Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt af den i Paris den 4de Maj 1896 undertegnede Tillægsakt og den under samme Dato undertegnede Deklaration. (Bernerkonventionen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i
Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse af en
international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med
tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt
af den i Paris den 4de Maj 1896 undertegnede Tillægsakt og den under samme
Dato undertegnede Deklaration.
(Bernerkonventionen)
Under 11te Juni dette Aar har det behaget Hs. Maj. Kongen allernaadigst
for Kongeriget Danmarks Vedkommende fra 1ste Juli d. A. at regne at tiltræde
den i Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse
af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med
tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt
den i Paris den 4de Maj 1986 undertegnede Tillægsakt og den under samme Dato
undertegnede Deklaration, hvilke Akter ere saalydende: I. Konvention
angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og
kunstneriske Værker.
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, Hans Majestæt
Belgiernes Konge, i Hans Katolske Majestæt Kongen af Spaniens Navn Hendes
Majestæt Dronning-Regentinden af Kongeriget, den franske Republiks Præsident,
Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og
Irland, Kejserinde af Indien, Republikken Haitis Præsident, Hans Majestæt
Kongen af Italien, Republikken Liberias Præsident, det Schweiziske
Forbundsraad. Hans Højhed Beyen af Tunis,
ledede af Ønsket om paa en virksom og saa ensartet Maade som mulig at
beskytte den litterære og kunstneriske Ejendomsret,
have besluttet i dette Øjemed at afslutte en Konvention og have som deres
Befuldmægtigede udnævnt:
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen:
Hr. Otto von Bülow, virkelig Geheime-Legationsraad og Hans Majestæts
Kammerherre, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved det
Læs alt
Schweiziske Forbund;
Hans Majestæt Belgiernes Konge:
Hr. Maurice Delfosse, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister ved det Schweiziske Forbund;
I Hans katolske Majestæt Kongen af Spaniens Navn Hendes Majestæt
Dronning-Regentinden af Kongeriget:
Hr. Greve de la Almina, Senator, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget
Minister ved det Schweiziske Forbund;
Hr. Don Jose Villa-Amil y Castro, Chef for Afdelingen for den litterære og
kunstneriske Ejendomsret i Undervisningsministeriet, Doctor i civil og
kanonisk Ret, Medlem af Arkivarernes, Bibliothekarernes og Arkæologernes
fakultative Forening, samt af Akademierne for Historie og for de skønne
Kunster St. Ferdinand og af Videnskabsakademiet i Lissabon;
Den franske Republiks Præsident:
Hr. Francois Victor Emmanuel Arago, Senator, den franske Republiks
Ambassadør ved det Schweiziske Forbund;
Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og
Irland, Kejserinde af Indien:
Sir Francis Ottiwell Adams, Kommandør af St. Mikaels- og St.
Georgs-Ordenen, Ridder af Bathordenen. Hendes overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister i Bern; og
Hr. John Henry Gibbs Bergne, Ridder af St. Mikaels- og St. Georgs-Ordenen,
Direktør i Udenrigsdepartementet i London;
Republikken Haitis Præsident:
Hr. Louis Joseph Janvier, Dr. medicinæ ved Universitetet i Paris, Laureat
ved det medicinske Fakultet i Paris, Indehaver af Diplomer fra l'ecole des
sciences politiques i Paris (den administrative og den diplomatiske Sektion),
Indehaver af Haitis dekorative Medaille af 3die Klasse;
Hans Majestæt Kongen af Italien:
Hr. Charles Emmanuel Beccaria, Marquis d'Incisa, Ridder af St. Mauritius
og St. Lazarus Ordenen og af den italienske Krone-Orden, Hans Charge
d'affaires ved det Schweiziske Forbund;
Republiken Liberias Præsident:
Hr. Guillaume Koentzer, kejserlig Raad, Generalkonsul, Medlem af
Handelskammeret i Wien;
Det Schweiziske Forbundsraad:
Hr. Numa Dorz, Vicepræsident i Forbundsraadet, Chef for Handels- og
Landbrugsdepartementet;
Hr. Louis Ruchonnet, Medlem af Forbundsraadet, Chef for Justits- og
Politidepartementet;
Hr. A. D'Orelli, Professor i Retsvidenskab ved universitetet i
Zürich;
Hans Højhed Beyen af Tunis:
Hr. Louis Renault, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris og ved
Ecole libre des sciences politiques, Ridder af Æreslegionen, Ridder af den
italienske Kroneorden;
hvilke, efter at have meddelt hverandre deres respektive, i god og behørig
Form befundne Fuldmagter, ere blevne enige om følgende Artikler:
Art. 1.
De kontraherende Lande udgøre en Union til Værn for den litterære og
kunstneriske Ejendomsret.
Art. 2. (* 1)
Forfattere og Kunstnere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres
Successorer skulle i de andre Lande nyde de samme Rettigheder for deres
Værker, hvad enten de ere offentliggjorte i et af disse Lande, eller de ikke
ere offentliggjorte, som de paagældende Love for Øjeblikket tilstaa eller
fremtidig komme til at tilstaa Landets egene Undersaatter.
Nydelsen af disse Rettigheder er betinget af Opfyldelsen af de Vilkaar og
Formaliteter, der ere foreskrevne af Lovgivningen i Værkets Hjemland; den kan
ikke i de andre Lande vare længere end den Beskyttelse, der er tilstaaet
Værket i dets Hjemland.
Som Værkets Hjemland betragtes det Land, hvor den første Offentliggørelse
har fundet Sted, eller, hvis denne Offentliggørelse samtidig finder Sted i
flere af Unionens Lande, det blandt disse, hvis lovgivning tilstaar den
kortvarigste Beskyttelse.
For ikke offentliggjorte Værkers Vedkommende betragtes det Land, til
hvilket Forfatteren eller Kunstneren hører, som Værkets Hjemland.
Art. 3. (* 1)
Denne Konventions Bestemmelser finde ligeledes Anvendelse paa Forlæggere
eller Udgivere af litterære og kunstneriske Værker, der er offentliggjorte i
et af Unionens Lande, selv om Forfatteren eller Kunstneren tilhører til Land,
som ikke har sluttet sig til Unionen.
Art. 4.
Udtrykket »litterære og kunstneriske Værker« omfatter Bøger,
Brochurer og alle andre Skrifter; dramatiske eller dramatisk-musikalske
Værker, musikalske Kompositioner med eller uden Ord; Tegninger, Malerier,
Billedhuggerarbejder, Gravurer; Lithografier, Illustrationer, geografiske
Kort; Plantetegninger, Skitser og plastiske Arbejder, vedrørende Geografi,
Topografi, Arkitektur eller Videnskab i Almindelighed; i det Hele taget
enhver Frembringelse paa det litterære, videnskabelige og kunstneriske
Omraade, der kan offentliggøres, uanset ved hvilken Tryknings- eller
Gengivelsesmaade dette sker.
Art. 5. (* 1)
Forfattere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres Successorer
nyde i de andre Lande udelukkende Ret til at oversætte eller autorisere
Oversættelser af deres Værker i et Tidsrum af 10 Aar at regne fra
Offentliggørelsen af det originale Værk i et af Unionens Lande.
Ved Værker, der udkomme i Hæfter, regnes de 10 Aar først fra
Offentliggørelsen af det originale Værks sidste Hæfte.
Ved Værker, der bestaa af flere, med Mellemrum offentliggjorte Bind,
saavel som ved Meddelelser og Hæfter, der offentliggøres af litterære eller
videnskabelige Selskaber eller af private, bliver hvert Bind, hver Meddelelse
eller hvert Hæfte med Hensyn til Beregningen af de 10 Aar at betragte som et
særskilt Værk.
I de i denne Artikel omhandlede Tilfælde bliver med Hensyn til Beregningen
af Beskyttelsesfristen den 31. December i det Aar, i hvilket Værket er
offentliggjort, at betragte som den Dag, paa hvilken det er offentliggjort.
Art. 6
Tilladte Oversættelser ere beskyttede som originale Værker. De nyde som
Følge heraf den i Artiklerne 2 og 3 fastsatte Beskyttelse med Hensyn til
deres uautoriserede Gengivelse i Unionens Lande.
Det er en Selvfølge, at Oversættelsen, hvis det drejer sig om et værk, med
Hensyn til hvilken Oversættelsesretten er fri, ikke kan gøre Indsigelse mod,
at det samme Værk oversættes af andre.
Art. 7. (* 1)
Artikler i Dagblade eller tidskrifter, der ere offentliggjorte i et af
Unionens Lande, kunne gengives i Originalsproget eller i Oversættelse i
Unionens øvrige Lande, medmindre Forfatterne eller Udgiverne udtrykkelig have
forbudt det. For Tidsskrifters Vedkommende er det tilstrækkeligt, at Forbudet
er gjort i al Almindelighed foran i hvert Nummer af Tidsskriftet.
I intet Tilfælde kan Forbudet anvendes paa Artikler af politisk Indhold
eller paa Gengivelser af Dagsnyheder og »blandede Meddelelser«.
Art. 8.
Hvad angaar Adgangen til uhindret at gøre Uddrag af litterære og
Kunstneriske Værker til Skrifter, der ere bestemte til Undervisningsbrug,
eller som have en videnskabelig Karakter, eller til Chrestomatier, afhænger
denne af Lovgivningen i hvert af Unionens Lande og af de særskilte
Overenskomster, der ere eller maatte blive afsluttede imellem dem.
Art. 9.
Bestemmelserne i Art. 2 finde Anvendelse paa den offentlige Opførelse af
dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker, hvad enten disse Værker ere
offentliggjorte eller ikke.
Forfatterne af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker eller deres
Successorer ere, saa længe deres udelukkende Oversættelsesret varer, gensidig
beskyttede mod uautoriseret, offentlig Opførelse af Oversættelsen af deres
Værker.
Bestemmelserne i Art. 2 finde ligeledes Anvendelse paa den offentlige
Opførelse af musikalske Værker, der ikke ere offentliggjorte, eller som ere
blevne offentliggjorte, men hvis Komponist paa Titelbladet eller foran i
Værket udtrykkelig har erklæret, at han forbyder dets offentlige Opførelse.
Art. 10.
Til de utilladte Gengivelser, der omfattes af denne Konvention, høre i
Særdeleshed ogsaa de uautoriserede indirekte Tilegnelser af et litterært
eller kunstnerisk Værk, som betegnes med forskellige Navne, saasom:
»Adaptationer«, »Arrangementer af Musik« osv., naar de
ikke ere andet end en Gengivelse af et saadant Værk, i samme eller i en anden
Skikkelse, med uvæsentlige Forandringer, Tilføjelser eller Forkortelser, uden
at de i øvrigt have Karakteren f et nyt, originalt Værk.
Det følger af sig selv, at Domstolene i Unionens forskellige Lande ved
Anvendelsen af denne Artikel skulle tage Hensyn til de i deres respektive
Lovgivninger tagne Forbehold, hvis der er Anledning dertil.
Art. 11.
For at Forfattere og Kunstnere, hvis Værker ere beskyttede ved denne
Konvention, indtil Modbevis føres, skulle anses som saadanne og som Følge
heraf have Adgang til ved Domstolene i Unionens forskellige Lande at anlægge
Sag i Anledning af ulovlige Gengivelser, er det tilstrækkeligt, at deres
Navne paa sædvanlig Maade er angivet paa Værket.
Ved anonyme og pseudonyme Værker er den Forlægger eller Udgiver, hvis Navn
er angivet paa Værket, berettiget til at værne om de Forfatteren eller
Kunstneren tilkommende Rettigheder. Han anses uden videre Bevis som værende
indtraadt i den anonyme eller pseudonyme Forfatters eller Kunstners Ret.
Det er dog en Selvfølge, at Domstolen i paakommende Tilfælde kunne fordre
Fremlæggelse af en Attest, udstedt af den dertil kompetente Myndighed, der
godtgør, at de af Lovgivningen i Værkets Hjemland foreskrevne Formaliteter, i
Overensstemmelse med Art. 2, ere blevne iagttagne.
Art 12. (* 1)
Enhver ulovlig Gengivelse af et Værk kan beslaglægges, naar det indføres i
de af Unionens Lande, i hvilke Originalværket har Ret til den lovhjemlede
Beskyttelse.
Beslaglæggelsen finder Sted i Overensstemmelse med hvert Lands indre
Lovgivning.
Art. 13.
Det følger af sig selv, at denne Konventions Bestemmelser ikke kunne gøre
noget som helst Skaar i den Ret, som tilkommer Regeringen hvert af Unionens
Lande til ved Lovgivnings- eller indre Politibestemmelser at tillade, føre
Tilsyn med eller forbyde Omsætningen, Opførelsen eller Udstillingen af
ethvert Værk eller enhver Frembringelse, med Hensyn til hvilke den kompetente
Øvrighed maatte finde Anledning til at udøve denne Ret.
Art. 14.
Under de Forbehold og paa de Betingelser, som maatte bestemmes ved fælles
Overenskomst, inder denne Konvention Anvendelse paa alle de Værker, som paa
Tidspunktet for dens Ikrafttræden endnu ikke ere blevne Fælleseje i deres
Hjemland.
Art. 15.
Det følger af sig selv, at Regeringerne i Unionens Lande forbeholde sig
Ret til indbyrdes at træffe særlige Overenskomster, for saa vidt saadanne
Overenskomster maatte tilstaa Forfatterne og Kunstnerne eller deres
Successorer videregaaende Rettigheder end de, der indrømmes af Unionen, eller
maatte indeholde andre Bestemmelser, der ikke stride mod denne Konvention.
Art. 16.
Der oprettes et internationalt »Bureau for den internationale Union
til Værn for litterære og kunstneriske Værker«.
Dette Bureau, hvis Udgifter afholdes af Regeringerne i samtlige Unionens
Lande, er underlagt det Schweiziske Forbunds øverste Regeringsmyndigheds
Overbystyrelse og virker under sammes Tilsyn. Dets Forretninger bestemmes ved
en fælles Overenskomst mellem Unionens Lande.
Art. 17.
Denne Konvention kan underkastes Revisioner med det Formaal i samme at
indføre Forbedringer, egnede til at gøre Unionens System mere fuldkomment.
Spørgsmaal af denne Art saavel som saadanne, der paa andre punkter ere af
Interesse for Unionens Udvikling, skulle behandles paa Møder, som
efterhaanden skulle finde Sted i Unionens Lande mellem delegerede fra disse.
Det er en Selvfølge, at ingen Forandring i denne Konvention skal være
gældende for Unionen uden enstemmigt Samtykke fra de Lande, som deltage i
den.
Art. 18.
De Lande, der ikke have deltaget i nærværende Konvention, og som paa deres
eget Omraade ved Lovbeskyttelse sikre de Rettigheder, der ere Genstand for
denne Konvention, skulle paa Forlangende kunne tiltræde den.
Denne Tiltrædelse skal skriftlig meddeles til det Schweiziske Forbunds
Regering og af denne atter til samtlige de andre Regeringer.
Tiltrædelsen medfører fuldstændig Indvilligelse i alle de Forpligtelser og
fuldstændig Adgang til alle de Fordele, som ere fastsatte i nærværende
Konvention.
Art. 19.
De Lande, som tiltræde nærværende Konvention, have ogsaa Ret til til
enhver Tid at tiltræde den for deres Koloniers eller fremmede Besiddelsers
Vedkommende.
De kunne i saa Henseende enten afgive en almindelig Erklæring, ved hvilken
alle deres Kolonier eller Besiddelser indbefattes i Tiltrædelsen, eller
udtrykkelig nævne dem, der omfattes af dem, eller indskrænke sig til at
angive dem, som ere undtagne derfra.
Art. 20 (* 1).
Nærværende Konvention træder i Kraft tre Maaneder efter udvekslingen af
Ratifikationerne, og staar ved Magt i ubestemt Tid, indtil Forløbet af et Aar
fra den Dag, da Opsigelse maatte have fundet Sted.
Denne Opsigelse skal ske til den Regering, der har det Hverv at modtage
Tiltrædelseserklæringerne. Opsigelsen har kun Betydning for det Land, som har
foretaget den, medens Konventionen fremdeles staar ved Magt for Unionens
øvrige Lande.
Art. 21.
Denne Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne skulle udveksles i
Bern, senest i Løbet af eet Aar (* 2).
Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet den
og vedføjet deres Segl.
Sket i Bern den niende September i Aaret Atten Hundrede og seks og
firs.
For Tyskland: For Belgien:
(L. S.) Otto von Bülow. (L. S.) Maurice Delfosse.
For Spanien: For Frankrig:
(L. S.) Comte de la Almina. (L. S.) Emmanuel Arago.
(L. S.) Jose Villa-Amil y Castro.
For Storbritannien: For Haiti:
(L. S.) F.O. Adams. (L. S.) Louis Joseph Janvier.
(L. S.) J.H.G. Bergne.
For Italien: For Liberia:
(L. S.) E. di Beccaria. (L. S.) Koentzer.
For Schweiz: For Tunis:
(L. S.) Droz. (L. S.) L. Renault.
(L. S.) L. Ruchonnet.
(L. S.) A. d'Orelli.
II.
Tillægsartikel.
De Befuldmægtigede, der ere forsamlede for at underskrive Konventionen
angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og
kunstneriske Værker, ere blevne enige om følgende Tillægsartikel, som skal
ratificeres paa samme Tid som den Konvention, til hvilken den slutter sig:
Den i Dag afsluttede Konvention faar ingen Indflydelse paa Gyldigheden af
de Konventioner, som i Øjeblikket eksistere mellem de kontraherende Lande,
for saa vidt som disse Konventioner forskaffe Forfattere og Kunstnere eller
deres Successorer mere udstrakte Rettigheder end de, der tilstaas dem ved
Unionen, eller indeholde andre Bestemmelser, der ikke stride mod denne
Konvention.
Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet
nærværende Tillægsartikel.
Sket i Bern den niende September i Aaret Atten Hundrede og seks og firs.
For Tyskland: For Belgien:
Otto von Bülow. Maurice Delfosse.
For Spanien: For Frankrig:
Almina. Emm. Arago.
Villa-Amil.
For Storbritannien: For Haiti:
F.O. Adams. Louis Joseph Janvier.
J.H.G. Bergne.
For Italien: For Liberia:
E. di Beccaria. Koentzer.
For Schweiz: For Tunis:
Droz. L. Renault.
L. Ruchonnet.
A. d'Orelli.
----
III.
Slutningsprotokol.
I Begreb med at skride til at underskrive den i Dag afsluttede Konvention
have undertegnede Befuldmægtigede erklæret og bestemt som følger:
1. (* 1) Hvad Art. 4 angaar, er man bleven enig om, at
de af Unionens Lande, som ikke nægte Fotografier Egenskaben af kunstneriske
Værker, forpligte sig til, fra den i Dag afsluttede Konventions Ikrafttræden
at regne, at lade hine nyde godt af dens Bestemmelser. De ere for øvrigt, med
mindre anderledes bestemmes ved de internationale Overenskomster, som ere
eller maatte blive afsluttede, kun forpligtede til at beskytte de nævnte
Værker i den udstrækning, som deres Lovgivning tillader.
Det er en Selvfølge, at det autoriserede Fotografi af et beskyttet
Kunstværk i alle Unionens Lande nyder lovmæssig Beskyttelse i
Overensstemmelse med Konventionen lige saa længe, som den oprindelige Ret til
at gengive selve Værket vedvarer, og indenfor de ved privat Overenskomst
mellem de berettigede fastsatte Grænser.
2. Hvad Art. 9 angaar er man bleven enig om, at de af
Unionens Lande, hvis Lovgivning til dramatisk-musikalske Værker henregner
koreografiske Værker, udtrykkelig lade disse nyde godt af den i Dag
afsluttede konventions Bestemmelser.
Det er i øvrigt en Selvfølge, at de Tvistigheder, der maatte opstaa
angaaende Anvendelsen af denne Bestemmelse, ere forbeholdte de respektive
Domstoles Afgørelse.
3. Det er en Selvfølge, at Tilvirkningen og Salget af
Instrumenter, der tjene til mekanisk at gengive Melodier, der ere Enkeltmands
Eje, ikke betragtes som retsstridig musikalsk Gengivelse.
4. (* 1) Den i Konventionens Art. 14 omhandlede fælles
Overenskomst er bestemt saaledes som følger:
Konventionens Anvendelse paa Værker, som paa Tidspunktet for dens
Ikrafttræden endnu ikke ere blevne Offentlighedens Eje, skal finde Sted i
Overensstemmelse med de dertil sigtende Bestemmelser, der indeholdes i de
særlige Overenskomster, som angaaende dette punkt ere eller maatte blive
afsluttede.
I Mangel af saadanne Bestemmelser mellem Unionens Lande skulle de
paagældende Lande, hvert for sit Vedkommende, ved deres indre Lovgivning
træffe Bestemmelse om, hvorledes der skal gaas frem ved Anvendelsen af det i
Art. 14 udtalte Princip.
5. Organisationen af det i Konventionens Art. 16
omhandlede internationale Bureau skal nærmere bestemmes ved et Reglement, som
det er overdraget det schweiziske Forbunds Regering at udarbejde.
Det internationale Bureaus officielle Sprog skal være det franske Sprog.
Det internationale Bureau skal samle Oplysninger af enhver Art vedrørende
Beskyttelse af Forfatteres og Kunstneres Rettigheder over deres litterære og
kunstneriske Værker. Det skal ordne og offentliggøre dem. Det skal foretage
Undersøgelser af almindelig Nytte og Interesse for unionen og skal ved Hjælp
af de Dokumenter, som af de forskellige Regeringer ville blive stillede til
dets Raadighed, udgive et Tidsskrift paa det franske Sprog, der behandler de
Spørgsmaal, der vedrøre Unionens Formaal. Regeringerne i Unionens Lande
forbeholde sig ved fælles Overenskomst at autorisere Bureauet til at
offentliggøre en Udgave paa eet eller flere andre Sprog for det Tilfælde, at
Erfaringen maatte godtgøre trangen dertil.
Det internationale Bureau skal til enhver Tid staa til Raadighed for
Unionens Medlemmer for at forsyne dem med de særlige Oplysninger, som de
maatte behøve med Hensyn til Spørgsmaal angaaende Beskyttelse af litterære og
kunstneriske Værker.
Regeringen i det Land, i hvilket en Konference skal finde Sted, forbereder
med Bistand af det internationale Bureau Arbejderne for denne Konference.
Direktøren for det internationale Bureau skal overvære Konferencernes
Møder og deltage i Forhandlingerne, dog uden Stemmeret. Om sin
Embedsvirksomhed aflægger han en aarlig Beretning, der omdeles til alle
Unionens Medlemmer.
Udgifterne ved den internationale Unions Bureau skulle bæres af de
kontraherende Lande i Fællesskab. Indtil ny Bestemmelse træffes, skulle de
ikke kunne overstige 60,000 francs aarlig. Dette Beløb kan, naar det viser
sig nødvendigt, forhøjes ved Beslutning, fattet med simpel Stemmelflerhed af
en de i Art. 17 omhandlede Konferencer.
Til Bestemmelse af hvert Lands Bidrag til de samlede Omkostninger skulle
de kontraherende Lande og de, som senere maatte tiltræde Unionen, inddeles i
seks Klasser, som hver skal bidrage i Forhold til et vist Antal Enheder,
nemlig:
1ste Klasse .................... 25 Enheder
2den - .................... 20 -
3die - .................... 15 -
4de - .................... 10 -
5te - .................... 5 -
6te - .................... 3 -
Disse Koefficienter skulle multipliceres med Antallet af Lande i hver
Klasse, og Summen af de saaledes udkomne Produkter angiver det Antal Enheder,
med hvilket den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver det beløb, der
falder paa Enheden.
Ethvert Land skal ved sin Tiltrædelse angive, i hvilken af de ovennævnte
Klasser det ønsker at stilles.
Den schweiziske Regering skal opstille Bureauets Budget og føre Tilsyn med
dets Udgifter, den skal yde de nødvendige Forskud og tilvejebringe det
aarlige Regnskab, hvilket skal meddeles alle de øvrige Regeringer.
6. Den næste Konference skal afholdes i Paris inden
for en Frist af fire til seks Aar fra Konventionens Ikrafttræden.
Den franske Regering bestemmer Tidspunktet for dens Afholdelse inden for
disse grænser efter at have raadspurgt det internationale Bureau.
7. Det bestemmes, at hver af de kontraherende Parter
ved den i Art, 21 omhandlede udveksling af Ratifikationer kun skal afgive et
eneste Dokument, som sammen med de øvrige landes skal nedlægges i det
schweiziske Forbunds Regeringsarkiv. Hver Part modtager til Gengæld et
Eksemplar af protokollen angaaende Ratifikationernes Udveksling, undertegnet
af de Befuldmægtigede, som have tage Del deri.
Nærværende Slutningsprotokol, der skal ratificeres samtidig med den under
Dags Dato afsluttede Konvention, skal betragtes som udgørende en integrerende
Del af denne Konvention og have samme Kraft, Gyldighed og Varighed som denne.
Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede forsynet den med
deres Underskrift.
Sket i Bern den niende September i Aaret atten Hundrede og seks og firs.
For Tyskland: For Belgien:
Otto von Bülow. Maurice Delfosse.
For Spanien: For Frankrig:
Almina. Emm. Arago.
Villa-Amil.
For Storbritannien: For Haiti:
F.O. Adams. Louis Joseph Janvier.
J.H.G. Bergne.
For Italien: For Liberia:
E. di Beccaria. Koentzer.
For Schweiz: For Tunis:
Droz. L. Renault.
L. Ruchonnet.
A. d'Orelli.
IV.
Undertegnelsesprotokol.
Undertegnede Befuldmægtigede, som i Dag ere forsamlede for at underskrive
Konventionen angaaende Oprettelsen af en international Union til Værn for
litterære og kunstneriske Værker have udvekslet følgende Erklæringer:
1. Angaaende den i Konventionens Art. 19 forudsatte
Tiltrædelse af Kolonier eller fremmede Besiddelser:
Hans Katolske Majestæt Kongen af Spaniens Befuldmægtigede forbeholde deres
Regering Adgang til at meddele dens Beslutning ved Udvekslingen af
Ratifikationerne. (* 3)
Den franske Republiks Befuldmægtigede erklærer, at hans Lands Tiltrædelse
indbefatter alle Frankrigs Kolonier.
Hendes Britiske Majestæts Befuldmægtigede erklære, at Storbritanniens
Titrædelse af Konventionen til Værn for litterære og kunstneriske Værker
omfatter det forenede Kongerige Storbritannien og Irland samt alle Hendes
Britiske Majestæts Kolonier og udenlandske Besiddelser.
De forbeholde imidlertid Hendes Britiske Majestæts Regering Adgang til
naar som helst paa den i Konventionens Art. 20 foreskrevne Maade at opsige
Konventionen særskilt for en eller flere af følgende Kolonier eller
Besiddelser, nemlig: Indien, Kanada, New-Foundland, Kaplandet, Natal,
Ny-Syd-Wales, Victoria, Queensland, Tamanien, Syd-Australien, Vest-Australien
og Ny-Zeeland.
2. Angaaende Klassifikationen af Unionens Lande med
Hensyn til deres Bidrag til det internationale Bureaus Udgifter (Punkt 5 i
Slutningsprotokollen):
De Befuldmægtigede erklære, at deres respektive Lande skulle ordnes i
følgende Klasser, nemlig:
Tyskland ......................... i 1 ste Klasse.
Belgien .......................... - 3die -
Spanien .......................... - 2den -
Frankrig ......................... - 1ste -
Storbritannien ................... - 1ste -
Haiti ............................ - 5te -
Italien .......................... - 1ste -
Schweiz .......................... - 3die -
Tunis ............................ - 6te -
Republikken Liberias' Befuldmægtigede erklærer, at den Fuldmagt, som han
har modtaget af sin Regering, bemyndiger ham til at undertegne Konventionen,
men at han ikke har modtaget Instrukser om, i hvilken Klasse hans Land agter
at indtræde med Hensyn til dets Bidrag til Udgifterne ved det internationale
Bureau. Som Følge heraf forbeholder han sin Regering Afgørelsen af dette
Spørgsmaal, der vil blive meddelt ved Udvekslingen af Ratifikationerne. (* 4)
Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet
nærværende Protokol.
Sket i Bern den niende September i Aaret atten Hundrede og seks og firs.
For Tyskland: For Belgien:
Otto von Bülow. Maurice Delfosse.
For Spanien: For Frankrig:
Almina. Emm. Arago.
Villa-Amil.
For Storbritannien: For Haiti:
F.O. Adams. Louis Joseph Janvier.
J.H.G. Bergne.
For Italien: For Liberia:
E. di Beccaria. Koentzer.
For Schweiz: For Tunis:
Droz. L. Renault.
L. Ruchonnet.
A. d'Orelli.
V.
Tillægsakt,
som ændrer Artiklerne 2, 3, 5, 7, 12 og 20 i Konventionen af 9de September
1886 og Numrene 1 og 4 i den dertil knyttede Slutningsprotokol.
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, i det tyske Kejserriges
Navn, Hans Majestæt Belgiernes Konge, i Hans Majestæt Kongen af Spaniens Navn
Hendes Majestæt Dronningregentinden af Kongeriget, den franske Republiks
Præsident, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige
Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien, Hans Majestæt Kongen af
Italien, Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxembourg, Hans Højhed
Fyrsten af Monaco, Hans Højhed Fyrsten af Montenegro, det schweiziske
Forbundsraad, Hans Højhed Beyen af Tunis,
ledende af Ønsket om paa en stadig mere og mere virksom og ensartet Maade
at beskytte den litterære og kunstneriske Ejendomsret, have besluttet at
afslutte en Tillægsakt til den i Bern den 9. September 1886 underskevne
Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for de
nævnte Værker, og have som deres Befuldmægtigede udnævnt:
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen:
Hs. Excell. Paul Reichardt, virkelig Gehejmeraad, Direktør i
Udenrigsdepartementet;
Hs. Excell. professor, Dr. Otto Dambach, virkelig Gehejmeraad;
Hr. Dr. Franz Hermann Dungs, Gehejmeraad, foredragende Raad i
Justitsdepartementet;
Hr. Felix von Müller, Legationsraad ved den tyske Ambassade i Paris.
Hans Majestæt Belgiernes Konge:
Hr. Baron August d'Anethan, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister ved den franske Republiks Regering;
Hr. Jules de Borchgrave, Sekretær ved Repræsentanternes Hus;
Hr. Edouard Descamps, Ridder, Medlem af det kongelige Belgiske Akademi,
Senator.
I Hans katolske Majestæt Kongen af Spaniens Navn hendes Majestæt
Dronningregentinden af Kongeriget:
Hr. Markis de Novallas, første Sekretær ved den spanske Ambassade i Paris.
Den franske Republiks Præsident:
Hr. Charles de Saulce de Freycinet, Medlem af det franske Akademi,
Senator;
Hr. Henri Marcel, befuldmægtiget Minister, Underdirektør for
Handelsanliggender i Udenrigsministeriet;
Hr. Charles Lyon-Caen, Medlem af Instituttet, Professor ved det juridiske
Fakultet i Paris;
Hr. Eugene Pouillet, Formand for Advokaterne i Paris;
Hr. Louis Renault, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris,
retskyndig Raad i Udenrigsministeriet.
Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og
Irland, Kejserinde af Indien:
Hr. Henry Howard, befuldmægtiget Minister ved Hendes britiske Majestæts
Ambassade i Paris;
Sir Henry G. Bergne, Chef for Udenrigsministeriets Handels- og
Sundheds-Departement.
Hans Majestæt Kongen af Italien:
Hr. Luigi Roux, Kommandør, Dr. juris, forhenværende Deputeret;
Hr. Georges Polacco, Ridder, Første Sekretær ved Italiens Ambassade i
Paris.
Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg:
Hr. Henri Vannerus, Luxemborgs Charge d'affaires i Paris.
Hans Højhed Fyrsten af Monaco:
Hr. Hector de Rolland. Statsraad, Generaladvokat ved Monacos Overret;
Hr. Louis Mayer, Hans Højhed Fyrsten af Monacos Kabinetschef.
Hans Højhed Fyrsten af Montenegro:
Hr. Henri Marcel, befuldmægtiget Minister, Underdirektør for
Handelsanliggender i det franske Udenrigsministerium.
Det Schweiziske Forbundsraad:
Hr. Charles Edouard Lardy, det Schweiziske Forbunds overordentlige Gesandt
og befuldmægtigede Minister ved den franske Republiks Regering.
Hans Højhed Beyen af Tunis:
Hr. Louis Renault, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris. Hvilke,
efter at have meddelt hverandre deres respektive, i god og behørig Form
befundne Fuldmagter ere blevne enige om følgende Artikler:
Art. 1.
Den internationale Konvention af 9. September 1886 ændres saaledes som
følger:
1. Art. 2. Første Stykke af Art. 2 faar følgende
Ordlyd:
»Forfattere og Kunstnere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller
deres Successorer skulle i de andre Lande nyde de samme Rettigheder for deres
Værker, hvad enten de ikke ere offentliggjorte, eller de ere offentliggjorte
for første Gang i et af disse Lande, som de paagældende Love for Øjeblikket
tilstaa eller fremtidig komme til at tilstaa Landets egne Undersaatter:»
Der tilføjes desuden et femte Stykke saalydende:
»Efterladte Værker ere indbefattede blandt de beskyttede
Værker.« 2. Art. 3. Artikel 3 faar følgende Ordlyd:
»Forfattere og Kunstnere, der ikke henhøre til et af Unionens Lande,
men som have offentliggjort eller lade offentliggøre for første Gang deres
litterære eller kunstneriske Værker i et af disse Lande, nyde for disse
Værker den Beskyttelse, der er tilstaaet ved Bernerkonventionen og ved
nærværende Tillægsakt.«
3. Art. 5. Første Stykke af Artikel 5 faar følgende
Ordlyd: »Forfattere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres
Successorer nye i de andre Lande Udelukkende Ret til at oversætte eller
autorisere Oversættelser af deres Værker, lige saa længe som Retten med
hensyn til det originale Værk varer. Dog ophører den udelukkende Ret til
oversættelse at eksistere, naar Forfatteren ikke har gjort Brug af den i
Løbet af 10 Aar fra den første Offentliggørelse af det originale Værk at
regne, ved at offentliggøre eller lade offentliggøre i et af Unionens Lande
en Oversættelse til det Sprog, for hvilket Beskyttelsen fordres.«
4. Art. 7. Artikel 7 faar følgende Ordlyd:
»Feuilletonromaner, derunder indbefattet Noveller, offentliggjorte i
Dagblade eller Tidsskrifter i et af Unionens Lande, kunne ikke gengives i de
andre Lande, hverken i Originalsproget eller i Oversættelse, uden
Autorisation af Forfatterne eller deres Successorer.
Det samme gælder med Hensyn til andre Artikler i Dagblade eller
Tidsskrifter, naar Forfatterne eller Udgiverne i selve det Dagblad eller
Tidsskrift, i hvilket de have ladet Artiklen fremkomme, udtrykkelig have
erklæret, at de forbyde Gengivelse af dem. For Tidsskrifters Vedkommende er
det tilstrækkeligt, at Forbudet er gjort i al Almindelighed foran i hvert
Nummer.
I Mangel af et saadant Forbud er gengivelse tilladt paa Betingelse af, at
Kilden angives.
I intet Tilfælde kan Forbudet anvendes paa Artikler af politisk Indhold
eller paa Dagsnyheder og »blandede Meddelelser«.'
5. Art. 12. Artikel 12 faar følgende Ordlyd:
Enhver ulovlig Gengivelse af et Værk kan beslaglægges af de kompetente
Myndigheder i de af Unionens Lande, i hvilke Originalværket har Ret til den
lovhjemlede Beskyttelse.
Beslaglæggelsen finder Sted i Overensstemmelse med hvert Lands indre
Lovgivning.'
6. Art. 20. Andet Stykke af Artikel 20 faar følgende
Ordlyd: »Denne Opsigelse skal ske til det schweiziske Forbunds Regering.
Opsigelsen har kun Betydning for det Land, som har foretaget den, medens
Konventionen fremdeles staar ved Magt for Unionens øvrige Lande«.
Art. 2.
Den til Konventionen af 9. September 1886 knyttede Slutningsprotokol
ændres saaledes som følger:
1. nummer 1. Dette Nummer faar følgende Ordlyd:
1. Hvad Art. 4 angaar, er man bleven enig om følgende:
A. I de af Unionens Lande, i hvilke Beskyttelse tilstaas ikke blot de
arkitektoniske Planer, men ogsaa selve de arkitektoniske Værker, nyde disse
Værker godt af Bernerkonventionens og nærværende Tillægsakts Bestemmelser.
b. Fotografiske Arbejder og andre Arbejder fremstillede ved en lignende
Fremgangsmaade skulle nyde godt af Bestemmelserne i de ovennævnte Aktstykker,
for saa vidt den indre Lovgivning tillader det, og i samme Omfang, i hvilket
den tilstaar de nationale Arbejder af lignende Art Beskyttelse.
Det er en Selvfølge, at det autoriserede Fotografi af et Beskyttet
Kunstværk i alle Unionens Lande nyder lovmæssig Beskyttelse i
Overensstemmelse med Bernerkonventionen og nærværende Tillægsakt lige saa
længe, som den oprindelige Ret til at gengive selve Værket vedvarer, og inden
for de ved privat Overenskomst mellem de berettigede fastsatte Grænser.'
2. Nummer 4. Dette Nummer faar følgende Ordlyd:
»4. Den i Konventionens Art. 14 omhandlede fælles Overenskomst er
bestemt saaledes som følger:
Konventionens og nærværende Tillægsakts Anvendelse paa Værker, som paa
Tidspunktet for disse Akters Ikrafttræden, endnu ikke ere blevne
Offentlighedens Eje i deres Hjemland, skal finde Sted i Overensstemmelse med
de dertil sigtende Bestemmelser, der indeholdes i de særlige Overenskomster,
som angaaende dette Punkt ere eller maatte blive afsluttede.
I Mangel af saadanne Bestemmelser mellem Unionens Lande skulle de
paagældende Lande, hvert for sit Vedkommende, ved sin indre Lovgivning træffe
Bestemmelse om, hvorledes der skal gaas frem ved Anvendelsen af den i Art. 14
udtalte Grundsætning.
Bestemmelserne i Bernerkonventionens Art. 14 og i nærværende Nummer af
Slutningsprotokollen finde ligeledes Anvendelse paa den udelukkende Ret til
Oversættelse, saaledes som denne er sikret ved nærværende Tillægsakt.
De Ovenomtalte Overgangsbestemmelser ere ogsaa anvendelige i Tilfælde af
nye Tiltrædelser til Unionen«.
Art. 3.
De af Unionens Lande, som ikke have deltaget i nærværende Tillægsakts
Udstedelse, skulle paa Forlangende kunne tiltræde den til ethvert Tidspunkt.
Det samme ælder de Lande, som senere maatte tilræde Konventionen af 9.
September 1886. I saa Henseende vil det være tilstrækkelig at sende en
skriftlig Meddelelse til det schweiziske Forbundsraad, der saa igen meddeler
denne Tiltrædelse til de andre Regeringer.
Art. 4.
Nærværende Tillægsakt har samme Gyldighed og varighed som Konventionen af
9. September 1886.
Den skal ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i Paris i den
Form, der er vedtagen for denne Konvention, saa snart som muligt og senest i
Løbet af eet Aar. (* 5)
Imellem de Lande, som maatte have ratificeret den, træder den i Kraft tre
Maaneder efter denne Udveksling.
Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet den
og vedføjet deres Segl.
Udfærdiget i et eneste Eksemplar i Paris den 4. Maj 1896.
(L. S.) Reichardt. (L. S.) Otto Dambach.
(L. S.) Franz Hermann Dungs.
(L. S.) von Müller.
(L. S.) Bou d'Anethan. (L. S.) Jules de Borchgrave.
(L. S.) Cher Descamps.
(L. S.) Marguis de Novallas.
(L. S.) C. de Freycinet. (L. S.) H. Marcel.
(L. S.) Ch. Lyon-Caen.
(L. S.) Eug. Pouillet.
(L. S.) L. Renault.
(l. S.) Henry Howard. (L. S.) H.G. Bergne.
(L. S.) Luigi Roux. (L. S.) G. Polacco.
(L. S.) Vannerus.
(L. S.) H. de Rolland. (L. S.) Louis Mayer.
(L. S.) H. Marcel.
(L. S.) Lardy.
(L. S.) L. Renault.
VI.
Deklaration,
som fortolker visse Bestemmelser i Bernerkonventionen af 9. September 1886
og i Tillægsakten, underskreven i Paris den 4. Maj 1896.
De undertegnede Befuldmægtigede for Tyskland, Belgien, Spanien, Frankrig,
Italien, Luxemborg, Monaco, Montenegro, Norge, Schweiz og Tunis, behørig
autoriserede i saa Henseende af deres respektive Regeringer, ere blevne enige
om følgende med Hensyn til Forstaaelsen af Bernerkonventionen af 9. September
1886 og af Tillægsakten af Dags Dato:
1. Ifølge Bestemmelserne i Konventionens Art. 2, 2det
Stk. afhænger den Beskyttelse, der er tilsikret ved de ovennævnte Akter,
udelukkende af Opfyldelsen i Værkets Hjemland af de Vilkaar og Formaliteter,
der maatte være foreskrevne af dette Lands Lovgivning. Det samme er Tilfældet
med Beskyttelsen af de fotografiske Arbejder, der ere omhandlede under N. 1,
Litra B. i den ændrede Slutningsprotokol.
2. Ved »offentliggjorte« Værker skal
forstaas Værker, der ere »udgivne« i et af Unionens Lande. Følgelig
udgør Opførelsen af et dramatisk eller dramatiskmusikalsk Værk, Udførelsen af
et musikalsk Værk eller Udstillingen af et Kunstværk ikke en
»Offentliggørelse« i den Forstand, hvori de ovennævnte Akter bruge
Udtrykket.
3. Omarbejdelsen af en Roman til et Skuespil eller af
et Skuespil til en Roman falder ind under Bestemmelsen i Art. 10.
De af Unionens Lande, der ikke have deltaget i nærværende Deklarations
Udstedelse, skulle paa Forlangende kunne tiltræde den til ethvert Tidspunkt.
Det samme gælder de Lande, som maatte tiltræde enten Konventionen af 9.
September 1886 eller denne Konvention og Tillægsakten af 4. Maj 1896. I saa
Henseende vil det være tilstrækkeligt at sende en skriftlig Meddelelse til de
schweiziske Forbundsraad, der saa igen meddeler denne Tiltrædelse til de
andre Regeringer.
Nærværende Deklaration har samme Gyldighed og Varighed som de Akter, til
hvilke den henviser.
Den skal ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i Paris i den
Form, der er vedtagen for disse Akters Vedkommende, saa snart som muligt og
senest i Løbet af eet Aar (* 5).
(L. S.) Reichardt. (L. S.) Otto Dambach.
(L. S.) Franz Hermann Dungs.
(L. S.) von Müller.
(L. S.) Bou d'Anethan. (L. S.) Jules de Borchgrave.
(L. S.) Cher Descamps.
(L. S.) Marguis de Novallas.
(L. S.) C. de Freycinet. (L. S.) H. Marcel.
(L. S.) Ch. Lyon-Caen.
(L. S.) Eug. Pouillet.
(L. S.) L. Renault.
(l. S.) Henry Howard. (L. S.) H.G. Bergne.
(L. S.) Luigi Roux. (L. S.) G. Polacco.
(L. S.) Vannerus.
(L. S.) H. de Rolland. (L. S.) Louis Mayer.
(L. S.) H. Marcel.
(L. S.) F. Bætzmann.
(L. S.) Lardy.
(L. S.) L. Renault.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet, den 14. Oktober
1903.
J.C. Christensen.
/Stemann.
Officielle noter
(* 1) Ændret ved Tillægsakten af 4. Maj 1896.
(* 2) Ratifikationerne udveksledes i Bern den 5. September 1887.
(* 3) Denne Meddelelse, der er givet den 5. September 1887, gaar ud paa,
at Spaniens Tiltrædelse omfatter alle af den spanske Krone afhængige
Territorier.
(* 4) Republikken Liberia har ikke ratificeret Konventionen.
(* 5) Ratifikationerne udveksledes i Paris den 9. September 1897.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks og andre landes stilling til Den Internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstnerisk ejendomsret (Bernerunionen) Retsinformation · 23. januar 1961
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Berlin 1908 reviderede Beskyttelse af Literatur og Kunst. (Berlin-akten) Retsinformation · 9. juli 1912
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Rom i 1928 reviderede Bernerkonvention til Værn for litterære og kunstneriske Værker. (* 1) (Rom-akten). Retsinformation · 27. september 1933
- Bekendtgørelse af den i 1967 reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker af 9. september 1886 (* 1) (Stockholm-akten) Retsinformation · 11. december 1970
- Bekendtgørelse af den reviderede Berner-konvention af 1948 til værn for litterære og kunstneriske værker. (* 1) (Bryssel-akten) Retsinformation · 26. september 1962
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til den reviderede Bernerkonvention af 1948 til værn for litterære og kunstneriske værker. (Bryssel-akten) Retsinformation · 6. marts 1968