Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyskland afsluttet Voldgifts- og Forligstraktat.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
om en mellem Danmark og Tyskland
afsluttet Voldgifts- og Forligstraktat.
(* 1)
Under 2. Juni 1926 er der
mellem
den danske og den tyske Regering afsluttet følgende Voldgifts- og
Forligstraktat:
DANSK-TYSK VOLDGIFTS- OG
FORLIGSTRAKTAT
Kongeriget Danmark og det
tyske Rige,
som er opfyldt af Ønsket om
at fremme Udviklingen af Fremgangsmaaden til fredelig Bilæggelse af
mellemfolkelige Tvistigheder, er kommet overens om at afslutte en almindelig
Voldgifts- og Forligstraktat.
I dette Øjemed er udnævnt
til Befuldmægtigede af
Hans Majestæt Kongen af
Danmark og Island:
Hr. Kammerherre
Herluf Zahle,
overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i
Berlin, og af
den tyske Rigspræsident:
Hr. Dr. GUSTAV STRESEMANN,
Rigsudenrigsminister.
der, efter at have prøvet
hinanden Fuldmagter og befundet disse i god og behørig Form, er kommet
Læs alt
overens
om følgende Bestemmelser:
Artikel 1.
De kontraherende Parter
forpligter sig til at undergive alle Tvistigheder af hvilkensomhelst Art, der
maatte opstaa mellem Danmark og Tyskland og ikke indenfor en passende Frist
kan
løses ad diplomatisk Vej, og som ikke med begge Parters Samtykke bliver
forelagt for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, enten en
Voldgiftsbehandling eller en Forligsbehandling i Overensstemmelse med
nærværende Traktat.
Tvistigheder, med Hensyn
til hvis Løsning de kontraherende Parter ved andre mellem dem bestaaende
Aftaler er
bundet til en særlig Fremgangsmaade, skal behandles i Overensstemmelse med
Bestemmelserne i saadanne Aftaler.
Artikel 2
Voldgiftsbehandling
undergives paa Forlangende af en af Parterne de Tvistigheder, ved hvilke
Parterne
indbyrdes er i Tvist om en Ret, navnlig de Tvistigheder, der angaar:
for det første: Bestaaen,
Fortolkning og Anvendelse af en mellem de to Parter afsluttet statlig
Overenskomst;
for det andet: et
hvilketsomhelst Spørgsmaal vedrørende mellemfolkelig Ret;
for det tredje:
Tilstedeværelsen af en Kendsgerning, der, saafremt den godtgøres, udgør en
Krænkelse af en
mellemfolkelig Forpligtelse;
for det fjerde: Omfanget og
Arten af Godtgørelsen i Tilfælde af en saadan Krænkelse.
Bestaar der mellem Parterne
Meningsforskelle om, hvorvidt en Tvistighed hører til de ovenfor betegnede
Arter, afgøres dette foreløbige Spørgsmaal ved Voldgiftsbehandling.
Artikel 3.
Ved Spørgsmaal, der ifølge
Landets Love i den Stat, mod hvilken et Krav fremsættes, skal afgøres af de
dømmende Myndigheder, derunder indbefattet Forvaltningsretter, kan denne Stat
forlange, at Tvistighederne først underkastes Voldgiftsbehandling, efter at
der
er blevet fældet en endelig Afgørelse ved Domstolsbehandling, samt at
Paakaldelse af Voldgiftsretten finder Sted senest seks Maaneder efter denne
Afgørelse. Dette gælder ikke, naar det drejer sig om et Tilfælde af
Retsnægtelse, og de i Lovgivningen forudsete Ankemyndigheder har været
paakaldt.
Opstaar der mellem Parterne
en Meningsforskel om Anvendelsen af foranstaaende Bestemmelser, træffes
Afgørelse
herom ved Voldgiftsbehandling.
Artikel 4.
Voldgiftsretten lægger til
Grund for sine Afgørelser:
for det første: de mellem
Parterne gældende Overenskomster af almindelig eller særlig Art og de
Retsregler, der fremgaar deraf,
for det andet: den
mellemfolkelige Sædvaneret som Udtryk for en almindelig, som Ret anerkendt
Praksis;
for det tredje: de
almindelige, af Kulturstaterne anerkendte Retsgrundsætninger;
for det fjerde:
Resultaterne af anerkendt Teori og Domspraksis som Hjælpemiddel for
Fastsættelsen af
Retsnormerne.
Med begge Parters Samtykke
kan Voldgiftsretten træffe sin Afgørelse efter billigt Skøn i Stedet for at
støtte
den paa Retsgrundsætninger.
Artikel 5.
Saafremt ikke Parterne i
det enkelte Tilfælde træffer anden Aftale, nedsættes Voldgiftsretten paa
følgende
Maade:
Dommerne vælges paa
Grundlag af Fortegnelsen over Medlemmerne af den ved Haagerkonventionen af
18. Oktober 1907
om fredelig Bilæggelse af Mellemfolkelige Tvistigheder skabte staaende
Voldgiftsret i Haag.
Hver Part udnævner to
Voldgiftsdommere, hvoraf kun den ene maa være dens egen Statsborger. I
Fællesskab udnævner Parterne den femte Dommer, der tillige er
Voldgiftsrettens
Formand. Formanden skal have en anden Nationalitet end de andre
Voldgiftsdommere. Han maa ikke have sin Bopæl paa Parternes Omraade og ikke
staa eller have staaet i deres Tjeneste.
Valget af Dommere finder
Sted paany for hvert enkelt Stridstilfælde. De kontraherende Parter
forbeholder sig
dog efter fælles Aftale at gaa frem paa den Maade, at for visse Arter af
Tvistigheder de samme Dommere i et bestemt Tidsrum skal tilhøre
Voldgiftsretten.
Medlemmer af
Voldgiftsretten, der af en hvilkensomhelst Grund udtræder, erstattes paa
samme Maade som de er
blevet valgt.
Artikel 6.
De kontraherende Parter vil
ved Anvendelsen af nærværende Traktat i hvert enkelt Tilfælde fastsætte en
særlig
Voldgiftsordning. Deri bestemmes Stridsgenstanden de eventuelle særlige
Beføjelser for Retten, dennes Sammensætning og Sæde, Størrelsen af det Beløb,
som hver af Parterne skal deponere som Forskud paa Omkostningerne, de Regler,
der skal iagttages med Hensyn til Procedurens Form og Frister, samt de
iøvrigt
nødvendige Enkeltheder.
Meningsforskelle om
Bestemmelserne i Voldgiftsordningen skal, med Forbehold af Forskriften i
Artikel 7, afgøres af Voldgiftsretten.
Artikel 7.
Saafremt der ikke inden
seks Maaneder, efter at en af Parterne overfor den anden har fremsat Begæring
om
voldgiftsmæssig Bilæggelse af en Tvistighed, kommer en Voldgiftsordning
istand
mellem dem, kan hver Part paakalde det i Artikel 13 omhandlede staaende
Forligsnævns Bistand til Fastsættelse af Voldgiftsordningen. Dette skal inden
to Maaneder efter Paakaldelsen fastsætte Voldgiftsordningen, hvorved
Stridsgenstanden udfindes paa Grundlag af Parternes Paastande.
Samme Fremgangsmaade kommer
til Anvendelse, saafremt en af Parterne ikke har udpeget de Dommere, som det
paahviler den at udpege, eller saafremt Parterne ikke er enige med Hensyn til
Udnævnelsen af Formanden.
Det staaende Forligsnævn er
endvidere beføjet til, indtil Voldgiftsretten er nedsat, at træffe Afgørelse
af
enhver anden Tvistighed, der har Hensyn til Voldgiftsordningen.
Artikel 8.
Voldgiftsretten træffer
sine Afgørelser med simpel Stemmeflerhed. Den afvigende Mening hos et Medlem,
der er
forblevet i Mindretal, skal efter dets Begæring fastslaas.
Artikel 9.
Voldgiftsafgørelsen skal
indeholde Angivelse af Maaden for dens Udførelse, særlig af de Frister, som
derved skal iagtages.
Saafremt det i en
Voldgiftsafgørelse fastslaas, at en af en Domstol eller en anden Myndighed i
en
af Staterne truffet Afgørelse eller Foranstaltning helt eller delvis er i
strid
med Folkeretten, og saafremt efter den paagældende Parts Forfatning Følgerne
af
Afgørelsen eller Foranstaltningen ikke eller ikke fuldstændigt kan fjernes ad
Forvaltningsvejen, skal der ved Voldgiftsafgørelsen paa anden Maade tilkendes
den krænkede Part en passende Godtgørelse.
Artikel 10.
Med Forbehold af anden
Aftale i Voldgiftsordningen kan enhver af Parterne overfor den Voldgiftsret,
som har
afsagt Kendelsen, fremsætte Anmodning om Revision af denne. Anmodningen kan
kun
begrundes med Fremkomsten af en Kendsgerning, som vilde have været egnet til
at
udøve en afgørende Indflydelse paa Kendelsen, og som ved Afslutningen af
Forhandlingen var ubekendt saavel for Voldgiftsretten selv som for den Part,
der har anmodet om Revision, uden dens egen Skyld. Paa Forlangende af en af
Parterne skal Voldgiftsretten først træffe Afgørelse om, hvorvidt disse
Forudsætninger for Anmodningen om Revision af Voldgiftskendelsen er opfyldt.
Medlemmer af
Voldgiftsretten, der af en hvilkensomhelst Grund ikke deltager i
Revisionsbehandlingen, erstattes
paa samme Maade som de er blevet valgt.
Den frist, indenfor hvilken
den i 1. Stykke omtalte Anmodning kan fremsættes, skal fastsættes i
Voldgiftsafgørelsen, saafremt dette ikke er sket i Voldgiftsordningen.
Artikel 11.
Alle Tvistigheder, der
matte opstaa mellem Parterne angaaende Fortolkning og Gennemførelse af
Voldgiftsafgørelsen,
skal med Forbehold af anden Aftale afgøres af den Voldgiftsret, der har
afsagt
Kendelsen. Derved finder bestemmelsen i Artikel 10, 2. Stykke tilsvarende
Anvendelse.
Artikel 12.
Alle Tvistigheder, der ikke
ifølge de foranstaaende Artikler i denne Traktat er underkastet
Voldgiftsbehandling, og som ikke med begge Parters Samtykke bliver ordnet ad
fredelig Vej paa anden Maade, skal paa Forlangende af en af Parterne
undergives
Forligsbehandling.
Paastaar den anden Part, at
den til Forligsbehandling forelagte Tvist skal afgøres af den faste Domstol
for
mellemfolkelig Retspleje, Voldgiftsretten eller ved en særlig Behandling
ifølge
Artikel 1, 2. Stykke, træffes Afgørelsen af dette foreløbige Spørgsmaal af
det
Organ, hvis Kompetence gøres gældende.
De kontraherende Parters
Regeringer kan ved fælles Aftale henskyde en Tvistighed, for hvilken ifølge
nærværende Traktat den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, eller en
Voldgiftsret kan paakaldes, til Forligsbehandling enten definitivt eller
under
Forbehold af senere Paakaldelse af den faste Domstol for mellemfolkelig
Retspleje eller en Voldgiftsret.
Artikel 13.
For Forligsbehandlingen
oprettes der et staaende Forligsnævn.
Det staaende Forligsnævn
bestaar af fem Medlemmer. Enhver af de kontraherende Parter udnævner to
Medlemmer, af
hvilke den kan vælge det ene blandt sine egne Statsborgere. I Fællesskab
udnævner Parterne det femte Medlem, der indtager Forsædet. Formanden skal
have
en anden Nationalitet end de øvrige Medlemmer. Han maa ikke have sin Bopæl
paa
Parternes Omraade og ikke staa eller have staaet i deres Tjeneste.
Medlemmerne af det staaende
Forligsnævn udnævnes for et Tidsrum af tre Aar. I mangel af anden Aftale
mellem
de kontraherende Parter kan deres Udnævnelse ikke tilbagekaldes, saalænge
deres
Hverv vedvarer. Saafremt et Medlem af det staaende Forligsnævn ikke ved
Hvervets Udløb er blevet erstattet, gælder dets Hverv som fornyet for et
Tidsrum af tre Aar. Dog fratræder Formanden ved Udløbet af sit Hverv,
saafremt
dette forlanges af en af de kontraherende Parter. Et Medlem hvis Hverv
udløber
under en svævende Sags Behandling, deltager fremdeles i den paagældende
Tvistigheds Behandling indtil dennes Afslutning, uanset om hans Efterfølger
allerede er udnævnt eller ej.
Inden Udløbet af fjorten
Dage fra den Dag at regne, paa hvilken en af de kontraherende Parter har
indbragt et
Stridsspørgsmaal for det staaende Forligsnævn, kan enhver af Parterne for
Behandlingen af det paagældende Stridsspørgsmaal, med Forbehold af den i 2.
Stykke indeholdte Grundsætning, erstatte det ene af de af Parten udnævnte
Medlemmer af det staaende Forligsnævn med en Person, der har særlig
Sagkundskab
i det paagældende Anliggende.
Den part, der gør Brug af
denne Ret, underretter derom uopholdelig den anden Part, hvem det derpaa
staar aabent
at gøre det samme inden Udløbet af fjorten Dage fra den Dag, paa hvilken
Underretningen er tilgaaet den.
Det staaende Forligsnævn
oprettes inden Udløbet af seks Maaneder efter Udvekslingen af
Ratifikationsinstrumenterne til denne Traktat. Afgaaende Medlemmer erstattes
saa hurtigt som muligt i Overensstemmelse med Reglerne for det første Valg.
Saafremt Udnævnelsen af
Formanden ikke har fundet Sted inden Udløbet af seks Maaneder efter
Udvekslingen af Ratifikationsinstrumenterne eller, i Tilfælde af Nyvalg, ikke
inden tre Maaneder efter den tidligere Formands Afgang, skal i Mangel af
anden
Aftale Hans Majestæt Kongen af Sverige anmodes om at foretage den nødvendige
Udnævnelse.
Artikel 14.
Det staaende Forligsnævn
træder i Virksomhed, saasnart det paakaldes af en af Parterne. Denne retter
sin
Anmodning samtidig til Formanden for det staende Forligsnævn og til den anden
Part. Formanden skal indkalde det staaende Forligsnævn med kortest mulig
Frist.
De kontraherende Parter
forpligter sig til i alle Tilfælde og i enhver Henseende at fremme det
staaende
Forligsnævns Arbejder samt til navnlig at yde det enhver Retshjælp gennem de
kompetente Myndigheder. De vil træffe alle nødvendige Foranstaltninger, for
at
det kan gøres det staaende Forligsnævn muligt paa deres Omraade at afhøre
Vidner og Sagkyndige samt at optage Syn. Det staaende Forligsnævn kan optage
Bevis, enten naar samtlige Medlemmer er tilstede, eller ved Formanden.
Artikel 15.
Det staaende Forligsnævn
bestemmer sit Sæde. Det kan forlægge dette efter frit Skøn.
Det staaende Forligsnævn
opretter om fornødent et Kontor. Saafremt det i Kontoret ansætter
Statsborgere
fra Parterne, skal det derved tage ligeligt Hensyn til Parterne.
Artikel 16.
Det staaende Forligsnævn er
beslutningsdygtigt, naar alle Medlemmer er indkaldt behørigt, og naar
Formanden
samt i det mindste et af hver Part valgt Medlem er tilstede.
Det staaende Forligsnævn
træffer sine Beslutninger ved simpel Stemmeflerhed. I Tilfælde af
Stemmelighed har
Formanden dobbelt Stemme.
Artikel 17.
Det paahviler det staaende
Forligsnævn at udarbejde en beretning, som fastslaar Sagens Sammenhæng, og
som,
medmindre dette efter de særlige Omstændigheder i det paagældende Tilfælde
ikke
synes hensigtsmæssigt, indeholder Forslag til Tvistighedens Bilæggelse. I
beretningen skal den afvigende Mening hos et Medlem som er forblevet i
Mindretal, efter dets Begæring fastslaas. Beretningen skal afgives inden
Udløbet af seks Maaneder efter den Dag, paa hvilken Tvistigheden blev
forelagt
det staaende Forligsnævn, medmindre Parterne ved fælles Aftale forlænger
denne
Frist eller inden det staaende Forligsnævns Sammentræden forkorter den.
Beretningen skal affattes i tre Eksemplarer, hvoraf hver af Parterne erholder
et, medens det tredje opbevares af det staaende Forligsnævn.
Beretningen har hverken i
Henseende til kendsgerningerne eller i Henseende til de retlige Betragtninger
Betydningen af en endelig bindende Afgørelse. Ved Beretningens Tilstilling
kan
det staaende Forligsnævn henstille til Parterne indenfor en Frist, der
fastsættes i Beretningen, at erklære, om og i hvilket Omfang de anerkender
Beretningens Fremstilling og antager dens Forslag.
Det tilkommer Parterne ved
fælles Aftale at bestemme, om Beretningen uopholdelig skal offentliggøres
eller
ikke. Saafremt Aftale herom ikke kommer istand, kan det staaende Forligsnævn
af
særlige Grunde paa egen Haand foranledige Beretningens umiddelbare
Offentliggørelse.
Artikel 18.
Hver Part udreder
Vederlaget for de af den selv til det staaende Forligsnævn udnævnte
Medlemmers Virksomhed samt
Halvdelen af Vederlaget for Formandens Virksomhed.
Hver Part bærer de af den
selv foranledigede Omkostninger ved behandlingen samt Halvdelen af de
Omkostninger,
der af det staaende Forligsnævn betegnes som fælles.
Artikel 19.
Den ved Voldgiftsbehandling
afsagte Kendelse skal af Parterne opfyldes paa Tro og Love.
De kontraherende Parter
forpligter sig til, saalænge Voldgifts- eller Forligsbehandling staar paa,
efter Evne at undgaa enhver Foranstaltning, der kunde have ufordelagtigt
Indflydelse paa Opfyldelsen af Voldgiftskendelsen eller paa Antagelsen af det
staaende Forligsnævns Forslag.
Voldgiftsretten kan paa
Forlangende af en af Parterne anordne forberedende Forholdsregler, forsaavidt
saadanne kan gennemføres af Parterne ad Forvaltningsvejen; ligeledes kan det
staaende Forligsnævn stille Forslag i samme Øjemed.
Artikel 20.
Med Forbehold af modsatte
Bestemmelser i nærværende Traktat eller i Voldgiftsordningen, er
Haagerkonventionen
af 18. Oktober 1907 til fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Stridigheder
afgørende for Voldgifts- og Forligsbehandlingen.
I det Omfang, hvori
nærværende Traktat henviser til Bestemmelserne i Haagerkonventionen, finder
de Anvendelse
i Forholdet mellem de kontraherende Parter, selv naar disse eller en af dem
maatte være fratraadt Konventionen.
Saafremt hverken nærværende
Traktat eller Voldgiftsordningen eller de iøvrigt mellem de kontraherende
Parter bestaaende Overenskomster fastsætter Fristerne og andre Enkeltheder
for
Voldgifts- og Forligsbehandlingen, er Voldgiftsretten eller det staaende
Forligsnævn selv beføjet til at træffe de fornødne Bestemmelser.
Artikel 21.
Nærværende Traktat skal
ratificeres snarest muligt. Ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i
Berlin.
Traktaten træder i Kraft en
Maaned efter Udvekslingen af Ratifikationsinstrumenterne.
Traktaten gælder for et
Tidsrum af ti Aar. Såfremt den ikke opsiges seks Maaneder inden Udløbet af
dette
Tidsrum, forbliver den i Kraft for yderligere fem Aar. Det samme gælder,
saafremt Traktaten ikke opsiges med den angivne Frist, ogsaa senere hen.
En Voldgiftsbehandling
eller Forligsbehandling, som maatte være svævende ved nærværende Traktats
Udløb,
føres videre efter Bestemmelserne i denne Traktat eller anden Overenskomst,
som
af de kontraherende Parter maatte blive aftalt i dennes Sted.
Til Bekræftelse heraf har
de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Traktat.
Udfærdiget i to Originaler
i det danske og det tyske Sprog
i Berlin, den 2. Juni 1926
sign: Herluf Zahle.
sign: Stresemann.
SLUTNINGEPROTOKOL
til den dansk-tyske
Voldgifts- og Forligstraktat.
1.
De kontraherende Parter gaar ud fra den Opfattelse, at de
enkelte Bestemmelser i Traktaten i Tvivlstilfælde skal fortolkes til Gunst
for
Anvendelsen af Grundsætningen om voldgiftsmæssig Afgørelse af Tvistigheder.
2.
De kontraherende Parter erklærer, at Traktaten ogsaa skal finde
Anvendelse i Tilfælde af, at en Tvistighed har sin Oprindelse i begivenheder,
der er indtruffet i Tiden forinden dens Afsluttelse. Undtagne herfra er dog
Tvistigheder angaaende Erstatningskrav, der afledes af Krigshandlinger, som
er
foretagne under Verdenskrigen.
3.
Den Kendsgerning, at tredje Stater er delagtige i en Tvistighed,
udelukker ikke Traktatens Anvendelse. De kontraherende Parter vil i givet
Tilfælde virke for at foranledige, at de paagældende tredje Stater slutter
sig
til Voldgifts- eller Forligsbehandlingen. For dette Tilfælde forbeholdes det
de
to Regeringer at træffe indbyrdes Aftale om en særlig Sammensætning af
Voldgiftsretten eller det staaende Forligsnævn. Saafremt der ikke kan
tilvejebringes Forstaaelse med de paagældende tredje Stater om deres
Tilslutning indenfor en passende Frist, gennemføres Behandlingen mellem de
kontraherende Parter med Virkning kun for disse paa den i Traktaten
foreskrevne
Maade.
4.
For det Tilfælde, at Tyskland tiltræder den faste Domstol for
mellemfolkelig Retspleje i Haag eller bliver Medlem af Folkenes Forbund, skal
Retstvistigheder, ved hvilke Parterne ikke har kunnet enes om, hvorvidt disse
Tvistigheder skal forelægges for den faste Domstol for mellemfolkelig
Retspleje
eller en Voldgiftsret, efter Anmodning af en af Parterne umiddelbart kunne
indbringes for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje en Maaned efter
Meddelelse herom til den anden Part. Det samme gælder, saafremt en almindelig
Voldgiftstraktat, der indeholder en tilsvarende Bestemmelse, skulde træde i
Kraft mellem Tyskland og en tredje Stat.
sign: Herluf Zahle.
sign: Stresemann.
Noter, udvekslede mellem den danske og tyske
Regering samtidig med Undertegnelsen af den dansk-tyske Voldgifts- og
Forligstraktat af 2. Juni 1926.
KONGELIG DANSK GESANDTSKAB.
__________
Berlin, den 2. Juni 1926.
Hr.
Rigsminister,
Under Henvisning til den Dags Dato stedfundne Undertegnelse af den
dansk-tyske Voldgifts- og Forligstraktat har jeg den Ære efter Ordre fra min
Regering at meddele Dem følgende:
Saafremt Tyskland bliver Medlem af Folkenes Forbund,
skal Traktatens Bestemmelser om Forligsbehandling betragtes som supplerede
med
følgende yderligere Bestemmelse:
»Dersom Parterne ikke er kommet til Enighed inden Udløbet af en
Maaned efter Afslutningen af det staaende Forligsnævns Arbejder, forelægges
Spørgsmaalet efter Anmodning fra en af Parterne for Folkenes Forbunds Raad,
der
træffer Afgørelse i Overensstemmelse med Art. 15 i Forbundspagten«.
Der bestaar endvidere Enighed om, at Tvistigheder mellem Tyskland
og en tredje Stat, i hvilke Danmark kunde blive delagtig i sin Egenskab af
Medlem af Folkenes Forbund, ikke kan anses som Tvistigheder mellem de
kontraherende Parter i Traktatens Betydning. Det samme gælder, saasnart
Tyskland er blevet Medlem af Folkenes Forbund, for Tvistigheder mellem
Danmark
og en tredje Stat, i hvilke Tyskland kunde blive delagtig i sin Egenskab af
Medlem af Folkenes Forbund.
Modtag, Hr. Rigsminister, Forsikringen om min mest
udmærkede Højagtelse.
sign:
Herluf Zahle.
Hr. Dr.
Gustav
Stresemann,
Rigsudenrigsminister.
Berlin.
Det bemærkes, at Ratifikationerne til Traktaten under 9.
April d. A. er blevet udvekslet i Berlin, samt at Traktaten i
Overensstemmelse
med Art. 18 i Pagten for Folkenes Forbund under 20. s. M. er blevet
registreret
ved Folkeforbundssekretariatet under Nr. 1444.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 3. maj 1927
L. Moltesen
Officielle noter
(*
1)/ Traktaten er ligeledes bekendtgjort som nr. 10 i ’Danmarks
Traktater’,
årgang 1927
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer. Retsinformation · 29. oktober 1900
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1) Retsinformation · 24. januar 1933
- Bekendtgørelse om den mellem de nedennævnte europæiske Stater afsluttede Konvention af 17. Juli 1905 angaaende en international Ordning med Hensyn til visse civilprocessuelle Forhold. (* 1) Retsinformation · 27. maj 1909
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af Krigsfanger. (* 2) Retsinformation · 24. januar 1933
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt af den i Paris den 4de Maj 1896 undertegnede Tillægsakt og den under samme Dato undertegnede Deklaration. (Bernerkonventionen) Retsinformation · 20. oktober 1903
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Sverige afsluttet Konvention om Formidling af Arbejdskraft m.v. Retsinformation · 4. februar 1947