Spring til indhold

Retsinformation

Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven m.v. (Forenkling og modernisering inden for Justitsministeriets område)

Gældende LOV nr 396 af 13/06/1990ÆndringslovJustitsministeriet14. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

m.v. (Forenkling og modernisering inden for Justitsministeriets område)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

§ 1

I borgerlig straffelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 607 af 6. september

1986, som ændret senest ved lov nr. 373 af 7. juni 1989, affattes § 55,

stk. 2 , således:

»Stk. 2. Bøde på 10.000 kr. eller derunder, som er

vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, afsones efter følgende skala:

Bøden: Forvandlingsstraffen: 0- 499 kr. 2 dage 500- 999 kr. 4 dage

1.000- 3.999 kr. 6 dage

4.000- 5.999 kr. 8 dage

6.000-10.000 kr. 10 dage

For andre bøder fastsættes forvandlingsstraffen af byretten i den

retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig.«

§ 2

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986,

foretages følgende ændringer:

1. § 117, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Den, som fører motordrevet køretøj,

hvortil der kræves kørekort, til trods for at retten til at være eller blive

fører af sådant køretøj er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med

bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil

1 år.«

2. I § 119, stk. 3, indsættes som 4. og 5.

pkt.:

»Angår sagen overtrædelse af § 53, og medvirker der ved byrettens

behandling ikke domsmænd, beskikkes offentlig forsvarer, når den tiltalte

Læs alt

begærer det. Tiltalte skal vejledes om adgangen til

forsvarerbeskikkelse.«

§ 3

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 1. september

1986, som ændret senest ved lov nr. 332 af 24. maj 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 368, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Domme afsagt af en byret kan af parterne ankes til den landsret, i

hvis kreds byretten ligger. Angår sagen krav, der efter påstanden har en

økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kan dommen kun ankes med

justitsministerens tilladelse, jf. stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til

anke af domme, der efter stk. 1 ikke kan indbringes for landsretten.

Bestemmelserne i § 371 og § 372, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Fristen for indgivelse af ansøgning er dog 4 uger.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 389 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Kendelser og beslutninger om

sagsomkostninger, der er fastsat til højst 10.000 kr., kan kun kæres til

landsretten med justitsministerens tilladelse. Bestemmelserne i § 392, stk.

2, og § 394, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 391, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Bestemmelser i domme afsagt af en byret om sagsomkostninger, der er

fastsat til mere end 10.000 kr., og om processuelle straffe kan indbringes

særskilt for landsret ved kære.

Stk. 2. Justitsministeren kan give tilladelse til kære

af bestemmelser i domme om sagsomkostninger, der efter stk. 1 ikke kan

indbringes for landsretten. Bestemmelserne i § 392, stk. 2, og § 394, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 475 b, stk. 2, 1. pkt., ændres

»overøvrigheden« til: »statsamtet«.

5. I § 475 b, stk. 2, 2. pkt., og § 475 c, stk. 1, 1.

pkt., ændres »Overøvrigheden« til: »Statsamtet«.

6. I § 488, stk. 2, 1. pkt., ændres

»overøvrighedens« til: »statsamtets«.

7. § 503, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Fogedrettens afgørelser om omkostninger,

der er fastsat til mere end 10.000 kr., kan særskilt kæres.

Stk. 3. Justitsministeren kan meddele tilladelse til

kære af fogedrettens afgørelser om omkostninger, der efter stk. 2 ikke kan

indbringes for landsretten. Bestemmelserne i § 585 og § 586, stk. 2 og 4,

finder tilsvarende anvendelse. Fristen for indgivelse af ansøgning er dog 4

uger.«

8. I § 584 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Afgørelser om udlæg for krav, der har en

økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kan kun kæres med tilladelse fra

justitsministeren. Bestemmelserne i § 585 og § 586, stk. 2 og 4, finder

tilsvarende anvendelse. Fristen for indgivelse af ansøgning er dog 4

uger.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. § 688, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) sager vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 53, medmindre

der er spørgsmål både om højere straf end bøde og om anvendelse af

færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3,».

10. § 692, stk. 4, nr. 2, affattes således:

»2) sager vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 53, medmindre

der er spørgsmål både om højere straf end bøde og om anvendelse af

færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3, og anken omfatter bedømmelsen af

beviserne for tiltaltes skyld,».

11. § 962, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Tiltalte kan kun anke, såfremt tiltalte har givet møde i sagen og

mere end 20 dagbøder eller en bøde på over 3.000 kr. eller konfiskation af

genstande af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger er

idømt.«

12. § 962, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Er anke rejst i medfør af stk. 2 eller

stk. 3, kan også modparten anke under iagttagelse af den frist, der er nævnt

i § 949, stk. 1.«

§ 4

I § 7 i lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved

inddrivelse af skatter og afgifter m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 731 af

7. december 1988, indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. På pantefogdens kontor kan der, hvis

skyldneren ikke er mødt, ikke foretages udlæg i andet end fast ejendom for

krav, der er sikret ved lovbestemt pant i ejendommen.«

§ 5

I skifteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, ændres i

§ 62 b, stk. 2, »50.000 kr.« til: »150.000 kr.«

§ 6

I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15.

september 1986, som ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 11, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Faderskabet anses for fastslået, såfremt den opgivne fader i en

skriftlig erklæring til statsamtet anerkender, at han er fader til barnet, og

erklærer, at han inden anerkendelsen har modtaget skriftlig vejledning om

retsvirkningerne af anerkendelsen og om, at han kan kræve sagen afgjort ved

domstolene. Underskriften skal være bekræftet af en advokat eller af to

vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt skal bevidne underskriftens ægthed,

dateringens rigtighed og underskriverens myndighed.

Stk. 2. Faderskabet anses endvidere for fastslået,

såfremt den opgivne fader under personligt møde for et statsamt anerkender at

være fader til barnet. Inden anerkendelsen skal han gøres bekendt med

retsvirkningerne af denne samt med, at han kan kræve sagen afgjort ved

domstolene.

Stk. 3. Er den opgivne fader under 18 år, kræves

værgens samtykke til anerkendelsen. Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 4-5.

2. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Justitsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om

fremgangsmåden ved skriftlig anerkendelse af faderskab.«

§ 7

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 630

af 15. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 373 af 7. juni 1989,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1 og i § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres

»overøvrighedens« til: »statsamtets«.

2. I § 4, § 42, stk. 2, 3. pkt., § 50, stk. 1, 1. pkt., og

2 steder i § 53, stk. 2, ændres »overøvrigheden« til:

»statsamtet«.

3. § 10, 2. pkt., affattes således:

»Dette gælder dog ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab

mellem ægtefællerne eller fritagelse for skifte særligt er hjemlet.«

4. I § 20 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om

gebyr for vielse i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i

landet.«

§ 8

I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne foretages følgende ændring:

I § 5, § 11, stk. 2, og § 14, stk. 2, ændres

»overøvrigheden« til: »statsamtet«.

§ 9

I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 15.

september 1986, som ændret ved lov nr. 209 af 5. april 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 1, 1.

pkt., og § 20 ændres »overøvrigheden« til:

»statsamtet«.

2. § 8, stk. 2 og stk. 4, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 12, stk. 3, ændres »Overøvrighedens« til:

»Statsamtets«.

4. I § 13, 2. pkt., ændres »overøvrighedens« til:

»statsamtets«.

5. I § 15, stk. 1, ændres »§ 21« til: »§

28«.

6. § 21 ophæves.

7. § 28 affattes således:

»§ 28. Ved ægtepagt kan ægtefæller aftale:

1) at hver ægtefælle ved bodeling efter separation eller skilsmisse

beholder, hvad denne ejer, men at der er formuefællesskab ved dødsboskifte

(skilsmissesæreje), og

2) i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje, at ejendelene ved

dødsboskifte skal forbeholdes en ægtefælle eller dennes arvinger

(fuldstændigt særeje).

Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan angå en del af

ægtefællernes ejendele, kan tidsbegrænses og kan træffes alene med henblik på

en af ægtefællernes død.

Stk. 3. En aftale efter stk. 1 omfatter, hvad der

træder i stedet for de ejendele, aftalen vedrører, og indtægter af disse

ejendele, medmindre andet er bestemt i aftalen.«

8. Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a. En gavegiver eller arvelader kan

vedrørende gave eller arv, herunder tvangsarv, træffe tilsvarende bestemmelse

som efter § 28. Bestemmelsen vedrørende arv skal træffes i et testamente.

§ 28 b. En ægtepagt kan ændres ved en senere

ægtepagt.

Stk. 2. Der kan ikke ved ægtepagt træffes nogen

bestemmelse, der strider mod gavegivers eller arveladers bestemmelse om

særeje.«

9. § 34 ophæves.

10. § 36 ophæves.

11. I § 42 ændres »særeje« til:

»fuldstændige særeje«.

§ 10

I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som

ændret ved lov nr. 373 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 62, stk. 3, 1. pkt., ændres »særeje« til:

»fuldstændigt særeje«.

2. I § 67, stk. 2, 2. pkt., ændres

»overøvrighedens« til: »statsamtets«.

§ 11

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af

15. september 1986, som ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 20 ændres

»overøvrighedens« til: »statsamtets«.

2. § 21, stk. 1, affattes således:

»Ved inddrivelse af bidrag i medfør af § 19, stk. 2, indsættes det

indkomne beløb i en forvaltningsafdeling, jf. § 3 i lov om anbringelse og

bestyrelse af umyndiges midler m.v., medmindre der med statsamtets tilladelse

træffes anden bestemmelse.«

§ 12

I lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr, jf.

lovbekendtgørelse nr. 621 af 15. september 1986, foretages følgende

ændringer:

1. I § 7, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 1, 3. pkt., og § 8,

stk. 2, ændres »overøvrigheden« til: »statsamtet«.

2. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »hver

overøvrighedskreds« til: »hvert statsamt«.

3. I § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 4, 3. pkt., og §

9 ændres »overøvrighed« til: »statsamt«.

§ 13

I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar

1987, som ændret senest ved lov nr. 373 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

»Af arv, der tilfalder ægtefæller, som ikke har fuldstændigt særeje

med hensyn til alle deres ejendele, beregnes afgiften, når arven ikke bliver

fuldstændigt særeje eller erhvervelsen består i en indtægts- eller

rentenydelse, der er tillagt begge ægtefæller i forening, efter den

ægtefælles slægtskabsforhold til arveladeren, som er nærmest i slægt med

denne. På tilsvarende måde beregnes afgiften af arv, der tilfalder nogen

efter to ægtefæller, som ikke har fuldstændigt særeje med hensyn til alle

deres ejendele, og udredes af fællesboet efter vedkommende arvings

slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem han er nærmest beslægtet.«

2. I § 7, stk. 2, ændres »i formuefællesskab levende

ægtefæller« til: »ægtefæller, som ikke har fuldstændigt særeje med

hensyn til alle deres ejendele«.

3. I § 14 A, stk. 1, 1. pkt., ændres », hvis der har

været formuefællesskab i ægteskabet« til: »i det omfang, der ikke

har været fuldstændigt særeje«.

4. I § 14 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »særeje«

til: »fuldstændige særeje«.

5. § 14 B, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Arv eller gave, der tilfalder den

efterlevende ægtefælle, indgår ikke i den formue, hvoraf der skal svares

arveafgift, såfremt den efterlevende ægtefælle fremsætter anmodning om

afgiftspligtens indtræden inden 3 måneder efter modtagelsen af arven eller

gaven.«

6. § 21, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Ægtefæller, der ikke har fuldstændigt særeje med hensyn til alle

deres ejendele, betragtes i denne forbindelse som samme arvelader, når de

afgiftspligtige beløb er udredet af fællesboet eller skal udredes af dette,

ligesom også arv til ægtefæller, der ikke bliver fuldstændigt særeje,

betragtes som en samlet arv.«

7. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »særeje« til:

»fuldstændigt særeje«.

§ 14

I lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 620 af 15. september 1986, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »Københavns Byret« til:

»Statens Luftfartsvæsen«.

2. I § 7, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1, ændres

»retten« til: »Statens Luftfartsvæsen«.

3. I § 9, stk. 2, ændres »rettens« til:

»Statens Luftfartsvæsens«.

4. To steder i § 16 og i § 36 ændres

»Justitsministeren« til: »Trafikministeren«.

5. I § 18 ændres »Retten« til: »Statens

Luftfartsvæsen«, og to steder ændres »rettens« til:

»luftfartsvæsenets«.

§ 15

I lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf.

lovbekendtgørelse nr. 617 af 15. september 1986, affattes § 7 således:

» § 7. Justitsministeren fastsætter nærmere

bestemmelser om lovens gennemførelse, herunder om betaling for Lovtidende og

Ministerialtidende.«

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. § 6, § 7, nr. 4, § 9, nr. 5-11, § 10, nr. 1, og

§ 13 træder dog først i kraft den 1. oktober 1990.

Stk. 3. § 1 finder anvendelse i alle sager, hvor

afsoningen ikke er afsluttet inden lovens ikrafttræden.

Stk. 4. § 2, nr. 2, og § 3 har virkning for sager, der

anlægges, eller hvor der rejses tiltale i 1. instans, efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 5. Tidspunktet for den førstafdøde ægtefælles død

er bestemmende for, om den ved § 5 fastsatte grænse eller den hidtil gældende

grænse i skiftelovens § 62 b, stk. 2, skal anvendes.

§ 17

Bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet inden lovens

ikrafttræden, skal forstås som bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre

andet fremgår af omstændighederne. Dette gælder dog ikke, hvis testator er

afgået ved døden inden lovens ikrafttræden, eller hvis den testamentariske

bestemmelse er gjort uigenkaldelig.

§ 18

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 14 og 15 gælder dog for Grønland.

Stk. 3. §§ 1, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 14 kan ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 4. §§ 7 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft på Grønland med de afvigelser, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 13.

juni 1990

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Hans Engell

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter