Genoptagelse af erstatningsfastsættelse for ekspropriation af areal til anlæg af privat fælles vej
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Genoptagelse af erstatningsfastsættelse for ekspropriation af
areal til anlæg af privat fælles vej
Genoptagelse af erstatningsfastsættelse for Holbæk Kommunes
ekspropriation af areal fra matr.nr. 10-k Ladegården, Holbæk jorder til anlæg
af den private fællesvej "Konsul Beyers Alle".
Sagens forløb.
Holbæk Byråd vedtog den 22. april 1999 at ekspropriere ret
til nødvendigt arealudlæg til anlæg af den private fællesvej "Konsul
Beyers Alle", jf. privatvejslovens § 23, stk. 2 og stk. 3, jf. § 40,
stk.
3. Da der ikke kunne opnås enighed med ejeren af matr.nr. 10-k Ladegården,
Holbæk jorder (ejendommen) anmodede kommunen ved brev af 27. april 1999
taksationskommissionen om at fastsætte erstatningen. Der blev eksproprieret
et
areal på 1.610 m2
fra ejendommen.
Ved kendelse af 1. september 1999 fastsatte
taksationskommissionen erstatninger til ejeren af ejendommen for
arealafståelse 1.610 m2
á 140 kr./m2
225.400 kr.
alle ulemper
50.000 kr.
udgifter til sagkyndig bistand
5.000 kr.
Ved brev af 8. september 2000 anmodede Holbæk Kommune om
genoptagelse af taksationen med henblik på nedsættelse af den fastsatte
arealerstatning.
Ved kendelse af 4. december 2000 afviste
taksationskommissionen at genoptage sagen, hvilket taksationskommissionen
Læs alt
blev
pålagt ved kendelse afsagt 19. juni 2001 af Overtaksationskommissionen for
Frederiksborg og Vestsjællands Amter. I overtaksationskommissionens
begrundelse
anføres:
"Overtaksationskommissionen
har noteret sig, at det af taksationskommissionens kendelse af 1. september
1999 bl.a. fremgår, at taksationskommissionen har lagt ejerens oplysning om,
at
de afståede arealer ikke er forurenet, til grund for den fastsatte
arealerstatning og i tilknytning hertil har anført, at hvis det ved
etablering
af vejen viser sig, at arealet eller dele af dette er forurenet, kan kommunen
begære taksation af arealerstatningen genoptaget.
På denne baggrund
må Overtaksationskommissionen lægge til grund, at det har været en væsentlig
og
betydende forudsætning for den fastsatte arealerstatning, at arealet ikke var
forurenet.
Overtaksationskommissionen
må endvidere efter de nu fremlagte bilag lægge til grund, at det nu er
godtgjort, at der er en overvejende sandsynlighed for, at også de afståede
arealer har været forurenet, og dermed en overvejende sandsynlighed for, at
denne væsentlige og betydende forudsætning for arealerstatningen ikke er i
overensstemmelse med de faktiske forhold.
På denne baggrund
og da taksationskommissionen er en forvaltningsmyndighed, der selv har
ansvaret
for, at en sag bliver rigtigt og tilstrækkeligt oplyst, finder
Overtaksationskommissionen, at Holbæk Kommunes anmodning om at sagen
genoptages, skal imødekomme med henblik på, - eventuelt ved medvirken af
sagkyndig bistand i medfør af vejlovens § 59, stk. 2, - at få endelig
fastslået, om de afståede arealer har været forurenet, og hvilken indflydelse
dette i givet fald skal have på erstatningsfastsættelsen.
Der er herved også
taget hensyn til, at forudsætningen, om at det afståede areal ikke er
forurenet, har været ejeren bekendt på en sådan måde, at han måtte regne med,
at erstatningen eventuelt vil blive ændret, hvis det senere viser sig, at
arealet er forurenet. Ejeren har derfor ikke med rette kunne indrette sig på,
at den ved kendelsen af 1. september 1999 fastsatte erstatning var
endelig."
På møder den 7. december 2001 og 7. juni 2002 blev
behandlingen af genoptagelsen drøftet med kommunen og lodsejerens
repræsentanter og på møde den 14. november 2003 er spørgsmålet om
erstatningsfastsættelsen forhandlet med parterne.
Oplysninger om ejendommen.
Ejendommen ejes af G.H. Ejendomsleasing K/S og var ifølge
tingbogen af areal 17.686 m2. Ejendommen er vurderet sammen med
matr.nr. 9-bs samme sted. Ejendommens samlede areal var 28.441 m2,
og den samlede ejendom var pr. l. januar 1999 ansat i ejendomsværdi til
3.200.000 kr., heraf grundværdi 284.400 kr.
Vestsjællands Amt skrev den 12. juli 1999 til GH Støberierne
af 1986 A/S om varsling af ændring af registrering af affaldsdepot.
Vedr. deponeret støbesand, tungmetaller og
oliekomponenter på ejendommen Lundemarksvej 22, Holbæk
I 1991 registrerede
Vestsjællands Amt et affaldsdepot på ovennævnte ejendom på grund af viden om
støbesandsdepot. Registreringen som affaldsdepot blev aldrig tinglyst. I 1997
foretog amtet så en orienterende undersøgelse på ejendommen. På baggrund af
denne
undersøgelse fremgår det, at der er deponeret støbesand på det meste af
matr.nr. 10-k Ladegården, Holbæk Jorder. Amtet registrerede dog kun det
område,
der ved analyser var konstateret forurenet.
Udover at der ved
undersøgelsen i 1997 blev fundet forurening der stammer fra deponeringen af
støbesandet og evt. afkast fra kupolovnene blev der også fundet forurening
med
oliekomponenter som antagelig stammer fra nedgravede tanke.
I forbindelse med
ansøgning af den nye vej, Konsul Beyers Alle, er der taget en del jordprøver
i
forbindelse med en jordklassificering, langs det vestlige skel på matr. nr.
10-k. Der er konstateret støbesand i stort set alle prøverne. ... I en del af
prøverne blev der konstateret tungmetalindhold, der overstiger amtets
grænseværdier. Sammenholdes undersøgelserne fra 1997 med de nyeste
undersøgelser, kan det konkluderes, at hele støbesandsdepotet er diffust
forurenet med tungmetaller. På baggrund af dette udvides registreringen som
affaldsdepot til at opfatte hele støbesandsdepotet.
Vestsjællands Amt
finder på baggrund af ovenstående, at det er godtgjort, at en del af
ejendommen
matr.nr. 9-bs og 10-k Ladegården, Holbæk Jorder er forurenet.
Den omtrentlige
udstrækning af forureningen fremgår af vedlagte kortrids. Forureningens fulde
udstrækning er endnu ikke kendt.
Registrering af affaldsdepot på ejendommen.
Det forurenede
areal vil i medfør af affaldsdepotlovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af
27.
oktober 1996, §§ 1 og 4 blive registreret som affaldsdepot med nummeret
315-218, hvilket De hermed varsles om. Registreringen vil yderligere blive
tinglyst på ejendommen, jf. lovens § 12. Registreringen omfatter kun det
forurenede areal.
Rådighedsindskrænkning som følge af registrering.
Arealet, som amtet
agter at registrere som affaldsdepot, må ikke bebygges eller overgå til anden
anvendelse, medmindre arealet frigives af amtet til det pågældende formål.
Ved
anden anvendelse forstås jordarbejder, terrænregulering, nyt byggeri og
ændring
af anvendelsen af eksisterende byggeri m.m. Ejendommen anvendes i dag til
erhverv (støberi).
Opmærksomheden skal
henledes på, at rådighedsindskrænkningen kun vil komme til at gælde for den
del
af ejendommen, der er forurenet, jf. kortridset.
Undersøgelse og afværge af forureningen.
Idet forureningen
er sket helt eller delvist før 1. november 1972 er det affaldsdepotlovens
regler der gælder for oprydning af forureningen.
Værditabsloven.
Deres ejendom er
således ikke omfattet af værditabsloven.
Med amtets
varslingsbrev fulgte sålydende deklarationsudkast:
I forbindelse med
en registreringsundersøgelse på ejendommen Lundemarksvej 22 i Holbæk, er der
konstateret en forurening med tungmetaller, phenol og oliekomponenter. Den
omtrentlige udstrækning af arealet, hvor forureningen har fundet sted,
fremgår
af vedlagte kortrids. På det forurenede område er der i dag erhverv
(jernstøberi).
I medfør af affaldsdepotloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 939
af 27. oktober 1996, §§ l og 4, er den del af ejendommen, hvor der er
forurenet, registreret som affaldsdepot med nummeret 315-218.
Efter lovens § 18 må et areal, der er registreret som
affaldsdepot ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse, medmindre
arealet
frigives til det pågældende formål. Ved ændret anvendelse forstås
jordarbejder,
terrænregulering, nyt byggeri, ændring af anvendelsen af eksisterende byggeri
m.m.
Den 23. december 1999 skrev Vestsjællands Amt til Holbæk
Jernstøberi A/ S om registrering af affaldsdepot.
Deponeret støbesand, tungmetaller og
oliekomponenter på ejendommen Lundemarksvej 22, Holbæk
De blev med brev af
12. juli 1999 varslet om, at Vestsjællands Amt agtede at registrere et
affaldsdepot på Deres ejendom, fordi der er efterladt en forurening som følge
af støbesandsdetpot.
De blev i brevet
opfordret til, inden 4 uger, at komme med indsigelser eller kommentarer til
registreringen. Amtet modtog ved brev den 3. august 1999 indsigelse fra
Holbæk
Jernstøberi A/S 1999 mod varsling om ændring af registreret affaldsdepot af
12.
juli 1999. Amtet har kommenteret indsigelsen den 18. november 1999. Idet der
ikke er fremkommet kommentarer, sættes registreringen i værk.
.
Undersøgelser af ejendommen.
CNS miljø Aps har udført en historisk undersøgelse af
Lundemarksvej 22, Holbæk med følgende
6. Sammenfatning
Orienterende
foureningsundersøgelse er udført på ejendommens Lundemarksvej 22, matr. 10-k
og
9-bs Ladegården, Holbæk jorder, som i perioden 1918-1996 er anvendt af Holbæk
Jernstøberi.
Den historiske
redegørelse identificerer en række risikoområder i forhold til jord og
grundvandsforurening :
-
Jordoverfladen kan
være forurenet som følg af deposition af tungmetalholdigt støv fra støberiet.
Belastningen forventes at være størst omkring de tidligere kupolovne.
-
Der identificeres i
alt 11 oplag af fyrings- eller smøreolier. Af disse synes mindst fire at være
jordtanke, mens et tromlelager med diverse olieprodukter stadig ses i
garagebygning.
-
På matrikel 10-k er
deponeret en mængde støberiaffald.
Feltundersøgelse
omfatter i alt 16 lokaliseringsboringer placeret på affaldsdepot, ved
olieoplag
samt på friareal ved tidligere kupolovn. Jord- og vandprøver er undersøgt for
indhold af tungmetaller, kemiske bindemidler samt olieprodukter.
Tre terrænnære
jordprøver udtaget syd for den gamle støbehal er undersøgt for indhold af
bly,
kobber, chrom og nikkel. Ved analyserne er fundet store inhomogeniteter, idet
bly-koncentrationer varierer fra baggrundsniveau og op til 370 mg/kg TS,
kobber-koncentrationer andrager op til 110 mg/kg TS og chrom-koncentrationer
op
til 28 mg/ kg TS. Nikkel-koncentrationerne svarer til baggrundsniveauet.
Der er konstateret
tre olieforureninger, som kan relateres til oplag af fyringsolie. I boring B8
placeret ved 6.000 1 jordtank er der i 4,0 m's dybde truffet fyringsolie i
koncentrationer på 4.900 mg/kg TS. Forureningen er afgrænset vertikalt til
intervallet 3-5 m under terræn.
I boring B10,
udført ved 8.000 1 jordtank, er i 2,5 m's dybde truffet fyringsolie i
koncentrationer på 1.000 mg/kg TS. Forureningen er afgrænset vertikalt til
intervallet ca. 2-3 m under terræn.
I boring B13,
placeret ved 4.000 1 jordtank, er i 1 m's dybde truffet fyringsolie i
koncentration på 250 mg/kg TS. Forureningen kan kun detekteres ved
morænelersoverfladen i denne dybde, og kan evt. tilskrives spild fra
overfladen, som har spredt sig på denne. Den præcise placering af den nævnte
tank er ikke fastlagt.
Støbesandsdeponeringen
på matr. 10-k er truffet i en mægtighed på op til 6,7 m. I det deponerede
støbesand træffes stedvist slagger og støbejernsfragmenter.
Ved analyse for
indhold af bindemidlerne phenol og isophoron er truffet phenol i
koncentrationer op til 420 pg/kg TS. Analyse af vandprøve udtaget i selve
fyldlegemet
viser ikke indhold af disse stoffer i grundvandet.
Tungmetalanalyser
af støbesandsprøver viser store inhomogeniteter i materialet. Maksimale
bly-koncentrationer andrager 67 mg/kg TS, kobber-koncentrationer på op til
110
mg/kg TS, chrom-koncentrationer på op til 26 mg/kg TS og
nikkel-koncentrationer
op til 24 mg/kg TS.
Hedeselskabet har den 12. maj 1999 udfærdiget et notat om
jordklassificering, hvoraf fremgår:
1.GENERELT
I forbindelsen med
udstykningen af Phønix's grund Lundemarken 24-26 skal der etableres en ny
vej,
Beyers Alle, gennem naboejendommen Lundesmarkvej 22.
I juli 1998 søgte
Holbæk Kommune, Vestsjællands Amt om frigivelse af den del af ejendommen
Lundemarksvej 22, hvorpå Beyers Alle skal etableres. Amtet meldte tilbage, at
vejarealet ikke vil berøre depotet, hvorfor det ikke er nødvendigt med en
frigivelse.
Ved etablering af
vejen forventes det, at der skal bortkøres jord, og derfor udføres en
jordklassificering. Formålet med jordklassificeringen er at finde en egnet
grusgrav eller modtageranlæg til den jord, som skal bortskaffes i forbindelse
med etablering af vejen.
2 JORDPRØVE UDTAGNING
Udfra længde- og
tværprofilet er det estimeret, at der skal bortskaffes ca. 1800 tons jord.
Til
jordklassificering skal der i henhold til "Vejledning i håndtering og
bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland-Falster,
februar 1997", udtages 38 jordprøver.
3. ANALYSERESULTATER
Der er foretaget en
analyse af 10 udvalgte jordprøver for PAH'er og tungmetaller, mens der
udføres
3 analyser for total kulbrinter og 3 analyser for phenoler.
4 KLASSIFICERING
På baggrund af
analyseresultaterne klassificeres jorden i henhold til "Bilag A i
Vejledningen i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på
Sjælland og Lolland-Falster", februar 1997. ...
I jordprøverne 3,
14 og 35 er der ikke konstateret overskridelser i forhold til
kvalitetskriterierne for de analyserede komponenter.
I jordprøverne 11,
23, 29 og 30 er der konstateret overskridelser på de analyserede komponenter
i
forhold til kvalitetskriterierne for total kulbrinter (felt 11, 23), cadmium
(29) og nikkel (29, 30). Således at jorden klassificeres som klasse 2.
Overskridelserne i prøverne 29 og 30 vurderes til at være minimale.
I jordprøverne 8 og
20 er der konstateret overskridelser af henholdsvis phenol og bly i forhold
til
kvalitetskriterierne, således at jorden klassificeres som klasse 3.
I jordprøve 17 er
der konstateret overskridelser af phenol i forhold til kvalitetskriterierne,
således jorden klassificeres som klasse 4.
5 ANBEFALING
Da det ikke vil
være muligt at klassificere jorden i forbindelse med afgravningen, grundet de
forskellige forureningskomponenter, anbefales det at drøfte disponeringen af
overskudsjord med Vestsjællands Amt.
F.eks. vil
overskudsjorden muligvis kunne indbygges i den kommende støjvold langs
skellet
til jernstøberiet. Eller lægges på det registrerede depot på grunden.
Det vil ligeledes
være muligt at benytte støbesandet som bundsikring i vejen således, at der
skal
bortskaffes mindre jord.
Hedeselskabet har den 25. august 2000 udfærdiget en
afrapportering, hvoraf fremgår:
1. INDLEDNING
I forbindelse med
byggemodning af den tidligere Phønix grund er der etableret en vej (Konsul
Beyers Alle) fra Lundemarksvej til torvet foran HE Kollegiet. Konsul Beyers
Alle går igennem følgende områder:
-
GH Holbæk Jernstøberi
A/S, Lundemarksvej 22, matr. 10-k Ladegården, Holbæk Jorde
-
Phønix grunden,
Lundemarksvej 24-26, matr.nr. 7-av Ladegården, Holbæk Jorde. Denne
afrapportering omhandler håndtering af forurenet jord i forbindelse med
etableringen af Konsul Beyers Alle.
Ved
anlægsarbejderne af Konsul Beyers Alle er der foregået følgende aktiviteter:
-
Bortskaffelse af
overskuds støbesand og udlægning af markeringsnet på ejendommen GH Holbæk
jernstøberi, Lundemarksvej 22
1.1 Formål og strategi
Det overordnede
formål med anlægsarbejderne er at kunne etablere Konsul Beyers Alle.
Anlægsarbejderne er udført i henhold til notat "Ansøgninger om
etablering
af Konsul Beyers Alle" ... samt "Tilladelse til iværksættelse af
anlægsarbejder fra Vestsjællands Amt,...
Håndteringen af
forurenet jord er foretaget i henhold til Vejledningen "Håndtering af
forurenet jord på Sjælland" ... Der er håndteret forurenet jord i
følgende
områder.
Jernstøberiet,
Lundemarksvei 22
Overskudsjorden er
opgravet og bortskaffet. I bunden af udgravningen er der udlagt markeringsnet
med det formål, at man i forbindelse med evt. kommende ledningsarbejder gøres
opmærksom på ændret jordforhold og forureningssituation.
1.2 Miljøteknisk tilsyn
Der er udført
miljøtilsyn i forbindelse med bortskaffelse af støbesandet og udlægning af
markeringsnet samt gravearbejdet ved kantinen og tank 10. Tilsynet er
ligeledes
udført i henhold til "Tilladelse til iværksættelse af anlægsarbejder fra
Vestsjællands Amt,
2 HÅNDTERING AF FORURENET JORD
2.1 Jernstøberiet, Lundemarksvej 22
Ved indledende
klassificering af jorden i vejtraceet på ejendommen GH Holbæk jernstøberi
A/S,
Lundemarksvej 22, blev der konstateret forurening med flere
forureningskomponenter og forureningsklasser. Den konstaterede forurening er
primært knyttet til det deponerede støbesand fra produktionen på
Jernstøberiet.
Jorden i vejtraceet
er klassificeret på baggrund af analyseresultaterne, udtaget ved
prøvegravninger udført i marts 1999. Klassificeringen er udført i henhold til
vejledningen "Håndtering af forurenet jord på Sjælland" ...
I nedenstående
tabel fremgår resultatet af klassificeringen. Den nærmere beskrivelse af
klassificeringsarbejdet,
og placering af felterne fremgår af notat, Jordklassificering Beyers Alle,
Lundemarken 24-26, Holbæk udarbejdet af Hedeselskabet 12. maj 1999.
På baggrund af
jordklassificeringen, hvor der blev konstateret forurening i støbe-sandet
blev
vejprojektet
ændret, således at traceet
Konsul Beyers Alle blev hævet. Efter en geoteknisk vurdering er støbesandet
anvendt som bundsikringsgrus.
Til adskillelse af
støbesand og den nye vejbelægning er der udlagt et orange markeringsnet i
hele
vejbredden. Nettet er udlagt for, at sikre, at man ved senere anlægsarbejder
bliver gjort opmærksomt på det forurenede støbesand.
Den 28. og 29.
februar er 804,98 tons støbesand, som ikke kunne genbruges ved
anlægsprojektet
bortskaffet til A/S Bioteknisk Jordrens i Kalundborg.
.
Syn og skøn under taksationssagen.
Taksationskommissionen har til denne sag udmeldt biolog
Troels Wenzel til at foretage et syn og skøn. Han har i en erklæring af 26.
februar 2003 besvaret de stillede spørgsmål (spørgsmål 6 og 7 udgik):
Besvarelse
På grundlag af det
foreliggende materiale vil undertegnede, efter bedste evne og overbevisning,
besvare de foreliggende spørgsmål på følgende måde:
Spørgsmål l
Ud fra de foreliggende oplysninger bedes De
oplyse om der er konstateret jordforurening på ejendommen matr. nr.: 10-k
Ladegården, Holbæk jorder, herunder navnlig på det areal som Holbæk Kommune
har
eksproprieret til anlæg af den private fællesvej, "Konsul Beyers
Alle". I bekræftende fald bedes den konstaterede forurening beskrevet,
herunder om der er tale om sporadisk eller udbredt forurening.
Svar:
Ja, der er
konstateret forurening på matr. nr.: 10-k Ladegården på det areal som Holbæk
kommune har eksproprieret til anlæg af Konsul Beyers Alle.
Der er konstateret
forurening i udlagt støbesand fra Holbæk Jernstøberi.
Iht.
"Vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på
Sjælland, februar 1997" er der konstateret lettere overskridelser af
renjordskriteriet for følgende forureningskomponenter:
1 stk. overskridelse
af grænseværdien for bly, 1 stk. overskridelse for kadmium, 2 stk.
overskridelser for nikkel. Dette er gældende for 10 stk. analyserede prøver
af
støbesandet.
12 stk. prøver er
der konstateret en overskridelse for phenoler, dette for 3 stk. analyserede
jordprøver.
Der er konstateret
2 stk. overskridelser for total kulbrinter, dette for 3 stk. analyserede
prøver.
Der er tale om en
lettere diffus forurening af støbesandet. Der er ikke konstateret et ensartet
forureningsbillede i relation til analyserede komponenter.
Forureningen kan
betegnes som sporadisk fordelt i støbesandet.
Spørgsmål 2
Kan det afgøres hvornår og hvorledes en konstateret forurening
er sket?
Svar:
Dette kan ikke ud
fra det i sagen foreliggende materiale vurderes hvornår det aktuelle
støbesand
er deponeret på det pågældende areal. Støberiet har "produceret"
støbesand som affald fra produktionen siden 1918. Støbesandet har frem til
dato
være deponeret på støberiets arealer.
Spørgsmål 3:
Hvilke skadevirkninger vil være følgen af en konstateret
forurening?
Svar:
I relation til den
tidligere og nuværende arealanvendelse, vurderes der ikke at kunne opstå
skadevirkninger relateret til støbesandet på det aktuelle areal.
Spørgsmål 4:
Hvilke foranstaltninger har været og vil fremover være
påkrævet eller påbudt ved lov som følge af en konstateret forurening?
Svar:
Såfremt
arealanvendelsen ændres til en mere følsom anvendelse end den aktuelle,
vejareal, skal der indhentes tilladelse her til fra Amtet.
Såfremt der under
anlægsarbejder skal håndteres overskudsmaterialer i form af støbesand, skal
dette overskudsmateriale håndteres efter på de håndteringstidspunktet
gældende
regler.
Håndteringen af
støbesandet under anlægsarbejderne i relation til etablering af Konsul Byers
Alle, er helt i overensstemmelse med gældende regler på det aktuelle
tidspunkt.
Dvs. genanvendelse iht. §19 i MBL og/eller ekstern deponering på
miljøgodkendt
modtageanlæg.
Spørgsmål 5:
Er en forurening, navnlig af det til vejanlæg eksproprierede
areal, blevet fjernet eller elimineret ved de foretagne
foranstaltninger/afgravninger?
Skal der også fremover iagttages særlige foranstaltninger til
imødegåelse af en forurening?
Svar:
Jf "Phønix
Afrapportering, Konsul Beyers Alle" 25. august 2000, er 804,98 tons
støbesand borkørt til Soilrem i Kalundborg, tidligere Bioteknisk Jordrens.
Ca.
1.000 tons er genanvendt som bundsikringsmateriale under Konsul Beyers Alle.
Der skal kun
iagttages særlige foranstaltninger såfremt den nuværende arealanvendelse
ændres
til en mere følsom anvendelse, og der ved denne arealanvendelse vil være
risiko
for direkte kontakt med det tilbageblevne støbesand. Genanvendelse må først
foretages efter accept fra Amtet ved en så kaldt § 19-tilladelse.
Spørgsmål 8:
Er det muligt ud fra de foreliggende
oplysninger (undersøgelser og analyser af området) for det areal, hvor den
private fællesvej, "Konsul Beyers Alle" er etableret, at skelne
støberisand med indhold af miljøfremmede stoffer over henholdsvis fastsatte
kriterier?
Svar:
Ja, dette på baggrund
af de foretagne klassifikationsanalyser, jf. notat fra Hedeselskabet 12. maj
1999.
Spørgsmål 9:
Er bortskaffelsen af støberisand fra arealet anvendt til den
nye fællesvej sket i overenstemmelse med retningslinier, som er fastsat om
behandling af forurenet jord?
Svar:
Ja.
Oplysninger fra Vestsjællands Amt som
miljømyndighed.
Taksationskommissionen har ved breve af 14. maj og 14.
august 2003 stillet nogle spørgsmål til Vestsjællands Amt som miljømyndighed.
Vestsjællands Amt har besvaret spørgsmålene ved breve af 20. juni og 8.
september 2003.
Spørgsmål l.
Var det som følge af tinglysningen af deklaration om
affaldsdepot på ejendommen, matr.nr. 10-k Ladegården, Holbæk jorder,
påkrævet,
at der skulle foretages foranstaltninger ?
Svar på spørgsmål l:
Da man i 1999
igangsatte projektet, skulle man, jf. den da gældende lovbekendtgørelse nr.
939
af 27. oktober 1996 § 17 have tilladelse til at foretage anlægsarbejder. Den
eneste reelle foranstaltning der blev stillet krav om i forbindelse med
nævnte
anlægsarbejde, var at der skulle føres tilsyn af et uvildigt firma ved
anlægsarbejderne.
Der har ikke på
noget tidspunkt været krav om, at grundejer skulle foretage foranstaltninger
uden, at det var som led i et anlægsarbejde.
Spørgsmål 2.
Hvis spørgsmål l besvares bekræftende, hvem har/havde pligt
til at foretage påkrævede foranstaltninger, og hvem har/havde pligt til at
betale herfor?
Svar på spørgsmål 2:
Den, tilladelsen er
stilet til, er den, der har pligt til at opfylde kravene, i dette tilfælde
bygherre
Monberg og Thorsen. Det offentlige dækker ikke udgifterne, det må de
involverede parter selv finde ud af, men som udgangspunkt er det bygherren.
Spørgsmål 3.
Er amtet enig i besvarelsen af spørgsmål 3 i den indhentede
tekniske erklæring om det eksproprierede areal, hvorefter den teknisk
sagkyndige vurderer, at der ikke kan opstå skadevirkninger relateret til
støberisandet i relation til den tidligere (jernstøberiets) arealanvendelse ?
Svar på spørgsmål 3:
Ja.
Spørgsmål 4.
Er amtet enig i besvarelsen af spørgsmål 3 i den indhentede
tekniske erklæring, hvorefter den teknisk sagkyndige vurderer, at der ikke
kan
opstå skadevirkninger relateret til støberisandet i relation til
den nuværende arealanvendelse (som
privat vej)?
Svar på spørgsmål 4:
Ja
Spørgsmål 5.
Er amtet enig i besvarelsen af spørgsmål 4 i den indhentede
tekniske erklæring, hvorefter alene en ændring af arealanvendelsen til en
mere
følsom anvendelse end den tidligere (jernstøberiets) krævede indhentelse af
tilladelse fra amtet ?
Spørgsmål 6.
Er amtet enig i besvarelsen af spørgsmål 4 i den indhentede
tekniske erklæring, hvorefter alene en ændring af arealanvendelsen til en
mere
følsom anvendelse end den aktuelle (som privat vej) kræver indhentelse af
tilladelse fra amtet ?
Svar på spørgsmål 5 og 6:
I januar 2000 blev
den tidligere affaldsdepotlov erstattet af en ny lov, jordforureningsloven.
Ifølge jordforureningsloven vil der ikke skulle gives tilladelse på nævnte
ejendom med mindre brugen af det kortlagte areal skal ændres til bolig,
børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt
område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. Dog skal man ved
jordarbejder på det kortlagte areal være opmærksom på at såfremt jorden
graves
op og lægges et andet sted, skal amtet kontaktes da det kan kræve en
tilladelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Hvis der skal køres jord ud fra det
kortlagte areal, skal flytningen anmeldes til kommunen.
Spørgsmål 7.
Har kommunens ekspropriation og anvendelse
af et areal af matr.nr. 10-k Ladegården til privat vej krævet amtets
tilladelse
?
Svar på spørgsmål 7:
Som nævnt i svar l,
så krævede anlægsarbejder dengang tilladelse. Det ville det ikke gøre i dag,
jf. svar 5 og 6.
Spørgsmål 8.
Hvis spørgsmål 7 besvares bekræftende bedes amtet oplyse, om
der er givet tilladelse til anlæg af privat vej, og hvilke vilkår der måtte
være stillet for tilladelsen.
Svar på spørgsmål 8:
Det væsentligste
vilkår var at der skulle være miljøteknisk tilsyn der skulle forestå
sortering
af jorden m.v.
Spørgsmål 9.
Hvis der i anledning af anvendelse af et
areal af matr.nr. 10-k Ladegården til privat vej har været pligt til at
foretage foranstaltninger, hvilke foranstaltninger har da været påkrævet, og
hvem har haft pligt til at udføre foranstaltningerne ?
Svar på spørgsmål 9:
De foranstaltninger
der var stillet krav om var at der skulle være et uvildigt miljøteknisk
tilsyn.
Der var kun stillet krav om analyser såfremt arealet skulle dokumenteres
uforurenet (se også svar 9). Bygherren har som udgangspunkt pligten til at
udføre foranstaltningerne.
Spørgsmål 10.
Hvis der i anledning af vejanlægget har været pligt til at
udføre foranstaltninger, hver har da haft pligt til at betale herfor ?
Svar på spørgsmål 10:
Det har som
udgangspunkt bygherren.
Tillægsspørgsmål til svarene på spørgsmålene 4 og 6:
Skulle bortskaffelse af støberisand ske til et anlæg, der er
godkendt til at modtage forurenet jord, eller kunne bortskaffelse ske til
andre
steder ?
Svar på tillægsspørgsmål:
Som beskrevet i svar
på spørgsmål 6 jf. amtets brev af 20. juni 2003 så er der 2 muligheder:
-
Hvis man ønsker, at
opgravet støberisand skal blive på ejendommen (uændret arealanvendelse), skaf
man høre amtet om dette evt. kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens
§
19.
-
Hvis støberisand skal
køres væk fra ejendommen, er det kommunen som er affaldsmyndighed, der afgør
og
anviser, hvor jorden skal køres hen.
Før januar 2000 var
kommunen også anvisningspligtig ved bortskaffelse af jord (som her
støberisand), der henvises derfor til Holbæk Kommune.
Parternes påstande, forklaringer og argumenter.
Holbæk Kommune har nedlagt påstand om,
at
arealerstatningen nedsættes til 10 kr/m2
eller til 16.100 kr., og at
de tidligere tilkendte erstatninger for ulemper og udgifter til sagkyndig
bistand ikke ændres.
GH Ejendomsleasing K/S har nedlagt påstand om,
at
arealerstatningen fastsættes til 480.000 kr. evt. med fradrag af et beløb på
højst 65.000 kr., at ulempeerstatningen forhøjes til 200.000 kr., og at der
tilkendes dem yderligere 48.871,60 kr. til dækning af advokat- og
konsulentbistand.
Direktør Anders Asmind, Holbæk Kommune, har om fastsættelsen
af arealerstatningen henvist til Højesterets dom af 30. marts 1998 (UfR
1998.709H) og til, at det eksproprierede areal på grund af forurening ikke
har
haft en højere værdi end 10 kr/m2. Ejeren har været bekendt med,
at
der var forurening på ejendommen og har i den anledning fået nedsat sin
ejendomsskattebetaling.
Direktør Per Wolff Petersen, GH Ejendomsleasing K/S, har
bekræftet, at ejerne med henvisning til det registrerede affaldsdepot fik
nedsat ejendomsskatten, som derved er betalt i forhold til en grundværdi på
10
kr/m2.
Wolff Petersen har anført, Holbæk byråd den 22. april 1998
godkendte, at arealerhvervelsen skulle betales med 140 kr/m2.
Wolff Petersen har foklaret, at at ejerne ikke i august 1999
havde kendskab til Hedeselskabets analyser. Efter de oplysningerne man havde
da
fra amtet, lå det eksproprierede areal uden for det areal, som efter ejernes
vidende var registreret som affaldsdepot.
Wolff Petersen har forklaret, at støberiet har tilladelse
til genanvendelse af furansandet til sin egen produktion. Efter virksomhedens
miljøgodkendelse skal der ske en regelmæssig bortskaffelse af støberisand.
Bortskaffelse kan billigst ske ved, at støberiet finder projekter, som kan
genanvende støberisandet. Han har fået oplyst, at fa. Rambøll har anvendt og
fortsat påregner at anvende støberi sand på Kalundborg Havn. Wolff Petersen
har
videre forklaret, at det er helt almindeligt, at støberisand genanvendes i
vejtraceer, og at støberisand ligger på ejendommen, indtil der er opsamlet en
større mængde, idet entreprenører ikke er interesserede i at modtage mindre
mængder.
Wolff Petersen har anført, at det eksproprierede areal har
fuld værdi for virksomheden og tæller fuldt med ved beregning af
udnyttelsesgrad, og eventuelle trusler fra forureningen kan til sin tid
afværges af amtet uden udgift for støberiet. Eventuel forurening
repræsenterer
kun en udgift i det tilfælde, man ikke ønsker at afvente, at myndighederne
tager initiativ til at afværge/ fjerne en eventuel forurening. Den krævede
erstatning skal dække virksomhedens udgifter til erstatningskøb af jord. Der
er
dog ikke taget hensyn til eventuelle tilslutningsafgifter udover
kloakeringsbidrag ved erhvervelse af erstatningsareal.
Wolff Petersen har fremlagt en erklæring fra statsaut.
ejendomsmægler, valuar Niels Weinreich om, at der for industriejendomme i
Holbæk betales en byggeretsværdipris på ca. 600 kr/m2.
Wolff Petersen forklarede, at støberiet i forbindelse med
anlægget af vejen blev spurgt, om man ville modtage den overskydende
jordmængde
på 800 m3. Det var man villig til mod en betaling på 65.000 kr.
svarende til udgifterne til en senere bortkørsel. Der blev imidlertid aldrig
indgået aftale derom.
På forespørgsel oplyste kommunens repræsentanter, at det
genanvendte støberisand har erstattet andet vejmateriale, som ville have
kostet
50-75 kr/m3.
Konsulent Thorkild Andersen, Dansk Industri, anførte, at man
ved vejanlægget ikke har fulgt vilkåret i amtets tilladelse om at holde
forurenet og ikke forurenet jord adskilt, og at det er en privat bygherre,
som
har betalt anlægsudgifterne for vejen. Holbæk Kommune har alene betalt for
arealerhvervelsen. I stedet for at bortkøre overskudsjord fra vejanlægget,
kunne overskudsjorden have været lagt i depot på restejendommen, til jorden
kunne have været afleveret til et projekt, som f.eks. på Kalundborg Havn. Han
anførte videre, at for ejerens brug af ejendommen har det ikke haft nogen
betydning, at der var forurenet jord. Den forurenede jord har ikke påvirket
ejernes byggemulighed. Ejeren har også kunnet bygge, hvor der var forurenet
jord.
Taksationskommissionens bemærkninger og afgørelse:
Efter de til brug for genoptagelsen af sagen indhentede
oplysninger var der en sporadisk forurening på ejendommen, herunder på det
eksproprierede areal. Forureningen må antages at have betydet, at ejendommen
for enhver køber havde en mindre værdi. Dette må også antages at gælde for
ejendommens grundværdi.
Efter hvad taksationskommissionen har fået oplyst til sagen,
finder taksationskommissionen at værdien af det eksproprierede areal må
nedsættes, således at Holbæk Kommune efter taksationskommissionens skøn skal
betale 100 kr/m2
for det eksproprierede areal.
Taksationskommissionen finder ikke, at der under den
fornyede behandling af sagen er fremkommet oplysninger, som kan føre til en
forhøjelse af erstatningen for ulemper. Derimod finder
taksationskommissionen,
at ejerne på grund af den fornyede behandling af sagen med rette har søgt
advokat- og konsulentbistand, og taksationskommissionen finder, at kommunen
bør
betale yderligere 30.000 kr. til ejerens udgifter til advokat- og
konsulentbistand.
Erstatningsbeløbene forrentes fra datoen fra
ekspropriationsbeslutningen, til betaling sker, med en årlig rente svarende
til
Nationalbankens diskonto på ekspropriationstidspunktet.
Udgifterne ved taksationskommissionens behandling af sagen,
herunder udgifterne til syn og skøn skal betales af Holbæk Kommune.
S.E. Hansen
Ib Larsen
Jens Torben
Nielsen
Denne kendelse kan af en part indbringes for
Overtaksationskommissionen for Frederiksborg og Vestsjællands amtsrådskredse.
Anke sker ved en skriftlig begæring til Taksationskommissionen for
Vestsjællands Amt senest 4 uger efter at udskrift er kommet parten i hænde.
Lignende dokumenter
- Kendelse vedrørende spørgsmålet om betingelserne i retsplejelovens §226, stk. 1, for at henvise sagerne til behandling ved landsret er opfyldt, i sager angående prøvelse af fire afgørelser om ekspropriationserstatning afsagt af Taksationskommissionen Domsdatabasen · 2. juni 2023
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juni 2018. — Raoul Thybaut m.fl. mod Région wallonne. EU-domme · 7. juni 2018
- Ekspropriation - frivillig afståelse - ekstension SKM-databasen · 25. februar 2020
- Tab/genvundne afskrivninger, jf. afskrivningslovens § 21, i forbindelse med ekspropriation af landbrugsejendom Landsskatteretten · 14. august 2009
- Bindende svar – ”Skal tilkendt ekspropriationserstatning for afstået areal på ejendommen beliggende [adresse1], [by1], til vejudvidelse i forbindelse med… Landsskatteretten · 29. september 2020
- Sambehandlede sager om, hvorvidt sagsøgerne er blevet tilkendt fuldstændige erstatninger i anledning af ekspropriation på sin ejendom jf. Grundlovens § 73. Sagerne er en prøvelse af Taksationskommissionens kendelser vedrørende hver af sagsøgerne Domsdatabasen · 28. januar 2022