Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation
af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes
og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1)
Ved kgl. Resolution af 13. Juni 1932 har Danmark ratificeret den i Genf
den 27. Juli 1929 vedtagne konvention om Forbedring af saaredes og syges
Vilkaar ved Hære i krig, efter at Rigsdagen hertil havde givet sit Samtykke.
Konventionen har følgende Ordlyd:
GENFERKONVENTIONEN
om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig
af 27. Juli 1929.
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE, PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER,
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG, HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS
FORENEDE STATER, HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE
BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN, HANS MAJESTÆT BULGARERNES
KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLOMBIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA, HANS
MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE
REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
HANS HØJHED GUVERNØREN AF UNGARN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN, HANS
MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND, HENDES
KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBURG, PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS
FORENEDE STATER, PEÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA, HANS MAJESTÆT NORGES
KONGE, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT
SHAHEN AF PERSIEN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN
PORTUGISISKE REPUBLIK HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN, HANS MAJESTÆT
SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE, DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD, PRÆSIDENTEN
Læs alt
FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY OG PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN
VENEZUELAS FORENEDE STATER,
der i lige Grad er opfyldt af Ønsket om, saa vidt det Staar til dem, at
formindske de Ulykker, der er uadskillelige fra Krig, og som i denne Hensigt
ønsker at fuldstændiggøre og supplere de Bestemmelser, som blev truffet i
Genf den 22. August 1864 og den 6. Juli 1966 om Forbedring af saaredes og
syges Vilkaar ved Hære i Krig.
har besluttet at afslutte en ny Konvention i dette Øjemed og som deres
Befuldmægtigede udnævnt:
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE:
Hans Excellence Hr. EDMUND RHOMBERG, Dr. juris, GeSandt til Raadighed;,
PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER:
Hr. ELIOT WADSWORTH, fhv. tilforordnet Sekretær for Finansvæsenet,
Hans Excellence Hr. HUGH R. WILSON, Amerikas Forenede Staters
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN
ØSTRIG:
Hr. MARC LEITMAIER, Dr. juris, Ministerialraad i det federale Kancelli,
Udenrigsdepartementet;
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
Hr. PAUL DEMOLDER, Generallæge, Chef for Sundhedstjenesten i 1. militære
Udskrivningskreds,
Hr. JOSEPH DE RUELLE, juridisk Raadgiver i Udenrigsministeriet,;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA:
Hans Excellence Hr. ALBERTO CORTADELLAS, Bolivias Ministerresident i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER:
Hans Excellence Hr. RAOUL DE RIOBRANCO, Brasiliens overordentlige Gesandt
og befuldmægtigede Minister i Bern;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE
BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN:
For Storbritannien og Nord-Irland saavel som for alle Dele af det britiske
Rige, der ikke er særskilte Medlemmer af Folkenes Forbund:
Hans Excellence Sir HORACE RUMBOLD, Hans Britiske Majestæts Ambassadør i
Berlin;
For Canada:
Hr. WALTER ALEXANDRE RIDDELL, den canadiske Regerings faste Raadgiver Ved
Folkenes Forbund;
For Den Australske Forbundsstat:
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
For Ny Zealand:
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
For Den Sydafrikanske Union:
Hr. ERIC HENDRIK LOUW, den sydafrikanske Unions Højkommissær i London;
For Den Irske Fristat:
Hr. SEAN LESTER, den irske Fristats Repræsentant Ved Folkenes Forbund.
For Indien:
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL Hans Britiske Majestæts overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern; HANS MAJESTÆT BULGARERNES KONGE:
Hr. DIMITRI MIKOFF, Bulgariens Chargee d'Affaires i Bern, den bulgarske
Regerings faste Repræsentant Ved Folkenes Forbund,
Hr. STEPHANE N. LAFTCHIEFF, Medlem af Bestyrelsesraadet for det bulgarske
Røde Kors;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE:
Hr. GUILLERMO NOVOA-SEPULVEDA, Oberst, Militærattachee ved Chiles
Gesandtskab i Berlin,
Hr. DARIO PULGAR-ARRIAGADA, Kaptajn i Sundhedstjenesten;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA:
Hr. CHI YUNG HSIAQ, Kinas Chargee d'Affaires a. i. i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLOMBIA:.
Hans Excellence Hr. FRANCISCO JOSE DE URRUTIA, Colombias overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA:.
Hans Excellence Hr. CARLOS DE ARMENTEROS Y DE CARDENAS, Cubas
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. CARLOS BLANCO Y SANCHEZ, Legationssekretær, tilforordnet Cubas
Delegation ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND:
For Danmark:
Hans Excellence Kammerherre HARALD SCAVENIUS, Danmarks overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Schweiz og Nederlandene, fhv.
Udenrigsminister,
Hr. GUSTAV M. RASMUSSEN, Danmarks Chargee d'Affaires a. i. i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK:
Hr. CHARLES ACKERMANN, den dominikanske Republiks Konsul i Genf;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN:.
Hr. MOHAMMED ABDEL MONEIM RIAD, »Avocat au Contentiux de
l'Etat,» Professor i international Ret ved Militærskolen i Kairo,
Hr. HENRI WASSIF SIMAIKA, Attachee ved Ægyptens Gesandtskab i Rom;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:
Hans Excellence MARQUIS'EN AF TORREHERMOSA, Spaniens overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND: Hr. HANS LEESMENT, Dr. Med., Præsident
for det estniske Røde Kors;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND:
Hr. A. E. MARTOLA, Oberstløjtnant, Militærattachee ved Finlands
Gesandtskab i Paris;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Hans Excellence Hr. HENRI CHASSAIN DE MARCILLY, Frankrigs Ambassadør i
Bern;
Hr. JEAN DU SAULT, Frankrigs Ambassaderaad i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK.:
Hr. RAPHAEL RAPHAEL, Grækenlands Chargee d'Affaires a. i. i Bern,
Hr. SOPHOCLE VENIZELOS, Oberstløjtnant, Militærattachee ved Grækenlands
Gesandtskab i Paris;
HANS HØJHED GUVENØREN AF UNGARN:.
Hans Excellence Hr. PAUL DE HEVESY, Ministerresident, den ungarske
Regerings faste Delegerede ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN:
Hr. GIOVANNI CIRAOLO, Senator,;
HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN:
Hans Excellence Hr. ISABURO YOSHIDA, Japans overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Bern
Hr. SADAMU SHIMOMURA, Oberstløjtnant, Hr. SEIZO MIURA, Kaptajn,
Marineattachee ved Japans Ambassade i Paris;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND:
Hans Excellence Hr. CHARLES DUZMANS, Letlands overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister hos H. M. Serbernes, Kroaternes og Slovenernes
Konge, fast Delegeret ved Folkenes Forbund,
Hans Excellence Hr. OSKAR VOIT, Letlands overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Schweiz, Tyskland, Ungarn og Nederlandene;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBURG:
Hr. CHARLES VERMAIRE, Storhertugdømmets Konsul i Genf;
PRÆSIDENTEN FOR MEXIKOS FORENEDE STATER:
Hans Excellence Hr. FRANCISCO CASTILLO NAJERA, Generallæge, Mexikos
overordentlige Gesandt og befuldmægtige Minister i Bryssel;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA:
Hr. ANTOINE SOTTILE, Dr. Juris, Nicaraguas faste Delegerede ved Folkenes
Forbund;
HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:.
Hans Excellence Hr.JOHANNES IRGENS, Norges overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Bern, Rom og Athen,
Hr. JENS CHRISTIAN MEINICH, Kaptajn af Fodfolket, Generalsekretær ved det
norske Røde Kors;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Hans Excellence Hr. WILLEM ISAAC DOUDE VAN TROOSTWIJK, Nederlandenes
Overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. JOHAN CARL DIEHL, Generalmajor, Generalinspektør for Hærens
Sundhedsvæsen, Vicepræsident for det nederlandske Røde Kors,
Hr. JACOB HARBERTS, Kaptajn af Generalstaben, Lærer ved Krigshøjskolen;
HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN:
Hans Excellence Hr. ANOUCHIREVAN KHAN SEPAHBODi, Persiens overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN:.
Hr. JOSEPH GABRIEL PRACKI, Stabslæge,
Hr. W. JERZY BABECKI, Oberstløjtnant;
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:
Hans Excellence Hr. VASCO DE QUEVEDO, Portugals overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr FRANCISCO DE CALHEIROS E MENEZES, 1. Legationssekretær,;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN: Hans Excellence Hr. MICHEL B. BOERESCO,
Rumæniens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
Hr. EUGENE VERTEJANO, Oberst, Officer af Generalstaben;
HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE:.
Hans Excellence Hr. ILIJA CHOUMENKOVITCH, det serbiske, kroatiske og
slovenske Kongeriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i
Bern, fast Delegeret ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM: Hans Højhed Prins VARNVAIDYA,
Siams overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE: Hans Excellence Hr. KARL IVAN WESTMAN,
Sveriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD: Hr. PAUL DINICHERT, overordentlig Gesandt,
Chef for det federale politiske Departements Afdeling for udenrigske
Anliggender,
Hr. CARL HAUSER, Oberst af Sundhedstropperne, Overlæge i Hæren, Hr. ANTON
ZUBLIN, Oberst af Fodfolket til Raadighed, Advokat, Hr. ROGER DE LA HARPE,
Oberstløjtnant af Sundhedstropperne, Læge, Hr. DIETRICH SCHINDLER, Major i
det militære Retsvæsen, Professor i international Ret ved Universitetet i
Zurich;
PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK:.
Hans Excellence Hr. ZDENEK FIERLINGER, Czekoslovakiets overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK: Hans Excellence HASSAN BEY,
Vicepræsident for Tyrkiets Nationalforsamling, Vicepræsident for den tyrkiske
Røde Halvmaane,
Hans Excellence NUSRET BEY, Præsident for Republikens Statsraad, Professor
AKIL MOUKHTAR BEY, Dr. med., Dr. ABDULKADIR BEY, Oberstløjtnant, Militærlæge,
Professor ved l'Ecole d'Application og ved Hospitalet i Galhane.
PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY:
Hans Excellence Hr. ALFREDO DE CASTRO, Uruguays overordentlige Gesandt og
befuldmægigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN VENEZUELAS FORENEDE STATER: Hans Excellence Hr.
CARACCIOLO PARRAPEREZ, Venezuelas overordentlige Gesandt Og befuldmægtigede
Minister i Rom,
Hr. IVAN MANUEL HURTADO-MACHADO, Venezuelas Chargee d'Affaires a. i. i
Bern,
Hvilke efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, som befandtes i
god og rigtig Form, er kommet overens om følgende:
KAPITEL I.
Om saarede og syge.
Artikel 1.
Militære og andre till Hærene officielt knyttede Personer, der saares
eller bliver syge, skal under alle Forhold respekteres og beskyttes. De skal,
uden Hensyn til deres Nationalitet, behandles humant og plejes af den
krigsførende Part, der faar dem i sin Magt.
Dog skal den krigsførende Part, der ser sig nødsaget til at efterlade
saarede eller syge til sin Modstander, tillige, saa vidt de militære Krav
tillader, efterlade en Del af Sit Sanitetspersonel og Sanitetsmateriel for at
bidrage til deres Pleje.
Artikel 2.
Under Hensyntagen til den Pleje, der skal ydes dem ifølge den foregaaende
Artikel, er en Hærs saarede og syge, der er faldet i den anden krigsførende
Parts Hænder, Krigsfanger, og Folkerettens almindelige Regler om saadanne er
anvendelige overfor dem.
Det skal dog staa de krigsførende Parter frit for til Gunst for saarede og
syge Fanger - udover de eksisterende Forpligtelser -at fastsætte saadanne
Bestemmelser, som de maatte finde formaalstjenlige.
Artikel 3.
Efter enhver Kamp skal den, der er Herre over Valpladsen, træffe
Foranstaltninger til at opsøge de saarede og døde og til at beskytte dem mod
Udplyndring og slet Behandling.Saa ofte Som Forholdene tillader det, skal der
sluttes Overenskomst om lokal, Vaabenhvile eller standsning af Skydningen,
for at man kan føre de saarede, der befinder sig mellem Linierne, bort.
Artikel 4.
De krigsførende skal gensidig og snarest mulig holde hinanden underrettet
om Navnene paa opsamlede eller fundne saarede, syge og døde saavel som om
alt, der kan tjene til at identificere dem.
De skal udfærdige og fremsende Dødsattester.
De skal ligeledes samle og tilsende hinanden alle Genstande til personlig
Brug, fundet paa Valpladsen eller paa de døde, og da navnlig den ene Halvdel
af de dødes Identitetsmærke, idet Mærkets anden Halvdel skal forblive
fastbundet paa Liget.
De skal overvaage, at der forud for Begravelse eller Ligbrænding af de
døde bliver foretaget et indgaaende og om muligt lægelig Ligsyn for at
konstatere Døden, fastslaa Identiteten og for at kunne aflægge Rapport derom.
De skal desuden Overvaage, at de døde bliver begravet paa sømmelig Maade,
at deres Grave bliver respekteret, og at Gravene altid er til at genfinde.
I denne Hensigt skal de fra Fjendtlighedernes Begyndelse officielt
organisere een Forvaltning af Gravene for at muligøre eventuelle Opgravninger
og sikre Identificeringen af Ligene, hvor Grave saa end efterhaanden maatte
befinde sig.
Ved Afslutning af Fjendtlighederne udveksler de Lister over Gravene og
over de døde, der er begravet paa deres Kirkegaarde eller andetsteds.
Artikel 5.
De militære Myndigheder kan rette Opfordring til de paa stedet bosiddende
om af Menneskekærlighed under Myndighedernes Kontrol at optage og pleje
saarede eller syge af Hærene, idet der tilstaas Personer, som efterkommer
Opfordringen, særlig Beskyttelse og visse Lettelser.
KAPITEL II.
Om de sanitære Formationer og
Etablissementer.
Artikel 6.
De bevægelige Sanitetsformationer, d. v. s. de, der er bestemt til at
følge Hærene i Felten, og de faste Etablissementer ved Sundhedstjenesten skal
respekteres og beskyttes af de krigsførende Parter.
Artikel 7.
Den Beskyttelse, der tilkommer sanitære Formationer og Etablissementer,
ophører, naar man benytter sig af dem til Udførelse af Foretagender til Skade
for Fjenden.
Artikel 8.
Det kan ikke betragtes som berettiget Grund til at berøve sanitære
Formationer eller Etablissementer den Beskyttelse, der er tilsikret dem ved
Artikel 6:
1) at Formationens eller Etablissementets Personel er bevæbnet, og at det
gør Brug af sine Vaaben til eget eller til de saaredes og syges Forsvar;
2) at Formationen eller Etablissementet, naar bevæbnede Sygepassere ikke
findes, beskyttes af en Vagt eller af Poster;
3) at der ved Formationen eller Etablissementet findes Haandvaaben og
Ammunition, der er inddraget fra de saarede og syge og endnu ikke afleveret
til rette vedkommende Myndighed;
4) at der ved Formationen eller Etablissementet findes Veterinærpersonel
og Veterinærmateriel, uden at dette udgør en integrerende Del deraf.
KAPITEL III.
Om Personellet.
Artikel 9.
Det Personel, der udelukkende er bestemt til de saaredes og syges
Opsamling, Transport og Pleje samt til Forvaltning af de sanitære Formationer
og Etablissementer, saavel som de til Hærene knyttede Gejstlige, skal under
alle Forhold respekteres og beskyttes. Hvis de falder i Fjendens Hænder, skal
de ikke behandles som Krigsfanger.
Militærpersoner, som er særlig uddannet til i paakommende Tilfælde at
anvendes som Hjælpesygepassere eller Hjælpesygebærere ved Opsamling,
Transport og Pleje af de saarede og syge og som er forsynet med et
Identitetsbevis, skal, hvis de tages til Fange under Udførelse af saadant
Arbejde, behandles efter samme Regler som det faste Sanitetspersonel.
Artikel 10.
Med det i Artikel 9, 1ste Stykke omhandlede Personel ligestilles Personel
ved frivillige Hjælpeforeninger, der er behørig anerkendt og autoriseret af
deres Regering, og som anvendes til samme Arbejde som det i nævnte Stykke
omhandlede Personel, paa Betingelse af, at disse Foreningers Personel
underordnes de militære Love og Reglementer.
De høje kontraherende Parter skal enten allerede i Fredstid eller ved
Fjendtlighedernes Begyndelse eller under deres Forløb, i hvert Fald inden de
paagældende Foreninger træder i Virksomhed -meddele hverandre Navnene paa de
Foreninger, som de har bemyndiget til, under deres Ansvar, at yde Bistand ved
den organiserede Sanitetstjeneste i deres Hære.
Artikel 11.
En anerkendt Forening i et neutralt Land kan ikke yde en krigsførende Magt
Bistand med sit Sanitetspersonel og sine Sanitetsindretninger uden forud
indhentet Samtykke af sin egen Regering og Bemyndigelse af selve den
krigsførende Magt.
Den krigsførende Magt, som har modtaget Hjælpen, er forpligtet til, inden
den gør nogensomhelst Brug af denne, at give Fjenden Meddelelse herom.
Artikel 12.
De i Artiklerne 9, 10 og 11 omhandlede Personer maa ikke tilbageholdes,
naar de falder i Modpartens Hænder.
Medmindre Overenskomst om det modsatte er truffet, skal de sendes tilbage
til den krigsførende Magt, som de hører til, saafremt der er een Vej fri, ad
hvilken de kan vende tilbage, og de militære Krav tillader det.
Medens de afventer at kunne vende tilbage, skal de fortsætte deres
Virksomhed under Modpartens Ledelse. De skal fortrinsvis tage sig af de
saarede og syge fra den krigsførende Magt, til hvilken de hører.
Ved deres Afgang skal de medføre de Brugsgenstande, Instrumenter, Vaaben
Og Transportmidler, der tilhører dem.
Artikel 13.
De krigsføreende Magter skal sikre det i Artiklerne 9, 10 og 11 omhandlede
Personel i den Tid, det er i deres Magt, samme Underhold, Indkvartering,
Ydelser og Lønning, som tilkommer tilsvarende Personel i deres egen Hær.
Ved Fjendtlighedernes Begyndelse skal de blive enige om, hvorledes deres
Sanitetspersonels Grader svarer til hinanden.
KAPITEL IV.
Om Bygninger og Materiel.
Artikel 14.
De bevægelige Sanitetsformationer, hvilke de saa end er, skal, hvis de
falder i Modpartens Hænder, bevare deres Materiel, deres Transportmidler og
deres førende Personel.
Dog skal rette vedkommende militære Myndighed være berettiget til at
benytte det til Pleje af saarede og syge. Tilbagegivelse skal finde Sted
under samme Betingelser som fastsat for det sanitære Personel og saa vidt
muligt til samme Tid.
Artikel 15.
Hærens faste sanitetsetablissementers Bygninger og Materiel forbliver
undergivet Krigens Love, men de kan ikke anvendes til andet end deres
Formaal, saalænge de er nødvendige for de saarede og syge.
Dog kan Førerne for de opererende Tropper, hvis militære Krav gør det
paatrængende nødvendigt, disponere over dem efter først paa anden Maade at
have draget Omsorg for de saarede og syge, som behandles der.
Artikel 16.
Bygninger tilhørende de Hjælpeforeninger, der nyder Fordel af
Konventionen, skal betragtes som Privatejendom. Ligeledes skal disse
Foreningers Materiel, hvor det end befinder sig,betragtes som Privatejendom.
Den Rekvisitionsret, der ifølge Krigens Love og Sædvaner tilkommer de
krigsførende, maa kun udøves, naar paatrængende Nødvendighed kræver det, og
der først er draget Omsorg for de saarede og syge.
KAPITEL V.
Om Sanitetstransporter.
Artikel 17.
Køretøjer, der er indrettet til Borttransport af saarede og syge, skal,
hvadenten de kører alene eller under Beskyttelse, behandles som de bevægelige
Sanitetsformationer, dog under Iagttagelse af følgende særlige Bestemmelser:
Den krigsførende Part, der bemægtiger sig Sanitetstransport- Køretøjer,
der er alene eller under Beskyttelse, kan, hvis de militære Forhold kræver
det, standse dem og opløse Transporten, mod at den i hvert enkelt Tilfælde
selv tager sig af de saarede og syge, som findes ved den. Den krigsføreende
Part maa kun drage Nytte af Køretøjerne indenfor det Omraade, hvor de er
blevet standset, og udelukkende til sanitære Formaal. Køretøjerne skal, naar
de har løst deres lokale Opgave, gives tilbage under de Betingelser, der er
fastsat i Artikel 14.
Det militære Personel, der fører Transporten og som i saa Henseende er
forsynet med en formel Ordre, skal tilbagesendes under de Betingelser, der er
fastsat i Artikel 12 for Sanitetspersonel, dog under Samme Forbehold som
nævnt i Artikel 18, sidste Stykke.
Alle Transportmidler, der er indrettet særlig til Borttransport af saarede
og syge, saavel som det Sundhedstjenesten tilhørende Hjælpemateriel til disse
Transportmidler skal tilbagegives efter Bestemmelserne i Kapitel IV.
Andre militære Transportmidler end de til Sundhedstjensten høreende kan
tilligemed deres Forspand gøres til Bytte.
Det civile Personel og alle Transportmidler, der tilvejebringes ved
Rekvisition, er undergivet Folkerettens almindelige Regler.
Artikel 18.
Luftfartøjer, der anvendes som sanitære Transportmidler, skal nyde godt af
den i Konventionen foreskrevne Beskyttelse, sålænge de udelukkende er
forbeholdt Borttransport af saarede og syg samt Transport af Sanitetspersonel
og Sanitetsmateriel.
De skal være malet hvide og paa iøjnefaldende Maade bære det Kendemærke,
der er fastsat i Artikel 19, paa deres underste og øverste Flader ved Siden
af de nationale Farver.
Uden særskilt og udtrykkelig tilladelse er Flyvning over Ildlinien og
Omraadet foran de sanitære Hovedsorteringssteder, ligesom i al Almindelighed
over alt fjendtligt eller af Fjenden besat omraade forbudt.
De sanitære Luftfartøjer skal efterkomme alle Opfordringer til at lande.
I Tilfælde af Landing, saaledes paatvungeet eller som tilfældigt finder
Sted paa fjendtligt eller af Fjenden besat Omraade, skal de saarede og syge
saavel sanitetspersonellet og Sanitetsmateriellet, heri medregnet
Luftfartøjet, vedblivende nyde godt af nærværende Konventions Bestemmelser.
Flyveren, Medhjælperne og Radiotelegrafisterne, der tages til Fange, skal
sendes tilbage paa Betingelse af, at de indtil Fjendtlighedernes Afslutning
kun anvendes i Sanitetstjenesten.
KAPITEL VI.
Om Kendemærket.
Artike1 19.
Som et Høflighedsbevis mod Schweiz er det heraldiske Mærke: det røde Kors
paa hvid Bund, dannet ved Ombytning af Edsforbundets Farver, opretholdt som
Emblem og Kendemærke ved Hærenes Sundhedstjeneste.
Det er dog tilladt de Lande, der allerede anvender den røde Halvmaane
eller den røde Løve og Sol paa hvid Bund som Kendemærke i Stedet for det røde
Kors, fremdeles at anvende disse Emblemer i Overensstemmelse med nærværende
Konventions Hensigt.
Artikel 20.
Emblemet skal med rette vedkommende miltære Myndigheds Tilladelse
anbringes paa Flag og Armbind saavel som paa alt til Sanitetstjenesten
hørende Materiel.
Artikel 21.
Det Personel, der nyder Beskyttelse i Kraft af Artiklerne 9, 1 ste Stykke,
10 og 11, skal om venstre Arm bære et med Kendemærket forsynet Armbind, der
er stemplet og udleveret af en militær Myndighed.
Det Personel, der omhandles i Artikel 9, 1ste og 2det Stykke, skal være
forsynet med et Identitetsbevis, der enten skal bestaa i een Angivelse i
Soldaterbogen eller af et særskilt Dokument.
Det i Artiklerne 10 og 11 omhandlede Personel, som ikke har militær
Uniform, skal af rette vedkommende militære Myndighed forsynes med et
Identitetsbevis med Fotografi, som bevidner, at de er knyttet til
Sanitetstjenesten.
Identitetsbeviserne bør være ensartede og af samme Form indenfor den
enkelte Hær.
Sanitetspersonellet maa i intet Tilfælde berøves Kendetegn eller
Identitetsbeviser, der er særegne for dette Personale.
I Tilfælde af at de mistes, har nævnte Personale Ret til at erholde
Genparter deraf.
Artikel 22.
Konventionens Kendingsflag maa kun hejses ved de sanitetsformationer og
sanitetsetablissementer, som Konventionen kræver respekteret, og kun med den
militære Myndigheds samtykke. Ved de faste Etablissementer skal der og ved de
bevægelige Formationer kan der Samtidig hejses den krigsførende Parts
Nationalflag, under hvilken Formationen eller Etablissementet hører.
Sanitetsformationer, der et faldet i Fjendens Hænder, maa dog, saalænge de
befinder sig i denne situation, kun hejse Konventionens Flag.
De krigsførende Parter skal, saavidt de militære Krav tillader det, tage
de nødvendige Forholdsregler for at gøre Kendemærker, der angiver
sanitetsformationer og Sanitetsetablissementer, klart synlige for Fjendens
styrker paa Jorden, i Luften og paa Vandet for derved at fjerne Muligheden
for ethvert angreb.
Artikel 23.
De neutrale Landes Sanitetsformationer, som under de i Artikel 11 anførte
Betingelser har faaet Bemyndigelse til at yde deres Tjeneste, skal sammen med
Konventionens Flag hejse den krigsførende Parts Nationalflag, hvorunder de
hører.
De har Ret til, saalænge de yder en krigsførende Part deres Tjeneste,
ligeledes at hejse deres eget Nationalflag.
Bestemmelserne i foregaaende Artikels 2det stykke gælder dog ogsaa for
dem.
Artikel 24.
Emblemet: det røde Kors paa hvid Bund og ordene »Røde Kors«
eller »Genferkors« maa, saavel i Fred som i Krig, kun anvendes til
at beskytte eller betegne de sanitetsformationer og sanitetsetablissementer
samt det Personel og Materiel, der er beskyttet ved Konventionen.
Det samme gælder de i Artikel 19, 2. stykke omhandlede Emblemer for de
Lande, som anvender dem.
De i Artikel 16 omhandlede frivillige Hjælpeforeninger kan imidlertid i
Fredstid anvende Kendemærket til deres humanitære Virksomhed overensstemmende
med deres Landes Love.
Som en Undtagelse og med udtrykkelig Tilladelse fra en af de nationale
Foreninger af Røde Kors (Røde Halvmaane, Røde Løve og Sol) vil Konventionens
Emblem i Fredstid kunne anvendes for at angive Beliggenheden af Hjælpeposter,
der udelukkeende har til opgave at give gratis Hjælp til saarede og syge.
KAPITEL VII.
Om Konventionens Anvendelse og
Gennemførelse
Artikel 25.
Nærværende Konventions Bestemmelser skal i alle Forhold respekteres af de
høje kontraherende Parter.
Saafremt en af de krigsførende ikke skulde have tiltraadt Konventionen,
forbliver dennes Bestemmelser ikke desto mindre bindende mellem alle de
krigsførende, der har tiltraadt den.
Artikel 26.
De krigsførende Hæres Øverstkommanderende vil med Hensyn til Enkelthederne
i Gennemførelsen af de foregaaende Artikler saavel som med Hensyn til
uforudsete Tilfælde have at træffe Bestemmelse i overensstemmelse med de
Instruktioner, de hver især modtager fra deres Regering, og med nærværende
Konventions almindelige Grundsætninger.
Artikel 27.
De høje kontraherende Parter skal træffe de fornødne Foranstaltninger til
at instruere Tropperne, og særlig det beskyttede Personel, om nærværende
Konventions Bestemmelser og til at bringe disse til Befolkningernes Kundskab.
KAPITEL VIII.
Om Undertrykkelse af Misbrug og
Overtrædelser.
Artikel 28.
De høje kontraherende Parters Regeringer, hvis Landes Lovgivning ikke
allerede nu maatte være tilstrækkelig, skal træffe de fornødne Forholdsregler
eller stille Forslag om saadanne til deres lovgivende Forsamlinger for til
enhver Tid at forhindre:
a) Anvendelse af Emblemet eller Betegnelsen »Røde Kors« eller
»Genferkors« saavel som alle Tegn og alle Benævnelser, der er
Efterligninger af disse, af andre Privatpersoner eller selskaber end dem, der
er berettiget dertil i kraft af nærværende Konvention, hvad enten saadan
Anvendelse finder sted i Handelsøjemed eller i et hvilketsomhelst andet
Øjemed;
b) paa Grund af at man som et Høflighedsbevis mod Schweiz har antaget
Edsforbundets omvendte Farver, Anvendelse af det schweiziske Edsforbunds
Vaabenskjold eller Efterligninger af dette af Privatpersoner eller selskaber,
være sig som Fabriks- eller Handelsmærke eller som Dele af saadanne Mærker,
eller i Øjemed stridende mod Handelsmoral, eller under Forhold, der er egnet
til at saare sehweiziske Nationalfølelser.
Det under a) omhandlede Forbud mod Anvendelse af Tegn eller Benævnelser,
der er Efterligninger af Emblemeet eller Benævnelsen »Røde Kors«
eller »Genferkors«, saavel som det under b) nævnte Forbud mod
Anvendelse af det schweiziske Edsforbunds Vaabenskjold eller Efterligninger
heraf skal træde i Kraft fra det ved hver enkelt Magts Lovgivining fastsatte
Tidspunkt og senest 5 Aar efter nærværende Konventions Ikrafttræden. Fra
Konventionens Ikrafttræden at regne skal det ikke være lovligt at antage et
Fabriks- eller Handelsmærke, der er stridende mod disse Forbud.
Artikel 29.
De høje kontraherende Parters Regeringer skal ligeledes, hvis deres Landes
straffelove ikke maatte være tilstrækkelig, træffe fornødne Forholdsregler
eller stille Forslag om saadanne til deres lovgivende Forsamlinger for i
Krigstid at undertrykke alle Handlinger, der er i Modstrid med Bestemmelserne
i nærværende Konvention.
Ved det schweziske Forbundsraads Mellemkomst skal ovennævnte Regeringer,
senest 5 Aar efter Ratifikationen af nærværende Konvention, give hverandre
Meddelelse om de Forholdsregler, de i saa Henseende har truffet.
Artikel 30.
Paa Forlangende af en krigsførende Magt skal der iværksættes een retslig
Undersøgelse efter een Fremgangsmaade, der fastsættes mellem de interesserede
Parter, angaaende enhver paastaaet Krænkelse af Konventionen; saafremt en
Krænkelse konstateres, skal de krigsførende Parter saa hurtigt som
overhovedet muligt gøre Ende derpaa og undertrykke den.
Slutningsbestemmelser
Artikel 31.
Nærværende Konvention, som skal bære denne Dags Dato, vil indtil den 1.
Februar 1936 kunne underskrives i de Landes Navn, der har været repræsenteret
paa Konferencen, som aabnedes i Genf den 1. Juli 1929, saavel som af de
Lande, der ikke har været repræsenteret paa denne Konference, men som er
Deltagere i Genferkonventionerne af 1864 eller 1906.
Artikel 32.
Nærværende Konvention skal ratificeres saa snart som muligt.
Ratifikationerne skal deponeres i Bern.
Om hvert Ratifikationsdokuments Deponering optages der een Protokol,
hvoraf en bekræftet Genpart af det schweiziske Forbundsraad skal tilstilles
enhver af de Landes Regeringer, der har underskrevet Konventionen eller
meddelt, at de tiltræder den.
Artikel 33.
Nærværende Konvention træder i Kraft 6 Maaneder efter, at mindst to
Ratifikationsdokumenter er blevet deponeret.
Derefter træder den for enhver af de høje kontraherende Parter i Kraft 6
Maaneder efter, at samme har deponeret sit Ratifikationsdokument.
Artikel 34.
Nærværende Konvention skal i Forholdet mellem de høje kontraherende Parter
træde i stedet for Konventionerne af 22. August 1864 og 6. Juli 19o6.
Artikel 35.
Fra det Tidspunkt, nærværende Konvention sættes i Kraft, kan den tiltrædes
af ethvert Land, i hvis Navn den ikke allerede er underskrevet.
Artikel 36.
Tiltrædelserne skal skriftligt meddeles det schweiziske Forbundsraad og
gælder fra 6 Maaneder efter den Dato, under hvilken de er modtaget af
Forbundsraadet.
Det schweiziske Forbundsraad skal bekendtgøre Tiltrædelserne for alle de
Landes Regeringer, der har underskrevet Konventionen eller meddelt, at de
tiltræder den.
Artikel 37.
Krigstilstand medfører, at Ratifikationer, der er deponeret, eller
Tiltrædelser, der er meddelt af de krigsførende Magter før eller efter
Fjendtlighedernes Begyndelse, straks faar Virkning. Det schweiziske
Forbundsraad skal paa hurtigste Maade give Meddelelse om de Ratifikationer
eller Tiltrædelser, der er modtaget fra Magter, som befinder sig i
Krigstilstand.
Artikel 38
Enhver af de høje kontaherende Parter har Ret til at opsige nærværende
Konvention. Opsigelser faar først Virkning eet Aar efter, at den skriftligt
er meddelt det schweiziske Forbundsraad. Dette skal give Underretning om
Meddelelsen til alle de høje kontraherende Parters Regeringer.
Opsigelsen gælder kun for den høje kontraherende Part, der har meddelt
den.
Opsigelsen faar derhos ikke Virkning under en Krig, i hvilken den
opsigende Magt er Deltager. I saa Fald vedbliver nærværende Konvention at
være gældende ud over Et-Aarsfristen indtil Fredsslutningen
Artikel 39.
En behørig bekræftet Genpart af nærværende Konvention skal ved det
schweiziske Forbundsraads Foranstaltniug deponeres i Folkenes Forbunds Arkiv.
Ligeledes skal Ratifikationer, Tiltrædelser og opsigelser, som meddeles det
schweziske Forbundsraad, af dette bringes til Folkenes Forbunds Kundskab.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har nedennævnte Befuldmægtigede underskrevet
nærværende Konvention.
UDFÆRDIGET i Genf den syvogtyvende Juli nitten hundrede og niogtyve i eet
enkelt Eksemplar, som skal forblive deponeret i det schweisiske Forbunds
Arkiv, og hvoraf bekræftede Genparter vil blive overgivet alle de Landes
Regeringer, der har været indbudt til Konferencen.
For AUSTRALIEN
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention
med for AUSTRALIEN, gives med det Forbehold, at Den Australske
Forbundsstats Regering vil fortolke Artikel 28 i Konvention saaledes,
at der ved de i denne Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger
kan fastsættes, at Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller
Aktieselskaber, som, før nærværende Konvention træder i Kraft, har
benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en
Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende
kan benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
CLAUD RUSSELL
For NY ZEALAND
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention
med for NY ZEALAND, gives med det Forbehold, at Ny Zealands Regering
vil fortolke Artikel 28 i Konvention saaledes, at der ved de i denne
Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at
Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller Aktieselskaber, som, før
nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet den schweiziske
Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af nævnte
Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette
Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
CLAUD RUSSELL
For SYDAFRIKA
For DEN IRSKE FRISTAT
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention
med for DEN IRSKE FRISTAT, gives med det Forbehold, at den vil
fortolke Artikel 28 i Konvention saaledes, at der ved de i denne
Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at
Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller Aktieselskaber, som, før
nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet den schweiziske
Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af nævnte
Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette
Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
SEAN LESTER
EDMUND RHOMBERG For TYSKLAND
For AMERIKAS FORENEDE STATER
ELIOT WADSWORTH
HUGH R. WILSON
LEITMAIER For ØSTRIG
DR DEMOLDER For BELGIEN
J. DE RUELLE
A. CORTADELLAS For BOLIVIA
RAUL DO RIO-BRANCO For BRASILIEN
For STORBRITANNIEN
OG NORD-IRLAND
såvel som for alle Dele af det britiske Rige, der ikke er særskilte
Medlemmer af Folkenes Forbund.
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention med
for STORBRITANNIEN og NORD-IRLAND saavel som for ALLE DELE af DET BRITISKE
RIGE, DER IKKE ER SÆRSKILTE MEDLEMMER AF FOLKENES FORBUND, gives med det
Forbehold, at Hans Britiske Majestæt vil fortolke Artikel 28 i Konventionen
saaledes, at der ved de i denne Artikel omhandlede lovmæssige
Foranstaltninger kan fastsættes, at Privatpersoner,Foreninger, Firmaer eller
Aktieselskaber, som,før nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet
den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af
nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette Vaaben
eller Tegn i samme Øjemed.
HORACE RUMBOLD
For CANADA
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention med,
for CANADA, gives med det Forbehold, at Canadas Regering vil fortolke Artikel
28 i Konventionen således, at der ved de i denne Artikel omhandlede
lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at Privatpersoner, Foreninger,
Firmaer eller Aktieselskaber, som, før nærværende Konvention træder i Kraft,
har benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en
Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan
benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
W.A.RIDDELL
For INDIEN
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention med
for INDIENs Regering gives med det Forbehold, at Indiens Regering vil
fortolke Artikel 28 i Konventionen saaledes, at der ved de i denne Artikel
omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at Privatpersoner,
Foreninger, Firma er eller Aktieselskaber, som, før nærværende Konvention
træder i Kraft, har benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn,
der er en Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed,
vedblivende kan benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
CLAUD RUSSELL
D. MIKOFF For BULGARIEN
STEPHAN N. LAFTCHIEFF
GMO NOVOA For CHILE
D. PULGAR
C. Y. HSIAO For KINA
FRANCISCO JOSE URRUTIA For COLOMBIA
CARLOS DE ARMENTEROS For CUBA
CARLOS BLANCO
HARALD SCAVENIUS For DANMARK
GUSTAV RASMUSSEN
For DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK
CH. ACKERMANN
MOHAMED ABDEL MONEIM RIAD For ÆGYPTEN
H. W. M. SIMAIKA
For SPANIEN
Ad Referendun
MAURICIO LOPEZ ROBERTS Y TERRY, MARQUES DE LA TORREHERMOSA
DR LEESMENT For ESTLAND
A. E. MARTOLA For FINLAND
H. DE MARCILLY For FRANKRIG
J. DU SAULT
R. RAPHAEL For GRÆKENLAND
S. VENIZELOS
PAUL DE HEVESY For UNGARN
GIOVANNI CIRAOLO For ITALIEN
For JAPAN
Idet JAPAN i Princippet tiltræder Bestemmelserne i Artikel 28,tages der
Forbehold med Hensyn til Datoen for Ikrafttrædelsen af det i nævnte Artikel
under b) fastsatte Forbud.
Japan forstaar Forbudet saaledes, at dette ikke omfatter Vaabenskjold og
Tegn, som er i Brug eller indregistreret før Forbudets Ikrafttræden.
Japans Delegerede underskriver nærværende Konvention med nævnte Forbehold.
ISABURO YOSHIDA
S. SHIUMOMURA
S. MIURA
CHARLES DUZMANS For LETLAND
DR OSKAR VOIT
CH. G. VERMAIRE For LUXEMBOURG
FR. CASTILLO NAJERA For MEXICO
A. SOTTILE For NICARAGUA
J. IRGENS For NORGE
JENS MEINICH
W. DOUDE VAN TROOSTWIJK For NEDERLANDENE
DR DIEHL
J. HARBERTS
ANOUCHIREVAN SEPAHBODI For PERSIEN
JOZEF G. PRACKI For POLEN
W. JERZY BABECKI
VASCO DE QUEVEDO For PORTUGAL
F. DE CALHEIROS E MENEZES
M. B. BOERESCO For RUMÆNIEN
COLONEL E. VERTEJANO
For SERBERNES, KROATERNES OG
SLOVENERNES KONGERIGE
I. CHOUMENKOVITCH
VAENVAIDYA For SIAM
K. I. WESTMAN For SVERIGE
PAUL DINICHERT For SCHWEIZ
HAUSER
ZUBLIN
SCHINDLER
DE LA HARPE
ZD. FIERLINGER For CZEKOSLOVAKIET
HASSAN For TYRKIET
DR ABDULKADIR
M. NUSRET
DR AKIL MOUKHTAR
ALFREDO DE CASTRO For URUGUAY
C. PARRA-PEREZ For VENEZUELA
I. M. HURTADO-MACHADO
Danmarks Ratifikationsdokument deponeredes i Bern den 8. August 1932.
Endvidere har følgende Lande deponeret deres Ratifikationsdokumenter: Spanien
(den 6. August 1930), Schweiz (den 19. December 1930), Italien (den 24. Marts
1931), Jugoslavien (den 20. Maj 1931), Portugal (den 8. Juni 1931),
Storbritannien og Nordirland, Den Australske Forbundsstat, Ny Zealand, den
Sydafrikanske Union, Indien (den 23 Juni 1931), Norge (den 24. Juni 1931),
Sverige (den 3. Juli 1931), Letland (den 14. Oktober 1931), Rumænien (den 24.
Oktober 1931), Amerikas Forenede Stater (den 4. Februar 1932), Brasilien (den
23. Marts 1932), Belgien (den 12. Maj 1932), Polen (den 29. Juni 1932),
Mexicos Forenede Stater (den 1. August 1932), Nederlandene (den 5. Oktober
1932).
Konventionen er desuden den 25. August 1931 under Afgivelse af en
Erklæring med Hensyn til Forstaaelsen af dens Art. 9 blevet tiltraadt af de
Socialistiske Sovjetrepublikers Union.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at
Konventionen træder i Kraft for Danmarks Vedkommende den 8. Februar 1933.
Udenrigsministeriet, den 14. Januar
1933.
P. Munch.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af Krigsfanger. (* 2) Retsinformation · 24. januar 1933
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Regler og Vedtægter for Krig til Lands. Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer. Retsinformation · 29. oktober 1900
- Bekendtgørelse angående den paa den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention angaaende neutrale Magters og Personers Rettigheder og Pligter i tilfælde af Krig til Lands. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Anvendelse på Søkrigen af Grundsætningerne i Genferkonventionen. (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angående den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Bombardement fra Skibe i Krigstid. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910