Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1)

BKI nr 11 af 14/01/1933Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet24. januar 1933

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation

af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes

og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1)

Ved kgl. Resolution af 13. Juni 1932 har Danmark ratificeret den i Genf

den 27. Juli 1929 vedtagne konvention om Forbedring af saaredes og syges

Vilkaar ved Hære i krig, efter at Rigsdagen hertil havde givet sit Samtykke.

Konventionen har følgende Ordlyd:

GENFERKONVENTIONEN

om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig

af 27. Juli 1929.

PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE, PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG, HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS

FORENEDE STATER, HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE

BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN, HANS MAJESTÆT BULGARERNES

KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLOMBIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA, HANS

MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE

REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS HØJHED GUVERNØREN AF UNGARN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN, HANS

MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND, HENDES

KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBURG, PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS

FORENEDE STATER, PEÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA, HANS MAJESTÆT NORGES

KONGE, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT

SHAHEN AF PERSIEN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN

PORTUGISISKE REPUBLIK HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN, HANS MAJESTÆT

SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE, DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD, PRÆSIDENTEN

Læs alt

FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY OG PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN

VENEZUELAS FORENEDE STATER,

der i lige Grad er opfyldt af Ønsket om, saa vidt det Staar til dem, at

formindske de Ulykker, der er uadskillelige fra Krig, og som i denne Hensigt

ønsker at fuldstændiggøre og supplere de Bestemmelser, som blev truffet i

Genf den 22. August 1864 og den 6. Juli 1966 om Forbedring af saaredes og

syges Vilkaar ved Hære i Krig.

har besluttet at afslutte en ny Konvention i dette Øjemed og som deres

Befuldmægtigede udnævnt:

PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE:

Hans Excellence Hr. EDMUND RHOMBERG, Dr. juris, GeSandt til Raadighed;,

PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER:

Hr. ELIOT WADSWORTH, fhv. tilforordnet Sekretær for Finansvæsenet,

Hans Excellence Hr. HUGH R. WILSON, Amerikas Forenede Staters

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN

ØSTRIG:

Hr. MARC LEITMAIER, Dr. juris, Ministerialraad i det federale Kancelli,

Udenrigsdepartementet;

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Hr. PAUL DEMOLDER, Generallæge, Chef for Sundhedstjenesten i 1. militære

Udskrivningskreds,

Hr. JOSEPH DE RUELLE, juridisk Raadgiver i Udenrigsministeriet,;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA:

Hans Excellence Hr. ALBERTO CORTADELLAS, Bolivias Ministerresident i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER:

Hans Excellence Hr. RAOUL DE RIOBRANCO, Brasiliens overordentlige Gesandt

og befuldmægtigede Minister i Bern;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE

BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN:

For Storbritannien og Nord-Irland saavel som for alle Dele af det britiske

Rige, der ikke er særskilte Medlemmer af Folkenes Forbund:

Hans Excellence Sir HORACE RUMBOLD, Hans Britiske Majestæts Ambassadør i

Berlin;

For Canada:

Hr. WALTER ALEXANDRE RIDDELL, den canadiske Regerings faste Raadgiver Ved

Folkenes Forbund;

For Den Australske Forbundsstat:

Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

For Ny Zealand:

Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

For Den Sydafrikanske Union:

Hr. ERIC HENDRIK LOUW, den sydafrikanske Unions Højkommissær i London;

For Den Irske Fristat:

Hr. SEAN LESTER, den irske Fristats Repræsentant Ved Folkenes Forbund.

For Indien:

Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL Hans Britiske Majestæts overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern; HANS MAJESTÆT BULGARERNES KONGE:

Hr. DIMITRI MIKOFF, Bulgariens Chargee d'Affaires i Bern, den bulgarske

Regerings faste Repræsentant Ved Folkenes Forbund,

Hr. STEPHANE N. LAFTCHIEFF, Medlem af Bestyrelsesraadet for det bulgarske

Røde Kors;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE:

Hr. GUILLERMO NOVOA-SEPULVEDA, Oberst, Militærattachee ved Chiles

Gesandtskab i Berlin,

Hr. DARIO PULGAR-ARRIAGADA, Kaptajn i Sundhedstjenesten;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA:

Hr. CHI YUNG HSIAQ, Kinas Chargee d'Affaires a. i. i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLOMBIA:.

Hans Excellence Hr. FRANCISCO JOSE DE URRUTIA, Colombias overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA:.

Hans Excellence Hr. CARLOS DE ARMENTEROS Y DE CARDENAS, Cubas

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,

Hr. CARLOS BLANCO Y SANCHEZ, Legationssekretær, tilforordnet Cubas

Delegation ved Folkenes Forbund;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND:

For Danmark:

Hans Excellence Kammerherre HARALD SCAVENIUS, Danmarks overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Schweiz og Nederlandene, fhv.

Udenrigsminister,

Hr. GUSTAV M. RASMUSSEN, Danmarks Chargee d'Affaires a. i. i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK:

Hr. CHARLES ACKERMANN, den dominikanske Republiks Konsul i Genf;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN:.

Hr. MOHAMMED ABDEL MONEIM RIAD, »Avocat au Contentiux de

l'Etat,» Professor i international Ret ved Militærskolen i Kairo,

Hr. HENRI WASSIF SIMAIKA, Attachee ved Ægyptens Gesandtskab i Rom;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:

Hans Excellence MARQUIS'EN AF TORREHERMOSA, Spaniens overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND: Hr. HANS LEESMENT, Dr. Med., Præsident

for det estniske Røde Kors;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND:

Hr. A. E. MARTOLA, Oberstløjtnant, Militærattachee ved Finlands

Gesandtskab i Paris;

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Hans Excellence Hr. HENRI CHASSAIN DE MARCILLY, Frankrigs Ambassadør i

Bern;

Hr. JEAN DU SAULT, Frankrigs Ambassaderaad i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK.:

Hr. RAPHAEL RAPHAEL, Grækenlands Chargee d'Affaires a. i. i Bern,

Hr. SOPHOCLE VENIZELOS, Oberstløjtnant, Militærattachee ved Grækenlands

Gesandtskab i Paris;

HANS HØJHED GUVENØREN AF UNGARN:.

Hans Excellence Hr. PAUL DE HEVESY, Ministerresident, den ungarske

Regerings faste Delegerede ved Folkenes Forbund;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN:

Hr. GIOVANNI CIRAOLO, Senator,;

HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN:

Hans Excellence Hr. ISABURO YOSHIDA, Japans overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Bern

Hr. SADAMU SHIMOMURA, Oberstløjtnant, Hr. SEIZO MIURA, Kaptajn,

Marineattachee ved Japans Ambassade i Paris;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND:

Hans Excellence Hr. CHARLES DUZMANS, Letlands overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister hos H. M. Serbernes, Kroaternes og Slovenernes

Konge, fast Delegeret ved Folkenes Forbund,

Hans Excellence Hr. OSKAR VOIT, Letlands overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Schweiz, Tyskland, Ungarn og Nederlandene;

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBURG:

Hr. CHARLES VERMAIRE, Storhertugdømmets Konsul i Genf;

PRÆSIDENTEN FOR MEXIKOS FORENEDE STATER:

Hans Excellence Hr. FRANCISCO CASTILLO NAJERA, Generallæge, Mexikos

overordentlige Gesandt og befuldmægtige Minister i Bryssel;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA:

Hr. ANTOINE SOTTILE, Dr. Juris, Nicaraguas faste Delegerede ved Folkenes

Forbund;

HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:.

Hans Excellence Hr.JOHANNES IRGENS, Norges overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Bern, Rom og Athen,

Hr. JENS CHRISTIAN MEINICH, Kaptajn af Fodfolket, Generalsekretær ved det

norske Røde Kors;

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Hans Excellence Hr. WILLEM ISAAC DOUDE VAN TROOSTWIJK, Nederlandenes

Overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,

Hr. JOHAN CARL DIEHL, Generalmajor, Generalinspektør for Hærens

Sundhedsvæsen, Vicepræsident for det nederlandske Røde Kors,

Hr. JACOB HARBERTS, Kaptajn af Generalstaben, Lærer ved Krigshøjskolen;

HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN:

Hans Excellence Hr. ANOUCHIREVAN KHAN SEPAHBODi, Persiens overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN:.

Hr. JOSEPH GABRIEL PRACKI, Stabslæge,

Hr. W. JERZY BABECKI, Oberstløjtnant;

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:

Hans Excellence Hr. VASCO DE QUEVEDO, Portugals overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Bern,

Hr FRANCISCO DE CALHEIROS E MENEZES, 1. Legationssekretær,;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN: Hans Excellence Hr. MICHEL B. BOERESCO,

Rumæniens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

Hr. EUGENE VERTEJANO, Oberst, Officer af Generalstaben;

HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE:.

Hans Excellence Hr. ILIJA CHOUMENKOVITCH, det serbiske, kroatiske og

slovenske Kongeriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i

Bern, fast Delegeret ved Folkenes Forbund;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM: Hans Højhed Prins VARNVAIDYA,

Siams overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE: Hans Excellence Hr. KARL IVAN WESTMAN,

Sveriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD: Hr. PAUL DINICHERT, overordentlig Gesandt,

Chef for det federale politiske Departements Afdeling for udenrigske

Anliggender,

Hr. CARL HAUSER, Oberst af Sundhedstropperne, Overlæge i Hæren, Hr. ANTON

ZUBLIN, Oberst af Fodfolket til Raadighed, Advokat, Hr. ROGER DE LA HARPE,

Oberstløjtnant af Sundhedstropperne, Læge, Hr. DIETRICH SCHINDLER, Major i

det militære Retsvæsen, Professor i international Ret ved Universitetet i

Zurich;

PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK:.

Hans Excellence Hr. ZDENEK FIERLINGER, Czekoslovakiets overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK: Hans Excellence HASSAN BEY,

Vicepræsident for Tyrkiets Nationalforsamling, Vicepræsident for den tyrkiske

Røde Halvmaane,

Hans Excellence NUSRET BEY, Præsident for Republikens Statsraad, Professor

AKIL MOUKHTAR BEY, Dr. med., Dr. ABDULKADIR BEY, Oberstløjtnant, Militærlæge,

Professor ved l'Ecole d'Application og ved Hospitalet i Galhane.

PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY:

Hans Excellence Hr. ALFREDO DE CASTRO, Uruguays overordentlige Gesandt og

befuldmægigede Minister i Bern;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN VENEZUELAS FORENEDE STATER: Hans Excellence Hr.

CARACCIOLO PARRAPEREZ, Venezuelas overordentlige Gesandt Og befuldmægtigede

Minister i Rom,

Hr. IVAN MANUEL HURTADO-MACHADO, Venezuelas Chargee d'Affaires a. i. i

Bern,

Hvilke efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, som befandtes i

god og rigtig Form, er kommet overens om følgende:

KAPITEL I.

Om saarede og syge.

Artikel 1.

Militære og andre till Hærene officielt knyttede Personer, der saares

eller bliver syge, skal under alle Forhold respekteres og beskyttes. De skal,

uden Hensyn til deres Nationalitet, behandles humant og plejes af den

krigsførende Part, der faar dem i sin Magt.

Dog skal den krigsførende Part, der ser sig nødsaget til at efterlade

saarede eller syge til sin Modstander, tillige, saa vidt de militære Krav

tillader, efterlade en Del af Sit Sanitetspersonel og Sanitetsmateriel for at

bidrage til deres Pleje.

Artikel 2.

Under Hensyntagen til den Pleje, der skal ydes dem ifølge den foregaaende

Artikel, er en Hærs saarede og syge, der er faldet i den anden krigsførende

Parts Hænder, Krigsfanger, og Folkerettens almindelige Regler om saadanne er

anvendelige overfor dem.

Det skal dog staa de krigsførende Parter frit for til Gunst for saarede og

syge Fanger - udover de eksisterende Forpligtelser -at fastsætte saadanne

Bestemmelser, som de maatte finde formaalstjenlige.

Artikel 3.

Efter enhver Kamp skal den, der er Herre over Valpladsen, træffe

Foranstaltninger til at opsøge de saarede og døde og til at beskytte dem mod

Udplyndring og slet Behandling.Saa ofte Som Forholdene tillader det, skal der

sluttes Overenskomst om lokal, Vaabenhvile eller standsning af Skydningen,

for at man kan føre de saarede, der befinder sig mellem Linierne, bort.

Artikel 4.

De krigsførende skal gensidig og snarest mulig holde hinanden underrettet

om Navnene paa opsamlede eller fundne saarede, syge og døde saavel som om

alt, der kan tjene til at identificere dem.

De skal udfærdige og fremsende Dødsattester.

De skal ligeledes samle og tilsende hinanden alle Genstande til personlig

Brug, fundet paa Valpladsen eller paa de døde, og da navnlig den ene Halvdel

af de dødes Identitetsmærke, idet Mærkets anden Halvdel skal forblive

fastbundet paa Liget.

De skal overvaage, at der forud for Begravelse eller Ligbrænding af de

døde bliver foretaget et indgaaende og om muligt lægelig Ligsyn for at

konstatere Døden, fastslaa Identiteten og for at kunne aflægge Rapport derom.

De skal desuden Overvaage, at de døde bliver begravet paa sømmelig Maade,

at deres Grave bliver respekteret, og at Gravene altid er til at genfinde.

I denne Hensigt skal de fra Fjendtlighedernes Begyndelse officielt

organisere een Forvaltning af Gravene for at muligøre eventuelle Opgravninger

og sikre Identificeringen af Ligene, hvor Grave saa end efterhaanden maatte

befinde sig.

Ved Afslutning af Fjendtlighederne udveksler de Lister over Gravene og

over de døde, der er begravet paa deres Kirkegaarde eller andetsteds.

Artikel 5.

De militære Myndigheder kan rette Opfordring til de paa stedet bosiddende

om af Menneskekærlighed under Myndighedernes Kontrol at optage og pleje

saarede eller syge af Hærene, idet der tilstaas Personer, som efterkommer

Opfordringen, særlig Beskyttelse og visse Lettelser.

KAPITEL II.

Om de sanitære Formationer og

Etablissementer.

Artikel 6.

De bevægelige Sanitetsformationer, d. v. s. de, der er bestemt til at

følge Hærene i Felten, og de faste Etablissementer ved Sundhedstjenesten skal

respekteres og beskyttes af de krigsførende Parter.

Artikel 7.

Den Beskyttelse, der tilkommer sanitære Formationer og Etablissementer,

ophører, naar man benytter sig af dem til Udførelse af Foretagender til Skade

for Fjenden.

Artikel 8.

Det kan ikke betragtes som berettiget Grund til at berøve sanitære

Formationer eller Etablissementer den Beskyttelse, der er tilsikret dem ved

Artikel 6:

1) at Formationens eller Etablissementets Personel er bevæbnet, og at det

gør Brug af sine Vaaben til eget eller til de saaredes og syges Forsvar;

2) at Formationen eller Etablissementet, naar bevæbnede Sygepassere ikke

findes, beskyttes af en Vagt eller af Poster;

3) at der ved Formationen eller Etablissementet findes Haandvaaben og

Ammunition, der er inddraget fra de saarede og syge og endnu ikke afleveret

til rette vedkommende Myndighed;

4) at der ved Formationen eller Etablissementet findes Veterinærpersonel

og Veterinærmateriel, uden at dette udgør en integrerende Del deraf.

KAPITEL III.

Om Personellet.

Artikel 9.

Det Personel, der udelukkende er bestemt til de saaredes og syges

Opsamling, Transport og Pleje samt til Forvaltning af de sanitære Formationer

og Etablissementer, saavel som de til Hærene knyttede Gejstlige, skal under

alle Forhold respekteres og beskyttes. Hvis de falder i Fjendens Hænder, skal

de ikke behandles som Krigsfanger.

Militærpersoner, som er særlig uddannet til i paakommende Tilfælde at

anvendes som Hjælpesygepassere eller Hjælpesygebærere ved Opsamling,

Transport og Pleje af de saarede og syge og som er forsynet med et

Identitetsbevis, skal, hvis de tages til Fange under Udførelse af saadant

Arbejde, behandles efter samme Regler som det faste Sanitetspersonel.

Artikel 10.

Med det i Artikel 9, 1ste Stykke omhandlede Personel ligestilles Personel

ved frivillige Hjælpeforeninger, der er behørig anerkendt og autoriseret af

deres Regering, og som anvendes til samme Arbejde som det i nævnte Stykke

omhandlede Personel, paa Betingelse af, at disse Foreningers Personel

underordnes de militære Love og Reglementer.

De høje kontraherende Parter skal enten allerede i Fredstid eller ved

Fjendtlighedernes Begyndelse eller under deres Forløb, i hvert Fald inden de

paagældende Foreninger træder i Virksomhed -meddele hverandre Navnene paa de

Foreninger, som de har bemyndiget til, under deres Ansvar, at yde Bistand ved

den organiserede Sanitetstjeneste i deres Hære.

Artikel 11.

En anerkendt Forening i et neutralt Land kan ikke yde en krigsførende Magt

Bistand med sit Sanitetspersonel og sine Sanitetsindretninger uden forud

indhentet Samtykke af sin egen Regering og Bemyndigelse af selve den

krigsførende Magt.

Den krigsførende Magt, som har modtaget Hjælpen, er forpligtet til, inden

den gør nogensomhelst Brug af denne, at give Fjenden Meddelelse herom.

Artikel 12.

De i Artiklerne 9, 10 og 11 omhandlede Personer maa ikke tilbageholdes,

naar de falder i Modpartens Hænder.

Medmindre Overenskomst om det modsatte er truffet, skal de sendes tilbage

til den krigsførende Magt, som de hører til, saafremt der er een Vej fri, ad

hvilken de kan vende tilbage, og de militære Krav tillader det.

Medens de afventer at kunne vende tilbage, skal de fortsætte deres

Virksomhed under Modpartens Ledelse. De skal fortrinsvis tage sig af de

saarede og syge fra den krigsførende Magt, til hvilken de hører.

Ved deres Afgang skal de medføre de Brugsgenstande, Instrumenter, Vaaben

Og Transportmidler, der tilhører dem.

Artikel 13.

De krigsføreende Magter skal sikre det i Artiklerne 9, 10 og 11 omhandlede

Personel i den Tid, det er i deres Magt, samme Underhold, Indkvartering,

Ydelser og Lønning, som tilkommer tilsvarende Personel i deres egen Hær.

Ved Fjendtlighedernes Begyndelse skal de blive enige om, hvorledes deres

Sanitetspersonels Grader svarer til hinanden.

KAPITEL IV.

Om Bygninger og Materiel.

Artikel 14.

De bevægelige Sanitetsformationer, hvilke de saa end er, skal, hvis de

falder i Modpartens Hænder, bevare deres Materiel, deres Transportmidler og

deres førende Personel.

Dog skal rette vedkommende militære Myndighed være berettiget til at

benytte det til Pleje af saarede og syge. Tilbagegivelse skal finde Sted

under samme Betingelser som fastsat for det sanitære Personel og saa vidt

muligt til samme Tid.

Artikel 15.

Hærens faste sanitetsetablissementers Bygninger og Materiel forbliver

undergivet Krigens Love, men de kan ikke anvendes til andet end deres

Formaal, saalænge de er nødvendige for de saarede og syge.

Dog kan Førerne for de opererende Tropper, hvis militære Krav gør det

paatrængende nødvendigt, disponere over dem efter først paa anden Maade at

have draget Omsorg for de saarede og syge, som behandles der.

Artikel 16.

Bygninger tilhørende de Hjælpeforeninger, der nyder Fordel af

Konventionen, skal betragtes som Privatejendom. Ligeledes skal disse

Foreningers Materiel, hvor det end befinder sig,betragtes som Privatejendom.

Den Rekvisitionsret, der ifølge Krigens Love og Sædvaner tilkommer de

krigsførende, maa kun udøves, naar paatrængende Nødvendighed kræver det, og

der først er draget Omsorg for de saarede og syge.

KAPITEL V.

Om Sanitetstransporter.

Artikel 17.

Køretøjer, der er indrettet til Borttransport af saarede og syge, skal,

hvadenten de kører alene eller under Beskyttelse, behandles som de bevægelige

Sanitetsformationer, dog under Iagttagelse af følgende særlige Bestemmelser:

Den krigsførende Part, der bemægtiger sig Sanitetstransport- Køretøjer,

der er alene eller under Beskyttelse, kan, hvis de militære Forhold kræver

det, standse dem og opløse Transporten, mod at den i hvert enkelt Tilfælde

selv tager sig af de saarede og syge, som findes ved den. Den krigsføreende

Part maa kun drage Nytte af Køretøjerne indenfor det Omraade, hvor de er

blevet standset, og udelukkende til sanitære Formaal. Køretøjerne skal, naar

de har løst deres lokale Opgave, gives tilbage under de Betingelser, der er

fastsat i Artikel 14.

Det militære Personel, der fører Transporten og som i saa Henseende er

forsynet med en formel Ordre, skal tilbagesendes under de Betingelser, der er

fastsat i Artikel 12 for Sanitetspersonel, dog under Samme Forbehold som

nævnt i Artikel 18, sidste Stykke.

Alle Transportmidler, der er indrettet særlig til Borttransport af saarede

og syge, saavel som det Sundhedstjenesten tilhørende Hjælpemateriel til disse

Transportmidler skal tilbagegives efter Bestemmelserne i Kapitel IV.

Andre militære Transportmidler end de til Sundhedstjensten høreende kan

tilligemed deres Forspand gøres til Bytte.

Det civile Personel og alle Transportmidler, der tilvejebringes ved

Rekvisition, er undergivet Folkerettens almindelige Regler.

Artikel 18.

Luftfartøjer, der anvendes som sanitære Transportmidler, skal nyde godt af

den i Konventionen foreskrevne Beskyttelse, sålænge de udelukkende er

forbeholdt Borttransport af saarede og syg samt Transport af Sanitetspersonel

og Sanitetsmateriel.

De skal være malet hvide og paa iøjnefaldende Maade bære det Kendemærke,

der er fastsat i Artikel 19, paa deres underste og øverste Flader ved Siden

af de nationale Farver.

Uden særskilt og udtrykkelig tilladelse er Flyvning over Ildlinien og

Omraadet foran de sanitære Hovedsorteringssteder, ligesom i al Almindelighed

over alt fjendtligt eller af Fjenden besat omraade forbudt.

De sanitære Luftfartøjer skal efterkomme alle Opfordringer til at lande.

I Tilfælde af Landing, saaledes paatvungeet eller som tilfældigt finder

Sted paa fjendtligt eller af Fjenden besat Omraade, skal de saarede og syge

saavel sanitetspersonellet og Sanitetsmateriellet, heri medregnet

Luftfartøjet, vedblivende nyde godt af nærværende Konventions Bestemmelser.

Flyveren, Medhjælperne og Radiotelegrafisterne, der tages til Fange, skal

sendes tilbage paa Betingelse af, at de indtil Fjendtlighedernes Afslutning

kun anvendes i Sanitetstjenesten.

KAPITEL VI.

Om Kendemærket.

Artike1 19.

Som et Høflighedsbevis mod Schweiz er det heraldiske Mærke: det røde Kors

paa hvid Bund, dannet ved Ombytning af Edsforbundets Farver, opretholdt som

Emblem og Kendemærke ved Hærenes Sundhedstjeneste.

Det er dog tilladt de Lande, der allerede anvender den røde Halvmaane

eller den røde Løve og Sol paa hvid Bund som Kendemærke i Stedet for det røde

Kors, fremdeles at anvende disse Emblemer i Overensstemmelse med nærværende

Konventions Hensigt.

Artikel 20.

Emblemet skal med rette vedkommende miltære Myndigheds Tilladelse

anbringes paa Flag og Armbind saavel som paa alt til Sanitetstjenesten

hørende Materiel.

Artikel 21.

Det Personel, der nyder Beskyttelse i Kraft af Artiklerne 9, 1 ste Stykke,

10 og 11, skal om venstre Arm bære et med Kendemærket forsynet Armbind, der

er stemplet og udleveret af en militær Myndighed.

Det Personel, der omhandles i Artikel 9, 1ste og 2det Stykke, skal være

forsynet med et Identitetsbevis, der enten skal bestaa i een Angivelse i

Soldaterbogen eller af et særskilt Dokument.

Det i Artiklerne 10 og 11 omhandlede Personel, som ikke har militær

Uniform, skal af rette vedkommende militære Myndighed forsynes med et

Identitetsbevis med Fotografi, som bevidner, at de er knyttet til

Sanitetstjenesten.

Identitetsbeviserne bør være ensartede og af samme Form indenfor den

enkelte Hær.

Sanitetspersonellet maa i intet Tilfælde berøves Kendetegn eller

Identitetsbeviser, der er særegne for dette Personale.

I Tilfælde af at de mistes, har nævnte Personale Ret til at erholde

Genparter deraf.

Artikel 22.

Konventionens Kendingsflag maa kun hejses ved de sanitetsformationer og

sanitetsetablissementer, som Konventionen kræver respekteret, og kun med den

militære Myndigheds samtykke. Ved de faste Etablissementer skal der og ved de

bevægelige Formationer kan der Samtidig hejses den krigsførende Parts

Nationalflag, under hvilken Formationen eller Etablissementet hører.

Sanitetsformationer, der et faldet i Fjendens Hænder, maa dog, saalænge de

befinder sig i denne situation, kun hejse Konventionens Flag.

De krigsførende Parter skal, saavidt de militære Krav tillader det, tage

de nødvendige Forholdsregler for at gøre Kendemærker, der angiver

sanitetsformationer og Sanitetsetablissementer, klart synlige for Fjendens

styrker paa Jorden, i Luften og paa Vandet for derved at fjerne Muligheden

for ethvert angreb.

Artikel 23.

De neutrale Landes Sanitetsformationer, som under de i Artikel 11 anførte

Betingelser har faaet Bemyndigelse til at yde deres Tjeneste, skal sammen med

Konventionens Flag hejse den krigsførende Parts Nationalflag, hvorunder de

hører.

De har Ret til, saalænge de yder en krigsførende Part deres Tjeneste,

ligeledes at hejse deres eget Nationalflag.

Bestemmelserne i foregaaende Artikels 2det stykke gælder dog ogsaa for

dem.

Artikel 24.

Emblemet: det røde Kors paa hvid Bund og ordene »Røde Kors«

eller »Genferkors« maa, saavel i Fred som i Krig, kun anvendes til

at beskytte eller betegne de sanitetsformationer og sanitetsetablissementer

samt det Personel og Materiel, der er beskyttet ved Konventionen.

Det samme gælder de i Artikel 19, 2. stykke omhandlede Emblemer for de

Lande, som anvender dem.

De i Artikel 16 omhandlede frivillige Hjælpeforeninger kan imidlertid i

Fredstid anvende Kendemærket til deres humanitære Virksomhed overensstemmende

med deres Landes Love.

Som en Undtagelse og med udtrykkelig Tilladelse fra en af de nationale

Foreninger af Røde Kors (Røde Halvmaane, Røde Løve og Sol) vil Konventionens

Emblem i Fredstid kunne anvendes for at angive Beliggenheden af Hjælpeposter,

der udelukkeende har til opgave at give gratis Hjælp til saarede og syge.

KAPITEL VII.

Om Konventionens Anvendelse og

Gennemførelse

Artikel 25.

Nærværende Konventions Bestemmelser skal i alle Forhold respekteres af de

høje kontraherende Parter.

Saafremt en af de krigsførende ikke skulde have tiltraadt Konventionen,

forbliver dennes Bestemmelser ikke desto mindre bindende mellem alle de

krigsførende, der har tiltraadt den.

Artikel 26.

De krigsførende Hæres Øverstkommanderende vil med Hensyn til Enkelthederne

i Gennemførelsen af de foregaaende Artikler saavel som med Hensyn til

uforudsete Tilfælde have at træffe Bestemmelse i overensstemmelse med de

Instruktioner, de hver især modtager fra deres Regering, og med nærværende

Konventions almindelige Grundsætninger.

Artikel 27.

De høje kontraherende Parter skal træffe de fornødne Foranstaltninger til

at instruere Tropperne, og særlig det beskyttede Personel, om nærværende

Konventions Bestemmelser og til at bringe disse til Befolkningernes Kundskab.

KAPITEL VIII.

Om Undertrykkelse af Misbrug og

Overtrædelser.

Artikel 28.

De høje kontraherende Parters Regeringer, hvis Landes Lovgivning ikke

allerede nu maatte være tilstrækkelig, skal træffe de fornødne Forholdsregler

eller stille Forslag om saadanne til deres lovgivende Forsamlinger for til

enhver Tid at forhindre:

a) Anvendelse af Emblemet eller Betegnelsen »Røde Kors« eller

»Genferkors« saavel som alle Tegn og alle Benævnelser, der er

Efterligninger af disse, af andre Privatpersoner eller selskaber end dem, der

er berettiget dertil i kraft af nærværende Konvention, hvad enten saadan

Anvendelse finder sted i Handelsøjemed eller i et hvilketsomhelst andet

Øjemed;

b) paa Grund af at man som et Høflighedsbevis mod Schweiz har antaget

Edsforbundets omvendte Farver, Anvendelse af det schweiziske Edsforbunds

Vaabenskjold eller Efterligninger af dette af Privatpersoner eller selskaber,

være sig som Fabriks- eller Handelsmærke eller som Dele af saadanne Mærker,

eller i Øjemed stridende mod Handelsmoral, eller under Forhold, der er egnet

til at saare sehweiziske Nationalfølelser.

Det under a) omhandlede Forbud mod Anvendelse af Tegn eller Benævnelser,

der er Efterligninger af Emblemeet eller Benævnelsen »Røde Kors«

eller »Genferkors«, saavel som det under b) nævnte Forbud mod

Anvendelse af det schweiziske Edsforbunds Vaabenskjold eller Efterligninger

heraf skal træde i Kraft fra det ved hver enkelt Magts Lovgivining fastsatte

Tidspunkt og senest 5 Aar efter nærværende Konventions Ikrafttræden. Fra

Konventionens Ikrafttræden at regne skal det ikke være lovligt at antage et

Fabriks- eller Handelsmærke, der er stridende mod disse Forbud.

Artikel 29.

De høje kontraherende Parters Regeringer skal ligeledes, hvis deres Landes

straffelove ikke maatte være tilstrækkelig, træffe fornødne Forholdsregler

eller stille Forslag om saadanne til deres lovgivende Forsamlinger for i

Krigstid at undertrykke alle Handlinger, der er i Modstrid med Bestemmelserne

i nærværende Konvention.

Ved det schweziske Forbundsraads Mellemkomst skal ovennævnte Regeringer,

senest 5 Aar efter Ratifikationen af nærværende Konvention, give hverandre

Meddelelse om de Forholdsregler, de i saa Henseende har truffet.

Artikel 30.

Paa Forlangende af en krigsførende Magt skal der iværksættes een retslig

Undersøgelse efter een Fremgangsmaade, der fastsættes mellem de interesserede

Parter, angaaende enhver paastaaet Krænkelse af Konventionen; saafremt en

Krænkelse konstateres, skal de krigsførende Parter saa hurtigt som

overhovedet muligt gøre Ende derpaa og undertrykke den.

Slutningsbestemmelser

Artikel 31.

Nærværende Konvention, som skal bære denne Dags Dato, vil indtil den 1.

Februar 1936 kunne underskrives i de Landes Navn, der har været repræsenteret

paa Konferencen, som aabnedes i Genf den 1. Juli 1929, saavel som af de

Lande, der ikke har været repræsenteret paa denne Konference, men som er

Deltagere i Genferkonventionerne af 1864 eller 1906.

Artikel 32.

Nærværende Konvention skal ratificeres saa snart som muligt.

Ratifikationerne skal deponeres i Bern.

Om hvert Ratifikationsdokuments Deponering optages der een Protokol,

hvoraf en bekræftet Genpart af det schweiziske Forbundsraad skal tilstilles

enhver af de Landes Regeringer, der har underskrevet Konventionen eller

meddelt, at de tiltræder den.

Artikel 33.

Nærværende Konvention træder i Kraft 6 Maaneder efter, at mindst to

Ratifikationsdokumenter er blevet deponeret.

Derefter træder den for enhver af de høje kontraherende Parter i Kraft 6

Maaneder efter, at samme har deponeret sit Ratifikationsdokument.

Artikel 34.

Nærværende Konvention skal i Forholdet mellem de høje kontraherende Parter

træde i stedet for Konventionerne af 22. August 1864 og 6. Juli 19o6.

Artikel 35.

Fra det Tidspunkt, nærværende Konvention sættes i Kraft, kan den tiltrædes

af ethvert Land, i hvis Navn den ikke allerede er underskrevet.

Artikel 36.

Tiltrædelserne skal skriftligt meddeles det schweiziske Forbundsraad og

gælder fra 6 Maaneder efter den Dato, under hvilken de er modtaget af

Forbundsraadet.

Det schweiziske Forbundsraad skal bekendtgøre Tiltrædelserne for alle de

Landes Regeringer, der har underskrevet Konventionen eller meddelt, at de

tiltræder den.

Artikel 37.

Krigstilstand medfører, at Ratifikationer, der er deponeret, eller

Tiltrædelser, der er meddelt af de krigsførende Magter før eller efter

Fjendtlighedernes Begyndelse, straks faar Virkning. Det schweiziske

Forbundsraad skal paa hurtigste Maade give Meddelelse om de Ratifikationer

eller Tiltrædelser, der er modtaget fra Magter, som befinder sig i

Krigstilstand.

Artikel 38

Enhver af de høje kontaherende Parter har Ret til at opsige nærværende

Konvention. Opsigelser faar først Virkning eet Aar efter, at den skriftligt

er meddelt det schweiziske Forbundsraad. Dette skal give Underretning om

Meddelelsen til alle de høje kontraherende Parters Regeringer.

Opsigelsen gælder kun for den høje kontraherende Part, der har meddelt

den.

Opsigelsen faar derhos ikke Virkning under en Krig, i hvilken den

opsigende Magt er Deltager. I saa Fald vedbliver nærværende Konvention at

være gældende ud over Et-Aarsfristen indtil Fredsslutningen

Artikel 39.

En behørig bekræftet Genpart af nærværende Konvention skal ved det

schweiziske Forbundsraads Foranstaltniug deponeres i Folkenes Forbunds Arkiv.

Ligeledes skal Ratifikationer, Tiltrædelser og opsigelser, som meddeles det

schweziske Forbundsraad, af dette bringes til Folkenes Forbunds Kundskab.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har nedennævnte Befuldmægtigede underskrevet

nærværende Konvention.

UDFÆRDIGET i Genf den syvogtyvende Juli nitten hundrede og niogtyve i eet

enkelt Eksemplar, som skal forblive deponeret i det schweisiske Forbunds

Arkiv, og hvoraf bekræftede Genparter vil blive overgivet alle de Landes

Regeringer, der har været indbudt til Konferencen.

For AUSTRALIEN

Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention

med for AUSTRALIEN, gives med det Forbehold, at Den Australske

Forbundsstats Regering vil fortolke Artikel 28 i Konvention saaledes,

at der ved de i denne Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger

kan fastsættes, at Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller

Aktieselskaber, som, før nærværende Konvention træder i Kraft, har

benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en

Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende

kan benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.

CLAUD RUSSELL

For NY ZEALAND

Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention

med for NY ZEALAND, gives med det Forbehold, at Ny Zealands Regering

vil fortolke Artikel 28 i Konvention saaledes, at der ved de i denne

Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at

Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller Aktieselskaber, som, før

nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet den schweiziske

Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af nævnte

Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette

Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.

CLAUD RUSSELL

For SYDAFRIKA

For DEN IRSKE FRISTAT

Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention

med for DEN IRSKE FRISTAT, gives med det Forbehold, at den vil

fortolke Artikel 28 i Konvention saaledes, at der ved de i denne

Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at

Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller Aktieselskaber, som, før

nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet den schweiziske

Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af nævnte

Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette

Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.

SEAN LESTER

EDMUND RHOMBERG For TYSKLAND

For AMERIKAS FORENEDE STATER

ELIOT WADSWORTH

HUGH R. WILSON

LEITMAIER For ØSTRIG

DR DEMOLDER For BELGIEN

J. DE RUELLE

A. CORTADELLAS For BOLIVIA

RAUL DO RIO-BRANCO For BRASILIEN

For STORBRITANNIEN

OG NORD-IRLAND

såvel som for alle Dele af det britiske Rige, der ikke er særskilte

Medlemmer af Folkenes Forbund.

Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention med

for STORBRITANNIEN og NORD-IRLAND saavel som for ALLE DELE af DET BRITISKE

RIGE, DER IKKE ER SÆRSKILTE MEDLEMMER AF FOLKENES FORBUND, gives med det

Forbehold, at Hans Britiske Majestæt vil fortolke Artikel 28 i Konventionen

saaledes, at der ved de i denne Artikel omhandlede lovmæssige

Foranstaltninger kan fastsættes, at Privatpersoner,Foreninger, Firmaer eller

Aktieselskaber, som,før nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet

den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af

nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette Vaaben

eller Tegn i samme Øjemed.

HORACE RUMBOLD

For CANADA

Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention med,

for CANADA, gives med det Forbehold, at Canadas Regering vil fortolke Artikel

28 i Konventionen således, at der ved de i denne Artikel omhandlede

lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at Privatpersoner, Foreninger,

Firmaer eller Aktieselskaber, som, før nærværende Konvention træder i Kraft,

har benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en

Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan

benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.

W.A.RIDDELL

For INDIEN

Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention med

for INDIENs Regering gives med det Forbehold, at Indiens Regering vil

fortolke Artikel 28 i Konventionen saaledes, at der ved de i denne Artikel

omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at Privatpersoner,

Foreninger, Firma er eller Aktieselskaber, som, før nærværende Konvention

træder i Kraft, har benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn,

der er en Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed,

vedblivende kan benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.

CLAUD RUSSELL

D. MIKOFF For BULGARIEN

STEPHAN N. LAFTCHIEFF

GMO NOVOA For CHILE

D. PULGAR

C. Y. HSIAO For KINA

FRANCISCO JOSE URRUTIA For COLOMBIA

CARLOS DE ARMENTEROS For CUBA

CARLOS BLANCO

HARALD SCAVENIUS For DANMARK

GUSTAV RASMUSSEN

For DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

CH. ACKERMANN

MOHAMED ABDEL MONEIM RIAD For ÆGYPTEN

H. W. M. SIMAIKA

For SPANIEN

Ad Referendun

MAURICIO LOPEZ ROBERTS Y TERRY, MARQUES DE LA TORREHERMOSA

DR LEESMENT For ESTLAND

A. E. MARTOLA For FINLAND

H. DE MARCILLY For FRANKRIG

J. DU SAULT

R. RAPHAEL For GRÆKENLAND

S. VENIZELOS

PAUL DE HEVESY For UNGARN

GIOVANNI CIRAOLO For ITALIEN

For JAPAN

Idet JAPAN i Princippet tiltræder Bestemmelserne i Artikel 28,tages der

Forbehold med Hensyn til Datoen for Ikrafttrædelsen af det i nævnte Artikel

under b) fastsatte Forbud.

Japan forstaar Forbudet saaledes, at dette ikke omfatter Vaabenskjold og

Tegn, som er i Brug eller indregistreret før Forbudets Ikrafttræden.

Japans Delegerede underskriver nærværende Konvention med nævnte Forbehold.

ISABURO YOSHIDA

S. SHIUMOMURA

S. MIURA

CHARLES DUZMANS For LETLAND

DR OSKAR VOIT

CH. G. VERMAIRE For LUXEMBOURG

FR. CASTILLO NAJERA For MEXICO

A. SOTTILE For NICARAGUA

J. IRGENS For NORGE

JENS MEINICH

W. DOUDE VAN TROOSTWIJK For NEDERLANDENE

DR DIEHL

J. HARBERTS

ANOUCHIREVAN SEPAHBODI For PERSIEN

JOZEF G. PRACKI For POLEN

W. JERZY BABECKI

VASCO DE QUEVEDO For PORTUGAL

F. DE CALHEIROS E MENEZES

M. B. BOERESCO For RUMÆNIEN

COLONEL E. VERTEJANO

For SERBERNES, KROATERNES OG

SLOVENERNES KONGERIGE

I. CHOUMENKOVITCH

VAENVAIDYA For SIAM

K. I. WESTMAN For SVERIGE

PAUL DINICHERT For SCHWEIZ

HAUSER

ZUBLIN

SCHINDLER

DE LA HARPE

ZD. FIERLINGER For CZEKOSLOVAKIET

HASSAN For TYRKIET

DR ABDULKADIR

M. NUSRET

DR AKIL MOUKHTAR

ALFREDO DE CASTRO For URUGUAY

C. PARRA-PEREZ For VENEZUELA

I. M. HURTADO-MACHADO

Danmarks Ratifikationsdokument deponeredes i Bern den 8. August 1932.

Endvidere har følgende Lande deponeret deres Ratifikationsdokumenter: Spanien

(den 6. August 1930), Schweiz (den 19. December 1930), Italien (den 24. Marts

1931), Jugoslavien (den 20. Maj 1931), Portugal (den 8. Juni 1931),

Storbritannien og Nordirland, Den Australske Forbundsstat, Ny Zealand, den

Sydafrikanske Union, Indien (den 23 Juni 1931), Norge (den 24. Juni 1931),

Sverige (den 3. Juli 1931), Letland (den 14. Oktober 1931), Rumænien (den 24.

Oktober 1931), Amerikas Forenede Stater (den 4. Februar 1932), Brasilien (den

23. Marts 1932), Belgien (den 12. Maj 1932), Polen (den 29. Juni 1932),

Mexicos Forenede Stater (den 1. August 1932), Nederlandene (den 5. Oktober

1932).

Konventionen er desuden den 25. August 1931 under Afgivelse af en

Erklæring med Hensyn til Forstaaelsen af dens Art. 9 blevet tiltraadt af de

Socialistiske Sovjetrepublikers Union.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at

Konventionen træder i Kraft for Danmarks Vedkommende den 8. Februar 1933.

Udenrigsministeriet, den 14. Januar

1933.

P. Munch.

Lignende dokumenter