Bekendtgørelse angående den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Bombardement fra Skibe i Krigstid. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angående den paa den 2den
internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede
Konvention om Bombardement fra Skibe i Krigstid. (* 1)
Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt Kongen allernådigst
at ratificere følgende paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den
18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.
KONVENTION.
om Bombardement fra Skibe i Krigstid.
Hans Majestæt den Tyske Kejser, Konge af Preussen, Præsidenten for de
Forenede Stater af Amerika; Præsident for den Argentinske Republik; Hans
Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc. og Apostolisk Konge af
Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia;
Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans kongelige Højhed
Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chile; Præsidenten for
Republiken Columbia; den midlertidige Guvernør for Republiken Cuba; Hans
Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik;
Præsidenten for Republiken Equador; Præsidenten for den Franske Republik;
Hans Majestæt Kongen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de
Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge;
Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans
Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige
Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de
Mexikanske Forenede Stater; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Montenegro; Hans
Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for Republiken Panama; Præsidenten for
Republiken Paraguay; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten
for Republiken Peru; Hans Kejserlige Majestæt Schahen af Persien; Hans
Majestæt Kongen af Portugal og Algarve etc.; Hans Majestæt Kongen af
Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Præsidenten for Republiken
Salvador; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans
Majestæt Kongen af Sverig; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt
Læs alt
Ottomanernes Kejser; Præsidenten for Republiken Uruguay; Præsidenten for
Venezuelas Forenede Stater:
besjælede af Lyst til at virkeliggøre det af den første Fredskonference
udtalte Ønske med Hensyn til Bombardement fra Skibe af uforsvarede Havne,
Byer og Landsbyer;
tagende i Betragtning, at det er af Vigtighed at underlægge Bombardementer
fra Skibe almindelige Regler, der garantere Indbyggernes Rettigheder og
sikre Bevarelsen af de vigtigste Bygninger idet saa vidt muligt de
Principper, der ligge til Grund for Reglementet af 1899 om Love og Vedtægter
for Landkrig, ligeledes bringes til Anvendelse paa dette Krigsforetagende;
gaaende saaledes ud fra Ønsket om at tjene Menneskelighedens Interesser og
formindske Krigens Haardhed og Ulykker;
have bestemt i dette Øjemed at afslutte en Konvention og have som Følge
deraf udnævnt til deres befuldmægtigede:
(Angivelse af de befuldmægtigede).
Hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, der fandtes at være i god
og behørig Form, ere blevne enige om følgende Regler:
Kapitel I.
Om Bombardement af uforsvarede Havne, Byer,
Landsbyer-, Boliger
eller- Bygninger-.
Artikel 1.
Bombardement af uforsvarede Havne, Byer, Landsbyer, Boliger eller
Bygninger fra Skibe er forbudt.
En Plads kan ikke bombarderes, alene fordi der foran dens Havn er udlagt
forankrede undersøiske selvvirkende Stødminer.
Artikel 2.
Under dette Forbud er dog ikke indbefattet militære Værker, land- eller
sømilitære Etablissementer, Oplag af Vaaben eller Krigsmateriel, Værksteder
og Installationer egnede til Benyttelse for den fjendtlige Flaades eller Hærs
Behov, samt Krigsskibe i Havnen. Chefen for en Søstyrke kan efter forud givet
Varsel, indrømmende en rimelig Frist, ødelægge dem ved Hjælp af Kanoner, hvis
ethvert andet Middel er umuligt, og de stedlige Myndigheder ikke have
foretaget Ødelæggelsen indenfor den fastsatte Frist.
Han paadrager sig i dette Tilfælde intet Ansvar for den Skade, som
ufrivilligt kan blive foraarsaget ved Bombardementet.
Hvis en militær Nødvendighed, udkrævende øjeblikkelig aktion, ikke
tillader at indrømme nogen Frist, bestaar Forbudet mod at bombardere den ikke
forsvarede By ligesaa fuldt som i det i første Stykke omtalte Tilfælde, og
det er Chefens Pligt at tage alle passende Forholdsregler, for at Byen
forulempes saa lidt som muligt.
Artikel 3.
Bombardement af uforsvarede Havne, Byer, Landsbyer, Boliger eller
Bygninger kan efter forudgaaende udtrykkelig anmeldelse deraf finde Sted,
hvis de stedlige Myndigheder efter Modtagelsen af en formel Opfordring dertil
vægre sig ved at efterkomme Rekvisitioner paa Levnedsmidler eller Forraad
nødvendige for den foran Pladsen værende Søstyrkes øjeblikkelige Behov.
Disse Rekvisitioner maa staa i Forhold til Pladsens Hjælpekilder. De kunne
kun forlanges efter Bemyndigelse af den nævnte Søstyrkes Chef og skulle
saavidt muligt betales kontant; hvis ikke, skulle de konstateres ved
Modtagelsesbeviser.
Artikel 4
Bombardement af uforsvarede Havne, Byer, Landsbyer. Boliger og Bygninger
paa Grund af Ikke-Betalingen af Penge-Kontributioner er forbudt.
Kapitel II.
Almindelige Bestemmelser.
Artikel 5.
Under Bombardement fra Skib skal den øverstbefalende tage alle nødvendige
Forholdsregler for saavidt muligt at skaane Bygninger bestemte til
Gudstjeneste, Kunst, Videnskab eller Velgørenhed, historiske Mindesmærker,
Hospitaler og Samlingssteder for syge eller saarede, paa Betingelse af at de
ikke samtidig benyttes i militært Øjemed.
Det er Beboernes Pligt at forsyne disse Mindesmærker, Bygninger eller
Samlingssteder med synlige Mærker. bestaaende i store, stive, rektangulære
Plader delte efter en af Diagonalerne i to farvede Trekanter, den øverste
sort, den nederste hvid.
Artikel 6.
Bortset fra Tilfælde, hvor militære Krav ikke tilstede det, skal Chefen
for den angribende Søstyrke, forinden Bombardementet paabegyndes, gøre alt,
hvad der staar i hans Magt for at underrette Myndighederne.
Artikel 7.
Det er forbudt at overgive til Plyndring selv en med Storm indtagen By
eller Plads.
Kapitel III.
Slutningsbestemmelser.
Artikel 8.
Bestemmelserne i nærværende Konvention komme kun til anvendelse i Forhold
mellem de kontraherende Parter, og kun naar alle de Krigsførende ere
Deltagere i Konventionen.
Artikel 9.
Nærværende Konvention skal snarest muligt ratificeres.
Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.
Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol
undertegnet af Repræsentanterne for de Magter, som deltage deri, og den
Nederlandske Udenrigsminister.
Senere Deponeringer af Ratifikationer foregaa ved Hjælp af en skriftlig
Notifikation rettet til den Nederlandske Regering og bilagt med
Ratifikationsinstrumentet.
Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af
Ratifikationer, af de i foregaaende Stykke omtalte Notifikationer samt af
Ratifikationsinstrumenterne skal af den Nederlandske Regering ad diplomatisk
Vej straks tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den
Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der maatte have tiltraadt
Konventionen. I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde vil den nævnte
Regering samtidig meddele dem hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.
Artikel 10.
De Magter, der ikke have undertegnet nærværende Konvention, have Adgang
til at tiltræde den.
Den Magt, der ønsker at tiltræde Konventionen, skal skriftlig meddele den
Nederlandske Regering sit Ønske derom og sende den Tiltrædelsesakten, der vil
være at deponere i nævnte Regerings Arkiver.
Denne Regering sender straks alle de andre Magter en bekræftet Genpart af
Notifikationen og af Tiltrædelsesakten med Angivelse af hvilken Dag, den har
modtaget Notifikationen.
Artikel 11.
Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i
den første Deponering af Ratifikationer, 60 Dage efter
Deponeringsprotokollens Dato, og for de Magter, der ratificere senere eller
tiltræde Konventionen, 60 Dage efter at Notifikationen om deres Ratifikation
eller Tiltrædelse er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.
Artikel 12.
Hvis det skulde ske, at en af de kontraherende Magter vil opsige
nærværende Konvention, skal Opsigelsen skriftlig meddeles den Nederlandske
Regering, der straks sender en bekræftet Genpart af Notifikationen til alle
de andre Magter med Angivelse af Modtagelsesdagen.
Opsigelsen faar kun Virkning i Forhold til den Magt, der har notificeret
den, og først et Aar efter at Notifikationen er kommen den Nederlandske
Regering i Hænde.
Artikel l3.
Et Register, der føres af det Nederlandske Udenrigsministerium, skal
angive Datoen for Deponeringen af Ratifikationer i Henhold til Artikel 9,
3die og 4de Stykke, saavelsom Datoen for Modtagelsen af
Tiltrædelses-Notifikationer (Artikel 10, 2det Stykke) og af
Opsigelses-Notifikationer (artikel 12. lste Stykke).
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om visse Indskrænkninger i Udøvelsen af Opbringelsesretten under Søkrig. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den anden internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede konvention om Handelsskibes Forandring til Krigsskibe. Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Anvendelse på Søkrigen af Grundsætningerne i Genferkonventionen. (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om fjendtlige Handelsskibes Behandling ved Fjendtlighedernes Begyndelse. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om neutrale Magters Rettigheder og Pligter under Søkrig. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Indskrænkning i Anvendelsen af Magt til Inddrivelse af kontraktmæssig Gæld. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910