Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende de paa den
internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu
ratificerede Konventioner og Deklarationer.
Under 23de August 1900 har det behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst
at ratificere de mellem Danmark og forskellige andre Stater paa den
internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede
Konventioner og Deklarationer, hvilke ere saa lydende:
Konvention angaaende fredelig Bilæggelse af internationale
Stridigheder.
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Majestæt Kejseren
af Østerrig, Konge af Bøhmen o. s. v. og apostolisk Konge af Ungarn ; Hans
Majestæt Belgiernes Konge: Hans Majestæt Kejseren af Kina; Hans Majestæt
Kongen af Danmark; Hans Majestæt Kongen af Spanien og i hans Navn Hendes
Majestæt Dronning=Regentinden af Kongeriget; Præsidenten for de amerikanske
Forenede Stater; Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater; Præsidenten
for den franske Republik, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede
Kongerige Storbritannien og Irland; Kejserinde af Indien; Hans Majestæt
Hellenernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af
Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau;
Hans Højhed Fyrsten af Montenegro: Hendes Majestæt Dronningen af
Nederlandene; Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien; Hans Majestæt
Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans
Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans
Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverige og Norge; Det
Schweiziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser og Hans Kongelige
Højhed Fyrsten af Bulgarien
Besjælede af den bestemte Billie at ville bidrage til Opretholdelsen af
den almindelige Fred:
Bestemte paa af al Magt at begunstige mindelig Bilæggelse af
internationale Stridigheder;
Læs alt
I Anerkendelse af det Interessefællesskab, som forener Medlemmerne af de
civiliserede Nationers Samfund;
Med det Ønske at udvide Rettens Herredømme og styrke den internationale
Retfærdighedsfølelse:
Overbeviste om, at den varige Indretning af en for alle tilgængelig
Voldgiftsjurisdiktion iblandt de uafhængige Magter kan bidrage virksomt til
dette Resultat:
I Betragtning af Fordelene ved en almindelig og regelmæssig Ordning af
Voldgiftsproceduren;
Enige med den ophøjede Ophavsmand til den internationale Fredskonference
i, at det er af Betydning at stadfæste i en international Overenskomst de
Billigheds- og Retsgrundsætninger, hvorpaa Staternes Sikkerhed og Folkenes
Velvære hvile;
Have med det Ønske at afslutte en Konvention i dette Øjemed, udnævnt til
deres befuldmægtigede :
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen: Hans Excellence Grev
Munster, Fyrste af Derneburg, Hans Majestæts Ambassadør i Paris.
Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen o. s. v. og apostolisk
Konge af Ungarn: Hans Excellence Grev R. Welsersheimb, Hans Majestæts
overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør; Hr. Alexander Okolicsanyi
d'Okoliesna, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Haag.
Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hans. Excellence Hr. Auguste Beernaert,
Hans Majestæts Statsminister, Formand for Repræsentanternes Kammer: Grev
Degrelle Rogier, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Haag; Ridder Descamps, Senator.
Hans Majestæt Kejseren af Kina: Hr. Yang Yii, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg.
Hans Majestæt Kongen af Danmark: Kammerherre Fr. E. Bille, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London.
Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt
Dronning=Regentinden af Kongeriget: Hans Excellence Hertugen af Tetuan,
forhenværende Udenrigsminister: Hr. W. Ramirez de Villa Urrutia, Hans
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Brhssel: Hr.
Arthur de Bagner, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Haag.
Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater: Hans Excellence Hr. Andrew
D. White, de Forenede Staters Ambassabør i Berlin: Hr. Seth Low, Forstander
for Columbia Universitetet i New York: Hr. Stanford Newel, overordentlig
Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag; Hr. Alfred T. Mahan, Kommandør i
Flaaden: Hr. William Grozier, Kaptajn i Artilleriet.
Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater: Hr. de Mier, overordentlig
Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris; Herr Zenil, Ministerresident i
Bryssel.
Præsidenten for den franske Republik: Hr. Leon Bourgeois, forhenværende
Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Deputeretkamret:
Hr. Georges Bihourd, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag:
Baron d'Estournelles de Gonstant, befuldmægtiget Minister, Medlem af
Deputeretkamret.
Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og
Irland, Kejserinde af Indien: Hans Excellence den Højvelbaarne Baron
Pauneefote af Preston, Medlem af Hendes Majestæts Gehejmeraad, Hendes
Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør. i Washington; Sir
Henry Howard, Hendes Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Haag.
Hans Majestæt Hellenernes Konge: Hr. N. Delyanni, forhenværende
Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris.
Hans Majestæt Kongen af Italien: Hans Excellence Grev Nigra, Hans
Majestæts Ambassadør i Wien, Senator; Grev A. Zannini, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Kommandør Guido
Pompilj, Deputeret i det italienske Parlament.
Hans Majestæt Kejseren af Japan: Hr. I. Motono, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel.
Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau: Hans
Excellence Hr. Eyschen, Hans Kongelige Højheds Statsminister, Præsident for
den Storhertugelige Regering.
Hans Højhed Fyrsten af Montenegro: Hans Excellence virkelig Gehejmeraad de
Staal, russisk Ambassadør i London.
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Jonkheer A. P. C. van
Karnebeek, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Generalstaternes andet
Kammer; General I. C. C. den Beer Poortugael, forhenværende Krigsminister,
Medlem af Statsraadet; Hr. T. M. C. Asser, Medlem af Statsraadet: Hr. E. N.
Rahusen, Medlem af Generalstaternes første Kammer.
Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien: Generaladjutant Mirza Riza
Khan, Arfa ud-Dovleh, hans Majestæts overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i St. Petersborg og Stockholm.
Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.: Grev de Macedo, Pair
af Kongeriget, forhenværende Minister for Marinen og Kolonierne, Hans
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Madrid; Hr.
d'Ornellas-Vasconcellos, Pair af Kongeriget, Hans Majestæts overordentlige
Gesant og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg; Grev de Selir, Hans
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Kongen af Rumænien: Hr Alexander Beldiman, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin; Hr. Jean N.
Papiniu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i
Haag.
Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande: Hans Excellence virkelig
Gehejmeraad de Staal, Hans Majestæts Ambassadør i London; Hr. de Martens,
permanent Medlem af det Kejserlige Udenrigsministeriums Raad, Hans Majestæts
Gehejmeraad; Virkelig Statsraad de Basily, Kammerherre, Direktør for første
Departement i det Kejserlige Udenrigsministerium.
Hans Majestæt Kongen af Serbien: Hr. Miyatovitch, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London og Haag.
Hans Majestæt Kongen af Siam: Hr. Phya Surpa Nuvatr, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg og Paris;
Hr. Bhya Visuddha Suriyasakti, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Haag og London.
Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge: Baron Bildt, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom.
Det Schweiziske Forbundsraad: Dr. Arnold Roth, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i Berlin.
Hans Majestæt Ottomanernes Kejser: Hans Excellence Turkhan Pascha,
forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Hans Majestæts Statsraad; Noury
Bey, Generalsekretør i Udenrigsministeriet.
Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien: Dr. Dimitri Stancioff,
diplomatisk Agent i St. Petersborg; Major Christo Hessaptchieff,
Militæratachee i Belgrad.
Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i
god og rigtig Form, ere komme overens om følgende Bestemmmelser:
1ste Afdeling. Om Vedligeholdelsen af den almindelige Fred.
Artikel 1.
I det Øjemed saa meget som muligt at forebygge, at Staterne i deres
indbyrdes Forhold tage deres Tilflugt til Magten, ere de undertegnende Magter
enige om at anvende alle deres Bestræbelser paa at sikre en fredelig Ordning
af internationale Stridigheder.
2den Afdeling. Om bona officia og om Mægling.
Artikel 2.
I Tilfælde af alvorlig Meningsulighed eller Strid ere de undertegnende
Magter enige om, inden de skride til en Afgørelse ved Vaabenmagt, at søge,
for saa vidt Omstændighederne tillade det, en eller flere venskabelige
Magters bona officia eller Mægling.
Artikel 3.
Uafhængigt heraf anse de undertegnende Magter det for nyttigt, at en eller
flere Magter, der staa uden for Striden, af deres eget Initiativ, for saa
vidt Forholdene egne sig dertil, tilbyde de tvistende Stater deres bona
officia eller Mægling.
Ret til at tilbyde bona officia eller Mægling tilkommer de uden for
Striden staaende Magter, selv under Fjendtlighedernes Løb.
Udøvelsen af denne Ret kan aldrig af den ene eller den anden af de
stridende Parter betragtes som en lidet venskabelig Handling.
Artikel 4.
Mæglerens Rolle bestaar i at forlige modsatte Paastande og dæmpe de Nag,
som kunne være opstaaede mellem de stridende Parter.
Artikel 5.
Mæglerens Hverv ophører fra det Øjeblik, da det, enten af en af de
stridende Parter eller af Mægleren selv, er godtgjort, at de af denne
foreslaaede Midler til Udjævning af Striden ikke antages.
Artikel 6.
Bona officia og Mægling, hvad enten de finde Sted, fordi de stridende
Parter have taget deres Tilflugt dertil eller efter Initiativ af de uden for
Striden staaende Magter, have udelukkende Karakter af Raad og have aldrig
bindende Kraft.
Artikel 7.
Antagelsen af Mægling kan ikke, med mindre Overenskomst bestemmer det
modsatte, bevirke, at Mobilisering og andre Forholdsregler af Krig afbrydes,
forhales eller hindres.
Hvis den indtræder efter Fjendtlighedernes Udbrud, afbryder den ikke de
stedfindende militære Operationer, medmindre Overenskomst bestemmer det
modsatte.
Artikel 8.
De undertegnende Magter ere enige om at anbefale, at der under
Omstændigheder, der tilstede saadant, anvendes en særlig Mægling under
følgende Form.
I Tilfælde af en alvorlig Tvist, der sætter Freden i Fare, vælge de
stridende Stater hver en Magt, til hvilken de betro det Hverv at træde i
direkte Forbindelse med den fra den anden Side valgte Magt, i det Øjemed at
forebygge et Fredsbrud.
Saa længe dette Hverv varer, hvilket, naar ikke anderledes fastsættes,
ikke kan overstige 30 Dage, standse de stridende Stater enhver direkte
Forbindelse angaaende Stridspunktet, der betragtes som udelukkende undergivet
de mæglende Magter. Disse skulle anvende alle deres Bestræbelser paa at
bilægge Tvisten.
I Tilfælde af virkeligt Fredsbrud have disse Magter vedblivende det fælles
Hverv at benytte enhver Lejlighed til at genoprette Freden.
3die Afdeling. Om internationale Undersøgelseskommissioner.
Artikel 9.
Under Tvistigheder af international Art, der ikke berøre Æren eller
væsentlige Interesser, og som opstaa af en Divergens i Bedømmelsen af
faktiske Forhold, anse de undertegnende Magter det for nyttigt, at de Parter,
som ikke have kunnet blive enige ad diplomatisk Vej, for saa vidt
Omstændighederne tillade det, nedsætte en international
Undersøgelseskommission, der skal have det Hverv at lette Afgørelsen af diss
Tvistigheder ved at oplyse de faktiske Spørgsmaal gennem en upartisk og
samvittighedsfuld Undersøgelse.
Artikel 10.
De internationale Undersøgelseskommissioner oprettes ved særlig
Overenskomst mellem de stridende Parter.
Undersøgelsesoverenskomsten angiver nøjagtigt de Fakta, der skulle
undersøges, og Udtrækningen af Kommissærernes Myndighed.
Den bestemmer Proceduren.
Undersøgelsen foretages kontradiktorisk.
Den Form og de Frister, der skulle iagttages, bestemmmes af Kommissionen
selv, for saa vidt de ikke ere fastsatte i Undersøgelsesoverenskomsten.
Artikel 11.
De internationale Undersøgelseskommissioner dannes, naar ikke anderledes
er fastsat, paa den Maade, der er bestemt i nærværende Konventions Artikel
32.
Artikel 12.
De stridende Magter forpligte sig til at yde den internationale
Undersøgelseskommission, i saa vidt Omfang som de anse det for muligt, alle
nødvendige Midler og Lettelser i Henseende til fuldstændigt Kendskab til og
nøjagtig Bedømmelse af de vedkommende Forhold.
Artikel 13.
Den internationale Undersøgelseskommission tilstiller de stridende Magter
sin Beretning, undertegnet af alle Kommissionens Medlemmer.
Artikel 14.
Den internationale Undersøgelseskommissions Beretning, der indskrænker sig
til at konstatere Fakta, har ingenlunde Karakteren af en Voldgiftskendelse.
Den lader de stridende Magter beholde deres fuldstændige Frihed i Henseende
til den Virkning, de ville give denne Konstatering.
4de Afdeling. Om international Voldgift.
Kapitel I. Om Retspleje ved Voldgift.
Artikel 15.
Den internationale Voldgift har til Genstand at bilægge Stridigheder
mellem Staterne ved af dem valgte Dommere og paa Grundlag af Agtelse for
Retten.
Artikel 16.
Ved Spørgsmaal af juridisk Art og i Særdeleshed Spørgsmaal angaaende
Fortolkning eller Anvendelse af internationale Overenskomster er Voldgift
anerkendt af de undertegnende Magter som det virksomste og samtidig som det
med Villighed bedst stemmende Middel til Bilæggelse af Stridigheder, der ikke
have kunnet løses ad diplomatisk Vej.
Artikel 17.
Voldgiftskonventionen afsluttes med Hensyn til allerede opstaaede
Stridigheder eller til eventuelle Stridigheder.
Den kan angaa enhver Stridighed eller kun Stridigheder af en bestemt
Kategori.
Artikel 18.
Voldgiftskonventionen involverer Forpligtelse til godvilligt at underkaste
sig Voldgiftskendelsen.
Artikel 19.
Uafhængigt af de almindelige eller særlige Traktater, der for Tiden
forpligte de undertegnende Magter til at tage deres Tilflugt til Voldgift,
forbeholde disse Magter sig at afslutte, enten før nærværende Akts
Ratifikation eller senere, nye, almindelige eller særlige Overenskomster, med
det Formaal at udstrække obligatorisk Voldgift til alle de Tilfælde, som de
anse det for muligt at undergive en saadan.
Kapitel II. Om den staaende Voldgiftsdomstol.
Artikel 20.
I den Hensigt at lette en ufortøvet Henvisning til Voldgift af
internationale Tvistigheder, der ikke have kunnet afgøres ad diplomatisk Vej,
forpligte de undertegnende Magter sig til at indrette en staaende
Voldgiftsdomstol, der skal være tilgængelig til enhver Tid og, medmindre det
modsatte bestemmes af Parterne, fungere i Overensstemmelse med de i
nærværende Konvention optagne Rettergangsregler.
Artikel 21.
Den staaende Domstol skal være kompetent i alle Voldgiftssager, medmindre
der er en Aftale mellem Parterne om at oprette en særlig Domstol.
Artikel 22.
Et internationalt Bureau, der oprettes i Haag, tjener som Domstolens
Kontor.
Bureauet er Mellemled for Meddelelserne angaaende Domstolens Møder.
Det forvarer Arkivet og udfører alle administrative Forretninger.
De undertegnende Magter forpligte sig til at meddele det internationale
Bureau i Haag bekræftet Genpart af enhver mellem dem truffen Bestemmelse om
Voldgift, saavel som af enhver Voldgiftskendelse, der angaar dem og er afsagt
af særlig Domstol.
De forpligte sig til ligeledes at meddele Bureauet Love, Reglementer og
Dokumenter, der eventuelt godtgøre, at Kendelser, afsagte af Domstolen, ere
blevne eksekverede.
Artikel 23.
Enhver af de undertegnende Magter skal, senest tre Maaneder efter at den
har ratificeret nærværende Akt, opgive højst fire Personer, der ere anerkendt
som kompetente i Spørgsmaal betræffende international Ret, og som nyde den
højeste moralske Agtelse, samt ere villige til at modtage Hvervet som
Voldgiftsmand.
De saaledes opgivne Personer indskrives som Medlemmer af Domstolen paa en
Liste, der ved Bureauets Foranstaltning meddeles alle de undertegnende
Magter.
Enhver Forandring i Listen over Voldgiftsmænd bringes ved Bureauets
Foranstaltning til de undertegnende Magters Kundskab.
To eller flere Magter kunne enes om i Fællesskab at opgive et eller flere
Medlemmer.
En og samme Person kan opgives af forskellige Magter.
Domstolens Medlemmer udnævnes for et Tidrum af seks Aar. Deres Mandat kan
fornyes.
Hvis et Medlem af Domstolen dør eller trækker sig tilbage, genbesættes
Pladsen paa samme Maade som ved Udnævnelsen.
Artikel 24.
Naar de undertegnende Magter ville henvende sig til den staaende Domstol
om Afgørelsen af en mellem dem opstaaet Tvist, blive de Voldgiftsmænd, der
kaldes til at danne den til Paadømmelse af denne Tvist competente Ret, at
vælge ud af den almindelige Liste over Domstolens Medlemmer.
Ifald Voldgiftsretten ikke er sammensat ved umiddelbar Overenskomst mellem
Parterne, gaas frem paa følgende Maade:
Hver Part udnævner to Voldgiftsmænd og disse vælge i Fællesskab en Opmand.
Ere Stemmerne delte, betros Valget af Opmanden til en tredie Magt, som
Parterne udpege i Fællesskab.
Hvis Enighed ikke tilvejebringes i denne Henseende, udpege Parterne hver
sin Magt, og Valget af Opmanden foretages i Fællesskab af de saaledes
udpegede Magter.
Naar Retten saaledes er sammensat, meddele Parterne Bureauet deres
Bestemmelse om at henvende sig til Domstolen samt Voldgiftsmændenes Navne.
Voldgiftsretten træder sammen paa den af Parterne berammede Dag.
Domstolens Medlemmer nyde de diplomatiske Privilegier og Immuniteter under
Udførelsen af deres Hverv og uden for deres Land.
Artikel 25.
Voldgiftsrettens Sæde er ordentligvis i Haag. Medmindre tvingende
Omstændigheder ere til Stede, kan Sædet ikke forandres af Retten uden med
Parternes Samtykke.
Artikel 26.
Det internationale Bureau i Haag er bemyndiget til at stille sine Lokaler
og sin Organisation til de undertegnende Magters Raadighed for enhver særlig
Voldgiftsjurisdiktions Virksomhed.
Den staaende Domstols Retsudøvelse kan, paa de i Reglementerne foreskrevne
Betingelser, udvides til Stridigheder mellem ikke undertegnende Magter eller
mellem undertegnende og ikke undertegnende Magter, hvis Parterne ere komne
overens om at henvende sig til denne Jurisdiktion.
Artikel 27.
De undertegnende Magter betragte det som en Pligt, i Tilfælde af at en
tilspidset Strid maatte true med at udbryde mellem to eller flere af dem, at
bringe disse i Erindring, at den staaende Domstol staar dem aaben.
De erklære derfor, at det Faktum at erindre de stridende Parter om
nærværende Konventions Bestemmelser, og det i Fredens højere Interesser givne
Raad om at henvende sig til den staaende Domstol, ikkun kunne betragtes som
havende Karakter af bona officia.
Artikel 28.
Et staaende administrativt Raad, sammensat af de undertegnende Magters i
Haag akkrediterede diplomatiske Repræsentanter og den nederlandske
Udenrigsminister, der fungerer som Præsident, skal oprettes i nævnte By
snarest muligt, efter at nærværende Konvention er bleven ratificeret af
mindst ni Magter.
Dette Raad skal have det Hverv at indrette og organisere det
internationale Bureau, som forbliver under dets Ledelse og Tilsyn.
Det skal meddele Magterne Domstolens Oprettelse og drage Omsorg for dennes
Installation.
Det skal fastsætte dens Forretningsorden saavel som alle andre nødvendige
Reglementer.
Det skal afgøre alle administrative Spørgsmaal, som maatte opstaa
vedrørende Domstolens Virkemaade.
Det skal have fuld Myndighed med Hensyn til Udnævnelse, Suspendering eller
Afskedigelse af Bureauets Embedsmænd og Betjente.
Det skal fastsætte Lønninger og Honorarer og kontrollere Udgiften i
Almindelighed.
Fem Medlemmers Nærværelse i et rettelig sammenkaldt Møde er tilstrækkelig
til, at Raadet gyldigt kan raadslaa. Afgørelser træffes ved Stemmeflerhed.
Raadet meddeler uopholdeligt de undertegnende Magter de af det vedtagne
Reglementer. Det tilstiller dem hvert Aar en Beretning om Domstolens
Arbejder, om den administrative Tjenestegang og om Udgifterne.
Artikel 29.
Udgifterne ved Bureauet skulle bæres af de undertegnende Magter i det
Forhold, der er fastsat for Verdenspostforeningens internationale Bureau.
Kapitel III. Om Voldgiftsproceduren.
Artikel 30.
I det Øjemed at begunstige Udviklingen af Voldgift, undertegne et særligt
Dokument (Voldgiftsantagelsen), hvori findes tydeligt bestemt Stridens
Genstand saavel som Udstrækningen af Voldgiftsmændenes Myndighed. Dette
Dokument involverer Parternes Forpligtelse til godvilligt at underkaste sig
Voldgiftskendelsen.
Artikel 32.
Voldgiftshvervet kan overdrages til en enkelt Voldgiftsmand eller til
flere Voldgiftsmænd, som af Parterne opgives efter disses Ønske eller vælges
af dem blandt Medlemmerne af den ved nærværende Konvention oprettede staaende
Voldgiftsdomstol.
I Tilfælde af, at Retten ikke dannes ved umiddelbar Overenskomst mellem
Parterne, gaas frem paa følgende Maade:
Hver Part udnævner to Voldgiftsmænd og disse vælge tilsammen en Opmand.
Ere Stemmerne delte, overdrages Valget af Opmanden til en tredie Magt, som
Parterne i Fællesskab opgive.
Hvis Enighed ikke opnaas om dette Punkt, udpege Parterne hver sin Magt, og
Valget af Opmanden foretages i Fællesskab af de saaledes udpegede Magter.
Artikel 33.
Naar en Suveræn eller et Statsoverhoved vælges til Voldgiftsmand, ordnes
Voldgiftsproceduren af samme.
Artikel 34.
Opmanden er selvskreven Formand for Retten.
Hvis Retten ikke indbefatter nogen Opmand, udnævner den selv sin Formand.
Artikel 35.
I Tilfælde af en af Voldgiftsmændenes Død, Fratræden eller Forhindring,
hvad Grunden end maatte være, genbesættes hans Plads paa den Maade, der var
fastsat med Hensyn til hans Udnævnelse.
Artikel 36.
Rettens Sæde bestemmes af Parterne. I Mangel af saadan Bestemmelse har
Retten sit Sæde i Haag.
Medmindre der foreligger tvingende Omstændigheder, kan det saaledes
fastsatte Sæde ikke forandres af Retten uden med Parternes Samtykke.
Artikel 37.
Parterne ere berettigede til at udnævne særlige Delegerede eller Agenter
ved Retten med det Hverv at fungere som Mellemmænd mellem dem og Retten.
De ere desuden beføjede til at overdrage til dertil af dem udnævnte
Retskonsulenter eller Sagførere at forsvare deres Rettigheder og Interesser
for Retten.
Artikel. 38.
Retten bestemmer Valget af de Sprog, som den selv vil benytte, og som det
skal være tilladt at benytte for Retten.
Artikel 39.
Voldgiftsproceduren omfatter i Reglen to adskilte Stadier,
Forundersøgelsen og Hovedforhandlingen.
Forundersøgelsen bestaar i, at de respektive Agenter meddele Rettens
Medlemmer og Modparten alle trykte eller skrevne Akter og alle Dokumenter
indeholdende de i Sagen paaberaabte Beviser. Denne Meddelelse skal finde Sted
i den Form og inden for de Frister, der fastsættes af Retten i Medfør af
Artikel 49.
Hovedforhandlingen bestaar i den mundtlige Udvikling af Parternes Beviser
for Retten.
Artikel 40.
Ethvert af den ene Part fremlagt Aktstykke skal meddeles den anden Part.
Artikel 41.
Hoved-Retsforhandlingen ledes af Formanden.
Den er kun offentlig i Tilfælde af en af Retten med Parternes Samtykke
trufne Bestemmelse.
Den optegnes i Protokoller, der føres af Sekretærer, som Formanden
udnævner. Alene disse Protokoller have autentisk Karakter.
Artikel 42.
Naar Forundersøgelsen er sluttet, er Retten beføjet til at afvise fra
Forhandlingen alle nye Aktstykker eller Dokumenter, som den ene af Parterne
maatte ville fremlægge for Retten uden den andens Samtykke.
Artikel 43.
Det staar Retten frit for at tage de nye Aktstykker eller Dokumenter i
Betragtning, som Parternes Agenter eller Retskonsulenter maatte henlede dens
Opmærksomhed paa.
I saa Tilfælde er Retten beføjet til at forlange disse Akter eller
Dokumenter fremlagte, dog med Forpligtelse til, at gøre Modparten bekendt
dermed.
Artikel 44.
Desuden kan Retten af Parternes Agenter forlange alle Aktstykker fremlagte
og begære alle fornødne Forklaringer. I Tilfælde af Vægring sker herom
Protokoltilførsel af Retten.
Artikel 45.
Parternes Agenter og Retskonsulenter ere bemyndigede til at fremstille
mundtligt for Retten alle de Beviser, som de anse som nyttige for deres Sags
Forsvar.
Artikel 46.
De have Ret til at fremsætte Indsigelser og rejse Incidensspørgsmaal.
Rettens Afgørelse med Hensyn til disse Punkter ere endelige og kunne ikke
give Anledning til nogen som helst yderligere Drøftelse.
Artikel 47.
Rettens Medlemmer ere berettigede til at stille Spørgsmaal til Parternes
Agenter og Retskonsulenter og forlange Oplysninger af dem om tvivlsomme
Punkter.
Hverken de Spørgsmaal, der ere stillede, eller de Bemærkninger, der ere
gjorte af Rettens Medlemmer under Retsforhandlingens Forløb, kunne betragtes
som Udtryk for, hvad Retten i Almindelighed eller dens Medlemmer i
Særdeleshed mene.
Artikel 48.
Retten er bemyndiget til at fastsætte sin Kompetence ved, at den fortolker
Voldgiftsantagelsen saavel som de andre Traktater, der kunne paaberaabes i
Anliggendet, samt anvender Folkerettens Grundsætninger.
Artikel 49.
Retten er beføjet til at udstede processuelle Anordninger angaaend Sagens
Førelse, til at fastsætte de Former og Frister, i og inden for hvilke hver af
Parterne har at fremkomme med sine Paastande, og til at skride til alle de
Formaliteter, som Bevisførelsen udkræver.
Artikel 50.
Naar Parternes Agenter og Retskonsulenter ere fremkomne med alle
Oplysninger og Beviser til Støtte for deres Sag, anordner Formanden
Retsforhandlingens Slutning.
Artikel 51.
Rettens Raadslagninger finde Sted for lukkede Døre.
Enhver Afgørelse træffes med Stemmeflerhed af Rettens Medlemmer.
Et Medlems Vægring ved at tage Del i Stemmeafgivningen skal optages i
Protokollen.
Artikel 52.
Den med Stemmeflerhed vedtagne Voldgiftskendelse ledsages af Motiver. Den
affattes skriftligt og undertegnes af ethvert af Rettens Medlemmer.
De Medlemmer, der ved Afstemningen ere komne i Mindretal, kunne idet de
undertegne, oplyse om deres afvigende Mening.
Artikel 53.
Voldgiftskendelsen oplæses i et offentligt Møde af Retten, ved hvilket
Parternes Agenter og Retskonsulenter ere nærværende eller behørig indkaldte.
Artikel 54.
Naar Voldgiftskendelsen er behørig afsagt og meddelt de stridende Parters
Agenter afgør den Striden endeligt og uden Paaanke.
Artikel 55.
Parterne kunne i Voldgiftsantagelsen forbeholde sig at forlange en
Revision af Voldgiftskendelsen.
I saa Tilfælde skal, medmindre Overenskomst bestemmer det anderledes,
Begæringen stiles til den Ret, som har afgivet Kendelsen. Den kan kun
begrundes ved Opdagelsen af et nyt Faktum, som efter sin Natur vilde have
udøvet en afgørende Indflydelse paa Kendelsen, og som, da Retsforhandlingen
sluttedes, var ukendt af Retten selv og af den Part, som har forlangt
Revisionen.
Revisionsproceduren kan kun iværksættes ved en af Retten truffen
Bestemmelse, der udtrykkelig konstaterer et nyt Faktums Fremkomst, erkender,
at dette Faktum har de i foranstaaende Afsnit omtalte Karaktermærker, og af
den Grund erklærer, at Begæringen om Revision skal tages til Følge.
Voldgiftsantagelsen fastsætter den Frist, inden hvilken Begæringen om
Revision skal være fremsat.
Artikel 56.
Voldgiftskendelsen er kun bindende for de Parter, der ere gaaede ind paa
Voldgiftsaftalen.
Naar Sagen drejer sig om Fortolkningen af en Konvention, i hvilken andre
Magter end de stridende Parter have taget Del, meddele disse de førstnævnte
den Voldgiftsantagelse, som de ere indgaaede paa. Enhver af disse Magter har
Ret til at intervenere i Retssagen. Hvis en eller flere af dem have benyttet
denne Ret, er den i Kendelsen indeholdte Fortolkning ligeledes bindende for
deres Vedkommende.
Artikel 57.
Enhver Part bærer sine egne Udgifter og en ligelig Del af Retsudgifterne.
Almindelige Bestemmelser.
Artikel 58.
Nærværende Konvention skal ratificeres inden den kortest mulige Frist.
Ratifikationerne deponeres i Haag. Angaaende hver Ratifikations Deponering
optages en Protokol, hvoraf bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles
alle de Magter, der have været repræsenterede ved den internationale
Fredskonference i Haag.
Artikel 59.
De ikke undertegnede Magter, som have været repræsenterede ved den
internationale Fredskonference, kunne tiltræde nærværende Konvention. De
ville i dette Øjemed have at underrette de kontraherende Magter om deres
Tiltrædelse ved en skriftlig Notifikation der rettes til den nederlandske
Regering og af denne meddeles alle de andre kontraherende Magter.
Artikel 60.
De Betingelser, paa hvilke de Magter, som ikke have været repræsenterede
ved den internationale Fredskonference, ville kunne tiltræde nærværende
Konvention, ville blive Genstand for senere Aftale mellem de kontraherende
Magter.
Artikel 61.
I Tilfælde af, at en af de Høje kontraherende Parter opsagde nærværende
Konvention, vilde denne Opsigelse først frembringe sin Virkning et Aar efter,
at skriftlig Notifikation derom var rettet til den nederlandske Regering og
af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun have Følger for den Magt, som har Notificeret
den.
Til Bekræftelse heraf have de befulmægtigede undertegnet nærværende
Konvention og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et
eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,
og hvoraf bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de kontraherende
Magter.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg
For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.
(L.S.) Okoliesanni.
For Belgien: (L.S.) A. Bernaert.
(L.S.) Cte de Grelle Rogier.
(L.S.) Chr. Descamps.
For Kina: (L.S.) Yang Yu.
For Danmark: (L.S.) F. Bille.
For Spanien: (L.S.) El Dugue de Tetuan.
(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.
(L.S.) Arturo de Baguer.
For de amerikanske
Forenede Stater: (L.S.) Andrew D. White.
(L.S.) Seth Low.
(L.S.) Stanford Newel.
(L.S.) A. T. Mahan.
(L.S.) William Crozier.
For de meksikanske
Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.
(L.S.) I. Zenil.
For Frankrig: (L.S.) Leon Bourgeois.
(L.S.) G. Bihourd.
(L.S.) d'Estournelles de Constant.
For Storbritannien
og Irland: (L.S.) Pauncefote.
(L.S.) Henry Howard.
For Grækenland: (L.S.) N. Delhanni.
For Italien: (L.S.) Nigra.
(L.S.) A. Zannini.
(L.S.) G. Pompilj.
For Japan: (L.S.) I. Motono.
For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.
For Montenegro: (L.S.) Staal.
For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.
(L.S.) den Beer Poortugael.
(L.S.) T. M. C. Asser.
(L.S.) E. N. Rahusen.
For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan, Arfa-ud-Dovleh.
For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.
(L.S.) Agostinho d'Ornellas de Vaseoncelos.
(L.S.) Conde de Selir.
For Rumænien (L.S.) A. Beldiman.
(L.S.) I. N. Papinin.
For Rusland: (L.S.) Staal.
(L.S.) Martens.
(L.S.) A. Basily.
For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.
For Siam: (L.S.) Phya Suriya Nuvatr.
(L.S.) Visuddha.
For de forenede
Kongeriger Sverige
og Norge: (L.S.) Bildt.
For Schweiz: (L.S.) Roth.
For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.
(L.S.) Mehemed Noury.
For Bulgarien: (L.S.) D. Staucioff.
(L.S.) Major Hessaptchieff.
1) Under Forbehold af den i Konferencens Fællesmøde den 25de Juli 1899
afgivne Erklæring.
2) Med de Forbehold, som ere Formulerede i Artiklerne 16, 17 og 19 i
nærværende Konvention (15, 16 og 18 i det af Undersøgelseskomiteen fremlagte
Udkast) og optagne i Protokollen over den tredie Kommissionens Møde den 20de
Juli 1899.
3) Med de Forbehold, som ere optagne i Protokollen over den tredie
Kommissions Møde den 20de Juli 1899.
4) Under Forbehold af den Konferencens Fællesmøde den 25de Juli 1899
afgivne Erklæring.
Konvention om Regler og Vedtægter for Krig til Lands .
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Majestæt Kejseren
af Østerrig, Konge af Bøhmen o.s.v. og apostolisk Konge af Ungarn; Hans
Majestæt Belgiernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Hans Majestæt
Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt Dronning-Regentinden af
Kongeriget; Præsidenten for de amerikaniske Forenede Stater; Præsidenten for
de meksikaniske Forenede Stater; Præsidenten for, den franske Republik;
Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og
Irland, Kejserinde af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Hans Majestæt
Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan: Hans Kongelige Højhed
Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau; Hans Højhed Fyrsten af
Montenegro; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Kejserlige
majestæt Shahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve
o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af Rumæninen ; Hans Majestæt Kejseren af alle
Ruslande, Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans
Majestæt Kongen af Svereig og Norge; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser og
Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien,
som erkende Vigtigheden af, at man, Samtidigt med at tilstræbe Midler til
at bevare Freden og forebygge Vaabenstrid mellem Nationerne, ligeledes
beskæftiger sig med det Tilfælde, at en Paakaldelse af Vaabnene hidføres af
Begivenheder, som deres Omsorg ikke maatte have kunnet afvende;
dertil besjælede af Ønsket om, ogsaa i Tilfælde af saadan Yderlighed, at
tjene Menneskelighedens Jnteresser og Civilisationens altid voksende Krav:
og idet de anse det for vigtigt i dette Øjemed at revidere de almindelige
Krigsregler og Vedtægter, det være sig for at angive dem med større
Bestemthed eller for at drage visse Grænser for dem for saaledes at
indskrænke deres Strænghed saa meget som muligt;
og derhos handle paa Grundlag af Anskuelser, der nu, ligesom for fem og
tyve Aar siden paa Brysseler Konferencen i 1874, anbefales af en viis og
ædelmodig Forudseenhed;
have, i denne Aand, vedtaget et stort Antal Bestemmelser, hvis Genstand er
at angive og regulere Krigsbrugen til Lands.
Med disse Bestemmelser, hvis Affattelse har været ledet af Ønsket om at
formindske Krigens Onder saa meget, som de militære Krav tilstede, tilsigtes,
efter de høje kontraherende Parters Anskuelser, at give almindelige Regler
for de krigsførendes Forhold indbyrdes og over for Befolkningerne.
Det har dog ikke været muligt allerede nu at aftale bindende Bestemmelser,
der omfattede alle i Praksis mødende Tilfælde.
Paa den anden Side kunde det ikke stemme med de høje kontraherende Parters
Hensigter, at de ikke forudsete Tilfælde, i Mangel af en skreven Bestemmelse,
skulde overlades til Hærførernes vilkaarlige Bedømmelse.
Indtil der kan udkomme en mere fuldstændig, systematisk Fremstilling af
Krigsreglerne, anse de høje kontraherende Parter det for formaalstjenligt at
bekræfte, at i de Tilfælde, der ikke ere indbefattede i de af dem vedtagne
reglementariske Bestemmelser, forblive Befolkningerne og de krigsførende
under Folkeretsprincipernes Varetægt og Herredømme, saaledes som disse
Principer fremgaa af de mellem civiliserede Nationer bestaaende Vedtægter, af
Humanitetens Love og af dem offentlige Menings Krav.
De erklære, at det er i Overensstemmelse hermed, at navnlig Artikel 1 og 2
i det vedtagne Reglement skulle forstaas.
Da de høje kontraherende Parter ønske at afslutte en Konvention i dette
Øjemed, have de udnævnt til deres befuldmægtigede:
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen: Hans Excellence Grev
Munster, Fyrste af Derneburg, Hans Majestæts Ambassadør i Paris.
Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen o.s.v. og apostolisk
Konge af Ungarn: Hans Excellence Grev R. Welsersheimb, Hans Majestæts
overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør; Hr. Alexander Okolicsanyi
d'Okoliesna, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Haag.
Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hans Excellenee Hr. Auguste Beernaert,
Hans Majetæts Statsminister, Formand for Repræsentanternes Kammer; Grev
Degrelle Rogier, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigde
Minister i Haag Ridder Descamps, Senator.
Hans Majestæt Kogen af Danmark: Kammerherre Fr. E. Bille, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London.
Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt
Dronning-Regenstinden af Kongeriget: Hans Excellence Hertugen af Tetuan,
forhenværende Udensrigsminister: Hr. W. Ramirez de Villa Urratia, Hans
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel: Hr.
Arthur de Baguer, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minsister i Haag.
Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater: Hr. Stanford Newel,
overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag.
Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater: Hr. de Mier, overordentlig
Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris; Hr. Zenil, Ministerpresident i
Bryssel.
Præsidenten for den franske Republik: Hr. Leeon Bourgeois, forhenværende
Udenrigsminister, Medlem af Deputeretkamret; Hr. Georges Bihourd,
overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag; Baron d'Estournelles
de Constant, fuldmægtiget Minister, Medlem af Deputeretkamret.
Hendes Majestæt Droningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og
Irland, Kejserinde af Indien: Hans Excellence, den Højvelbaarne Baron
Pauncefote af Preston, Medlem af Hendes Majestæts Gehejmeraad, Hendes
Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør i Washington; Sir
Henry Howard, Hendes Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Haag.
Hans Majestæt Hellenernes Konge: Hr. N. Delyanni, forhenværende
Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris.
Hans Majestæt Kongen af Italien: Hans Excellence Grev Nigra, Hans
Majestæts Ambassadør i Wien, Senator: Grev A. Zannini, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Kommandør Guido
Pompilj, Deputeret i det italienske Parlament.
Hans Majestæt Kejseren af Japan: Hr. I. Motono, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel.
Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau: Hans
Excellence Hr. Eyschen, Hans Kongelige Højheds Statsminister, Præsident for
den Storhertugelige Regering.
Hans Højhed Fyrsten af Montenegro: Hans Excellence virkelig Gehejmeraade
de Staal, russisk Ambassadør i London.
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Jonkheer A. P. C. van
Karnebeek, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Generalstaternes andet
Kammer; General I.C.C. den Beer Poortugael, forhenværende Krigsminister,
Medlem af Statsraadet: Hr. T. M. C. Asser, Medlem af Statsraadet; Hr. E. N.
Rahusen, Medlem af Generalstaternes første Kammer.
Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien: Generaladjutant Mirza Riza
Khan, Arfa-ud-Dovleh, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i St. Peterborg og Stockholm.
Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.: Grev de Macedo, Pair
af Kongeriget, forhenværende Minister for Marinen og Kolonierne, Hans
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Madrid; Hr.
d'Ornellas-Vasconcellos, Pair af Kongeriget, Hans Majestæts overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg; Grev de Selir, Hans
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Kongen af Rumænien: Hr. Alezander Beldiman, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin: Hr. Jean N.
Papiniu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i
Haag.
Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande: Hans Excellence virkelig
Gehejmeraad de Staal, Hans Majestæts Ambassadør i London; Hr. de Martens,
permanent Medlem af det Kejerlige Udenrigsministeriums Raad, Hans Majestæts
Gehejmeraad; Virkelig Statsraad de Basily, Kammerherre, Direktør for første
Departement i det Kejserlige Udenrigsministerium.
Hans Majestæt Kongen af Serbien: Hr. Miyatovitch, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London og Haag.
Hans Majestæt Kongen af Siam: Hr. Phya Suriya Nuvatr, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Peterborg og Paris;
Hr. Phya Visuddha Suriyasakti, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Haag og London.
Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge: Baron Bildt, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom.
Hans Majestæt Ottomanernes Kejser: Hans Excellence Turkhan Pascha,
forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Hans Majestæts Statsraad; Noury
Bey, Generalsekretær i Udenrigsministeriet.
Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien: Dr. Dimitri Stancioff,
diplomatisk Agent i St. Petersborg; Major Christo Hessaptchieff,
Militærattachee i Belgrad.
Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i
god og rigtig Form, ere komne overens om følgende:
Artikel 1.
De høje kontraherende Parter ville give deres væbnede Magt til Lands
Instrukser, som skulle være overensstemmende med det nærværende Konventiom
vedhæftede »Reglement angaaende Regler og Vedtægter for Krig til
Lands.«
Artikel 2.
De Bestemmelser, der indeholdes i det i 1ste Artikel nævnte Reglement, ere
kun bindende for de kontraherende Magter i Tilfælde af Krig mellem to eller
flere af disse.
Disse Bestemmelser ophøre at være forbindende fra det Øjeblik, da, under
en Krig mellem kontraherende Magter, en ikke kontraherende Magt slutter sig
til en af de krigsførende.
Artikel 3.
Nærværende Konvention skal ratificeres inden den kortest mulige Frist.
Ratifikationerne deponeres i Haag.
Angaaende hver Ratifikations Deponering optages en Protokol, hvoraf
bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de kontraherende Magter.
Artikel 4.
De ikke undertegnende Magter have Adgang til at tiltræde nærværende
Konvention.
De ville til den Ende have at underrette de kontraherende Magter om deres
Tiltrædelse ved en skriftlig Notifikation, der stiles til den nederlandske
Regering og af denne meddeles alle de andre kontraherende Magter.
Artikel 5.
I Tilfælde af, at en af de høje kontraherende Magter opsagde nærværende
Konvention, vilde denne Opsigelse ikke frembringe sin Virkning før et Aar
efter, at skriftlig Notifikation derom var rettet til den nederlandske
Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun have Virkning med Hensyn til den Magt, der har
notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de Befuldmægtigede undertegnet nærværende
Konvention og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et
eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,
og hvoraf bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles de kontraherende
Magter.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.
For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.
For Belgien: (L.S.) Okolicsanyi.
(L.S.) A. Beernaart.
(L.S.) Cte de Grelle Rogier.
(L.S.) Chr. Descamps.
For Danmark: (L.S.) F. Bille.
For Spanien: (L.S.) El Duque de Teluan.
(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.
(L.S.) Aroro de Baguer.
For de amerikanske
Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newell.
For de meksikanske
Forenede Stater: (L.S.) M. de Mier.
(L.S.) I. Zenil.
For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois.
(L.S.) G. Bihourd.
(L.S.) d'Estournelles de Constant.
For Storbritanien og
Irland: (L.S.) Pauncefote.
(L.S.) Henry Howard.
For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.
For Italien: (L.S.) Nigra.
(L.S.) A. Zannini.
(L.S.) G. Pompilj.
For Japan: (L.S.) I. Motono.
For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.
For Montenegro: (L.S.) Staal.
For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.
(L.S.) den Beer Poortugael.
(L.S.) T. M. C. Asser.
(L.S.) E. N. Rahusen.
For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovleh.
For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.
(L.S.) Agostinho d'Ornellas de
Vasconcellos.
(L.S.) Conde de Selir.
For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.
(L.S.) I. N. Papinin.
For Rusland: (L.S.) Staal.
(L.S.) Martens.
(L.S.) A. Basily.
For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.
For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.
(L.S.) Visuddha.
For de Forenede
Kongeriger Sverig og
Norge: (L.S.) Bildt.
For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.
(L.S.) Mehemed Noury.
For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.
(L.S.) Major Hessaptchieff.
Reglement angaaende Regler og Vedtægter for Krig til Lands.
1. Afsnit. Om de krigsførende.
1. Kapitel. Om Begrebet krigsførende.
Artikel 1.
Krigens Love, Rettigheder og Pligter finde Anvendelse ikke blot paa Hæren,
men ogsaa paa Militstropper og Korps af frivillige, der opfylde følgende
Betingelser:
1. at de staa under Befaling af en Person, der er
ansvarlig for sine undergivne;
2. at de have et fast og paa Afstand synligt
Kendingstegn:
3. at de bære Vaabene aabenlyst, og
4. at de i deres Operationer rette sig efter
Krigsreglerne og - vedtægterne.
I de Lande, hvor Militstropper eller Korps af frivillige udgøre Hæren
eller tilhøre denne, ere de indbefattede under Betegnelsen Hær.
Artikel 2.
Et ikke besat Territoriums Befolkning, som ved Fjendens Nærmelse af egen
Drift griber til Vaaben for at kæmpe mod Invasionstropperne uden at have haft
Tid til at organisere sig i Overensstemmelse med Artikel 1, bliver at
betragte som krigsførende, hvis den overholder Krigsreglerne og -vedtægterne.
Artikel 3.
De krigsførende Parters væbnede Styrke kan bestaa af Kombattanter og
Ikke-Kombattanter. I Tilfælde af, at de tages til Fange af Fjenden, have
saavel de sidste som de første Ret til at behandles som Krigsfanger.
2. Kapitel. Om Krigsfanger.
Artikel 4.
Krigsfanger ere i den fjendtlige Regerings Magt, men ikke i de Individers
eller Afdelingers, som have taget dem til Fange.
De skulle behandles humant.
Alt, hvad der tilhører dem personligt, under Vaaben, Hefte og
Militærpapirer, forbliver deres Ejendom.
Artikel 5.
Krigsfanger kunne undergives Internering i en By, Fæstning, Lejr eller et
hvilket som helst andet Sted, med den Forpligtelse ikke at fjerne sig derfra
ud over visse bestemte Grænser; men de kunne ikke underkastes Indespærring
uden som uundgaaelig Sikkerhedsforanstaltning.
Artikel 6.
Staten kan anvende Krigsfanger som Arbejdere efter deres Grad og
Duelighed. Dette Arbejde maa ikke være for strængt og maa ikke staa i nogen
Forbindelse med Krigsforetagender.
Det kan tilstedes Krigsfanger at arbejde for offentlige Myndigheders eller
privates Regning eller deres egen Regning.
De for Staten udførte Arbejder betales efter den Takst, der gælder for
militære af den nationale Hær, som udføre de samme Arbejder.
Naar Arbejderne finde Sted for andre offentlige Myndigheders Regning eller
for private, fastsættes Betingelserne derfor med Samtykke af den militære
Øvrighed.
Krigsfangernes Arbejdsløn skal bidrage til at lindre deres Stilling, og
det overskydende skal udbetales dem ved deres Frigivelse, efter Fradrag af
Omkostningerne ved deres Underhold.
Artikel 7.
Den Regering, i hvis Magt Krigsfangerne befinde sig, paahviler det at
underholde dem.
I Mangel af en særlig Aftale mellem de krigsførende, skulle Krigsfanger,
for saa vidt angaar Forplejning, Natteleje og Beklædning, behandles efter
samme Regler som den Regerings Tropper, der har taget dem til Fange.
Artikel 8.
Krigsfanger skulle være underkastede de Love, Reglementer og Befalinger,
der ere gældende i den Stats Hær, i hvis Magt de befinde sig. Enhver
Ulydighed berettiger over for dem til de nødvendige Tvangsforholdsregler.
Undvegne Fanger, som atter paagribes, før det er lykkedes dem igen at
støde til deres egen Hær, eller før de have forladt det af den fjendtlige Hær
besatte Territorium, ere hjemfaldne til Disciplinærstraffe.
Fanger, der efter at være undvegne atter paagribes, straffes ikke for
deres forudgaaende Undvigelse.
Artikel 9.
Enhver Krigsfange er forpligtet til, paa Forespørgsel desangaaende, at
opgive sit sande Navn og Grad, og udsætter sig, ifald han overtræder denne
Bestemmelse, for en Indskrænkning i de Fordele, som tilstaas Krigsfanger af
hans Kategori.
Artikel 10.
Krigsfanger kunne firgives paa Æresord, dersom dette kan tilstedes efter
deres eget Lands Lovgivning, og i saa Fald ere de saavel over for deres egen
Regering, som over for den, der har taget dem til Fange, forpligtede til
under Garanti af deres personlige Ære, nøje at overholde de af dem aflagte
Løfter.
I dette Tilfælde er deres egen Regering forpligtet til hverken af dem at
fordre eller modtage nogen mod det givne Ord stridende Tjeneste.
Artikel 11.
Krigsfanger kunne ikke tvinges til at modtage Frigivelse paa Æresord; ej
heller
er den fjendtlige Regering forpligtet til efterkomme en Krigsfanges
Anmodning om at blive sat paa fri Fod paa æresord.
Artikel 12.
Enhver paa æresord frigiven Krigsfange, som atter tages til Fange, førende
Vaaben imod den Regering, over for hvilken han havde forpligtet sig paa
Æresord, eller imod dennes Allierede, fortaber Retten til at behandles som
Krigsgfange og kan stilles for Domstolene.
Artikel 13.
Naar Personer, der følge en Hær uden umiddelbart at høre til den, saasom
Bladkorrespondenter og - referenter, Marketendere, Leverendører, falde i
Fjendens Hænder, og denne anser det for nyttigt at holde dem tilbage, have de
Ret til Behandling som Krigsfanger, forudsat at de ere forfynede med et
Legitimationsbevis fra den militære Myndighed i den Hær, de ledsagede.
Artikel 14.
Et Oplysningsbureau om Krigsfanger vil fra Fjendtlighedernes Udbrud være
at oprette i hver af de krigsførende Stater og, i paakommende Tilfælde, i de
neutrale Lande, som have givet krigsførende Adgang til deres Teritorium.
Dette Bureau, som det paahviler at besvare alle Forespørgsler, der vedrøre
Krigsfangerne, modtager fra de paagældende Myndigheder alle de Oplysninger,
som udkræves til at holde en Rubrik over hver enkelt Krigsfange. Det holdes
underrettet om Interneringer, om Personalforandringer, saavel som om Tilgang
til Hospitaler og om Dødsfald.
Det paahviler ligeledes Oplysningsbureauet at modtage, opbevare samt til
rette Vedkommende at befordre alle de Genstande til personlig Brug,
Værdipapirer, Breve etc., som findes paa Valpladsen eller efterlades af
Krigsfanger, der ere døde paa Hospitaler eller Ambulancer.
Artikel 15.
De i Overensstemmelse med deres refpektive Landes Lovgivning retmæssig
oprettede Foreninger til hjælp for Krigsfanger, og hvis Formaal det er at
være et Mellemled i Veldædighedens Tjeneste, samt disses behørig
accrediterede Udsendinge indrømmes der af de krigsførende alle de Lettelser
for en virksom Udøvelse af deres humane Hverv, der kunne forenes med de
militære Krav og de paagældende administrative Bestemmelser.
Disse Foreningers Udsendinge kan det tilstedes at uddele Hjælp i
Interneringsdepoterne saavel som paa hjemsendte Fangers Raststeder, naar de
besidde en personlig Tilladelse, udstedt af den militære Myndighed, og
skriftlig forpligte sig til at underkaste sig alle de Ordens- og
Politivedtægter, som denne maatte paabyde.
Artikel 16.
Oplysningsbureauerne nyde Portofrihed. Breve, Anvisninger og
Pengeforsendelser samt Postpakker, adresserede til eller afsendte af
Krigsfanger, ville saavel i Afsendelses- som i Bestemmeleslandet og i
mellemliggende Lande være at frigøre for enhver Posttakst.
Gaver og Hjælp in natura bestemte for Krigsfanger ere fritagne for
Indførsels- og enhver anden Afgift saavel som for Transportomkostninger paa
Statsbaner.
Artikel 17.
Fangne Officerer kunne, dersom der findes Grund dertil, faa udbetalt det
Lønningstillæg, som, i Henhold til deres Lands Reglementer, tilkommer dem i
denne Stilling, imod af det refunderes af deres egen Regering.
Artikel 18.
Krigsfanger nyde fuld Frihed til at udøve deres Religon, derunder
indbefattet Ret til at overvære den til deres Trosbekendelse svarende
Gudstjeneste, forudsat alene, at de iagttage de af den militære Myndighed
udstedte Ordens- og Politivedtægter.
Artikel 19.
Krigsfangers Testamente modtages eller affattes efter de samme Regler, som
gælde for militære af vedkommende Lands Hær.
Ligeledes ville samme Regler være at følge ved Udstedelse af Dødsattester
saavel som ved Krigsfangers Begravelse, idet Hensyn tages til deres Grad og
Rang.
Artikel 20.
Efter en Fredsslutning skal Krigsfangers Hjemsendelse finde Sted saa
hurtigt som muligt.
3. Kapitel. Om syge og saarede.
Artikel 21.
De krigsførendes Forpligtelser med hensyn til syges og saaredes Pleje
bestemmes ved Genferkonventionen af 22. August 1864 med de Forandringer,
denne kan blive Genstand for.
2. Afsnit. Om Krigsforetagender.
1. Kapitel. Om Midler til at skade Fjenden, om
Belejringer og Bombardementer.
Artikel 22.
De krigssørende have ikke ubegrænset Frihed i Valget af Midler til at
skade Fjenden.
Artikel 23.
Foruden de Forbud, der indeholdes i særlige Konventioner, skal det navnlig
være forbudt:
a) at anvende Gift eller forgiftede Vaaben;
b) ved Forræderi at dræbe eller saare Personer, som høre til den
fjendtlige Nation eller Hær;
c) at dræbe eller saare Fjender, som, efter at have nedlagt Vaabnene
eller efter at være blevne blottede for Forsvarsmidler, have overgivet sig
paa Naade og Unaade;
d) at erklære, at der ikke vil blive givet Pardon;
e) at anvende Vaaben, Projektiler eller Stoffer, som efter deres Natur
foraarsage unødvendige Lidelser;
f) uretmæssig at benytte Parlamentærflag, Fjendens Nationalflag, militære
Kendetegn og Uniformer eller Genferkonventionens Kendemærker;
g) at ødelægge eller beslaglægge fjendtlig Ejendom, undtagen i Tilfælde,
hvor dette i Følge Krigsforetagendernes Krav maatte vise sig paatrængende
nødvendigt.
Artikel 24.
Krigslist og Anvendelse af de nødvendige Midler til at tilvejebringe
Oplysninger om Fjenden og om Terrænnet anses for tilladelige.
Artikel 25.
Det er forbudt at angribe eller bombardere Byer, Landsbyer, Boliger eller
Bygninger, som ikke forsvares.
Artikel 26.
Den befalingshavende over Angrebstropperne skal, forinden et Bombardement
begyndes, gøre alt, hvad der staar i hans Magt, for at underrette vedkommende
Myndigheder herom, medmindre Angrebet sker ved Stormløb.
Artikel 27.
Under Belejringer og Bombardementer skulle alle nødvendige Forholdsregler
tages for saavidt muligt at skaane de til Gudtjeneste, Kunst, Videnskab samt
i Veldædighedens Tjeneste anvendte Bygninger, saavel som Hospitaler og
Samlingssteder for syge og saarede, saafremt disse ikke samtidig benyttes i
militært Øjemed.
De belejrede ere forpligtede til ved særlige, synlige Kendetegn, der forud
ville være at meddele Belejrerne, at betegne disse Bygninger og
Samlingssteder.
Artikel 28.
Det er forbudt at overgive til Plyndring selv en med Storm indtagen By
eller Plads.
2. Kapitel. Om Spioner.
Artikel 29.
Kun den, der hemmelig eller ved falske Paaskud tilvejebringer eller søger
at tilvejebringe Oplysninger paa den krigsførendes Operationsfelt med den
Hensigt at meddele disse til Modstanderen kan betragtes som Spion.
Saaledes betragtes ikke som Spioner de militære, der uden Forklædning
trænge ind paa den fjendtlige Hærs Operationsfelt for at tilvejebringe
Oplysninger; ej heller de militære eller civile Personer, som aabenlyst
udføre deres Hverv at overbringe Depecher, enten til deres egen eller til den
fjendtlige Hær. Til denne Klasse henregnes ligeledes Personer, der udsendes i
Ballon for at overbringe Depecher og i det hele for at vedligeholde
Forbindelsen mellem de forskellige Dele af en Hær eller et Territorium.
Artikel 30.
Spioner, der gribes paa fersk Gerning, kunne ikke straffes uden
forudgaaende Dom.
Artikel 31.
Spioner, som, efter atter at være stødt til deres egen Hær, senere tages
til Fange af Fjenden, behandles som Krigsfanger og drages ikke til Ansvar for
deres tidligere Spioneri.
3. Kapitel. Om Parlamentærer.
Artikel 32.
Som Parlamentær betragtes den Person, som af den ene af de krigsførende
bemyndiges til at indlede Underhandlinger med den anden, og som fremstiller
sig med et hvidt Flag. Parlamentæren saavel som den Trompeter, Hornblæser
eller Trommeslager, Fanebærer og Tolk, der ledsager ham, ere ukrænkelige.
Artikel 33.
Den Anfører, til hvem en Parlamentær afsendes, er ikke pligtig at modtage
ham under alle Forhold.
Han kan tage alle nødvendige Forholdsregler for at hindre, at
Parlamentæren benytter sig af sin Sendelse til at skaffe sig Oplysninger.
Han har Ret til, i Tilfælde af Misbrug, midlertidig at tilbageholde
Parlamentæren.
Artikel 34.
Parlamentæren mister sin Ukrænkelighed, hvis det bestemt og uigendriveligt
bevises, at har har benyttet sig af sin privilegerede Stilling til at
fremkalde eller begaa en forræderisk Handling.
4. Kapitel. Om Kapitulationer.
Artikel 35.
Kapitulationer, der afsluttes mellem de kontraherende Parter, bør tage
Hensyn til de militære Æresregler.
Naar de een Gang ere aftalte, bør de paa det nøjeste overholdes af begge
Parter.
5. Kapitel. Om Vaabenstilstand.
Artikel 36.
Vaabenstilstanden suspenderer Krigsoperationerne ved en gensidig
Overenskomst mellem de krigsførende Parter. Hvis den Varighed ikke er
bestemt, kunne de krigsførende Parter til enhver Tid genoptage Operationerne,
dog kun under Forudsætning af, at Fjenden advares i rette Tid i
Overensstemmelse med Vaabenstilstandens Betingelser.
Artikel 37.
Vaabenstilstanden kan være almindelig eller stedlig. Den første
suspenderer de krigsførende Staters Krigsoperationer overalt, den anden kun
imellem visse Dele af de krigsførende Hære inden for et bestemt Omraade.
Artikel 38.
Vaabenstilstanden bør kundgøres officielt og i Tide for vedkommende
Myndigheder og Tropperne. Fjendtlighederne suspenderes umiddelbart efter
Kundgørelsen eller til den fastsatte Tid.
Artikel 39.
Det tilkommer de krigsførende Parter at fastslaa i Vaabenstilstandens
Bestemmelser, hvilken Forbindelse der maatte kunne finde Sted paa
Krigsskuepladsen med Befolkningerne og mellem dem selv indbyrdes.
Artikel 40.
Enhver alvorlig Krænkelse af Vaabenstilstanden fra den ene Parts Side
giver den anden Ret til at opsige den og endog i Nødsfald til straks at
genoptage Fjendtlighederne.
Artikel 41.
Krænkelse af Vaabenstilstandens Bestemmelser, begaaet af private, der
handle af eget Initiativ, giver kun Ret til at kræve de skyldiges
Afstraffelse og, hvis der er Grund dertil, Skadesløsholdelse for lidte Tab.
3. Afsnit. Om militær Myndighed paa den fjendtlige
Stats Territorium.
Artikel 42.
Et Territorium anses for besat, naar det faktisk er underlagt den
fjendtlige Hærs Myndighed.
Okkupationen udstrækker sig kun til de Territorier, hvor denne Myndighed
er etableret og i Stand til at udøves.
Artikel 43.
Naar den lovlige Magt saaledes faktisk er gaaet over i Hænderne paa den,
som holder Landet besat, tager denne alle de Forholdsregler, som bero paa
den, for saavidt muligt at genoprette og sikre den offentlige Orden og det
offentlige Liv, idet de i Landet gældende Love respekteres, medmindre dette
er absolut umuligt.
Artikel 44.
Det er forbudt at tvinge Befolkningen paa et besat Territorium til at
deltage i Krigsforetagender imod dens eget Land.
Artikel 45.
Det er forbudt at tvinge Befolkningen paa et besat Territorium til at
aflægge Ed til den fjendtlige Magt.
Artikel 46.
Familiens Ære og Rettigheder, Individernes Liv og private Ejendom saavel
som religiøs Overbevisning og Gudstjenestens Udøvelse skulle respekteres.
Privat Ejendom kan ikke konfiskeres.
Artikel 47.
Plyndring er udtrykkelig forbudt.
Artikel 48.
Dersom den, der holder Landet besat, paa det besatte Territorium opkræver
Skatter, Afgifter samt Bro-, Bom- og desl. Penge, fastsatte til Fordel for
Staten, skal samme saavidt muligt gøre det i Overensstemmelse med de gældende
Paalignings- og Repartitionsregler, og deraf følger for samme Forpligtelsen
til at bestride Omkostningerne ved det besatte Territoriums Administration i
samme Omfang, som den lovlige Regering var forpligtet dertil.
Artikel 49.
Dersom den, der holder Landet besat, foruden de i foregaaende Artikel
betegnede Afgifter paa det besatte Territorium opkræver andre Kontributioner
i Penge, kan det kun være til nødvendigt Brug for Hæren eller
Administrationen af det paagældende Territorium.
Artikel 50.
Ingen kollektiv Straf, hverken pekuniær eller anden, kan paalægges
Befolkningerne paa Grund af individuelle Handlinger, for hvilke de ikke kunne
betragtes som solidarisk ansvarlige.
Artikel 51.
Ingen Kontribution kan opkræves undtagen i Kraft af en skreven Ordre og
paa en kommanderende Generals Ansvar.
En saadan Opkrævning skal saavidt muligt ikke foretages uden i
Overensstemmelse med de for Paaligning og Repartition af Skatterne gældende
Regler.
For hver Kontribution udleveres en Kvittering til Yderne.
Artikel 52.
Rekvisioner in natura og Tjenester kunne kun fordres af Kommunerne og
Beboerne til Besætningshærens Behov. De skulle staa i Forhold til Landets
Hjælpekilder og være af en saadan Beskaffenhed, at de ikke for Befolkningerne
medføre Forpligtelse til at deltage i Krigsforetagender mod deres Fædreland.
Disse Rekvisitioner og Tjenester kunne kun fordres med Bemyndigelse af
den, der har Kommandoen i det besatte Omraade.
Ydelser in natura skulle saavidt muligt betales kontant; i modsat Fald
skulle de konstater ved Modtagelsesbeviser.
Artikel 53.
Den Hær, der holder et Territorium besat, kan kun lægge Beslag paa de rede
Penge, Statspapirer og forfaldne Værdipapirer, der i egentlig Forstand
tilhøre Staten, paa Vaabenoplag, Transportmidler, Magasiner og Forraad, og i
Almindelighed paa al Statens rørlige Ejendom, der er egnet til at bruges ved
Krigsforetagender.
Jernbanemateriel, Landtelegrafer, Telefoner, Damp- og andre Skibe,
undtagen i de ved Sølovgivningen bestemte Tilfælde, ligesom Vaabenoplag og i
Almindelighed alle Krigsforraad, selv om de tilhøre private Selskaber eller
Personer, ere ligeledes Midler skikkede til at bruges ved
Krigsforetagenderne, men de skulle restitueres, og Skadeserstatninger skulle
fastsættes ved Fredsslutningen.
Artikel 54.
Jernbanemateriel hidrørende fra neutrale Stater, hvad enten det hidrører
disse Stater eller private Personer, skal tilbagesendes dem snarest muligt.
Artikel 55.
Den besættende Stat maa kun betragte sig som Bestyrer og Bruger af de
offentlige Bygninger, faste Ejendomme, Skove og Landbrug, der tilhøre den
fjendtlige Stat og befinde sig i det besatte Omraade. Den skal bevare disse
Ejendommes Substans og bestyre dem i Overensstemmelse med Reglerne for
Brugsret.
Artikel 56.
Kommuners Ejendom og saadanne Etablissementers, der ere helligede til
Gudsdyrkelse, Godgørenhed og Undervisning, til Kunst og Videnskab, skulle,
selv om de tilhøre Staten, behandles som privat Ejendom.
Enhver Beslaglæggelse, forsætlig Ødelæggelse, eller Forringelse af
saadanne Etablissementer, af historiske Mindesmærker, af Kunstens eller af
Videnskabens Værker er forbudt og skal forfølges.
4. Afsnit. Om Tropper, der interneres, og saarede, der
plejes hos neutrale Magter.
Artikel 57.
Den neutrale Stat, der paa sit Territorium modtager Tropper hørende til de
krigsførende Hære, skal internere dem saavidt muligt langt fra
Krigsskuepladsen.
Den kan bevogte dem i Lejre eller endog holde dem indesluttede i
Fæstninger eller paa dertil indrettede Steder.
Den bestemmer, om Officererne kunne lades i Frihed mod paa Æresord at
forpligte sig til ikke at forlade det neutrale Territorium uden Tilladelse.
Artikel 58.
I Mangel af speciel Konvention desangaaende, yder den neutrale Stat de
internerede Levnesmidler, Beklædningsgenstande og den Bistand, som
Humaniteten paabyder.
Ved Fredsslutning gives der Erstatning for de ved Interneringen forvoldte
Omkostninger.
Artikel 59.
En neutral Stat kan tillade, at saarede eller syge, der høre til de
krigsførende Hære, føres ind paa dens Territorium, under Forbehold af, at
Togene, som bringe dem, hverken , medføre Krigspersonel eller -materiel. I
slige Tilfælde er den neautrale Stat pligtig at træffe de i saa Henseende
nødvendige Sikrings- og Kontrolforholdsregler.
Saarede eller syge, som under saadane Forhold ere bragte ind paa neutralt
Territorium af en af de krigsførende Magter, og som høre til modpartiet,
skulle de vogtes af den neutrale Stat, saa at de ikke paa ny kunne tage del i
Krigsforetagenderne. Denne har de samme Pligter med hensyn til saarede eller
syge af den anden Hær, som maatte blive dem betroede.
Artikel 60
Genferkonventionen kommer til Anvendelse paa syge og saarede, der ere
internerede paa neutralt Territorium.
Konvention
om Anvendelsen af Grundsætningerne i Genferkonventionen af 22de
August 1864 paa Krig til Søs.
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Majestæt Kejseren
af Østerrig; Konge af Bøhmen o. s. v. og apostolisk Konge af Ungarn; Hans
Majestæt Belgiernes Konge; Hans Majestæt Kejseren af Kina; Hans Majestæt
Kongen af Danmark; Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes
Majestæt Dronning Regentinden af Kongeriget; Præsidenten for de amerikanske
Forenede Stater; Præsidenten for de meksikanske Stater; Præsidenten for den
franske Republik; Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige
Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien; Hans Majestæt Hellernes
Konge; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans
Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertugen af Nassau; Hans Højhed
Fyrsten af Montenegro; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans
Kejserlige Majestæt Shahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og
Algarde o. s. v.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af
alle Ruslande; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam;
Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge; Det Schweiziske Forbundsraad; Hans
Majestæt Ottomanernes Kejser og Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien;
i lige Grad besjælede af Ønsket om, saa vidt det staar til dem, at
formindske de fra Krig uadskillelige Onder, og som i den Hensigt ville lade
Principerne i Genferkonventionen af 22. August 1864 komme til Anvendelse paa
Krigen til Søs, have besluttet at afslutte konventionen i dette Øjemed;
De have som Følge heraf udnævnt til deres befulmægtigede:
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Excellence Grev
Munster, Fyrste af Derneburg, Hans Majestæts Ambasadør i Paris. i Paris.
Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af bøhmen o. s. v. og apostolisk
Konge af Ungarn; Hans Excellence Grev R. Welsersheimb. Hans Majestæts
overordentlige og befuldmægtigede Ambasadør; Herr Alexander Okoliesanhi
d'Okoliesna, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Haag.
Hans Majestæt Belgiernes Konge; Hans Excellence Hr. Auguste Beernaert,
Hans Majestæts Statsminister, Formand for Repræsentanternes Kammer; Grev
Degrelle Rogier, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Haag; RidderDescamps, Senator.
Hans Majestæt Kejseren af Kina; Hr. Yang Yu, Hans Majestæts overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg.
Hans Majestæt Kongen af Danmrk; Kammerherre Fr. C. Bille, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London.
Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt
Dronningen-Regentinden af Kongeriget; Hans Excellence Hertugen af Tertuan,
forhendværende Udenrigsminister; Hr. W. Ramirez de Villa Urrutia, Hans
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel; Hr.
Arthur de Baguer, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Haag.
Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater; Hr. Standford Newel,
overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag.
Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater; Hr. de Mier, overordentlig
Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris; Hr. Zenil, Ministerresident i
Bryssel.
Præsidenten for den franske Republik; Hr. Leon Bourgevis, forhenværende
Konseilspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Deputeretkamret;
Hr. George Bihourd, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Medlem
af Deputeretkamret.
Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og
Irland, Kejserinde af Indien; Sir Henry Howard, Hendes Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Hellernes Konge; Hr. N. Delhanni, forhenværede
Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris.
Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Excellence Grev Rigra, Hans
Majestæts Ambassadør i Wien, Senator; Grev A. Zannini, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Kommandør Guido
Pompilj, Deputeret i det Italienske Parlament.
Hans majestæt Kejseren af Japan; Hr. I. Motono, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel.
Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Hans
Excellence Hr. Ehsehen, Haqns Kongelige Højheds Statsminister, Præsident for
den Storhertuglige Regering.
Hans Højhed Fyrsten af Montenegro; Hans Excellence virkelig Gehejmeraad de
Staal, russisk Ambasadør i London.
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Jonkher A. P. C. van
Karnebeek, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Generalstaternes andet
Kammer; General I. C. C. den Beer Poortugael, forhenværende Krigsminister,
Medlem af Statsradet; Hr. T. M. C. Asser, Medlem af Statsraadet; Hr, E. N.
Rahusen, Medlem af Generalstaternes første Kammer.
Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien; Generaladjutant Mirza Riza
Khan, Arfa-Dovleh, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i St. Petersborg og Stockholm.
Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o. s. v.; Grev de Macedo Pair
af Kongeriget, forhenværende Minister for Marinen og Kolonierne, Hans
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Madrid; Hr.
d'Ornellas-Vasconcellos, Pair af Kongeriget, Hans Majestæts overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg; Grev de Selir, Hans
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hr. Alexander Beldiman, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin; Hr. Jean N.
Papiniu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i
Haag.
Hans Majestæt Kongen af Alle Ruslande; Hans Excellence virkelig
Gehejmeraad de Staal, Hans Majestæts Ambasadør i London; Hr. de Martens,
permanent Medlem af det Kejserlige Udenrigsministeriums Raad, Hans Majestæts
Gehejmeraad; virkelig Statsraad de Basilh, Kammerherre, Direktør for første
Departement i det Kejserlige Udenrigsministerium.
Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hr. Mihatoviteh, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London og Haag.
Hans Majestæt Kongen af Siam; Hr. Phya Suriya Nubatr, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister iSt. Petersborg og Paris;
Hr. Phya Visuddha Suriyasakti, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Haag og London.
Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge; Baron Bildt, Hans Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom.
Det Schweiziske Forbundsraad; Dr. Arnold Roth, overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Berlin.
Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Hans Excellence Turkhan Pascha,
forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Hans Majestæts Statsraad; Noury
Bey, Generalsekratær i Udenrigsministeriet.
Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien; Dr. Dimitri Staneioff,
Diplomatisk Agent i St. Petersborg; Major Christo Hessaptchieff,
Militærattache i Belgrad.
Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fulmagter, der befantes at
være i god og rigtig form, ere komne overens omm følgende bestemmelser:
Artikel 1.
MMilitære Hospitalsskibe : Skibe, der af Staterne ere byggede eller
indrettede særligt og udelukkende med det Formaal at bring saarede, syge og
skibbrudne Hjælp, og hvis Navne ved Fjentlighedernes Udbrud eller i Løbet af
disse, i hvert Fald før de paa nogen Maade tages i brug, ere blevne meddelte
de krigsførende Magter, respekteres og kunne ikke opbringes, saa længe
Fjentlighederne vare.
Disse Skibe ere ej heller ligestillede med Krigsskibe med Hensyn til deres
Ophold i neutral Havn.
Artikel 2.
Hospitalsskibe, der helt eller delvis ere udrustede paa Bekostning af
private Personer eller officielt anerkendte Hjælpeforeninger, ere ligeledes
at respektere og at undtage fra Opbringelse, dersom den krigsførende Magt,
som de høre under, har givet dem en officiel Bemyndigelse og for Modstanderen
har bekendtgjort deres Navne ved Fjendtlighedernes Udbrud eller i Løbet af
disse, i hvert fald før de paa nogen Måde tages i Brug.
Disse Skibe skulle føre et Dokument, udstedt af vedkommende Myndighed, der
heri erklærer, at de under deres Udrustning og ved deres endelige Afrejse
have været underkastede dens Kontrol.
Artikel 3.
Hospitalsskibe, der helt eller delvis ere udrustede af private Personer
eller af officielt anerkendte Foreninger i neutrale Lande, respekteres og ere
undtagne fra Opbringelse, dersom den neutrale Magt, til hvilken de høre, har
givet dem en oficiel Bemyndigelse og har bekentgjort deres Navne for de
krigsførende Magter ved Fjendtlighedernes Udbrud eller i Løbet af disse, i
hvert Fald forinden de paa nogen Maade tages i Brug.
Artikel 4.
De i Artiklerne 1, 2 og 3 omtalte Skibe skulle bringe Hjælp og Bistand til
de krigsførendes saarede, syge og skibbrudne uden Forskel med Hensyn til
Nationalitet.
Regeringerne forpligte sig til ikke at anvende disse Skibe i noget
militært Øjemed.
Disse Skibe maa paa ingen Maade hindre de kæmpendes Bevægelser.
Saavel under som efter et Slag handle de paa eget An- og Tilsvar.
De krigsførende have Kontrol- og Visitationsret over dem; de kunnd afslaa
deres Bistand, paalægge dem at fjerne sig, beordre dem at tage en bestemt
Retning og sætte en Kommissær om Bord i dem, ja endog anholde dem, dersom
Omstændighedernes Vigtighed maatte fordre det.
Så vidt det lader sig gøre, skulle de krigsførende indføre i
Hospitalsskibenes Journal de Ordrer, de give disse.
Artikel 5.
De militære Hospitalsskibe skulle gøres kendelige ved hvid udenbords
Maling met et horisontalt grønt Bælte ca 1 1/2 Meter bredt.
Fartøjerne paa ovennævnte Skibe, saa vel som de Smaaskibe, der maatte
blive anvendte til Hospitalstjenesten, skulle gøres kendelige ved en lignende
Maling.
Alle Hospitalsskibene give sig til Kende ved samtidig med Nationalflag at
hejse det hvide Flag med rødt Kors, der er foreskrevet ved
Genferkonventionen.
Artikel 6.
Neutrale Handelsskibe, Yachter eller Fartøjer, der have de krigsførendes
syge, saarede eller skibbrudne om Bord eller optage saadanne, kunne ikke
opbringes for selve det at udføre denne Art Transport; men de ere hjemfaldne
til Opbringelse for eventuelt begaaet Brud paa Neutraliteten.
Artikel 7.
De gejstlige samt Læge- og Hospitalspersonalet i opbragt Skib ere
ukrænkelige og kunne ikke gøres til Krigsfanger. De medtage, naar de forlade
Skibet, de Genstande og kirurgiske Instrumenter, der ere deres private
Ejendom.
De fortsætte Udøvelsen af deres Hverv, saa læge det er nødvendigt, og
kunne derpaa, naar den øverstkommanderende findet det muligt, trække sig
tilbage.
De krigsførende, i hvis Hænder ovennævnte Personer falde, skulle sikre
disse uafkortet Nydelse af deres Lønning.
Artikel 8.
De ombordværende saarede eller syge sø- eller landmilitære Personer skulle
uanset deres Nationalitet, beskyttes og plejes af Opbringeren.
Artikel 9.
Skibbrudne, saarede eller syge af den ene krigsførende, som falde i den
andens Magt, ere Krigsfanger. Denne Magt bestemmer da efter Omstændighederne,
hvor vidt den vil beholde dem eller sende dem til egen, neutral eller endog
til fjendtlig Havn. I sidste Tilfælde kunne de saaledes til deres Land
tilbagegivne Fanger ikke tjene, saa længe Krigen varer.
Artikel 10.
(Udeladt.)
Artikel 11.
De i ovenstaaende Artikel indeholdte Bestemmelser ere kun bindende for de
kontraherende Magter i Tilfælde af Krig mellem to eller flere af disse.
Nævnte Bestemmelser ophøre at være bindende fra det Øjeblik, da en ikke
kontraherende Magt slutter sig til en af de krigsførende under en Krig mellem
kontraherende Magter.
Artikel 12.
Nærværende Konvention skal ratificeres inden den kortest mulige Tidsfrist.
Ratifikationerne deponeres i Haag.
Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation optages en Protokol, hvoraf
bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles hver af de kontraherende
Magter.
Artikel 13.
De ikke undertegnende Magter, som have tiltraadt Genferkonventionen af 22.
August 1864, have Adkomst til at tiltræde nærværende Konvention.
De ville, i denne Hensigt, have at underrette de kontraherende Magter om
deres Tiltrædelse ved en skriftlig Notifikation, der rettes til den
nederlandske Regering og af denne meddeles hver af de andre kontraherende
Magter.
Artikel 14.
Dersom en af de høje kontraherende Parter opsagde nærværende Konvention,
vilde Opsigelsen først faa Virkning et Aar, efter at skriftlig Notifikation
derom var rettet til den nederlandske Regering og af denne uopholdeligt
meddelt hver af de andre kontraherende Magter.
Opsigelsen har kun Virkning for den Magt, som har notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende
Konvention og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, de ni og tyvende Juli Atten Hundrede og Ni og Halvfems, i et
eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,
og hvoraf bekræftede Genparter sendes de kontraherende Magter ad diplomatisk
Vej.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.
For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.
(L.S.) Okolicsauyi
For Belgien: (L.S.) A. Beernaert.
(L.S.) Cte de Grelle Rogier.
(L.S.) Chr. Descamps.
For Kina: (L.S.) Yang Yu.
For Danmark: (L.S.) F. Bille
For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau.
(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.
(L.S.) Arturo de Baguer.
For de amerikanske
Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel.
For de meksikanske
Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.
(L.S.) I. Zenil.
For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois
(L.S.) G. Bihourd.
(L.S.) d'Estournelles de Constant.
For Storbritannien
og Irland: (L.S.) Henry Howard.
For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.
For Italien: (L.S.) Nigra.
(L.S.) A. Zanniui.
(L.S.) G. Pompilj.
For Japan: (L.S.) I. Motono.
For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.
For Montenegro: (L.S.) Staal.
For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.
(L.S.) den Beer Poortugael.
(L.S.) T. M. C. Asser.
(L.S.) E. N. Rahusen.
For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich.
For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.
(L.S.) Agostinho d'Ornellas de
Vasconcellos.
(L.S.) Conde de Selir.
For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.
(L.S.) I. N. Papiniu.
For Rusland: (L.S.) Staal.
(L.S.) Martens.
(L.S.) A. Basily.
For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.
For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.
(L.S.) Bisuddha.
For de Forenede
Kongeriger Sverig
og Norge: (L.S.) Bildt.
For Schweiz: (L.S.) Roth.
For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.
(L.S.) Mehemed Noury.
For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.
(L.S.) Major Hessaptchieff.
Deklaration.
De undertegnede, befuldmægtigede for De ved den internationale
Fredskonference i Haag repræsenterede Magter, behørig bemyndigede hertil af
deres Regeringer,
besjælede af de Følelser, der have fundet Udtryk i St.
Petersburger-Deklarationen af 29. November/11. December 1868.
erklære:
De kontraherende Magter samtykke, for et Tidsrum af fem Aar, i Forbudet
mod at udkaste Projektiler og Sprængstoffer fra Balloner i Luften eller ved
andre analoge, nye Fremgangsmaader.
Nærværende Deklaration er kun bindende for de kontraherende Magter i
Tilfælde af Krig mellem to eller flere af dem.
Den skal ophøre at være bindende fra det Øjeblik, da, under en Krig mellem
kontraherende Magter, en ikke kontraherende Magt maatte slutte sig til en af
de krigsførende.
Nærværende Deklaration skal ratificeres snarest muligt.
Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.
Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation skal der optages en Protokol,
af hvilken en bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de
kontraherende Magter.
De ikke undertegnende Magter kunne tiltræde nærværende Deklaration. De
ville i dette Øjemed have at tilkendegive de kontraherende Magter deres
Tiltrædelse ved en skriftlig Ratifikation, rettet til den nederlandske
Regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende Magter.
Hvis det skulde ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde
nærværende Deklaration, vilde saadan Opsigelse først faa Virkning et Aar
efter, at skriftlig Ratifikation derom var rettet til den nederlandske
Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun faa Virkning i Henseende til den Magt, som har
notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende
Deklaration og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et
eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,
og hvoraf bekræftede Genparter blive at tilstille de kontraherende Magter ad
diplomatisk Vej.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.
For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.
(L.S.) Okolicsauyi
For Belgien: (L.S.) A. Beernaert.
(L.S.) Cte de Grelle Rogier.
(L.S.) Chr. Descamps.
For Kina: (L.S.) Yang Yu.
For Danmark: (L.S.) F. Bille
For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau.
(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.
(L.S.) Arturo de Baguer.
For de amerikanske
Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel.
For de meksikanske
Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.
(L.S.) I. Zenil.
For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois
(L.S.) G. Bihourd.
(L.S.) d'Estournelles de Constant.
For Storbritannien
og Irland: (L.S.) Henry Howard.
For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.
For Italien: (L.S.) Nigra.
(L.S.) A. Zanniui.
(L.S.) G. Pompilj.
For Japan: (L.S.) I. Motono.
For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.
For Montenegro: (L.S.) Staal.
For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.
(L.S.) den Beer Poortugael.
(L.S.) T. M. C. Asser.
(L.S.) E. N. Rahusen.
For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich.
For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.
(L.S.) Agostinho d'Ornellas de
Vasconcellos.
(L.S.) Conde de Selir.
For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.
(L.S.) I. N. Papiniu.
For Rusland: (L.S.) Staal.
(L.S.) Martens.
(L.S.) A. Basily.
For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.
For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.
(L.S.) Bisuddha.
For de Forenede
Kongeriger Sverig
og Norge: (L.S.) Bildt.
For Schweiz: (L.S.) Roth.
For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.
(L.S.) Mehemed Noury.
(L.S.) Abdullah.
(L.S.) R. Mehemmed.
For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.
(L.S.) Major Hessaptchieff.
Deklaration.
De undertegnede, befuldmægtigede for De ved den internationale
Fredskonference i Haag repræsenterede Magter, behørig bemyndigede hertil af
deres Regeringer,
besjælede af de Følelser, der have fundet Udtryk i St. Petersburger-
Deklarationen af 29. November/11. December 1868.
erklære:
De kontraherende Magter forpligte sig til ikke at bruge Projektiler, hvis
eneste Øjemed er at udbrede kvælende eller giftige Luftarter.
Nærværende Deklaration er kun bindende for de kontraherende Magter i
Tilfælde af Krig mellem to eller flere af dem.
Den skal ophøre at være bindende fra det Øjeblik, da, under en Krig mellem
kontraherende Magter, en ikke kontraherende Magt maatte slutte sig til en af
de krigsførende.
Nærværende Deklaration skal ratificeres snarest muligt.
Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.
Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation skal der optages en Protokol,
af hvilken en bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de
kontraherende Magter.
De ikke undertegnende Magter kunne tiltræde nærværende Deklaration. De
ville i dette Øjemed have at tilkendegive de kontraherende Magter deres
Tiltrædelse ved en skriftlig Ratifikation, rettet til den nederlandske
Regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende Magter.
Hvis det skulde ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde
nærværende Deklaration, vilde saadan Opsigelse først faa Virkning et Aar
efter, at skriftlig Ratifikation derom var rettet til den nederlandske
Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun faa Virkning i Henseende til den Magt, som har
notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende
Deklaration og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et
eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,
og hvoraf bekræftede Genparter blive at tilstille de kontraherende Magter ad
diplomatisk Vej.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.
For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.
(L.S.) Okolicsauyi
For Belgien: (L.S.) A. Beernaert.
(L.S.) Cte de Grelle Rogier.
(L.S.) Chr. Descamps.
For Kina: (L.S.) Yang Yu.
For Danmark: (L.S.) F. Bille
For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau.
(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.
(L.S.) Arturo de Baguer.
For de amerikanske
Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel.
For de meksikanske
Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.
(L.S.) I. Zenil.
For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois
(L.S.) G. Bihourd.
(L.S.) d'Estournelles de Constant.
For Storbritannien
og Irland: (L.S.) Henry Howard.
For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.
For Italien: (L.S.) Nigra.
(L.S.) A. Zanniui.
(L.S.) G. Pompilj.
For Japan: (L.S.) I. Motono.
For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.
For Montenegro: (L.S.) Staal.
For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.
(L.S.) den Beer Poortugael.
(L.S.) T. M. C. Asser.
(L.S.) E. N. Rahusen.
For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich.
For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.
(L.S.) Agostinho d'Ornellas de
Vasconcellos.
(L.S.) Conde de Selir.
For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.
(L.S.) I. N. Papiniu.
For Rusland: (L.S.) Staal.
(L.S.) Martens.
(L.S.) A. Basily.
For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.
For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.
(L.S.) Bisuddha.
For de Forenede
Kongeriger Sverig
og Norge: (L.S.) Bildt.
For Schweiz: (L.S.) Roth.
For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.
(L.S.) Mehemed Noury.
(L.S.) Abdullah.
(L.S.) R. Mehemmed.
For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.
(L.S.) Major Hessaptchieff.
Deklaration.
De undertegnede, befuldmægtigede for De ved den internationale
Fredskonference i Haag repræsenterede Magter, behørig bemyndigede hertil af
deres Regeringer,
besjælede af de Følelser, der have fundet Udtryk i St. Petersburger-
Deklarationen af 29. November/11. December 1868.
erklære:
De kontraherende Magter forpligte sig til ikke at bruge Geværkugler, der
let udfolde sig eller fladtrykkes i det menneskelige Legeme, saasom Kugler
med haardt Hylster, hvor Hylstret ikke helt dækker Kærnen eller er forsynet
med Indskæringer.
Nærværende Deklaration skal ratificeres snarest muligt.
Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.
Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation skal der optages en Protokol,
af hvilken en bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de
kontraherende Magter.
De ikke undertegnende Magter kunne tiltræde nærværende Deklaration. De
ville i dette Øjemed have at tilkendegive de kontraherende Magter deres
Tiltrædelse ved en skriftlig Ratifikation, rettet til den nederlandske
Regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende Magter.
Hvis det skulde ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde
nærværende Deklaration, vilde saadan Opsigelse først faa Virkning et Aar
efter, at skriftlig Ratifikation derom var rettet til den nederlandske
Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun faa Virkning i Henseende til den Magt, som har
notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende
Deklaration og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et
eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,
og hvoraf bekræftede Genparter blive at tilstille de kontraherende Magter ad
diplomatisk Vej.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.
For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.
(L.S.) Okolicsauyi
For Belgien: (L.S.) A. Beernaert.
(L.S.) Cte de Grelle Rogier.
(L.S.) Chr. Descamps.
For Kina: (L.S.) Yang Yu.
For Danmark: (L.S.) F. Bille
For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau.
(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.
(L.S.) Arturo de Baguer.
For de amerikanske
Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel.
For de meksikanske
Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.
(L.S.) I. Zenil.
For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois
(L.S.) G. Bihourd.
(L.S.) d'Estournelles de Constant.
For Storbritannien
og Irland: (L.S.) Henry Howard.
For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.
For Italien: (L.S.) Nigra.
(L.S.) A. Zanniui.
(L.S.) G. Pompilj.
For Japan: (L.S.) I. Motono.
For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.
For Montenegro: (L.S.) Staal.
For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.
(L.S.) den Beer Poortugael.
(L.S.) T. M. C. Asser.
(L.S.) E. N. Rahusen.
For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich.
For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.
(L.S.) Agostinho d'Ornellas de
Vasconcellos.
(L.S.) Conde de Selir.
For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.
(L.S.) I. N. Papiniu.
For Rusland: (L.S.) Staal.
(L.S.) Martens.
(L.S.) A. Basily.
For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.
For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.
(L.S.) Bisuddha.
For de Forenede
Kongeriger Sverig
og Norge: (L.S.) Bildt.
For Schweiz: (L.S.) Roth.
For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.
(L.S.) Mehemed Noury.
(L.S.) Abdullah.
(L.S.) R. Mehemmed.
For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.
(L.S.) Major Hessaptchieff.
af Ratifikationerne har fundet Sted i Haag den 4de September 1900.
Oktober 1900.
Sehested.
Anmærkning. Den internationale Fredskonference i Haag har derhos enstemmig
vedtaget
følgende Beslutning:
Konferencen holder for, at en Begrænsning af de Militærbyrder, der for
Tiden tynge paa Verden, er i høj Grad ønskelig, for at Menneskehedens
materielle og aandelige Velvære kan forøges.
Den har desuden fremsat følgende Ønsker:
1. I Betragtning af de indledende Skridt, som ere
gjorte af den Schweiziske Forbundsregering til en Revision af
Genferkonventionen, fremsætter Konferencen det Ønske at der snart maa skrides
til Sammenkaldelsen af en særlig Konference med den Opgave at revidere denne
Konvention.
Dette Ønske vedtages enstemmigt.
2. Konferencen udtaler Ønsket om, at Spørgsmaalet om
neutrales Rettigheder og Pligter maa blive sat paa en snart efterfølgende
Konferences program.
3. Konferencen udtaler Ønsket om, at de Spørgsmaal om
Geværer og Marinekanoner, som ere blevne drøftede af den, maa blive
undergivne en Undersøgelse ved Regeringerne med det Maal for Øje at komme til
en Forstaaelse angaaende nye Typers og Kalibers Tagen i Brug.
4. Konferencen udtaler det Ønske, at Regeringerne,
idet de tage Hensyn til de af Konferencen gjorte Forslag, maa overveje
Muligheden af at naa til en Forstaaelse angaaende en Indskrænkning af den
væbnede Magt til Lands og til Vands og af Militærbudgetterne.
5. Konferencen udtaler det Ønske, at det Forslag, som
sigter til at erklære Privatejendom ukrænkelig i Søkrig, maa blive henvist
til en senere Konferences Overvejelse.
6. Konferencen udtaler det Ønske, at Forslaget om at
ordne Spørgsmaalet angaaende Havnes, Byers og Landsbyers Bombardement ved
Krigsskibe, maa blive henvist til Undersøgelse paa en senere Konference.
De fem sidste Ønsker vedtoges enstemmigt, idet dog nogle afholdt sig fra
at stemme.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag dem 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention angaaende fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Anvendelse på Søkrigen af Grundsætningerne i Genferkonventionen. (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Regler og Vedtægter for Krig til Lands. Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angående den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Bombardement fra Skibe i Krigstid. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den anden internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede konvention om Handelsskibes Forandring til Krigsskibe. Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om visse Indskrænkninger i Udøvelsen af Opbringelsesretten under Søkrig. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910