Spring til indhold

Retsinformation

Genoptagelse af erstatningsfastsættelse for ekspropriation af areal til anlæg af privat fælles vej

KEN nr 10360 af 26/11/2003Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet30. september 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Genoptagelse af erstatningsfastsættelse for ekspropriation af

areal til anlæg af privat fælles vej

Genoptagelse af erstatningsfastsættelse for Holbæk Kommunes

ekspropriation af areal fra matr.nr. 10-k Ladegården, Holbæk jorder til anlæg

af den private fællesvej "Konsul Beyers Alle".

Sagens forløb.

Holbæk Byråd vedtog den 22. april 1999 at ekspropriere ret

til nødvendigt arealudlæg til anlæg af den private fællesvej "Konsul

Beyers Alle", jf. privatvejslovens § 23, stk. 2 og stk. 3, jf. § 40,

stk.

3. Da der ikke kunne opnås enighed med ejeren af matr.nr. 10-k Ladegården,

Holbæk jorder (ejendommen) anmodede kommunen ved brev af 27. april 1999

taksationskommissionen om at fastsætte erstatningen. Der blev eksproprieret

et

areal på 1.610 m2

fra ejendommen.

Ved kendelse af 1. september 1999 fastsatte

taksationskommissionen erstatninger til ejeren af ejendommen for

arealafståelse 1.610 m2

á 140 kr./m2

225.400 kr.

alle ulemper

50.000 kr.

udgifter til sagkyndig bistand

5.000 kr.

Ved brev af 8. september 2000 anmodede Holbæk Kommune om

genoptagelse af taksationen med henblik på nedsættelse af den fastsatte

arealerstatning.

Ved kendelse af 4. december 2000 afviste

taksationskommissionen at genoptage sagen, hvilket taksationskommissionen

Læs alt

blev

pålagt ved kendelse afsagt 19. juni 2001 af Overtaksationskommissionen for

Frederiksborg og Vestsjællands Amter. I overtaksationskommissionens

begrundelse

anføres:

"Overtaksationskommissionen

har noteret sig, at det af taksationskommissionens kendelse af 1. september

1999 bl.a. fremgår, at taksationskommissionen har lagt ejerens oplysning om,

at

de afståede arealer ikke er forurenet, til grund for den fastsatte

arealerstatning og i tilknytning hertil har anført, at hvis det ved

etablering

af vejen viser sig, at arealet eller dele af dette er forurenet, kan kommunen

begære taksation af arealerstatningen genoptaget.

På denne baggrund

må Overtaksationskommissionen lægge til grund, at det har været en væsentlig

og

betydende forudsætning for den fastsatte arealerstatning, at arealet ikke var

forurenet.

Overtaksationskommissionen

må endvidere efter de nu fremlagte bilag lægge til grund, at det nu er

godtgjort, at der er en overvejende sandsynlighed for, at også de afståede

arealer har været forurenet, og dermed en overvejende sandsynlighed for, at

denne væsentlige og betydende forudsætning for arealerstatningen ikke er i

overensstemmelse med de faktiske forhold.

På denne baggrund

og da taksationskommissionen er en forvaltningsmyndighed, der selv har

ansvaret

for, at en sag bliver rigtigt og tilstrækkeligt oplyst, finder

Overtaksationskommissionen, at Holbæk Kommunes anmodning om at sagen

genoptages, skal imødekomme med henblik på, - eventuelt ved medvirken af

sagkyndig bistand i medfør af vejlovens § 59, stk. 2, - at få endelig

fastslået, om de afståede arealer har været forurenet, og hvilken indflydelse

dette i givet fald skal have på erstatningsfastsættelsen.

Der er herved også

taget hensyn til, at forudsætningen, om at det afståede areal ikke er

forurenet, har været ejeren bekendt på en sådan måde, at han måtte regne med,

at erstatningen eventuelt vil blive ændret, hvis det senere viser sig, at

arealet er forurenet. Ejeren har derfor ikke med rette kunne indrette sig på,

at den ved kendelsen af 1. september 1999 fastsatte erstatning var

endelig."

På møder den 7. december 2001 og 7. juni 2002 blev

behandlingen af genoptagelsen drøftet med kommunen og lodsejerens

repræsentanter og på møde den 14. november 2003 er spørgsmålet om

erstatningsfastsættelsen forhandlet med parterne.

Oplysninger om ejendommen.

Ejendommen ejes af G.H. Ejendomsleasing K/S og var ifølge

tingbogen af areal 17.686 m2. Ejendommen er vurderet sammen med

matr.nr. 9-bs samme sted. Ejendommens samlede areal var 28.441 m2,

og den samlede ejendom var pr. l. januar 1999 ansat i ejendomsværdi til

3.200.000 kr., heraf grundværdi 284.400 kr.

Vestsjællands Amt skrev den 12. juli 1999 til GH Støberierne

af 1986 A/S om varsling af ændring af registrering af affaldsdepot.

Vedr. deponeret støbesand, tungmetaller og

oliekomponenter på ejendommen Lundemarksvej 22, Holbæk

I 1991 registrerede

Vestsjællands Amt et affaldsdepot på ovennævnte ejendom på grund af viden om

støbesandsdepot. Registreringen som affaldsdepot blev aldrig tinglyst. I 1997

foretog amtet så en orienterende undersøgelse på ejendommen. På baggrund af

denne

undersøgelse fremgår det, at der er deponeret støbesand på det meste af

matr.nr. 10-k Ladegården, Holbæk Jorder. Amtet registrerede dog kun det

område,

der ved analyser var konstateret forurenet.

Udover at der ved

undersøgelsen i 1997 blev fundet forurening der stammer fra deponeringen af

støbesandet og evt. afkast fra kupolovnene blev der også fundet forurening

med

oliekomponenter som antagelig stammer fra nedgravede tanke.

I forbindelse med

ansøgning af den nye vej, Konsul Beyers Alle, er der taget en del jordprøver

i

forbindelse med en jordklassificering, langs det vestlige skel på matr. nr.

10-k. Der er konstateret støbesand i stort set alle prøverne. ... I en del af

prøverne blev der konstateret tungmetalindhold, der overstiger amtets

grænseværdier. Sammenholdes undersøgelserne fra 1997 med de nyeste

undersøgelser, kan det konkluderes, at hele støbesandsdepotet er diffust

forurenet med tungmetaller. På baggrund af dette udvides registreringen som

affaldsdepot til at opfatte hele støbesandsdepotet.

Vestsjællands Amt

finder på baggrund af ovenstående, at det er godtgjort, at en del af

ejendommen

matr.nr. 9-bs og 10-k Ladegården, Holbæk Jorder er forurenet.

Den omtrentlige

udstrækning af forureningen fremgår af vedlagte kortrids. Forureningens fulde

udstrækning er endnu ikke kendt.

Registrering af affaldsdepot på ejendommen.

Det forurenede

areal vil i medfør af affaldsdepotlovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af

27.

oktober 1996, §§ 1 og 4 blive registreret som affaldsdepot med nummeret

315-218, hvilket De hermed varsles om. Registreringen vil yderligere blive

tinglyst på ejendommen, jf. lovens § 12. Registreringen omfatter kun det

forurenede areal.

Rådighedsindskrænkning som følge af registrering.

Arealet, som amtet

agter at registrere som affaldsdepot, må ikke bebygges eller overgå til anden

anvendelse, medmindre arealet frigives af amtet til det pågældende formål.

Ved

anden anvendelse forstås jordarbejder, terrænregulering, nyt byggeri og

ændring

af anvendelsen af eksisterende byggeri m.m. Ejendommen anvendes i dag til

erhverv (støberi).

Opmærksomheden skal

henledes på, at rådighedsindskrænkningen kun vil komme til at gælde for den

del

af ejendommen, der er forurenet, jf. kortridset.

Undersøgelse og afværge af forureningen.

Idet forureningen

er sket helt eller delvist før 1. november 1972 er det affaldsdepotlovens

regler der gælder for oprydning af forureningen.

Værditabsloven.

Deres ejendom er

således ikke omfattet af værditabsloven.

Med amtets

varslingsbrev fulgte sålydende deklarationsudkast:

I forbindelse med

en registreringsundersøgelse på ejendommen Lundemarksvej 22 i Holbæk, er der

konstateret en forurening med tungmetaller, phenol og oliekomponenter. Den

omtrentlige udstrækning af arealet, hvor forureningen har fundet sted,

fremgår

af vedlagte kortrids. På det forurenede område er der i dag erhverv

(jernstøberi).

I medfør af affaldsdepotloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 939

af 27. oktober 1996, §§ l og 4, er den del af ejendommen, hvor der er

forurenet, registreret som affaldsdepot med nummeret 315-218.

Efter lovens § 18 må et areal, der er registreret som

affaldsdepot ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse, medmindre

arealet

frigives til det pågældende formål. Ved ændret anvendelse forstås

jordarbejder,

terrænregulering, nyt byggeri, ændring af anvendelsen af eksisterende byggeri

m.m.

Den 23. december 1999 skrev Vestsjællands Amt til Holbæk

Jernstøberi A/ S om registrering af affaldsdepot.

Deponeret støbesand, tungmetaller og

oliekomponenter på ejendommen Lundemarksvej 22, Holbæk

De blev med brev af

12. juli 1999 varslet om, at Vestsjællands Amt agtede at registrere et

affaldsdepot på Deres ejendom, fordi der er efterladt en forurening som følge

af støbesandsdetpot.

De blev i brevet

opfordret til, inden 4 uger, at komme med indsigelser eller kommentarer til

registreringen. Amtet modtog ved brev den 3. august 1999 indsigelse fra

Holbæk

Jernstøberi A/S 1999 mod varsling om ændring af registreret affaldsdepot af

12.

juli 1999. Amtet har kommenteret indsigelsen den 18. november 1999. Idet der

ikke er fremkommet kommentarer, sættes registreringen i værk.

.

Undersøgelser af ejendommen.

CNS miljø Aps har udført en historisk undersøgelse af

Lundemarksvej 22, Holbæk med følgende

6. Sammenfatning

Orienterende

foureningsundersøgelse er udført på ejendommens Lundemarksvej 22, matr. 10-k

og

9-bs Ladegården, Holbæk jorder, som i perioden 1918-1996 er anvendt af Holbæk

Jernstøberi.

Den historiske

redegørelse identificerer en række risikoområder i forhold til jord og

grundvandsforurening :

-

Jordoverfladen kan

være forurenet som følg af deposition af tungmetalholdigt støv fra støberiet.

Belastningen forventes at være størst omkring de tidligere kupolovne.

-

Der identificeres i

alt 11 oplag af fyrings- eller smøreolier. Af disse synes mindst fire at være

jordtanke, mens et tromlelager med diverse olieprodukter stadig ses i

garagebygning.

-

På matrikel 10-k er

deponeret en mængde støberiaffald.

Feltundersøgelse

omfatter i alt 16 lokaliseringsboringer placeret på affaldsdepot, ved

olieoplag

samt på friareal ved tidligere kupolovn. Jord- og vandprøver er undersøgt for

indhold af tungmetaller, kemiske bindemidler samt olieprodukter.

Tre terrænnære

jordprøver udtaget syd for den gamle støbehal er undersøgt for indhold af

bly,

kobber, chrom og nikkel. Ved analyserne er fundet store inhomogeniteter, idet

bly-koncentrationer varierer fra baggrundsniveau og op til 370 mg/kg TS,

kobber-koncentrationer andrager op til 110 mg/kg TS og chrom-koncentrationer

op

til 28 mg/ kg TS. Nikkel-koncentrationerne svarer til baggrundsniveauet.

Der er konstateret

tre olieforureninger, som kan relateres til oplag af fyringsolie. I boring B8

placeret ved 6.000 1 jordtank er der i 4,0 m's dybde truffet fyringsolie i

koncentrationer på 4.900 mg/kg TS. Forureningen er afgrænset vertikalt til

intervallet 3-5 m under terræn.

I boring B10,

udført ved 8.000 1 jordtank, er i 2,5 m's dybde truffet fyringsolie i

koncentrationer på 1.000 mg/kg TS. Forureningen er afgrænset vertikalt til

intervallet ca. 2-3 m under terræn.

I boring B13,

placeret ved 4.000 1 jordtank, er i 1 m's dybde truffet fyringsolie i

koncentration på 250 mg/kg TS. Forureningen kan kun detekteres ved

morænelersoverfladen i denne dybde, og kan evt. tilskrives spild fra

overfladen, som har spredt sig på denne. Den præcise placering af den nævnte

tank er ikke fastlagt.

Støbesandsdeponeringen

på matr. 10-k er truffet i en mægtighed på op til 6,7 m. I det deponerede

støbesand træffes stedvist slagger og støbejernsfragmenter.

Ved analyse for

indhold af bindemidlerne phenol og isophoron er truffet phenol i

koncentrationer op til 420 pg/kg TS. Analyse af vandprøve udtaget i selve

fyldlegemet

viser ikke indhold af disse stoffer i grundvandet.

Tungmetalanalyser

af støbesandsprøver viser store inhomogeniteter i materialet. Maksimale

bly-koncentrationer andrager 67 mg/kg TS, kobber-koncentrationer på op til

110

mg/kg TS, chrom-koncentrationer på op til 26 mg/kg TS og

nikkel-koncentrationer

op til 24 mg/kg TS.

Hedeselskabet har den 12. maj 1999 udfærdiget et notat om

jordklassificering, hvoraf fremgår:

1.GENERELT

I forbindelsen med

udstykningen af Phønix's grund Lundemarken 24-26 skal der etableres en ny

vej,

Beyers Alle, gennem naboejendommen Lundesmarkvej 22.

I juli 1998 søgte

Holbæk Kommune, Vestsjællands Amt om frigivelse af den del af ejendommen

Lundemarksvej 22, hvorpå Beyers Alle skal etableres. Amtet meldte tilbage, at

vejarealet ikke vil berøre depotet, hvorfor det ikke er nødvendigt med en

frigivelse.

Ved etablering af

vejen forventes det, at der skal bortkøres jord, og derfor udføres en

jordklassificering. Formålet med jordklassificeringen er at finde en egnet

grusgrav eller modtageranlæg til den jord, som skal bortskaffes i forbindelse

med etablering af vejen.

2 JORDPRØVE UDTAGNING

Udfra længde- og

tværprofilet er det estimeret, at der skal bortskaffes ca. 1800 tons jord.

Til

jordklassificering skal der i henhold til "Vejledning i håndtering og

bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland-Falster,

februar 1997", udtages 38 jordprøver.

3. ANALYSERESULTATER

Der er foretaget en

analyse af 10 udvalgte jordprøver for PAH'er og tungmetaller, mens der

udføres

3 analyser for total kulbrinter og 3 analyser for phenoler.

4 KLASSIFICERING

På baggrund af

analyseresultaterne klassificeres jorden i henhold til "Bilag A i

Vejledningen i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på

Sjælland og Lolland-Falster", februar 1997. ...

I jordprøverne 3,

14 og 35 er der ikke konstateret overskridelser i forhold til

kvalitetskriterierne for de analyserede komponenter.

I jordprøverne 11,

23, 29 og 30 er der konstateret overskridelser på de analyserede komponenter

i

forhold til kvalitetskriterierne for total kulbrinter (felt 11, 23), cadmium

(29) og nikkel (29, 30). Således at jorden klassificeres som klasse 2.

Overskridelserne i prøverne 29 og 30 vurderes til at være minimale.

I jordprøverne 8 og

20 er der konstateret overskridelser af henholdsvis phenol og bly i forhold

til

kvalitetskriterierne, således at jorden klassificeres som klasse 3.

I jordprøve 17 er

der konstateret overskridelser af phenol i forhold til kvalitetskriterierne,

således jorden klassificeres som klasse 4.

5 ANBEFALING

Da det ikke vil

være muligt at klassificere jorden i forbindelse med afgravningen, grundet de

forskellige forureningskomponenter, anbefales det at drøfte disponeringen af

overskudsjord med Vestsjællands Amt.

F.eks. vil

overskudsjorden muligvis kunne indbygges i den kommende støjvold langs

skellet

til jernstøberiet. Eller lægges på det registrerede depot på grunden.

Det vil ligeledes

være muligt at benytte støbesandet som bundsikring i vejen således, at der

skal

bortskaffes mindre jord.

Hedeselskabet har den 25. august 2000 udfærdiget en

afrapportering, hvoraf fremgår:

1. INDLEDNING

I forbindelse med

byggemodning af den tidligere Phønix grund er der etableret en vej (Konsul

Beyers Alle) fra Lundemarksvej til torvet foran HE Kollegiet. Konsul Beyers

Alle går igennem følgende områder:

-

GH Holbæk Jernstøberi

A/S, Lundemarksvej 22, matr. 10-k Ladegården, Holbæk Jorde

-

Phønix grunden,

Lundemarksvej 24-26, matr.nr. 7-av Ladegården, Holbæk Jorde. Denne

afrapportering omhandler håndtering af forurenet jord i forbindelse med

etableringen af Konsul Beyers Alle.

Ved

anlægsarbejderne af Konsul Beyers Alle er der foregået følgende aktiviteter:

-

Bortskaffelse af

overskuds støbesand og udlægning af markeringsnet på ejendommen GH Holbæk

jernstøberi, Lundemarksvej 22

1.1 Formål og strategi

Det overordnede

formål med anlægsarbejderne er at kunne etablere Konsul Beyers Alle.

Anlægsarbejderne er udført i henhold til notat "Ansøgninger om

etablering

af Konsul Beyers Alle" ... samt "Tilladelse til iværksættelse af

anlægsarbejder fra Vestsjællands Amt,...

Håndteringen af

forurenet jord er foretaget i henhold til Vejledningen "Håndtering af

forurenet jord på Sjælland" ... Der er håndteret forurenet jord i

følgende

områder.

Jernstøberiet,

Lundemarksvei 22

Overskudsjorden er

opgravet og bortskaffet. I bunden af udgravningen er der udlagt markeringsnet

med det formål, at man i forbindelse med evt. kommende ledningsarbejder gøres

opmærksom på ændret jordforhold og forureningssituation.

1.2 Miljøteknisk tilsyn

Der er udført

miljøtilsyn i forbindelse med bortskaffelse af støbesandet og udlægning af

markeringsnet samt gravearbejdet ved kantinen og tank 10. Tilsynet er

ligeledes

udført i henhold til "Tilladelse til iværksættelse af anlægsarbejder fra

Vestsjællands Amt,

2 HÅNDTERING AF FORURENET JORD

2.1 Jernstøberiet, Lundemarksvej 22

Ved indledende

klassificering af jorden i vejtraceet på ejendommen GH Holbæk jernstøberi

A/S,

Lundemarksvej 22, blev der konstateret forurening med flere

forureningskomponenter og forureningsklasser. Den konstaterede forurening er

primært knyttet til det deponerede støbesand fra produktionen på

Jernstøberiet.

Jorden i vejtraceet

er klassificeret på baggrund af analyseresultaterne, udtaget ved

prøvegravninger udført i marts 1999. Klassificeringen er udført i henhold til

vejledningen "Håndtering af forurenet jord på Sjælland" ...

I nedenstående

tabel fremgår resultatet af klassificeringen. Den nærmere beskrivelse af

klassificeringsarbejdet,

og placering af felterne fremgår af notat, Jordklassificering Beyers Alle,

Lundemarken 24-26, Holbæk udarbejdet af Hedeselskabet 12. maj 1999.

På baggrund af

jordklassificeringen, hvor der blev konstateret forurening i støbe-sandet

blev

vejprojektet

ændret, således at traceet

Konsul Beyers Alle blev hævet. Efter en geoteknisk vurdering er støbesandet

anvendt som bundsikringsgrus.

Til adskillelse af

støbesand og den nye vejbelægning er der udlagt et orange markeringsnet i

hele

vejbredden. Nettet er udlagt for, at sikre, at man ved senere anlægsarbejder

bliver gjort opmærksomt på det forurenede støbesand.

Den 28. og 29.

februar er 804,98 tons støbesand, som ikke kunne genbruges ved

anlægsprojektet

bortskaffet til A/S Bioteknisk Jordrens i Kalundborg.

.

Syn og skøn under taksationssagen.

Taksationskommissionen har til denne sag udmeldt biolog

Troels Wenzel til at foretage et syn og skøn. Han har i en erklæring af 26.

februar 2003 besvaret de stillede spørgsmål (spørgsmål 6 og 7 udgik):

Besvarelse

På grundlag af det

foreliggende materiale vil undertegnede, efter bedste evne og overbevisning,

besvare de foreliggende spørgsmål på følgende måde:

Spørgsmål l

Ud fra de foreliggende oplysninger bedes De

oplyse om der er konstateret jordforurening på ejendommen matr. nr.: 10-k

Ladegården, Holbæk jorder, herunder navnlig på det areal som Holbæk Kommune

har

eksproprieret til anlæg af den private fællesvej, "Konsul Beyers

Alle". I bekræftende fald bedes den konstaterede forurening beskrevet,

herunder om der er tale om sporadisk eller udbredt forurening.

Svar:

Ja, der er

konstateret forurening på matr. nr.: 10-k Ladegården på det areal som Holbæk

kommune har eksproprieret til anlæg af Konsul Beyers Alle.

Der er konstateret

forurening i udlagt støbesand fra Holbæk Jernstøberi.

Iht.

"Vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på

Sjælland, februar 1997" er der konstateret lettere overskridelser af

renjordskriteriet for følgende forureningskomponenter:

1 stk. overskridelse

af grænseværdien for bly, 1 stk. overskridelse for kadmium, 2 stk.

overskridelser for nikkel. Dette er gældende for 10 stk. analyserede prøver

af

støbesandet.

12 stk. prøver er

der konstateret en overskridelse for phenoler, dette for 3 stk. analyserede

jordprøver.

Der er konstateret

2 stk. overskridelser for total kulbrinter, dette for 3 stk. analyserede

prøver.

Der er tale om en

lettere diffus forurening af støbesandet. Der er ikke konstateret et ensartet

forureningsbillede i relation til analyserede komponenter.

Forureningen kan

betegnes som sporadisk fordelt i støbesandet.

Spørgsmål 2

Kan det afgøres hvornår og hvorledes en konstateret forurening

er sket?

Svar:

Dette kan ikke ud

fra det i sagen foreliggende materiale vurderes hvornår det aktuelle

støbesand

er deponeret på det pågældende areal. Støberiet har "produceret"

støbesand som affald fra produktionen siden 1918. Støbesandet har frem til

dato

være deponeret på støberiets arealer.

Spørgsmål 3:

Hvilke skadevirkninger vil være følgen af en konstateret

forurening?

Svar:

I relation til den

tidligere og nuværende arealanvendelse, vurderes der ikke at kunne opstå

skadevirkninger relateret til støbesandet på det aktuelle areal.

Spørgsmål 4:

Hvilke foranstaltninger har været og vil fremover være

påkrævet eller påbudt ved lov som følge af en konstateret forurening?

Svar:

Såfremt

arealanvendelsen ændres til en mere følsom anvendelse end den aktuelle,

vejareal, skal der indhentes tilladelse her til fra Amtet.

Såfremt der under

anlægsarbejder skal håndteres overskudsmaterialer i form af støbesand, skal

dette overskudsmateriale håndteres efter på de håndteringstidspunktet

gældende

regler.

Håndteringen af

støbesandet under anlægsarbejderne i relation til etablering af Konsul Byers

Alle, er helt i overensstemmelse med gældende regler på det aktuelle

tidspunkt.

Dvs. genanvendelse iht. §19 i MBL og/eller ekstern deponering på

miljøgodkendt

modtageanlæg.

Spørgsmål 5:

Er en forurening, navnlig af det til vejanlæg eksproprierede

areal, blevet fjernet eller elimineret ved de foretagne

foranstaltninger/afgravninger?

Skal der også fremover iagttages særlige foranstaltninger til

imødegåelse af en forurening?

Svar:

Jf "Phønix

Afrapportering, Konsul Beyers Alle" 25. august 2000, er 804,98 tons

støbesand borkørt til Soilrem i Kalundborg, tidligere Bioteknisk Jordrens.

Ca.

1.000 tons er genanvendt som bundsikringsmateriale under Konsul Beyers Alle.

Der skal kun

iagttages særlige foranstaltninger såfremt den nuværende arealanvendelse

ændres

til en mere følsom anvendelse, og der ved denne arealanvendelse vil være

risiko

for direkte kontakt med det tilbageblevne støbesand. Genanvendelse må først

foretages efter accept fra Amtet ved en så kaldt § 19-tilladelse.

Spørgsmål 8:

Er det muligt ud fra de foreliggende

oplysninger (undersøgelser og analyser af området) for det areal, hvor den

private fællesvej, "Konsul Beyers Alle" er etableret, at skelne

støberisand med indhold af miljøfremmede stoffer over henholdsvis fastsatte

kriterier?

Svar:

Ja, dette på baggrund

af de foretagne klassifikationsanalyser, jf. notat fra Hedeselskabet 12. maj

1999.

Spørgsmål 9:

Er bortskaffelsen af støberisand fra arealet anvendt til den

nye fællesvej sket i overenstemmelse med retningslinier, som er fastsat om

behandling af forurenet jord?

Svar:

Ja.

Oplysninger fra Vestsjællands Amt som

miljømyndighed.

Taksationskommissionen har ved breve af 14. maj og 14.

august 2003 stillet nogle spørgsmål til Vestsjællands Amt som miljømyndighed.

Vestsjællands Amt har besvaret spørgsmålene ved breve af 20. juni og 8.

september 2003.

Spørgsmål l.

Var det som følge af tinglysningen af deklaration om

affaldsdepot på ejendommen, matr.nr. 10-k Ladegården, Holbæk jorder,

påkrævet,

at der skulle foretages foranstaltninger ?

Svar på spørgsmål l:

Da man i 1999

igangsatte projektet, skulle man, jf. den da gældende lovbekendtgørelse nr.

939

af 27. oktober 1996 § 17 have tilladelse til at foretage anlægsarbejder. Den

eneste reelle foranstaltning der blev stillet krav om i forbindelse med

nævnte

anlægsarbejde, var at der skulle føres tilsyn af et uvildigt firma ved

anlægsarbejderne.

Der har ikke på

noget tidspunkt været krav om, at grundejer skulle foretage foranstaltninger

uden, at det var som led i et anlægsarbejde.

Spørgsmål 2.

Hvis spørgsmål l besvares bekræftende, hvem har/havde pligt

til at foretage påkrævede foranstaltninger, og hvem har/havde pligt til at

betale herfor?

Svar på spørgsmål 2:

Den, tilladelsen er

stilet til, er den, der har pligt til at opfylde kravene, i dette tilfælde

bygherre

Monberg og Thorsen. Det offentlige dækker ikke udgifterne, det må de

involverede parter selv finde ud af, men som udgangspunkt er det bygherren.

Spørgsmål 3.

Er amtet enig i besvarelsen af spørgsmål 3 i den indhentede

tekniske erklæring om det eksproprierede areal, hvorefter den teknisk

sagkyndige vurderer, at der ikke kan opstå skadevirkninger relateret til

støberisandet i relation til den tidligere (jernstøberiets) arealanvendelse ?

Svar på spørgsmål 3:

Ja.

Spørgsmål 4.

Er amtet enig i besvarelsen af spørgsmål 3 i den indhentede

tekniske erklæring, hvorefter den teknisk sagkyndige vurderer, at der ikke

kan

opstå skadevirkninger relateret til støberisandet i relation til

den nuværende arealanvendelse (som

privat vej)?

Svar på spørgsmål 4:

Ja

Spørgsmål 5.

Er amtet enig i besvarelsen af spørgsmål 4 i den indhentede

tekniske erklæring, hvorefter alene en ændring af arealanvendelsen til en

mere

følsom anvendelse end den tidligere (jernstøberiets) krævede indhentelse af

tilladelse fra amtet ?

Spørgsmål 6.

Er amtet enig i besvarelsen af spørgsmål 4 i den indhentede

tekniske erklæring, hvorefter alene en ændring af arealanvendelsen til en

mere

følsom anvendelse end den aktuelle (som privat vej) kræver indhentelse af

tilladelse fra amtet ?

Svar på spørgsmål 5 og 6:

I januar 2000 blev

den tidligere affaldsdepotlov erstattet af en ny lov, jordforureningsloven.

Ifølge jordforureningsloven vil der ikke skulle gives tilladelse på nævnte

ejendom med mindre brugen af det kortlagte areal skal ændres til bolig,

børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt

område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. Dog skal man ved

jordarbejder på det kortlagte areal være opmærksom på at såfremt jorden

graves

op og lægges et andet sted, skal amtet kontaktes da det kan kræve en

tilladelse

efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Hvis der skal køres jord ud fra det

kortlagte areal, skal flytningen anmeldes til kommunen.

Spørgsmål 7.

Har kommunens ekspropriation og anvendelse

af et areal af matr.nr. 10-k Ladegården til privat vej krævet amtets

tilladelse

?

Svar på spørgsmål 7:

Som nævnt i svar l,

så krævede anlægsarbejder dengang tilladelse. Det ville det ikke gøre i dag,

jf. svar 5 og 6.

Spørgsmål 8.

Hvis spørgsmål 7 besvares bekræftende bedes amtet oplyse, om

der er givet tilladelse til anlæg af privat vej, og hvilke vilkår der måtte

være stillet for tilladelsen.

Svar på spørgsmål 8:

Det væsentligste

vilkår var at der skulle være miljøteknisk tilsyn der skulle forestå

sortering

af jorden m.v.

Spørgsmål 9.

Hvis der i anledning af anvendelse af et

areal af matr.nr. 10-k Ladegården til privat vej har været pligt til at

foretage foranstaltninger, hvilke foranstaltninger har da været påkrævet, og

hvem har haft pligt til at udføre foranstaltningerne ?

Svar på spørgsmål 9:

De foranstaltninger

der var stillet krav om var at der skulle være et uvildigt miljøteknisk

tilsyn.

Der var kun stillet krav om analyser såfremt arealet skulle dokumenteres

uforurenet (se også svar 9). Bygherren har som udgangspunkt pligten til at

udføre foranstaltningerne.

Spørgsmål 10.

Hvis der i anledning af vejanlægget har været pligt til at

udføre foranstaltninger, hver har da haft pligt til at betale herfor ?

Svar på spørgsmål 10:

Det har som

udgangspunkt bygherren.

Tillægsspørgsmål til svarene på spørgsmålene 4 og 6:

Skulle bortskaffelse af støberisand ske til et anlæg, der er

godkendt til at modtage forurenet jord, eller kunne bortskaffelse ske til

andre

steder ?

Svar på tillægsspørgsmål:

Som beskrevet i svar

på spørgsmål 6 jf. amtets brev af 20. juni 2003 så er der 2 muligheder:

-

Hvis man ønsker, at

opgravet støberisand skal blive på ejendommen (uændret arealanvendelse), skaf

man høre amtet om dette evt. kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens

§

19.

-

Hvis støberisand skal

køres væk fra ejendommen, er det kommunen som er affaldsmyndighed, der afgør

og

anviser, hvor jorden skal køres hen.

Før januar 2000 var

kommunen også anvisningspligtig ved bortskaffelse af jord (som her

støberisand), der henvises derfor til Holbæk Kommune.

Parternes påstande, forklaringer og argumenter.

Holbæk Kommune har nedlagt påstand om,

at

arealerstatningen nedsættes til 10 kr/m2

eller til 16.100 kr., og at

de tidligere tilkendte erstatninger for ulemper og udgifter til sagkyndig

bistand ikke ændres.

GH Ejendomsleasing K/S har nedlagt påstand om,

at

arealerstatningen fastsættes til 480.000 kr. evt. med fradrag af et beløb på

højst 65.000 kr., at ulempeerstatningen forhøjes til 200.000 kr., og at der

tilkendes dem yderligere 48.871,60 kr. til dækning af advokat- og

konsulentbistand.

Direktør Anders Asmind, Holbæk Kommune, har om fastsættelsen

af arealerstatningen henvist til Højesterets dom af 30. marts 1998 (UfR

1998.709H) og til, at det eksproprierede areal på grund af forurening ikke

har

haft en højere værdi end 10 kr/m2. Ejeren har været bekendt med,

at

der var forurening på ejendommen og har i den anledning fået nedsat sin

ejendomsskattebetaling.

Direktør Per Wolff Petersen, GH Ejendomsleasing K/S, har

bekræftet, at ejerne med henvisning til det registrerede affaldsdepot fik

nedsat ejendomsskatten, som derved er betalt i forhold til en grundværdi på

10

kr/m2.

Wolff Petersen har anført, Holbæk byråd den 22. april 1998

godkendte, at arealerhvervelsen skulle betales med 140 kr/m2.

Wolff Petersen har foklaret, at at ejerne ikke i august 1999

havde kendskab til Hedeselskabets analyser. Efter de oplysningerne man havde

da

fra amtet, lå det eksproprierede areal uden for det areal, som efter ejernes

vidende var registreret som affaldsdepot.

Wolff Petersen har forklaret, at støberiet har tilladelse

til genanvendelse af furansandet til sin egen produktion. Efter virksomhedens

miljøgodkendelse skal der ske en regelmæssig bortskaffelse af støberisand.

Bortskaffelse kan billigst ske ved, at støberiet finder projekter, som kan

genanvende støberisandet. Han har fået oplyst, at fa. Rambøll har anvendt og

fortsat påregner at anvende støberi sand på Kalundborg Havn. Wolff Petersen

har

videre forklaret, at det er helt almindeligt, at støberisand genanvendes i

vejtraceer, og at støberisand ligger på ejendommen, indtil der er opsamlet en

større mængde, idet entreprenører ikke er interesserede i at modtage mindre

mængder.

Wolff Petersen har anført, at det eksproprierede areal har

fuld værdi for virksomheden og tæller fuldt med ved beregning af

udnyttelsesgrad, og eventuelle trusler fra forureningen kan til sin tid

afværges af amtet uden udgift for støberiet. Eventuel forurening

repræsenterer

kun en udgift i det tilfælde, man ikke ønsker at afvente, at myndighederne

tager initiativ til at afværge/ fjerne en eventuel forurening. Den krævede

erstatning skal dække virksomhedens udgifter til erstatningskøb af jord. Der

er

dog ikke taget hensyn til eventuelle tilslutningsafgifter udover

kloakeringsbidrag ved erhvervelse af erstatningsareal.

Wolff Petersen har fremlagt en erklæring fra statsaut.

ejendomsmægler, valuar Niels Weinreich om, at der for industriejendomme i

Holbæk betales en byggeretsværdipris på ca. 600 kr/m2.

Wolff Petersen forklarede, at støberiet i forbindelse med

anlægget af vejen blev spurgt, om man ville modtage den overskydende

jordmængde

på 800 m3. Det var man villig til mod en betaling på 65.000 kr.

svarende til udgifterne til en senere bortkørsel. Der blev imidlertid aldrig

indgået aftale derom.

På forespørgsel oplyste kommunens repræsentanter, at det

genanvendte støberisand har erstattet andet vejmateriale, som ville have

kostet

50-75 kr/m3.

Konsulent Thorkild Andersen, Dansk Industri, anførte, at man

ved vejanlægget ikke har fulgt vilkåret i amtets tilladelse om at holde

forurenet og ikke forurenet jord adskilt, og at det er en privat bygherre,

som

har betalt anlægsudgifterne for vejen. Holbæk Kommune har alene betalt for

arealerhvervelsen. I stedet for at bortkøre overskudsjord fra vejanlægget,

kunne overskudsjorden have været lagt i depot på restejendommen, til jorden

kunne have været afleveret til et projekt, som f.eks. på Kalundborg Havn. Han

anførte videre, at for ejerens brug af ejendommen har det ikke haft nogen

betydning, at der var forurenet jord. Den forurenede jord har ikke påvirket

ejernes byggemulighed. Ejeren har også kunnet bygge, hvor der var forurenet

jord.

Taksationskommissionens bemærkninger og afgørelse:

Efter de til brug for genoptagelsen af sagen indhentede

oplysninger var der en sporadisk forurening på ejendommen, herunder på det

eksproprierede areal. Forureningen må antages at have betydet, at ejendommen

for enhver køber havde en mindre værdi. Dette må også antages at gælde for

ejendommens grundværdi.

Efter hvad taksationskommissionen har fået oplyst til sagen,

finder taksationskommissionen at værdien af det eksproprierede areal må

nedsættes, således at Holbæk Kommune efter taksationskommissionens skøn skal

betale 100 kr/m2

for det eksproprierede areal.

Taksationskommissionen finder ikke, at der under den

fornyede behandling af sagen er fremkommet oplysninger, som kan føre til en

forhøjelse af erstatningen for ulemper. Derimod finder

taksationskommissionen,

at ejerne på grund af den fornyede behandling af sagen med rette har søgt

advokat- og konsulentbistand, og taksationskommissionen finder, at kommunen

bør

betale yderligere 30.000 kr. til ejerens udgifter til advokat- og

konsulentbistand.

Erstatningsbeløbene forrentes fra datoen fra

ekspropriationsbeslutningen, til betaling sker, med en årlig rente svarende

til

Nationalbankens diskonto på ekspropriationstidspunktet.

Udgifterne ved taksationskommissionens behandling af sagen,

herunder udgifterne til syn og skøn skal betales af Holbæk Kommune.

S.E. Hansen

Ib Larsen

Jens Torben

Nielsen

Denne kendelse kan af en part indbringes for

Overtaksationskommissionen for Frederiksborg og Vestsjællands amtsrådskredse.

Anke sker ved en skriftlig begæring til Taksationskommissionen for

Vestsjællands Amt senest 4 uger efter at udskrift er kommet parten i hænde.

Lignende dokumenter