Spring til indhold

Emner

Særeje: hvad det er, hvilke former der findes, og hvad det betyder ved skilsmisse, død og gæld

Opdateret 5. november 2026

I et ægteskab gælder som udgangspunkt formuefællesskab. Med særeje aftaler ægtefæller, eller bestemmer en giver eller arvelader, at bestemte værdier ikke skal deles på den sædvanlige måde [1]. Siden forklarer formerne for særeje, hvordan det oprettes, og hvor særeje ikke beskytter, fx over for skattekrav og fælles lån [1][2][3].

Kort fortalt

  • Uden en særejeaftale gælder delingsformue, altså almindeligt formuefællesskab [1].
  • Skilsmissesæreje beskytter ved skilsmisse. Fuldstændigt særeje beskytter både ved skilsmisse og ved død [4].
  • Særeje oprettes ved ægtepagt, gavebrev eller testamente. En ægtepagt skal være skriftlig, underskrevet og tinglyst i personbogen [1].
  • Fuldstændigt særeje kan ikke indgå i et uskiftet bo [5].
  • Særeje forhindrer ikke modregning af en ægtefælles skattegæld. Det ændrer heller ikke på, at man hæfter for et lån, man selv har skrevet under på som debitor [2][3].

Hvad er særeje?

Det almindelige formuefællesskab i ægteskabet bygger på delingsformue. Det gælder, medmindre ægtefællerne før eller under ægteskabet aftaler særeje eller laver forhåndsaftaler om formuedelingen [1]. I formuefællesskabet indgår som princip alt, hvad ægtefællerne ejer. Det gælder både det, de havde med ind i ægteskabet, og det, de har erhvervet under det [6]. Fællesskabet viser sig først, når ægteskabet slutter ved skilsmisse, separation eller død [6]. En gyldig aftale om særeje går forud for princippet om formuefællesskab [6]. Særeje betyder altså, at bestemte værdier holdes uden for delingen helt eller delvist.

De forskellige former for særeje

Ægtefælleloven nævner tre grundformer [4]. Ved skilsmissesæreje beholder ægtefællen sin formue ved separation eller skilsmisse, men formuen deles ved død. Ved fuldstændigt særeje beholder ægtefællen formuen ved separation og skilsmisse, og ved død går den til ægtefællen selv eller dennes arvinger. Kombinationssæreje gælder fx kun, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først [4]. Aftalen kan begrænses til ét eller flere aktiver (genstandssæreje). Den kan også gælde det, der er erhvervet på en bestemt måde eller et bestemt tidspunkt (erhvervelsessæreje), en brøkdel (brøkdelssæreje) eller et bestemt beløb (sumsæreje) [4]. Beløb kan pristalsreguleres, og særeje kan tidsbegrænses eller aftrappes [4]. Også en pensionsrettighed kan gøres til særeje ved ægtepagt [4].

Sådan oprettes særeje

Særeje kan oprettes på tre måder: ved ægtepagt mellem ægtefællerne, ved et gavebrev fra en gavegiver eller ved arv ifølge et testamente [1]. Skal en arv være fuldstændigt særeje, skal det stå i et testamente [5]. En ægtepagt er kun gyldig, hvis den er skriftlig, underskrevet og tinglyst i personbogen [1]. Alt, hvad der træder i stedet for særejet, er også særeje. Det samme gælder indtægter af særejet, medmindre andet er bestemt [5]. Ejer af en pensionsopsparing i et pengeinstitut kan bestemme, at de opsparede midler skal være den begunstigedes særeje [7]. Særejebestemmelser i testamenter fra før 1. oktober 1990 skal som udgangspunkt forstås som skilsmissesæreje [8].

Særeje ved skilsmisse og død

Ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholder hver ægtefælle sit fuldstændige særeje [5]. Ved død skal et fuldstændigt særeje skiftes. Den længstlevende kan ikke få det udleveret til uskiftet bo [5]. Afdøde efterlader skattemæssigt to dødsboer: et fællesbo med andelen af delingsformuen og skilsmissesærejet og et særbo med det fuldstændige særeje [9][10]. Skiftes de to boer samlet, anses de dog for ét bo [10]. Fuldstændigt særeje kan blive inddraget i fællesboet for at opfylde et regulerings- eller misbrugskrav [10]. Efter arveloven (bekendtgørelse fra 2021) kan den længstlevende udtage så meget af boet, at det samlet med bos- og arvelod og eget fuldstændigt særeje udgør op til 600.000 kr. Beløbet reguleres [11].

Gæld og hæftelse

En inddrivelsesvejledning fra 2003 beskriver særhæften som hovedregel: Hver ægtefælle hæfter kun for sine egne forpligtelser og kun med sin egen bodel og eventuelt særeje [6]. Bodel er den del af fællesboet, som den enkelte ægtefælle selv råder over [6]. Samme vejledning siger, at overdragelser mellem ægtefæller kræver en gaveægtepagt, hvis der ikke er tale om en sædvanlig lejlighedsgave. Ellers kan kreditorer foretage udlæg i det overdragne [6]. Vejledningen bygger på den daværende retsvirkningslov. I dag gælder lov om ægtefællers økonomiske forhold [4][1]. Kilderne her viser ikke, om reglerne er videreført uændret. Særeje afgør ikke, hvem der hæfter for et lån. I en ankenævnssag hæftede en tidligere ægtefælle solidarisk for et lån i den andens særeje, og flertallet fandt ikke, at instituttet havde rådgiveransvar [3].

Særeje og skat

Særeje ændrer ikke på flere skatteregler. Skattemyndighederne kan modregne en ægtefælles overskydende skat i den andens skattegæld, når udlæg forgæves er forsøgt hos skyldneren. Det gælder også ved fuldstændigt særeje [2][12]. Et underskud overføres mellem ægtefæller, selv om de har skilsmissesæreje [13]. Ved gaver anses ægtefæller som to selvstændige gavegivere, uanset formueordning [14]. Det skal dog dokumenteres, at gaven reelt kunne ydes fra den enkeltes bodel eller særeje [15]. Den lave tinglysningsafgift ved ophør af formuefællesskab gjaldt ikke ved bodeling, når en tinglyst ægtepagt allerede havde ophævet formuefællesskabet. Det skete både ved fuldstændigt særeje [16] og ved skilsmissesæreje [17]. Kilderne beskriver ikke særejes betydning for den almindelige indkomstskat i detaljer.

Det går ofte galt

  • En ægtefælle skriver under som solidarisk debitor på et lån i en ejendom, der er den andens særeje. I én sag fandt flertallet i ankenævnet ikke, at instituttet havde rådgiveransvar, bl.a. fordi klageren kendte særejet og måtte kende sin hæftelse [3].
  • Ægtefæller tror, at fuldstændigt særeje beskytter mod modregning for den andens skattegæld. Det gør det ikke [2][12].
  • Ved bodeling efter skilsmisse forventer ægtefæller med tinglyst ægtepagt om særeje at betale den lave tinglysningsafgift. De kunne ikke bruge den lave afgift, fordi formuefællesskabet allerede var ophørt ved ægtepagten [16][17]. I den ene sag blev afgiften i stedet beregnet ud fra ejerskiftesummen [16].
  • Forældre giver en gave som to gavegivere uden at dokumentere, at gaven kunne rummes i hver deres bodel eller særeje. Overdragelser mellem ægtefællerne var heller ikke sket ved ægtepagt [15].
  • En ægtefælle mener, at skilsmissesæreje forhindrer overførsel af den andens underskud. Det er der ikke hjemmel til at fravige [13].

Eksempler fra afgørelserne

Modregning trods fuldstændigt særeje

Et ægtepar havde tinglyst en ægtepagt om fuldstændigt særeje. I 2008 brugte skattemyndighederne klagerens overskydende skat for indkomståret 2007 på 20.340 kr. til at dække hendes ægtefælles restskat, efter at udlæg hos ægtefællen var forgæves. Landsskatteretten stadfæstede modregningen, fordi særeje ikke hindrer den. [2]

Højere tinglysningsafgift ved bodeling

Et par havde tinglyst en ægtepagt om fuldstændigt særeje før brylluppet i 2001. Ved bodelingen efter skilsmissen i 2018 skulle de betale 9.600 kr. ekstra i tinglysningsafgift. Formuefællesskabet var nemlig allerede ophørt ved ægtepagten, så den lave afgift for ophør af formuefællesskab kunne ikke bruges. [16]

Meddebitor på lån i den andens særeje

En mand skrev i sommeren 2005 under som debitor på et lån på 1.500.000 kr. i en ejendom, der var hans daværende ægtefælles særeje. Efter skilsmissen blev han krævet for en ubetalt ydelse. Han mente, at lånet fulgte ejendommen, og klagede over instituttets rådgivning. Kilden oplyser ikke sagens udfald. [18]

Underskud overført trods skilsmissesæreje

En ægtefælle tabte et udlån fra en personskadeerstatning, der var skilsmissesæreje. Det gav et underskud for indkomståret 2013, og 106.863 kr. blev overført til den anden ægtefælle. Landsskatteretten fandt ikke hjemmel til at fravige reglen om overførsel. [13]

Spørgsmål og svar

Hvad er forskellen på skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje?

Skilsmissesæreje beskytter kun ved separation og skilsmisse og deles ved død. Fuldstændigt særeje beskytter også ved død. Det går da til ægtefællen selv eller dennes arvinger [4].

Kan man aftale særeje, når man allerede er gift?

Ja. Særeje kan aftales både før og under ægteskabet. Det sker ved en ægtepagt, der skal være skriftlig, underskrevet og tinglyst i personbogen [1].

Kan en arv eller gave fra mine forældre blive mit særeje?

Ja. En gavegiver kan bestemme det i et gavebrev. En arvelader kan bestemme det i et testamente [1][5].

Beskytter særeje mig mod min ægtefælles gæld?

Ifølge en vejledning fra 2003 hæfter hver ægtefælle som hovedregel kun for sine egne forpligtelser [6]. Særeje hindrer dog ikke modregning af den andens skattegæld i ens overskydende skat [2]. Har man selv skrevet under på et lån som debitor, hæfter man for det [3].

Kan den længstlevende sidde i uskiftet bo med et særeje?

Fuldstændigt særeje kan ikke udleveres til uskiftet bo. Det skal skiftes [5]. Ifølge en vejledning fra 1997 blev skilsmissesæreje til fælleseje ved dødsfaldet og indgik derfor i det uskiftede bo [19].

Hvad sker der med særejet ved skilsmisse?

Ved bodeling beholder hver ægtefælle sit fuldstændige særeje [5]. Det gælder også skilsmissesæreje [4].

Søg i alle dokumenter om særeje

Kilder

  1. Den juridiske vejledning G.A.3.1.5.2: G.A.3.1.5.2 Særeje Den juridiske vejledning: vejledning
  2. KEN nr 9484 af 03/04/2009: Landsskatteretsafgørelse vedr. modregning i overskydende skat for ægtefællens skattegæld – særeje Retsinformation: afgørelse
  3. Det finansielle ankenævn, sag 21407088/2015: Hæftelsesforhold. Rådgivning. Frigørelse for gældsansvar. — Nykredit Realkredit A/S Det finansielle ankenævn: afgørelse
  4. LBK nr 774 af 07/08/2019: Bekendtgørelse af lov om ægtefællers økonomiske forhold Retsinformation: lov
  5. Den juridiske vejledning C.E.14.23: C.E.14.23 Definition af (fuldstændigt) særeje Den juridiske vejledning: vejledning
  6. STV nr 20107 af 01/01/2003: INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 B ÆGTEFÆLLEHÆFTELSE Retsinformation: vejledning
  7. LBK nr 1231 af 17/08/2020: Bekendtgørelse af lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter Retsinformation: lov
  8. UDT nr 11321 af 27/12/1991: Særejereformen 1990. Testamenter oprettet før 1. oktober 1990. Fortolkning. Retsinformation: afgørelse
  9. LBK nr 426 af 28/03/2019: Bekendtgørelse af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) Retsinformation: lov
  10. Den juridiske vejledning C.E.3.1.3.2.2: C.E.3.1.3.2.2 Afgrænsning af dødsboernes indkomst når afdøde har både delingsformue og særeje Den juridiske vejledning: vejledning
  11. LBK nr 1347 af 15/06/2021: Bekendtgørelse af arveloven Retsinformation: lov
  12. Landsskatteretten, j.nr. 09-00552: Modregning i klagerens overskydende skat for klagerens ægtefælles restskat Skatteankestyrelsen: afgørelse
  13. Landsskatteretten, j.nr. 14-3511272: Underskud i klagers ægtefælles skattepligtige indkomst for 2013 overføres til klager Skatteankestyrelsen: afgørelse
  14. KEN nr 11187 af 22/12/1999: Landsskatteretskendelse Retsinformation: afgørelse
  15. KEN nr 9823 af 04/11/2005: Landsskatteretskendelse vedr. Gaveafgift ikke børsnoterede anparter fra forældre Retsinformation: afgørelse
  16. Landsskatteretten, j.nr. 19-0048137: Skattestyrelsens opkrævning af 9.600 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af en bodeling med løbenr. [...] på ejendommen med Skatteankestyrelsen: afgørelse
  17. Landsskatteretten, j.nr. 19-0027044: Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 4.100 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af en bodeling med løbenr. [...73] på e Skatteankestyrelsen: afgørelse
  18. Det finansielle ankenævn, sag 21001004/2010: Rådgiveransvar. Medhæften for lån. — Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Det finansielle ankenævn: afgørelse
  19. STV nr 20051 af 01/01/1997: DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BC Retsinformation: vejledning