Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt af den i Paris den 4de Maj 1896 undertegnede Tillægsakt og den under samme Dato undertegnede Deklaration. (Bernerkonventionen)

BKI nr 157 af 14/10/1903Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. oktober 1903

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i

Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse af en

international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med

tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt

af den i Paris den 4de Maj 1896 undertegnede Tillægsakt og den under samme

Dato undertegnede Deklaration.

(Bernerkonventionen)

Under 11te Juni dette Aar har det behaget Hs. Maj. Kongen allernaadigst

for Kongeriget Danmarks Vedkommende fra 1ste Juli d. A. at regne at tiltræde

den i Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse

af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med

tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt

den i Paris den 4de Maj 1986 undertegnede Tillægsakt og den under samme Dato

undertegnede Deklaration, hvilke Akter ere saalydende: I. Konvention

angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og

kunstneriske Værker.

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, Hans Majestæt

Belgiernes Konge, i Hans Katolske Majestæt Kongen af Spaniens Navn Hendes

Majestæt Dronning-Regentinden af Kongeriget, den franske Republiks Præsident,

Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og

Irland, Kejserinde af Indien, Republikken Haitis Præsident, Hans Majestæt

Kongen af Italien, Republikken Liberias Præsident, det Schweiziske

Forbundsraad. Hans Højhed Beyen af Tunis,

ledede af Ønsket om paa en virksom og saa ensartet Maade som mulig at

beskytte den litterære og kunstneriske Ejendomsret,

have besluttet i dette Øjemed at afslutte en Konvention og have som deres

Befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen:

Hr. Otto von Bülow, virkelig Geheime-Legationsraad og Hans Majestæts

Kammerherre, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved det

Læs alt

Schweiziske Forbund;

Hans Majestæt Belgiernes Konge:

Hr. Maurice Delfosse, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister ved det Schweiziske Forbund;

I Hans katolske Majestæt Kongen af Spaniens Navn Hendes Majestæt

Dronning-Regentinden af Kongeriget:

Hr. Greve de la Almina, Senator, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget

Minister ved det Schweiziske Forbund;

Hr. Don Jose Villa-Amil y Castro, Chef for Afdelingen for den litterære og

kunstneriske Ejendomsret i Undervisningsministeriet, Doctor i civil og

kanonisk Ret, Medlem af Arkivarernes, Bibliothekarernes og Arkæologernes

fakultative Forening, samt af Akademierne for Historie og for de skønne

Kunster St. Ferdinand og af Videnskabsakademiet i Lissabon;

Den franske Republiks Præsident:

Hr. Francois Victor Emmanuel Arago, Senator, den franske Republiks

Ambassadør ved det Schweiziske Forbund;

Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og

Irland, Kejserinde af Indien:

Sir Francis Ottiwell Adams, Kommandør af St. Mikaels- og St.

Georgs-Ordenen, Ridder af Bathordenen. Hendes overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister i Bern; og

Hr. John Henry Gibbs Bergne, Ridder af St. Mikaels- og St. Georgs-Ordenen,

Direktør i Udenrigsdepartementet i London;

Republikken Haitis Præsident:

Hr. Louis Joseph Janvier, Dr. medicinæ ved Universitetet i Paris, Laureat

ved det medicinske Fakultet i Paris, Indehaver af Diplomer fra l'ecole des

sciences politiques i Paris (den administrative og den diplomatiske Sektion),

Indehaver af Haitis dekorative Medaille af 3die Klasse;

Hans Majestæt Kongen af Italien:

Hr. Charles Emmanuel Beccaria, Marquis d'Incisa, Ridder af St. Mauritius

og St. Lazarus Ordenen og af den italienske Krone-Orden, Hans Charge

d'affaires ved det Schweiziske Forbund;

Republiken Liberias Præsident:

Hr. Guillaume Koentzer, kejserlig Raad, Generalkonsul, Medlem af

Handelskammeret i Wien;

Det Schweiziske Forbundsraad:

Hr. Numa Dorz, Vicepræsident i Forbundsraadet, Chef for Handels- og

Landbrugsdepartementet;

Hr. Louis Ruchonnet, Medlem af Forbundsraadet, Chef for Justits- og

Politidepartementet;

Hr. A. D'Orelli, Professor i Retsvidenskab ved universitetet i

Zürich;

Hans Højhed Beyen af Tunis:

Hr. Louis Renault, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris og ved

Ecole libre des sciences politiques, Ridder af Æreslegionen, Ridder af den

italienske Kroneorden;

hvilke, efter at have meddelt hverandre deres respektive, i god og behørig

Form befundne Fuldmagter, ere blevne enige om følgende Artikler:

Art. 1.

De kontraherende Lande udgøre en Union til Værn for den litterære og

kunstneriske Ejendomsret.

Art. 2. (* 1)

Forfattere og Kunstnere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres

Successorer skulle i de andre Lande nyde de samme Rettigheder for deres

Værker, hvad enten de ere offentliggjorte i et af disse Lande, eller de ikke

ere offentliggjorte, som de paagældende Love for Øjeblikket tilstaa eller

fremtidig komme til at tilstaa Landets egene Undersaatter.

Nydelsen af disse Rettigheder er betinget af Opfyldelsen af de Vilkaar og

Formaliteter, der ere foreskrevne af Lovgivningen i Værkets Hjemland; den kan

ikke i de andre Lande vare længere end den Beskyttelse, der er tilstaaet

Værket i dets Hjemland.

Som Værkets Hjemland betragtes det Land, hvor den første Offentliggørelse

har fundet Sted, eller, hvis denne Offentliggørelse samtidig finder Sted i

flere af Unionens Lande, det blandt disse, hvis lovgivning tilstaar den

kortvarigste Beskyttelse.

For ikke offentliggjorte Værkers Vedkommende betragtes det Land, til

hvilket Forfatteren eller Kunstneren hører, som Værkets Hjemland.

Art. 3. (* 1)

Denne Konventions Bestemmelser finde ligeledes Anvendelse paa Forlæggere

eller Udgivere af litterære og kunstneriske Værker, der er offentliggjorte i

et af Unionens Lande, selv om Forfatteren eller Kunstneren tilhører til Land,

som ikke har sluttet sig til Unionen.

Art. 4.

Udtrykket »litterære og kunstneriske Værker« omfatter Bøger,

Brochurer og alle andre Skrifter; dramatiske eller dramatisk-musikalske

Værker, musikalske Kompositioner med eller uden Ord; Tegninger, Malerier,

Billedhuggerarbejder, Gravurer; Lithografier, Illustrationer, geografiske

Kort; Plantetegninger, Skitser og plastiske Arbejder, vedrørende Geografi,

Topografi, Arkitektur eller Videnskab i Almindelighed; i det Hele taget

enhver Frembringelse paa det litterære, videnskabelige og kunstneriske

Omraade, der kan offentliggøres, uanset ved hvilken Tryknings- eller

Gengivelsesmaade dette sker.

Art. 5. (* 1)

Forfattere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres Successorer

nyde i de andre Lande udelukkende Ret til at oversætte eller autorisere

Oversættelser af deres Værker i et Tidsrum af 10 Aar at regne fra

Offentliggørelsen af det originale Værk i et af Unionens Lande.

Ved Værker, der udkomme i Hæfter, regnes de 10 Aar først fra

Offentliggørelsen af det originale Værks sidste Hæfte.

Ved Værker, der bestaa af flere, med Mellemrum offentliggjorte Bind,

saavel som ved Meddelelser og Hæfter, der offentliggøres af litterære eller

videnskabelige Selskaber eller af private, bliver hvert Bind, hver Meddelelse

eller hvert Hæfte med Hensyn til Beregningen af de 10 Aar at betragte som et

særskilt Værk.

I de i denne Artikel omhandlede Tilfælde bliver med Hensyn til Beregningen

af Beskyttelsesfristen den 31. December i det Aar, i hvilket Værket er

offentliggjort, at betragte som den Dag, paa hvilken det er offentliggjort.

Art. 6

Tilladte Oversættelser ere beskyttede som originale Værker. De nyde som

Følge heraf den i Artiklerne 2 og 3 fastsatte Beskyttelse med Hensyn til

deres uautoriserede Gengivelse i Unionens Lande.

Det er en Selvfølge, at Oversættelsen, hvis det drejer sig om et værk, med

Hensyn til hvilken Oversættelsesretten er fri, ikke kan gøre Indsigelse mod,

at det samme Værk oversættes af andre.

Art. 7. (* 1)

Artikler i Dagblade eller tidskrifter, der ere offentliggjorte i et af

Unionens Lande, kunne gengives i Originalsproget eller i Oversættelse i

Unionens øvrige Lande, medmindre Forfatterne eller Udgiverne udtrykkelig have

forbudt det. For Tidsskrifters Vedkommende er det tilstrækkeligt, at Forbudet

er gjort i al Almindelighed foran i hvert Nummer af Tidsskriftet.

I intet Tilfælde kan Forbudet anvendes paa Artikler af politisk Indhold

eller paa Gengivelser af Dagsnyheder og »blandede Meddelelser«.

Art. 8.

Hvad angaar Adgangen til uhindret at gøre Uddrag af litterære og

Kunstneriske Værker til Skrifter, der ere bestemte til Undervisningsbrug,

eller som have en videnskabelig Karakter, eller til Chrestomatier, afhænger

denne af Lovgivningen i hvert af Unionens Lande og af de særskilte

Overenskomster, der ere eller maatte blive afsluttede imellem dem.

Art. 9.

Bestemmelserne i Art. 2 finde Anvendelse paa den offentlige Opførelse af

dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker, hvad enten disse Værker ere

offentliggjorte eller ikke.

Forfatterne af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker eller deres

Successorer ere, saa længe deres udelukkende Oversættelsesret varer, gensidig

beskyttede mod uautoriseret, offentlig Opførelse af Oversættelsen af deres

Værker.

Bestemmelserne i Art. 2 finde ligeledes Anvendelse paa den offentlige

Opførelse af musikalske Værker, der ikke ere offentliggjorte, eller som ere

blevne offentliggjorte, men hvis Komponist paa Titelbladet eller foran i

Værket udtrykkelig har erklæret, at han forbyder dets offentlige Opførelse.

Art. 10.

Til de utilladte Gengivelser, der omfattes af denne Konvention, høre i

Særdeleshed ogsaa de uautoriserede indirekte Tilegnelser af et litterært

eller kunstnerisk Værk, som betegnes med forskellige Navne, saasom:

»Adaptationer«, »Arrangementer af Musik« osv., naar de

ikke ere andet end en Gengivelse af et saadant Værk, i samme eller i en anden

Skikkelse, med uvæsentlige Forandringer, Tilføjelser eller Forkortelser, uden

at de i øvrigt have Karakteren f et nyt, originalt Værk.

Det følger af sig selv, at Domstolene i Unionens forskellige Lande ved

Anvendelsen af denne Artikel skulle tage Hensyn til de i deres respektive

Lovgivninger tagne Forbehold, hvis der er Anledning dertil.

Art. 11.

For at Forfattere og Kunstnere, hvis Værker ere beskyttede ved denne

Konvention, indtil Modbevis føres, skulle anses som saadanne og som Følge

heraf have Adgang til ved Domstolene i Unionens forskellige Lande at anlægge

Sag i Anledning af ulovlige Gengivelser, er det tilstrækkeligt, at deres

Navne paa sædvanlig Maade er angivet paa Værket.

Ved anonyme og pseudonyme Værker er den Forlægger eller Udgiver, hvis Navn

er angivet paa Værket, berettiget til at værne om de Forfatteren eller

Kunstneren tilkommende Rettigheder. Han anses uden videre Bevis som værende

indtraadt i den anonyme eller pseudonyme Forfatters eller Kunstners Ret.

Det er dog en Selvfølge, at Domstolen i paakommende Tilfælde kunne fordre

Fremlæggelse af en Attest, udstedt af den dertil kompetente Myndighed, der

godtgør, at de af Lovgivningen i Værkets Hjemland foreskrevne Formaliteter, i

Overensstemmelse med Art. 2, ere blevne iagttagne.

Art 12. (* 1)

Enhver ulovlig Gengivelse af et Værk kan beslaglægges, naar det indføres i

de af Unionens Lande, i hvilke Originalværket har Ret til den lovhjemlede

Beskyttelse.

Beslaglæggelsen finder Sted i Overensstemmelse med hvert Lands indre

Lovgivning.

Art. 13.

Det følger af sig selv, at denne Konventions Bestemmelser ikke kunne gøre

noget som helst Skaar i den Ret, som tilkommer Regeringen hvert af Unionens

Lande til ved Lovgivnings- eller indre Politibestemmelser at tillade, føre

Tilsyn med eller forbyde Omsætningen, Opførelsen eller Udstillingen af

ethvert Værk eller enhver Frembringelse, med Hensyn til hvilke den kompetente

Øvrighed maatte finde Anledning til at udøve denne Ret.

Art. 14.

Under de Forbehold og paa de Betingelser, som maatte bestemmes ved fælles

Overenskomst, inder denne Konvention Anvendelse paa alle de Værker, som paa

Tidspunktet for dens Ikrafttræden endnu ikke ere blevne Fælleseje i deres

Hjemland.

Art. 15.

Det følger af sig selv, at Regeringerne i Unionens Lande forbeholde sig

Ret til indbyrdes at træffe særlige Overenskomster, for saa vidt saadanne

Overenskomster maatte tilstaa Forfatterne og Kunstnerne eller deres

Successorer videregaaende Rettigheder end de, der indrømmes af Unionen, eller

maatte indeholde andre Bestemmelser, der ikke stride mod denne Konvention.

Art. 16.

Der oprettes et internationalt »Bureau for den internationale Union

til Værn for litterære og kunstneriske Værker«.

Dette Bureau, hvis Udgifter afholdes af Regeringerne i samtlige Unionens

Lande, er underlagt det Schweiziske Forbunds øverste Regeringsmyndigheds

Overbystyrelse og virker under sammes Tilsyn. Dets Forretninger bestemmes ved

en fælles Overenskomst mellem Unionens Lande.

Art. 17.

Denne Konvention kan underkastes Revisioner med det Formaal i samme at

indføre Forbedringer, egnede til at gøre Unionens System mere fuldkomment.

Spørgsmaal af denne Art saavel som saadanne, der paa andre punkter ere af

Interesse for Unionens Udvikling, skulle behandles paa Møder, som

efterhaanden skulle finde Sted i Unionens Lande mellem delegerede fra disse.

Det er en Selvfølge, at ingen Forandring i denne Konvention skal være

gældende for Unionen uden enstemmigt Samtykke fra de Lande, som deltage i

den.

Art. 18.

De Lande, der ikke have deltaget i nærværende Konvention, og som paa deres

eget Omraade ved Lovbeskyttelse sikre de Rettigheder, der ere Genstand for

denne Konvention, skulle paa Forlangende kunne tiltræde den.

Denne Tiltrædelse skal skriftlig meddeles til det Schweiziske Forbunds

Regering og af denne atter til samtlige de andre Regeringer.

Tiltrædelsen medfører fuldstændig Indvilligelse i alle de Forpligtelser og

fuldstændig Adgang til alle de Fordele, som ere fastsatte i nærværende

Konvention.

Art. 19.

De Lande, som tiltræde nærværende Konvention, have ogsaa Ret til til

enhver Tid at tiltræde den for deres Koloniers eller fremmede Besiddelsers

Vedkommende.

De kunne i saa Henseende enten afgive en almindelig Erklæring, ved hvilken

alle deres Kolonier eller Besiddelser indbefattes i Tiltrædelsen, eller

udtrykkelig nævne dem, der omfattes af dem, eller indskrænke sig til at

angive dem, som ere undtagne derfra.

Art. 20 (* 1).

Nærværende Konvention træder i Kraft tre Maaneder efter udvekslingen af

Ratifikationerne, og staar ved Magt i ubestemt Tid, indtil Forløbet af et Aar

fra den Dag, da Opsigelse maatte have fundet Sted.

Denne Opsigelse skal ske til den Regering, der har det Hverv at modtage

Tiltrædelseserklæringerne. Opsigelsen har kun Betydning for det Land, som har

foretaget den, medens Konventionen fremdeles staar ved Magt for Unionens

øvrige Lande.

Art. 21.

Denne Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne skulle udveksles i

Bern, senest i Løbet af eet Aar (* 2).

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet den

og vedføjet deres Segl.

Sket i Bern den niende September i Aaret Atten Hundrede og seks og

firs.

For Tyskland: For Belgien:

(L. S.) Otto von Bülow. (L. S.) Maurice Delfosse.

For Spanien: For Frankrig:

(L. S.) Comte de la Almina. (L. S.) Emmanuel Arago.

(L. S.) Jose Villa-Amil y Castro.

For Storbritannien: For Haiti:

(L. S.) F.O. Adams. (L. S.) Louis Joseph Janvier.

(L. S.) J.H.G. Bergne.

For Italien: For Liberia:

(L. S.) E. di Beccaria. (L. S.) Koentzer.

For Schweiz: For Tunis:

(L. S.) Droz. (L. S.) L. Renault.

(L. S.) L. Ruchonnet.

(L. S.) A. d'Orelli.

II.

Tillægsartikel.

De Befuldmægtigede, der ere forsamlede for at underskrive Konventionen

angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og

kunstneriske Værker, ere blevne enige om følgende Tillægsartikel, som skal

ratificeres paa samme Tid som den Konvention, til hvilken den slutter sig:

Den i Dag afsluttede Konvention faar ingen Indflydelse paa Gyldigheden af

de Konventioner, som i Øjeblikket eksistere mellem de kontraherende Lande,

for saa vidt som disse Konventioner forskaffe Forfattere og Kunstnere eller

deres Successorer mere udstrakte Rettigheder end de, der tilstaas dem ved

Unionen, eller indeholde andre Bestemmelser, der ikke stride mod denne

Konvention.

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet

nærværende Tillægsartikel.

Sket i Bern den niende September i Aaret Atten Hundrede og seks og firs.

For Tyskland: For Belgien:

Otto von Bülow. Maurice Delfosse.

For Spanien: For Frankrig:

Almina. Emm. Arago.

Villa-Amil.

For Storbritannien: For Haiti:

F.O. Adams. Louis Joseph Janvier.

J.H.G. Bergne.

For Italien: For Liberia:

E. di Beccaria. Koentzer.

For Schweiz: For Tunis:

Droz. L. Renault.

L. Ruchonnet.

A. d'Orelli.

----

III.

Slutningsprotokol.

I Begreb med at skride til at underskrive den i Dag afsluttede Konvention

have undertegnede Befuldmægtigede erklæret og bestemt som følger:

1. (* 1) Hvad Art. 4 angaar, er man bleven enig om, at

de af Unionens Lande, som ikke nægte Fotografier Egenskaben af kunstneriske

Værker, forpligte sig til, fra den i Dag afsluttede Konventions Ikrafttræden

at regne, at lade hine nyde godt af dens Bestemmelser. De ere for øvrigt, med

mindre anderledes bestemmes ved de internationale Overenskomster, som ere

eller maatte blive afsluttede, kun forpligtede til at beskytte de nævnte

Værker i den udstrækning, som deres Lovgivning tillader.

Det er en Selvfølge, at det autoriserede Fotografi af et beskyttet

Kunstværk i alle Unionens Lande nyder lovmæssig Beskyttelse i

Overensstemmelse med Konventionen lige saa længe, som den oprindelige Ret til

at gengive selve Værket vedvarer, og indenfor de ved privat Overenskomst

mellem de berettigede fastsatte Grænser.

2. Hvad Art. 9 angaar er man bleven enig om, at de af

Unionens Lande, hvis Lovgivning til dramatisk-musikalske Værker henregner

koreografiske Værker, udtrykkelig lade disse nyde godt af den i Dag

afsluttede konventions Bestemmelser.

Det er i øvrigt en Selvfølge, at de Tvistigheder, der maatte opstaa

angaaende Anvendelsen af denne Bestemmelse, ere forbeholdte de respektive

Domstoles Afgørelse.

3. Det er en Selvfølge, at Tilvirkningen og Salget af

Instrumenter, der tjene til mekanisk at gengive Melodier, der ere Enkeltmands

Eje, ikke betragtes som retsstridig musikalsk Gengivelse.

4. (* 1) Den i Konventionens Art. 14 omhandlede fælles

Overenskomst er bestemt saaledes som følger:

Konventionens Anvendelse paa Værker, som paa Tidspunktet for dens

Ikrafttræden endnu ikke ere blevne Offentlighedens Eje, skal finde Sted i

Overensstemmelse med de dertil sigtende Bestemmelser, der indeholdes i de

særlige Overenskomster, som angaaende dette punkt ere eller maatte blive

afsluttede.

I Mangel af saadanne Bestemmelser mellem Unionens Lande skulle de

paagældende Lande, hvert for sit Vedkommende, ved deres indre Lovgivning

træffe Bestemmelse om, hvorledes der skal gaas frem ved Anvendelsen af det i

Art. 14 udtalte Princip.

5. Organisationen af det i Konventionens Art. 16

omhandlede internationale Bureau skal nærmere bestemmes ved et Reglement, som

det er overdraget det schweiziske Forbunds Regering at udarbejde.

Det internationale Bureaus officielle Sprog skal være det franske Sprog.

Det internationale Bureau skal samle Oplysninger af enhver Art vedrørende

Beskyttelse af Forfatteres og Kunstneres Rettigheder over deres litterære og

kunstneriske Værker. Det skal ordne og offentliggøre dem. Det skal foretage

Undersøgelser af almindelig Nytte og Interesse for unionen og skal ved Hjælp

af de Dokumenter, som af de forskellige Regeringer ville blive stillede til

dets Raadighed, udgive et Tidsskrift paa det franske Sprog, der behandler de

Spørgsmaal, der vedrøre Unionens Formaal. Regeringerne i Unionens Lande

forbeholde sig ved fælles Overenskomst at autorisere Bureauet til at

offentliggøre en Udgave paa eet eller flere andre Sprog for det Tilfælde, at

Erfaringen maatte godtgøre trangen dertil.

Det internationale Bureau skal til enhver Tid staa til Raadighed for

Unionens Medlemmer for at forsyne dem med de særlige Oplysninger, som de

maatte behøve med Hensyn til Spørgsmaal angaaende Beskyttelse af litterære og

kunstneriske Værker.

Regeringen i det Land, i hvilket en Konference skal finde Sted, forbereder

med Bistand af det internationale Bureau Arbejderne for denne Konference.

Direktøren for det internationale Bureau skal overvære Konferencernes

Møder og deltage i Forhandlingerne, dog uden Stemmeret. Om sin

Embedsvirksomhed aflægger han en aarlig Beretning, der omdeles til alle

Unionens Medlemmer.

Udgifterne ved den internationale Unions Bureau skulle bæres af de

kontraherende Lande i Fællesskab. Indtil ny Bestemmelse træffes, skulle de

ikke kunne overstige 60,000 francs aarlig. Dette Beløb kan, naar det viser

sig nødvendigt, forhøjes ved Beslutning, fattet med simpel Stemmelflerhed af

en de i Art. 17 omhandlede Konferencer.

Til Bestemmelse af hvert Lands Bidrag til de samlede Omkostninger skulle

de kontraherende Lande og de, som senere maatte tiltræde Unionen, inddeles i

seks Klasser, som hver skal bidrage i Forhold til et vist Antal Enheder,

nemlig:

1ste Klasse .................... 25 Enheder

2den - .................... 20 -

3die - .................... 15 -

4de - .................... 10 -

5te - .................... 5 -

6te - .................... 3 -

Disse Koefficienter skulle multipliceres med Antallet af Lande i hver

Klasse, og Summen af de saaledes udkomne Produkter angiver det Antal Enheder,

med hvilket den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver det beløb, der

falder paa Enheden.

Ethvert Land skal ved sin Tiltrædelse angive, i hvilken af de ovennævnte

Klasser det ønsker at stilles.

Den schweiziske Regering skal opstille Bureauets Budget og føre Tilsyn med

dets Udgifter, den skal yde de nødvendige Forskud og tilvejebringe det

aarlige Regnskab, hvilket skal meddeles alle de øvrige Regeringer.

6. Den næste Konference skal afholdes i Paris inden

for en Frist af fire til seks Aar fra Konventionens Ikrafttræden.

Den franske Regering bestemmer Tidspunktet for dens Afholdelse inden for

disse grænser efter at have raadspurgt det internationale Bureau.

7. Det bestemmes, at hver af de kontraherende Parter

ved den i Art, 21 omhandlede udveksling af Ratifikationer kun skal afgive et

eneste Dokument, som sammen med de øvrige landes skal nedlægges i det

schweiziske Forbunds Regeringsarkiv. Hver Part modtager til Gengæld et

Eksemplar af protokollen angaaende Ratifikationernes Udveksling, undertegnet

af de Befuldmægtigede, som have tage Del deri.

Nærværende Slutningsprotokol, der skal ratificeres samtidig med den under

Dags Dato afsluttede Konvention, skal betragtes som udgørende en integrerende

Del af denne Konvention og have samme Kraft, Gyldighed og Varighed som denne.

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede forsynet den med

deres Underskrift.

Sket i Bern den niende September i Aaret atten Hundrede og seks og firs.

For Tyskland: For Belgien:

Otto von Bülow. Maurice Delfosse.

For Spanien: For Frankrig:

Almina. Emm. Arago.

Villa-Amil.

For Storbritannien: For Haiti:

F.O. Adams. Louis Joseph Janvier.

J.H.G. Bergne.

For Italien: For Liberia:

E. di Beccaria. Koentzer.

For Schweiz: For Tunis:

Droz. L. Renault.

L. Ruchonnet.

A. d'Orelli.

IV.

Undertegnelsesprotokol.

Undertegnede Befuldmægtigede, som i Dag ere forsamlede for at underskrive

Konventionen angaaende Oprettelsen af en international Union til Værn for

litterære og kunstneriske Værker have udvekslet følgende Erklæringer:

1. Angaaende den i Konventionens Art. 19 forudsatte

Tiltrædelse af Kolonier eller fremmede Besiddelser:

Hans Katolske Majestæt Kongen af Spaniens Befuldmægtigede forbeholde deres

Regering Adgang til at meddele dens Beslutning ved Udvekslingen af

Ratifikationerne. (* 3)

Den franske Republiks Befuldmægtigede erklærer, at hans Lands Tiltrædelse

indbefatter alle Frankrigs Kolonier.

Hendes Britiske Majestæts Befuldmægtigede erklære, at Storbritanniens

Titrædelse af Konventionen til Værn for litterære og kunstneriske Værker

omfatter det forenede Kongerige Storbritannien og Irland samt alle Hendes

Britiske Majestæts Kolonier og udenlandske Besiddelser.

De forbeholde imidlertid Hendes Britiske Majestæts Regering Adgang til

naar som helst paa den i Konventionens Art. 20 foreskrevne Maade at opsige

Konventionen særskilt for en eller flere af følgende Kolonier eller

Besiddelser, nemlig: Indien, Kanada, New-Foundland, Kaplandet, Natal,

Ny-Syd-Wales, Victoria, Queensland, Tamanien, Syd-Australien, Vest-Australien

og Ny-Zeeland.

2. Angaaende Klassifikationen af Unionens Lande med

Hensyn til deres Bidrag til det internationale Bureaus Udgifter (Punkt 5 i

Slutningsprotokollen):

De Befuldmægtigede erklære, at deres respektive Lande skulle ordnes i

følgende Klasser, nemlig:

Tyskland ......................... i 1 ste Klasse.

Belgien .......................... - 3die -

Spanien .......................... - 2den -

Frankrig ......................... - 1ste -

Storbritannien ................... - 1ste -

Haiti ............................ - 5te -

Italien .......................... - 1ste -

Schweiz .......................... - 3die -

Tunis ............................ - 6te -

Republikken Liberias' Befuldmægtigede erklærer, at den Fuldmagt, som han

har modtaget af sin Regering, bemyndiger ham til at undertegne Konventionen,

men at han ikke har modtaget Instrukser om, i hvilken Klasse hans Land agter

at indtræde med Hensyn til dets Bidrag til Udgifterne ved det internationale

Bureau. Som Følge heraf forbeholder han sin Regering Afgørelsen af dette

Spørgsmaal, der vil blive meddelt ved Udvekslingen af Ratifikationerne. (* 4)

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet

nærværende Protokol.

Sket i Bern den niende September i Aaret atten Hundrede og seks og firs.

For Tyskland: For Belgien:

Otto von Bülow. Maurice Delfosse.

For Spanien: For Frankrig:

Almina. Emm. Arago.

Villa-Amil.

For Storbritannien: For Haiti:

F.O. Adams. Louis Joseph Janvier.

J.H.G. Bergne.

For Italien: For Liberia:

E. di Beccaria. Koentzer.

For Schweiz: For Tunis:

Droz. L. Renault.

L. Ruchonnet.

A. d'Orelli.

V.

Tillægsakt,

som ændrer Artiklerne 2, 3, 5, 7, 12 og 20 i Konventionen af 9de September

1886 og Numrene 1 og 4 i den dertil knyttede Slutningsprotokol.

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, i det tyske Kejserriges

Navn, Hans Majestæt Belgiernes Konge, i Hans Majestæt Kongen af Spaniens Navn

Hendes Majestæt Dronningregentinden af Kongeriget, den franske Republiks

Præsident, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige

Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien, Hans Majestæt Kongen af

Italien, Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxembourg, Hans Højhed

Fyrsten af Monaco, Hans Højhed Fyrsten af Montenegro, det schweiziske

Forbundsraad, Hans Højhed Beyen af Tunis,

ledende af Ønsket om paa en stadig mere og mere virksom og ensartet Maade

at beskytte den litterære og kunstneriske Ejendomsret, have besluttet at

afslutte en Tillægsakt til den i Bern den 9. September 1886 underskevne

Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for de

nævnte Værker, og have som deres Befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen:

Hs. Excell. Paul Reichardt, virkelig Gehejmeraad, Direktør i

Udenrigsdepartementet;

Hs. Excell. professor, Dr. Otto Dambach, virkelig Gehejmeraad;

Hr. Dr. Franz Hermann Dungs, Gehejmeraad, foredragende Raad i

Justitsdepartementet;

Hr. Felix von Müller, Legationsraad ved den tyske Ambassade i Paris.

Hans Majestæt Belgiernes Konge:

Hr. Baron August d'Anethan, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister ved den franske Republiks Regering;

Hr. Jules de Borchgrave, Sekretær ved Repræsentanternes Hus;

Hr. Edouard Descamps, Ridder, Medlem af det kongelige Belgiske Akademi,

Senator.

I Hans katolske Majestæt Kongen af Spaniens Navn hendes Majestæt

Dronningregentinden af Kongeriget:

Hr. Markis de Novallas, første Sekretær ved den spanske Ambassade i Paris.

Den franske Republiks Præsident:

Hr. Charles de Saulce de Freycinet, Medlem af det franske Akademi,

Senator;

Hr. Henri Marcel, befuldmægtiget Minister, Underdirektør for

Handelsanliggender i Udenrigsministeriet;

Hr. Charles Lyon-Caen, Medlem af Instituttet, Professor ved det juridiske

Fakultet i Paris;

Hr. Eugene Pouillet, Formand for Advokaterne i Paris;

Hr. Louis Renault, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris,

retskyndig Raad i Udenrigsministeriet.

Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og

Irland, Kejserinde af Indien:

Hr. Henry Howard, befuldmægtiget Minister ved Hendes britiske Majestæts

Ambassade i Paris;

Sir Henry G. Bergne, Chef for Udenrigsministeriets Handels- og

Sundheds-Departement.

Hans Majestæt Kongen af Italien:

Hr. Luigi Roux, Kommandør, Dr. juris, forhenværende Deputeret;

Hr. Georges Polacco, Ridder, Første Sekretær ved Italiens Ambassade i

Paris.

Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg:

Hr. Henri Vannerus, Luxemborgs Charge d'affaires i Paris.

Hans Højhed Fyrsten af Monaco:

Hr. Hector de Rolland. Statsraad, Generaladvokat ved Monacos Overret;

Hr. Louis Mayer, Hans Højhed Fyrsten af Monacos Kabinetschef.

Hans Højhed Fyrsten af Montenegro:

Hr. Henri Marcel, befuldmægtiget Minister, Underdirektør for

Handelsanliggender i det franske Udenrigsministerium.

Det Schweiziske Forbundsraad:

Hr. Charles Edouard Lardy, det Schweiziske Forbunds overordentlige Gesandt

og befuldmægtigede Minister ved den franske Republiks Regering.

Hans Højhed Beyen af Tunis:

Hr. Louis Renault, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris. Hvilke,

efter at have meddelt hverandre deres respektive, i god og behørig Form

befundne Fuldmagter ere blevne enige om følgende Artikler:

Art. 1.

Den internationale Konvention af 9. September 1886 ændres saaledes som

følger:

1. Art. 2. Første Stykke af Art. 2 faar følgende

Ordlyd:

»Forfattere og Kunstnere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller

deres Successorer skulle i de andre Lande nyde de samme Rettigheder for deres

Værker, hvad enten de ikke ere offentliggjorte, eller de ere offentliggjorte

for første Gang i et af disse Lande, som de paagældende Love for Øjeblikket

tilstaa eller fremtidig komme til at tilstaa Landets egne Undersaatter:»

Der tilføjes desuden et femte Stykke saalydende:

»Efterladte Værker ere indbefattede blandt de beskyttede

Værker.« 2. Art. 3. Artikel 3 faar følgende Ordlyd:

»Forfattere og Kunstnere, der ikke henhøre til et af Unionens Lande,

men som have offentliggjort eller lade offentliggøre for første Gang deres

litterære eller kunstneriske Værker i et af disse Lande, nyde for disse

Værker den Beskyttelse, der er tilstaaet ved Bernerkonventionen og ved

nærværende Tillægsakt.«

3. Art. 5. Første Stykke af Artikel 5 faar følgende

Ordlyd: »Forfattere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres

Successorer nye i de andre Lande Udelukkende Ret til at oversætte eller

autorisere Oversættelser af deres Værker, lige saa længe som Retten med

hensyn til det originale Værk varer. Dog ophører den udelukkende Ret til

oversættelse at eksistere, naar Forfatteren ikke har gjort Brug af den i

Løbet af 10 Aar fra den første Offentliggørelse af det originale Værk at

regne, ved at offentliggøre eller lade offentliggøre i et af Unionens Lande

en Oversættelse til det Sprog, for hvilket Beskyttelsen fordres.«

4. Art. 7. Artikel 7 faar følgende Ordlyd:

»Feuilletonromaner, derunder indbefattet Noveller, offentliggjorte i

Dagblade eller Tidsskrifter i et af Unionens Lande, kunne ikke gengives i de

andre Lande, hverken i Originalsproget eller i Oversættelse, uden

Autorisation af Forfatterne eller deres Successorer.

Det samme gælder med Hensyn til andre Artikler i Dagblade eller

Tidsskrifter, naar Forfatterne eller Udgiverne i selve det Dagblad eller

Tidsskrift, i hvilket de have ladet Artiklen fremkomme, udtrykkelig have

erklæret, at de forbyde Gengivelse af dem. For Tidsskrifters Vedkommende er

det tilstrækkeligt, at Forbudet er gjort i al Almindelighed foran i hvert

Nummer.

I Mangel af et saadant Forbud er gengivelse tilladt paa Betingelse af, at

Kilden angives.

I intet Tilfælde kan Forbudet anvendes paa Artikler af politisk Indhold

eller paa Dagsnyheder og »blandede Meddelelser«.'

5. Art. 12. Artikel 12 faar følgende Ordlyd:

Enhver ulovlig Gengivelse af et Værk kan beslaglægges af de kompetente

Myndigheder i de af Unionens Lande, i hvilke Originalværket har Ret til den

lovhjemlede Beskyttelse.

Beslaglæggelsen finder Sted i Overensstemmelse med hvert Lands indre

Lovgivning.'

6. Art. 20. Andet Stykke af Artikel 20 faar følgende

Ordlyd: »Denne Opsigelse skal ske til det schweiziske Forbunds Regering.

Opsigelsen har kun Betydning for det Land, som har foretaget den, medens

Konventionen fremdeles staar ved Magt for Unionens øvrige Lande«.

Art. 2.

Den til Konventionen af 9. September 1886 knyttede Slutningsprotokol

ændres saaledes som følger:

1. nummer 1. Dette Nummer faar følgende Ordlyd:

1. Hvad Art. 4 angaar, er man bleven enig om følgende:

A. I de af Unionens Lande, i hvilke Beskyttelse tilstaas ikke blot de

arkitektoniske Planer, men ogsaa selve de arkitektoniske Værker, nyde disse

Værker godt af Bernerkonventionens og nærværende Tillægsakts Bestemmelser.

b. Fotografiske Arbejder og andre Arbejder fremstillede ved en lignende

Fremgangsmaade skulle nyde godt af Bestemmelserne i de ovennævnte Aktstykker,

for saa vidt den indre Lovgivning tillader det, og i samme Omfang, i hvilket

den tilstaar de nationale Arbejder af lignende Art Beskyttelse.

Det er en Selvfølge, at det autoriserede Fotografi af et Beskyttet

Kunstværk i alle Unionens Lande nyder lovmæssig Beskyttelse i

Overensstemmelse med Bernerkonventionen og nærværende Tillægsakt lige saa

længe, som den oprindelige Ret til at gengive selve Værket vedvarer, og inden

for de ved privat Overenskomst mellem de berettigede fastsatte Grænser.'

2. Nummer 4. Dette Nummer faar følgende Ordlyd:

»4. Den i Konventionens Art. 14 omhandlede fælles Overenskomst er

bestemt saaledes som følger:

Konventionens og nærværende Tillægsakts Anvendelse paa Værker, som paa

Tidspunktet for disse Akters Ikrafttræden, endnu ikke ere blevne

Offentlighedens Eje i deres Hjemland, skal finde Sted i Overensstemmelse med

de dertil sigtende Bestemmelser, der indeholdes i de særlige Overenskomster,

som angaaende dette Punkt ere eller maatte blive afsluttede.

I Mangel af saadanne Bestemmelser mellem Unionens Lande skulle de

paagældende Lande, hvert for sit Vedkommende, ved sin indre Lovgivning træffe

Bestemmelse om, hvorledes der skal gaas frem ved Anvendelsen af den i Art. 14

udtalte Grundsætning.

Bestemmelserne i Bernerkonventionens Art. 14 og i nærværende Nummer af

Slutningsprotokollen finde ligeledes Anvendelse paa den udelukkende Ret til

Oversættelse, saaledes som denne er sikret ved nærværende Tillægsakt.

De Ovenomtalte Overgangsbestemmelser ere ogsaa anvendelige i Tilfælde af

nye Tiltrædelser til Unionen«.

Art. 3.

De af Unionens Lande, som ikke have deltaget i nærværende Tillægsakts

Udstedelse, skulle paa Forlangende kunne tiltræde den til ethvert Tidspunkt.

Det samme ælder de Lande, som senere maatte tilræde Konventionen af 9.

September 1886. I saa Henseende vil det være tilstrækkelig at sende en

skriftlig Meddelelse til det schweiziske Forbundsraad, der saa igen meddeler

denne Tiltrædelse til de andre Regeringer.

Art. 4.

Nærværende Tillægsakt har samme Gyldighed og varighed som Konventionen af

9. September 1886.

Den skal ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i Paris i den

Form, der er vedtagen for denne Konvention, saa snart som muligt og senest i

Løbet af eet Aar. (* 5)

Imellem de Lande, som maatte have ratificeret den, træder den i Kraft tre

Maaneder efter denne Udveksling.

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet den

og vedføjet deres Segl.

Udfærdiget i et eneste Eksemplar i Paris den 4. Maj 1896.

(L. S.) Reichardt. (L. S.) Otto Dambach.

(L. S.) Franz Hermann Dungs.

(L. S.) von Müller.

(L. S.) Bou d'Anethan. (L. S.) Jules de Borchgrave.

(L. S.) Cher Descamps.

(L. S.) Marguis de Novallas.

(L. S.) C. de Freycinet. (L. S.) H. Marcel.

(L. S.) Ch. Lyon-Caen.

(L. S.) Eug. Pouillet.

(L. S.) L. Renault.

(l. S.) Henry Howard. (L. S.) H.G. Bergne.

(L. S.) Luigi Roux. (L. S.) G. Polacco.

(L. S.) Vannerus.

(L. S.) H. de Rolland. (L. S.) Louis Mayer.

(L. S.) H. Marcel.

(L. S.) Lardy.

(L. S.) L. Renault.

VI.

Deklaration,

som fortolker visse Bestemmelser i Bernerkonventionen af 9. September 1886

og i Tillægsakten, underskreven i Paris den 4. Maj 1896.

De undertegnede Befuldmægtigede for Tyskland, Belgien, Spanien, Frankrig,

Italien, Luxemborg, Monaco, Montenegro, Norge, Schweiz og Tunis, behørig

autoriserede i saa Henseende af deres respektive Regeringer, ere blevne enige

om følgende med Hensyn til Forstaaelsen af Bernerkonventionen af 9. September

1886 og af Tillægsakten af Dags Dato:

1. Ifølge Bestemmelserne i Konventionens Art. 2, 2det

Stk. afhænger den Beskyttelse, der er tilsikret ved de ovennævnte Akter,

udelukkende af Opfyldelsen i Værkets Hjemland af de Vilkaar og Formaliteter,

der maatte være foreskrevne af dette Lands Lovgivning. Det samme er Tilfældet

med Beskyttelsen af de fotografiske Arbejder, der ere omhandlede under N. 1,

Litra B. i den ændrede Slutningsprotokol.

2. Ved »offentliggjorte« Værker skal

forstaas Værker, der ere »udgivne« i et af Unionens Lande. Følgelig

udgør Opførelsen af et dramatisk eller dramatiskmusikalsk Værk, Udførelsen af

et musikalsk Værk eller Udstillingen af et Kunstværk ikke en

»Offentliggørelse« i den Forstand, hvori de ovennævnte Akter bruge

Udtrykket.

3. Omarbejdelsen af en Roman til et Skuespil eller af

et Skuespil til en Roman falder ind under Bestemmelsen i Art. 10.

De af Unionens Lande, der ikke have deltaget i nærværende Deklarations

Udstedelse, skulle paa Forlangende kunne tiltræde den til ethvert Tidspunkt.

Det samme gælder de Lande, som maatte tiltræde enten Konventionen af 9.

September 1886 eller denne Konvention og Tillægsakten af 4. Maj 1896. I saa

Henseende vil det være tilstrækkeligt at sende en skriftlig Meddelelse til de

schweiziske Forbundsraad, der saa igen meddeler denne Tiltrædelse til de

andre Regeringer.

Nærværende Deklaration har samme Gyldighed og Varighed som de Akter, til

hvilke den henviser.

Den skal ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i Paris i den

Form, der er vedtagen for disse Akters Vedkommende, saa snart som muligt og

senest i Løbet af eet Aar (* 5).

(L. S.) Reichardt. (L. S.) Otto Dambach.

(L. S.) Franz Hermann Dungs.

(L. S.) von Müller.

(L. S.) Bou d'Anethan. (L. S.) Jules de Borchgrave.

(L. S.) Cher Descamps.

(L. S.) Marguis de Novallas.

(L. S.) C. de Freycinet. (L. S.) H. Marcel.

(L. S.) Ch. Lyon-Caen.

(L. S.) Eug. Pouillet.

(L. S.) L. Renault.

(l. S.) Henry Howard. (L. S.) H.G. Bergne.

(L. S.) Luigi Roux. (L. S.) G. Polacco.

(L. S.) Vannerus.

(L. S.) H. de Rolland. (L. S.) Louis Mayer.

(L. S.) H. Marcel.

(L. S.) F. Bætzmann.

(L. S.) Lardy.

(L. S.) L. Renault.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Ministeriet for Kirke- og

Undervisningsvæsenet, den 14. Oktober

1903.

J.C. Christensen.

/Stemann.

Officielle noter

(* 1) Ændret ved Tillægsakten af 4. Maj 1896.

(* 2) Ratifikationerne udveksledes i Bern den 5. September 1887.

(* 3) Denne Meddelelse, der er givet den 5. September 1887, gaar ud paa,

at Spaniens Tiltrædelse omfatter alle af den spanske Krone afhængige

Territorier.

(* 4) Republikken Liberia har ikke ratificeret Konventionen.

(* 5) Ratifikationerne udveksledes i Paris den 9. September 1897.

Lignende dokumenter