Bekendtgørelse af lov om private fællesveje (Privatvejslov)
Gældende udgave: LBK nr 1050 af 17/09/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 21 afgørelser
Retsinformation 21
- § 23 6
- § 55 4
- § 53 3
- § 57 2
- § 62 2
- § 44 2
- § 47 2
- § 17 1
- § 40 1
- § 39 1
- § 48 1
- § 24 1
- § 66 1
- § 54 1
- § 49 1
De nyeste afgørelser
- Protokol for Overtaksationskommissionen for Hovedstadsområdet og Bornholm Retsinformation · 26. februar 2009
- Omlægning af privat fællesvej Retsinformation · 30. september 2004
- Genoptagelse af erstatningsfastsættelse for ekspropriation af areal til anlæg af privat fælles vej Retsinformation · 30. september 2004
- Fordeling af ugifter til fremtidig vedligeholdelse-byområde Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nedlæggelse vej af vigtighed for ejendom Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejbidrag til ejendom som beliggenhed i afsnit II-område Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejudlæg-vejbidrag Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejudlæg Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejudlæg Retsinformation · 1. oktober 1997
- Istandsættelse af overkørsel til privat fællesvej Retsinformation · 1. oktober 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om private fællesveje
(Privatvejslov)
Hermed bekendtgøres lov om private fællesveje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 625 af 24. juni 1993, med de ændringer, der følger af
lov nr. 466 af 10. juni 1997 § 2. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først
fuldt ud fra den 1. januar 1998, jf. § 5 i nævnte lov, der gengives i
bekendtgørelsens slutning.
Afsnit I
Kapitel 1
Definitioner m.v.
Offentlige veje
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov de veje,
gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som
administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om
offentlige veje.
Private fællesveje
§ 2. Ved private fællesveje forstås i denne lov de
veje, gader, broer og pladser, der uden at være offentlige, jf. § 1, tjener
som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er
beliggende, når ejendommene er i særlig eje.
Stk. 2. Ved vejret forstås i denne lov den ret, som den
til enhver tid værende ejer af en fast ejendom har over en privat fællesvej,
der tjener som færdselsareal for ejendommen. Ved en vejberettiget forstås i
denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt.
Udlagte private fællesveje
§ 3. Ved udlagte private fællesveje forstås arealer,
som er bestemt til fremtidig anvendelse som private fællesveje efter §§ 14 og
23-24, ved retningsplan efter byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan
eller udredningsplan efter byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller
lokalplan eller fastlagt ved beslutning af en ekspropriationskommission efter
Læs alt
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller som
vedkommende kommunale myndighed før lovens ikrafttræden har godkendt til
anvendelse som private fællesveje.
Almene veje
§ 4. Ved almene veje forstås de veje, gader, broer og
pladser, der er åbne for almenheden, men som ikke administreres af det
offentlige i henhold til lov, vedtægt eller deklaration.
Stk. 2. Lovens regler om private fællesveje finder med
de fornødne lempelser anvendelse på almene veje.
Private stier
§ 5. Lovens regler om private fællesveje finder med
de fornødne lempelser anvendelse på stier, der opfylder betingelserne i §§
2-4, og som ikke er offentlige i henhold til lov om offentlige veje.
Kapitel 2
Myndigheder
Vejmyndighed
§ 6. Kommunalbestyrelsen er forvaltningsmyndighed
(vejmyndighed) for private fællesveje og stier.
Klager
§ 7. Kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende
forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for
så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsers afgørelser om
ekspropriation efter § 26 og § 53, stk. 3, kan påklages til trafikministeren.
Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget
offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er
særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring
fra vejmyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 4. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde
oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for
indgivelse af klage.
Stk. 5. Klage over en beslutning fritager ikke klageren
for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal
have opsættende virkning.
Stk. 6. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan
ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er
meddelt.
Taksationsmyndigheder
§ 8. Erstatningsfastsættelse efter denne lov
foretages i mangel af mindelig overenskomst af taksationsmyndighederne efter
lov om offentlige veje. Disse myndigheder afgør endvidere spørgsmål om
overtagelse af ejendomme, jf. § 37, stk. 3, om nedlæggelse eller omlægning af
veje, jf. § 54, stk. 3, og om bortfald af servitutforpligtelser, jf. § 66,
stk. 1.
Stk. 2. Om sagernes behandling af
taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og udbetaling m.v.
finder §§ 51-56 og §§ 59-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Meddelelse af undtagelser
§ 9. Undtagelse fra loven eller fra forskrifter
udfærdiget i medfør af denne kan gøres, når vægtige grunde taler derfor og
det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende
bestemmelser.
Stk. 2. Undtagelser meddeles af trafikministeren efter
indhentet udtalelse fra vedkommende vejmyndighed.
Stk. 3. Trafikministeren kan bemyndige vedkommende
vejmyndighed til at gøre undtagelser fra loven.
§ 10. Trafikministeren kan bemyndige Vejdirektoratet
eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for
trafikministeren.
Kapitel 3
Vejvedtægt
§§ 11-12: (Ophævet).
Kapitel 4
Lovens anvendelsesområde
§ 13. I områder, der er byzone, jf. lov om by- og
landzoner, samt i Københavns Kommune finder reglerne i nærværende lovs afsnit
I, III og IV anvendelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at reglerne i
denne lovs afsnit I, III og IV endvidere skal finde anvendelse i andre
stedligt begrænsede områder.
Stk. 3. I områder, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2,
finder reglerne i afsnit I, II og IV anvendelse.
Stk. 4. Private fællesveje, der er beliggende i områder
omfattet af stk. 1 og 2, men som udelukkende tjener til brug for landbrug,
skovbrug og fiskeri, er omfattet af bestemmelserne om vejudlæg i afsnit III
og i øvrigt af reglerne i § 14, stk. 5, og §§ 15-20, medmindre andet
bestemmes af vejmyndigheden.
Stk. 5. Beslutninger efter stk. 2 og stk. 4 er først
gyldige, når de på vejmyndighedens foranledning har været offentlig
bekendtgjort i stedlige blade efter vejmyndighedens bestemmelse.
Stk. 6. I områder, der er omfattet af stk. 1 og 2, kan
vejmyndigheden bestemme, at en vej, der ikke er omfattet af §§ 1, 2 og 4, men
som indgår i det almindelige vejnet, som er mindst 40 meter lang og som
tjener som færdselsareal for mere end 7 erhvervsvirksomheder, 7 parcel- eller
sommerhuse eller for mere end 12 beboelseslejligheder, skal istandsættes og
vedligeholdes af vejejeren efter reglerne i denne lovs kapitel 10.
Afsnit II
Private fællesveje på landet
Kapitel 5
Vejudlæg m.v.
§ 14. Nye private fællesveje må ikke udlægges,
anlægges eller tages i brug, før vejudlægget er godkendt af vejmyndigheden.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke private fællesveje, der
1) udelukkende skal tjene til brug for landbrug, skovbrug eller fiskeri
eller
2) er fastlagt ved retningsplan i henhold til den hidtidige
byggelovgivning eller ved bestemmelse af en ekspropriationskommission, der er
nedsat efter reglerne i loven om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom, eller
3) fastlægges endeligt ved lokalplan.
Stk. 3. Godkendelse af vejudlæg efter stk. 1 meddeles,
såfremt udlægget sker på en måde, der er forsvarlig i færdselsmæssig og
teknisk henseende, og som giver mulighed for tilvejebringelse af
hensigtsmæssige parcelformer.
Stk. 4. Private fællesveje, der efter stk. 2, nr. 1),
er udlagt uden godkendelse, må ikke uden vejmyndighedens godkendelse overgå
til anden færdselsmæssig benyttelse. Som betingelse for godkendelse kan
vejmyndigheden kræve foretaget ændring af vejenes længde- og tværprofil.
Stk. 5. Private fællesveje kan nedlægges eller omlægges
efter reglerne i kapitel 9.
Kapitel 6
Istandsættelse og vedligeholdelse
Vejsyn
§ 15. Såfremt en vejberettiget gør gældende, at vejen
ikke holdes i en stand, der er god og forsvarlig i forhold til færdslens art
og omfang, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse m.v. er
utilstrækkelige til dette formål, kan den vejberettigede forlange, at
vejmyndigheden afholder vejsyn. Såfremt der inden for de sidste 24 måneder er
truffet beslutning om vejens vedligeholdelse m.v., kan der dog ikke kræves
nyt vejsyn.
Stk. 2. Vejmyndigheden er til enhver tid berettiget til
at afholde vejsyn.
Stk. 3. Såfremt en vejberettiget alene gør gældende, at
tidligere fastsatte bestemmelser om fordeling af arbejdet mellem de
vejberettigede efter brug af vejen, jf. § 17, skal ændres, kan vejmyndigheden
tage stilling til spørgsmålet uden afholdelse af vejsyn. Finder
vejmyndigheden, at den fastsatte fordeling skal ændres, udarbejdes forslag
til en ny fordeling af fremtidige arbejder på vejen. Enhver, der berøres af
vejmyndighedens forslag, skal have meddelelse om dette. I meddelelsen
fastsættes en frist på mindst 3 uger til over for vejmyndigheden at fremsætte
indsigelser og ændringsforslag. Endelig beslutning kan først træffes efter
fristens udløb. Meddelelse om den endelige beslutning sendes til de berørte
grundejere.
Stk. 4. Indkaldelse til vejsyn foretages af
vejmyndigheden med mindst 2 ugers varsel ved offentlig kundgørelse i stedlige
blade efter vejmyndighedens bestemmelse. Med samme varsel indkaldes så vidt
muligt enhver, der er vejberettiget til vejen, eller som i henhold til særlig
overenskomst eller anden bestemmelse skønnes at kunne inddrages under
istandsættelses- og vedligeholdelsespligten.
Istandsættelsens eller vedligeholdelsens omfang
§ 16. Ved vejsynet gives der de fremmødte adgang til
at udtale sig. Over det ved vejsynet passerede føres en protokol.
Stk. 2. Snarest muligt efter forhandlingens afslutning
træffer vejmyndigheden beslutning, jf., dog §§ 19 og 20. Beslutningen
kundgøres som nævnt i § 15, stk. 4, og meddeles samtidig så vidt muligt til
enhver, der bliver berørt af beslutningen.
Stk. 3. Hvis der konstateres mangler ved vejen, skal
beslutningen indeholde bestemmelser om,
1) i hvilket omfang og på hvilken måde manglerne skal udbedres,
2) hvorvidt vejen skal istandsættes, således at der sker en forbedring af
denne,
3) hvorledes vejen fremtidig skal vedligeholdes,
4) hvem der skal udføre den påbudte istandsættelse eller vedligeholdelse,
hvilken andel hver enkelt skal lade udføre, og hvornår arbejdet skal være
afsluttet,
5) fordeling af udgifterne ved vejsynet,
6) et skøn over omkostningerne ved vejarbejdet, såfremt vejmyndigheden
påtager sig udførelsen af arbejdet.
Fordelingen af arbejdet
§ 17. Såfremt der ikke foreligger særlige
overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen af de efter § 16, stk.
3, påbudte arbejder, skal disse fordeles mellem de vejberettigede i forhold
til deres brug af vejen.
§ 18. Hvis nogen af de vedligeholdelsespligtige under
vejsynet gør gældende, at manglerne ved vejen i overvejende grad skyldes
uvedkommende færdsel, og fremsætter krav om, at der gennemføres helt eller
delvis forbud mod sådan færdsel, kan han forlange, at vejsynet udsættes i
indtil 6 måneder. Hvis der herefter ved vejsynets genoptagelse lovligt er
gennemført helt eller delvis forbud mod uvedkommende færdsel, kan
vejmyndighedens beslutning ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at
bringe vejen i en stand, der er forsvarlig under hensyn til den nu tilladte
færdsel. Er forbud ikke gennemført, træffes beslutningen på grundlag af den
faktiske færdsel ad vejen.
§ 19. Hvis der under et vejsyn ikke er enighed om
gyldigheden og forståelsen af særlige overenskomster eller andre
privatretlige bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden, eller
om, at disse spørgsmål afgøres af vejmyndigheden, skal denne opfordre de
grundejere, der under henvisning til sådanne bestemmelser påstår sig helt
eller delvis fritaget for vedligeholdelsespligten, til at indbringe
spørgsmålet for domstolene. Samtidig udsættes vejsynet, indtil endelig dom er
afsagt, jf. dog § 20 , stk 2.
Stk. 2. Hvis retssag ikke er anlagt inden 6 uger efter
udsættelse af vejsynet, genoptages dette, og beslutning træffes uden hensyn
til de privatretlige forhold.
Vejmyndighedens udførelse af arbejdet
§ 20. Efter begæring af vedligeholdelsespligtige
grundejere, der repræsenterer mindst to tredjedele af den samlede værdi af de
ydelser til vejens istandsættelse og vedligeholdelse, der er pålagt efter §
16, stk. 3, kan kommunen påtage sig udførelsen af istandsættelses- eller
vedligeholdelsesarbejdet mod vederlag fra samtlige vedligeholdelsespligtige.
Vejmyndigheden kan tillade, at bestemmelserne i § 62, stk. 4, finder
anvendelse på sådanne arbejder.
Stk. 2. Såfremt vejsyn udsættes i medfør af § 19, stk.
1, og retssag anlægges inden 6 uger herefter, kan vejmyndigheden genoptage
vejsynet og træffe beslutning om, hvorledes vejen skal istandsættes eller
vedligeholdes og om, at arbejdet foreløbig helt eller delvis skal udføres ved
kommunens foranstaltning mod vederlag fra de vedligeholdelsespligtige.
Fordelingen af udgifterne udsættes, til endelig dom er afsagt.
Stk. 3. Hvis de i § 16, stk. 3, nævnte arbejder ikke
udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter vejmyndighedens skøn
tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden, når færdselsmæssige hensyn gør
det påkrævet, foranledige, at det manglende arbejde udføres ved kommunens
foranstaltning for de vedligeholdelsespligtiges regning.
Afsnit III
Private fællesveje i byer og bymæssige
områder
Kapitel 7
Udlæg og anlæg af private fællesveje
Vejfortegnelse
§ 21. Vejmyndigheden udfærdiger en fortegnelse over
private fællesveje og udlagte private fællesveje. Trafikministeren kan
fastsætte regler for udarbejdelse og offentliggørelse af vejfortegnelser.
§ 22. (Ophævet).
Vejudlæg
§ 23. Udlæg af en privat fællesvej foretages af
ejerne af de ejendomme, over hvilke vejen skal føres.
Stk. 2. I forbindelse med udlæg af en privat fællesvej
efter stk. 1 kan vejmyndigheden bestemme, at der tillige skal ske udlæg af
sådan vej på tilgrænsende eller nærliggende ejendomme, og at en tidligere
udlagt privat fællesvej skal udlægges i større bredde og med ændret retning
og tværprofil.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan vejmyndigheden selv
foretage udlæg af en privat fællesvej og ændring af en tidligere udlagt
privat fællesvej.
§ 24. Inden en ny privat fællesvej udlægges, skal
skitseprojekt, der angiver vejens retning, bredde og længdeprofil samt dens
tilslutning til andre veje, godkendes af vejmyndigheden.
Stk. 2. Ved godkendelsen skal vejmyndigheden navnlig
påse,
1) at udlægget er i overensstemmelse medforeliggende byplanmæssige
dispositioner,
2) at vejen på hensigtsmæssig måde indgår i det øvrige system af
offentlige veje og private fællesveje, idet skitseprojektet udformes under
hensyntagen til vejens klasse således, at der i fornødent omfang sondres
mellem gennemfartsveje og lokale veje,
3) at hensigtsmæssige vejforhold og parcelformer kan
tilvejebringes såvel på den pågældende ejendom som på de omliggende arealer,
4) at der sikres de fornødne arealer til holdende og parkerede
motorkøretøjer,
5) at antallet af sidevejsindmundinger i veje med gennemgående
færdsel indskrænkes mest muligt,
6) at udstykkede parcellers direkte adgang til sådanne veje
ligeledes indskrænkes mest muligt,
7) at vandafledning og fremførelse af forsyningsledninger kan
foregå på hensigtsmæssig måde, samt
8) at der om fornødent ved servitut sikres oversigt over vejsving
og vejkryds på den udlagte vej eller ved vejens tilslutning til bestående
veje.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte almindelige
regler og normer for anlæg, udvidelse og ombygning af private fællesveje,
herunder for vejenes forhold til omgivelserne og for sådanne forhold, som i
øvrigt er af betydning for vejenes ensartethed og trafiksikkerhed.
§ 25. Nye veje kan af vejmyndigheden kræves udlagt
med en bredde på indtil 18 m. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser
kan kræve nye veje udlagt med en bredde på indtil 20 m.
Stk. 2. Såfremt tilstedeværende bebyggelse langs en vej
eller en strækning af en vej, der udlægges, bevirker, at der ikke i medfør af
byggelovgivningen kan sikres fornødne holde- og parkeringsarealer på de
tilgrænsende grunde, kan vejmyndigheden ud over de i stk. 1 nævnte vejbredder
kræve udlagt holdearealer med en bredde på indtil 6 m eller et hertil
svarende areal til parkeringsplads.
Stk. 3. Ved blinde veje, samt hvor forholdene i øvrigt
gør det ønskeligt, kan vejmyndigheden kræve udlagt areal til passende
vendepladser.
§ 26. I forbindelse med vejudlæg kan vejmyndigheden
ved ekspropriation pålægge ejendomme, der ikke ejes af den eller de
grundejere, der foretager vejudlægget, servitut om fri oversigt som nævnt i §
24, stk. 2, nr. 8. Hvis vejmyndigheden selv foretager vejudlægget, kan den
ligeledes ved ekspropriation pålægge sådan servitut.
Stk. 2. I forbindelse med udstykning m.v., jf. § 29,
stk. 1, kan vejmyndigheden til sikring af oversigtsforholdene som nævnt i §
29, stk. 2, ved ekspropriation pålægge ejendomme, der ikke ejes af den eller
de grundejere, som foretager udstykningen m.v., servitut om fri oversigt.
Stk. 3. Ekspropriation efter stk. 1 og 2 sker i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 i lov om offentlige veje.
§ 27. I forbindelse med skitseprojektets godkendelse
kan vejmyndigheden efter forhandling med politiet træffe bestemmelse om
færdselsregulering eller færdselsindskrænkning, der skal gennemføres ved
vejens anlæg.
§ 28. I forbindelse med vejudlægget udlægges
hjørnearealer efter reglerne i lov om offentlige veje §§ 39-40 samt de til
vejens anlæg fornødne skråningsarealer, jf. § 35, stk. 2. Vejmyndigheden kan
bestemme, at skråningsarealerne skal forblive under de tilstødende ejendomme.
Udstykning m.v.
§ 29. Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel
må kun foretages, såfremt enhver af de derved fremkommende parceller enten
lovligt har direkte adgang til en offentlig vej eller med vejmyndighedens
godkendelse har adgang til en anlagt eller udlagt privat fællesvej.
Stk. 2. Vil de fremkommende parceller få adgang til en
privat fællesvej, hvis udlæg ikke er godkendt af vejmyndigheden, kan denne
som betingelse for sin godkendelse efter stk. 1 forlange, at der foretages
sådanne ændringer ved vejens længde- og tværprofil og udstyr og ved
oversigtsforholdene ved vejens tilslutning til andre veje, som arten og
omfanget af den forventede fremtidige færdsel ad vejen begrunder. Det samme
gælder, hvis udlægget af vejen er godkendt af vejmyndigheden, men der ved
godkendelsen er forudsat en mere begrænset færdsel end den, der nu kan
forventes.
Stk. 3. Som betingelse for godkendelse efter stk. 1 kan
vejmyndigheden endvidere forlange, at der i forbindelse med udstykningen m.v.
udlægges eller anlægges nye private fællesveje ikke blot på den ejendom, der
agtes udstykket, men også på tilgrænsende eller nærliggende ejendomme.
Stk. 4. Ved afgørelser efter stk. 1 om udstykning m.v.
til private fællesveje og stier skal vejmyndigheden påse, at der foreligger
de fornødne tilladelser efter kapitel 6 i lov om offentlige veje til
benyttelse af bestående overkørsler og overgange, herunder vej- og
stitilslutninger til offentlig vej. Sker udstykningen med adgang til en
udlagt privat fællesvej eller sti, skal vejmyndigheden endvidere påse, at der
foreligger fornøden tilladelse efter kapitel 6 i lov om offentlige veje til
udførelse af tilslutning fra vejen eller stien til offentlig vej.
§ 30. (Ophævet).
Fremlæggelse af projekt
§ 31. Før et forslag til udlæg af en privat fællesvej
godkendes efter § 24, stk. 1, eller vejmyndigheden træffer beslutning om
udlæg af en privat fællesvej efter § 23, stk. 2 eller 3, skal projektet
fremlægges til almindeligt eftersyn i mindst 3 uger på kommunekontoret eller
på andet for beboerne bekvemt sted. Om fremlæggelsen skal der ske forudgående
offentlig kundgørelse i stedlige blade efter vejmyndighedens bestemmelse. I
kundgørelsen skal der angives en frist på mindst 6 uger fra kundgørelsens
dato for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag. Samtidig med
fremlæggelsen skal endvidere kundgørelsens tekst tilsendes så vidt muligt
samtlige grundejere, der berøres af projektet, og hvis rettigheder fremgår af
tingbogen.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse,
såfremt vejmyndigheden skønner, at vejudlægget udelukkende har betydning for
de ejendomme, der er omfattet af vejudlægget.
Stk. 3. Vedrører beslutningen efter stk. 2 et påtænkt
vejudlæg efter § 23, stk. 2 og 3, skal vejmyndigheden, senest 3 uger før der
træffes beslutning om udlæggets gennemførelse, give meddelelse om den
påtænkte beslutning til enhver grundejer, som direkte berøres af
beslutningen, og hvis adkomst fremgår af tingbogen. Når der er truffet
endelig beslutning om nævnte vejudlæg, skal vejmyndigheden give meddelelse
herom til samme grundejere.
Stk. 4. Såfremt vejmyndigheden beslutter at foretage
væsentlige ændringer i det tidligere fremlagte projekt, foretages fornyet
fremlæggelse m.v. efter reglerne i stk. 1.
Virkning af fremlæggelse
§ 32. Når den i § 31 omtalte kundgørelse har fundet
sted, må indtil videre intet areal, der er omfattet af kundgørelsen, uden
vejmyndighedens tilladelse bebygges eller på anden måde anvendes i strid med
projektet, jf. § 35.
§ 33. (Ophævet).
Offentlig kundgørelse m.v.
§ 34. Offentlig kundgørelse i stedlige blade efter
vejmyndighedens bestemmelse skal ske om
1) udfærdigelse af vejfortegnelse efter § 21, og
2) godkendelse eller vedtagelse af udlæg af private fællesveje, jf. §§ 23
og 28.
Stk. 2. Meddelelse om de i stk. 1 nævnte afgørelser
skal gives til bygningsmyndigheden.
Stk. 3. De efter stk. 1 kundgjorte afgørelser skal
respekteres såvel af ejendommenes ejere og brugere som panthavere og andre
indehavere af rettigheder over ejendomme, uanset hvornår deres rettigheder er
erhvervet.
Stk. 4. Når de i § 7 fastsatte klagefrister er udløbet
og eventuelle klager afgjort, drager vejmyndigheden omsorg for tinglysning af
beslutninger om udlæg af private fællesveje og pålæg af servitutter m.v.
Stk. 5. Udgifterne til tinglysning, offentlig
kundgørelse m.m. afholdes af vedkommende kommune. Er udgifterne foranlediget
ved udlæg af private fællesveje i henhold til § 23, stk. 1, kan de kræves
refunderet af vedkommende grundejere. Såfremt udgifterne herefter skal
fordeles mellem ejerne af flere til vejen grænsende ejendomme, finder
reglerne i § 62 tilsvarende anvendelse.
Retsvirkning af udlæg
§ 35. På arealer, der er optaget på vejfortegnelsen
som udlagte vejarealer, herunder hjørnearealer, må der ikke opføres ny
bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genopførelse af nedbrændt eller
nedreven bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i
eksisterende bebyggelse. På sådanne arealer må heller ikke indrettes
sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre anlæg af blivende
art.
Stk. 2. Såfremt en bebyggelse m.v. ikke opføres med
jordlinjen i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden vejmyndighedens samtykke
opføres i vejlinjen, men skal rykkes så meget længere tilbage, som svarer til
1,5 gange højdeforskellen, foruden den fornødne bredde til passage, mindst 1
m.
Stk. 3. På arealer, der er optaget på vejfortegnelsen
som udlagte vejarealer, herunder hjørnearealer, samt på fremtidige
skråningsarealer for udlagte veje må der ikke uden vejmyndighedens tilladelse
anbringes beplantning, hegn eller foretages andre foranstaltninger af varig
karakter.
§ 36. Vejmyndigheden skal på ejerens anmodning oplyse
denne om beliggenheden af udlagte vejarealer på hans ejendom samt om den
fremtidige vejhøjde.
Stk. 2. Den som på en ejendom, der er omfattet af en
bestemmelse som nævnt i § 34, stk. 1, vil påbegynde et byggearbejde, som
efter byggeloven ikke kræver byggetilladelse, skal forinden hos
vejmyndigheden indhente oplysning om, hvorvidt arbejdets udførelse vil være i
strid med den pågældende bestemmelse.
Overtagelse
§ 37. Såfremt udlæg eller ændring af privat fællesvej
efter § 23, stk. 2 og 3, bevirker, at ejeren af et areal afskæres fra en
udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn
til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den
udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer,
kan ejeren begære arealet overtaget helt eller delvis af vejmyndigheden mod
erstatning.
Stk. 2. Begæringen om overtagelse skal fremsættes inden
6 måneder efter, at ejeren har fået underretning om foranstaltningerne, eller
hvis klage er indgivet, inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen
er meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan vejmyndigheden tillade,
at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister.
Stk. 3. Afslår vejmyndigheden ejerens begæring eller
opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, henvises sagen til de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 8. Taksationsmyndighederne afgør, om
ejerens begæring skal imødekommes, og fastsætter erstatning for arealets
overtagelse efter reglerne i § 51 i lov om offentlige veje.
§ 38. (Ophævet).
Vejanlæg efter krav fra vejmyndigheden.
§ 39. Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet
inden for et område bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang og til hvilket
tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal
anlægges som privat fællesvej.
Stk. 2. Med hensyn til gennemførelse af et vejanlæg
efter stk. 1 og fordeling af udgifterne hertil finder reglerne i kapitel 10
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Reglerne i lov om offentlige veje § 45 om
forarbejder og undersøgelser finder tilsvarende anvendelse forud for anlæg af
private fællesveje.
Erstatning
§ 40. Arealer, der er udlagt som privat fællesvej
efter § 23, stk. 1, eller ved retningsplan efter den hidtidige
bygningslovgivning eller i henhold til en med kommunens godkendelse derom
pålagt deklaration, kan kræves stillet til rådighed for vejanlægget uden
erstatning.
Stk. 2. Når vejens anlæg i disse tilfælde sker efter
påbud fra vejmyndigheden efter § 39, kan ejeren dog forlange erstatning for
nedrivning af bygninger, fjernelse af anlæg af blivende art, tab af hegn,
beplantning og afgrøder samt for ulemper i øvrigt, såfremt bygninger m.v. er
lovligt anbragt.
Stk. 3. Arealer, der
1) af vejmyndigheden er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 2 og
3,
2) alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej,
kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning, herunder for
bygninger, andre anlæg af blivende art, hegn, beplantning, afgrøder samt
ulemper m.v. af den i stk. 2 angivne art.
Stk. 4. Ved erstatningens fastsættelse bliver heri at
afkorte den forøgelse af værdi, som den tilbageblivende ejendom skønnes at
opnå. Som følge heraf kan erstatningen helt bortfalde, når den af
vejmyndigheden påtænkte foranstaltning skønnes at ville medføre større fordel
for ejeren end det tab, der påføres ham ved foranstaltningen.
Stk. 5. I mangel af mindelig overenskomst med
vejmyndigheden fastsættes erstatningen i de i stk. 2 og 3 angivne tilfælde af
taksationsmyndighederne.
Anlæg og ibrugtagning af vej
§ 41. En privat fællesvej eller en strækning heraf må
ikke anlægges eller tages i brug som færdselsareal, før vejudlægget er
godkendt efter § 24 eller efter de i § 43 omhandlede regler. Vejmyndigheden
skal endvidere have godkendt detailprojekt for vejanlægget, herunder længde-
og tværprofil, befæstelse og afvanding m.v.
Stk. 2. Når forholdene taler derfor, kan vejmyndigheden
tillade, at vejen midlertidigt anlægges efter et af vejmyndigheden godkendt
foreløbigt detailprojekt.
Fordeling af anlægsudgifter
§ 42. Med hensyn til fordelingen af udgifterne ved
anlægget af en privat fællesvej og betalingen af grundejernes andele heraf
samt til adgangen til at opnå lån af kommunen eller lån mod kommunegaranti
til sådanne arbejder finder reglerne i § 57, stk. 4, § 59 og § 62 anvendelse.
Anmodning om fordeling af udgifterne skal fremsættes over for vejmyndigheden,
før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må herefter først påbegyndes, når
endelig beslutning foreligger.
Vejudlæg efter anden lovgivning
§ 43. Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34, finder ikke
anvendelse, når private fællesveje
1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller
2) fastlægges ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. I de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, skal
vejudlægget optages i vejfortegnelsen.
Udskillelse af vejareal i matriklen
§ 43 a. I København kan anlagt privat fællesvej
afskrives eller udskilles i matriklen. Eventuelle private rettigheder over
arealet kan efter begæring sikres ved optagelse i vejfortegnelsen, jf. § 21.
Kapitel 8
Forskellig råden over private fællesveje
Forandringer, færdselsregulering m.v.
§ 44. Med fornødent samtykke fra politiet, jf.
færdselslovens § 92 og § 100, kan vejmyndigheden lade foretage forandringer
ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg og foretage hel eller delvis
afspærring af vejen for gennemgående trafik samt foretage andre
færdselsmæssige foranstaltninger med henblik på at begrænse færdslen på
vejen. Udgifterne herved afholdes af vejmyndigheden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Gennemføres de forandringer og
foranstaltninger, der er omtalt i stk. 1, for at forbedre det trafikale miljø
på vejen, f.eks. ved etablering af opholds- og legeområder eller
stillevejsområder, finder reglerne i §§ 57-62 om afholdelse af udgifterne og
arbejdernes gennemførelse m.v. tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke
er truffet anden aftale om projektets finansiering og gennemførelse.
Stk. 3. Forandringer og foranstaltninger som nævnt i
stk. 1 må ikke iværksættes uden vejmyndighedens og politiets samtykke.
Belysning
§ 45. Vejmyndigheden kan bestemme, at private
fællesveje og arealer, herunder gårdarealer, der benyttes som offentligt
tilgængelige færdselsveje, skal holdes belyst af ejerne af de tilgrænsende
ejendomme eller af vedkommende arealer.
Stk. 2. Vejmyndigheden kan endvidere bestemme, at
belysningen skal udføres ved vejmyndighedens foranstaltning, men for
grundejernes regning.
Stk. 3. Med hensyn til fordeling af udgifterne til
nyanlæg, til forbedring af eksisterende anlæg og til driften og med hensyn
til vejmyndighedens udførelse af arbejdet finder reglerne i §§ 57-62
tilsvarende anvendelse.
§ 46. Bestemmelserne i lov om offentlige veje i
kapitel 11 om fremspringende bygningsdele og tankanlæg og i kapitel 12 om
vejskilte og færdselstavler m.v. og hegn mod vej finder tilsvarende
anvendelse på private fællesveje.
Beplantning
§ 47. På private fællesveje må træer og anden
beplantning kun plantes med vejmyndighedens samtykke. Når vejens
istandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt, kan
vejmyndigheden kræve træer og anden beplantning på eller over disse veje
fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Hvis vejmyndighedens krav ikke
efterkommes inden for en fastsat frist, kan vejmyndigheden lade arbejdet
udføre ved sin foranstaltning på grundejernes bekostning. Med hensyn til
fordelingen mellem grundejerne af udgifterne ved en af vejmyndigheden krævet
fjernelse af træer og anden beplantning og med hensyn til kommunens udførelse
af arbejdet finder reglerne i §§ 57-62 tilsvarende anvendelse.
Overkørsler og overgange
§ 48. Bestemmelserne i kapitel 6 i lov om offentlige
veje om etablering og benyttelse af overkørsler og overgange, herunder vej-
og stitilslutninger, finder tilsvarende anvendelse ved private fællesveje,
således at de beføjelser, der er tillagt vejbestyrelsen her udøves af
vejmyndigheden.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan kun meddeles, hvis
også fornøden tilladelse foreligger efter lov om offentlige veje.
Stk. 3. Såfremt vejmyndigheden nægter ejeren af et
areal tilladelse til etablering af en ny adgang eller ændret benyttelse af en
bestående adgang i henhold til stk. 1, og ejeren derved afskæres fra en
udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn
til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den
udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer,
kan ejeren begære arealet overtaget helt eller delvis af vejmyndigheden mod
erstatning, medmindre vejmyndigheden kan anvise anden fornøden adgang til
arealet. I mangel af mindelig overenskomst med vejmyndigheden træffes
afgørelse efter denne bestemmelse af taksationsmyndighederne. Begæringen om
overtagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har fået
underretning om vejmyndighedens beslutning, eller hvis klage er indgivet,
inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen er meddelt ejeren.
Særlig brug af vejareal
§ 49. Uden samtykke fra vejmyndigheden må arealer af
private fællesveje ikke anvendes til:
1) varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer,
løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller
lignende,
2) anbringelse af køretøjer med henblik på salg eller udlejning uden
fører og
3) anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation, påfyldning af
drivmidler, rengøring eller lignende, når dette sker som led i en
erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 forudsætter, for så
vidt angår anvendelse, der indvirker på vejens hidtidige karakter eller på
færdselsforholdene, samtykke fra grundejerne og meddeles efter forhandling
med politiet.
Stk. 3. Såfremt nogen uden tilladelse anbringer
genstande m.v., der er nævnt i stk. 1, og den pågældende ikke efterkommer et
påbud om at fjerne disse, er vejmyndigheden berettiget til for den
pågældendes regning at fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for
færdslen, er vejmyndigheden og i påtrængende tilfælde politiet berettiget til
uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for den pågældendes regning.
Stk. 4. Ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved
private fællesveje finder reglerne i lov om offentlige veje § 101 tilsvarende
anvendelse.
§ 50. Nedlægning eller omlægning af underjordiske
ledninger i private fællesveje samt anbringelse eller flytning af
stangrækker, lysstandere og lignende på sådanne veje må kun foretages med
vejmyndighedens godkendelse, medmindre andet følger af særlig lovgivning.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 49, stk. 4,
kan ejeren af en ledning lade udføre uopsættelige reparationer af ledningen,
men skal snarest foretage anmeldelse herom til vejmyndigheden.
Stk. 3. Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af
foranstaltninger eller arbejder, der er godkendt i henhold til stk. 1 eller
godkendt eller krævet af vejmyndigheden i henhold til § 49, stk. 4.
Ledninger og opgravninger
§ 51. Vejmyndigheden kan tillade, at ledninger,
kabler eller lignende anlæg anbringes i eller over udlagte private
fællesveje.
Stk. 2. Tilladelse i henhold til stk. 1 betinges af, at
ledningsejeren yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade ved
ledningsanlæggets anbringelse og tilstedeværelse og ved eftersyn og
istandsættelse af dette.
Stk. 3. Grundejerne har pligt til at give fornøden
adgang til anbringelse, eftersyn og istandsættelse af anlæggene.
§ 52. Arbejder på ledninger i eller over private
fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder nødvendig flytning af
ledninger m.v. i forbindelse med vejens anlæg, regulering eller omlægning,
bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved
overenskomst eller kendelse afsagt af en landvæsenskommission eller
ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Hovedstadsrådet efter
vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40 sammenholdt med § 5.
Stk. 2. Arbejder på ledninger i eller over private
fællesveje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er
bestemt. Vejmyndigheden kan dog kræve selv at udføre vejarbejder i
forbindelse med ledningsarbejder,
1) hvor der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre
arbejder på vejarealet,
2) hvor ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i medfør af § 51,
eller
3) hvor hensyn af tilsvarende vægt gør sig gældende.
Stk. 3. Tvistigheder mellem en vejmyndighed og et
forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. stk. 1, og §
49, stk. 4, og §§ 50-51 afgøres af trafikministeren.
Kapitel 9
Nedlæggelse af private fællesveje
§ 53. Vejmyndigheden skal tage stilling til
spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af en privat fællesvej, såfremt
der fremsættes anmodning herom fra en grundejer, der har den fornødne
interesse i spørgsmålet. Vejmyndigheden kan af egen drift tage stilling til
det nævnte spørgsmål.
Stk. 2. Vejen skal helt eller delvis opretholdes som
privat fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en
ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden
vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med
vejret til vejen.
Stk. 3. Beslutning om omlægning af en privat fællesvej
eller fremskaffelse af anden vejadgang i forbindelse med nedlæggelse af
privat fællesvej kan gennemføres ved ekspropriation efter reglerne i lov om
offentlige veje, kapitel 5, i områder omfattet af reglerne i afsnit III
tillige ved vejudlæg.
§ 54. En beslutning om, at vejen eller dele af denne
agtes nedlagt eller omlagt, skal meddeles i stedlige blade efter
vejmyndighedens bestemmelse. Beslutningen skal samtidig meddeles til
1) ejere af ejendomme, der grænser til vejen, eller som har tinglyst
vejret til vejen,
2) ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til vejen, og
3) så vidt muligt ejere af de arealer, der hører til vejen.
Stk. 2. I meddelelserne skal der gives de
vejberettigede en frist på ikke under 8 uger til at fremkomme med indsigelser
mod beslutningen. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om indholdet
af § 53, stk. 2, § 54, stk. 3, og §§ 55 og 56.
Stk. 3. Såfremt vejmyndigheden afviser en indsigelse
efter stk. 2 om, at vejen skal opretholdes i medfør af § 53, stk. 2, kan
afgørelsen kræves indbragt for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov
om offentlige veje, §§ 57-58, inden 8 uger efter at afgørelsen er meddelt de
pågældende.
§ 55. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst
spørgsmål om vejens nedlæggelse eller omlægning, kan vejmyndigheden fordele
udgifterne ved sagens behandling, herunder udgifterne til notering i
matriklen og berigtigelse af tingbogen, jf. § 56, stk. 2, mellem de
grundejere, der er interesseret i nedlæggelsen eller omlægningen. I
omkostningerne fradrages beløb, der måtte fremkomme ved afhændelse af arealer
i henhold til § 56, stk. 1.
Stk. 2. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst
spørgsmålet om vejens nedlæggelse, skal taksationsmyndighederne træffe
beslutning om fordeling af de udgifter ved taksationsforretningerne, som det
i medfør af § 59, stk. 1, og § 62, stk. 2, i lov om offentlige veje påhviler
vejbestyrelsen at udrede. Udgifterne kan pålægges såvel de grundejere, der
har interesse i sagen, som vejmyndigheden. Taksationsmyndigheden skal herved
særlig lægge vægt på, om det har været rimeligt at kræve sagen forelagt for
taksationsmyndighederne.
§ 56. Såfremt vejen besluttes nedlagt, og ingen kan
godtgøre sin ret til vejarealet, skal dette, delt efter vejens midtlinie,
tilbydes ejerne af de til vejen grænsende ejendomme mod betaling af de med
arealets frigørelse forbundne omkostninger. Hvis en grundejer ikke modtager
et sådant tilbud, kan vejmyndigheden frit råde over det areal, der er tilbudt
den pågældende. Vejmyndigheden kan i særlige tilfælde tilpligte ejeren af en
tilgrænsende ejendom at overtage et aflagt vejareal.
Stk. 2. Vejmyndigheden sørger for, at omlægning, udlæg
eller nedlæggelse af private fællesveje i henhold til beslutningen noteres i
matriklen og berigtiges i tingbogen.
Kapitel 10
Istandsættelse og vedligeholdelse af
private fællesveje
Grundejernes forpligtelser
§ 57. Det påhviler ejerne af de til en privat
fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i en under hensyn til færdslens
art og størrelse god og forsvarlig stand. Vejen skal være forsynet med
forsvarligt afløb.
Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og
på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes,
og kan for at opnå det i stk. 1 nævnte formål tillige bestemme, at en sådan
vej skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne.
Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det
skal udføres som et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under
vejmyndighedens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en
nærmere angiven del af arbejdet.
Stk. 3. Hvis det efter § 58 eller § 60 pålægges andre
end ejerne af de grunde, der grænser til vejen, at deltage i udgifterne ved
arbejdet, skal dette altid udføres som et samlet arbejde under
vejmyndighedens kontrol.
Stk. 4. Vejmyndigheden kan træffe beslutning om, at
flere private fællesveje, der i færdselsmæssig henseende udgør en enhed, skal
istandsættes og vedligeholdes som et samlet arbejde, således at udgifterne
ved arbejderne fordeles mellem samtlige bidragspligtige under et. Det skal
fremgå af beslutningen, om de konkrete arbejder på de enkelte veje skal
udføres på samme tid eller til forskellig tid.
Andre brugeres forpligtelser
§ 58. Vejmyndigheden kan bestemme, at andre brugere
af en privat fællesvej end ejerne af de tilgrænsende grunde skal deltage i
udgifterne ved vedligeholdelsen eller istandsættelsen, såfremt deres
benyttelse af vejmyndigheden skønnes i særlig grad at medføre slid på vejen.
Dette gælder også for benyttelse af midlertidig karakter.
Stk. 2. Såfremt vejmyndigheden efter § 44 afslår en
ansøgning fra ejerne af de tilgrænsende grunde om indførelse eller
opretholdelse af forbud mod gennemgående færdsel på en privat fællesvej og
denne færdsel i særlig grad medfører slid på vejen, afholder kommunen en
dertil svarende del af udgifterne ved vejens vedligeholdelse og
istandsættelse.
Vejsyn m.v.
§ 59. Før vejmyndigheden efter § 57, jf. § 58,
træffer beslutning om udførelse af vedligeholdelse eller istandsættelse af en
privat fællesvej som et samlet arbejde, skal enhver, som vil blive berørt af
beslutningen, indkaldes med mindst 2 ugers varsel til vejsyn eller andet
møde, hvor der gøres rede for den påtænkte beslutning, herunder om
fordelingen af udgifterne ved arbejdet. På mødet fastsætter vejmyndigheden en
frist på ikke under 3 uger for adgang til over for vejmyndigheden at
fremkomme med indsigelser mod den påtænkte beslutning eller ændringsforslag.
Over det ved mødet passerede føres en protokol.
Stk. 2. I stedet for at foretage indkaldelse som nævnt
i stk. 1 kan vejmyndigheden gøre enhver, som vil blive berørt af den påtænkte
beslutning, bekendt med indholdet af denne. I meddelelsen fastsættes en frist
på ikke under 3 uger for adgang til over for vejmyndigheden at fremkomme med
indsigelser og ændringsforslag.
Stk. 3. Endelig beslutning kan først træffes, når de i
stk. 1 og 2 omhandlede frister er udløbet. Om beslutningen sendes så vidt
muligt meddelelse til enhver, der berøres af beslutningen.
Stk. 4. Vejmyndighedens beslutning efter stk. 1-3 kan
indeholde nærmere bestemmelser om snerydning m.v. af vejen i overensstemmelse
med lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje.
Servitutforpligtelse
§ 60. I det omfang det efter tinglyste servitutter
påhviler andre end ejerne af de tilgrænsende ejendomme at vedligeholde en
privat fællesvej, kan vejmyndigheden, før reglerne i §§ 57 og 58, stk. 1, jf.
§ 59, bringes i anvendelse, forlange, at de pågældende skal lade et påbudt
vedligeholdelses- eller istandsættelsesarbejde udføre eller afholde
udgifterne herved.
Kommunens udførelse af arbejdet
§ 61. Vejmyndigheden kan bestemme, at et efter § 57,
jf. § 58, stk. 1, og § 60, påbudt samlet istandsættelses- eller
vedligeholdelsesarbejde skal udføres ved kommunens foranstaltning, men for de
forpligtedes regning.
Stk. 2. Hvis arbejder, der er påbudt efter § 57, jf. §
58, stk. 1, og § 60, ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter
vejmyndighedens skøn tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige,
at det manglende arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning
for de forpligtedes regning.
Stk. 3. Efter overenskomst med ejerne af de ejendomme,
der grænser til en privat fællesvej, kan kommunen helt eller delvis påtage
sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejen for
grundejernes regning, jf. dog § 58, stk. 2, eventuelt mod et fast årligt
vederlag.
Stk. 4. Såfremt der fremsættes begæring om etablering
af en ordning som nævnt i stk. 3, fra vedligeholdelsespligtige grundejere,
der ved en fordeling efter reglerne i § 62, stk. 1 og 2, er eller vil kunne
blive pålagt at afholde mindst to tredjedele af udgifterne ved vejens
vedligeholdelse m.v., kan vejmyndigheden bestemme, at der skal gælde en sådan
ordning for samtlige grundejere.
Fordeling af udgifter ved samlede arbejder
§ 62. Når istandsættelse eller vedligeholdelse af en
privat fællesvej udføres som et samlet arbejde, fordeles udgifterne ved
arbejdet mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret til vejen af
vejmyndigheden efter §§ 11-12 i lov om grundejerbidrag til offentlige veje.
Er der i overenskomster efter § 61, stk. 3, optaget andre regler om fordeling
af udgifterne, skal fordelingen dog ske efter disse regler. Hvis der i øvrigt
i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende er fastsat
særlige regler om fordelingen af udgifterne, kan vejmyndigheden foretage
fordelingen efter disse regler.
Stk. 2. Er der ikke enighed mellem grundejerne om, hvem
der har vejret til vejen, eller om anvendelse af de i stk. 1 nævnte private
bestemmelser, henvises grundejerne til at indbringe spørgsmålene for
domstolene. Vejmyndigheden fordeler herefter udgifterne mellem ejerne af
samtlige til vejen grænsende ejendomme efter §§ 11-12 i lov om
grundejerbidrag til offentlige veje.
Stk. 3. Ved opgørelsen af udgifter ved arbejder, der er
udført af kommunen, kan medregnes administrationstillæg efter reglerne i lov
om grundejerbidrag til offentlige veje.
Stk. 4. Vejmyndigheden kan tillade, at udgifterne ved
arbejder, der udføres ved kommunens foranstaltning, betales af grundejerne
over et tidsrum på 5-15 år, der fastsættes under hensyn til beløbets
størrelse. Det samme gælder samlede arbejder, der udføres ved grundejernes
foranstaltning, såfremt vedkommende kommune efter grundejernes anmodning
stiller de fornødne midler til rådighed eller garanterer for lån, optaget af
grundejerne. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes af grundejerne til
en rente, der fastsættes af vejmyndigheden.
Afsnit IV
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
Udstykning
§ 63. Vejmyndigheden kan forlange, at approbation
ikke meddeles på udstykninger m.v., som vil komme i strid med en forsvarlig
og hensigtsmæssig udformning af vejforholdene.
Vejnavne, husnumre
§ 63 a. Bestemmelserne i lov om offentlige veje §§
109 og 110 om vejnavne og husnumre finder tilsvarende anvendelse på private
fællesveje.
Afholdelse af erstatningsudgifter
§ 64. Udgiften til erstatning i de i §§ 26, 37, 40,
48, stk. 3, og § 53, stk. 3, nævnte tilfælde afholdes af vedkommende kommune.
Udpantning
§ 65. For beløb, som en kommune efter loven har
betalt forskudsvis, og for beløb der er betalt i henhold til kommunegaranti,
jf. § 20, stk. 1, og § 62, stk. 4, har kommunen pant og fortrinsret som for
kommunale ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives ved udpantning i den
bidragspligtige ejendom.
Stk. 2. Betalingsordninger efter stk. 1 og
garantiordninger efter § 62, stk. 4, skal fremgå af de kommunale
ejendomsskatteopgørelser.
§ 65 a. Betingelse, der knyttes til tilladelser eller
godkendelser i henhold til loven eller forskrifter udfærdiget i medfør af
loven, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over
ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Vejmyndigheden lader
betingelsen tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning.
Bortfald af servitutforpligtelser
§ 66. Påhviler det efter overenskomst, servitut eller
anden bestemmelse, jf. § 19, stk. 1, og § 60, der er mere end 20 år gammel,
nogen at deltage i vedligeholdelsen eller istandsættelsen af en privat
fællesvej eller i betalingen af omkostningerne herved, kan den forpligtede
forlange, at vejmyndigheden indbringer spørgsmålet om bestemmelsens
opretholdelse for de i lov om offentlige veje §§ 57-58 omhandlede
taksationsmyndigheder. Er den forpligtede kommunalbestyrelsen, kan den på
samme måde og under samme betingelser forelægge spørgsmålet om bestemmelsens
opretholdelse for de nævnte myndigheder.
Stk. 2. Finder taksationsmyndighederne, at
forpligtelsen i væsentlig grad går ud over, hvad der kunne påregnes ved
bestemmelsens oprettelse, kan de bestemme, at forpligtelsen helt eller delvis
skal bortfalde, eventuelt mod erstatning.
Stk. 3. Kommissionen skal pålægge de parter, der er
interesseret i sagen, at afholde de udgifter ved taksationsforretningerne,
som det i medfør af lov om offentlige veje, § 59, stk. 1, og § 62, stk. 2,
påhviler kommunalbestyrelsen at udrede. Ved fordelingen af udgifterne mellem
parterne skal kommissionerne tage hensyn til, om det kan anses for rimeligt,
at sagen er indbragt for taksationsmyndighederne. Der tillægges
udpantningsret for beløbet.
Straffebestemmelser m.v.
§ 67. Med bøde straffes den, der
1) overtræder §§ 14, stk. 1 og 4, 24, stk. 1, 32, 35, 41, stk. 1, 44,
stk. 3, 47, 49, stk. 1 og 4, 50 og 51, stk. 3,
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelse eller godkendelse i
henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, og
3) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter.
Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i henhold til
loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 68. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af
en ejendom såvel som den, der har begået overtrædelsen, at berigtige den ved
overtrædelsen skabte retsstridige tilstand, medmindre der meddeles fornøden
dispensation.
Stk. 2. Efterkommer en ejer eller bruger af en ejendom
ikke et ham meddelt påbud om berigtigelse af et ulovligt forhold, kan det ved
dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder
at berigtige forholdet.
Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et
ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen fastsatte frist, og
inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at den pågældende
efterkommer påbuddet, kan vedkommende kommunale myndighed foretage det
nødvendige til forholdets berigtigelse mod godtgørelse fra ejeren eller den,
der har begået overtrædelsen.
Stk. 4. Politiet yder de i loven omhandlede myndigheder
bistand efter regler, som fastsættes efter forhandling mellem
trafikministeren og justitsministeren.
Ikraftræden m.v.
§ 69. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1973.
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter de overgangsregler,
der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.
Stk. 3. Ved lovens ikrafttræden ophæves
1) § 8, stk. 2-7, og § 9 i lov af 14. december 1857 indeholdende nogle
forskrifter om gader, veje og vandløb i København, som ændret ved lov nr. 85
af 31. marts 1926,
2) lov af 14. april 1865 om istandsættelsen og vedligeholdelsen af
private veje, til hvis afbenyttelse flere er udelukkende berettigede, med
tillæg af 30. november 1876 og ændringer af 1. april 1909,
3) § 4 i lov nr. 127 af 25. marts 1970 om ændringer i vejlove som følge
af ændringerne i den kommunale styrelseslovgivning m.v.
§ 70. I lov af 14. dec. 1857, indeholdende nogle
forskrifter om gader, veje og vandløb i København, som ændret ved lov nr. 85
af 31. marts 1926, affattes § 8, stk. 1, således:
»Det påhviler ejerne af de til en privat gade, vej, plads eller sti
grænsende ejendomme at forsyne gaden med forsvarligt afløb for gaden og for
de ved gaden liggende bygninger, når dette ikke tilstrækkeligt afledes på
anden måde. Magistraten bestemmer, på hvilken måde de til gaderne hørende
vandløb skal istandsættes og vedligeholdes, hvilken andel af arbejdet hver
enkelt ejer skal lade udføre, og hvornår det skal være fuldført. Udføres
arbejdet ikke, foranstalter magistraten det udført for vedkommendes
regning.«
§ 71. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 466 af 10. juni 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.1)
Indtil 31. december 1997 gælder følgende bestemmelse:
§ 67. - - -
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan
bødeansvar.
Trafikministeriet, den 11. september
1997
Bjørn Westh
/ Conni Jensen
Officielle noter
(* 1) Gælder § 7, stk. 6, § 10 og § 67, stk. 3.
Lignende dokumenter
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om kommuners adgang til at betale for udgifterne til driften af belysningen på private fællesveje Retsinformation · 19. august 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om private fællesveje (Etablering af en tilladelsesordning for kabler m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet i private fællesveje på landet) Retsinformation · 6. oktober 2022
- 2015-40. Regions etablering af parkeringsordning på hospitals område og delegation af ordningens administration til privat parkeringsselskab Retsinformation · 27. august 2015
- 2017-5. Afgørelse om udgiftsfordelingen ved istandsættelse af vej havde ikke hjemmel i lov om private fællesveje Retsinformation · 5. maj 2017
- Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jernbaneloven (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje samt hjemmel til undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål) Retsinformation · 24. april 2025
- Fordeling af udgifter ved istandsættelse af privat fællesvej. Hjemmel Retsinformation · 2. oktober 2002