Spring til indhold

Emner

Fuldstændigt særeje: hvad det er, og hvornår det bruges

Opdateret 5. november 2026

Fuldstændigt særeje betyder, at en ægtefælle beholder sin formue ved skilsmisse, og at formuen ved død tilfalder ægtefællen selv eller dennes arvinger [1][2]. Det kan aftales i en ægtepagt eller bestemmes af den, der giver en gave eller testamenterer arv [3][2]. Formueordningen har også betydning for skifte, skat og afgifter.

Kort fortalt

  • Ved separation, skilsmisse og død tilhører fuldstændigt særeje kun den ene ægtefælle [2].
  • Det oprettes ved ægtepagt, gavebrev eller testamente [2].
  • En ægtepagt er kun gyldig, hvis den er skriftlig, underskrevet og tinglyst i personbogen [2].
  • Den længstlevende kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje. Særejet skal skiftes [3][2].
  • Ægtefæller er to selvstændige gavegivere og gavemodtagere, men det skal dokumenteres, hvis formue gaven reelt kommer fra eller går til [4][5].

Hvad er fuldstændigt særeje?

Udgangspunktet i ægteskab er formuefællesskab med delingsformue. Det gælder, medmindre ægtefællerne aftaler særeje eller indgår forhåndsaftaler om formuedeling [2]. Ved fuldstændigt særeje beholder en ægtefælle sin formue ved separation eller skilsmisse. Ved død tilkommer formuen ægtefællen eller dennes arvinger [1][2]. Hver ægtefælle betragtes som et selvstændigt økonomisk subjekt [6]. Det adskiller sig fra skilsmissesæreje, som kun gælder ved separation og skilsmisse, og som deles ved død [1][6]. Der findes også mellemformer. Ved kombinationssæreje gælder det fuldstændige særeje fx kun, hvis en bestemt ægtefælle dør først [1][2]. En aftale kan også begrænses til bestemte aktiver, en del af formuen eller en brøkdel (genstandssæreje, erhvervelsessæreje og brøkdelssæreje) [1][2].

Sådan oprettes det

Fuldstændigt særeje kan oprettes på tre måder. Ægtefællerne kan indgå en ægtepagt. En gavegiver kan bestemme det i et gavebrev. En afdød kan bestemme det i et testamente [3][2]. Skal arv være særeje, skal det fremgå af et testamente [3]. En ægtepagt skal være skriftlig, underskrevet af ægtefællerne og tinglyst i personbogen. Tinglysning er en gyldighedsbetingelse over for kreditorer, men også mellem ægtefællerne indbyrdes [2]. En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt [7]. Overdrager ægtefællerne noget til hinanden, kræves en gaveægtepagt, medmindre der er tale om en sædvanlig lejlighedsgave [6].

Hvad hører med i særejet?

Alt, der træder i stedet for de ejendele, som ægtepagten eller testamentet omfatter, er også særeje. Sælger man fx et særejeaktiv, er pengene særeje [3][2]. Indtægter af ejendelene er som udgangspunkt også særeje, medmindre andet er bestemt i ægtepagten eller testamentet [3]. For fuldstændigt særeje oprettet fra den 1. oktober 1990 er indtægterne særeje. For særeje oprettet før denne dato er indtægterne fællesindtægter [6][2]. Gavebreve kan stille krav om, at gaven holdes adskilt fra fælles midler, så der ikke sker sammenblanding [8][9].

Ved død: skifte og to boer

Ved død skal det fuldstændige særeje skiftes. Den længstlevende kan ikke få det udleveret til uskiftet bo [3][2][6]. Efterlader afdøde både delingsformue og særeje, opstår der skattemæssigt to boer. Fællesboet består af afdødes andel af delingsformuen og skilsmissesærejet. Særboet består af afdødes fuldstændige særeje [10][11]. Indgår de to boer i en fælles skiftebehandling, anses afdøde kun for at efterlade ét bo [10]. Det gælder også, hvis den længstlevende overtager begge boer efter dødsboskattelovens regler [12]. Den længstlevende kan arve af særejet. Inden for sin arvelod kan ægtefællen overtage aktiver fra særejet til vurderingsbeløbet. En særlivsarving har dog fortrinsret til aktiver med særlig erindringsværdi, medmindre der fx er tale om parrets fælles bolig [13].

Kreditorer og skat

Ved fuldstændigt særeje berøres parternes formueforhold ikke af ægteskabet [6]. Særeje er dog ikke et fuldt værn mod den anden ægtefælles skattegæld. Landsskatteretten har godkendt, at skattemyndighederne modregnede i en ægtefælles overskydende skat for at dække den anden ægtefælles restskat. Det gjaldt, selvom parret havde fuldstændigt særeje. Modregningsadgangen følger af loven og afhænger ikke af formueforholdet, når udlæg forgæves er forsøgt hos skyldneren [14][15]. I en sag blev en ægtepagt oprettet for at flytte aktiver fra en insolvent ægtefælle til den anden. Advokatnævnet fandt, at den advokat, der hjalp med ægtepagten, groft havde tilsidesat god advokatskik [16]. Kilden siger ikke noget om følgerne for ægtefællerne eller for ægtepagtens gyldighed.

Gaver og afgifter

Gaver mellem ægtefæller, der ikke er separeret, er afgiftsfri. Bestemmelsen har dog et forbehold med henvisning til boafgiftslovens § 24, stk. 3, som kilderne ikke gengiver [17]. Efter det såkaldte personprincip er ægtefæller to selvstændige gavegivere og gavemodtagere, uanset om de har formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje [4][18]. Det forudsætter, at det dokumenteres, at gaverne reelt er ydet fra eller til hver ægtefælles bodel eller særeje [4][5]. Ved skilsmisse har særeje betydning for tinglysningsafgiften. Er der tinglyst en ægtepagt om fuldstændigt særeje, regnes ejerskiftet ved bodeling ikke som opløsning af et formuefællesskab. Den lempelige afgiftsregel gælder derfor ikke, og afgiften beregnes ud fra ejerskiftesummen [19]. Det samme gjaldt ved en ægtepagt om skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende [7]. Kilderne angiver ikke aktuelle afgiftsbeløb.

Det går ofte galt

  • Forældre har ikke kunnet dokumentere, at en gave reelt kom fra hver af deres bodele eller særejer. Gaven blev derfor ikke delt mellem dem som to gavegivere [4].
  • Ægtefæller, der modtog gaver til nedskrivning af gæld, kunne ikke dokumentere, at gælden kunne henføres til begges bodel. Gaverne blev derfor anset for ydet til den ene ægtefælles bodel [5].
  • En særejebestemmelse i et testamente truffet efter 1. oktober 1990 anses for skilsmissesæreje, medmindre det klart fremgår, at der skal være tale om fuldstændigt særeje [6].
  • Fraskilte med en tinglyst ægtepagt om fuldstændigt særeje har ikke kunnet bruge den lave tinglysningsafgift ved bodeling, fordi formuefællesskabet allerede var ophørt med ægtepagten [19]. Samme resultat nåede Landsskatteretten i en sag om skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende [7].
  • Ægtefæller har troet, at særeje forhindrer modregning i overskydende skat for den anden ægtefælles skattegæld. Det gør det ikke, når udlæg forgæves er forsøgt hos skyldneren [14][15].
  • Et fælles testamente kan ikke tilbagekalde en ægtepagt. En ægtepagt ændres kun ved en ny ægtepagt [7].

Eksempler fra afgørelserne

Højere tinglysningsafgift efter skilsmisse

Et par havde før brylluppet tinglyst en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Ved skilsmissen ville de betale den lave afgift for bodeling af et fælles hus. Landsskatteretten fandt, at formuefællesskabet allerede var ophørt med ægtepagten. Afgiften skulle derfor beregnes ud fra ejerskiftesummen. [19]

Ingen delingsformue at dele

Et fraskilt par ejede en ejendom i lige sameje, men havde fuldstændigt særeje på alt. Skifteretten afviste en anmodning om deling af fællesboet, fordi der ikke var nogen delingsformue mellem dem. [20]

Modregning trods særeje

En ægtefælle med fuldstændigt særeje fik sin overskydende skat brugt til at dække den anden ægtefælles restskat. Landsskatteretten godkendte det, fordi udlæg forgæves var forsøgt hos skyldneren. [14]

Særejekonstruktion gjorde ikke boet skattefrit

En afdød efterlod en ejendom som fuldstændigt særeje, og kort før dødsfaldet var der stiftet en stor gæld i forbindelse med en ægtepagt. Landsskatteretten lagde vægt på, at bundne midler på bokontoen var et aktiv, der skulle medregnes. Boets aktiver oversteg derfor beløbsgrænsen for skattefrihed, og boet blev skattepligtigt. [21]

Spørgsmål og svar

Kan jeg sidde i uskiftet bo med min afdøde ægtefælles fuldstændige særeje?

Nej. Fuldstændigt særeje skal skiftes ved død [3][2]. Den længstlevende kan derimod sidde i uskiftet bo med delingsformuen og med afdødes tidligere skilsmissesæreje [6].

Arver min ægtefælle slet ikke af mit særeje?

Jo, ægtefællen kan godt arve af særejet. Inden for sin arvelod kan ægtefællen overtage aktiver fra særejet til vurderingsbeløbet [13]. Kilderne beskriver ikke nærmere, hvor stor arvelodden er.

Hvad er forskellen på fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje gælder kun ved separation og skilsmisse og deles ved død. Fuldstændigt særeje gælder også ved død [1][6].

Skal ægtepagten tinglyses?

Ja. Den skal være skriftlig, underskrevet og tinglyst i personbogen for at være gyldig, også mellem ægtefællerne indbyrdes [2].

Kan mine børn arve, så arven ikke deles med deres ægtefælle?

Ja. Den, der testamenterer eller giver en gave, kan bestemme, at arven eller gaven skal være modtagerens fuldstændige særeje. For arv skal det ske i et testamente [3][2]. Formuleringen skal være klar, ellers kan det blive skilsmissesæreje [6].

Beskytter særeje mod min ægtefælles kreditorer?

Som udgangspunkt er ægtefællernes formuer adskilt [6]. Skattemyndighederne kan dog modregne i den ene ægtefælles overskydende skat for den anden ægtefælles skattegæld, når udlæg forgæves er forsøgt hos skyldneren [14][15]. Advokatnævnet har fundet, at en advokat, der hjalp med en ægtepagt, som skulle unddrage den ene ægtefælles kreditorer, groft tilsidesatte god advokatskik [16].

Søg i alle dokumenter om fuldstændigt særeje

Kilder

  1. LBK nr 774 af 07/08/2019: Bekendtgørelse af lov om ægtefællers økonomiske forhold Retsinformation: lov
  2. Den juridiske vejledning G.A.3.1.5.2: G.A.3.1.5.2 Særeje Den juridiske vejledning: vejledning
  3. Den juridiske vejledning C.E.14.23: C.E.14.23 Definition af (fuldstændigt) særeje Den juridiske vejledning: vejledning
  4. KEN nr 9823 af 04/11/2005: Landsskatteretskendelse vedr. Gaveafgift ikke børsnoterede anparter fra forældre Retsinformation: afgørelse
  5. KEN nr 9382 af 15/02/2005: Landsskatteretskendelse vedr. gaveafgift ved nedskrivning af gæld. Bundfradrag. Retsinformation: afgørelse
  6. STV nr 20107 af 01/01/2003: INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 B ÆGTEFÆLLEHÆFTELSE Retsinformation: vejledning
  7. Landsskatteretten, j.nr. 19-0027044: Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 4.100 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af en bodeling med løbenr. [...73] på e Skatteankestyrelsen: afgørelse
  8. AFG nr 10023 af 19/11/2024: Successionsrækkefølge - rådighedsbegrænsning - afståelsesbeskatning - dødsbobeskatning Retsinformation: afgørelse
  9. AFG nr 10196 af 19/12/2023: Skatte- og afgiftsmæssig gaveoverdragelse af båndlagte aktier til umyndigt barn, når gavegiver forvalter den båndlagte gave Retsinformation: afgørelse
  10. Den juridiske vejledning C.E.3.1.3.2.2: C.E.3.1.3.2.2 Afgrænsning af dødsboernes indkomst når afdøde har både delingsformue og særeje Den juridiske vejledning: vejledning
  11. LBK nr 426 af 28/03/2019: Bekendtgørelse af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) Retsinformation: lov
  12. Den juridiske vejledning C.E.4.1.4: C.E.4.1.4 Afdøde efterlader sig både delingsformue og fuldstændigt særeje Den juridiske vejledning: vejledning
  13. LBK nr 1347 af 15/06/2021: Bekendtgørelse af arveloven Retsinformation: lov
  14. KEN nr 9484 af 03/04/2009: Landsskatteretsafgørelse vedr. modregning i overskydende skat for ægtefællens skattegæld – særeje Retsinformation: afgørelse
  15. Landsskatteretten, j.nr. 09-00552: Modregning i klagerens overskydende skat for klagerens ægtefælles restskat Skatteankestyrelsen: afgørelse
  16. Bistand til oprettelsen af en ægtepagt, der blev udarbejdet for at unddrage den ene ægtefælles kreditorer Advokatnævnet: afgørelse
  17. Boafgiftsloven § 22 lovbestemmelse
  18. Landsskatteretten, j.nr. 15-3061855: Beregnet gaveafgift Skatteankestyrelsen: afgørelse
  19. Landsskatteretten, j.nr. 19-0048137: Skattestyrelsens opkrævning af 9.600 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af en bodeling med løbenr. [...] på ejendommen med Skatteankestyrelsen: afgørelse
  20. Det finansielle ankenævn, sag 350/2026: Indsigelse mod bankens manglende frigivelse af salgsprovenu for ejendom. Krav om udbetaling af provenuet. — AL Sydbank A/S Det finansielle ankenævn: afgørelse
  21. Landsskatteretten, j.nr. 11-02479: Om boet skal anses for skattepligtigt Skatteankestyrelsen: afgørelse