Spring til indhold

Retsinformation

Vejudlæg-vejbidrag

KEN nr 17100 af 10/02/1981Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vejudlæg-vejbidrag

I skrivelse af 29. december 1980 har De som advokat for

grundejerforeningen D S klaget over, at A byråd i forbindelse med en

beslutning om at udlægge vejret for en parcel af matr.nr. a. til de private

fællesveje P-vej og S-vej har undladt at pålægge ejeren at yde foreningen

økonomisk kompensation for andel i vejanlægget.

De har i Deres skrivelse anført, at Deres klienter finder, at det ikke kan

være rigtigt, at udstykningen af denne parcel, der nu får adgang til de

private fællesveje, som Deres klienter har bekostet, ikke skal yde økonomisk

kompensation herfor, ligesom det ikke kan være rigtigt, at kommunen pålægger

grundejerforeningen ekstra byrder og gener, uden at der ydes vederlag herfor.

De har i den forbindelse oplyst, at alle parcelejere inden for

grundejerforeningen i 1970 deltog i vejanlægget med ca. 6.500 kr. Omregnet

til 1980 kroner og med selv en rimelig forrentning af den oprindelige pris

kræver Deres klienter, at udstykkeren af den omhandlede parcel eller

evnetuelt nu erhververen af denne deltager med 10.000 kr., der skal

indbetales til grundejerforeningen.

I den anledning skal man meddele, at ministeriet ikke finder grundlag for

at kritisere, at A byråd i forbindelse med det omhandlede vejudlæg har

undladt at stille betingelser om, at ejeren af parcellen skal godtgøre

grundejerforeningen en del af udgifterne til vejanlægget.

Man skal herved bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at spørgsmålet

om, hvorvidt et sådant krav bør stilles og om beløbets størrelse, bør bero på

en vurdering af bl.a. vejens alder og afgøres ud fra samme principper, som

gælder for omfordeling af vejbidrag til offentlige veje, jfr.

vejbidragslovens § 17.

Der bør således lægges vægt på, om vejudgifterne må antages at være

afviklet, såfremt der var fastsat en afdragsordning for anlægsudgifterne.

Efter det oplyste om anlæggets alder og udgifternes størrelse finder

ministeriet ikke grundlag for at antage, at der ville være nogen restudgift

Læs alt

at omfordele, og derfor heller ikke grundlag for at kritisere, at byrådet har

undladt at stille betingelse herom.

Ministeriet finder herefter ikke grundlag for at foretage videre i sagen,

idet man dog ikke skal undlade at henlede opmærksomheden på, at spørgsmålet

om, hvorvidt Deres klienter lider et sådant tab ved vejudlægget, at dette kan

begrunde erstatning i henhold til privatvejslovens § 40, stk. 3, henhører

under taksationsmyndighederne.

Officielle noter

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Lignende dokumenter