Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angående den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Bombardement fra Skibe i Krigstid. (* 1)

BKI nr 42 af 20/01/1910Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet8. marts 1910

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angående den paa den 2den

internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede

Konvention om Bombardement fra Skibe i Krigstid. (* 1)

Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt Kongen allernådigst

at ratificere følgende paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den

18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.

KONVENTION.

om Bombardement fra Skibe i Krigstid.

Hans Majestæt den Tyske Kejser, Konge af Preussen, Præsidenten for de

Forenede Stater af Amerika; Præsident for den Argentinske Republik; Hans

Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc. og Apostolisk Konge af

Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia;

Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans kongelige Højhed

Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chile; Præsidenten for

Republiken Columbia; den midlertidige Guvernør for Republiken Cuba; Hans

Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik;

Præsidenten for Republiken Equador; Præsidenten for den Franske Republik;

Hans Majestæt Kongen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de

Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge;

Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans

Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige

Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de

Mexikanske Forenede Stater; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Montenegro; Hans

Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for Republiken Panama; Præsidenten for

Republiken Paraguay; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten

for Republiken Peru; Hans Kejserlige Majestæt Schahen af Persien; Hans

Majestæt Kongen af Portugal og Algarve etc.; Hans Majestæt Kongen af

Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Præsidenten for Republiken

Salvador; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans

Majestæt Kongen af Sverig; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt

Læs alt

Ottomanernes Kejser; Præsidenten for Republiken Uruguay; Præsidenten for

Venezuelas Forenede Stater:

besjælede af Lyst til at virkeliggøre det af den første Fredskonference

udtalte Ønske med Hensyn til Bombardement fra Skibe af uforsvarede Havne,

Byer og Landsbyer;

tagende i Betragtning, at det er af Vigtighed at underlægge Bombardementer

fra Skibe almindelige Regler, der garantere Indbyggernes Rettigheder og

sikre Bevarelsen af de vigtigste Bygninger idet saa vidt muligt de

Principper, der ligge til Grund for Reglementet af 1899 om Love og Vedtægter

for Landkrig, ligeledes bringes til Anvendelse paa dette Krigsforetagende;

gaaende saaledes ud fra Ønsket om at tjene Menneskelighedens Interesser og

formindske Krigens Haardhed og Ulykker;

have bestemt i dette Øjemed at afslutte en Konvention og have som Følge

deraf udnævnt til deres befuldmægtigede:

(Angivelse af de befuldmægtigede).

Hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, der fandtes at være i god

og behørig Form, ere blevne enige om følgende Regler:

Kapitel I.

Om Bombardement af uforsvarede Havne, Byer,

Landsbyer-, Boliger

eller- Bygninger-.

Artikel 1.

Bombardement af uforsvarede Havne, Byer, Landsbyer, Boliger eller

Bygninger fra Skibe er forbudt.

En Plads kan ikke bombarderes, alene fordi der foran dens Havn er udlagt

forankrede undersøiske selvvirkende Stødminer.

Artikel 2.

Under dette Forbud er dog ikke indbefattet militære Værker, land- eller

sømilitære Etablissementer, Oplag af Vaaben eller Krigsmateriel, Værksteder

og Installationer egnede til Benyttelse for den fjendtlige Flaades eller Hærs

Behov, samt Krigsskibe i Havnen. Chefen for en Søstyrke kan efter forud givet

Varsel, indrømmende en rimelig Frist, ødelægge dem ved Hjælp af Kanoner, hvis

ethvert andet Middel er umuligt, og de stedlige Myndigheder ikke have

foretaget Ødelæggelsen indenfor den fastsatte Frist.

Han paadrager sig i dette Tilfælde intet Ansvar for den Skade, som

ufrivilligt kan blive foraarsaget ved Bombardementet.

Hvis en militær Nødvendighed, udkrævende øjeblikkelig aktion, ikke

tillader at indrømme nogen Frist, bestaar Forbudet mod at bombardere den ikke

forsvarede By ligesaa fuldt som i det i første Stykke omtalte Tilfælde, og

det er Chefens Pligt at tage alle passende Forholdsregler, for at Byen

forulempes saa lidt som muligt.

Artikel 3.

Bombardement af uforsvarede Havne, Byer, Landsbyer, Boliger eller

Bygninger kan efter forudgaaende udtrykkelig anmeldelse deraf finde Sted,

hvis de stedlige Myndigheder efter Modtagelsen af en formel Opfordring dertil

vægre sig ved at efterkomme Rekvisitioner paa Levnedsmidler eller Forraad

nødvendige for den foran Pladsen værende Søstyrkes øjeblikkelige Behov.

Disse Rekvisitioner maa staa i Forhold til Pladsens Hjælpekilder. De kunne

kun forlanges efter Bemyndigelse af den nævnte Søstyrkes Chef og skulle

saavidt muligt betales kontant; hvis ikke, skulle de konstateres ved

Modtagelsesbeviser.

Artikel 4

Bombardement af uforsvarede Havne, Byer, Landsbyer. Boliger og Bygninger

paa Grund af Ikke-Betalingen af Penge-Kontributioner er forbudt.

Kapitel II.

Almindelige Bestemmelser.

Artikel 5.

Under Bombardement fra Skib skal den øverstbefalende tage alle nødvendige

Forholdsregler for saavidt muligt at skaane Bygninger bestemte til

Gudstjeneste, Kunst, Videnskab eller Velgørenhed, historiske Mindesmærker,

Hospitaler og Samlingssteder for syge eller saarede, paa Betingelse af at de

ikke samtidig benyttes i militært Øjemed.

Det er Beboernes Pligt at forsyne disse Mindesmærker, Bygninger eller

Samlingssteder med synlige Mærker. bestaaende i store, stive, rektangulære

Plader delte efter en af Diagonalerne i to farvede Trekanter, den øverste

sort, den nederste hvid.

Artikel 6.

Bortset fra Tilfælde, hvor militære Krav ikke tilstede det, skal Chefen

for den angribende Søstyrke, forinden Bombardementet paabegyndes, gøre alt,

hvad der staar i hans Magt for at underrette Myndighederne.

Artikel 7.

Det er forbudt at overgive til Plyndring selv en med Storm indtagen By

eller Plads.

Kapitel III.

Slutningsbestemmelser.

Artikel 8.

Bestemmelserne i nærværende Konvention komme kun til anvendelse i Forhold

mellem de kontraherende Parter, og kun naar alle de Krigsførende ere

Deltagere i Konventionen.

Artikel 9.

Nærværende Konvention skal snarest muligt ratificeres.

Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol

undertegnet af Repræsentanterne for de Magter, som deltage deri, og den

Nederlandske Udenrigsminister.

Senere Deponeringer af Ratifikationer foregaa ved Hjælp af en skriftlig

Notifikation rettet til den Nederlandske Regering og bilagt med

Ratifikationsinstrumentet.

Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af

Ratifikationer, af de i foregaaende Stykke omtalte Notifikationer samt af

Ratifikationsinstrumenterne skal af den Nederlandske Regering ad diplomatisk

Vej straks tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den

Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der maatte have tiltraadt

Konventionen. I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde vil den nævnte

Regering samtidig meddele dem hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.

Artikel 10.

De Magter, der ikke have undertegnet nærværende Konvention, have Adgang

til at tiltræde den.

Den Magt, der ønsker at tiltræde Konventionen, skal skriftlig meddele den

Nederlandske Regering sit Ønske derom og sende den Tiltrædelsesakten, der vil

være at deponere i nævnte Regerings Arkiver.

Denne Regering sender straks alle de andre Magter en bekræftet Genpart af

Notifikationen og af Tiltrædelsesakten med Angivelse af hvilken Dag, den har

modtaget Notifikationen.

Artikel 11.

Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i

den første Deponering af Ratifikationer, 60 Dage efter

Deponeringsprotokollens Dato, og for de Magter, der ratificere senere eller

tiltræde Konventionen, 60 Dage efter at Notifikationen om deres Ratifikation

eller Tiltrædelse er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.

Artikel 12.

Hvis det skulde ske, at en af de kontraherende Magter vil opsige

nærværende Konvention, skal Opsigelsen skriftlig meddeles den Nederlandske

Regering, der straks sender en bekræftet Genpart af Notifikationen til alle

de andre Magter med Angivelse af Modtagelsesdagen.

Opsigelsen faar kun Virkning i Forhold til den Magt, der har notificeret

den, og først et Aar efter at Notifikationen er kommen den Nederlandske

Regering i Hænde.

Artikel l3.

Et Register, der føres af det Nederlandske Udenrigsministerium, skal

angive Datoen for Deponeringen af Ratifikationer i Henhold til Artikel 9,

3die og 4de Stykke, saavelsom Datoen for Modtagelsen af

Tiltrædelses-Notifikationer (Artikel 10, 2det Stykke) og af

Opsigelses-Notifikationer (artikel 12. lste Stykke).

Lignende dokumenter