Spring til indhold

Retsinformation

Istandsættelse af overkørsel til privat fællesvej

KEN nr 17900 af 11/12/1989Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Istandsættelse af overkørsel til privat

fællesvej

I brev af 12. september 1989 klager De over A kommunes påbud om at

istandsætte Deres ejendoms overkørsel til den private fællesvej P-vej. De

oplyser, at kommunen efter vejsyn i maj 1989 krævede overkørslen etableret

efter kommunens regler for overkørsler. De har ikke fra kommunen kunnet få

oplyst, hvori kravet nærmere bestod.

De henviser til lov om private fællesveje kap. 8, § 48, jfr. lov om

offentlige veje, kap. 6, vedrørende overkørsler til private fællesveje. Det

er Deres opfattelse, at der ikke i disse bestemmelser er hjemmel til at kræve

ændring af en bestående overkørsel. De har i den forbindelse oplyst, at

overkørslen er godkendt i forbindelse med byggeri på ejendommen i 1936, og i

hvert fald siden 1957 har henligget uændret.

De ønsker oplyst med hvilken hjemmel kommunen kan afsige kendelse om

forbedring af Deres overkørsel.

Det fremgår af bilagsmaterialet, at kommunen har henvist til

privatvejslovens § 48 og § 57, stk. 2.

Kommunen har i brev af 23. november 1989 til ministeriet fastholdt

kendelsen. Det fremgår af brevet, at der er tale om en overkørsel over

grusfortov samt rabat.

Det fremgår af brevet, at kommunen med brev af 18. september 1989 har

tilsendt Dem kommunens regler for udførelse og vedligeholdelse af overkørsler

samt teknisk beskrivelse af, hvorledes overkørslen skal istandsættes med

fliser og brosten.

Det fremgår endvidere af bilagsmaterialet, at kommunen i forbindelse med

godkendelse af et garagebyggeri har stillet vilkår om, at overkørslen blev

istandsat, således at knækkede fliser blev udskiftet med hele fliser.

Overkørslen har således på det tidspunkt været anlagt med fliser.

Ministeriet kan oplyse, at efter privatvejslovens § 57, stk. 1, påhviler

det ejerne af de til en privat fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i

Læs alt

en under hensyn til færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand.

Bestemmelsen omfatter ud over kørebanen også cykelstier, fortove og rabatter,

herunder overkørsler på disse. Efter stk. 2 er det vejmyndigheden (kommunen),

der bestemmer i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje skal

vedligeholdes og istandsættes, herunder om arbejderne skal udføres som et

samlet arbejde, eller at den enkelte grundejer skal udføre et nærmere fastsat

arbejde. Vejmyndigheden kan således bestemme, at istandsættelsesarbejder på

en vej skal udføres af den grundejer, hvis ejendom grænser til den del af

vejen, hvorpå der skal udføres arbejde.

Disse bestemmelser giver således kommunen hjemmel til at bestemme, at

overkørslen ved Deres ejendom skal istandsættes også til en højere standard

end forudsat i forbindelse med, at der blev givet tilladelse til at etablere

denne.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at det ved bekendtgørelse nr. 488 af 18.

november 1985 om begrænsning af klageadgang efter vejlovgivningen er bestemt,

at afgørelser efter privatvejslovens § 57 ikke kan påklages til ministeriet.

Ministeriet kan i disse sager alene tage stilling til, hvorvidt afgørelsen

har hjemmel i den pågældende bestemmelse.

Da kommunens påbud om istandsættelse af Deres overkørsel med etablering af

fliser og brosten som nævnt har den fornødne hjemmel i nævnte § 57, har

ministeriet ikke mulighed for at foretage videre i sagen. Ministeriet skal

dog bemærke, at det er enig i, at kommunen i forbindelse med meddelelsen af

påbud om istandsættelse af overkørslen burde have oplyst Dem om, hvorledes

denne skulle istandsættes og derfor burde have fremsendt regulativ og teknisk

beskrivelse til Dem på et tidligere tidspunkt.

Officielle noter

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Lignende dokumenter