Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af Krigsfanger. (* 2)

BKI nr 12 af 14/01/1933Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet24. januar 1933

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation

af den i Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af

Krigsfanger. (* 2)

Ved kgl. Resolution af 13. Juni 1932 har Danmark ratificeret den i

Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af

Krigsfanger, efter at Rigsdagen hertil havde givet sit Samtykke.

Konventionen har følgende Ordlyd:

KONVENTION

om Behandling af Krigsfanger

af 27. Juli 1929.

PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE, PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG, HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS

FORENEDE STATER, HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE

BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN, HANS MAJESTÆT BULGARERNES

KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLUMBIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA, HANS

MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE

REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS HØJHED GUVERNØREN AF UNGARN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN, HANS

MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND, HENDES

KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS

FORENEDE STATER, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA, HANS MAJESTÆT NORGES

KONGE, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT

SHAHEN AF PERSIEN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN

PORTUGISISKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN, HANS MAJESTÆT

SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE, DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD, PRÆSIDENTEN

Læs alt

FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY OG PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN

VENEZUELAS FORENEDE STATER,

der anerkender, at alle Magter i Tilfælde af Krig skal være forpligtet

til, saavidt det er muligt, at formindske Krigens uundgaaelige Haardhed og

mildne Krigsfangernes Vilkaar;

og som ønsker yderligere at udvikle de Grundsætninger, som er kommet til

Udtryk i de internationale Haag-Konventioner, i Særdeleshed Konventionen om

Regler og Vedtægter for Krig og det denne vedhæftede Reglement;

har besluttet af afslutte en Konvention i dette Øjemed og som deres

Befuldmægtigede udnævnt:

PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE:

Hans excellence HR. EDMUND RHOMBERG, Dr. juris, Gesandt til Raadighed;

PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER:

HR, ELIOT WADSWORTH, fhv. tilforordnet Sekretær for Finansvæsenet, Hans

excellence HR. HUGH R. WILSON, Amerikas Forenede Staters overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG:

HR. MARC LEITMAIER, Dr. juris, Ministerialraad i det federale Kancelli,

Udenrigsdepartementet;

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

HR. PAUL DEMOLDER, Generallæge, Chef for Sundhedstjenesten i 1. militære

Udskrivningskreds,

HR. JOSEPH DE RUELLE, juridisk Raadgiver i Udenrigsministeriet;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA:

Hans Excellence HR. ALBERTO CORTADELLAS, Bolivias Ministerresident i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER:

Hans Excellence HR. RAOUL DE RIO-BRANCO, Brasiliens overordentlige Gesandt

og befuldmægtigede Minister i Bern;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE

BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN:

For Storbritannien og Nord-Irland saavel som for alle Dele af det britiske

Rige, der ikke er særskilte Medlemmer af Folkenes Forbund:

Hans Excellence Sir HORACE RUMBOLD, Hans Britiske Majestæts Ambassadør i

Berlin;

For Canada:

Hr. WALTER ALEXANDRE RIDDELL, den canadiske Regerings faste Raadgiver ved

Folkenes Forbund;

For Den Australske Forbundsstat:

Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

For Ny Zealand: Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majetæts

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

For Den Sydafrikanske Union:

Hr. ERIC HENDRIK LOUW, den sydafrikanske Unions Højkommissær i London;

For Den Irske Fristat:

Hr. SEAN LESTER, den irske Fristats Repræsentant ved Folkenes Forbund;

For Indien:

Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,

HANS MAJESTÆT BULGARERNES KONGE:

Hr. DIMITRI MIKOFF, Bulgariens Charge d'Affaires i Bern, den bulgarske

Regerings faste Repræsentant ved Folkenes Forbund;

Hr. STEPHANE N. LAFTCHIFF, Medlem af Bestyrelsesraadet for det bulgarske

Røde Kors;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE:

Hr. GUILLERMO NOVOA-SEPULVEDA, Oberst, Militærattache ved Chiles

Gesandtskab i Berlin,

Hr, DARIO PULGAR-ARRIAGADA, Kaptajn i Sundhedstjenesten;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA:

Hr. CHI YUNG HSIAO, Kinas Charge d'Affaires a.i. i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLOMBIA:

Hans Excellence Hr. FRANCISCO JOSE DE URRUTIA, Colombias overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA:

Hans Excellence Hr. CARLOS DE ARMENTROS Y DE CARDENAS, Cubas

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,

Hr. CARLOS BLANCO Y SANCHEZ, Legationssekretær, tilforordnet Cubas

Delegation ved Folkenes Forbund;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND:

For Danmark:

Hans Excellence Kammerherre HARALD SCAVENIUS, Danmarks overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Schweiz og Nederlandene, fhv.

Udenrigsminister,

Hr. GUSTAV M. RASMUSSEN, Danmarks Charge d'Affaires a.i. i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK:

Hr. CHARLES ACKERMANN, den dominikanske Republiks Konsul i Genf;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN:

Hr. MOHAMMED ABDEL MONEIM RIAD, »Avocat au Contentieux de

l'Etat«, Professor i international Ret ved Militærskolen i Kairo.

Hr. HENRI WASSIF SIMAIKA, Attache ved Ægyptens Gesandtskab i Rom;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:

Hans Excellence MARQUIS'EN AF TORREHERMOSA, Spaniens overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND:

Hr. HANS LEESMENT, Dr. med., Præsident for det estniske Røde Kors;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND:

Hr. A.E. MARTOLA, Oberstløjtnant, Militærattache ved Finlands Gesandtskab

i Paris;

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Hans Excellence Hr. HENRI CHASSAIN DE MARCILLY, Frankrigs Ambassadør i

Bern;

Hr. JEAN DU SAULT, Frankrigs Ambassaderaad i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:

Hr. RAPHAEL RAPHAEL, Grækenlands Charge d'Affaires a.i. i Bern,

Hr. SOPHOCLE VENIZELOS, Oberstløjtnant, Militærattache ved Grækenlands

Gesandtskab i Paris;

HANS HØJHED GUVERNØREN AF UNGARN:

Hans Excellence Hr. PAUL DE HEVESY, Ministerresident, den ungarnske

Regerings faste Delegerede ved Folkenes Forbund;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN:

Hr. GIOVANNI CIRAOLO, Senator;

HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN:

Hans Excellence Hr. ISABURO YOSHIDA, Japans overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Bern,

Hr. SADAMU SHIMOMURA, Oberstløjtnant,

Hr. SEIZO MIURA, Kaptajn, Marineattache ved Japans Ambassade i Paris;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND:

Hans Excellence Hr. CHARLES DUZMANS, Letlands overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister hos H.M. Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Konge,

fast Delegeret ved Folkenes Forbund,

Hans Excellence Hr. OSKAR VOIT, Letlands overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Schweiz, Tyskland, Ungarn og Nederlandene;

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBURG:

Hr. CHARLES VERMAIRE, Storhertugdømmets Konsul i Genf;

PRÆSIDENTEN FOR MEXIKOS FORENEDE STATER:

Hans Excellence Hr. FRANCISCO CASTILLO NAJERA, Generallæge, Mexikos

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA:

Hr. ANTOINE SOTTILE, Dr. juris, Nicaraguas faste Delegerede ved Folkenes

Forbund;

HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:

Hans Excellence Hr. JOHANNES IRGENS, Norges overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Bern, Rom og Athen,

Hr. JENS CHRISTIAN MEINICH, Kaptajn af Fodfolket, Generalsekretær ved det

norske Røde Kors;

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Hans Exellence Hr. WILLEM ISAAC DOUDE VAN TROOSTWIJK, Nederlandenes

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,

Hr. JOHAN CARL DIEHL, Generalmajor, Generalinspektør for Hærens

Sundhedsvæsen, Vicepræsident for det nederlandske Røde Kors,

Hr. JACOB HARBERTS, Kaptajn af Generalstaben, Lærer ved Krigshøjskolen;

HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN:

Hans Excellence Hr. ANOUCHIREVAN KHAN SEPAHBODI, Persiens overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN:

Hr. JOSEPH GABRIEL PRACKI, Stabslæge,

Hr. W. JERZY BABECKI, Oberstløjtnant;

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:

Hans Excellence Hr. VASCO DE QUEVEDO, Portugals overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Bern,

Hr. FRANCISCO DE CALHEIROS E MENEZES, 1. Legationssekretær;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN:

Hans Excellence Hr. MICHEL B. BOERESCO, Rumæniens overordentlige Gesandt

og befuldmægtigede Minister i Bern;

Hr. EUGENE VERTEJANO, Oberst, Officer af Generalstaben;

HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE

Hans Excellence Hr. ILIJA CHOUMENKOVITCH, det serbiske, kroatiske og

slovenske Kongeriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i

Bern, fast Delegeret ved Folkenes Forbund.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM:

Hans Højhed Prins VARNVAIDYA, Siams overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i London;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:

Hans Excellence Hr. KARL IVAN WESTMAN, Sveriges overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Bern;

DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD:

Hr. PAUL DINICHERT, overordentlig Gesandt, Chef for det federale politiske

Departements Afdeling for udenrigske Anliggender,

Hr. CARL HAUSER, Oberst af Sundhedstropperne, Overlæge i Hæren,

Hr. ANTON ZUBLIN, Oberst af Fodfolket til Raadighed, Advokat,

Hr. ROGER DE LA HARPE, Oberstløjtnant af Sundhedstropperne, Læge,

Hr. DIETRICH SCHINDLER, Major i det militære Retsvæsen, Professor i

international Ret ved Universitetet i Zurich;

PRÆSIDENTEN FOR DEN CHEKOSLOVAKISKE REPUBLIK:

Hans Excellence Hr. ZDENEK FIERLINGER, Czekoslovakiets overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK:

Hans Excellence HASSAN BEY, Vicepræsident for Tyrkiets Nationalforsamling,

Vicepræsident for den tyrkiske Røde Halvmaane,

Hans Excellence NUSRET BEY, Præsident for Republikens Statsraad,

Professor AKIL MOUKHTAR, Dr. med.,

Dr. ABDULKADIR BEY, Oberstløjtnant, Militærlæge, Professor ved

»l'Application« og ved Hospitalet i Gulhane.

PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY:

Hans Excellence Hr. ALFREDO DE CASTRO, Uruguys overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN VENEZUELAS FORENEDE STATER:

Hans Excellence Hr. CARACCIOLO PARRA-PEREZ, Venezuelas overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom,

Hr. IVAN MANUEL HURTADO-MACHADO, Venezuelas Charge d'Affaires a.i. i Bern;

Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, som befandtes i

god og rigtig Form, er kommet overens om følgende:

Afsnit I.

Almindelige Bestemmelser

Artikel 1.

Nærværende Konvention kommer, uden Bestemmelserne i Afsnit VII

præjudiceres til Anvendelse:

1) paa alle Personer, der er nævnt i Artiklerne 1, 2 og 3 i det Reglement

der er vedhæftet Haag-Konventionen af 18. Oktober 1907 om Regler og Vedtægter

for Krig til Lands, og som er taget til Fange af Fjenden (* 1)

2) paa alle Personer, der tilhører de krigsførende Parters væbnede

Styrker, og som er taget til Fange af Fjenden under Krigsforetagender til

Vands eller i Luften, under Forbehold af de Afvigelser, som de Forhold,

hvorunder Tilfangetagelsen har fundet Sted, gør uundgaaelige. Disse

Afvigelser maa dog ikke rokke ved Grundprinciperne i nærværende Konvention;

de skal ophøre, saasnart de fangne er ankommet til en Krigsfangelejr.

Artikel 2.

Krigsfangerne er i den fjendtlige Stats og ikke i de Personers eller

Afdelingers Magt, som har taget dem til Fange.

De skal til enhver Tid behandles humant og navnlig beskyttes mod

Voldshandlinger, Forhaanelser og offentlig Nysgerrighed.

Anvendelse af Repressalier overfor dem er forbudt.

Artikel 3.

Krigsfangerne har Krav paa, at deres Person og deres Ære respekteres. Der

skal vises Kvinder alle de Hensyn, der tilkommer deres Køn.

Fangerne bevarer deres fulde borgerlige Rettigheder.

Artikel 4.

Det paahviler den Stat, i hvis Fangenskab Krigsfangerne befinder sig, at

sørge for deres Underhold.

Forskellighed i Behandling af Krigsfangerne er kun lovlig, hvis den

skyldes den militære Grad, den fysiske eller psykiske Sundhedstilstand,

faglige Kvalifikationer eller Kønnet hos dem, der nyder godt deraf.

Afsnit II.

Om Tilfangetagelse.

Artikel 5.

Enhver Krigsfange er forpligtet til paa Forespørgsel desangaaende at

opgive sit rette Navn og sin Grad eller sit Stamlistenummer.

I Tilfælde af, at han overtræder denne Bestemmelse, udsætter han sig for

Indskrænkning i de Fordele, som tilstaas Fanger af hans Kategori.

Der maa ikke udøves Tvang overfor Krigsfangerne for at opnaa Oplysninger

om deres Hærs eller deres Lands Stilling. De Fanger, der nægter at svare, maa

hverken trues, fornærmes eller udsættes for Ubehageligheder eller Ulemper af

Nogensomhelst Art.

Hvis en Fange paa Grund af sin fysiske eller mentale Tilstand er ude af

Stand til at angive, hvem han er, skal han overgives til Sundhedsvæsenet.

Artikel 6.

Alle Effekter og Genstande til personlig Brug - undtagen Vaaben, Heste,

den militære Udrustning og Militærpapirer - skal forblive i Krigsfangernes

Besiddelse, ligesom Staalhjælmene og Gasmaskerne.

De Penge, som Fangerne har paa sig, kan kun fratages dem efter Ordre af en

Officer, og efter at deres Beløb er konstateret. Der skal afgives en

Kvittering for Beløbet. De saaledes fratagne Summer skal føres i Regning for

hver Fange.

Identitetsbeviser, Gradstegn, Dekorationer og Værdigenstande kan ikke

fratages Fangerne.

Afsnit III.

Om Fangenskab.

SEKTION I.

OM KRIGSFANGERNES EVAKUERING.

Artikel 7.

Saa hurtigt som muligt efter deres Tilfangetagelse skal Krigsfangerne

evakueres til Depoter, beliggende i en Egn tilstrækkelig langt fra Kampzonen,

til at de befinder sig udenfor Fare.

Kun de Fanger, som paa Grund af deres Saar eller Sygdom vilde løbe større

Risiko ved at blive evakueret end ved at blive paa Stedet, kan midlertidig

tilbageholdes i Farezonen.

Fangerne maa ikke unødig udsættes for Fare, medens de venter paa at blive

evakueret fra Kampzonen.

Evakuering til Fods af Fangerne maa normalt kun ske i Dagsmarcher paa 20

Kilometer, medmindre Nødvendigheden af at naa Depoter med Vand og

Levnedsmidler kræver længere Marcher.

Artikel 8.

De krigsførende er forpligtede til ved Hjælp af Oplysningskontorerne,

saaledes som disse er organiseret ved Artikel 77, saa hurtigt som muligt

gensidig at underrette hinanden om enhver Tilfangetagelse. De er ligeledes

pligtige gensidig at meddele hinanden de officielle Adresser, under hvilke

Familiekorrespondance kan sendes til Krigsfangerne.

Saasnart det er muligt, skal enhver Fange sættes i stand til selv at

brevveksle med sin Familie paa de Betingelser, der er fastsat i Artikel 36 og

følgende Artikler.

Hvad angår Fanger, taget til Søs, skal Bestemmelserne i nærværende Artikel

iagttages snarest muligt efter Ankomsten til Havn.

SEKTION II.

OM KRIGSFANGELEJRE.

Artikel 9.

Krigsfangerne kan interneres i en By, i en Fæstning eller paa et

hviketsomhelst andet Sted med Forpligtelse til ikke at fjerne sig ud over

visse fastsatte Grænser.

De kan ligeledes interneres i indhegnede Lejre; de kan ikke indespærres

eller konsigneres uden som absolut nødvendig Sikkerheds- eller

Sundhedsforanstaltning og kun saalænge Omstændighederne nødvendiggør denne

Forholdsregel.

De Fanger, der er taget til Fange i Egne, der er usunde, eller hvis Klima

er skadeligt for Personer, der kommer fra tempererede Zoner, skal saa snart

som muligt overføres til et Sted med gunstigere Klima.

De krigsførende skal saa vidt muligt undgaa at samle Fanger af forskellig

Race og Nationalitet i samme Lejr.

Ingen Fange kan paa noget tidspunkt sendes tilbage til en Egn, hvor han

udsættes for Kampzonens Ild, og ej heller benyttes til ved sin Nærværelse at

beskytte visse Punkter eller Egne mod Bombardement.

Kapitel 1.

Om Lejrenes Indretning.

Artikel 10.

Krigsfangerne skal underbringes i Bygninger eller Barakker, som frembyder

enhver mulig Garanti for Hygiejne og gode sanitære Forhold.

Lokalerne skal være fuldstændig fri for Fugtighed,tilstrækkelig opvarmet

og oplyst. Der skal være truffet alle Forholdsregler mod Brandfare.

Med Hensyn til Soverum skal disses samlede Gulvflade, Minimumsluftmængde,

Indretning og Sengeudstyr opfylde samme Betingelser, som gælder for den Magts

Depotafdelinger, i hvis Fangenskab Krigsfangerne befinder sig.

Kapitel 2.

Om Krigsfangernes Ernæring og Paaklædning.

Artikel 11.

Krigsfangernes Kostportion skal i Mængde og Art svare til Depottroppernes.

Der skal desuden gives Fangerne Lejlighed til selv at tilberede de

Forsyninger, som de maatte være i Besiddelse af.

De skal forsynes med Drikkevand i tilstrækkelig Mængde. Tobaksrygning skal

tillades. Fangerne kan anvendes i Køkkenerne.

Alle kollektive Straffeforanstaltninger med Hensyn til Forplejningen er

forbudt.

Artikel 12.

Den Magt, der har Krigsfanger, skal forsyne disse med Klæder, Linned og

Fodtøj. Fornyelse og Istandsættelse af disse Effekter skal finde Sted

regelmæssigt. Desuden skal der gives Arbejderne en Arbejdsdragt, overalt hvor

Arbejdets Art kræver det.

I alle Lejre skal der oprettes Kantiner, hvor Fangerne kan skaffe sig

Levnedsmidler og almindelige Brugsgenstande til de lokale Markedspriser.

Lejradministrationernes Fortjeneste paa Kantinerne skal anvendes til

Fordel for Fangerne.

Kapitel 3.

Om Hygiejnen i Lejrene.

Artikel 13.

De krigsførende er pligtige at træffe alle Hygiejneforanstaltninger, der

er nødvendige for at sikre Lejrenes Renlighed og Sundhed og for at forebygge

Epidemier.

Krigsfangerne skal Dag og Nat kunne disponere over Installationer, der er

overensstemmende med Hygiejnens Regler, og som stadig holdes rene.

Desuden skal Fangerne - bortset fra de Kar- og Brusebade, som Lejrene skal

være forsynet med i størst mulig Udstrækning - forsynes med en til

Renligholdelse af deres Legeme tilstrækkelig Mængde Vand.

De bør have Adgang til at gøre Legemsøvelser og til at komme ud i fri

Luft.

Artikel 14.

Enhver Lejr skal raade over et Sygehus, hvor Krigsfangerne kan faa den

Pleje af enhver Art, som de maatte behøve. I paakommende Tilfælde skal der

reserveres Lokaler til Isolering af de Patienter, der er angrebet af

smitsomme Sygdomme.

Omkostningerne ved Behandlingen, deri indbefattet Udgifterne ved

Anskaffelsen af foreløbige kunstige Lemmer, afholdes af den Magt, i hvis

Fangenskab Krigsfangerne er.

De krigsførende er pligtige paa Forlangende at udlevere enhver behandlet

Fange er officiel Erklæring, som angiver Arten og Varigheden af hans Sygdom

samt den Behandling, han har faaet.

Det staar de krigsførende frit for ved særlige Aftaler gensidigt at

bemyndige hinanden til i Lejrene at tilbageholde Læger og Sygepassere, der er

beskæftiget med at pleje deres fangne Landsmænd.

De Fanger, der er angrebet af en alvorlig Sygdom, eller hvis Tilstand

nødvendiggør et betydeligt kirurgisk Indgreb, bør for den Magts Regning, i

hvis Fangenskab de er, have Adgang til enhver militær eller civil

Institution, der er egnet til Behandling af dem.

Artikel 15.

Der skal mindst een Gang om Maaneden foretages Lægeundersøgelse af

Fangerne. Undersøgelserne har til Formaal at kontrollere den almindelige

Sundheds- og Renlighedstilstand samt at forhindre Udbredelse af smitsomme

Sygdomme, navnlig Tuberkulose og veneriske Sygdomme.

Kapitel 4.

Om Krigsfangernes intellektuelle og

aandelige Fornødenheder.

Artikel 16.

Der skal gives Krigsfangerne fuld Frihed til Udøvelse af deres Religion,

derunder indbefattet Overværelse af Gudstjeneste, alene paa Betingelse af, at

de iagttager de af den militære Myndighed givne Ordens- og Politiforskrifter.

Tilfangetagne Præster af hvilkensomhelst Religion skal fuldt ud kunne

udøve deres Gerning blandt deres Trosfæller.

Artikel 17.

De krigsførende skal saa meget som muligt opmuntre intellektuelle og

sportslige Adspredelser, der iværksættes af Krigsfangerne.

Kapitel 5.

Om den indre Disciplin i Lejrene.

Artikel 18.

Enhver Krigsfangelejr stilles under Befaling af en ansvarlig Officer.

Foruden de ydre Tegn paa Respekt overfor egne Landsmænd, som er fastsat i

de gældende Reglementer for de Hære, hvortil Krigsfangerne hører, skal

Krigsfangerne have Hilsepligt overfor alle Officerer i det Lands Hær, i hvis

Fangenskab de befinder sig.

De fangne Officerer skal kun være pligtige at hilse det paagældende Lands

Officerer af højere eller samme Grad.

Artikel 19.

Det skal tillades at bære Gradstegn og Ordensdekorationer.

Artikel 20.

Reglementer, Ordrer, Meddelelser og Bekendtgørelser af enhver Art skal

meddeles Krigsfangerne i et Sprog, de forstaar. Samme Regel skal anvendes ved

Forhør.

Kapitel 6.

Særlige Bestemmelser angaaende Officerer og

ligestillede.

Artikel 21.

Saasnart Fjendtlighederne begynder, er de krigsførende pligtige at meddele

hinanden de Titler og Grader, der anvendes i deres respektive Hære, for at

sikre Lighed i Behandlingen af Officerer og ligestillede af tilsvarende

Grader.

De fangne Officerer og ligestillede skal behandles med de Hensyn, der

skyldes deres Grad og Alder.

Artikel 22.

For at sikre Betjening i Officerslejrene skal der knyttes et

tilstrækkeligt Antal fangne Soldater fra samme Hær og saa vidt muligt talende

samme Sprog til Lejrene, idet der ved Fastansættelse af Antallet tages Hensyn

til Officerernes og de ligestilledes Grad.

Disse sidste skal selv skaffe sig deres Kost og Klæder af den Lønning, der

skal udbetales dem af den Stat, i hvis Fangenskab de er. Officerernes egen

Ledelse af deres Kostforplejning skal begunstiges paa enhver Maade.

Kapitel 7.

Om Krigsfangernes Pengemidler.

Artikel 23.

Under Forbehold af særlige Ordninger mellem de krigsførende Magter især

saadanne, som er fastsat i Artikel 24, skal fangne Officerer og ligestillede

erholde samme Lønning af den tilfangetagende Magt som Officerer af

tilsvarende Grader i denne Magts Hær, dog paa Betingelse af, at denne Lønning

ikke overstiger den, de har Ret til i det Lands Hær, i hvilken de har gjort

Tjeneste. Denne Lønning skal udbetales dem fuldt ud, om muligt en Gang om

Maaneden, og uden at der kan fradrages noget for Udgifter, som paahviler den

tilfangetagende Magt, selv om disse Udgifter maatte være til Fordel for

Fangerne.

Ved Overenskomst mellem de krigsførende skal den Vekselkurs fastsættes,

der skal anvendes til denne Betaling. I Mangel af en saadan Overenskomst,

skal den antagne Kurs være den, der er gældende i det Øjeblik,

Fjendtlighederne aabnes.

Alle Betalinger, der er ydet Krigsfangerne som Lønning, skal ved

Fjendtlighedernes Ophør refunderes af den Magt, hos hvilken de har gjort

Tjeneste.

Artikel 24.

Ved Fjendtlighedernes Begyndelse skal de krigsførende ved fælles

Overenskomst fastsætte det Maksimumsbeløb af kontante Penge, som krigsfanger

af forskellige Grader og Kategorier skal have Lov til at beholde hos sig.

Ethvert overskydende Beløb, der inddrages eller tilbageholdes for en

Krigsfange, ligesom enhver Deponering af Penge, der foretages af ham, skal

føres i Regning for ham og kan ikke veksles til anden Møntsort uden hans

Samtykke.

Krigsfangernes Tilgodehavende ifølge deres Konto skal udbetales dem ved

Afslutningen af deres Fangenskab.

Saalænge dette varer, skal der gives dem Lejlighed til at overføre disse

Beløb helt eller delvis til Banker eller Privatpersoner i deres Hjemland.

Kapitel 8.

Om Overførsel af Krigsfanger.

Artikel 25.

Med mindre Udviklingen af de militære Operationer fordrer det, maa syge og

saarede Krigsfanger ikke overføres til andet Sted, saa længe deres

Helbredelse ved Rejsen kan udsættes for Fare.

Artikel 26.

I Tilfælde af Overførelse til andet Sted skal Krigsfangerne i Forvejen

have officiel Meddelelse om deres nye Bestemmelsessted. De skal have

Tilladelse til at medføre deres personlige Ejendele, deres Korrespondance og

de Pakker, der er ankommet til dem.

Der skal træffes alle fornødne Foranstaltninger til, at Breve og Pakker,

der er adresseret til en tidligere Lejr, omgaaende eftersendes.

De Beløb, der er deponeret for de overførte Fanger Regning, skal

overdrages til den kompetente Myndighed paa deres nye Opholdssted.

Alle Omkostninger foraarsaget ved Overførelserne Paahviler den Magt, i

hvis Fangenskab, Krigsfangerne er.

SEKTION III.

OM KRIGSFANGERNES ARBEJDE.

Kapitel 1.

Almindelige Bemærkninger.

Artikel 27.

De krigsførende kan anvende sunde Krigsfanger - med Undtagelse af

Officerer og ligestillede - som Arbejdere efter deres Tjenestegrad og

Duelighed.

Hvis Officerer og ligestillede anmoder om passende Arbejde skal dette dog

saavidt muligt skaffes dem.

Fangne Underofficerer kan ikke tvinges til andet end Tilsynsføring,

medmindre de udtrykkelig anmoder om en lønnet Beskæftigelse.

De krigsførende er pligtige under hele Fangenskabets Varighed at lade de

Krigsfanger, der kommer til Skade under Arbejde, nyde godt af de

Bestemmelser, der ifølge Lovgivningen hos den Magt, i hvis Fangenskab de er,

gælder for Arbejdere af samme Kategori. Forsaavidt angaar de Krigsfanger, for

hvis Vedkommende disse lovmæssige Bestemmelser som Følge af Lovgivningen hos

nævnte Magt ikke kan komme til Anvendelse, forpligter denne Magt sig til at

anbefale sin lovgivende Forsamling enhver Forholdsregel, der er egnet til at

yde de tilskadekomne tilsvarende Erstatning.

kapitel 2.

Om Organisation af Arbejdet.

Artikel 28.

Den Magt, i hvis Fangenskab Krigsfangerne er, skal paatage sig det fulde

Ansvar for deres Underhold, Pleje og Behandling samt for Lønudbetaling til

dem, der arbejder for privat Regning.

Artikel 29.

Ingen Krigsfange maa anvendes ved Arbejde, til hvilke han er fysisk

uegnet.

Artikel 30.

Varigheden af Krigsfangers daglige Arbejde, deri indbefattet Tiden, det

tager at komme til og fra Arbejdsstedet, maa ikke være overdreven lang og maa

i intet Tilfælde Overskride, hvad der er fastsat for Egnens civile Arbejdere,

som er beskæftiget ved samme Arbejde. Der skal tilstaas hver Fange 24 Timers

samlet Hvile hver Uge, fortrinsvis om Søndagen.

Kapitel 3.

Om forbudt arbejde.

Artikel 31.

De af krigsfanger udførte Arbejder maa ikke have nogen direkte Forbindelse

med Krigsforetagenderne. Særlig er det forbudt at anvende Krigsfanger til

Fabrikation eller Transport af Vaaben og Ammunition af enhver Art samt til

Transport af Materiel bestemt til de kæmpende Enheder.

I tilfælde af Overtrædelse af Bestemmelserne i foregaaende Stykke, har

Fangerne Ret til efter Udførelse eller paabegyndt Udførelse af Ordren at lade

de Tillidsmænd, hvis Hverv er fastsat i Artiklerne 43 og 44, eller, hvis

ingen saadanne Tillidsmænd findes, da Beskyttermagtens Repræsentanter

fremføre deres Indsigelse.

Artikel 32.

Det er forbudt at anvende Krigsfanger til usunde eller farefulde Arbejder.

Det er forbudt som Disciplinarmiddel at gøre Arbejdsforholdene strengere.

Kapitel 4.

Om Arbejdsafdelinger.

Artikel 33.

Vilkaarene for Arbejdsafdelingerne skal være lignende som for

Krigsfangelejrene, i Særdeleshed hvad angaar Hygiejne, Kost, Pleje i Tilfælde

af Ulykkestilfælde eller under Sygdom, Brevveksling og Modtagelse af Pakker.

Enhver Arbejdsafdeling skal være underlagt en Fangelejr. Chefen for den

paagældende Lejr er ansvarlig for, at nærværende Konventions Bestemmelser

overholdes i Arbejdsafdelingen.

Kapitel 5.

Om Arbejdsløn.

Artikel 34.

Der skal ikke gives Krigsfangerne Løn for Udførelse af de Arbejder, der

vedrører Lejernes Administration, Indretning og Vedligeholdelse.

Fanger, der anvendes til andre Arbejder, har Ret til en Løn, der skal

fastsættes ved Overenskomst mellem de Krigsførende.

Disse Overenskomster skal ligeledes nærmere fastsætte, hvor stor en Del

Lejradministration skal kunne tilbageholde, det Beløb, der skal tilfalde

Krigsfangen, og den Maade, hvorpaa dette Beløb skal stilles til hans

Raadighed under hans Fangenskab.

Saalænge de Nævnte Overenskomster ikke er afsluttet, skal Godtgørelsen for

Fangernes Arbejde fastsættes efter følgende Normer:

a) De for taten udførte Arbejder skal betales efter de Tarifer, der er

gældende for Militærpersoner af vedkommende Lands Hær, som udfører de samme

Arbejder, eller, hvis saadanne ikke findes, efter en Tarif, der staar i

passende Forhold til de udførte Arbejder.

b) Naar Arbejderne finder Sted for andre offentlige Myndigheders eller

privates Regning fastsættes Betingelserne med de militære Myndigheders

Samtykke.

Fangernes Tilgodehavende skal udbetales ham ved Fangenskabets Ophør. I

Tilfælde af Død skal det ad diplomatisk Vej sendes til den afdødes Arvinger.

SEKTION IV

OM KRIGSFANGERS FORBINDELSE MED OMVERDENEN.

Artikel 35.

Straks ved Fjendtlighedernes Begyndelse skal de krigsførende kundgøre de

Forholdsregler, der er fastsat for Gennemførelsen af Bestemmelserne i

nærværende Sektion.

Artikel 36.

Enhver af de krigsførende skal periodisk fastsætte det Antal Breve og

Postkort, som det tillades Krigsfanger af de forskellige Kategorier at

afsende hver Maaned, og som skal meddele den anden krigsførende Part dette

Antal. Disse Breve og Kort skal forsendes med Posten ad den korteste Vej. De

maa ikke af disciplinære Grunde forsinkes eller tilbageholdes.

Indenfor en Frist af højst en Uge efter sin Ankomst til Lejren og

ligeledes i Sygdomstilfælde skal enhver Fange sættes i Stand til at sende sin

Familie et Postkort med Underretning om sin Tilfangetagelse og

Sundhedstilstand. Disse Postkort skal fremsendes saa hurtigt som muligt og

maa ikke paa nogen Måde forsinkes.

I Almindelighed skal Fangernes Brevveksling foregaa paa deres Modersmaal.

De krigsførende kan tillade Brevveksling paa andre Sprog.

Artikel 37.

De enkelte Krigsfanger skal være berettiget til at modtage Postpakker

indeholdende Levnedsmidler og andre Ting bestemt til deres Forplejning eller

paaklædning. Pakkerne skal udleveres Adressaten mod Kvittering.

Artikel 38.

Breve og Penge- eller Værdiforsendelser ligesom ogsaa Postpakker bestemt

for eller afsendt af Krigsfanger enten direkte eller gennem de i Artikel 77

fastsatte Oplysningskontorer skal være fritaget for Porto saavel i

Afsendelses- og Bestemmelseslandet som i de mellemliggende Lande.

Gaver og Hjælp i Form af Naturalier bestemt for Fangerne skal ligeledes

være fritaget for Indførselstold og andre Afgifter saavel som for

Transportafgifter paa Statsbaner.

Fangerne skal, naar det erkendes, at der er tvingende Grunde, kunne faa

Tilladelse til at afsende Telegrammer mod Betaling af de almindelige Takster.

Artikel 39.

De enkelte Krigsfanger skal være berettiget til at modtage Forsendelser af

Bøger, hvilke kan underkastes Censur.

Repræsentanter for Beskyttermagterne og de behørigt anerkendte og

autoriserede Hjælpeforeninger skal kunne sende Værker og Bogsamlinger til

Fangelejrenes Biblioteker. Fremsendelsen af disse Sendinger til Bibliotekerne

maa ikke sinkes under Paaskud af Censurvanskeligheder.

Artikel 40.

Censur af Korrespondance skal finde Sted indenfor den kortest mulige

Frist. Kontrol med Postforsendelser skal desuden finde Sted under

Betingelser, der er egnet til at bevare de Levnedsmidler, som de maatte

indeholde, og om muligt i Overværelse af Adressaten eller af en af ham

behørig anerkendt Tillidsmand.

De forbud mod Brevveksling, som af militære eller politiske Grunde

udstedes af de krigsførende, maa kun have en rent midlertidig Karakter og

skal være saa kortvarige som muligt.

Artikel 41.

De krigsførende skal paa enhver Maade lette Oversendelse af Attester,

Aktstykker eller Dokumenter, der er bestemt til Krigsfangerne eller

underskrevet af disse, i Særdeleshed Fuldmagter og Testamenter.

De skal træffe de Forholdsregler, der er nødvendige for i paakommende

Tilfælde at opnaa Attest for Rigtigheden af Fangernes Underskrift.

SEKTION V.

OM KRIGSFANGERNES FORHOLD TIL MYNDIGHEDERNE.

Kapitel 1.

Om krigsfangers Klager over Ordningen af

Fangenskabet.

Artikel 42.

Krigsfangerne har Ret til overfor de militære Myndigheder, som de er

underlagt, at fremføre deres Andragender vedrørende den Ordning af

Fangenskabet, som de er underkastet.

De skal ligeledes have Ret til at henvende sig til Repræsentanterne for

Beskyttermagterne for at gøre dem opmærksom paa de Punkter, paa hvilke de

maatte have Klager at fremføre med Hensyn til Ordningen af Fangenskabet.

Disse Andragender og Indsigelser skal omgaaende fremsendes.

Selvom de maatte findes ubegrundede, maa de ikke give Anledning til

nogensomhelst Afstraffelse.

Kapitel 2.

Om Krigsfangers Repræsentanter.

Artikel 43.

Paa ethvert Sted, hvor der findes Krigsfanger, har disse Ret til at udpege

Tillidsmænd til at repræsentere sig overfor de militære Myndigheder og

Beskyttermagterne.

Denne Udpegning er underkastet de militære Myndigheders Godkendelse.

Tillidsmændene skal sørge for Modtagelse og Fordeling af kollektive

Forsendelser. Saafremt Fangerne skulde beslutte at organisere et gensidigt

Hjælpesystem, skal denne Organisation ligeledes være underlagt

Tillidsmændene. Desuden skal disse kunne yde Fangerne deres Hjælp ved at

lette Forbindelsen med de i Artikel 78 omhandlede Hjælpeforeninger.

I Lejre for fangne Officerer og ligestillede skal den ældste Officer af

den højeste Grad anerkendes som Mellemmand mellem Lejrmyndighederne og de

fangne Officerer og ligestillede. Til dette Formaal kan han udpege en fangen

Officer til at hjælpe sig som Tolk under Konferencer med Lejrmyndighederne.

Artikel 44.

Naar Tillidsmændene anvendes som Arbejdere, skal deres Virksomhed som

Repræsentant for Krigsfangerne medregnes i den pligtige Arbejdstid.

Der skal indrømmes Tillidsmændene enhver Lettelse med Hensyn til deres

Korrespondance med de militære Myndigheder og med Beskyttermagten. Denne

Korrespondance maa ikke begrænses.

Ingen Repræsentant for Fangerne kan overføres til et andet Sted, uden at

der er givet ham den fornødne Tid til at sætte sin Efterfølger ind i de

løbende Sager.

Kapitel 3.

Om Straffebestemmelser vedrørende

Krigsfanger.

1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER.

Artikel 45.

Krigsfangerne skalvære underkastet de Love, Reglementer og Befalinger, der

er gældende i den Stats Hær, i hvis Fangenskab de befinder sig.

Enhver opsætsig Handling berettiger overfor dem til de Forholdsregler, der

er fastsat i disse Love, Reglementer og Befalinger.

Dog skal der til enhver Tid tages Hensyn til Bestemmelserne i nærværende

Kapitel.

Artikel 46.

De militære Myndigheder og Domstolene i den Stat, i hvis Fangenskab

Krigsfangerne er, kan ikke idømme disse andre Straffe end dem, der for

tilsvarende Handlinger er fastsat for Militærpersoner i deres egne Hære.

Fangne Officerer, Underofficerer eller menige, som udstaar en

Disciplinærstraf, maa ikke underkastes en mindre gunstig Behandling end den,

der med Hensyn til samme Straf er fastsat for de tilsvarende Grader i den

Stats Hære, i hvis Fangenskab de er.

Enhver legemlig Straf, enhver Indespærring i Rum, som ikke faar Dagslys,

og i det hele taget enhver Form for Grusomhed er forbudt.

Ligeledes er kollektiv Straf for Handlinger begaaet af Enkeltmand forbudt.

Artikel 47.

Handlinger, der er Forseelser mod Disciplinen, og i Særdeleshed

Flugtforsøg skal snarest konstateres. For alle Krigsfangers Vedkommende,

Befalingsmænd saavel som menige, skal foreløbig Arrest indskrænkes til det

absolut mindst mulige.

Retslige Undersøgelser mod Krigsfanger skal foretages saa hurtigt, som

Omstændighederne tillader det. Varetægtsarrest skal indskrænkes saa meget som

muligt.

I ethvert Tilfælde skal Varigheden af Varetægtsarrest fradrages i den

idømte disciplinære eller retslige Straf, for saa vidt en saadan Fradragelse

er tilladt overfor Militærpersoner af vedkommende Stats Hære.

Artikel 48.

Krigsfanger, der har udstaaet de dem idømte retslige eller disciplinære

Straffe, kan ikke behandles anderledes end andre Fanger.

Dog kan Fanger, som er straffet for Flugtforsøg, underkastes særlige

Kontrolforanstaltninger, men disse maa ikke medføre Ophævelse af nogen af de

Garantier, som er sikret Fangerne gennem nærværende Konvention.

Artikel 49.

Ingen Krigsfanger kan af de Magt, i hvis Fangenskab han er, berøves sin

Grad.

De Fanger, der har være idømt Disciplinarstraffe, maa ikke berøves de

Forrettigheder, der er knyttet til deres Grad. I Særdeleshed maa de Officerer

og Ligestillede, der udstaar Straffe, som medfører Frihedsberøvelse, ikke

anbringes i samme Lokaler som straffede Underofficerer og menige.

Artikel 50.

Undvegne Krigsfanger, som atter paagribes, før det er lykkedes dem igen at

støde til deres egen Hær eller at forlade det Territorium, der er besat af

den Hær, som har taget dem til Fange, kan kun idømmes Disciplinarstraffe.

Fanger, som, efter at det er lykkedes dem at støde til deres egen Hær

eller at forlade det territorium, der er besat af den Hær, som har taget dem

til Fange, maa ikke idømmes nogensomhelst Straf for deres tidligere Flugt.

Artikel 51.

Flugtforsøg maa selv i Gentagelsestilfælde ikke betragtes som en skærpende

Omstændighed i Tilfælde af, at en Krigsfange bringes for Domstolene for

Forbrydelser eller Lovovertrædelser overfor Personer eller med Hensyn til

Ejendele, begaaet under saadant Forsøg.

Efter en forsøgt eller fuldbyrdet Flugt maa der kun idømmes den undvegnes

Kammerater, der har medvirket ved Flugten, en Disciplinarstraf herfor.

Artikel 52.

De krigsførende skal overvaage, at de kompetente Myndigheder anvender den

største Overbærenhed ved Vurdering af, hvorvidt en Overtrædelse, der er

begaaet af en Krigsfange, skal straffes disciplinært eller retsligt.

Dette gælder navnlig, naar det drejer sig om at bedømme Handlinger, der

staar i Forbindelse med Flugt eller Flugtforsøg.

En Fange kan kun straffes een Gang for den samme Handling eller ifølge den

samme Anklage.

Artikel 53.

Krigsfanger, hvem der er paalagt en Disciplinarstraf, og som opfylder

Betingelserne for Hjemsendelse, kan ikke tilbageholdes, fordi de ikke har

udstaaet deres Straf.

Fanger, der skal hjemsendes, men som er under Straffeforfølgning, kan

udelukkes fra Hjemsendelse indtil Sagens Afslutning og i givet Tilfælde

indtil Udstaaelse af Straffen. De Fanger, som allerede holdes fængslet ifølge

en Dom, kan tilbageholdes, til de har udstaaet Fængselsstraffen.

De krigsførende skal tilsende hinanden Lister over de Fanger, der ikke kan

hjemsendes af Grunde som angivet i det forgaaende Stykke.

2. Disciplinarstraffe.

Artikel 54.

Arrest er den strengeste Disciplinarstraf, som Krigsfanger kan idømmes.

Varigheden af den enkelte Afstraffelse maa ikke overskride tredive Dage.

Dette Maksimum af tredive Dage kan heller ikke overskrides i Tilfælde af,

at en Krigsfange disciplinært skal staa til Ansvar for flere Handlinger paa

det Tidspunkt, hvor han skal idømmes Straf, hvad enten disse Handlinger staar

i Forbindelse med hinanden eller ikke.

Hvis en Fange under eller ved Afslutning af en Arrestperiode bliver idømt

en ny Disciplinarstraf, skal et Tidspunkt af mindst tre Dage adskille de

enkelte Arrestperioder, saafremt en af disse er af ti Dages varighed eller

mere.

NOTER (* 1) Vedhæftet Reglement : Art. 1. - Krigens Love

Rettigheder og Pligter finder Anvendelse ikke blot paa Hæren, men ogsaa paa

Militstropper og Korps af Frivillige, der opfylder følgende Betingelser:

1. At de staar under Befaling af en Person, der er

ansvarlig for sine undergivne;

2. at de har et fast og paa Afstand synligt

Kendingstegn;

3. at de bærer Vaabnene aabenlyst og

4. at de i deres Operationen retter sig efter

Krigsreglerne og Krigsvedtægterne.

I de Lande, hvor Militstropperne eller Korps af Frivillige udgør Hæren

eller tilhører denne, er de indbefattet under Betegnelsen Hær ,

Art. 2. - Et ikke besat Territoriums Befolkning, som, naar Fjenden nærmer

sig, af egen Drift griber til Vaaben for at kæmpe mod Invasionstropperne uden

at have haft Tid til at organisere sig i Overensstemmelse med Art. 1, bliver

at betragte som krigsførende, dersom den bærer Vaabnene aabenlyst, og hvis

den overholder Krigsreglerne og Krigsvedtægterne.

Art. 3. - De krigsførende Parters væbnede Styrke kan bestaa af

Kombattanter og Ikke - Kombattanter. I Tilfælde af at de tages til Fange af

Fjenden, har saavel de sidste som de første Ret til at blive behandlet som

Krigsfanger.

Lignende dokumenter