Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer.

BKI nr 151 af 01/10/1900Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet29. oktober 1900

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende de paa den

internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu

ratificerede Konventioner og Deklarationer.

Under 23de August 1900 har det behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst

at ratificere de mellem Danmark og forskellige andre Stater paa den

internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede

Konventioner og Deklarationer, hvilke ere saa lydende:

Konvention angaaende fredelig Bilæggelse af internationale

Stridigheder.

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Majestæt Kejseren

af Østerrig, Konge af Bøhmen o. s. v. og apostolisk Konge af Ungarn ; Hans

Majestæt Belgiernes Konge: Hans Majestæt Kejseren af Kina; Hans Majestæt

Kongen af Danmark; Hans Majestæt Kongen af Spanien og i hans Navn Hendes

Majestæt Dronning=Regentinden af Kongeriget; Præsidenten for de amerikanske

Forenede Stater; Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater; Præsidenten

for den franske Republik, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede

Kongerige Storbritannien og Irland; Kejserinde af Indien; Hans Majestæt

Hellenernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af

Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau;

Hans Højhed Fyrsten af Montenegro: Hendes Majestæt Dronningen af

Nederlandene; Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien; Hans Majestæt

Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans

Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans

Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverige og Norge; Det

Schweiziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser og Hans Kongelige

Højhed Fyrsten af Bulgarien

Besjælede af den bestemte Billie at ville bidrage til Opretholdelsen af

den almindelige Fred:

Bestemte paa af al Magt at begunstige mindelig Bilæggelse af

internationale Stridigheder;

Læs alt

I Anerkendelse af det Interessefællesskab, som forener Medlemmerne af de

civiliserede Nationers Samfund;

Med det Ønske at udvide Rettens Herredømme og styrke den internationale

Retfærdighedsfølelse:

Overbeviste om, at den varige Indretning af en for alle tilgængelig

Voldgiftsjurisdiktion iblandt de uafhængige Magter kan bidrage virksomt til

dette Resultat:

I Betragtning af Fordelene ved en almindelig og regelmæssig Ordning af

Voldgiftsproceduren;

Enige med den ophøjede Ophavsmand til den internationale Fredskonference

i, at det er af Betydning at stadfæste i en international Overenskomst de

Billigheds- og Retsgrundsætninger, hvorpaa Staternes Sikkerhed og Folkenes

Velvære hvile;

Have med det Ønske at afslutte en Konvention i dette Øjemed, udnævnt til

deres befuldmægtigede :

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen: Hans Excellence Grev

Munster, Fyrste af Derneburg, Hans Majestæts Ambassadør i Paris.

Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen o. s. v. og apostolisk

Konge af Ungarn: Hans Excellence Grev R. Welsersheimb, Hans Majestæts

overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør; Hr. Alexander Okolicsanyi

d'Okoliesna, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i Haag.

Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hans. Excellence Hr. Auguste Beernaert,

Hans Majestæts Statsminister, Formand for Repræsentanternes Kammer: Grev

Degrelle Rogier, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i Haag; Ridder Descamps, Senator.

Hans Majestæt Kejseren af Kina: Hr. Yang Yii, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg.

Hans Majestæt Kongen af Danmark: Kammerherre Fr. E. Bille, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London.

Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt

Dronning=Regentinden af Kongeriget: Hans Excellence Hertugen af Tetuan,

forhenværende Udenrigsminister: Hr. W. Ramirez de Villa Urrutia, Hans

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Brhssel: Hr.

Arthur de Bagner, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i Haag.

Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater: Hans Excellence Hr. Andrew

D. White, de Forenede Staters Ambassabør i Berlin: Hr. Seth Low, Forstander

for Columbia Universitetet i New York: Hr. Stanford Newel, overordentlig

Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag; Hr. Alfred T. Mahan, Kommandør i

Flaaden: Hr. William Grozier, Kaptajn i Artilleriet.

Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater: Hr. de Mier, overordentlig

Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris; Herr Zenil, Ministerresident i

Bryssel.

Præsidenten for den franske Republik: Hr. Leon Bourgeois, forhenværende

Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Deputeretkamret:

Hr. Georges Bihourd, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag:

Baron d'Estournelles de Gonstant, befuldmægtiget Minister, Medlem af

Deputeretkamret.

Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og

Irland, Kejserinde af Indien: Hans Excellence den Højvelbaarne Baron

Pauneefote af Preston, Medlem af Hendes Majestæts Gehejmeraad, Hendes

Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør. i Washington; Sir

Henry Howard, Hendes Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i Haag.

Hans Majestæt Hellenernes Konge: Hr. N. Delyanni, forhenværende

Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris.

Hans Majestæt Kongen af Italien: Hans Excellence Grev Nigra, Hans

Majestæts Ambassadør i Wien, Senator; Grev A. Zannini, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Kommandør Guido

Pompilj, Deputeret i det italienske Parlament.

Hans Majestæt Kejseren af Japan: Hr. I. Motono, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel.

Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau: Hans

Excellence Hr. Eyschen, Hans Kongelige Højheds Statsminister, Præsident for

den Storhertugelige Regering.

Hans Højhed Fyrsten af Montenegro: Hans Excellence virkelig Gehejmeraad de

Staal, russisk Ambassadør i London.

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Jonkheer A. P. C. van

Karnebeek, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Generalstaternes andet

Kammer; General I. C. C. den Beer Poortugael, forhenværende Krigsminister,

Medlem af Statsraadet; Hr. T. M. C. Asser, Medlem af Statsraadet: Hr. E. N.

Rahusen, Medlem af Generalstaternes første Kammer.

Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien: Generaladjutant Mirza Riza

Khan, Arfa ud-Dovleh, hans Majestæts overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i St. Petersborg og Stockholm.

Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.: Grev de Macedo, Pair

af Kongeriget, forhenværende Minister for Marinen og Kolonierne, Hans

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Madrid; Hr.

d'Ornellas-Vasconcellos, Pair af Kongeriget, Hans Majestæts overordentlige

Gesant og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg; Grev de Selir, Hans

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.

Hans Majestæt Kongen af Rumænien: Hr Alexander Beldiman, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin; Hr. Jean N.

Papiniu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i

Haag.

Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande: Hans Excellence virkelig

Gehejmeraad de Staal, Hans Majestæts Ambassadør i London; Hr. de Martens,

permanent Medlem af det Kejserlige Udenrigsministeriums Raad, Hans Majestæts

Gehejmeraad; Virkelig Statsraad de Basily, Kammerherre, Direktør for første

Departement i det Kejserlige Udenrigsministerium.

Hans Majestæt Kongen af Serbien: Hr. Miyatovitch, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London og Haag.

Hans Majestæt Kongen af Siam: Hr. Phya Surpa Nuvatr, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg og Paris;

Hr. Bhya Visuddha Suriyasakti, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Haag og London.

Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge: Baron Bildt, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom.

Det Schweiziske Forbundsraad: Dr. Arnold Roth, overordentlig Gesandt og

befuldmægtiget Minister i Berlin.

Hans Majestæt Ottomanernes Kejser: Hans Excellence Turkhan Pascha,

forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Hans Majestæts Statsraad; Noury

Bey, Generalsekretør i Udenrigsministeriet.

Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien: Dr. Dimitri Stancioff,

diplomatisk Agent i St. Petersborg; Major Christo Hessaptchieff,

Militæratachee i Belgrad.

Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i

god og rigtig Form, ere komme overens om følgende Bestemmmelser:

1ste Afdeling. Om Vedligeholdelsen af den almindelige Fred.

Artikel 1.

I det Øjemed saa meget som muligt at forebygge, at Staterne i deres

indbyrdes Forhold tage deres Tilflugt til Magten, ere de undertegnende Magter

enige om at anvende alle deres Bestræbelser paa at sikre en fredelig Ordning

af internationale Stridigheder.

2den Afdeling. Om bona officia og om Mægling.

Artikel 2.

I Tilfælde af alvorlig Meningsulighed eller Strid ere de undertegnende

Magter enige om, inden de skride til en Afgørelse ved Vaabenmagt, at søge,

for saa vidt Omstændighederne tillade det, en eller flere venskabelige

Magters bona officia eller Mægling.

Artikel 3.

Uafhængigt heraf anse de undertegnende Magter det for nyttigt, at en eller

flere Magter, der staa uden for Striden, af deres eget Initiativ, for saa

vidt Forholdene egne sig dertil, tilbyde de tvistende Stater deres bona

officia eller Mægling.

Ret til at tilbyde bona officia eller Mægling tilkommer de uden for

Striden staaende Magter, selv under Fjendtlighedernes Løb.

Udøvelsen af denne Ret kan aldrig af den ene eller den anden af de

stridende Parter betragtes som en lidet venskabelig Handling.

Artikel 4.

Mæglerens Rolle bestaar i at forlige modsatte Paastande og dæmpe de Nag,

som kunne være opstaaede mellem de stridende Parter.

Artikel 5.

Mæglerens Hverv ophører fra det Øjeblik, da det, enten af en af de

stridende Parter eller af Mægleren selv, er godtgjort, at de af denne

foreslaaede Midler til Udjævning af Striden ikke antages.

Artikel 6.

Bona officia og Mægling, hvad enten de finde Sted, fordi de stridende

Parter have taget deres Tilflugt dertil eller efter Initiativ af de uden for

Striden staaende Magter, have udelukkende Karakter af Raad og have aldrig

bindende Kraft.

Artikel 7.

Antagelsen af Mægling kan ikke, med mindre Overenskomst bestemmer det

modsatte, bevirke, at Mobilisering og andre Forholdsregler af Krig afbrydes,

forhales eller hindres.

Hvis den indtræder efter Fjendtlighedernes Udbrud, afbryder den ikke de

stedfindende militære Operationer, medmindre Overenskomst bestemmer det

modsatte.

Artikel 8.

De undertegnende Magter ere enige om at anbefale, at der under

Omstændigheder, der tilstede saadant, anvendes en særlig Mægling under

følgende Form.

I Tilfælde af en alvorlig Tvist, der sætter Freden i Fare, vælge de

stridende Stater hver en Magt, til hvilken de betro det Hverv at træde i

direkte Forbindelse med den fra den anden Side valgte Magt, i det Øjemed at

forebygge et Fredsbrud.

Saa længe dette Hverv varer, hvilket, naar ikke anderledes fastsættes,

ikke kan overstige 30 Dage, standse de stridende Stater enhver direkte

Forbindelse angaaende Stridspunktet, der betragtes som udelukkende undergivet

de mæglende Magter. Disse skulle anvende alle deres Bestræbelser paa at

bilægge Tvisten.

I Tilfælde af virkeligt Fredsbrud have disse Magter vedblivende det fælles

Hverv at benytte enhver Lejlighed til at genoprette Freden.

3die Afdeling. Om internationale Undersøgelseskommissioner.

Artikel 9.

Under Tvistigheder af international Art, der ikke berøre Æren eller

væsentlige Interesser, og som opstaa af en Divergens i Bedømmelsen af

faktiske Forhold, anse de undertegnende Magter det for nyttigt, at de Parter,

som ikke have kunnet blive enige ad diplomatisk Vej, for saa vidt

Omstændighederne tillade det, nedsætte en international

Undersøgelseskommission, der skal have det Hverv at lette Afgørelsen af diss

Tvistigheder ved at oplyse de faktiske Spørgsmaal gennem en upartisk og

samvittighedsfuld Undersøgelse.

Artikel 10.

De internationale Undersøgelseskommissioner oprettes ved særlig

Overenskomst mellem de stridende Parter.

Undersøgelsesoverenskomsten angiver nøjagtigt de Fakta, der skulle

undersøges, og Udtrækningen af Kommissærernes Myndighed.

Den bestemmer Proceduren.

Undersøgelsen foretages kontradiktorisk.

Den Form og de Frister, der skulle iagttages, bestemmmes af Kommissionen

selv, for saa vidt de ikke ere fastsatte i Undersøgelsesoverenskomsten.

Artikel 11.

De internationale Undersøgelseskommissioner dannes, naar ikke anderledes

er fastsat, paa den Maade, der er bestemt i nærværende Konventions Artikel

32.

Artikel 12.

De stridende Magter forpligte sig til at yde den internationale

Undersøgelseskommission, i saa vidt Omfang som de anse det for muligt, alle

nødvendige Midler og Lettelser i Henseende til fuldstændigt Kendskab til og

nøjagtig Bedømmelse af de vedkommende Forhold.

Artikel 13.

Den internationale Undersøgelseskommission tilstiller de stridende Magter

sin Beretning, undertegnet af alle Kommissionens Medlemmer.

Artikel 14.

Den internationale Undersøgelseskommissions Beretning, der indskrænker sig

til at konstatere Fakta, har ingenlunde Karakteren af en Voldgiftskendelse.

Den lader de stridende Magter beholde deres fuldstændige Frihed i Henseende

til den Virkning, de ville give denne Konstatering.

4de Afdeling. Om international Voldgift.

Kapitel I. Om Retspleje ved Voldgift.

Artikel 15.

Den internationale Voldgift har til Genstand at bilægge Stridigheder

mellem Staterne ved af dem valgte Dommere og paa Grundlag af Agtelse for

Retten.

Artikel 16.

Ved Spørgsmaal af juridisk Art og i Særdeleshed Spørgsmaal angaaende

Fortolkning eller Anvendelse af internationale Overenskomster er Voldgift

anerkendt af de undertegnende Magter som det virksomste og samtidig som det

med Villighed bedst stemmende Middel til Bilæggelse af Stridigheder, der ikke

have kunnet løses ad diplomatisk Vej.

Artikel 17.

Voldgiftskonventionen afsluttes med Hensyn til allerede opstaaede

Stridigheder eller til eventuelle Stridigheder.

Den kan angaa enhver Stridighed eller kun Stridigheder af en bestemt

Kategori.

Artikel 18.

Voldgiftskonventionen involverer Forpligtelse til godvilligt at underkaste

sig Voldgiftskendelsen.

Artikel 19.

Uafhængigt af de almindelige eller særlige Traktater, der for Tiden

forpligte de undertegnende Magter til at tage deres Tilflugt til Voldgift,

forbeholde disse Magter sig at afslutte, enten før nærværende Akts

Ratifikation eller senere, nye, almindelige eller særlige Overenskomster, med

det Formaal at udstrække obligatorisk Voldgift til alle de Tilfælde, som de

anse det for muligt at undergive en saadan.

Kapitel II. Om den staaende Voldgiftsdomstol.

Artikel 20.

I den Hensigt at lette en ufortøvet Henvisning til Voldgift af

internationale Tvistigheder, der ikke have kunnet afgøres ad diplomatisk Vej,

forpligte de undertegnende Magter sig til at indrette en staaende

Voldgiftsdomstol, der skal være tilgængelig til enhver Tid og, medmindre det

modsatte bestemmes af Parterne, fungere i Overensstemmelse med de i

nærværende Konvention optagne Rettergangsregler.

Artikel 21.

Den staaende Domstol skal være kompetent i alle Voldgiftssager, medmindre

der er en Aftale mellem Parterne om at oprette en særlig Domstol.

Artikel 22.

Et internationalt Bureau, der oprettes i Haag, tjener som Domstolens

Kontor.

Bureauet er Mellemled for Meddelelserne angaaende Domstolens Møder.

Det forvarer Arkivet og udfører alle administrative Forretninger.

De undertegnende Magter forpligte sig til at meddele det internationale

Bureau i Haag bekræftet Genpart af enhver mellem dem truffen Bestemmelse om

Voldgift, saavel som af enhver Voldgiftskendelse, der angaar dem og er afsagt

af særlig Domstol.

De forpligte sig til ligeledes at meddele Bureauet Love, Reglementer og

Dokumenter, der eventuelt godtgøre, at Kendelser, afsagte af Domstolen, ere

blevne eksekverede.

Artikel 23.

Enhver af de undertegnende Magter skal, senest tre Maaneder efter at den

har ratificeret nærværende Akt, opgive højst fire Personer, der ere anerkendt

som kompetente i Spørgsmaal betræffende international Ret, og som nyde den

højeste moralske Agtelse, samt ere villige til at modtage Hvervet som

Voldgiftsmand.

De saaledes opgivne Personer indskrives som Medlemmer af Domstolen paa en

Liste, der ved Bureauets Foranstaltning meddeles alle de undertegnende

Magter.

Enhver Forandring i Listen over Voldgiftsmænd bringes ved Bureauets

Foranstaltning til de undertegnende Magters Kundskab.

To eller flere Magter kunne enes om i Fællesskab at opgive et eller flere

Medlemmer.

En og samme Person kan opgives af forskellige Magter.

Domstolens Medlemmer udnævnes for et Tidrum af seks Aar. Deres Mandat kan

fornyes.

Hvis et Medlem af Domstolen dør eller trækker sig tilbage, genbesættes

Pladsen paa samme Maade som ved Udnævnelsen.

Artikel 24.

Naar de undertegnende Magter ville henvende sig til den staaende Domstol

om Afgørelsen af en mellem dem opstaaet Tvist, blive de Voldgiftsmænd, der

kaldes til at danne den til Paadømmelse af denne Tvist competente Ret, at

vælge ud af den almindelige Liste over Domstolens Medlemmer.

Ifald Voldgiftsretten ikke er sammensat ved umiddelbar Overenskomst mellem

Parterne, gaas frem paa følgende Maade:

Hver Part udnævner to Voldgiftsmænd og disse vælge i Fællesskab en Opmand.

Ere Stemmerne delte, betros Valget af Opmanden til en tredie Magt, som

Parterne udpege i Fællesskab.

Hvis Enighed ikke tilvejebringes i denne Henseende, udpege Parterne hver

sin Magt, og Valget af Opmanden foretages i Fællesskab af de saaledes

udpegede Magter.

Naar Retten saaledes er sammensat, meddele Parterne Bureauet deres

Bestemmelse om at henvende sig til Domstolen samt Voldgiftsmændenes Navne.

Voldgiftsretten træder sammen paa den af Parterne berammede Dag.

Domstolens Medlemmer nyde de diplomatiske Privilegier og Immuniteter under

Udførelsen af deres Hverv og uden for deres Land.

Artikel 25.

Voldgiftsrettens Sæde er ordentligvis i Haag. Medmindre tvingende

Omstændigheder ere til Stede, kan Sædet ikke forandres af Retten uden med

Parternes Samtykke.

Artikel 26.

Det internationale Bureau i Haag er bemyndiget til at stille sine Lokaler

og sin Organisation til de undertegnende Magters Raadighed for enhver særlig

Voldgiftsjurisdiktions Virksomhed.

Den staaende Domstols Retsudøvelse kan, paa de i Reglementerne foreskrevne

Betingelser, udvides til Stridigheder mellem ikke undertegnende Magter eller

mellem undertegnende og ikke undertegnende Magter, hvis Parterne ere komne

overens om at henvende sig til denne Jurisdiktion.

Artikel 27.

De undertegnende Magter betragte det som en Pligt, i Tilfælde af at en

tilspidset Strid maatte true med at udbryde mellem to eller flere af dem, at

bringe disse i Erindring, at den staaende Domstol staar dem aaben.

De erklære derfor, at det Faktum at erindre de stridende Parter om

nærværende Konventions Bestemmelser, og det i Fredens højere Interesser givne

Raad om at henvende sig til den staaende Domstol, ikkun kunne betragtes som

havende Karakter af bona officia.

Artikel 28.

Et staaende administrativt Raad, sammensat af de undertegnende Magters i

Haag akkrediterede diplomatiske Repræsentanter og den nederlandske

Udenrigsminister, der fungerer som Præsident, skal oprettes i nævnte By

snarest muligt, efter at nærværende Konvention er bleven ratificeret af

mindst ni Magter.

Dette Raad skal have det Hverv at indrette og organisere det

internationale Bureau, som forbliver under dets Ledelse og Tilsyn.

Det skal meddele Magterne Domstolens Oprettelse og drage Omsorg for dennes

Installation.

Det skal fastsætte dens Forretningsorden saavel som alle andre nødvendige

Reglementer.

Det skal afgøre alle administrative Spørgsmaal, som maatte opstaa

vedrørende Domstolens Virkemaade.

Det skal have fuld Myndighed med Hensyn til Udnævnelse, Suspendering eller

Afskedigelse af Bureauets Embedsmænd og Betjente.

Det skal fastsætte Lønninger og Honorarer og kontrollere Udgiften i

Almindelighed.

Fem Medlemmers Nærværelse i et rettelig sammenkaldt Møde er tilstrækkelig

til, at Raadet gyldigt kan raadslaa. Afgørelser træffes ved Stemmeflerhed.

Raadet meddeler uopholdeligt de undertegnende Magter de af det vedtagne

Reglementer. Det tilstiller dem hvert Aar en Beretning om Domstolens

Arbejder, om den administrative Tjenestegang og om Udgifterne.

Artikel 29.

Udgifterne ved Bureauet skulle bæres af de undertegnende Magter i det

Forhold, der er fastsat for Verdenspostforeningens internationale Bureau.

Kapitel III. Om Voldgiftsproceduren.

Artikel 30.

I det Øjemed at begunstige Udviklingen af Voldgift, undertegne et særligt

Dokument (Voldgiftsantagelsen), hvori findes tydeligt bestemt Stridens

Genstand saavel som Udstrækningen af Voldgiftsmændenes Myndighed. Dette

Dokument involverer Parternes Forpligtelse til godvilligt at underkaste sig

Voldgiftskendelsen.

Artikel 32.

Voldgiftshvervet kan overdrages til en enkelt Voldgiftsmand eller til

flere Voldgiftsmænd, som af Parterne opgives efter disses Ønske eller vælges

af dem blandt Medlemmerne af den ved nærværende Konvention oprettede staaende

Voldgiftsdomstol.

I Tilfælde af, at Retten ikke dannes ved umiddelbar Overenskomst mellem

Parterne, gaas frem paa følgende Maade:

Hver Part udnævner to Voldgiftsmænd og disse vælge tilsammen en Opmand.

Ere Stemmerne delte, overdrages Valget af Opmanden til en tredie Magt, som

Parterne i Fællesskab opgive.

Hvis Enighed ikke opnaas om dette Punkt, udpege Parterne hver sin Magt, og

Valget af Opmanden foretages i Fællesskab af de saaledes udpegede Magter.

Artikel 33.

Naar en Suveræn eller et Statsoverhoved vælges til Voldgiftsmand, ordnes

Voldgiftsproceduren af samme.

Artikel 34.

Opmanden er selvskreven Formand for Retten.

Hvis Retten ikke indbefatter nogen Opmand, udnævner den selv sin Formand.

Artikel 35.

I Tilfælde af en af Voldgiftsmændenes Død, Fratræden eller Forhindring,

hvad Grunden end maatte være, genbesættes hans Plads paa den Maade, der var

fastsat med Hensyn til hans Udnævnelse.

Artikel 36.

Rettens Sæde bestemmes af Parterne. I Mangel af saadan Bestemmelse har

Retten sit Sæde i Haag.

Medmindre der foreligger tvingende Omstændigheder, kan det saaledes

fastsatte Sæde ikke forandres af Retten uden med Parternes Samtykke.

Artikel 37.

Parterne ere berettigede til at udnævne særlige Delegerede eller Agenter

ved Retten med det Hverv at fungere som Mellemmænd mellem dem og Retten.

De ere desuden beføjede til at overdrage til dertil af dem udnævnte

Retskonsulenter eller Sagførere at forsvare deres Rettigheder og Interesser

for Retten.

Artikel. 38.

Retten bestemmer Valget af de Sprog, som den selv vil benytte, og som det

skal være tilladt at benytte for Retten.

Artikel 39.

Voldgiftsproceduren omfatter i Reglen to adskilte Stadier,

Forundersøgelsen og Hovedforhandlingen.

Forundersøgelsen bestaar i, at de respektive Agenter meddele Rettens

Medlemmer og Modparten alle trykte eller skrevne Akter og alle Dokumenter

indeholdende de i Sagen paaberaabte Beviser. Denne Meddelelse skal finde Sted

i den Form og inden for de Frister, der fastsættes af Retten i Medfør af

Artikel 49.

Hovedforhandlingen bestaar i den mundtlige Udvikling af Parternes Beviser

for Retten.

Artikel 40.

Ethvert af den ene Part fremlagt Aktstykke skal meddeles den anden Part.

Artikel 41.

Hoved-Retsforhandlingen ledes af Formanden.

Den er kun offentlig i Tilfælde af en af Retten med Parternes Samtykke

trufne Bestemmelse.

Den optegnes i Protokoller, der føres af Sekretærer, som Formanden

udnævner. Alene disse Protokoller have autentisk Karakter.

Artikel 42.

Naar Forundersøgelsen er sluttet, er Retten beføjet til at afvise fra

Forhandlingen alle nye Aktstykker eller Dokumenter, som den ene af Parterne

maatte ville fremlægge for Retten uden den andens Samtykke.

Artikel 43.

Det staar Retten frit for at tage de nye Aktstykker eller Dokumenter i

Betragtning, som Parternes Agenter eller Retskonsulenter maatte henlede dens

Opmærksomhed paa.

I saa Tilfælde er Retten beføjet til at forlange disse Akter eller

Dokumenter fremlagte, dog med Forpligtelse til, at gøre Modparten bekendt

dermed.

Artikel 44.

Desuden kan Retten af Parternes Agenter forlange alle Aktstykker fremlagte

og begære alle fornødne Forklaringer. I Tilfælde af Vægring sker herom

Protokoltilførsel af Retten.

Artikel 45.

Parternes Agenter og Retskonsulenter ere bemyndigede til at fremstille

mundtligt for Retten alle de Beviser, som de anse som nyttige for deres Sags

Forsvar.

Artikel 46.

De have Ret til at fremsætte Indsigelser og rejse Incidensspørgsmaal.

Rettens Afgørelse med Hensyn til disse Punkter ere endelige og kunne ikke

give Anledning til nogen som helst yderligere Drøftelse.

Artikel 47.

Rettens Medlemmer ere berettigede til at stille Spørgsmaal til Parternes

Agenter og Retskonsulenter og forlange Oplysninger af dem om tvivlsomme

Punkter.

Hverken de Spørgsmaal, der ere stillede, eller de Bemærkninger, der ere

gjorte af Rettens Medlemmer under Retsforhandlingens Forløb, kunne betragtes

som Udtryk for, hvad Retten i Almindelighed eller dens Medlemmer i

Særdeleshed mene.

Artikel 48.

Retten er bemyndiget til at fastsætte sin Kompetence ved, at den fortolker

Voldgiftsantagelsen saavel som de andre Traktater, der kunne paaberaabes i

Anliggendet, samt anvender Folkerettens Grundsætninger.

Artikel 49.

Retten er beføjet til at udstede processuelle Anordninger angaaend Sagens

Førelse, til at fastsætte de Former og Frister, i og inden for hvilke hver af

Parterne har at fremkomme med sine Paastande, og til at skride til alle de

Formaliteter, som Bevisførelsen udkræver.

Artikel 50.

Naar Parternes Agenter og Retskonsulenter ere fremkomne med alle

Oplysninger og Beviser til Støtte for deres Sag, anordner Formanden

Retsforhandlingens Slutning.

Artikel 51.

Rettens Raadslagninger finde Sted for lukkede Døre.

Enhver Afgørelse træffes med Stemmeflerhed af Rettens Medlemmer.

Et Medlems Vægring ved at tage Del i Stemmeafgivningen skal optages i

Protokollen.

Artikel 52.

Den med Stemmeflerhed vedtagne Voldgiftskendelse ledsages af Motiver. Den

affattes skriftligt og undertegnes af ethvert af Rettens Medlemmer.

De Medlemmer, der ved Afstemningen ere komne i Mindretal, kunne idet de

undertegne, oplyse om deres afvigende Mening.

Artikel 53.

Voldgiftskendelsen oplæses i et offentligt Møde af Retten, ved hvilket

Parternes Agenter og Retskonsulenter ere nærværende eller behørig indkaldte.

Artikel 54.

Naar Voldgiftskendelsen er behørig afsagt og meddelt de stridende Parters

Agenter afgør den Striden endeligt og uden Paaanke.

Artikel 55.

Parterne kunne i Voldgiftsantagelsen forbeholde sig at forlange en

Revision af Voldgiftskendelsen.

I saa Tilfælde skal, medmindre Overenskomst bestemmer det anderledes,

Begæringen stiles til den Ret, som har afgivet Kendelsen. Den kan kun

begrundes ved Opdagelsen af et nyt Faktum, som efter sin Natur vilde have

udøvet en afgørende Indflydelse paa Kendelsen, og som, da Retsforhandlingen

sluttedes, var ukendt af Retten selv og af den Part, som har forlangt

Revisionen.

Revisionsproceduren kan kun iværksættes ved en af Retten truffen

Bestemmelse, der udtrykkelig konstaterer et nyt Faktums Fremkomst, erkender,

at dette Faktum har de i foranstaaende Afsnit omtalte Karaktermærker, og af

den Grund erklærer, at Begæringen om Revision skal tages til Følge.

Voldgiftsantagelsen fastsætter den Frist, inden hvilken Begæringen om

Revision skal være fremsat.

Artikel 56.

Voldgiftskendelsen er kun bindende for de Parter, der ere gaaede ind paa

Voldgiftsaftalen.

Naar Sagen drejer sig om Fortolkningen af en Konvention, i hvilken andre

Magter end de stridende Parter have taget Del, meddele disse de førstnævnte

den Voldgiftsantagelse, som de ere indgaaede paa. Enhver af disse Magter har

Ret til at intervenere i Retssagen. Hvis en eller flere af dem have benyttet

denne Ret, er den i Kendelsen indeholdte Fortolkning ligeledes bindende for

deres Vedkommende.

Artikel 57.

Enhver Part bærer sine egne Udgifter og en ligelig Del af Retsudgifterne.

Almindelige Bestemmelser.

Artikel 58.

Nærværende Konvention skal ratificeres inden den kortest mulige Frist.

Ratifikationerne deponeres i Haag. Angaaende hver Ratifikations Deponering

optages en Protokol, hvoraf bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles

alle de Magter, der have været repræsenterede ved den internationale

Fredskonference i Haag.

Artikel 59.

De ikke undertegnede Magter, som have været repræsenterede ved den

internationale Fredskonference, kunne tiltræde nærværende Konvention. De

ville i dette Øjemed have at underrette de kontraherende Magter om deres

Tiltrædelse ved en skriftlig Notifikation der rettes til den nederlandske

Regering og af denne meddeles alle de andre kontraherende Magter.

Artikel 60.

De Betingelser, paa hvilke de Magter, som ikke have været repræsenterede

ved den internationale Fredskonference, ville kunne tiltræde nærværende

Konvention, ville blive Genstand for senere Aftale mellem de kontraherende

Magter.

Artikel 61.

I Tilfælde af, at en af de Høje kontraherende Parter opsagde nærværende

Konvention, vilde denne Opsigelse først frembringe sin Virkning et Aar efter,

at skriftlig Notifikation derom var rettet til den nederlandske Regering og

af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.

Denne Opsigelse skal kun have Følger for den Magt, som har Notificeret

den.

Til Bekræftelse heraf have de befulmægtigede undertegnet nærværende

Konvention og forsynet den med deres Segl.

Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et

eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,

og hvoraf bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de kontraherende

Magter.

For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg

For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.

(L.S.) Okoliesanni.

For Belgien: (L.S.) A. Bernaert.

(L.S.) Cte de Grelle Rogier.

(L.S.) Chr. Descamps.

For Kina: (L.S.) Yang Yu.

For Danmark: (L.S.) F. Bille.

For Spanien: (L.S.) El Dugue de Tetuan.

(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.

(L.S.) Arturo de Baguer.

For de amerikanske

Forenede Stater: (L.S.) Andrew D. White.

(L.S.) Seth Low.

(L.S.) Stanford Newel.

(L.S.) A. T. Mahan.

(L.S.) William Crozier.

For de meksikanske

Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.

(L.S.) I. Zenil.

For Frankrig: (L.S.) Leon Bourgeois.

(L.S.) G. Bihourd.

(L.S.) d'Estournelles de Constant.

For Storbritannien

og Irland: (L.S.) Pauncefote.

(L.S.) Henry Howard.

For Grækenland: (L.S.) N. Delhanni.

For Italien: (L.S.) Nigra.

(L.S.) A. Zannini.

(L.S.) G. Pompilj.

For Japan: (L.S.) I. Motono.

For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.

For Montenegro: (L.S.) Staal.

For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.

(L.S.) den Beer Poortugael.

(L.S.) T. M. C. Asser.

(L.S.) E. N. Rahusen.

For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan, Arfa-ud-Dovleh.

For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.

(L.S.) Agostinho d'Ornellas de Vaseoncelos.

(L.S.) Conde de Selir.

For Rumænien (L.S.) A. Beldiman.

(L.S.) I. N. Papinin.

For Rusland: (L.S.) Staal.

(L.S.) Martens.

(L.S.) A. Basily.

For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.

For Siam: (L.S.) Phya Suriya Nuvatr.

(L.S.) Visuddha.

For de forenede

Kongeriger Sverige

og Norge: (L.S.) Bildt.

For Schweiz: (L.S.) Roth.

For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.

(L.S.) Mehemed Noury.

For Bulgarien: (L.S.) D. Staucioff.

(L.S.) Major Hessaptchieff.

1) Under Forbehold af den i Konferencens Fællesmøde den 25de Juli 1899

afgivne Erklæring.

2) Med de Forbehold, som ere Formulerede i Artiklerne 16, 17 og 19 i

nærværende Konvention (15, 16 og 18 i det af Undersøgelseskomiteen fremlagte

Udkast) og optagne i Protokollen over den tredie Kommissionens Møde den 20de

Juli 1899.

3) Med de Forbehold, som ere optagne i Protokollen over den tredie

Kommissions Møde den 20de Juli 1899.

4) Under Forbehold af den Konferencens Fællesmøde den 25de Juli 1899

afgivne Erklæring.

Konvention om Regler og Vedtægter for Krig til Lands .

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Majestæt Kejseren

af Østerrig, Konge af Bøhmen o.s.v. og apostolisk Konge af Ungarn; Hans

Majestæt Belgiernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Hans Majestæt

Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt Dronning-Regentinden af

Kongeriget; Præsidenten for de amerikaniske Forenede Stater; Præsidenten for

de meksikaniske Forenede Stater; Præsidenten for, den franske Republik;

Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og

Irland, Kejserinde af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Hans Majestæt

Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan: Hans Kongelige Højhed

Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau; Hans Højhed Fyrsten af

Montenegro; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Kejserlige

majestæt Shahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve

o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af Rumæninen ; Hans Majestæt Kejseren af alle

Ruslande, Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans

Majestæt Kongen af Svereig og Norge; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser og

Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien,

som erkende Vigtigheden af, at man, Samtidigt med at tilstræbe Midler til

at bevare Freden og forebygge Vaabenstrid mellem Nationerne, ligeledes

beskæftiger sig med det Tilfælde, at en Paakaldelse af Vaabnene hidføres af

Begivenheder, som deres Omsorg ikke maatte have kunnet afvende;

dertil besjælede af Ønsket om, ogsaa i Tilfælde af saadan Yderlighed, at

tjene Menneskelighedens Jnteresser og Civilisationens altid voksende Krav:

og idet de anse det for vigtigt i dette Øjemed at revidere de almindelige

Krigsregler og Vedtægter, det være sig for at angive dem med større

Bestemthed eller for at drage visse Grænser for dem for saaledes at

indskrænke deres Strænghed saa meget som muligt;

og derhos handle paa Grundlag af Anskuelser, der nu, ligesom for fem og

tyve Aar siden paa Brysseler Konferencen i 1874, anbefales af en viis og

ædelmodig Forudseenhed;

have, i denne Aand, vedtaget et stort Antal Bestemmelser, hvis Genstand er

at angive og regulere Krigsbrugen til Lands.

Med disse Bestemmelser, hvis Affattelse har været ledet af Ønsket om at

formindske Krigens Onder saa meget, som de militære Krav tilstede, tilsigtes,

efter de høje kontraherende Parters Anskuelser, at give almindelige Regler

for de krigsførendes Forhold indbyrdes og over for Befolkningerne.

Det har dog ikke været muligt allerede nu at aftale bindende Bestemmelser,

der omfattede alle i Praksis mødende Tilfælde.

Paa den anden Side kunde det ikke stemme med de høje kontraherende Parters

Hensigter, at de ikke forudsete Tilfælde, i Mangel af en skreven Bestemmelse,

skulde overlades til Hærførernes vilkaarlige Bedømmelse.

Indtil der kan udkomme en mere fuldstændig, systematisk Fremstilling af

Krigsreglerne, anse de høje kontraherende Parter det for formaalstjenligt at

bekræfte, at i de Tilfælde, der ikke ere indbefattede i de af dem vedtagne

reglementariske Bestemmelser, forblive Befolkningerne og de krigsførende

under Folkeretsprincipernes Varetægt og Herredømme, saaledes som disse

Principer fremgaa af de mellem civiliserede Nationer bestaaende Vedtægter, af

Humanitetens Love og af dem offentlige Menings Krav.

De erklære, at det er i Overensstemmelse hermed, at navnlig Artikel 1 og 2

i det vedtagne Reglement skulle forstaas.

Da de høje kontraherende Parter ønske at afslutte en Konvention i dette

Øjemed, have de udnævnt til deres befuldmægtigede:

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen: Hans Excellence Grev

Munster, Fyrste af Derneburg, Hans Majestæts Ambassadør i Paris.

Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen o.s.v. og apostolisk

Konge af Ungarn: Hans Excellence Grev R. Welsersheimb, Hans Majestæts

overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør; Hr. Alexander Okolicsanyi

d'Okoliesna, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i Haag.

Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hans Excellenee Hr. Auguste Beernaert,

Hans Majetæts Statsminister, Formand for Repræsentanternes Kammer; Grev

Degrelle Rogier, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigde

Minister i Haag Ridder Descamps, Senator.

Hans Majestæt Kogen af Danmark: Kammerherre Fr. E. Bille, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London.

Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt

Dronning-Regenstinden af Kongeriget: Hans Excellence Hertugen af Tetuan,

forhenværende Udensrigsminister: Hr. W. Ramirez de Villa Urratia, Hans

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel: Hr.

Arthur de Baguer, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minsister i Haag.

Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater: Hr. Stanford Newel,

overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag.

Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater: Hr. de Mier, overordentlig

Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris; Hr. Zenil, Ministerpresident i

Bryssel.

Præsidenten for den franske Republik: Hr. Leeon Bourgeois, forhenværende

Udenrigsminister, Medlem af Deputeretkamret; Hr. Georges Bihourd,

overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag; Baron d'Estournelles

de Constant, fuldmægtiget Minister, Medlem af Deputeretkamret.

Hendes Majestæt Droningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og

Irland, Kejserinde af Indien: Hans Excellence, den Højvelbaarne Baron

Pauncefote af Preston, Medlem af Hendes Majestæts Gehejmeraad, Hendes

Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør i Washington; Sir

Henry Howard, Hendes Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i Haag.

Hans Majestæt Hellenernes Konge: Hr. N. Delyanni, forhenværende

Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris.

Hans Majestæt Kongen af Italien: Hans Excellence Grev Nigra, Hans

Majestæts Ambassadør i Wien, Senator: Grev A. Zannini, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Kommandør Guido

Pompilj, Deputeret i det italienske Parlament.

Hans Majestæt Kejseren af Japan: Hr. I. Motono, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel.

Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau: Hans

Excellence Hr. Eyschen, Hans Kongelige Højheds Statsminister, Præsident for

den Storhertugelige Regering.

Hans Højhed Fyrsten af Montenegro: Hans Excellence virkelig Gehejmeraade

de Staal, russisk Ambassadør i London.

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Jonkheer A. P. C. van

Karnebeek, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Generalstaternes andet

Kammer; General I.C.C. den Beer Poortugael, forhenværende Krigsminister,

Medlem af Statsraadet: Hr. T. M. C. Asser, Medlem af Statsraadet; Hr. E. N.

Rahusen, Medlem af Generalstaternes første Kammer.

Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien: Generaladjutant Mirza Riza

Khan, Arfa-ud-Dovleh, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i St. Peterborg og Stockholm.

Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.: Grev de Macedo, Pair

af Kongeriget, forhenværende Minister for Marinen og Kolonierne, Hans

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Madrid; Hr.

d'Ornellas-Vasconcellos, Pair af Kongeriget, Hans Majestæts overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg; Grev de Selir, Hans

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.

Hans Majestæt Kongen af Rumænien: Hr. Alezander Beldiman, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin: Hr. Jean N.

Papiniu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i

Haag.

Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande: Hans Excellence virkelig

Gehejmeraad de Staal, Hans Majestæts Ambassadør i London; Hr. de Martens,

permanent Medlem af det Kejerlige Udenrigsministeriums Raad, Hans Majestæts

Gehejmeraad; Virkelig Statsraad de Basily, Kammerherre, Direktør for første

Departement i det Kejserlige Udenrigsministerium.

Hans Majestæt Kongen af Serbien: Hr. Miyatovitch, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London og Haag.

Hans Majestæt Kongen af Siam: Hr. Phya Suriya Nuvatr, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Peterborg og Paris;

Hr. Phya Visuddha Suriyasakti, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Haag og London.

Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge: Baron Bildt, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom.

Hans Majestæt Ottomanernes Kejser: Hans Excellence Turkhan Pascha,

forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Hans Majestæts Statsraad; Noury

Bey, Generalsekretær i Udenrigsministeriet.

Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien: Dr. Dimitri Stancioff,

diplomatisk Agent i St. Petersborg; Major Christo Hessaptchieff,

Militærattachee i Belgrad.

Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i

god og rigtig Form, ere komne overens om følgende:

Artikel 1.

De høje kontraherende Parter ville give deres væbnede Magt til Lands

Instrukser, som skulle være overensstemmende med det nærværende Konventiom

vedhæftede »Reglement angaaende Regler og Vedtægter for Krig til

Lands.«

Artikel 2.

De Bestemmelser, der indeholdes i det i 1ste Artikel nævnte Reglement, ere

kun bindende for de kontraherende Magter i Tilfælde af Krig mellem to eller

flere af disse.

Disse Bestemmelser ophøre at være forbindende fra det Øjeblik, da, under

en Krig mellem kontraherende Magter, en ikke kontraherende Magt slutter sig

til en af de krigsførende.

Artikel 3.

Nærværende Konvention skal ratificeres inden den kortest mulige Frist.

Ratifikationerne deponeres i Haag.

Angaaende hver Ratifikations Deponering optages en Protokol, hvoraf

bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de kontraherende Magter.

Artikel 4.

De ikke undertegnende Magter have Adgang til at tiltræde nærværende

Konvention.

De ville til den Ende have at underrette de kontraherende Magter om deres

Tiltrædelse ved en skriftlig Notifikation, der stiles til den nederlandske

Regering og af denne meddeles alle de andre kontraherende Magter.

Artikel 5.

I Tilfælde af, at en af de høje kontraherende Magter opsagde nærværende

Konvention, vilde denne Opsigelse ikke frembringe sin Virkning før et Aar

efter, at skriftlig Notifikation derom var rettet til den nederlandske

Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.

Denne Opsigelse skal kun have Virkning med Hensyn til den Magt, der har

notificeret den.

Til Bekræftelse heraf have de Befuldmægtigede undertegnet nærværende

Konvention og forsynet den med deres Segl.

Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et

eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,

og hvoraf bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles de kontraherende

Magter.

For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.

For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.

For Belgien: (L.S.) Okolicsanyi.

(L.S.) A. Beernaart.

(L.S.) Cte de Grelle Rogier.

(L.S.) Chr. Descamps.

For Danmark: (L.S.) F. Bille.

For Spanien: (L.S.) El Duque de Teluan.

(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.

(L.S.) Aroro de Baguer.

For de amerikanske

Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newell.

For de meksikanske

Forenede Stater: (L.S.) M. de Mier.

(L.S.) I. Zenil.

For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois.

(L.S.) G. Bihourd.

(L.S.) d'Estournelles de Constant.

For Storbritanien og

Irland: (L.S.) Pauncefote.

(L.S.) Henry Howard.

For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.

For Italien: (L.S.) Nigra.

(L.S.) A. Zannini.

(L.S.) G. Pompilj.

For Japan: (L.S.) I. Motono.

For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.

For Montenegro: (L.S.) Staal.

For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.

(L.S.) den Beer Poortugael.

(L.S.) T. M. C. Asser.

(L.S.) E. N. Rahusen.

For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovleh.

For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.

(L.S.) Agostinho d'Ornellas de

Vasconcellos.

(L.S.) Conde de Selir.

For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.

(L.S.) I. N. Papinin.

For Rusland: (L.S.) Staal.

(L.S.) Martens.

(L.S.) A. Basily.

For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.

For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.

(L.S.) Visuddha.

For de Forenede

Kongeriger Sverig og

Norge: (L.S.) Bildt.

For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.

(L.S.) Mehemed Noury.

For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.

(L.S.) Major Hessaptchieff.

Reglement angaaende Regler og Vedtægter for Krig til Lands.

1. Afsnit. Om de krigsførende.

1. Kapitel. Om Begrebet krigsførende.

Artikel 1.

Krigens Love, Rettigheder og Pligter finde Anvendelse ikke blot paa Hæren,

men ogsaa paa Militstropper og Korps af frivillige, der opfylde følgende

Betingelser:

1. at de staa under Befaling af en Person, der er

ansvarlig for sine undergivne;

2. at de have et fast og paa Afstand synligt

Kendingstegn:

3. at de bære Vaabene aabenlyst, og

4. at de i deres Operationer rette sig efter

Krigsreglerne og - vedtægterne.

I de Lande, hvor Militstropper eller Korps af frivillige udgøre Hæren

eller tilhøre denne, ere de indbefattede under Betegnelsen Hær.

Artikel 2.

Et ikke besat Territoriums Befolkning, som ved Fjendens Nærmelse af egen

Drift griber til Vaaben for at kæmpe mod Invasionstropperne uden at have haft

Tid til at organisere sig i Overensstemmelse med Artikel 1, bliver at

betragte som krigsførende, hvis den overholder Krigsreglerne og -vedtægterne.

Artikel 3.

De krigsførende Parters væbnede Styrke kan bestaa af Kombattanter og

Ikke-Kombattanter. I Tilfælde af, at de tages til Fange af Fjenden, have

saavel de sidste som de første Ret til at behandles som Krigsfanger.

2. Kapitel. Om Krigsfanger.

Artikel 4.

Krigsfanger ere i den fjendtlige Regerings Magt, men ikke i de Individers

eller Afdelingers, som have taget dem til Fange.

De skulle behandles humant.

Alt, hvad der tilhører dem personligt, under Vaaben, Hefte og

Militærpapirer, forbliver deres Ejendom.

Artikel 5.

Krigsfanger kunne undergives Internering i en By, Fæstning, Lejr eller et

hvilket som helst andet Sted, med den Forpligtelse ikke at fjerne sig derfra

ud over visse bestemte Grænser; men de kunne ikke underkastes Indespærring

uden som uundgaaelig Sikkerhedsforanstaltning.

Artikel 6.

Staten kan anvende Krigsfanger som Arbejdere efter deres Grad og

Duelighed. Dette Arbejde maa ikke være for strængt og maa ikke staa i nogen

Forbindelse med Krigsforetagender.

Det kan tilstedes Krigsfanger at arbejde for offentlige Myndigheders eller

privates Regning eller deres egen Regning.

De for Staten udførte Arbejder betales efter den Takst, der gælder for

militære af den nationale Hær, som udføre de samme Arbejder.

Naar Arbejderne finde Sted for andre offentlige Myndigheders Regning eller

for private, fastsættes Betingelserne derfor med Samtykke af den militære

Øvrighed.

Krigsfangernes Arbejdsløn skal bidrage til at lindre deres Stilling, og

det overskydende skal udbetales dem ved deres Frigivelse, efter Fradrag af

Omkostningerne ved deres Underhold.

Artikel 7.

Den Regering, i hvis Magt Krigsfangerne befinde sig, paahviler det at

underholde dem.

I Mangel af en særlig Aftale mellem de krigsførende, skulle Krigsfanger,

for saa vidt angaar Forplejning, Natteleje og Beklædning, behandles efter

samme Regler som den Regerings Tropper, der har taget dem til Fange.

Artikel 8.

Krigsfanger skulle være underkastede de Love, Reglementer og Befalinger,

der ere gældende i den Stats Hær, i hvis Magt de befinde sig. Enhver

Ulydighed berettiger over for dem til de nødvendige Tvangsforholdsregler.

Undvegne Fanger, som atter paagribes, før det er lykkedes dem igen at

støde til deres egen Hær, eller før de have forladt det af den fjendtlige Hær

besatte Territorium, ere hjemfaldne til Disciplinærstraffe.

Fanger, der efter at være undvegne atter paagribes, straffes ikke for

deres forudgaaende Undvigelse.

Artikel 9.

Enhver Krigsfange er forpligtet til, paa Forespørgsel desangaaende, at

opgive sit sande Navn og Grad, og udsætter sig, ifald han overtræder denne

Bestemmelse, for en Indskrænkning i de Fordele, som tilstaas Krigsfanger af

hans Kategori.

Artikel 10.

Krigsfanger kunne firgives paa Æresord, dersom dette kan tilstedes efter

deres eget Lands Lovgivning, og i saa Fald ere de saavel over for deres egen

Regering, som over for den, der har taget dem til Fange, forpligtede til

under Garanti af deres personlige Ære, nøje at overholde de af dem aflagte

Løfter.

I dette Tilfælde er deres egen Regering forpligtet til hverken af dem at

fordre eller modtage nogen mod det givne Ord stridende Tjeneste.

Artikel 11.

Krigsfanger kunne ikke tvinges til at modtage Frigivelse paa Æresord; ej

heller

er den fjendtlige Regering forpligtet til efterkomme en Krigsfanges

Anmodning om at blive sat paa fri Fod paa æresord.

Artikel 12.

Enhver paa æresord frigiven Krigsfange, som atter tages til Fange, førende

Vaaben imod den Regering, over for hvilken han havde forpligtet sig paa

Æresord, eller imod dennes Allierede, fortaber Retten til at behandles som

Krigsgfange og kan stilles for Domstolene.

Artikel 13.

Naar Personer, der følge en Hær uden umiddelbart at høre til den, saasom

Bladkorrespondenter og - referenter, Marketendere, Leverendører, falde i

Fjendens Hænder, og denne anser det for nyttigt at holde dem tilbage, have de

Ret til Behandling som Krigsfanger, forudsat at de ere forfynede med et

Legitimationsbevis fra den militære Myndighed i den Hær, de ledsagede.

Artikel 14.

Et Oplysningsbureau om Krigsfanger vil fra Fjendtlighedernes Udbrud være

at oprette i hver af de krigsførende Stater og, i paakommende Tilfælde, i de

neutrale Lande, som have givet krigsførende Adgang til deres Teritorium.

Dette Bureau, som det paahviler at besvare alle Forespørgsler, der vedrøre

Krigsfangerne, modtager fra de paagældende Myndigheder alle de Oplysninger,

som udkræves til at holde en Rubrik over hver enkelt Krigsfange. Det holdes

underrettet om Interneringer, om Personalforandringer, saavel som om Tilgang

til Hospitaler og om Dødsfald.

Det paahviler ligeledes Oplysningsbureauet at modtage, opbevare samt til

rette Vedkommende at befordre alle de Genstande til personlig Brug,

Værdipapirer, Breve etc., som findes paa Valpladsen eller efterlades af

Krigsfanger, der ere døde paa Hospitaler eller Ambulancer.

Artikel 15.

De i Overensstemmelse med deres refpektive Landes Lovgivning retmæssig

oprettede Foreninger til hjælp for Krigsfanger, og hvis Formaal det er at

være et Mellemled i Veldædighedens Tjeneste, samt disses behørig

accrediterede Udsendinge indrømmes der af de krigsførende alle de Lettelser

for en virksom Udøvelse af deres humane Hverv, der kunne forenes med de

militære Krav og de paagældende administrative Bestemmelser.

Disse Foreningers Udsendinge kan det tilstedes at uddele Hjælp i

Interneringsdepoterne saavel som paa hjemsendte Fangers Raststeder, naar de

besidde en personlig Tilladelse, udstedt af den militære Myndighed, og

skriftlig forpligte sig til at underkaste sig alle de Ordens- og

Politivedtægter, som denne maatte paabyde.

Artikel 16.

Oplysningsbureauerne nyde Portofrihed. Breve, Anvisninger og

Pengeforsendelser samt Postpakker, adresserede til eller afsendte af

Krigsfanger, ville saavel i Afsendelses- som i Bestemmeleslandet og i

mellemliggende Lande være at frigøre for enhver Posttakst.

Gaver og Hjælp in natura bestemte for Krigsfanger ere fritagne for

Indførsels- og enhver anden Afgift saavel som for Transportomkostninger paa

Statsbaner.

Artikel 17.

Fangne Officerer kunne, dersom der findes Grund dertil, faa udbetalt det

Lønningstillæg, som, i Henhold til deres Lands Reglementer, tilkommer dem i

denne Stilling, imod af det refunderes af deres egen Regering.

Artikel 18.

Krigsfanger nyde fuld Frihed til at udøve deres Religon, derunder

indbefattet Ret til at overvære den til deres Trosbekendelse svarende

Gudstjeneste, forudsat alene, at de iagttage de af den militære Myndighed

udstedte Ordens- og Politivedtægter.

Artikel 19.

Krigsfangers Testamente modtages eller affattes efter de samme Regler, som

gælde for militære af vedkommende Lands Hær.

Ligeledes ville samme Regler være at følge ved Udstedelse af Dødsattester

saavel som ved Krigsfangers Begravelse, idet Hensyn tages til deres Grad og

Rang.

Artikel 20.

Efter en Fredsslutning skal Krigsfangers Hjemsendelse finde Sted saa

hurtigt som muligt.

3. Kapitel. Om syge og saarede.

Artikel 21.

De krigsførendes Forpligtelser med hensyn til syges og saaredes Pleje

bestemmes ved Genferkonventionen af 22. August 1864 med de Forandringer,

denne kan blive Genstand for.

2. Afsnit. Om Krigsforetagender.

1. Kapitel. Om Midler til at skade Fjenden, om

Belejringer og Bombardementer.

Artikel 22.

De krigssørende have ikke ubegrænset Frihed i Valget af Midler til at

skade Fjenden.

Artikel 23.

Foruden de Forbud, der indeholdes i særlige Konventioner, skal det navnlig

være forbudt:

a) at anvende Gift eller forgiftede Vaaben;

b) ved Forræderi at dræbe eller saare Personer, som høre til den

fjendtlige Nation eller Hær;

c) at dræbe eller saare Fjender, som, efter at have nedlagt Vaabnene

eller efter at være blevne blottede for Forsvarsmidler, have overgivet sig

paa Naade og Unaade;

d) at erklære, at der ikke vil blive givet Pardon;

e) at anvende Vaaben, Projektiler eller Stoffer, som efter deres Natur

foraarsage unødvendige Lidelser;

f) uretmæssig at benytte Parlamentærflag, Fjendens Nationalflag, militære

Kendetegn og Uniformer eller Genferkonventionens Kendemærker;

g) at ødelægge eller beslaglægge fjendtlig Ejendom, undtagen i Tilfælde,

hvor dette i Følge Krigsforetagendernes Krav maatte vise sig paatrængende

nødvendigt.

Artikel 24.

Krigslist og Anvendelse af de nødvendige Midler til at tilvejebringe

Oplysninger om Fjenden og om Terrænnet anses for tilladelige.

Artikel 25.

Det er forbudt at angribe eller bombardere Byer, Landsbyer, Boliger eller

Bygninger, som ikke forsvares.

Artikel 26.

Den befalingshavende over Angrebstropperne skal, forinden et Bombardement

begyndes, gøre alt, hvad der staar i hans Magt, for at underrette vedkommende

Myndigheder herom, medmindre Angrebet sker ved Stormløb.

Artikel 27.

Under Belejringer og Bombardementer skulle alle nødvendige Forholdsregler

tages for saavidt muligt at skaane de til Gudtjeneste, Kunst, Videnskab samt

i Veldædighedens Tjeneste anvendte Bygninger, saavel som Hospitaler og

Samlingssteder for syge og saarede, saafremt disse ikke samtidig benyttes i

militært Øjemed.

De belejrede ere forpligtede til ved særlige, synlige Kendetegn, der forud

ville være at meddele Belejrerne, at betegne disse Bygninger og

Samlingssteder.

Artikel 28.

Det er forbudt at overgive til Plyndring selv en med Storm indtagen By

eller Plads.

2. Kapitel. Om Spioner.

Artikel 29.

Kun den, der hemmelig eller ved falske Paaskud tilvejebringer eller søger

at tilvejebringe Oplysninger paa den krigsførendes Operationsfelt med den

Hensigt at meddele disse til Modstanderen kan betragtes som Spion.

Saaledes betragtes ikke som Spioner de militære, der uden Forklædning

trænge ind paa den fjendtlige Hærs Operationsfelt for at tilvejebringe

Oplysninger; ej heller de militære eller civile Personer, som aabenlyst

udføre deres Hverv at overbringe Depecher, enten til deres egen eller til den

fjendtlige Hær. Til denne Klasse henregnes ligeledes Personer, der udsendes i

Ballon for at overbringe Depecher og i det hele for at vedligeholde

Forbindelsen mellem de forskellige Dele af en Hær eller et Territorium.

Artikel 30.

Spioner, der gribes paa fersk Gerning, kunne ikke straffes uden

forudgaaende Dom.

Artikel 31.

Spioner, som, efter atter at være stødt til deres egen Hær, senere tages

til Fange af Fjenden, behandles som Krigsfanger og drages ikke til Ansvar for

deres tidligere Spioneri.

3. Kapitel. Om Parlamentærer.

Artikel 32.

Som Parlamentær betragtes den Person, som af den ene af de krigsførende

bemyndiges til at indlede Underhandlinger med den anden, og som fremstiller

sig med et hvidt Flag. Parlamentæren saavel som den Trompeter, Hornblæser

eller Trommeslager, Fanebærer og Tolk, der ledsager ham, ere ukrænkelige.

Artikel 33.

Den Anfører, til hvem en Parlamentær afsendes, er ikke pligtig at modtage

ham under alle Forhold.

Han kan tage alle nødvendige Forholdsregler for at hindre, at

Parlamentæren benytter sig af sin Sendelse til at skaffe sig Oplysninger.

Han har Ret til, i Tilfælde af Misbrug, midlertidig at tilbageholde

Parlamentæren.

Artikel 34.

Parlamentæren mister sin Ukrænkelighed, hvis det bestemt og uigendriveligt

bevises, at har har benyttet sig af sin privilegerede Stilling til at

fremkalde eller begaa en forræderisk Handling.

4. Kapitel. Om Kapitulationer.

Artikel 35.

Kapitulationer, der afsluttes mellem de kontraherende Parter, bør tage

Hensyn til de militære Æresregler.

Naar de een Gang ere aftalte, bør de paa det nøjeste overholdes af begge

Parter.

5. Kapitel. Om Vaabenstilstand.

Artikel 36.

Vaabenstilstanden suspenderer Krigsoperationerne ved en gensidig

Overenskomst mellem de krigsførende Parter. Hvis den Varighed ikke er

bestemt, kunne de krigsførende Parter til enhver Tid genoptage Operationerne,

dog kun under Forudsætning af, at Fjenden advares i rette Tid i

Overensstemmelse med Vaabenstilstandens Betingelser.

Artikel 37.

Vaabenstilstanden kan være almindelig eller stedlig. Den første

suspenderer de krigsførende Staters Krigsoperationer overalt, den anden kun

imellem visse Dele af de krigsførende Hære inden for et bestemt Omraade.

Artikel 38.

Vaabenstilstanden bør kundgøres officielt og i Tide for vedkommende

Myndigheder og Tropperne. Fjendtlighederne suspenderes umiddelbart efter

Kundgørelsen eller til den fastsatte Tid.

Artikel 39.

Det tilkommer de krigsførende Parter at fastslaa i Vaabenstilstandens

Bestemmelser, hvilken Forbindelse der maatte kunne finde Sted paa

Krigsskuepladsen med Befolkningerne og mellem dem selv indbyrdes.

Artikel 40.

Enhver alvorlig Krænkelse af Vaabenstilstanden fra den ene Parts Side

giver den anden Ret til at opsige den og endog i Nødsfald til straks at

genoptage Fjendtlighederne.

Artikel 41.

Krænkelse af Vaabenstilstandens Bestemmelser, begaaet af private, der

handle af eget Initiativ, giver kun Ret til at kræve de skyldiges

Afstraffelse og, hvis der er Grund dertil, Skadesløsholdelse for lidte Tab.

3. Afsnit. Om militær Myndighed paa den fjendtlige

Stats Territorium.

Artikel 42.

Et Territorium anses for besat, naar det faktisk er underlagt den

fjendtlige Hærs Myndighed.

Okkupationen udstrækker sig kun til de Territorier, hvor denne Myndighed

er etableret og i Stand til at udøves.

Artikel 43.

Naar den lovlige Magt saaledes faktisk er gaaet over i Hænderne paa den,

som holder Landet besat, tager denne alle de Forholdsregler, som bero paa

den, for saavidt muligt at genoprette og sikre den offentlige Orden og det

offentlige Liv, idet de i Landet gældende Love respekteres, medmindre dette

er absolut umuligt.

Artikel 44.

Det er forbudt at tvinge Befolkningen paa et besat Territorium til at

deltage i Krigsforetagender imod dens eget Land.

Artikel 45.

Det er forbudt at tvinge Befolkningen paa et besat Territorium til at

aflægge Ed til den fjendtlige Magt.

Artikel 46.

Familiens Ære og Rettigheder, Individernes Liv og private Ejendom saavel

som religiøs Overbevisning og Gudstjenestens Udøvelse skulle respekteres.

Privat Ejendom kan ikke konfiskeres.

Artikel 47.

Plyndring er udtrykkelig forbudt.

Artikel 48.

Dersom den, der holder Landet besat, paa det besatte Territorium opkræver

Skatter, Afgifter samt Bro-, Bom- og desl. Penge, fastsatte til Fordel for

Staten, skal samme saavidt muligt gøre det i Overensstemmelse med de gældende

Paalignings- og Repartitionsregler, og deraf følger for samme Forpligtelsen

til at bestride Omkostningerne ved det besatte Territoriums Administration i

samme Omfang, som den lovlige Regering var forpligtet dertil.

Artikel 49.

Dersom den, der holder Landet besat, foruden de i foregaaende Artikel

betegnede Afgifter paa det besatte Territorium opkræver andre Kontributioner

i Penge, kan det kun være til nødvendigt Brug for Hæren eller

Administrationen af det paagældende Territorium.

Artikel 50.

Ingen kollektiv Straf, hverken pekuniær eller anden, kan paalægges

Befolkningerne paa Grund af individuelle Handlinger, for hvilke de ikke kunne

betragtes som solidarisk ansvarlige.

Artikel 51.

Ingen Kontribution kan opkræves undtagen i Kraft af en skreven Ordre og

paa en kommanderende Generals Ansvar.

En saadan Opkrævning skal saavidt muligt ikke foretages uden i

Overensstemmelse med de for Paaligning og Repartition af Skatterne gældende

Regler.

For hver Kontribution udleveres en Kvittering til Yderne.

Artikel 52.

Rekvisioner in natura og Tjenester kunne kun fordres af Kommunerne og

Beboerne til Besætningshærens Behov. De skulle staa i Forhold til Landets

Hjælpekilder og være af en saadan Beskaffenhed, at de ikke for Befolkningerne

medføre Forpligtelse til at deltage i Krigsforetagender mod deres Fædreland.

Disse Rekvisitioner og Tjenester kunne kun fordres med Bemyndigelse af

den, der har Kommandoen i det besatte Omraade.

Ydelser in natura skulle saavidt muligt betales kontant; i modsat Fald

skulle de konstater ved Modtagelsesbeviser.

Artikel 53.

Den Hær, der holder et Territorium besat, kan kun lægge Beslag paa de rede

Penge, Statspapirer og forfaldne Værdipapirer, der i egentlig Forstand

tilhøre Staten, paa Vaabenoplag, Transportmidler, Magasiner og Forraad, og i

Almindelighed paa al Statens rørlige Ejendom, der er egnet til at bruges ved

Krigsforetagender.

Jernbanemateriel, Landtelegrafer, Telefoner, Damp- og andre Skibe,

undtagen i de ved Sølovgivningen bestemte Tilfælde, ligesom Vaabenoplag og i

Almindelighed alle Krigsforraad, selv om de tilhøre private Selskaber eller

Personer, ere ligeledes Midler skikkede til at bruges ved

Krigsforetagenderne, men de skulle restitueres, og Skadeserstatninger skulle

fastsættes ved Fredsslutningen.

Artikel 54.

Jernbanemateriel hidrørende fra neutrale Stater, hvad enten det hidrører

disse Stater eller private Personer, skal tilbagesendes dem snarest muligt.

Artikel 55.

Den besættende Stat maa kun betragte sig som Bestyrer og Bruger af de

offentlige Bygninger, faste Ejendomme, Skove og Landbrug, der tilhøre den

fjendtlige Stat og befinde sig i det besatte Omraade. Den skal bevare disse

Ejendommes Substans og bestyre dem i Overensstemmelse med Reglerne for

Brugsret.

Artikel 56.

Kommuners Ejendom og saadanne Etablissementers, der ere helligede til

Gudsdyrkelse, Godgørenhed og Undervisning, til Kunst og Videnskab, skulle,

selv om de tilhøre Staten, behandles som privat Ejendom.

Enhver Beslaglæggelse, forsætlig Ødelæggelse, eller Forringelse af

saadanne Etablissementer, af historiske Mindesmærker, af Kunstens eller af

Videnskabens Værker er forbudt og skal forfølges.

4. Afsnit. Om Tropper, der interneres, og saarede, der

plejes hos neutrale Magter.

Artikel 57.

Den neutrale Stat, der paa sit Territorium modtager Tropper hørende til de

krigsførende Hære, skal internere dem saavidt muligt langt fra

Krigsskuepladsen.

Den kan bevogte dem i Lejre eller endog holde dem indesluttede i

Fæstninger eller paa dertil indrettede Steder.

Den bestemmer, om Officererne kunne lades i Frihed mod paa Æresord at

forpligte sig til ikke at forlade det neutrale Territorium uden Tilladelse.

Artikel 58.

I Mangel af speciel Konvention desangaaende, yder den neutrale Stat de

internerede Levnesmidler, Beklædningsgenstande og den Bistand, som

Humaniteten paabyder.

Ved Fredsslutning gives der Erstatning for de ved Interneringen forvoldte

Omkostninger.

Artikel 59.

En neutral Stat kan tillade, at saarede eller syge, der høre til de

krigsførende Hære, føres ind paa dens Territorium, under Forbehold af, at

Togene, som bringe dem, hverken , medføre Krigspersonel eller -materiel. I

slige Tilfælde er den neautrale Stat pligtig at træffe de i saa Henseende

nødvendige Sikrings- og Kontrolforholdsregler.

Saarede eller syge, som under saadane Forhold ere bragte ind paa neutralt

Territorium af en af de krigsførende Magter, og som høre til modpartiet,

skulle de vogtes af den neutrale Stat, saa at de ikke paa ny kunne tage del i

Krigsforetagenderne. Denne har de samme Pligter med hensyn til saarede eller

syge af den anden Hær, som maatte blive dem betroede.

Artikel 60

Genferkonventionen kommer til Anvendelse paa syge og saarede, der ere

internerede paa neutralt Territorium.

Konvention

om Anvendelsen af Grundsætningerne i Genferkonventionen af 22de

August 1864 paa Krig til Søs.

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Majestæt Kejseren

af Østerrig; Konge af Bøhmen o. s. v. og apostolisk Konge af Ungarn; Hans

Majestæt Belgiernes Konge; Hans Majestæt Kejseren af Kina; Hans Majestæt

Kongen af Danmark; Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes

Majestæt Dronning Regentinden af Kongeriget; Præsidenten for de amerikanske

Forenede Stater; Præsidenten for de meksikanske Stater; Præsidenten for den

franske Republik; Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige

Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien; Hans Majestæt Hellernes

Konge; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans

Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertugen af Nassau; Hans Højhed

Fyrsten af Montenegro; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans

Kejserlige Majestæt Shahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og

Algarde o. s. v.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af

alle Ruslande; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam;

Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge; Det Schweiziske Forbundsraad; Hans

Majestæt Ottomanernes Kejser og Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien;

i lige Grad besjælede af Ønsket om, saa vidt det staar til dem, at

formindske de fra Krig uadskillelige Onder, og som i den Hensigt ville lade

Principerne i Genferkonventionen af 22. August 1864 komme til Anvendelse paa

Krigen til Søs, have besluttet at afslutte konventionen i dette Øjemed;

De have som Følge heraf udnævnt til deres befulmægtigede:

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Excellence Grev

Munster, Fyrste af Derneburg, Hans Majestæts Ambasadør i Paris. i Paris.

Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af bøhmen o. s. v. og apostolisk

Konge af Ungarn; Hans Excellence Grev R. Welsersheimb. Hans Majestæts

overordentlige og befuldmægtigede Ambasadør; Herr Alexander Okoliesanhi

d'Okoliesna, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i Haag.

Hans Majestæt Belgiernes Konge; Hans Excellence Hr. Auguste Beernaert,

Hans Majestæts Statsminister, Formand for Repræsentanternes Kammer; Grev

Degrelle Rogier, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i Haag; RidderDescamps, Senator.

Hans Majestæt Kejseren af Kina; Hr. Yang Yu, Hans Majestæts overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg.

Hans Majestæt Kongen af Danmrk; Kammerherre Fr. C. Bille, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London.

Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt

Dronningen-Regentinden af Kongeriget; Hans Excellence Hertugen af Tertuan,

forhendværende Udenrigsminister; Hr. W. Ramirez de Villa Urrutia, Hans

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel; Hr.

Arthur de Baguer, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i Haag.

Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater; Hr. Standford Newel,

overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag.

Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater; Hr. de Mier, overordentlig

Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris; Hr. Zenil, Ministerresident i

Bryssel.

Præsidenten for den franske Republik; Hr. Leon Bourgevis, forhenværende

Konseilspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Deputeretkamret;

Hr. George Bihourd, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Medlem

af Deputeretkamret.

Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og

Irland, Kejserinde af Indien; Sir Henry Howard, Hendes Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.

Hans Majestæt Hellernes Konge; Hr. N. Delhanni, forhenværede

Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris.

Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Excellence Grev Rigra, Hans

Majestæts Ambassadør i Wien, Senator; Grev A. Zannini, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Kommandør Guido

Pompilj, Deputeret i det Italienske Parlament.

Hans majestæt Kejseren af Japan; Hr. I. Motono, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel.

Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Hans

Excellence Hr. Ehsehen, Haqns Kongelige Højheds Statsminister, Præsident for

den Storhertuglige Regering.

Hans Højhed Fyrsten af Montenegro; Hans Excellence virkelig Gehejmeraad de

Staal, russisk Ambasadør i London.

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Jonkher A. P. C. van

Karnebeek, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Generalstaternes andet

Kammer; General I. C. C. den Beer Poortugael, forhenværende Krigsminister,

Medlem af Statsradet; Hr. T. M. C. Asser, Medlem af Statsraadet; Hr, E. N.

Rahusen, Medlem af Generalstaternes første Kammer.

Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien; Generaladjutant Mirza Riza

Khan, Arfa-Dovleh, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister i St. Petersborg og Stockholm.

Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o. s. v.; Grev de Macedo Pair

af Kongeriget, forhenværende Minister for Marinen og Kolonierne, Hans

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Madrid; Hr.

d'Ornellas-Vasconcellos, Pair af Kongeriget, Hans Majestæts overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg; Grev de Selir, Hans

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.

Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hr. Alexander Beldiman, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin; Hr. Jean N.

Papiniu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i

Haag.

Hans Majestæt Kongen af Alle Ruslande; Hans Excellence virkelig

Gehejmeraad de Staal, Hans Majestæts Ambasadør i London; Hr. de Martens,

permanent Medlem af det Kejserlige Udenrigsministeriums Raad, Hans Majestæts

Gehejmeraad; virkelig Statsraad de Basilh, Kammerherre, Direktør for første

Departement i det Kejserlige Udenrigsministerium.

Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hr. Mihatoviteh, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London og Haag.

Hans Majestæt Kongen af Siam; Hr. Phya Suriya Nubatr, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister iSt. Petersborg og Paris;

Hr. Phya Visuddha Suriyasakti, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Haag og London.

Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge; Baron Bildt, Hans Majestæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom.

Det Schweiziske Forbundsraad; Dr. Arnold Roth, overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Berlin.

Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Hans Excellence Turkhan Pascha,

forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Hans Majestæts Statsraad; Noury

Bey, Generalsekratær i Udenrigsministeriet.

Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien; Dr. Dimitri Staneioff,

Diplomatisk Agent i St. Petersborg; Major Christo Hessaptchieff,

Militærattache i Belgrad.

Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fulmagter, der befantes at

være i god og rigtig form, ere komne overens omm følgende bestemmelser:

Artikel 1.

MMilitære Hospitalsskibe : Skibe, der af Staterne ere byggede eller

indrettede særligt og udelukkende med det Formaal at bring saarede, syge og

skibbrudne Hjælp, og hvis Navne ved Fjentlighedernes Udbrud eller i Løbet af

disse, i hvert Fald før de paa nogen Maade tages i brug, ere blevne meddelte

de krigsførende Magter, respekteres og kunne ikke opbringes, saa længe

Fjentlighederne vare.

Disse Skibe ere ej heller ligestillede med Krigsskibe med Hensyn til deres

Ophold i neutral Havn.

Artikel 2.

Hospitalsskibe, der helt eller delvis ere udrustede paa Bekostning af

private Personer eller officielt anerkendte Hjælpeforeninger, ere ligeledes

at respektere og at undtage fra Opbringelse, dersom den krigsførende Magt,

som de høre under, har givet dem en officiel Bemyndigelse og for Modstanderen

har bekendtgjort deres Navne ved Fjendtlighedernes Udbrud eller i Løbet af

disse, i hvert fald før de paa nogen Måde tages i Brug.

Disse Skibe skulle føre et Dokument, udstedt af vedkommende Myndighed, der

heri erklærer, at de under deres Udrustning og ved deres endelige Afrejse

have været underkastede dens Kontrol.

Artikel 3.

Hospitalsskibe, der helt eller delvis ere udrustede af private Personer

eller af officielt anerkendte Foreninger i neutrale Lande, respekteres og ere

undtagne fra Opbringelse, dersom den neutrale Magt, til hvilken de høre, har

givet dem en oficiel Bemyndigelse og har bekentgjort deres Navne for de

krigsførende Magter ved Fjendtlighedernes Udbrud eller i Løbet af disse, i

hvert Fald forinden de paa nogen Maade tages i Brug.

Artikel 4.

De i Artiklerne 1, 2 og 3 omtalte Skibe skulle bringe Hjælp og Bistand til

de krigsførendes saarede, syge og skibbrudne uden Forskel med Hensyn til

Nationalitet.

Regeringerne forpligte sig til ikke at anvende disse Skibe i noget

militært Øjemed.

Disse Skibe maa paa ingen Maade hindre de kæmpendes Bevægelser.

Saavel under som efter et Slag handle de paa eget An- og Tilsvar.

De krigsførende have Kontrol- og Visitationsret over dem; de kunnd afslaa

deres Bistand, paalægge dem at fjerne sig, beordre dem at tage en bestemt

Retning og sætte en Kommissær om Bord i dem, ja endog anholde dem, dersom

Omstændighedernes Vigtighed maatte fordre det.

Så vidt det lader sig gøre, skulle de krigsførende indføre i

Hospitalsskibenes Journal de Ordrer, de give disse.

Artikel 5.

De militære Hospitalsskibe skulle gøres kendelige ved hvid udenbords

Maling met et horisontalt grønt Bælte ca 1 1/2 Meter bredt.

Fartøjerne paa ovennævnte Skibe, saa vel som de Smaaskibe, der maatte

blive anvendte til Hospitalstjenesten, skulle gøres kendelige ved en lignende

Maling.

Alle Hospitalsskibene give sig til Kende ved samtidig med Nationalflag at

hejse det hvide Flag med rødt Kors, der er foreskrevet ved

Genferkonventionen.

Artikel 6.

Neutrale Handelsskibe, Yachter eller Fartøjer, der have de krigsførendes

syge, saarede eller skibbrudne om Bord eller optage saadanne, kunne ikke

opbringes for selve det at udføre denne Art Transport; men de ere hjemfaldne

til Opbringelse for eventuelt begaaet Brud paa Neutraliteten.

Artikel 7.

De gejstlige samt Læge- og Hospitalspersonalet i opbragt Skib ere

ukrænkelige og kunne ikke gøres til Krigsfanger. De medtage, naar de forlade

Skibet, de Genstande og kirurgiske Instrumenter, der ere deres private

Ejendom.

De fortsætte Udøvelsen af deres Hverv, saa læge det er nødvendigt, og

kunne derpaa, naar den øverstkommanderende findet det muligt, trække sig

tilbage.

De krigsførende, i hvis Hænder ovennævnte Personer falde, skulle sikre

disse uafkortet Nydelse af deres Lønning.

Artikel 8.

De ombordværende saarede eller syge sø- eller landmilitære Personer skulle

uanset deres Nationalitet, beskyttes og plejes af Opbringeren.

Artikel 9.

Skibbrudne, saarede eller syge af den ene krigsførende, som falde i den

andens Magt, ere Krigsfanger. Denne Magt bestemmer da efter Omstændighederne,

hvor vidt den vil beholde dem eller sende dem til egen, neutral eller endog

til fjendtlig Havn. I sidste Tilfælde kunne de saaledes til deres Land

tilbagegivne Fanger ikke tjene, saa længe Krigen varer.

Artikel 10.

(Udeladt.)

Artikel 11.

De i ovenstaaende Artikel indeholdte Bestemmelser ere kun bindende for de

kontraherende Magter i Tilfælde af Krig mellem to eller flere af disse.

Nævnte Bestemmelser ophøre at være bindende fra det Øjeblik, da en ikke

kontraherende Magt slutter sig til en af de krigsførende under en Krig mellem

kontraherende Magter.

Artikel 12.

Nærværende Konvention skal ratificeres inden den kortest mulige Tidsfrist.

Ratifikationerne deponeres i Haag.

Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation optages en Protokol, hvoraf

bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles hver af de kontraherende

Magter.

Artikel 13.

De ikke undertegnende Magter, som have tiltraadt Genferkonventionen af 22.

August 1864, have Adkomst til at tiltræde nærværende Konvention.

De ville, i denne Hensigt, have at underrette de kontraherende Magter om

deres Tiltrædelse ved en skriftlig Notifikation, der rettes til den

nederlandske Regering og af denne meddeles hver af de andre kontraherende

Magter.

Artikel 14.

Dersom en af de høje kontraherende Parter opsagde nærværende Konvention,

vilde Opsigelsen først faa Virkning et Aar, efter at skriftlig Notifikation

derom var rettet til den nederlandske Regering og af denne uopholdeligt

meddelt hver af de andre kontraherende Magter.

Opsigelsen har kun Virkning for den Magt, som har notificeret den.

Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende

Konvention og forsynet den med deres Segl.

Sket i Haag, de ni og tyvende Juli Atten Hundrede og Ni og Halvfems, i et

eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,

og hvoraf bekræftede Genparter sendes de kontraherende Magter ad diplomatisk

Vej.

For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.

For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.

(L.S.) Okolicsauyi

For Belgien: (L.S.) A. Beernaert.

(L.S.) Cte de Grelle Rogier.

(L.S.) Chr. Descamps.

For Kina: (L.S.) Yang Yu.

For Danmark: (L.S.) F. Bille

For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau.

(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.

(L.S.) Arturo de Baguer.

For de amerikanske

Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel.

For de meksikanske

Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.

(L.S.) I. Zenil.

For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois

(L.S.) G. Bihourd.

(L.S.) d'Estournelles de Constant.

For Storbritannien

og Irland: (L.S.) Henry Howard.

For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.

For Italien: (L.S.) Nigra.

(L.S.) A. Zanniui.

(L.S.) G. Pompilj.

For Japan: (L.S.) I. Motono.

For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.

For Montenegro: (L.S.) Staal.

For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.

(L.S.) den Beer Poortugael.

(L.S.) T. M. C. Asser.

(L.S.) E. N. Rahusen.

For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich.

For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.

(L.S.) Agostinho d'Ornellas de

Vasconcellos.

(L.S.) Conde de Selir.

For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.

(L.S.) I. N. Papiniu.

For Rusland: (L.S.) Staal.

(L.S.) Martens.

(L.S.) A. Basily.

For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.

For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.

(L.S.) Bisuddha.

For de Forenede

Kongeriger Sverig

og Norge: (L.S.) Bildt.

For Schweiz: (L.S.) Roth.

For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.

(L.S.) Mehemed Noury.

For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.

(L.S.) Major Hessaptchieff.

Deklaration.

De undertegnede, befuldmægtigede for De ved den internationale

Fredskonference i Haag repræsenterede Magter, behørig bemyndigede hertil af

deres Regeringer,

besjælede af de Følelser, der have fundet Udtryk i St.

Petersburger-Deklarationen af 29. November/11. December 1868.

erklære:

De kontraherende Magter samtykke, for et Tidsrum af fem Aar, i Forbudet

mod at udkaste Projektiler og Sprængstoffer fra Balloner i Luften eller ved

andre analoge, nye Fremgangsmaader.

Nærværende Deklaration er kun bindende for de kontraherende Magter i

Tilfælde af Krig mellem to eller flere af dem.

Den skal ophøre at være bindende fra det Øjeblik, da, under en Krig mellem

kontraherende Magter, en ikke kontraherende Magt maatte slutte sig til en af

de krigsførende.

Nærværende Deklaration skal ratificeres snarest muligt.

Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation skal der optages en Protokol,

af hvilken en bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de

kontraherende Magter.

De ikke undertegnende Magter kunne tiltræde nærværende Deklaration. De

ville i dette Øjemed have at tilkendegive de kontraherende Magter deres

Tiltrædelse ved en skriftlig Ratifikation, rettet til den nederlandske

Regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende Magter.

Hvis det skulde ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde

nærværende Deklaration, vilde saadan Opsigelse først faa Virkning et Aar

efter, at skriftlig Ratifikation derom var rettet til den nederlandske

Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.

Denne Opsigelse skal kun faa Virkning i Henseende til den Magt, som har

notificeret den.

Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende

Deklaration og forsynet den med deres Segl.

Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et

eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,

og hvoraf bekræftede Genparter blive at tilstille de kontraherende Magter ad

diplomatisk Vej.

For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.

For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.

(L.S.) Okolicsauyi

For Belgien: (L.S.) A. Beernaert.

(L.S.) Cte de Grelle Rogier.

(L.S.) Chr. Descamps.

For Kina: (L.S.) Yang Yu.

For Danmark: (L.S.) F. Bille

For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau.

(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.

(L.S.) Arturo de Baguer.

For de amerikanske

Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel.

For de meksikanske

Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.

(L.S.) I. Zenil.

For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois

(L.S.) G. Bihourd.

(L.S.) d'Estournelles de Constant.

For Storbritannien

og Irland: (L.S.) Henry Howard.

For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.

For Italien: (L.S.) Nigra.

(L.S.) A. Zanniui.

(L.S.) G. Pompilj.

For Japan: (L.S.) I. Motono.

For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.

For Montenegro: (L.S.) Staal.

For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.

(L.S.) den Beer Poortugael.

(L.S.) T. M. C. Asser.

(L.S.) E. N. Rahusen.

For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich.

For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.

(L.S.) Agostinho d'Ornellas de

Vasconcellos.

(L.S.) Conde de Selir.

For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.

(L.S.) I. N. Papiniu.

For Rusland: (L.S.) Staal.

(L.S.) Martens.

(L.S.) A. Basily.

For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.

For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.

(L.S.) Bisuddha.

For de Forenede

Kongeriger Sverig

og Norge: (L.S.) Bildt.

For Schweiz: (L.S.) Roth.

For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.

(L.S.) Mehemed Noury.

(L.S.) Abdullah.

(L.S.) R. Mehemmed.

For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.

(L.S.) Major Hessaptchieff.

Deklaration.

De undertegnede, befuldmægtigede for De ved den internationale

Fredskonference i Haag repræsenterede Magter, behørig bemyndigede hertil af

deres Regeringer,

besjælede af de Følelser, der have fundet Udtryk i St. Petersburger-

Deklarationen af 29. November/11. December 1868.

erklære:

De kontraherende Magter forpligte sig til ikke at bruge Projektiler, hvis

eneste Øjemed er at udbrede kvælende eller giftige Luftarter.

Nærværende Deklaration er kun bindende for de kontraherende Magter i

Tilfælde af Krig mellem to eller flere af dem.

Den skal ophøre at være bindende fra det Øjeblik, da, under en Krig mellem

kontraherende Magter, en ikke kontraherende Magt maatte slutte sig til en af

de krigsførende.

Nærværende Deklaration skal ratificeres snarest muligt.

Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation skal der optages en Protokol,

af hvilken en bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de

kontraherende Magter.

De ikke undertegnende Magter kunne tiltræde nærværende Deklaration. De

ville i dette Øjemed have at tilkendegive de kontraherende Magter deres

Tiltrædelse ved en skriftlig Ratifikation, rettet til den nederlandske

Regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende Magter.

Hvis det skulde ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde

nærværende Deklaration, vilde saadan Opsigelse først faa Virkning et Aar

efter, at skriftlig Ratifikation derom var rettet til den nederlandske

Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.

Denne Opsigelse skal kun faa Virkning i Henseende til den Magt, som har

notificeret den.

Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende

Deklaration og forsynet den med deres Segl.

Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et

eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,

og hvoraf bekræftede Genparter blive at tilstille de kontraherende Magter ad

diplomatisk Vej.

For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.

For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.

(L.S.) Okolicsauyi

For Belgien: (L.S.) A. Beernaert.

(L.S.) Cte de Grelle Rogier.

(L.S.) Chr. Descamps.

For Kina: (L.S.) Yang Yu.

For Danmark: (L.S.) F. Bille

For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau.

(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.

(L.S.) Arturo de Baguer.

For de amerikanske

Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel.

For de meksikanske

Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.

(L.S.) I. Zenil.

For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois

(L.S.) G. Bihourd.

(L.S.) d'Estournelles de Constant.

For Storbritannien

og Irland: (L.S.) Henry Howard.

For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.

For Italien: (L.S.) Nigra.

(L.S.) A. Zanniui.

(L.S.) G. Pompilj.

For Japan: (L.S.) I. Motono.

For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.

For Montenegro: (L.S.) Staal.

For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.

(L.S.) den Beer Poortugael.

(L.S.) T. M. C. Asser.

(L.S.) E. N. Rahusen.

For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich.

For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.

(L.S.) Agostinho d'Ornellas de

Vasconcellos.

(L.S.) Conde de Selir.

For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.

(L.S.) I. N. Papiniu.

For Rusland: (L.S.) Staal.

(L.S.) Martens.

(L.S.) A. Basily.

For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.

For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.

(L.S.) Bisuddha.

For de Forenede

Kongeriger Sverig

og Norge: (L.S.) Bildt.

For Schweiz: (L.S.) Roth.

For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.

(L.S.) Mehemed Noury.

(L.S.) Abdullah.

(L.S.) R. Mehemmed.

For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.

(L.S.) Major Hessaptchieff.

Deklaration.

De undertegnede, befuldmægtigede for De ved den internationale

Fredskonference i Haag repræsenterede Magter, behørig bemyndigede hertil af

deres Regeringer,

besjælede af de Følelser, der have fundet Udtryk i St. Petersburger-

Deklarationen af 29. November/11. December 1868.

erklære:

De kontraherende Magter forpligte sig til ikke at bruge Geværkugler, der

let udfolde sig eller fladtrykkes i det menneskelige Legeme, saasom Kugler

med haardt Hylster, hvor Hylstret ikke helt dækker Kærnen eller er forsynet

med Indskæringer.

Nærværende Deklaration skal ratificeres snarest muligt.

Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation skal der optages en Protokol,

af hvilken en bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de

kontraherende Magter.

De ikke undertegnende Magter kunne tiltræde nærværende Deklaration. De

ville i dette Øjemed have at tilkendegive de kontraherende Magter deres

Tiltrædelse ved en skriftlig Ratifikation, rettet til den nederlandske

Regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende Magter.

Hvis det skulde ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde

nærværende Deklaration, vilde saadan Opsigelse først faa Virkning et Aar

efter, at skriftlig Ratifikation derom var rettet til den nederlandske

Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.

Denne Opsigelse skal kun faa Virkning i Henseende til den Magt, som har

notificeret den.

Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende

Deklaration og forsynet den med deres Segl.

Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et

eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv,

og hvoraf bekræftede Genparter blive at tilstille de kontraherende Magter ad

diplomatisk Vej.

For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg.

For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb.

(L.S.) Okolicsauyi

For Belgien: (L.S.) A. Beernaert.

(L.S.) Cte de Grelle Rogier.

(L.S.) Chr. Descamps.

For Kina: (L.S.) Yang Yu.

For Danmark: (L.S.) F. Bille

For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau.

(L.S.) W. R. de Villa Urrutia.

(L.S.) Arturo de Baguer.

For de amerikanske

Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel.

For de meksikanske

Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier.

(L.S.) I. Zenil.

For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois

(L.S.) G. Bihourd.

(L.S.) d'Estournelles de Constant.

For Storbritannien

og Irland: (L.S.) Henry Howard.

For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni.

For Italien: (L.S.) Nigra.

(L.S.) A. Zanniui.

(L.S.) G. Pompilj.

For Japan: (L.S.) I. Motono.

For Luksemborg: (L.S.) Eyschen.

For Montenegro: (L.S.) Staal.

For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek.

(L.S.) den Beer Poortugael.

(L.S.) T. M. C. Asser.

(L.S.) E. N. Rahusen.

For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich.

For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo.

(L.S.) Agostinho d'Ornellas de

Vasconcellos.

(L.S.) Conde de Selir.

For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman.

(L.S.) I. N. Papiniu.

For Rusland: (L.S.) Staal.

(L.S.) Martens.

(L.S.) A. Basily.

For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch.

For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr.

(L.S.) Bisuddha.

For de Forenede

Kongeriger Sverig

og Norge: (L.S.) Bildt.

For Schweiz: (L.S.) Roth.

For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan.

(L.S.) Mehemed Noury.

(L.S.) Abdullah.

(L.S.) R. Mehemmed.

For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff.

(L.S.) Major Hessaptchieff.

af Ratifikationerne har fundet Sted i Haag den 4de September 1900.

Oktober 1900.

Sehested.

Anmærkning. Den internationale Fredskonference i Haag har derhos enstemmig

vedtaget

følgende Beslutning:

Konferencen holder for, at en Begrænsning af de Militærbyrder, der for

Tiden tynge paa Verden, er i høj Grad ønskelig, for at Menneskehedens

materielle og aandelige Velvære kan forøges.

Den har desuden fremsat følgende Ønsker:

1. I Betragtning af de indledende Skridt, som ere

gjorte af den Schweiziske Forbundsregering til en Revision af

Genferkonventionen, fremsætter Konferencen det Ønske at der snart maa skrides

til Sammenkaldelsen af en særlig Konference med den Opgave at revidere denne

Konvention.

Dette Ønske vedtages enstemmigt.

2. Konferencen udtaler Ønsket om, at Spørgsmaalet om

neutrales Rettigheder og Pligter maa blive sat paa en snart efterfølgende

Konferences program.

3. Konferencen udtaler Ønsket om, at de Spørgsmaal om

Geværer og Marinekanoner, som ere blevne drøftede af den, maa blive

undergivne en Undersøgelse ved Regeringerne med det Maal for Øje at komme til

en Forstaaelse angaaende nye Typers og Kalibers Tagen i Brug.

4. Konferencen udtaler det Ønske, at Regeringerne,

idet de tage Hensyn til de af Konferencen gjorte Forslag, maa overveje

Muligheden af at naa til en Forstaaelse angaaende en Indskrænkning af den

væbnede Magt til Lands og til Vands og af Militærbudgetterne.

5. Konferencen udtaler det Ønske, at det Forslag, som

sigter til at erklære Privatejendom ukrænkelig i Søkrig, maa blive henvist

til en senere Konferences Overvejelse.

6. Konferencen udtaler det Ønske, at Forslaget om at

ordne Spørgsmaalet angaaende Havnes, Byers og Landsbyers Bombardement ved

Krigsskibe, maa blive henvist til Undersøgelse paa en senere Konference.

De fem sidste Ønsker vedtoges enstemmigt, idet dog nogle afholdt sig fra

at stemme.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter