helveg Petersen (RV), Naser Khader (RV),
Martin Lidegaard (RV) og Margrethe
;Vestager (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids
i udviklingslande
Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en ny
handlingsplan for, hvordan Danmark kan styrke sit bidrag til bekæmpelse af
hiv/aids-epidemien i udviklingslande. En ny handlingsplan bør som minimum
sigte
mod:
1.
At der gennemføres
en uafhængig evaluering af den danske indsats siden 1995 med fokus på
målsætninger, midler, effekter og omkostninger samt samspillet med
internationale aktører og lokale samarbejdspartnere.
2.
At der udarbejdes en
konkret strategi for, hvordan Danmark kan bidrage til opfyldelsen af
FN’s
målsætninger, jf. FN’s Millennium Declaration og Millennium Development
Goals
og UNGASS-handlingsplanen fra 2001.
3.
At bekæmpelse af
hiv/aids og håndtering af de sociale aspekter m.v. reelt indarbejdes i alle
eksisterende og nye sektorprogrammer i programsamarbejdslandene.
4.
At der tages særligt
Læs alt
hensyn til udsatte grupper som kvinder, børn og unge, herunder deres adgang
til
og oplysning om prævention, behandling og uddannelse. Især kvinders og pigers
sociale sårbarhed skal mindskes og deres adgang til sundhed, uddannelse,
retssikkerhed og økonomi forbedres.
5.
At der lægges større
vægt på konkrete partnerskaber, f.eks. mellem offentlige institutioner og
faglige sammenslutninger i Danmark og deres modparter i udviklingslandene,
for
at sikre en bredere forankring af indsatsen i Danmark og lokalt.
6.
At behandling af
hiv/aids, herunder med livsforlængende medicin (antiretroviral), indgår som
en
integreret del af bistandsprogrammerne for sundhedssektoren i
udviklingslandene. Planlægning og gennemførelse skal foregå i tæt dialog med
modtagerlandet.
7.
At midlerne til
bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene forøges med 100 mio. kr. fra
niveauet for 2003.
8.
At der hvert år
rapporteres til Folketinget om danske initiativer med henblik på at styrke
hiv/aids-bekæmpelsen, herunder yderligere finansiering, indflydelse på
modtagerlandenes politikker, koordinering mellem donorer samt internationale
initiativer, herunder adgangen til medicin samt udviklingen i UNAIDS og i Den
Globale Sundhedsfond.
Bemærkninger til forslaget
Hiv/aids-epidemien er en alvorlig trussel mod de
sundhedsmæssige forbedringer og fattigdomsreducerende tiltag, der er opnået
gennem udviklingsarbejdet i de sidste 20 år i verdens fattigste lande.
Epidemien rammer alle sektorer og befolkningsgrupper. Derfor bør indsatsen
mod
hiv/aids have højere prioritet i dansk udviklingsbistand.
Globalt levede 40 millioner mennesker ved udgangen af 2003
med hiv/aids. I 2003 blev 5 millioner mennesker smittet med hiv, og af dem
var
700.000 under 15 år. 3 millioner døde af aids i løbet af 2003, og af dem var
½
million børn. Omkring 14 millioner børn under 15 år er forældreløse på grund
af
aids.
Afrika syd for Sahara er den hårdest ramte region i verden
med 26,6 millioner hiv-positive, hvilket gennemsnitligt svarer til 8 pct. af
den voksne befolkning. Men også Østeuropa, Asien og Latinamerika er hårdt
ramt
af epidemien.
Intet tyder på, at epidemien er ved at aftage.
Tværtimod regner FN’s særlige aids-organisation (UNAIDS) med, at der
inden 2010 globalt vil være yderligere 45 millioner hiv-smittede. I
eksempelvis Kina forventes antallet af hiv-smittede at stige fra 1 million i
2002 til 10 millioner i 2010. Men også i de baltiske lande, Rusland og flere
andre stater i det tidligere Sovjetunionen vil antallet af hiv-smittede stige
kraftigt, hvis ikke der gøres en stærk indsats for at forhindre udbredelsen
af hiv.
I udviklingslandene er det langtfra alle, der har mulighed for at få
rådgivning om hiv/aids, få behandling for kønssygdomme og hiv/aids eller
blive testet for hiv. Desuden er der mangel på kondomer. I 2002 havde 5-6
millioner hiv-smittede i udviklingslandene behov for livsforlængende medicin
(antiretroviral, også kaldet ARV), men kun ca. 5 pct., dvs. 250.000-300.000,
havde mulighed for at få behandlingen. I Afrika syd for Sahara havde kun 1
pct.
af de hiv-smittede, der havde behov for ARV-behandling, adgang til den. Kun 1
pct. af hiv-smittede gravide har mulighed for at modtage behandling, der kan
forhindre, at de smitter deres ufødte barn.
Ad 1
Den nuværende indsats i bekæmpelsen af hiv/aids bør
evalueres for at vurdere, om den ønskede virkning af indsatsen er opnået. På
baggrund af denne evaluering af hiv/aids-indsatsen vil den nuværende
handlingsplan kunne revideres. Særligt bør forholdet mellem forebyggelse og
behandling, inkl. livsforlængende (ARV) behandling, tages op til fornyet
diskussion. Endvidere bør relationen mellem hiv/aids og den generelle
udviklingssituation belyses.
Argumenterne for ikke at satse på ARV-behandling i kampen
med hiv/aids har været, at ARV-behandling ikke kunne administreres
forsvarligt
i udviklingslandene på grund af dårligt sundhedssystem, manglende
infrastruktur
og manglende økonomisk og menneskelig kapacitet og ressourcer, samt fordi
behandlingen var for kompleks til, at patienterne kunne gennemføre den
ordentligt.
I den senere tid har pilotprojekter i f.eks. Sydafrika
påvist, at ARV-behandling godt kan administreres og med gode resultater i
udviklingslande, hvis behandlingen integreres i programmer, der indeholder
forebyggelse, rådgivning, træning og involvering af lokal-samfundet. I
pilotprojektet er antallet af personer, der lader sig hiv-teste steget, da
der
nu er håb om at kunne få behandling, hvis man er hiv-positiv. Det vil sige,
at
adgang til behandling også har en forebyggende effekt, fordi uvidenhed om ens
egen smittestatus alt for ofte resulterer i nye smittetilfælde.
Desuden er prisen på ARV-medicin i ulande faldet drastisk.
I 1999 kostede medicinen i Sydafrika ca. 200 kr. pr. dag, nu er prisen nede
på
ca. 2,50 kr. pr. dag.
Ad 2
Bekæmpelsen af hiv/aids i udviklingslandene prioriteres
meget højt af FN, som det er understreget i FN’s Millennium Declaration.
Deklarationen blev underskrevet af 189 regeringsledere i forbindelse med
FN’s
Millennium Summit i 2000. I FN’s Millennium Development Goals
(2015-målene) er
mål nr. 6 at standse og vende udbredelsen af hiv/aids, malaria, tuberkulose
og
andre sygdomme, der truer menneskeheden, inden 2015.
I juni 2001 vedtog FN’s Generalforsamling på en særskilt
samling om hiv/aids (UNGASS) en detaljeret handlingsplan for, hvordan
udbredelsen af hiv/aids kan standses. De fem overordnede mål er at
sikre, at alle
mennesker, især unge, ved, hvordan man beskytter sig mod og undgår at blive
smittet med hiv,
stoppe smitten fra
mor til barn,
sikre behandling af
alle smittede,
øge forskningen i en
vaccine og forebyggelses- og behandlingsmuligheder,
sørge for omsorg til
alle, der er påvirket af hiv/aids-epidemien, især de forældreløse børn.
I selve handlingsplanen fra UNGASS er målene langt mere
detaljerede. Disse mål bør indarbejdes i den danske handlingsplan for
bekæmpelse af hiv/aids. Desuden bør Danmark gennem øget bilateralt og
multilateralt samarbejde styrke indsatsen for, at målene bliver opfyldt.
Ad 3
Hiv/aids rammer alle sektorer og befolkningsgrupper. Man er
nødt til at indarbejde bekæmpelse af hiv/aids og de sociale aspekter i alle
programmer og projekter, fordi hiv/aids ikke kun er et sundhedsproblem, men
også påvirker den generelle fattigdomsbekæmpelse og udviklingssituation. Hvis
ikke målet om at standse og vende udviklingen i hiv/aids-epidemien opfyldes,
vil alle andre udviklingsaktiviteter og fattigdomsreducerende tiltag være
nytteløse i de værst ramte lande.
F.eks. kan det i udviklingsprojekter være nødvendigt at
uddanne mere end én person til et job, fordi der desværre er stor
sandsynlighed
for, at den uddannede får hiv og dør af aids og personens viden derved går
tabt. Eller der kan uddeles kondomer og oplysningsmateriale til arbejderne på
de enkelte projekter som en forebyggende indsats.
Ad 4
Det er vigtigt, at der tages hensyn til udsatte grupper, så
bekæmpelsen af hiv/aids bliver så effektiv som muligt.
Globalt udgør kvinder 50 pct. af alle smittede. I Afrika er
58 pct. af de smittede kvinder. På grund af biologiske, kulturelle, sociale
og
økonomiske forhold har kvinder større risiko for at blive smittet end mænd.
Kvinders og pigers underlegne sociale og økonomiske stilling giver dem ofte
ingen muligheder for at kræve afholdenhed, trofasthed eller brug af kondom af
deres partner. Mangelen på adgang til uddannelse, sundhedsydelser og viden om
hiv/aids samt kvindeligt kontrollerede præventionsmuligheder gør også kvinder
mere udsatte for at blive smittet. Derfor skal der større fokus på kvinders
rettigheder og muligheder.
Epidemien rammer også børn og unge meget hårdt. Derfor er
det nødvendigt med ekstra støtte til programmer med denne målgruppe.
I Afrika syd for Sahara er 11 millioner børn forældreløse
på grund af aids. De er i større fare for at blive underernærede eller få en
dårligere skolegang end andre børn. Mange af dem er selv smittet med hiv/aids
eller har stor risiko for at blive smittet.
Personer under 25 år står for over halvdelen af alle nye
hiv-tilfælde. Piger er mere udsatte end drenge, fordi de ofte er tidligere
seksuelt aktive end drenge og deres partnere ofte er ældre mænd. Derfor skal
man øge mulighederne for, at børn og unge har adgang til forebyggelse,
uddannelse og information.
Det er også en målsætning for FN, jf. UNGASS, at
hiv-forekomsten blandt unge mellem 15 og 24 år skal være reduceret med 25
pct.
i de værst ramte lande i 2005 og globalt i 2010. Desuden skal mindst 90 pct.
af
unge i 2005 have adgang til information og uddannelse om hiv samt
sundhedsydelser, der kan reducere deres sårbarhed overfor hiv-infektion.
Ad 5
Bekæmpelsen af hiv/aids-epidemien kræver konkrete
partnerskaber mellem offentlige institutioner og faglige og frivillige
organisationer i Danmark og offentlige institutioner og faglige og frivillige
organisationer i samarbejdslandet. På den måde får man den bedste indsats med
bred faglighed, folkelighed og forankring både i Danmark og lokalt. Det vil
også kunne give nye muligheder og ny dynamik i indsatsen. Skal bekæmpelsen af
hiv/aids være succesfuld, er det vigtigt, at den bygger på lokalt lederskab,
forpligtelse og ansvar, og at den støttes af viden, træning og ressourcer
udefra.
Ad 6
Hiv/aids er ikke kun en sygdom, der skal forebygges, den
skal også behandles. 40 millioner mennesker er allerede smittet med hiv/aids.
For dem hjælper forebyggelse ikke. De har eller vil få behov for behandling,
og
det gælder både livsforlængende behandling og behandling af følgesygdomme som
tuberkulose, svampeinfektioner m.m. Derfor bør behandling af hiv/aids, inkl.
ARV-behandling, være en integreret del af programmerne for sundhedssektoren.
Hovedvægten bør stadig ligge på forebyggelse, da det indtil
videre er den eneste mulighed for at standse spredningen af hiv, men Danmark
bør samtidig yde støtte til ARV-behandling i lande, hvor
forebyggelsesprogrammer allerede eksisterer. Det er vigtigt, at en
opprioritering af ARV-behandling ikke sker på bekostning af forebyggelse.
Ellers vil epidemiens omfang ikke reduceres. Effektiv forebyggelse og øget
adgang til ARV-behandling skal gå hånd i hånd. Forebyggelse kan reducere
udbredelsen
af hiv/aids, og behandling kan mindske den negative påvirkning fra hiv/aids
på
personer og samfund.
Den konkrete fordeling af midlerne til forebyggelse og
behandling skal afgøres i samarbejde med modtagerlandet, så den stemmer
overens
med landets specifikke behov og kapacitet.
Ad 7
Da hiv/aids-epidemien er så omfattende og har påvirket den
generelle indsats for fattigdomsbekæmpelse og udvikling, er det nødvendigt at
tilføre ekstra ressourcer til området.
I 2002 var den danske støtte til bekæmpelse af hiv/aids på
ca. 550 mio. kr. Støtten var fordelt med ca. 130 mio. kr. til bilaterale
aktiviteter og 420 mio. til multilateralt samarbejde.
I 2003 blev der på globalt plan brugt ca. 4,7 mia.
US-dollars til bekæmpelse af hiv/aids.
UNAIDS regner med, at der i 2005 vil være behov for mere end 10 mia.
US-dollars i kampen mod hiv/aids.
Derfor foreslås det, at Danmark – i første omgang – afsætter
yderligere 100 mio. kr. til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene.
Ad 8
En årlig redegørelse til Folketinget om status for handlingsplanen og
udviklingen i den globale bekæmpelse af hiv/aids vil bidrage til, at
indsatsen mod hiv/aids bliver mere synlig. På den måde vil der blive skabt et
bedre grundlag for den politiske og den offentlige debat om
udviklingsbistanden, herunder særlig Danmarks bidrag til bekæmpelsen af
hiv/aids-epidemien.
Skriftlig fremsættelse
Morten Helveg Petersen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids i
udviklingslande.
(Beslutningsforslag nr. B 135).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer (den globale ramme) Retsinformation · 7. februar 2006
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslande Retsinformation · 9. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer Retsinformation · 16. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 30. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats for bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 3. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 21. februar 2006