Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af Krigsfanger. (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation
af den i Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af
Krigsfanger. (* 2)
Ved kgl. Resolution af 13. Juni 1932 har Danmark ratificeret den i
Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af
Krigsfanger, efter at Rigsdagen hertil havde givet sit Samtykke.
Konventionen har følgende Ordlyd:
KONVENTION
om Behandling af Krigsfanger
af 27. Juli 1929.
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE, PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER,
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG, HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS
FORENEDE STATER, HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE
BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN, HANS MAJESTÆT BULGARERNES
KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLUMBIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA, HANS
MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE
REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
HANS HØJHED GUVERNØREN AF UNGARN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN, HANS
MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND, HENDES
KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS
FORENEDE STATER, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA, HANS MAJESTÆT NORGES
KONGE, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT
SHAHEN AF PERSIEN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN
PORTUGISISKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN, HANS MAJESTÆT
SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE, DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD, PRÆSIDENTEN
Læs alt
FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY OG PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN
VENEZUELAS FORENEDE STATER,
der anerkender, at alle Magter i Tilfælde af Krig skal være forpligtet
til, saavidt det er muligt, at formindske Krigens uundgaaelige Haardhed og
mildne Krigsfangernes Vilkaar;
og som ønsker yderligere at udvikle de Grundsætninger, som er kommet til
Udtryk i de internationale Haag-Konventioner, i Særdeleshed Konventionen om
Regler og Vedtægter for Krig og det denne vedhæftede Reglement;
har besluttet af afslutte en Konvention i dette Øjemed og som deres
Befuldmægtigede udnævnt:
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE:
Hans excellence HR. EDMUND RHOMBERG, Dr. juris, Gesandt til Raadighed;
PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER:
HR, ELIOT WADSWORTH, fhv. tilforordnet Sekretær for Finansvæsenet, Hans
excellence HR. HUGH R. WILSON, Amerikas Forenede Staters overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG:
HR. MARC LEITMAIER, Dr. juris, Ministerialraad i det federale Kancelli,
Udenrigsdepartementet;
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
HR. PAUL DEMOLDER, Generallæge, Chef for Sundhedstjenesten i 1. militære
Udskrivningskreds,
HR. JOSEPH DE RUELLE, juridisk Raadgiver i Udenrigsministeriet;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA:
Hans Excellence HR. ALBERTO CORTADELLAS, Bolivias Ministerresident i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER:
Hans Excellence HR. RAOUL DE RIO-BRANCO, Brasiliens overordentlige Gesandt
og befuldmægtigede Minister i Bern;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE
BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN:
For Storbritannien og Nord-Irland saavel som for alle Dele af det britiske
Rige, der ikke er særskilte Medlemmer af Folkenes Forbund:
Hans Excellence Sir HORACE RUMBOLD, Hans Britiske Majestæts Ambassadør i
Berlin;
For Canada:
Hr. WALTER ALEXANDRE RIDDELL, den canadiske Regerings faste Raadgiver ved
Folkenes Forbund;
For Den Australske Forbundsstat:
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
For Ny Zealand: Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majetæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
For Den Sydafrikanske Union:
Hr. ERIC HENDRIK LOUW, den sydafrikanske Unions Højkommissær i London;
For Den Irske Fristat:
Hr. SEAN LESTER, den irske Fristats Repræsentant ved Folkenes Forbund;
For Indien:
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
HANS MAJESTÆT BULGARERNES KONGE:
Hr. DIMITRI MIKOFF, Bulgariens Charge d'Affaires i Bern, den bulgarske
Regerings faste Repræsentant ved Folkenes Forbund;
Hr. STEPHANE N. LAFTCHIFF, Medlem af Bestyrelsesraadet for det bulgarske
Røde Kors;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE:
Hr. GUILLERMO NOVOA-SEPULVEDA, Oberst, Militærattache ved Chiles
Gesandtskab i Berlin,
Hr, DARIO PULGAR-ARRIAGADA, Kaptajn i Sundhedstjenesten;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA:
Hr. CHI YUNG HSIAO, Kinas Charge d'Affaires a.i. i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLOMBIA:
Hans Excellence Hr. FRANCISCO JOSE DE URRUTIA, Colombias overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA:
Hans Excellence Hr. CARLOS DE ARMENTROS Y DE CARDENAS, Cubas
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. CARLOS BLANCO Y SANCHEZ, Legationssekretær, tilforordnet Cubas
Delegation ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND:
For Danmark:
Hans Excellence Kammerherre HARALD SCAVENIUS, Danmarks overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Schweiz og Nederlandene, fhv.
Udenrigsminister,
Hr. GUSTAV M. RASMUSSEN, Danmarks Charge d'Affaires a.i. i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK:
Hr. CHARLES ACKERMANN, den dominikanske Republiks Konsul i Genf;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN:
Hr. MOHAMMED ABDEL MONEIM RIAD, »Avocat au Contentieux de
l'Etat«, Professor i international Ret ved Militærskolen i Kairo.
Hr. HENRI WASSIF SIMAIKA, Attache ved Ægyptens Gesandtskab i Rom;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:
Hans Excellence MARQUIS'EN AF TORREHERMOSA, Spaniens overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND:
Hr. HANS LEESMENT, Dr. med., Præsident for det estniske Røde Kors;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND:
Hr. A.E. MARTOLA, Oberstløjtnant, Militærattache ved Finlands Gesandtskab
i Paris;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Hans Excellence Hr. HENRI CHASSAIN DE MARCILLY, Frankrigs Ambassadør i
Bern;
Hr. JEAN DU SAULT, Frankrigs Ambassaderaad i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:
Hr. RAPHAEL RAPHAEL, Grækenlands Charge d'Affaires a.i. i Bern,
Hr. SOPHOCLE VENIZELOS, Oberstløjtnant, Militærattache ved Grækenlands
Gesandtskab i Paris;
HANS HØJHED GUVERNØREN AF UNGARN:
Hans Excellence Hr. PAUL DE HEVESY, Ministerresident, den ungarnske
Regerings faste Delegerede ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN:
Hr. GIOVANNI CIRAOLO, Senator;
HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN:
Hans Excellence Hr. ISABURO YOSHIDA, Japans overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. SADAMU SHIMOMURA, Oberstløjtnant,
Hr. SEIZO MIURA, Kaptajn, Marineattache ved Japans Ambassade i Paris;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND:
Hans Excellence Hr. CHARLES DUZMANS, Letlands overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister hos H.M. Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Konge,
fast Delegeret ved Folkenes Forbund,
Hans Excellence Hr. OSKAR VOIT, Letlands overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Schweiz, Tyskland, Ungarn og Nederlandene;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBURG:
Hr. CHARLES VERMAIRE, Storhertugdømmets Konsul i Genf;
PRÆSIDENTEN FOR MEXIKOS FORENEDE STATER:
Hans Excellence Hr. FRANCISCO CASTILLO NAJERA, Generallæge, Mexikos
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA:
Hr. ANTOINE SOTTILE, Dr. juris, Nicaraguas faste Delegerede ved Folkenes
Forbund;
HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:
Hans Excellence Hr. JOHANNES IRGENS, Norges overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Bern, Rom og Athen,
Hr. JENS CHRISTIAN MEINICH, Kaptajn af Fodfolket, Generalsekretær ved det
norske Røde Kors;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Hans Exellence Hr. WILLEM ISAAC DOUDE VAN TROOSTWIJK, Nederlandenes
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. JOHAN CARL DIEHL, Generalmajor, Generalinspektør for Hærens
Sundhedsvæsen, Vicepræsident for det nederlandske Røde Kors,
Hr. JACOB HARBERTS, Kaptajn af Generalstaben, Lærer ved Krigshøjskolen;
HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN:
Hans Excellence Hr. ANOUCHIREVAN KHAN SEPAHBODI, Persiens overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN:
Hr. JOSEPH GABRIEL PRACKI, Stabslæge,
Hr. W. JERZY BABECKI, Oberstløjtnant;
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:
Hans Excellence Hr. VASCO DE QUEVEDO, Portugals overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. FRANCISCO DE CALHEIROS E MENEZES, 1. Legationssekretær;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN:
Hans Excellence Hr. MICHEL B. BOERESCO, Rumæniens overordentlige Gesandt
og befuldmægtigede Minister i Bern;
Hr. EUGENE VERTEJANO, Oberst, Officer af Generalstaben;
HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE
Hans Excellence Hr. ILIJA CHOUMENKOVITCH, det serbiske, kroatiske og
slovenske Kongeriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i
Bern, fast Delegeret ved Folkenes Forbund.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM:
Hans Højhed Prins VARNVAIDYA, Siams overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i London;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:
Hans Excellence Hr. KARL IVAN WESTMAN, Sveriges overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Bern;
DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD:
Hr. PAUL DINICHERT, overordentlig Gesandt, Chef for det federale politiske
Departements Afdeling for udenrigske Anliggender,
Hr. CARL HAUSER, Oberst af Sundhedstropperne, Overlæge i Hæren,
Hr. ANTON ZUBLIN, Oberst af Fodfolket til Raadighed, Advokat,
Hr. ROGER DE LA HARPE, Oberstløjtnant af Sundhedstropperne, Læge,
Hr. DIETRICH SCHINDLER, Major i det militære Retsvæsen, Professor i
international Ret ved Universitetet i Zurich;
PRÆSIDENTEN FOR DEN CHEKOSLOVAKISKE REPUBLIK:
Hans Excellence Hr. ZDENEK FIERLINGER, Czekoslovakiets overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK:
Hans Excellence HASSAN BEY, Vicepræsident for Tyrkiets Nationalforsamling,
Vicepræsident for den tyrkiske Røde Halvmaane,
Hans Excellence NUSRET BEY, Præsident for Republikens Statsraad,
Professor AKIL MOUKHTAR, Dr. med.,
Dr. ABDULKADIR BEY, Oberstløjtnant, Militærlæge, Professor ved
»l'Application« og ved Hospitalet i Gulhane.
PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY:
Hans Excellence Hr. ALFREDO DE CASTRO, Uruguys overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN VENEZUELAS FORENEDE STATER:
Hans Excellence Hr. CARACCIOLO PARRA-PEREZ, Venezuelas overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom,
Hr. IVAN MANUEL HURTADO-MACHADO, Venezuelas Charge d'Affaires a.i. i Bern;
Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, som befandtes i
god og rigtig Form, er kommet overens om følgende:
Afsnit I.
Almindelige Bestemmelser
Artikel 1.
Nærværende Konvention kommer, uden Bestemmelserne i Afsnit VII
præjudiceres til Anvendelse:
1) paa alle Personer, der er nævnt i Artiklerne 1, 2 og 3 i det Reglement
der er vedhæftet Haag-Konventionen af 18. Oktober 1907 om Regler og Vedtægter
for Krig til Lands, og som er taget til Fange af Fjenden (* 1)
2) paa alle Personer, der tilhører de krigsførende Parters væbnede
Styrker, og som er taget til Fange af Fjenden under Krigsforetagender til
Vands eller i Luften, under Forbehold af de Afvigelser, som de Forhold,
hvorunder Tilfangetagelsen har fundet Sted, gør uundgaaelige. Disse
Afvigelser maa dog ikke rokke ved Grundprinciperne i nærværende Konvention;
de skal ophøre, saasnart de fangne er ankommet til en Krigsfangelejr.
Artikel 2.
Krigsfangerne er i den fjendtlige Stats og ikke i de Personers eller
Afdelingers Magt, som har taget dem til Fange.
De skal til enhver Tid behandles humant og navnlig beskyttes mod
Voldshandlinger, Forhaanelser og offentlig Nysgerrighed.
Anvendelse af Repressalier overfor dem er forbudt.
Artikel 3.
Krigsfangerne har Krav paa, at deres Person og deres Ære respekteres. Der
skal vises Kvinder alle de Hensyn, der tilkommer deres Køn.
Fangerne bevarer deres fulde borgerlige Rettigheder.
Artikel 4.
Det paahviler den Stat, i hvis Fangenskab Krigsfangerne befinder sig, at
sørge for deres Underhold.
Forskellighed i Behandling af Krigsfangerne er kun lovlig, hvis den
skyldes den militære Grad, den fysiske eller psykiske Sundhedstilstand,
faglige Kvalifikationer eller Kønnet hos dem, der nyder godt deraf.
Afsnit II.
Om Tilfangetagelse.
Artikel 5.
Enhver Krigsfange er forpligtet til paa Forespørgsel desangaaende at
opgive sit rette Navn og sin Grad eller sit Stamlistenummer.
I Tilfælde af, at han overtræder denne Bestemmelse, udsætter han sig for
Indskrænkning i de Fordele, som tilstaas Fanger af hans Kategori.
Der maa ikke udøves Tvang overfor Krigsfangerne for at opnaa Oplysninger
om deres Hærs eller deres Lands Stilling. De Fanger, der nægter at svare, maa
hverken trues, fornærmes eller udsættes for Ubehageligheder eller Ulemper af
Nogensomhelst Art.
Hvis en Fange paa Grund af sin fysiske eller mentale Tilstand er ude af
Stand til at angive, hvem han er, skal han overgives til Sundhedsvæsenet.
Artikel 6.
Alle Effekter og Genstande til personlig Brug - undtagen Vaaben, Heste,
den militære Udrustning og Militærpapirer - skal forblive i Krigsfangernes
Besiddelse, ligesom Staalhjælmene og Gasmaskerne.
De Penge, som Fangerne har paa sig, kan kun fratages dem efter Ordre af en
Officer, og efter at deres Beløb er konstateret. Der skal afgives en
Kvittering for Beløbet. De saaledes fratagne Summer skal føres i Regning for
hver Fange.
Identitetsbeviser, Gradstegn, Dekorationer og Værdigenstande kan ikke
fratages Fangerne.
Afsnit III.
Om Fangenskab.
SEKTION I.
OM KRIGSFANGERNES EVAKUERING.
Artikel 7.
Saa hurtigt som muligt efter deres Tilfangetagelse skal Krigsfangerne
evakueres til Depoter, beliggende i en Egn tilstrækkelig langt fra Kampzonen,
til at de befinder sig udenfor Fare.
Kun de Fanger, som paa Grund af deres Saar eller Sygdom vilde løbe større
Risiko ved at blive evakueret end ved at blive paa Stedet, kan midlertidig
tilbageholdes i Farezonen.
Fangerne maa ikke unødig udsættes for Fare, medens de venter paa at blive
evakueret fra Kampzonen.
Evakuering til Fods af Fangerne maa normalt kun ske i Dagsmarcher paa 20
Kilometer, medmindre Nødvendigheden af at naa Depoter med Vand og
Levnedsmidler kræver længere Marcher.
Artikel 8.
De krigsførende er forpligtede til ved Hjælp af Oplysningskontorerne,
saaledes som disse er organiseret ved Artikel 77, saa hurtigt som muligt
gensidig at underrette hinanden om enhver Tilfangetagelse. De er ligeledes
pligtige gensidig at meddele hinanden de officielle Adresser, under hvilke
Familiekorrespondance kan sendes til Krigsfangerne.
Saasnart det er muligt, skal enhver Fange sættes i stand til selv at
brevveksle med sin Familie paa de Betingelser, der er fastsat i Artikel 36 og
følgende Artikler.
Hvad angår Fanger, taget til Søs, skal Bestemmelserne i nærværende Artikel
iagttages snarest muligt efter Ankomsten til Havn.
SEKTION II.
OM KRIGSFANGELEJRE.
Artikel 9.
Krigsfangerne kan interneres i en By, i en Fæstning eller paa et
hviketsomhelst andet Sted med Forpligtelse til ikke at fjerne sig ud over
visse fastsatte Grænser.
De kan ligeledes interneres i indhegnede Lejre; de kan ikke indespærres
eller konsigneres uden som absolut nødvendig Sikkerheds- eller
Sundhedsforanstaltning og kun saalænge Omstændighederne nødvendiggør denne
Forholdsregel.
De Fanger, der er taget til Fange i Egne, der er usunde, eller hvis Klima
er skadeligt for Personer, der kommer fra tempererede Zoner, skal saa snart
som muligt overføres til et Sted med gunstigere Klima.
De krigsførende skal saa vidt muligt undgaa at samle Fanger af forskellig
Race og Nationalitet i samme Lejr.
Ingen Fange kan paa noget tidspunkt sendes tilbage til en Egn, hvor han
udsættes for Kampzonens Ild, og ej heller benyttes til ved sin Nærværelse at
beskytte visse Punkter eller Egne mod Bombardement.
Kapitel 1.
Om Lejrenes Indretning.
Artikel 10.
Krigsfangerne skal underbringes i Bygninger eller Barakker, som frembyder
enhver mulig Garanti for Hygiejne og gode sanitære Forhold.
Lokalerne skal være fuldstændig fri for Fugtighed,tilstrækkelig opvarmet
og oplyst. Der skal være truffet alle Forholdsregler mod Brandfare.
Med Hensyn til Soverum skal disses samlede Gulvflade, Minimumsluftmængde,
Indretning og Sengeudstyr opfylde samme Betingelser, som gælder for den Magts
Depotafdelinger, i hvis Fangenskab Krigsfangerne befinder sig.
Kapitel 2.
Om Krigsfangernes Ernæring og Paaklædning.
Artikel 11.
Krigsfangernes Kostportion skal i Mængde og Art svare til Depottroppernes.
Der skal desuden gives Fangerne Lejlighed til selv at tilberede de
Forsyninger, som de maatte være i Besiddelse af.
De skal forsynes med Drikkevand i tilstrækkelig Mængde. Tobaksrygning skal
tillades. Fangerne kan anvendes i Køkkenerne.
Alle kollektive Straffeforanstaltninger med Hensyn til Forplejningen er
forbudt.
Artikel 12.
Den Magt, der har Krigsfanger, skal forsyne disse med Klæder, Linned og
Fodtøj. Fornyelse og Istandsættelse af disse Effekter skal finde Sted
regelmæssigt. Desuden skal der gives Arbejderne en Arbejdsdragt, overalt hvor
Arbejdets Art kræver det.
I alle Lejre skal der oprettes Kantiner, hvor Fangerne kan skaffe sig
Levnedsmidler og almindelige Brugsgenstande til de lokale Markedspriser.
Lejradministrationernes Fortjeneste paa Kantinerne skal anvendes til
Fordel for Fangerne.
Kapitel 3.
Om Hygiejnen i Lejrene.
Artikel 13.
De krigsførende er pligtige at træffe alle Hygiejneforanstaltninger, der
er nødvendige for at sikre Lejrenes Renlighed og Sundhed og for at forebygge
Epidemier.
Krigsfangerne skal Dag og Nat kunne disponere over Installationer, der er
overensstemmende med Hygiejnens Regler, og som stadig holdes rene.
Desuden skal Fangerne - bortset fra de Kar- og Brusebade, som Lejrene skal
være forsynet med i størst mulig Udstrækning - forsynes med en til
Renligholdelse af deres Legeme tilstrækkelig Mængde Vand.
De bør have Adgang til at gøre Legemsøvelser og til at komme ud i fri
Luft.
Artikel 14.
Enhver Lejr skal raade over et Sygehus, hvor Krigsfangerne kan faa den
Pleje af enhver Art, som de maatte behøve. I paakommende Tilfælde skal der
reserveres Lokaler til Isolering af de Patienter, der er angrebet af
smitsomme Sygdomme.
Omkostningerne ved Behandlingen, deri indbefattet Udgifterne ved
Anskaffelsen af foreløbige kunstige Lemmer, afholdes af den Magt, i hvis
Fangenskab Krigsfangerne er.
De krigsførende er pligtige paa Forlangende at udlevere enhver behandlet
Fange er officiel Erklæring, som angiver Arten og Varigheden af hans Sygdom
samt den Behandling, han har faaet.
Det staar de krigsførende frit for ved særlige Aftaler gensidigt at
bemyndige hinanden til i Lejrene at tilbageholde Læger og Sygepassere, der er
beskæftiget med at pleje deres fangne Landsmænd.
De Fanger, der er angrebet af en alvorlig Sygdom, eller hvis Tilstand
nødvendiggør et betydeligt kirurgisk Indgreb, bør for den Magts Regning, i
hvis Fangenskab de er, have Adgang til enhver militær eller civil
Institution, der er egnet til Behandling af dem.
Artikel 15.
Der skal mindst een Gang om Maaneden foretages Lægeundersøgelse af
Fangerne. Undersøgelserne har til Formaal at kontrollere den almindelige
Sundheds- og Renlighedstilstand samt at forhindre Udbredelse af smitsomme
Sygdomme, navnlig Tuberkulose og veneriske Sygdomme.
Kapitel 4.
Om Krigsfangernes intellektuelle og
aandelige Fornødenheder.
Artikel 16.
Der skal gives Krigsfangerne fuld Frihed til Udøvelse af deres Religion,
derunder indbefattet Overværelse af Gudstjeneste, alene paa Betingelse af, at
de iagttager de af den militære Myndighed givne Ordens- og Politiforskrifter.
Tilfangetagne Præster af hvilkensomhelst Religion skal fuldt ud kunne
udøve deres Gerning blandt deres Trosfæller.
Artikel 17.
De krigsførende skal saa meget som muligt opmuntre intellektuelle og
sportslige Adspredelser, der iværksættes af Krigsfangerne.
Kapitel 5.
Om den indre Disciplin i Lejrene.
Artikel 18.
Enhver Krigsfangelejr stilles under Befaling af en ansvarlig Officer.
Foruden de ydre Tegn paa Respekt overfor egne Landsmænd, som er fastsat i
de gældende Reglementer for de Hære, hvortil Krigsfangerne hører, skal
Krigsfangerne have Hilsepligt overfor alle Officerer i det Lands Hær, i hvis
Fangenskab de befinder sig.
De fangne Officerer skal kun være pligtige at hilse det paagældende Lands
Officerer af højere eller samme Grad.
Artikel 19.
Det skal tillades at bære Gradstegn og Ordensdekorationer.
Artikel 20.
Reglementer, Ordrer, Meddelelser og Bekendtgørelser af enhver Art skal
meddeles Krigsfangerne i et Sprog, de forstaar. Samme Regel skal anvendes ved
Forhør.
Kapitel 6.
Særlige Bestemmelser angaaende Officerer og
ligestillede.
Artikel 21.
Saasnart Fjendtlighederne begynder, er de krigsførende pligtige at meddele
hinanden de Titler og Grader, der anvendes i deres respektive Hære, for at
sikre Lighed i Behandlingen af Officerer og ligestillede af tilsvarende
Grader.
De fangne Officerer og ligestillede skal behandles med de Hensyn, der
skyldes deres Grad og Alder.
Artikel 22.
For at sikre Betjening i Officerslejrene skal der knyttes et
tilstrækkeligt Antal fangne Soldater fra samme Hær og saa vidt muligt talende
samme Sprog til Lejrene, idet der ved Fastansættelse af Antallet tages Hensyn
til Officerernes og de ligestilledes Grad.
Disse sidste skal selv skaffe sig deres Kost og Klæder af den Lønning, der
skal udbetales dem af den Stat, i hvis Fangenskab de er. Officerernes egen
Ledelse af deres Kostforplejning skal begunstiges paa enhver Maade.
Kapitel 7.
Om Krigsfangernes Pengemidler.
Artikel 23.
Under Forbehold af særlige Ordninger mellem de krigsførende Magter især
saadanne, som er fastsat i Artikel 24, skal fangne Officerer og ligestillede
erholde samme Lønning af den tilfangetagende Magt som Officerer af
tilsvarende Grader i denne Magts Hær, dog paa Betingelse af, at denne Lønning
ikke overstiger den, de har Ret til i det Lands Hær, i hvilken de har gjort
Tjeneste. Denne Lønning skal udbetales dem fuldt ud, om muligt en Gang om
Maaneden, og uden at der kan fradrages noget for Udgifter, som paahviler den
tilfangetagende Magt, selv om disse Udgifter maatte være til Fordel for
Fangerne.
Ved Overenskomst mellem de krigsførende skal den Vekselkurs fastsættes,
der skal anvendes til denne Betaling. I Mangel af en saadan Overenskomst,
skal den antagne Kurs være den, der er gældende i det Øjeblik,
Fjendtlighederne aabnes.
Alle Betalinger, der er ydet Krigsfangerne som Lønning, skal ved
Fjendtlighedernes Ophør refunderes af den Magt, hos hvilken de har gjort
Tjeneste.
Artikel 24.
Ved Fjendtlighedernes Begyndelse skal de krigsførende ved fælles
Overenskomst fastsætte det Maksimumsbeløb af kontante Penge, som krigsfanger
af forskellige Grader og Kategorier skal have Lov til at beholde hos sig.
Ethvert overskydende Beløb, der inddrages eller tilbageholdes for en
Krigsfange, ligesom enhver Deponering af Penge, der foretages af ham, skal
føres i Regning for ham og kan ikke veksles til anden Møntsort uden hans
Samtykke.
Krigsfangernes Tilgodehavende ifølge deres Konto skal udbetales dem ved
Afslutningen af deres Fangenskab.
Saalænge dette varer, skal der gives dem Lejlighed til at overføre disse
Beløb helt eller delvis til Banker eller Privatpersoner i deres Hjemland.
Kapitel 8.
Om Overførsel af Krigsfanger.
Artikel 25.
Med mindre Udviklingen af de militære Operationer fordrer det, maa syge og
saarede Krigsfanger ikke overføres til andet Sted, saa længe deres
Helbredelse ved Rejsen kan udsættes for Fare.
Artikel 26.
I Tilfælde af Overførelse til andet Sted skal Krigsfangerne i Forvejen
have officiel Meddelelse om deres nye Bestemmelsessted. De skal have
Tilladelse til at medføre deres personlige Ejendele, deres Korrespondance og
de Pakker, der er ankommet til dem.
Der skal træffes alle fornødne Foranstaltninger til, at Breve og Pakker,
der er adresseret til en tidligere Lejr, omgaaende eftersendes.
De Beløb, der er deponeret for de overførte Fanger Regning, skal
overdrages til den kompetente Myndighed paa deres nye Opholdssted.
Alle Omkostninger foraarsaget ved Overførelserne Paahviler den Magt, i
hvis Fangenskab, Krigsfangerne er.
SEKTION III.
OM KRIGSFANGERNES ARBEJDE.
Kapitel 1.
Almindelige Bemærkninger.
Artikel 27.
De krigsførende kan anvende sunde Krigsfanger - med Undtagelse af
Officerer og ligestillede - som Arbejdere efter deres Tjenestegrad og
Duelighed.
Hvis Officerer og ligestillede anmoder om passende Arbejde skal dette dog
saavidt muligt skaffes dem.
Fangne Underofficerer kan ikke tvinges til andet end Tilsynsføring,
medmindre de udtrykkelig anmoder om en lønnet Beskæftigelse.
De krigsførende er pligtige under hele Fangenskabets Varighed at lade de
Krigsfanger, der kommer til Skade under Arbejde, nyde godt af de
Bestemmelser, der ifølge Lovgivningen hos den Magt, i hvis Fangenskab de er,
gælder for Arbejdere af samme Kategori. Forsaavidt angaar de Krigsfanger, for
hvis Vedkommende disse lovmæssige Bestemmelser som Følge af Lovgivningen hos
nævnte Magt ikke kan komme til Anvendelse, forpligter denne Magt sig til at
anbefale sin lovgivende Forsamling enhver Forholdsregel, der er egnet til at
yde de tilskadekomne tilsvarende Erstatning.
kapitel 2.
Om Organisation af Arbejdet.
Artikel 28.
Den Magt, i hvis Fangenskab Krigsfangerne er, skal paatage sig det fulde
Ansvar for deres Underhold, Pleje og Behandling samt for Lønudbetaling til
dem, der arbejder for privat Regning.
Artikel 29.
Ingen Krigsfange maa anvendes ved Arbejde, til hvilke han er fysisk
uegnet.
Artikel 30.
Varigheden af Krigsfangers daglige Arbejde, deri indbefattet Tiden, det
tager at komme til og fra Arbejdsstedet, maa ikke være overdreven lang og maa
i intet Tilfælde Overskride, hvad der er fastsat for Egnens civile Arbejdere,
som er beskæftiget ved samme Arbejde. Der skal tilstaas hver Fange 24 Timers
samlet Hvile hver Uge, fortrinsvis om Søndagen.
Kapitel 3.
Om forbudt arbejde.
Artikel 31.
De af krigsfanger udførte Arbejder maa ikke have nogen direkte Forbindelse
med Krigsforetagenderne. Særlig er det forbudt at anvende Krigsfanger til
Fabrikation eller Transport af Vaaben og Ammunition af enhver Art samt til
Transport af Materiel bestemt til de kæmpende Enheder.
I tilfælde af Overtrædelse af Bestemmelserne i foregaaende Stykke, har
Fangerne Ret til efter Udførelse eller paabegyndt Udførelse af Ordren at lade
de Tillidsmænd, hvis Hverv er fastsat i Artiklerne 43 og 44, eller, hvis
ingen saadanne Tillidsmænd findes, da Beskyttermagtens Repræsentanter
fremføre deres Indsigelse.
Artikel 32.
Det er forbudt at anvende Krigsfanger til usunde eller farefulde Arbejder.
Det er forbudt som Disciplinarmiddel at gøre Arbejdsforholdene strengere.
Kapitel 4.
Om Arbejdsafdelinger.
Artikel 33.
Vilkaarene for Arbejdsafdelingerne skal være lignende som for
Krigsfangelejrene, i Særdeleshed hvad angaar Hygiejne, Kost, Pleje i Tilfælde
af Ulykkestilfælde eller under Sygdom, Brevveksling og Modtagelse af Pakker.
Enhver Arbejdsafdeling skal være underlagt en Fangelejr. Chefen for den
paagældende Lejr er ansvarlig for, at nærværende Konventions Bestemmelser
overholdes i Arbejdsafdelingen.
Kapitel 5.
Om Arbejdsløn.
Artikel 34.
Der skal ikke gives Krigsfangerne Løn for Udførelse af de Arbejder, der
vedrører Lejernes Administration, Indretning og Vedligeholdelse.
Fanger, der anvendes til andre Arbejder, har Ret til en Løn, der skal
fastsættes ved Overenskomst mellem de Krigsførende.
Disse Overenskomster skal ligeledes nærmere fastsætte, hvor stor en Del
Lejradministration skal kunne tilbageholde, det Beløb, der skal tilfalde
Krigsfangen, og den Maade, hvorpaa dette Beløb skal stilles til hans
Raadighed under hans Fangenskab.
Saalænge de Nævnte Overenskomster ikke er afsluttet, skal Godtgørelsen for
Fangernes Arbejde fastsættes efter følgende Normer:
a) De for taten udførte Arbejder skal betales efter de Tarifer, der er
gældende for Militærpersoner af vedkommende Lands Hær, som udfører de samme
Arbejder, eller, hvis saadanne ikke findes, efter en Tarif, der staar i
passende Forhold til de udførte Arbejder.
b) Naar Arbejderne finder Sted for andre offentlige Myndigheders eller
privates Regning fastsættes Betingelserne med de militære Myndigheders
Samtykke.
Fangernes Tilgodehavende skal udbetales ham ved Fangenskabets Ophør. I
Tilfælde af Død skal det ad diplomatisk Vej sendes til den afdødes Arvinger.
SEKTION IV
OM KRIGSFANGERS FORBINDELSE MED OMVERDENEN.
Artikel 35.
Straks ved Fjendtlighedernes Begyndelse skal de krigsførende kundgøre de
Forholdsregler, der er fastsat for Gennemførelsen af Bestemmelserne i
nærværende Sektion.
Artikel 36.
Enhver af de krigsførende skal periodisk fastsætte det Antal Breve og
Postkort, som det tillades Krigsfanger af de forskellige Kategorier at
afsende hver Maaned, og som skal meddele den anden krigsførende Part dette
Antal. Disse Breve og Kort skal forsendes med Posten ad den korteste Vej. De
maa ikke af disciplinære Grunde forsinkes eller tilbageholdes.
Indenfor en Frist af højst en Uge efter sin Ankomst til Lejren og
ligeledes i Sygdomstilfælde skal enhver Fange sættes i Stand til at sende sin
Familie et Postkort med Underretning om sin Tilfangetagelse og
Sundhedstilstand. Disse Postkort skal fremsendes saa hurtigt som muligt og
maa ikke paa nogen Måde forsinkes.
I Almindelighed skal Fangernes Brevveksling foregaa paa deres Modersmaal.
De krigsførende kan tillade Brevveksling paa andre Sprog.
Artikel 37.
De enkelte Krigsfanger skal være berettiget til at modtage Postpakker
indeholdende Levnedsmidler og andre Ting bestemt til deres Forplejning eller
paaklædning. Pakkerne skal udleveres Adressaten mod Kvittering.
Artikel 38.
Breve og Penge- eller Værdiforsendelser ligesom ogsaa Postpakker bestemt
for eller afsendt af Krigsfanger enten direkte eller gennem de i Artikel 77
fastsatte Oplysningskontorer skal være fritaget for Porto saavel i
Afsendelses- og Bestemmelseslandet som i de mellemliggende Lande.
Gaver og Hjælp i Form af Naturalier bestemt for Fangerne skal ligeledes
være fritaget for Indførselstold og andre Afgifter saavel som for
Transportafgifter paa Statsbaner.
Fangerne skal, naar det erkendes, at der er tvingende Grunde, kunne faa
Tilladelse til at afsende Telegrammer mod Betaling af de almindelige Takster.
Artikel 39.
De enkelte Krigsfanger skal være berettiget til at modtage Forsendelser af
Bøger, hvilke kan underkastes Censur.
Repræsentanter for Beskyttermagterne og de behørigt anerkendte og
autoriserede Hjælpeforeninger skal kunne sende Værker og Bogsamlinger til
Fangelejrenes Biblioteker. Fremsendelsen af disse Sendinger til Bibliotekerne
maa ikke sinkes under Paaskud af Censurvanskeligheder.
Artikel 40.
Censur af Korrespondance skal finde Sted indenfor den kortest mulige
Frist. Kontrol med Postforsendelser skal desuden finde Sted under
Betingelser, der er egnet til at bevare de Levnedsmidler, som de maatte
indeholde, og om muligt i Overværelse af Adressaten eller af en af ham
behørig anerkendt Tillidsmand.
De forbud mod Brevveksling, som af militære eller politiske Grunde
udstedes af de krigsførende, maa kun have en rent midlertidig Karakter og
skal være saa kortvarige som muligt.
Artikel 41.
De krigsførende skal paa enhver Maade lette Oversendelse af Attester,
Aktstykker eller Dokumenter, der er bestemt til Krigsfangerne eller
underskrevet af disse, i Særdeleshed Fuldmagter og Testamenter.
De skal træffe de Forholdsregler, der er nødvendige for i paakommende
Tilfælde at opnaa Attest for Rigtigheden af Fangernes Underskrift.
SEKTION V.
OM KRIGSFANGERNES FORHOLD TIL MYNDIGHEDERNE.
Kapitel 1.
Om krigsfangers Klager over Ordningen af
Fangenskabet.
Artikel 42.
Krigsfangerne har Ret til overfor de militære Myndigheder, som de er
underlagt, at fremføre deres Andragender vedrørende den Ordning af
Fangenskabet, som de er underkastet.
De skal ligeledes have Ret til at henvende sig til Repræsentanterne for
Beskyttermagterne for at gøre dem opmærksom paa de Punkter, paa hvilke de
maatte have Klager at fremføre med Hensyn til Ordningen af Fangenskabet.
Disse Andragender og Indsigelser skal omgaaende fremsendes.
Selvom de maatte findes ubegrundede, maa de ikke give Anledning til
nogensomhelst Afstraffelse.
Kapitel 2.
Om Krigsfangers Repræsentanter.
Artikel 43.
Paa ethvert Sted, hvor der findes Krigsfanger, har disse Ret til at udpege
Tillidsmænd til at repræsentere sig overfor de militære Myndigheder og
Beskyttermagterne.
Denne Udpegning er underkastet de militære Myndigheders Godkendelse.
Tillidsmændene skal sørge for Modtagelse og Fordeling af kollektive
Forsendelser. Saafremt Fangerne skulde beslutte at organisere et gensidigt
Hjælpesystem, skal denne Organisation ligeledes være underlagt
Tillidsmændene. Desuden skal disse kunne yde Fangerne deres Hjælp ved at
lette Forbindelsen med de i Artikel 78 omhandlede Hjælpeforeninger.
I Lejre for fangne Officerer og ligestillede skal den ældste Officer af
den højeste Grad anerkendes som Mellemmand mellem Lejrmyndighederne og de
fangne Officerer og ligestillede. Til dette Formaal kan han udpege en fangen
Officer til at hjælpe sig som Tolk under Konferencer med Lejrmyndighederne.
Artikel 44.
Naar Tillidsmændene anvendes som Arbejdere, skal deres Virksomhed som
Repræsentant for Krigsfangerne medregnes i den pligtige Arbejdstid.
Der skal indrømmes Tillidsmændene enhver Lettelse med Hensyn til deres
Korrespondance med de militære Myndigheder og med Beskyttermagten. Denne
Korrespondance maa ikke begrænses.
Ingen Repræsentant for Fangerne kan overføres til et andet Sted, uden at
der er givet ham den fornødne Tid til at sætte sin Efterfølger ind i de
løbende Sager.
Kapitel 3.
Om Straffebestemmelser vedrørende
Krigsfanger.
1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER.
Artikel 45.
Krigsfangerne skalvære underkastet de Love, Reglementer og Befalinger, der
er gældende i den Stats Hær, i hvis Fangenskab de befinder sig.
Enhver opsætsig Handling berettiger overfor dem til de Forholdsregler, der
er fastsat i disse Love, Reglementer og Befalinger.
Dog skal der til enhver Tid tages Hensyn til Bestemmelserne i nærværende
Kapitel.
Artikel 46.
De militære Myndigheder og Domstolene i den Stat, i hvis Fangenskab
Krigsfangerne er, kan ikke idømme disse andre Straffe end dem, der for
tilsvarende Handlinger er fastsat for Militærpersoner i deres egne Hære.
Fangne Officerer, Underofficerer eller menige, som udstaar en
Disciplinærstraf, maa ikke underkastes en mindre gunstig Behandling end den,
der med Hensyn til samme Straf er fastsat for de tilsvarende Grader i den
Stats Hære, i hvis Fangenskab de er.
Enhver legemlig Straf, enhver Indespærring i Rum, som ikke faar Dagslys,
og i det hele taget enhver Form for Grusomhed er forbudt.
Ligeledes er kollektiv Straf for Handlinger begaaet af Enkeltmand forbudt.
Artikel 47.
Handlinger, der er Forseelser mod Disciplinen, og i Særdeleshed
Flugtforsøg skal snarest konstateres. For alle Krigsfangers Vedkommende,
Befalingsmænd saavel som menige, skal foreløbig Arrest indskrænkes til det
absolut mindst mulige.
Retslige Undersøgelser mod Krigsfanger skal foretages saa hurtigt, som
Omstændighederne tillader det. Varetægtsarrest skal indskrænkes saa meget som
muligt.
I ethvert Tilfælde skal Varigheden af Varetægtsarrest fradrages i den
idømte disciplinære eller retslige Straf, for saa vidt en saadan Fradragelse
er tilladt overfor Militærpersoner af vedkommende Stats Hære.
Artikel 48.
Krigsfanger, der har udstaaet de dem idømte retslige eller disciplinære
Straffe, kan ikke behandles anderledes end andre Fanger.
Dog kan Fanger, som er straffet for Flugtforsøg, underkastes særlige
Kontrolforanstaltninger, men disse maa ikke medføre Ophævelse af nogen af de
Garantier, som er sikret Fangerne gennem nærværende Konvention.
Artikel 49.
Ingen Krigsfanger kan af de Magt, i hvis Fangenskab han er, berøves sin
Grad.
De Fanger, der har være idømt Disciplinarstraffe, maa ikke berøves de
Forrettigheder, der er knyttet til deres Grad. I Særdeleshed maa de Officerer
og Ligestillede, der udstaar Straffe, som medfører Frihedsberøvelse, ikke
anbringes i samme Lokaler som straffede Underofficerer og menige.
Artikel 50.
Undvegne Krigsfanger, som atter paagribes, før det er lykkedes dem igen at
støde til deres egen Hær eller at forlade det Territorium, der er besat af
den Hær, som har taget dem til Fange, kan kun idømmes Disciplinarstraffe.
Fanger, som, efter at det er lykkedes dem at støde til deres egen Hær
eller at forlade det territorium, der er besat af den Hær, som har taget dem
til Fange, maa ikke idømmes nogensomhelst Straf for deres tidligere Flugt.
Artikel 51.
Flugtforsøg maa selv i Gentagelsestilfælde ikke betragtes som en skærpende
Omstændighed i Tilfælde af, at en Krigsfange bringes for Domstolene for
Forbrydelser eller Lovovertrædelser overfor Personer eller med Hensyn til
Ejendele, begaaet under saadant Forsøg.
Efter en forsøgt eller fuldbyrdet Flugt maa der kun idømmes den undvegnes
Kammerater, der har medvirket ved Flugten, en Disciplinarstraf herfor.
Artikel 52.
De krigsførende skal overvaage, at de kompetente Myndigheder anvender den
største Overbærenhed ved Vurdering af, hvorvidt en Overtrædelse, der er
begaaet af en Krigsfange, skal straffes disciplinært eller retsligt.
Dette gælder navnlig, naar det drejer sig om at bedømme Handlinger, der
staar i Forbindelse med Flugt eller Flugtforsøg.
En Fange kan kun straffes een Gang for den samme Handling eller ifølge den
samme Anklage.
Artikel 53.
Krigsfanger, hvem der er paalagt en Disciplinarstraf, og som opfylder
Betingelserne for Hjemsendelse, kan ikke tilbageholdes, fordi de ikke har
udstaaet deres Straf.
Fanger, der skal hjemsendes, men som er under Straffeforfølgning, kan
udelukkes fra Hjemsendelse indtil Sagens Afslutning og i givet Tilfælde
indtil Udstaaelse af Straffen. De Fanger, som allerede holdes fængslet ifølge
en Dom, kan tilbageholdes, til de har udstaaet Fængselsstraffen.
De krigsførende skal tilsende hinanden Lister over de Fanger, der ikke kan
hjemsendes af Grunde som angivet i det forgaaende Stykke.
2. Disciplinarstraffe.
Artikel 54.
Arrest er den strengeste Disciplinarstraf, som Krigsfanger kan idømmes.
Varigheden af den enkelte Afstraffelse maa ikke overskride tredive Dage.
Dette Maksimum af tredive Dage kan heller ikke overskrides i Tilfælde af,
at en Krigsfange disciplinært skal staa til Ansvar for flere Handlinger paa
det Tidspunkt, hvor han skal idømmes Straf, hvad enten disse Handlinger staar
i Forbindelse med hinanden eller ikke.
Hvis en Fange under eller ved Afslutning af en Arrestperiode bliver idømt
en ny Disciplinarstraf, skal et Tidspunkt af mindst tre Dage adskille de
enkelte Arrestperioder, saafremt en af disse er af ti Dages varighed eller
mere.
NOTER (* 1) Vedhæftet Reglement : Art. 1. - Krigens Love
Rettigheder og Pligter finder Anvendelse ikke blot paa Hæren, men ogsaa paa
Militstropper og Korps af Frivillige, der opfylder følgende Betingelser:
1. At de staar under Befaling af en Person, der er
ansvarlig for sine undergivne;
2. at de har et fast og paa Afstand synligt
Kendingstegn;
3. at de bærer Vaabnene aabenlyst og
4. at de i deres Operationen retter sig efter
Krigsreglerne og Krigsvedtægterne.
I de Lande, hvor Militstropperne eller Korps af Frivillige udgør Hæren
eller tilhører denne, er de indbefattet under Betegnelsen Hær ,
Art. 2. - Et ikke besat Territoriums Befolkning, som, naar Fjenden nærmer
sig, af egen Drift griber til Vaaben for at kæmpe mod Invasionstropperne uden
at have haft Tid til at organisere sig i Overensstemmelse med Art. 1, bliver
at betragte som krigsførende, dersom den bærer Vaabnene aabenlyst, og hvis
den overholder Krigsreglerne og Krigsvedtægterne.
Art. 3. - De krigsførende Parters væbnede Styrke kan bestaa af
Kombattanter og Ikke - Kombattanter. I Tilfælde af at de tages til Fange af
Fjenden, har saavel de sidste som de første Ret til at blive behandlet som
Krigsfanger.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1) Retsinformation · 24. januar 1933
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Regler og Vedtægter for Krig til Lands. Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer. Retsinformation · 29. oktober 1900
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om visse Indskrænkninger i Udøvelsen af Opbringelsesretten under Søkrig. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Warszawa den 12. Oktober 1929 afsluttede Konvention angaaende Indførelse af visse ensartede Regler om international Luftbefordring samt af den til Konventionen knyttede Tillægsprotokol af samme Dato. (* 1) Retsinformation · 6. juli 1938
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Anvendelse på Søkrigen af Grundsætningerne i Genferkonventionen. (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. marts 1910