Bekendtgørelse angående den paa den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention angaaende neutrale Magters og Personers Rettigheder og Pligter i tilfælde af Krig til Lands. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angående den paa den
internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede
Konvention angaaende neutrale Magters og Personers Rettigheder og Pligter i
tilfælde af Krig til Lands. (* 1)
Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt Kongen
allernaadigst at ratificere følgende paa den 2den internationale
Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.
Konvention
angaaende
neutrale Magters og Personers Rettigheder og Pligter i Tilfælde af
Krig til Lands.
Hans Majestæt den Tyske Kejser, Konge af Preussen; Præsidenten for de
Forenede Stater af Amerika; Præsidenten for den Argentinske Republik; Hans
Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc., og Apostolisk Konge af
Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia;
Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans Kongelige Højhed
Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chile; Hans Majestæt
Kejseren af China; Præsidenten for Republiken Columbia; den midlertidige
Guvernør for Republiken Cuba; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten
for den Dominikanske Republik; Præsidenten for Republiken Equador; Hans
Majestæt Kongen af Spanien; Præsidenten for den Franske Republik; Hans
Majestæt Kongen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de
Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge;
Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans
Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige
Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de
Mexikanske Forenede Stater; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Montenegro;
Præsidenten for Republiken Nicaragua; Hans Majestæt Kongen af Norge;
Præsidenten for Republiken Panama; Præsidenten for Republiken Paraguay;
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republiken Peru;
Læs alt
Hans Kejserlige Majestæt Schahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal
og Algarve etc.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af
alle Ruslande; Præsidenten for Republiken Salvador; Hans Majestæt Kongen af
Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverig; det
Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Præsidenten for
Uruguays Østlige Republik; Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater:
i den Hensigt, nøjere at fastsætte de neutrale Magters Rettigheder og
Pligter i Tilfælde af Krig til Lands og at regulere de til en krigsførende
Magt hørende Personers Stilling, der have søgt Tilflugt paa neutralt
Territorium;
saavelsom ledede af Ønsket om at bestemme Begrebet Neutral, indtil den Tid
maatte komme, da det bliver muligt at give Regler for neutrale
Privatpersoners Stilling i det hele, forsaavidt angaar deres Forhold til de
Krigsførende:
have besluttet at afslutte en Konvention i dette Øjemed, og have, som
Følge deraf, udnævnt til deres Befuldmægtigede:
(Betegnelse af de Befuldmægtigede)
Hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, som befandtes i god og
rigtig Form, ere komne overens om følgende Bestemmelser:
Kapitel I.
Om neutrale Magters Rettigheder og Pligter.
Artikel 1.
Neutrale Magters Territorium er ukrænkeligt.
Artikel 2.
Det er forbudt de Krigsførende at lade deres Tropper eller Transporter af
Ammunition eller Levnedmidler passere over en neutral Magts Territorium.
Artikel 3.
Det er ligeledes forbudt de Krigsførende:
a. paa neutral Magts Territorium at oprette Station for Radiotelegrafi
eller anbringe nogetsomhelst Apparat bestemt til at tjene til Middel for
Meddelelser med krigsførende Stridskræfter til Lands eller til Søs;
b. at benytte noget af dem før Krigen paa den neutrale Magts Territorium
oprettet Anlæg af denne Art, som er indrettet i udelukkende militært Øjemed,
og som ikke har været aabent for offentligt Brug.
Artikel 4.
Afdelinger af Kombattanter maa ikke dannes, ej heller
Indrullerings-Kontorer aabnes til Fordel for de Krigsførende paa neutral
Magts Territorium.
Artikel 5.
En neutral Magt maa ikke finde sig i, at nogen af de i Artiklerne 2-4
ommeldte Handlinger finde Sted paa dens Territorium.
Den er kun pligtig at straffe neutralitetskrænkende Handlinger, hvis disse
ere begaaede paa dens eget Territorium.
Artikel 6.
En neutral Magt er ikke ansvarlig for, at Personer enkeltvis passere
Grænsen for at give sig i Tjeneste hos en af de Krigsførende.
Artikel 7.
En neutral Magt er ikke forpligtet til at hindre Udførsel eller
Gennemførsel af Vaaben, Ammunition eller i det hele af alt, der kan være til
Nytte for en Hær eller en Flaade, som maatte ske for den ene eller den anden
af de Krigsførendes Regning.
Artikel 8.
En neutral Magt er ikke pligtig at forbyde eller indskrænke for de
Krigsførende benyttelsen af Telegraf- eller Telefonkabler ligesom ej heller
af Indretninger for traadløs Telegrafering, som ere enten dens egen eller
Selskabers eller private Personers Ejendom.
Artikel 9.
Alle Forholdsregler, som tages af en neutral Magt, gaaende ud paa at
indskrænke eller forbyde noget paa de i Artiklerne 7 og 8 ommeldte Omraader,
skulle af denne bringes til Anvendelse paa ens Maade overfor de krigsførende.
Den neutrale Magt skal passe, at Selskaber og private Personer, der eje
Telegraf- og Telefonkabler eller Indretninger for traadløs Telegrafering,
overholde samme Forpligtelse.
Artikel 10.
Det Faktum, at en neutral Magt endog ved Magt tilbageviser Krænkelser af
dens Neutralitet, kan ikke betragtes som en fjendtlig Handling.
Kapitel II.
Om Internering af Krigsførende og Pleje af
saarede hos neutrale.
Artikel 11.
Den neutrale Magt, der paa sit Territorium modtager Tropper, hørende til
de krigsførende Hære, skal internere dem saavidt muligt langt fra
Krigsskuepladsen.
Den kan bevogte dem i Lejre eller endog holde dem indesluttede i
Fæstninger eller paa dertil indrettede Steder.
Den bestemmer, om Officererne kunne lades i Frihed mod paa Æresord at
forpligte sig til ikke at forlade det neutrale Territorium uden Tilladelse.
Artikel 12.
I Mangel af særlig Konvention desangaaende yder den neutrale Magt de
internerede Levnedsmidler, Beklædningsgenstande og den Bistand, som Humanitet
paabyder.
Ved Fredsslutningen gives der Erstatning for de ved Interneringen
forvoldte Omkostninger.
Artikel 13.
Den neutrale Magt, som tager imod undvegne Krigsfanger, skal lade dem i
Frihed. Hvis den finder sig i deres Ophold paa sit Territorium, kan den
anvise dem Opholdssted.
Det samme gælder med Hensyn til Krigsfanger, som medføres af Tropper, der
tage deres Tilflugt til den neutrale Stats Territorium.
Artikel 14.
En neutral Magt kan tillade, at saarede eller syge, der høre til de
krigsførende Hære, føres ind paa dens Territorium, under Forbehold af, at
Togene, som bringe dem, hverken medføre Krigspersonel eller Krigsmateriel. I
slige Tilfælde er den neutrale Magt pligtig at træffe de i saa Henseende
nødvendige Sikrings- og Kontrolforholdsregler.
Saarede eller syge, som under saadanne Forhold ere bragte ind paa neutralt
Territorium af en af de krigsførende, og som høre til Modpartiet, skulle
bevogtes af den neutrale Magt, saaledes at de ikke paa ny kunne tage Del i
Krigsforetagenderne. Denne har de samme Pligter med Hensyn til saarede eller
syge af den anden Hær, som maatte blive den betroede.
Artikel 15.
Genferkonventionen kommer til Anvendelse paa syge og saarede, der ere
internerede paa neutralt Territorium.
Kapitel III.
Om neutrale Personer.
Artikel 16.
Som neutrale betragtes Undersaaterne af en Stat, som ikke tager Del i
Krigen.
Artikel 17.
En neutral kan ikke gøre sin Neutralitet gældende:
a. hvis han begaar fjendtlige Handlinger mod en krigsførende;
b. hvis han foretager Handlinger til Fordel for en krigsførende, særlig
hvis han frivillig tager Tjeneste i en af Parternes væbnede Magt.
I saa Fald maa den neutrale ikke behandles strængere af den Krigsførende
overfor hvilken han har fraveget sin neutrale Holdning, end en Undersaat af
den anden krigsførende Stat kunde blive behandlet for den samme Gerning.
Artikel 18.
Følgende Handlinger betragtes ikke som foretagne til Fordel for en af de
Krigsførende i den af Artikel 17b tagne Betydning:
a. Leverancer eller Laan, som ydes en af de Krigsførende, forudsat at
Leverandøren eller Laangiveren bebor hverken den andens Territorium eller det
af den besatte Territorium, og at Leverancerne ikke hidrører fra disse
Territorier.
b. Tjenester, som ydes ved Politisyn eller civil Administration.
Kapitel IV.
Om Jernbanemateriel.
Artikel 19.
Jernbanemateriel hidrørende fra neutrale Magter, hvad enten det tilhører
disse Magter , Selskaber eller private Personer , og som kan genkendes som
saadant, kan ikke beslaglægges eller benyttes af en Krigsførende uden i det
Tilfælde og i det Omfang, en bydende Nødvendighed maatte kræve det. Det skal
snarest muligt tilbagesendes til Hjemlandet.
En neutral Magt kan paa samme Maade og i tilsvarende Omfang i Nødsfald
tilbageholde og benytte det Materiel, som hidrører fra den krigsførende Magts
Territorium.
Skadeserstatning skal udredes fra den ene til den anden i Forhold til
Mængden af det benyttede Materiel og Varigheden af Benyttelsen.
Kapitel V.
Slutningsbestemmelser.
Artikel 20.
Nærværende Konventions bestemmelser ere kun anvendelige mellem de
kontraherende Magter og kun, hvis alle krigsførende Parter have tiltraadt
Konventionen.
Artikel 21.
Nærværende Konvention skal ratificeres snarest mulig.
Ratifikationsinstrumenterne skulle deponeres i Haag.
Den første Deponering af Ratifikationsinstrumenter konstateres ved en
Protokol, som undertegnes af Repræsentanterne for de deri deltagende Magter
og af den nederlandske Udenrigsminister.
De senere Deponeringer af Ratifikationer ske ved en skriftlig, til den
nederlandske Regering rettet Meddelelse, ledsaget af
Ratifikationsinstrumentet.
Bekræftet Afskrift af Protokollen over den første Deponering af
Ratifikationsinstrumenter, over de i foranstaaende Alinea nævnte Meddelelser
og Ratifikationsinstrumenterne tilstilles straks ved den nederlandske
Regering og ad diplomatisk Vej de Magter, der have været indbudne til den
Anden Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der have tiltraadt
Konventionen. I de i foranstaaende Alinea nævnte Tilfælde gør denne Regering
dem tillige bekendt med, paa hvilken Dag den har modtaget Meddelelsen.
Artikel 22.
De Magter, der ikke have undertegnet, kunne tiltræde nærværende
Konvention.
Den Magt, der ønsker at tiltræde, meddeler skriftlig den nederlandske
Regering sin Hensigt og sender den samtidig Tiltrædelsesdokumentet, som
bliver at deponere i den nævnte Regerings Arkiv.
Denne Regering vil straks tilstille alle de andre Magter bekræftet
Afskrift af Meddelelsen og af Tiltrædelsesdokumentet, og tillige angive, paa
hvilken Dag den har modtaget Meddelelsen.
Artikel 23.
Nærværende Konvention træder i Virksomhed for de Magter, som have taget
Del i den første Deponering af Ratifikationsinstrumenter, 60 Dage efter den
Dag paa hvilken Protokollen over denne Deponering er bleven optaget, og for
de senere ratificerende eller tiltrædende Magter 60 Dage efter at den
nederlandske Regering har erholdt Meddelelsen om deres Ratifikation eller
deres Tiltrædelse.
Artikel 24.
Skulle en af de kontraherende Magter ville opsige nærværende Konvention,
vil Opsigelsen være at meddele skriftlig til den nederlandske Regering, som
straks tilstiller de andre Magter bekræftet Afskrift af Meddelelsen og
tillige lader dem vide, paa hvilken Dag den har erholdt Meddelelsen.
Opsigelsen faar kun virkning i Henseende til den Magt, der har erklæret
den, og først et Aar efter, at Meddelelsen herom er indgaaet til den
nederlandske Regering.
Artikel 25.
Et i det nederlandske Udenrigsministerium ført Register skal angive Dagen
paa hvilken den i Overensstemmelse med Artikel 21 Alinea 3 og 4 stedfundne
Deponering af Ratifikationsinstrumenter er sket, saavelsom Dagen paa hvilken
Meddelelserne om Tiltrædelse (Artikel 22 Alinea 2) eller Opsigelse (Artikel
24 Alinea 1) ere indgaaede.
Enhver af de kontraherende Magter er berettiget til at gøre sig bekendt
med dette Register og forlange bekræftede Udskrifter deraf.
Til Bekræftelse heraf have de Befuldmægtigede forsynet nærværende
Konvention med deres Underskrifter.
Sket i Haag den 18. Oktober 1907, i en eneste Udfærdigelse, som forbliver
henliggende i den nederlandske Regerings Arkiv, og hvoraf bekræftede
Afskrifter ad diplomatisk Vej blive at tilstille de Magter, der have været
indbudne til den Anden Fredskonference.
( Marschall.
1. Tyskland ............................
( Kriege.
( Joseph H. Choate.
( Horace Porter.
( U. M. Rose.
2. For de Forenede Stater af Amerika ...
( David Jayne Hill.
( C. S. Sperry.
( William I. Buchanan.
( Roque Saenz Pena.
( Luis M. Drago.
3. For Argentina .......................
( C. Ruez Larreta.
Den argentinske Republik
tager Forbehold med
hensyn til Artikel 19.
( Merey.
4. For Østrig-Ungarn ...................
( Bon Macchio.
( A. Beernaert.
( J. Van den Heuvel.
5. For Belgien .........................
( Guillaume.
6. For Bolivia ......................... ( Claudio Pinilla.
( Ruy Barbosa.
7. For Brasilien .......................
( E. Lisboa.
( Generalmajor Vinaroff.
8. For Bulgarien .......................
( Iv. Karandjouloff.
( Domingo Gana.
9. For Chile ...........................
( Augusto Matte.
( Carlos Concha.
10. For China ..........................
( Jorge Holguin.
11. For Columbia .......................
( S. Perez Triana.
( M. Vargas.
( Antonio S. de
Bustamante.
12. For Republikken Cuba ...............
( Gonzalo de Quesada.
( Manuel Sanguily.
13. For Danmark ........................ ( C. Brun.
( Dr. Henriquez y
Carvajal.
14. For den Dominikanske Republik ......
( Apolinar Tejera.
( Victor M. Rendon.
15. For Equador .......................
( E. Dorn y de Alsua.
( W.R. de Villa Urrutia.
16. For Spanien .......................
( Jose de la Rica y Calvo.
( Gabriel Maura.
( Leon Bourgeois.
( d'Estournelles de
Constant.
17. For Frankrig .......................
( L. Renault.
( Marcellin Pellet.
( Edw. Fry.
( Ernest Satow.
18. For Storbritannien .................
( Reay
( Henry Howard.
Med Forbehold af
Artiklerne 16, 17 og 18.
( Cleon Rizo Rangabe.
19. For Grækenland .....................
( Georg Streit.
20. For Guatemala ...................... ( Jose Tible Machado.
( Dalbemar Jn. Joseph.
21. For Haiti ..........................
( J. N. Leger.
( Pierre Hudicourt.
( Pompilj.
22. For Italien ........................
( G. Fusinato.
23. For Japan .......................... ( Aimaro Sato.
( Eyschen.
24. For Luxemborg ......................
( Grev de Villers.
( G. A. Esteva.
25. For Mexico .........................
( S. B. de Mier.
( F. L. de la Barra.
( Nelidow.
26. For Montenegro .....................
( Martens.
( N. Tcharykow.
27. For Nicaragua.
28. For Norge .......................... ( F. Hagerup.
29. For Panama ......................... ( B. Porras.
30. For Paraguay ....................... ( G. Du Monceau.
( W. H. de Beaufort.
( T. M. C. Asser.
31. For Nederlandene ...................
( den Beer Poortugael.
( J. A. Røell.
( J. A. Loeff.
32. For Peru ........................... ( C. G. Candamo.
( M. Samad Khan
Momtazos-Saltaneh.
33. For Persien ........................
( M. Ahmed Khan Sadigh
ul Mulk.
( Marquis de Soveral.
34. For Portugal .......................
( Conde de Selir.
( Alberto d'Oliveira.
35. For Rumænien ....................... ( Edg. Mavrocordato.
( Nelidow.
36. For Rusland ........................
( Martens.
( N. Tcharykow.
( P. J. Matheu.
37. For Salvador .......................
( S. Perez Triana.
( S. Grouitch.
38. For Serbien ........................
( M. G. Milovanovitch.
( M. G. Militchevitch.
( Mom Chatidej Udom.
( C. Corragoioni d'Orelli.
39. For Siam ..........................
( Luang Bhuevanarth
Naruebal.
( K. H. L. Hammarskjøld.
40. For Sverig .........................
( Joh. Hellner.
41. For Schweiz ........................ ( Carlin.
42. For Tyrkiet ........................ ( Turkhan.
43. For Uruguay ........................ ( Jose Batlle y Ordonez.
44. For Venezuela ...................... ( J. Gil Fortoul.
Konvention af Tyskland, de Forenede Stater af Amerika,
Østrig-Ungarn,Danmark
fikation af Nicaraguas Tilslutning til Konventionen.
af Chinas Tilslutning til Konventionen.
til offentlig Kundskab.
den 20de Januar 1910.
Erik Scavenius.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om visse Indskrænkninger i Udøvelsen af Opbringelsesretten under Søkrig. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om fjendtlige Handelsskibes Behandling ved Fjendtlighedernes Begyndelse. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om neutrale Magters Rettigheder og Pligter under Søkrig. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Fjendtlighedernes Begyndelse. Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Anvendelse på Søkrigen af Grundsætningerne i Genferkonventionen. (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer. Retsinformation · 8. marts 1910