Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om private fællesveje (Privatvejslov)

Ikke gældende LBK nr 712 af 11/09/1997LovbekendtgørelseBy-, Land- og Transportministeriet19. september 1997

Gældende udgave: LBK nr 1050 af 17/09/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 21 afgørelser

Retsinformation 21

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om private fællesveje

(Privatvejslov)

Hermed bekendtgøres lov om private fællesveje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 625 af 24. juni 1993, med de ændringer, der følger af

lov nr. 466 af 10. juni 1997 § 2. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først

fuldt ud fra den 1. januar 1998, jf. § 5 i nævnte lov, der gengives i

bekendtgørelsens slutning.

Afsnit I

Kapitel 1

Definitioner m.v.

Offentlige veje

§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov de veje,

gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som

administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om

offentlige veje.

Private fællesveje

§ 2. Ved private fællesveje forstås i denne lov de

veje, gader, broer og pladser, der uden at være offentlige, jf. § 1, tjener

som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er

beliggende, når ejendommene er i særlig eje.

Stk. 2. Ved vejret forstås i denne lov den ret, som den

til enhver tid værende ejer af en fast ejendom har over en privat fællesvej,

der tjener som færdselsareal for ejendommen. Ved en vejberettiget forstås i

denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt.

Udlagte private fællesveje

§ 3. Ved udlagte private fællesveje forstås arealer,

som er bestemt til fremtidig anvendelse som private fællesveje efter §§ 14 og

23-24, ved retningsplan efter byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan

eller udredningsplan efter byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller

lokalplan eller fastlagt ved beslutning af en ekspropriationskommission efter

Læs alt

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller som

vedkommende kommunale myndighed før lovens ikrafttræden har godkendt til

anvendelse som private fællesveje.

Almene veje

§ 4. Ved almene veje forstås de veje, gader, broer og

pladser, der er åbne for almenheden, men som ikke administreres af det

offentlige i henhold til lov, vedtægt eller deklaration.

Stk. 2. Lovens regler om private fællesveje finder med

de fornødne lempelser anvendelse på almene veje.

Private stier

§ 5. Lovens regler om private fællesveje finder med

de fornødne lempelser anvendelse på stier, der opfylder betingelserne i §§

2-4, og som ikke er offentlige i henhold til lov om offentlige veje.

Kapitel 2

Myndigheder

Vejmyndighed

§ 6. Kommunalbestyrelsen er forvaltningsmyndighed

(vejmyndighed) for private fællesveje og stier.

Klager

§ 7. Kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende

forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for

så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsers afgørelser om

ekspropriation efter § 26 og § 53, stk. 3, kan påklages til trafikministeren.

Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen

er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget

offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er

særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring

fra vejmyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 4. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde

oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for

indgivelse af klage.

Stk. 5. Klage over en beslutning fritager ikke klageren

for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal

have opsættende virkning.

Stk. 6. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan

ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål

skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er

meddelt.

Taksationsmyndigheder

§ 8. Erstatningsfastsættelse efter denne lov

foretages i mangel af mindelig overenskomst af taksationsmyndighederne efter

lov om offentlige veje. Disse myndigheder afgør endvidere spørgsmål om

overtagelse af ejendomme, jf. § 37, stk. 3, om nedlæggelse eller omlægning af

veje, jf. § 54, stk. 3, og om bortfald af servitutforpligtelser, jf. § 66,

stk. 1.

Stk. 2. Om sagernes behandling af

taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og udbetaling m.v.

finder §§ 51-56 og §§ 59-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Meddelelse af undtagelser

§ 9. Undtagelse fra loven eller fra forskrifter

udfærdiget i medfør af denne kan gøres, når vægtige grunde taler derfor og

det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende

bestemmelser.

Stk. 2. Undtagelser meddeles af trafikministeren efter

indhentet udtalelse fra vedkommende vejmyndighed.

Stk. 3. Trafikministeren kan bemyndige vedkommende

vejmyndighed til at gøre undtagelser fra loven.

§ 10. Trafikministeren kan bemyndige Vejdirektoratet

eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse til at udøve de

beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse

efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for

trafikministeren.

Kapitel 3

Vejvedtægt

§§ 11-12: (Ophævet).

Kapitel 4

Lovens anvendelsesområde

§ 13. I områder, der er byzone, jf. lov om by- og

landzoner, samt i Københavns Kommune finder reglerne i nærværende lovs afsnit

I, III og IV anvendelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at reglerne i

denne lovs afsnit I, III og IV endvidere skal finde anvendelse i andre

stedligt begrænsede områder.

Stk. 3. I områder, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2,

finder reglerne i afsnit I, II og IV anvendelse.

Stk. 4. Private fællesveje, der er beliggende i områder

omfattet af stk. 1 og 2, men som udelukkende tjener til brug for landbrug,

skovbrug og fiskeri, er omfattet af bestemmelserne om vejudlæg i afsnit III

og i øvrigt af reglerne i § 14, stk. 5, og §§ 15-20, medmindre andet

bestemmes af vejmyndigheden.

Stk. 5. Beslutninger efter stk. 2 og stk. 4 er først

gyldige, når de på vejmyndighedens foranledning har været offentlig

bekendtgjort i stedlige blade efter vejmyndighedens bestemmelse.

Stk. 6. I områder, der er omfattet af stk. 1 og 2, kan

vejmyndigheden bestemme, at en vej, der ikke er omfattet af §§ 1, 2 og 4, men

som indgår i det almindelige vejnet, som er mindst 40 meter lang og som

tjener som færdselsareal for mere end 7 erhvervsvirksomheder, 7 parcel- eller

sommerhuse eller for mere end 12 beboelseslejligheder, skal istandsættes og

vedligeholdes af vejejeren efter reglerne i denne lovs kapitel 10.

Afsnit II

Private fællesveje på landet

Kapitel 5

Vejudlæg m.v.

§ 14. Nye private fællesveje må ikke udlægges,

anlægges eller tages i brug, før vejudlægget er godkendt af vejmyndigheden.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke private fællesveje, der

1) udelukkende skal tjene til brug for landbrug, skovbrug eller fiskeri

eller

2) er fastlagt ved retningsplan i henhold til den hidtidige

byggelovgivning eller ved bestemmelse af en ekspropriationskommission, der er

nedsat efter reglerne i loven om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom, eller

3) fastlægges endeligt ved lokalplan.

Stk. 3. Godkendelse af vejudlæg efter stk. 1 meddeles,

såfremt udlægget sker på en måde, der er forsvarlig i færdselsmæssig og

teknisk henseende, og som giver mulighed for tilvejebringelse af

hensigtsmæssige parcelformer.

Stk. 4. Private fællesveje, der efter stk. 2, nr. 1),

er udlagt uden godkendelse, må ikke uden vejmyndighedens godkendelse overgå

til anden færdselsmæssig benyttelse. Som betingelse for godkendelse kan

vejmyndigheden kræve foretaget ændring af vejenes længde- og tværprofil.

Stk. 5. Private fællesveje kan nedlægges eller omlægges

efter reglerne i kapitel 9.

Kapitel 6

Istandsættelse og vedligeholdelse

Vejsyn

§ 15. Såfremt en vejberettiget gør gældende, at vejen

ikke holdes i en stand, der er god og forsvarlig i forhold til færdslens art

og omfang, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse m.v. er

utilstrækkelige til dette formål, kan den vejberettigede forlange, at

vejmyndigheden afholder vejsyn. Såfremt der inden for de sidste 24 måneder er

truffet beslutning om vejens vedligeholdelse m.v., kan der dog ikke kræves

nyt vejsyn.

Stk. 2. Vejmyndigheden er til enhver tid berettiget til

at afholde vejsyn.

Stk. 3. Såfremt en vejberettiget alene gør gældende, at

tidligere fastsatte bestemmelser om fordeling af arbejdet mellem de

vejberettigede efter brug af vejen, jf. § 17, skal ændres, kan vejmyndigheden

tage stilling til spørgsmålet uden afholdelse af vejsyn. Finder

vejmyndigheden, at den fastsatte fordeling skal ændres, udarbejdes forslag

til en ny fordeling af fremtidige arbejder på vejen. Enhver, der berøres af

vejmyndighedens forslag, skal have meddelelse om dette. I meddelelsen

fastsættes en frist på mindst 3 uger til over for vejmyndigheden at fremsætte

indsigelser og ændringsforslag. Endelig beslutning kan først træffes efter

fristens udløb. Meddelelse om den endelige beslutning sendes til de berørte

grundejere.

Stk. 4. Indkaldelse til vejsyn foretages af

vejmyndigheden med mindst 2 ugers varsel ved offentlig kundgørelse i stedlige

blade efter vejmyndighedens bestemmelse. Med samme varsel indkaldes så vidt

muligt enhver, der er vejberettiget til vejen, eller som i henhold til særlig

overenskomst eller anden bestemmelse skønnes at kunne inddrages under

istandsættelses- og vedligeholdelsespligten.

Istandsættelsens eller vedligeholdelsens omfang

§ 16. Ved vejsynet gives der de fremmødte adgang til

at udtale sig. Over det ved vejsynet passerede føres en protokol.

Stk. 2. Snarest muligt efter forhandlingens afslutning

træffer vejmyndigheden beslutning, jf., dog §§ 19 og 20. Beslutningen

kundgøres som nævnt i § 15, stk. 4, og meddeles samtidig så vidt muligt til

enhver, der bliver berørt af beslutningen.

Stk. 3. Hvis der konstateres mangler ved vejen, skal

beslutningen indeholde bestemmelser om,

1) i hvilket omfang og på hvilken måde manglerne skal udbedres,

2) hvorvidt vejen skal istandsættes, således at der sker en forbedring af

denne,

3) hvorledes vejen fremtidig skal vedligeholdes,

4) hvem der skal udføre den påbudte istandsættelse eller vedligeholdelse,

hvilken andel hver enkelt skal lade udføre, og hvornår arbejdet skal være

afsluttet,

5) fordeling af udgifterne ved vejsynet,

6) et skøn over omkostningerne ved vejarbejdet, såfremt vejmyndigheden

påtager sig udførelsen af arbejdet.

Fordelingen af arbejdet

§ 17. Såfremt der ikke foreligger særlige

overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen af de efter § 16, stk.

3, påbudte arbejder, skal disse fordeles mellem de vejberettigede i forhold

til deres brug af vejen.

§ 18. Hvis nogen af de vedligeholdelsespligtige under

vejsynet gør gældende, at manglerne ved vejen i overvejende grad skyldes

uvedkommende færdsel, og fremsætter krav om, at der gennemføres helt eller

delvis forbud mod sådan færdsel, kan han forlange, at vejsynet udsættes i

indtil 6 måneder. Hvis der herefter ved vejsynets genoptagelse lovligt er

gennemført helt eller delvis forbud mod uvedkommende færdsel, kan

vejmyndighedens beslutning ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at

bringe vejen i en stand, der er forsvarlig under hensyn til den nu tilladte

færdsel. Er forbud ikke gennemført, træffes beslutningen på grundlag af den

faktiske færdsel ad vejen.

§ 19. Hvis der under et vejsyn ikke er enighed om

gyldigheden og forståelsen af særlige overenskomster eller andre

privatretlige bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden, eller

om, at disse spørgsmål afgøres af vejmyndigheden, skal denne opfordre de

grundejere, der under henvisning til sådanne bestemmelser påstår sig helt

eller delvis fritaget for vedligeholdelsespligten, til at indbringe

spørgsmålet for domstolene. Samtidig udsættes vejsynet, indtil endelig dom er

afsagt, jf. dog § 20 , stk 2.

Stk. 2. Hvis retssag ikke er anlagt inden 6 uger efter

udsættelse af vejsynet, genoptages dette, og beslutning træffes uden hensyn

til de privatretlige forhold.

Vejmyndighedens udførelse af arbejdet

§ 20. Efter begæring af vedligeholdelsespligtige

grundejere, der repræsenterer mindst to tredjedele af den samlede værdi af de

ydelser til vejens istandsættelse og vedligeholdelse, der er pålagt efter §

16, stk. 3, kan kommunen påtage sig udførelsen af istandsættelses- eller

vedligeholdelsesarbejdet mod vederlag fra samtlige vedligeholdelsespligtige.

Vejmyndigheden kan tillade, at bestemmelserne i § 62, stk. 4, finder

anvendelse på sådanne arbejder.

Stk. 2. Såfremt vejsyn udsættes i medfør af § 19, stk.

1, og retssag anlægges inden 6 uger herefter, kan vejmyndigheden genoptage

vejsynet og træffe beslutning om, hvorledes vejen skal istandsættes eller

vedligeholdes og om, at arbejdet foreløbig helt eller delvis skal udføres ved

kommunens foranstaltning mod vederlag fra de vedligeholdelsespligtige.

Fordelingen af udgifterne udsættes, til endelig dom er afsagt.

Stk. 3. Hvis de i § 16, stk. 3, nævnte arbejder ikke

udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter vejmyndighedens skøn

tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden, når færdselsmæssige hensyn gør

det påkrævet, foranledige, at det manglende arbejde udføres ved kommunens

foranstaltning for de vedligeholdelsespligtiges regning.

Afsnit III

Private fællesveje i byer og bymæssige

områder

Kapitel 7

Udlæg og anlæg af private fællesveje

Vejfortegnelse

§ 21. Vejmyndigheden udfærdiger en fortegnelse over

private fællesveje og udlagte private fællesveje. Trafikministeren kan

fastsætte regler for udarbejdelse og offentliggørelse af vejfortegnelser.

§ 22. (Ophævet).

Vejudlæg

§ 23. Udlæg af en privat fællesvej foretages af

ejerne af de ejendomme, over hvilke vejen skal føres.

Stk. 2. I forbindelse med udlæg af en privat fællesvej

efter stk. 1 kan vejmyndigheden bestemme, at der tillige skal ske udlæg af

sådan vej på tilgrænsende eller nærliggende ejendomme, og at en tidligere

udlagt privat fællesvej skal udlægges i større bredde og med ændret retning

og tværprofil.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan vejmyndigheden selv

foretage udlæg af en privat fællesvej og ændring af en tidligere udlagt

privat fællesvej.

§ 24. Inden en ny privat fællesvej udlægges, skal

skitseprojekt, der angiver vejens retning, bredde og længdeprofil samt dens

tilslutning til andre veje, godkendes af vejmyndigheden.

Stk. 2. Ved godkendelsen skal vejmyndigheden navnlig

påse,

1) at udlægget er i overensstemmelse medforeliggende byplanmæssige

dispositioner,

2) at vejen på hensigtsmæssig måde indgår i det øvrige system af

offentlige veje og private fællesveje, idet skitseprojektet udformes under

hensyntagen til vejens klasse således, at der i fornødent omfang sondres

mellem gennemfartsveje og lokale veje,

3) at hensigtsmæssige vejforhold og parcelformer kan

tilvejebringes såvel på den pågældende ejendom som på de omliggende arealer,

4) at der sikres de fornødne arealer til holdende og parkerede

motorkøretøjer,

5) at antallet af sidevejsindmundinger i veje med gennemgående

færdsel indskrænkes mest muligt,

6) at udstykkede parcellers direkte adgang til sådanne veje

ligeledes indskrænkes mest muligt,

7) at vandafledning og fremførelse af forsyningsledninger kan

foregå på hensigtsmæssig måde, samt

8) at der om fornødent ved servitut sikres oversigt over vejsving

og vejkryds på den udlagte vej eller ved vejens tilslutning til bestående

veje.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte almindelige

regler og normer for anlæg, udvidelse og ombygning af private fællesveje,

herunder for vejenes forhold til omgivelserne og for sådanne forhold, som i

øvrigt er af betydning for vejenes ensartethed og trafiksikkerhed.

§ 25. Nye veje kan af vejmyndigheden kræves udlagt

med en bredde på indtil 18 m. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser

kan kræve nye veje udlagt med en bredde på indtil 20 m.

Stk. 2. Såfremt tilstedeværende bebyggelse langs en vej

eller en strækning af en vej, der udlægges, bevirker, at der ikke i medfør af

byggelovgivningen kan sikres fornødne holde- og parkeringsarealer på de

tilgrænsende grunde, kan vejmyndigheden ud over de i stk. 1 nævnte vejbredder

kræve udlagt holdearealer med en bredde på indtil 6 m eller et hertil

svarende areal til parkeringsplads.

Stk. 3. Ved blinde veje, samt hvor forholdene i øvrigt

gør det ønskeligt, kan vejmyndigheden kræve udlagt areal til passende

vendepladser.

§ 26. I forbindelse med vejudlæg kan vejmyndigheden

ved ekspropriation pålægge ejendomme, der ikke ejes af den eller de

grundejere, der foretager vejudlægget, servitut om fri oversigt som nævnt i §

24, stk. 2, nr. 8. Hvis vejmyndigheden selv foretager vejudlægget, kan den

ligeledes ved ekspropriation pålægge sådan servitut.

Stk. 2. I forbindelse med udstykning m.v., jf. § 29,

stk. 1, kan vejmyndigheden til sikring af oversigtsforholdene som nævnt i §

29, stk. 2, ved ekspropriation pålægge ejendomme, der ikke ejes af den eller

de grundejere, som foretager udstykningen m.v., servitut om fri oversigt.

Stk. 3. Ekspropriation efter stk. 1 og 2 sker i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 i lov om offentlige veje.

§ 27. I forbindelse med skitseprojektets godkendelse

kan vejmyndigheden efter forhandling med politiet træffe bestemmelse om

færdselsregulering eller færdselsindskrænkning, der skal gennemføres ved

vejens anlæg.

§ 28. I forbindelse med vejudlægget udlægges

hjørnearealer efter reglerne i lov om offentlige veje §§ 39-40 samt de til

vejens anlæg fornødne skråningsarealer, jf. § 35, stk. 2. Vejmyndigheden kan

bestemme, at skråningsarealerne skal forblive under de tilstødende ejendomme.

Udstykning m.v.

§ 29. Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel

må kun foretages, såfremt enhver af de derved fremkommende parceller enten

lovligt har direkte adgang til en offentlig vej eller med vejmyndighedens

godkendelse har adgang til en anlagt eller udlagt privat fællesvej.

Stk. 2. Vil de fremkommende parceller få adgang til en

privat fællesvej, hvis udlæg ikke er godkendt af vejmyndigheden, kan denne

som betingelse for sin godkendelse efter stk. 1 forlange, at der foretages

sådanne ændringer ved vejens længde- og tværprofil og udstyr og ved

oversigtsforholdene ved vejens tilslutning til andre veje, som arten og

omfanget af den forventede fremtidige færdsel ad vejen begrunder. Det samme

gælder, hvis udlægget af vejen er godkendt af vejmyndigheden, men der ved

godkendelsen er forudsat en mere begrænset færdsel end den, der nu kan

forventes.

Stk. 3. Som betingelse for godkendelse efter stk. 1 kan

vejmyndigheden endvidere forlange, at der i forbindelse med udstykningen m.v.

udlægges eller anlægges nye private fællesveje ikke blot på den ejendom, der

agtes udstykket, men også på tilgrænsende eller nærliggende ejendomme.

Stk. 4. Ved afgørelser efter stk. 1 om udstykning m.v.

til private fællesveje og stier skal vejmyndigheden påse, at der foreligger

de fornødne tilladelser efter kapitel 6 i lov om offentlige veje til

benyttelse af bestående overkørsler og overgange, herunder vej- og

stitilslutninger til offentlig vej. Sker udstykningen med adgang til en

udlagt privat fællesvej eller sti, skal vejmyndigheden endvidere påse, at der

foreligger fornøden tilladelse efter kapitel 6 i lov om offentlige veje til

udførelse af tilslutning fra vejen eller stien til offentlig vej.

§ 30. (Ophævet).

Fremlæggelse af projekt

§ 31. Før et forslag til udlæg af en privat fællesvej

godkendes efter § 24, stk. 1, eller vejmyndigheden træffer beslutning om

udlæg af en privat fællesvej efter § 23, stk. 2 eller 3, skal projektet

fremlægges til almindeligt eftersyn i mindst 3 uger på kommunekontoret eller

på andet for beboerne bekvemt sted. Om fremlæggelsen skal der ske forudgående

offentlig kundgørelse i stedlige blade efter vejmyndighedens bestemmelse. I

kundgørelsen skal der angives en frist på mindst 6 uger fra kundgørelsens

dato for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag. Samtidig med

fremlæggelsen skal endvidere kundgørelsens tekst tilsendes så vidt muligt

samtlige grundejere, der berøres af projektet, og hvis rettigheder fremgår af

tingbogen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse,

såfremt vejmyndigheden skønner, at vejudlægget udelukkende har betydning for

de ejendomme, der er omfattet af vejudlægget.

Stk. 3. Vedrører beslutningen efter stk. 2 et påtænkt

vejudlæg efter § 23, stk. 2 og 3, skal vejmyndigheden, senest 3 uger før der

træffes beslutning om udlæggets gennemførelse, give meddelelse om den

påtænkte beslutning til enhver grundejer, som direkte berøres af

beslutningen, og hvis adkomst fremgår af tingbogen. Når der er truffet

endelig beslutning om nævnte vejudlæg, skal vejmyndigheden give meddelelse

herom til samme grundejere.

Stk. 4. Såfremt vejmyndigheden beslutter at foretage

væsentlige ændringer i det tidligere fremlagte projekt, foretages fornyet

fremlæggelse m.v. efter reglerne i stk. 1.

Virkning af fremlæggelse

§ 32. Når den i § 31 omtalte kundgørelse har fundet

sted, må indtil videre intet areal, der er omfattet af kundgørelsen, uden

vejmyndighedens tilladelse bebygges eller på anden måde anvendes i strid med

projektet, jf. § 35.

§ 33. (Ophævet).

Offentlig kundgørelse m.v.

§ 34. Offentlig kundgørelse i stedlige blade efter

vejmyndighedens bestemmelse skal ske om

1) udfærdigelse af vejfortegnelse efter § 21, og

2) godkendelse eller vedtagelse af udlæg af private fællesveje, jf. §§ 23

og 28.

Stk. 2. Meddelelse om de i stk. 1 nævnte afgørelser

skal gives til bygningsmyndigheden.

Stk. 3. De efter stk. 1 kundgjorte afgørelser skal

respekteres såvel af ejendommenes ejere og brugere som panthavere og andre

indehavere af rettigheder over ejendomme, uanset hvornår deres rettigheder er

erhvervet.

Stk. 4. Når de i § 7 fastsatte klagefrister er udløbet

og eventuelle klager afgjort, drager vejmyndigheden omsorg for tinglysning af

beslutninger om udlæg af private fællesveje og pålæg af servitutter m.v.

Stk. 5. Udgifterne til tinglysning, offentlig

kundgørelse m.m. afholdes af vedkommende kommune. Er udgifterne foranlediget

ved udlæg af private fællesveje i henhold til § 23, stk. 1, kan de kræves

refunderet af vedkommende grundejere. Såfremt udgifterne herefter skal

fordeles mellem ejerne af flere til vejen grænsende ejendomme, finder

reglerne i § 62 tilsvarende anvendelse.

Retsvirkning af udlæg

§ 35. På arealer, der er optaget på vejfortegnelsen

som udlagte vejarealer, herunder hjørnearealer, må der ikke opføres ny

bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genopførelse af nedbrændt eller

nedreven bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i

eksisterende bebyggelse. På sådanne arealer må heller ikke indrettes

sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre anlæg af blivende

art.

Stk. 2. Såfremt en bebyggelse m.v. ikke opføres med

jordlinjen i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden vejmyndighedens samtykke

opføres i vejlinjen, men skal rykkes så meget længere tilbage, som svarer til

1,5 gange højdeforskellen, foruden den fornødne bredde til passage, mindst 1

m.

Stk. 3. På arealer, der er optaget på vejfortegnelsen

som udlagte vejarealer, herunder hjørnearealer, samt på fremtidige

skråningsarealer for udlagte veje må der ikke uden vejmyndighedens tilladelse

anbringes beplantning, hegn eller foretages andre foranstaltninger af varig

karakter.

§ 36. Vejmyndigheden skal på ejerens anmodning oplyse

denne om beliggenheden af udlagte vejarealer på hans ejendom samt om den

fremtidige vejhøjde.

Stk. 2. Den som på en ejendom, der er omfattet af en

bestemmelse som nævnt i § 34, stk. 1, vil påbegynde et byggearbejde, som

efter byggeloven ikke kræver byggetilladelse, skal forinden hos

vejmyndigheden indhente oplysning om, hvorvidt arbejdets udførelse vil være i

strid med den pågældende bestemmelse.

Overtagelse

§ 37. Såfremt udlæg eller ændring af privat fællesvej

efter § 23, stk. 2 og 3, bevirker, at ejeren af et areal afskæres fra en

udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn

til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den

udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer,

kan ejeren begære arealet overtaget helt eller delvis af vejmyndigheden mod

erstatning.

Stk. 2. Begæringen om overtagelse skal fremsættes inden

6 måneder efter, at ejeren har fået underretning om foranstaltningerne, eller

hvis klage er indgivet, inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen

er meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan vejmyndigheden tillade,

at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister.

Stk. 3. Afslår vejmyndigheden ejerens begæring eller

opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, henvises sagen til de

taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 8. Taksationsmyndighederne afgør, om

ejerens begæring skal imødekommes, og fastsætter erstatning for arealets

overtagelse efter reglerne i § 51 i lov om offentlige veje.

§ 38. (Ophævet).

Vejanlæg efter krav fra vejmyndigheden.

§ 39. Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet

inden for et område bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang og til hvilket

tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal

anlægges som privat fællesvej.

Stk. 2. Med hensyn til gennemførelse af et vejanlæg

efter stk. 1 og fordeling af udgifterne hertil finder reglerne i kapitel 10

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Reglerne i lov om offentlige veje § 45 om

forarbejder og undersøgelser finder tilsvarende anvendelse forud for anlæg af

private fællesveje.

Erstatning

§ 40. Arealer, der er udlagt som privat fællesvej

efter § 23, stk. 1, eller ved retningsplan efter den hidtidige

bygningslovgivning eller i henhold til en med kommunens godkendelse derom

pålagt deklaration, kan kræves stillet til rådighed for vejanlægget uden

erstatning.

Stk. 2. Når vejens anlæg i disse tilfælde sker efter

påbud fra vejmyndigheden efter § 39, kan ejeren dog forlange erstatning for

nedrivning af bygninger, fjernelse af anlæg af blivende art, tab af hegn,

beplantning og afgrøder samt for ulemper i øvrigt, såfremt bygninger m.v. er

lovligt anbragt.

Stk. 3. Arealer, der

1) af vejmyndigheden er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 2 og

3,

2) alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej,

kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning, herunder for

bygninger, andre anlæg af blivende art, hegn, beplantning, afgrøder samt

ulemper m.v. af den i stk. 2 angivne art.

Stk. 4. Ved erstatningens fastsættelse bliver heri at

afkorte den forøgelse af værdi, som den tilbageblivende ejendom skønnes at

opnå. Som følge heraf kan erstatningen helt bortfalde, når den af

vejmyndigheden påtænkte foranstaltning skønnes at ville medføre større fordel

for ejeren end det tab, der påføres ham ved foranstaltningen.

Stk. 5. I mangel af mindelig overenskomst med

vejmyndigheden fastsættes erstatningen i de i stk. 2 og 3 angivne tilfælde af

taksationsmyndighederne.

Anlæg og ibrugtagning af vej

§ 41. En privat fællesvej eller en strækning heraf må

ikke anlægges eller tages i brug som færdselsareal, før vejudlægget er

godkendt efter § 24 eller efter de i § 43 omhandlede regler. Vejmyndigheden

skal endvidere have godkendt detailprojekt for vejanlægget, herunder længde-

og tværprofil, befæstelse og afvanding m.v.

Stk. 2. Når forholdene taler derfor, kan vejmyndigheden

tillade, at vejen midlertidigt anlægges efter et af vejmyndigheden godkendt

foreløbigt detailprojekt.

Fordeling af anlægsudgifter

§ 42. Med hensyn til fordelingen af udgifterne ved

anlægget af en privat fællesvej og betalingen af grundejernes andele heraf

samt til adgangen til at opnå lån af kommunen eller lån mod kommunegaranti

til sådanne arbejder finder reglerne i § 57, stk. 4, § 59 og § 62 anvendelse.

Anmodning om fordeling af udgifterne skal fremsættes over for vejmyndigheden,

før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må herefter først påbegyndes, når

endelig beslutning foreligger.

Vejudlæg efter anden lovgivning

§ 43. Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34, finder ikke

anvendelse, når private fællesveje

1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller

2) fastlægges ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2. I de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, skal

vejudlægget optages i vejfortegnelsen.

Udskillelse af vejareal i matriklen

§ 43 a. I København kan anlagt privat fællesvej

afskrives eller udskilles i matriklen. Eventuelle private rettigheder over

arealet kan efter begæring sikres ved optagelse i vejfortegnelsen, jf. § 21.

Kapitel 8

Forskellig råden over private fællesveje

Forandringer, færdselsregulering m.v.

§ 44. Med fornødent samtykke fra politiet, jf.

færdselslovens § 92 og § 100, kan vejmyndigheden lade foretage forandringer

ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg og foretage hel eller delvis

afspærring af vejen for gennemgående trafik samt foretage andre

færdselsmæssige foranstaltninger med henblik på at begrænse færdslen på

vejen. Udgifterne herved afholdes af vejmyndigheden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Gennemføres de forandringer og

foranstaltninger, der er omtalt i stk. 1, for at forbedre det trafikale miljø

på vejen, f.eks. ved etablering af opholds- og legeområder eller

stillevejsområder, finder reglerne i §§ 57-62 om afholdelse af udgifterne og

arbejdernes gennemførelse m.v. tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke

er truffet anden aftale om projektets finansiering og gennemførelse.

Stk. 3. Forandringer og foranstaltninger som nævnt i

stk. 1 må ikke iværksættes uden vejmyndighedens og politiets samtykke.

Belysning

§ 45. Vejmyndigheden kan bestemme, at private

fællesveje og arealer, herunder gårdarealer, der benyttes som offentligt

tilgængelige færdselsveje, skal holdes belyst af ejerne af de tilgrænsende

ejendomme eller af vedkommende arealer.

Stk. 2. Vejmyndigheden kan endvidere bestemme, at

belysningen skal udføres ved vejmyndighedens foranstaltning, men for

grundejernes regning.

Stk. 3. Med hensyn til fordeling af udgifterne til

nyanlæg, til forbedring af eksisterende anlæg og til driften og med hensyn

til vejmyndighedens udførelse af arbejdet finder reglerne i §§ 57-62

tilsvarende anvendelse.

§ 46. Bestemmelserne i lov om offentlige veje i

kapitel 11 om fremspringende bygningsdele og tankanlæg og i kapitel 12 om

vejskilte og færdselstavler m.v. og hegn mod vej finder tilsvarende

anvendelse på private fællesveje.

Beplantning

§ 47. På private fællesveje må træer og anden

beplantning kun plantes med vejmyndighedens samtykke. Når vejens

istandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt, kan

vejmyndigheden kræve træer og anden beplantning på eller over disse veje

fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Hvis vejmyndighedens krav ikke

efterkommes inden for en fastsat frist, kan vejmyndigheden lade arbejdet

udføre ved sin foranstaltning på grundejernes bekostning. Med hensyn til

fordelingen mellem grundejerne af udgifterne ved en af vejmyndigheden krævet

fjernelse af træer og anden beplantning og med hensyn til kommunens udførelse

af arbejdet finder reglerne i §§ 57-62 tilsvarende anvendelse.

Overkørsler og overgange

§ 48. Bestemmelserne i kapitel 6 i lov om offentlige

veje om etablering og benyttelse af overkørsler og overgange, herunder vej-

og stitilslutninger, finder tilsvarende anvendelse ved private fællesveje,

således at de beføjelser, der er tillagt vejbestyrelsen her udøves af

vejmyndigheden.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan kun meddeles, hvis

også fornøden tilladelse foreligger efter lov om offentlige veje.

Stk. 3. Såfremt vejmyndigheden nægter ejeren af et

areal tilladelse til etablering af en ny adgang eller ændret benyttelse af en

bestående adgang i henhold til stk. 1, og ejeren derved afskæres fra en

udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn

til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den

udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer,

kan ejeren begære arealet overtaget helt eller delvis af vejmyndigheden mod

erstatning, medmindre vejmyndigheden kan anvise anden fornøden adgang til

arealet. I mangel af mindelig overenskomst med vejmyndigheden træffes

afgørelse efter denne bestemmelse af taksationsmyndighederne. Begæringen om

overtagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har fået

underretning om vejmyndighedens beslutning, eller hvis klage er indgivet,

inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen er meddelt ejeren.

Særlig brug af vejareal

§ 49. Uden samtykke fra vejmyndigheden må arealer af

private fællesveje ikke anvendes til:

1) varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer,

løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller

lignende,

2) anbringelse af køretøjer med henblik på salg eller udlejning uden

fører og

3) anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation, påfyldning af

drivmidler, rengøring eller lignende, når dette sker som led i en

erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 forudsætter, for så

vidt angår anvendelse, der indvirker på vejens hidtidige karakter eller på

færdselsforholdene, samtykke fra grundejerne og meddeles efter forhandling

med politiet.

Stk. 3. Såfremt nogen uden tilladelse anbringer

genstande m.v., der er nævnt i stk. 1, og den pågældende ikke efterkommer et

påbud om at fjerne disse, er vejmyndigheden berettiget til for den

pågældendes regning at fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for

færdslen, er vejmyndigheden og i påtrængende tilfælde politiet berettiget til

uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for den pågældendes regning.

Stk. 4. Ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved

private fællesveje finder reglerne i lov om offentlige veje § 101 tilsvarende

anvendelse.

§ 50. Nedlægning eller omlægning af underjordiske

ledninger i private fællesveje samt anbringelse eller flytning af

stangrækker, lysstandere og lignende på sådanne veje må kun foretages med

vejmyndighedens godkendelse, medmindre andet følger af særlig lovgivning.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 49, stk. 4,

kan ejeren af en ledning lade udføre uopsættelige reparationer af ledningen,

men skal snarest foretage anmeldelse herom til vejmyndigheden.

Stk. 3. Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af

foranstaltninger eller arbejder, der er godkendt i henhold til stk. 1 eller

godkendt eller krævet af vejmyndigheden i henhold til § 49, stk. 4.

Ledninger og opgravninger

§ 51. Vejmyndigheden kan tillade, at ledninger,

kabler eller lignende anlæg anbringes i eller over udlagte private

fællesveje.

Stk. 2. Tilladelse i henhold til stk. 1 betinges af, at

ledningsejeren yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade ved

ledningsanlæggets anbringelse og tilstedeværelse og ved eftersyn og

istandsættelse af dette.

Stk. 3. Grundejerne har pligt til at give fornøden

adgang til anbringelse, eftersyn og istandsættelse af anlæggene.

§ 52. Arbejder på ledninger i eller over private

fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder nødvendig flytning af

ledninger m.v. i forbindelse med vejens anlæg, regulering eller omlægning,

bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved

overenskomst eller kendelse afsagt af en landvæsenskommission eller

ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller afgørelse truffet af en

kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Hovedstadsrådet efter

vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40 sammenholdt med § 5.

Stk. 2. Arbejder på ledninger i eller over private

fællesveje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er

bestemt. Vejmyndigheden kan dog kræve selv at udføre vejarbejder i

forbindelse med ledningsarbejder,

1) hvor der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre

arbejder på vejarealet,

2) hvor ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i medfør af § 51,

eller

3) hvor hensyn af tilsvarende vægt gør sig gældende.

Stk. 3. Tvistigheder mellem en vejmyndighed og et

forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. stk. 1, og §

49, stk. 4, og §§ 50-51 afgøres af trafikministeren.

Kapitel 9

Nedlæggelse af private fællesveje

§ 53. Vejmyndigheden skal tage stilling til

spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af en privat fællesvej, såfremt

der fremsættes anmodning herom fra en grundejer, der har den fornødne

interesse i spørgsmålet. Vejmyndigheden kan af egen drift tage stilling til

det nævnte spørgsmål.

Stk. 2. Vejen skal helt eller delvis opretholdes som

privat fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en

ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden

vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med

vejret til vejen.

Stk. 3. Beslutning om omlægning af en privat fællesvej

eller fremskaffelse af anden vejadgang i forbindelse med nedlæggelse af

privat fællesvej kan gennemføres ved ekspropriation efter reglerne i lov om

offentlige veje, kapitel 5, i områder omfattet af reglerne i afsnit III

tillige ved vejudlæg.

§ 54. En beslutning om, at vejen eller dele af denne

agtes nedlagt eller omlagt, skal meddeles i stedlige blade efter

vejmyndighedens bestemmelse. Beslutningen skal samtidig meddeles til

1) ejere af ejendomme, der grænser til vejen, eller som har tinglyst

vejret til vejen,

2) ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til vejen, og

3) så vidt muligt ejere af de arealer, der hører til vejen.

Stk. 2. I meddelelserne skal der gives de

vejberettigede en frist på ikke under 8 uger til at fremkomme med indsigelser

mod beslutningen. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om indholdet

af § 53, stk. 2, § 54, stk. 3, og §§ 55 og 56.

Stk. 3. Såfremt vejmyndigheden afviser en indsigelse

efter stk. 2 om, at vejen skal opretholdes i medfør af § 53, stk. 2, kan

afgørelsen kræves indbragt for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov

om offentlige veje, §§ 57-58, inden 8 uger efter at afgørelsen er meddelt de

pågældende.

§ 55. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst

spørgsmål om vejens nedlæggelse eller omlægning, kan vejmyndigheden fordele

udgifterne ved sagens behandling, herunder udgifterne til notering i

matriklen og berigtigelse af tingbogen, jf. § 56, stk. 2, mellem de

grundejere, der er interesseret i nedlæggelsen eller omlægningen. I

omkostningerne fradrages beløb, der måtte fremkomme ved afhændelse af arealer

i henhold til § 56, stk. 1.

Stk. 2. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst

spørgsmålet om vejens nedlæggelse, skal taksationsmyndighederne træffe

beslutning om fordeling af de udgifter ved taksationsforretningerne, som det

i medfør af § 59, stk. 1, og § 62, stk. 2, i lov om offentlige veje påhviler

vejbestyrelsen at udrede. Udgifterne kan pålægges såvel de grundejere, der

har interesse i sagen, som vejmyndigheden. Taksationsmyndigheden skal herved

særlig lægge vægt på, om det har været rimeligt at kræve sagen forelagt for

taksationsmyndighederne.

§ 56. Såfremt vejen besluttes nedlagt, og ingen kan

godtgøre sin ret til vejarealet, skal dette, delt efter vejens midtlinie,

tilbydes ejerne af de til vejen grænsende ejendomme mod betaling af de med

arealets frigørelse forbundne omkostninger. Hvis en grundejer ikke modtager

et sådant tilbud, kan vejmyndigheden frit råde over det areal, der er tilbudt

den pågældende. Vejmyndigheden kan i særlige tilfælde tilpligte ejeren af en

tilgrænsende ejendom at overtage et aflagt vejareal.

Stk. 2. Vejmyndigheden sørger for, at omlægning, udlæg

eller nedlæggelse af private fællesveje i henhold til beslutningen noteres i

matriklen og berigtiges i tingbogen.

Kapitel 10

Istandsættelse og vedligeholdelse af

private fællesveje

Grundejernes forpligtelser

§ 57. Det påhviler ejerne af de til en privat

fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i en under hensyn til færdslens

art og størrelse god og forsvarlig stand. Vejen skal være forsynet med

forsvarligt afløb.

Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og

på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes,

og kan for at opnå det i stk. 1 nævnte formål tillige bestemme, at en sådan

vej skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne.

Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det

skal udføres som et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under

vejmyndighedens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en

nærmere angiven del af arbejdet.

Stk. 3. Hvis det efter § 58 eller § 60 pålægges andre

end ejerne af de grunde, der grænser til vejen, at deltage i udgifterne ved

arbejdet, skal dette altid udføres som et samlet arbejde under

vejmyndighedens kontrol.

Stk. 4. Vejmyndigheden kan træffe beslutning om, at

flere private fællesveje, der i færdselsmæssig henseende udgør en enhed, skal

istandsættes og vedligeholdes som et samlet arbejde, således at udgifterne

ved arbejderne fordeles mellem samtlige bidragspligtige under et. Det skal

fremgå af beslutningen, om de konkrete arbejder på de enkelte veje skal

udføres på samme tid eller til forskellig tid.

Andre brugeres forpligtelser

§ 58. Vejmyndigheden kan bestemme, at andre brugere

af en privat fællesvej end ejerne af de tilgrænsende grunde skal deltage i

udgifterne ved vedligeholdelsen eller istandsættelsen, såfremt deres

benyttelse af vejmyndigheden skønnes i særlig grad at medføre slid på vejen.

Dette gælder også for benyttelse af midlertidig karakter.

Stk. 2. Såfremt vejmyndigheden efter § 44 afslår en

ansøgning fra ejerne af de tilgrænsende grunde om indførelse eller

opretholdelse af forbud mod gennemgående færdsel på en privat fællesvej og

denne færdsel i særlig grad medfører slid på vejen, afholder kommunen en

dertil svarende del af udgifterne ved vejens vedligeholdelse og

istandsættelse.

Vejsyn m.v.

§ 59. Før vejmyndigheden efter § 57, jf. § 58,

træffer beslutning om udførelse af vedligeholdelse eller istandsættelse af en

privat fællesvej som et samlet arbejde, skal enhver, som vil blive berørt af

beslutningen, indkaldes med mindst 2 ugers varsel til vejsyn eller andet

møde, hvor der gøres rede for den påtænkte beslutning, herunder om

fordelingen af udgifterne ved arbejdet. På mødet fastsætter vejmyndigheden en

frist på ikke under 3 uger for adgang til over for vejmyndigheden at

fremkomme med indsigelser mod den påtænkte beslutning eller ændringsforslag.

Over det ved mødet passerede føres en protokol.

Stk. 2. I stedet for at foretage indkaldelse som nævnt

i stk. 1 kan vejmyndigheden gøre enhver, som vil blive berørt af den påtænkte

beslutning, bekendt med indholdet af denne. I meddelelsen fastsættes en frist

på ikke under 3 uger for adgang til over for vejmyndigheden at fremkomme med

indsigelser og ændringsforslag.

Stk. 3. Endelig beslutning kan først træffes, når de i

stk. 1 og 2 omhandlede frister er udløbet. Om beslutningen sendes så vidt

muligt meddelelse til enhver, der berøres af beslutningen.

Stk. 4. Vejmyndighedens beslutning efter stk. 1-3 kan

indeholde nærmere bestemmelser om snerydning m.v. af vejen i overensstemmelse

med lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje.

Servitutforpligtelse

§ 60. I det omfang det efter tinglyste servitutter

påhviler andre end ejerne af de tilgrænsende ejendomme at vedligeholde en

privat fællesvej, kan vejmyndigheden, før reglerne i §§ 57 og 58, stk. 1, jf.

§ 59, bringes i anvendelse, forlange, at de pågældende skal lade et påbudt

vedligeholdelses- eller istandsættelsesarbejde udføre eller afholde

udgifterne herved.

Kommunens udførelse af arbejdet

§ 61. Vejmyndigheden kan bestemme, at et efter § 57,

jf. § 58, stk. 1, og § 60, påbudt samlet istandsættelses- eller

vedligeholdelsesarbejde skal udføres ved kommunens foranstaltning, men for de

forpligtedes regning.

Stk. 2. Hvis arbejder, der er påbudt efter § 57, jf. §

58, stk. 1, og § 60, ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter

vejmyndighedens skøn tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige,

at det manglende arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning

for de forpligtedes regning.

Stk. 3. Efter overenskomst med ejerne af de ejendomme,

der grænser til en privat fællesvej, kan kommunen helt eller delvis påtage

sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejen for

grundejernes regning, jf. dog § 58, stk. 2, eventuelt mod et fast årligt

vederlag.

Stk. 4. Såfremt der fremsættes begæring om etablering

af en ordning som nævnt i stk. 3, fra vedligeholdelsespligtige grundejere,

der ved en fordeling efter reglerne i § 62, stk. 1 og 2, er eller vil kunne

blive pålagt at afholde mindst to tredjedele af udgifterne ved vejens

vedligeholdelse m.v., kan vejmyndigheden bestemme, at der skal gælde en sådan

ordning for samtlige grundejere.

Fordeling af udgifter ved samlede arbejder

§ 62. Når istandsættelse eller vedligeholdelse af en

privat fællesvej udføres som et samlet arbejde, fordeles udgifterne ved

arbejdet mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret til vejen af

vejmyndigheden efter §§ 11-12 i lov om grundejerbidrag til offentlige veje.

Er der i overenskomster efter § 61, stk. 3, optaget andre regler om fordeling

af udgifterne, skal fordelingen dog ske efter disse regler. Hvis der i øvrigt

i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende er fastsat

særlige regler om fordelingen af udgifterne, kan vejmyndigheden foretage

fordelingen efter disse regler.

Stk. 2. Er der ikke enighed mellem grundejerne om, hvem

der har vejret til vejen, eller om anvendelse af de i stk. 1 nævnte private

bestemmelser, henvises grundejerne til at indbringe spørgsmålene for

domstolene. Vejmyndigheden fordeler herefter udgifterne mellem ejerne af

samtlige til vejen grænsende ejendomme efter §§ 11-12 i lov om

grundejerbidrag til offentlige veje.

Stk. 3. Ved opgørelsen af udgifter ved arbejder, der er

udført af kommunen, kan medregnes administrationstillæg efter reglerne i lov

om grundejerbidrag til offentlige veje.

Stk. 4. Vejmyndigheden kan tillade, at udgifterne ved

arbejder, der udføres ved kommunens foranstaltning, betales af grundejerne

over et tidsrum på 5-15 år, der fastsættes under hensyn til beløbets

størrelse. Det samme gælder samlede arbejder, der udføres ved grundejernes

foranstaltning, såfremt vedkommende kommune efter grundejernes anmodning

stiller de fornødne midler til rådighed eller garanterer for lån, optaget af

grundejerne. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes af grundejerne til

en rente, der fastsættes af vejmyndigheden.

Afsnit IV

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

Udstykning

§ 63. Vejmyndigheden kan forlange, at approbation

ikke meddeles på udstykninger m.v., som vil komme i strid med en forsvarlig

og hensigtsmæssig udformning af vejforholdene.

Vejnavne, husnumre

§ 63 a. Bestemmelserne i lov om offentlige veje §§

109 og 110 om vejnavne og husnumre finder tilsvarende anvendelse på private

fællesveje.

Afholdelse af erstatningsudgifter

§ 64. Udgiften til erstatning i de i §§ 26, 37, 40,

48, stk. 3, og § 53, stk. 3, nævnte tilfælde afholdes af vedkommende kommune.

Udpantning

§ 65. For beløb, som en kommune efter loven har

betalt forskudsvis, og for beløb der er betalt i henhold til kommunegaranti,

jf. § 20, stk. 1, og § 62, stk. 4, har kommunen pant og fortrinsret som for

kommunale ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives ved udpantning i den

bidragspligtige ejendom.

Stk. 2. Betalingsordninger efter stk. 1 og

garantiordninger efter § 62, stk. 4, skal fremgå af de kommunale

ejendomsskatteopgørelser.

§ 65 a. Betingelse, der knyttes til tilladelser eller

godkendelser i henhold til loven eller forskrifter udfærdiget i medfør af

loven, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over

ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Vejmyndigheden lader

betingelsen tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning.

Bortfald af servitutforpligtelser

§ 66. Påhviler det efter overenskomst, servitut eller

anden bestemmelse, jf. § 19, stk. 1, og § 60, der er mere end 20 år gammel,

nogen at deltage i vedligeholdelsen eller istandsættelsen af en privat

fællesvej eller i betalingen af omkostningerne herved, kan den forpligtede

forlange, at vejmyndigheden indbringer spørgsmålet om bestemmelsens

opretholdelse for de i lov om offentlige veje §§ 57-58 omhandlede

taksationsmyndigheder. Er den forpligtede kommunalbestyrelsen, kan den på

samme måde og under samme betingelser forelægge spørgsmålet om bestemmelsens

opretholdelse for de nævnte myndigheder.

Stk. 2. Finder taksationsmyndighederne, at

forpligtelsen i væsentlig grad går ud over, hvad der kunne påregnes ved

bestemmelsens oprettelse, kan de bestemme, at forpligtelsen helt eller delvis

skal bortfalde, eventuelt mod erstatning.

Stk. 3. Kommissionen skal pålægge de parter, der er

interesseret i sagen, at afholde de udgifter ved taksationsforretningerne,

som det i medfør af lov om offentlige veje, § 59, stk. 1, og § 62, stk. 2,

påhviler kommunalbestyrelsen at udrede. Ved fordelingen af udgifterne mellem

parterne skal kommissionerne tage hensyn til, om det kan anses for rimeligt,

at sagen er indbragt for taksationsmyndighederne. Der tillægges

udpantningsret for beløbet.

Straffebestemmelser m.v.

§ 67. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §§ 14, stk. 1 og 4, 24, stk. 1, 32, 35, 41, stk. 1, 44,

stk. 3, 47, 49, stk. 1 og 4, 50 og 51, stk. 3,

2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelse eller godkendelse i

henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, og

3) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter.

Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i henhold til

loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 68. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af

en ejendom såvel som den, der har begået overtrædelsen, at berigtige den ved

overtrædelsen skabte retsstridige tilstand, medmindre der meddeles fornøden

dispensation.

Stk. 2. Efterkommer en ejer eller bruger af en ejendom

ikke et ham meddelt påbud om berigtigelse af et ulovligt forhold, kan det ved

dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder

at berigtige forholdet.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et

ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen fastsatte frist, og

inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at den pågældende

efterkommer påbuddet, kan vedkommende kommunale myndighed foretage det

nødvendige til forholdets berigtigelse mod godtgørelse fra ejeren eller den,

der har begået overtrædelsen.

Stk. 4. Politiet yder de i loven omhandlede myndigheder

bistand efter regler, som fastsættes efter forhandling mellem

trafikministeren og justitsministeren.

Ikraftræden m.v.

§ 69. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1973.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter de overgangsregler,

der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.

Stk. 3. Ved lovens ikrafttræden ophæves

1) § 8, stk. 2-7, og § 9 i lov af 14. december 1857 indeholdende nogle

forskrifter om gader, veje og vandløb i København, som ændret ved lov nr. 85

af 31. marts 1926,

2) lov af 14. april 1865 om istandsættelsen og vedligeholdelsen af

private veje, til hvis afbenyttelse flere er udelukkende berettigede, med

tillæg af 30. november 1876 og ændringer af 1. april 1909,

3) § 4 i lov nr. 127 af 25. marts 1970 om ændringer i vejlove som følge

af ændringerne i den kommunale styrelseslovgivning m.v.

§ 70. I lov af 14. dec. 1857, indeholdende nogle

forskrifter om gader, veje og vandløb i København, som ændret ved lov nr. 85

af 31. marts 1926, affattes § 8, stk. 1, således:

»Det påhviler ejerne af de til en privat gade, vej, plads eller sti

grænsende ejendomme at forsyne gaden med forsvarligt afløb for gaden og for

de ved gaden liggende bygninger, når dette ikke tilstrækkeligt afledes på

anden måde. Magistraten bestemmer, på hvilken måde de til gaderne hørende

vandløb skal istandsættes og vedligeholdes, hvilken andel af arbejdet hver

enkelt ejer skal lade udføre, og hvornår det skal være fuldført. Udføres

arbejdet ikke, foranstalter magistraten det udført for vedkommendes

regning.«

§ 71. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 466 af 10. juni 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.1)

Indtil 31. december 1997 gælder følgende bestemmelse:

§ 67. - - -

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan

bødeansvar.

Trafikministeriet, den 11. september

1997

Bjørn Westh

/ Conni Jensen

Officielle noter

(* 1) Gælder § 7, stk. 6, § 10 og § 67, stk. 3.

Lignende dokumenter