Spring til indhold

Retsinformation

Vejudlæg

KEN nr 17900 af 23/12/1980Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vejudlæg

I skrivelse af september 1980 har fire grundejere ved den private

fællesvej L-vej klaget over, at byrådet har udlagt vejen som adgangsvej til

ejendommen matr.nr. a, A-by, der tilhører N kommune og anvendes som

feriekoloni.

Det fremgår af sagen,

at ejendommen grænser til landevejen S-vej og L-vej,

at ejendommen har adgang til S-vej,

at ejendommens bygninger ligger ca. 65 m fra S-vej, men lige op ad

skellet til L-vej, og

at indkørslen fra S-vej kun fører til en parkeringsplads uden

kørevejsforbindelse til bygningerne, hvilket især giver problemer for

udbringning af forsyninger til feriekolonien.

Ved kendelsen har byrådet lagt vægt på,

at ejendommen ikke uden omfattende og naturforringende

terrænarbejder kan få vejadgang til ejendommens bygninger over egen grund,

at ejendommen har facade langs L-vej i hele vejens længde, og

at det vil give et uhensigtsmæssigt vejsystem med 2 parallelle

veje med tilhørende udkørsler til S-vej med blot et par meters mellemrum.

Klagerne har heroverfor bl.a. anført, at der ikke i privatvejslovens § 23,

stk. 3, er hjemmel for byrådet til at gennemtvinge en forbedring af

adgangsforholdene til en ejendoms bygninger på bekostning af nabogrundejernes

interesse, når ejendommen i sin helhed har fornøden vejadgang.

Klagerne har endvidere bestridt, at det vil give øgede trafikale

problemer, hvis der anlægges en vej fra ejendommens indkørsel fra S-vej til

bygningerne, idet trafikken fra indkørslen vil være den samme som den

nuværende.

I den anledning skal man meddele, at ministeriet er af den opfattelse, at

der efter det oplyste ikke foreligger et sådant særligt tilfælde, at

bestemmelsen i privatvejslovens § 23, stk. 3, kan anvendes til at tillægge

Læs alt

ejendommen vejadgang ud over den adgang, ejendommen allerede har til den

offentlige vej S-vej.

Ministeriet er således af den opfattelse, at de af byrådet omtalte interne

færdselsproblemer på N kommunes ejendom ikke har en så almen færdselsmæssig

karakter, at de i det foreliggende tilfælde kan begrunde vejudlæg efter

bestemmelsen i privatvejlovens § 23, stk. 3.

Man skal derfor anmode byrådet om at ophæve vejudlægget.

Spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen på grund af disse interne problemer

mangler fornøden adgang til offentlig vej og derfor bør tilkendes vejadgang

over fremmed ejendom, vil eventuelt kunne afgøres efter de særlige regler i

lov om private vejrettigheder, lov nr. 143 af 13. april 1938, § 2, stk. 2.

Ministeriet har ikke herved taget stilling til N kommunes påstand om, at

ejendommen allerede har vejret til vejen. Dette spørgsmål er et privatretligt

spørgsmål, der i mangel af enighed mellem parterne henhører under domstolene

ved civilt søgsmål.

For så vidt byrådet har oplyst, at S-vej er landevej, skal man henlede

opmærksomheden på, at udlæg af den private fællesvej til brug for nye

ejendomme, skal godkendes af vejbestyrelsen for den offentlige vej i henhold

til vejlovens § 71, jfr. § 68, stk. 1.

Officielle noter

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Lignende dokumenter