Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 19. November 1934 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Arv og Dødsboskifte.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation
af den i København den 19. November 1934 indgaaede Konvention mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige om Arv og Dødsboskifte.
Ved kongelig Resolution af 1. Juni 1935 har Danmark ratificeret den i
København den 19. November 1934 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige om Arv og Dødsboskifte, efter at der ved Lov Nr. 88
af 30. Marts 1935 var blevet meddelt regeringen Bemyndigelse til ved kongelig
Anordning at sætte Konventionens Bestemmelser i Kraft.
Konventionen har følgende Ordlyd:
Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Arv og
Dødsboskifte.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, republikken Finlands Præsident,
Hans Majestæt Norges Konge og Hans majestæt Kongen af Sverige, hvilke er
kommet overens om at afslutte en Konvention om Arv og Dødsboskifte, har
udnævnt til deres befuldmægtigede:
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island:
For Danmark:
Sin Udenrigsminister, Dr. phil. Peter Rochegune Munch;
For Island:
Overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Hr. Sveinn Bjørnsson;
Republikken Finlands Præsident:
Republikkens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i
København, Dr. phil Rolf Thesleff;
Hans Majestæt Norges Konge:
Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København, Hr.
Hans Emil Huitfeldt;
Hans Majestæt Kongen af Sverige:
Sin Charge d'affaires a.i. i København, Hr. Knut Richard Thyberg;
hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende Artikler:
I. Arv og uskiftet Bo.
Læs alt
Artikel 1.
Naar en Statsborger i en af de kontraherende Stater ved sin Død var bosat
i en af de andre Stater, skal Retten til Arv ifølge Loven bestemmes efter
Loven i den Stat, hvor han havde Bopæl. Havde den afdøde ikke de sidste fem
Aar været bosat i denne Stat, skal dog Loven i den Stat, hvor han var
Statsborger, komme til Anvendelse, saafremt nogen Arving eller Legatar, for
hvem det har retlig Betydning, begærer det. Skulde Arven efter
Statsborgerlandets Lov tilfalde Staten, kan saadan Begæring ikke fremsættes.
Begæring om Anvendelse af Statsborgerlandets Lov skal være fremsat inden
seks Maaneder fra Dødsfaldet. Er Skifte ikke sluttet ved Udløbet af denne
Frist, kan begæring dog fremsættes indtil Skiftets Slutning. Efter at et
Skifte er sluttet, kan den, der har deltaget i Skiftet, ikke fremsætte
Begæring.
Bestemmelserne i denne Artikel om Retten til Arv finder ogsaa Anvendelse
paa en efterlevende Ægtefælles lovbestemte Ret til at beholde Boet uddelt i
Tilfælde, hvor den afdøde ikke efterlod sig Livsarvinger, samt paa saadan Ret
til Underholdsbidrag af et Dødsbos Midler, som efter Loven i den Stat, hvor
den afdøde var Statsborger, tilkommer en Arving udover hans Arvelod.
Artikel 2.
Var den afdøde bosat i en Stat, hvor Loven giver en efterlevende Ægtefælle
Ret til hensidden i uskiftet Bo med Livsarvinger, kommer denne Lov til
Anvendelse, ogsaa naar den afdøde var Statsborger i en af de andre Stater.
Havde han ikke været bosat i førstnævnte Stat de sidste fem Aar kan dog en
Livsarving straks eller senere kræve Skifte, hvis dette er hjemlet ved Loven
i den Stat, hvor den afdøde var Statsborger. Denne Ret tilkommer ikke en
Livsarving, hvis den efterlevende Ægtefælle, da Ægteskabet blev indgaaet, var
Statsborger i den Stat, hvor den afdøde var bosat.
Naar der efter begæring som nævnt i første Stykke skal foretages Skifte
efter en svensk Statsborger, har den efterlevende Ægtefælle den Ret til ved
Skiftet at udtage Midler til en vis Værdi, som er fastsat i svensk Lov.
Artikel 3.
Var den afdøde bosat i en Stat, hvor Loven ikke giver en efterlevende
Ægtefælle Ret til hensidden i uskiftet Bo med Livsarvinger, skal Ægtefællen
dog have den Ret til at hensidde i uskiftet Bo, som maatte være hjemlet ved
Loven i den Stat, hvor den afdøde var Statsborger, saafremt den afdøde ikke
havde været bosat i førstnævnte Stat de sidste fem Aar. De Forretninger, som
Statsborgerlandets Lov henlægger til Skifteretten eller anden offentlig
Myndighed udføres i saa Fald af den almindelige underret i den Stat, hvor den
afdøde var bosat. Er ogsaa den efterlevende Ægtefælle bosat der, og
foreskriver Statsborgerlandets Lov Tilsyn med Forvaltningen af Boet, udøves
Tilsynet af en dertil af Retten beskikket tilsynsførende (god man).
Foreligger der en af Retten registreret Opgørelse over Boets Ejendele og Gæld
(bouppteckning), kommer Bestemmelser i Statsborgerlandets Lov om
Udfærdigelse af saadanne Opgørelser ikke til Anvendelse.
Artikel 4.
Er der i Medfør af dansk Lov truffet Bestemmelse om, at der skal beskikkes
Tilsynsværge for Enke, som vil hensidde i uskiftet Bo, faar Bestemmelsen kun
Virkning, saafremt Enken ved Mandens Død var bosat i Danmark. Bosætter hun
sig senere i en af de andre Stater, bortfalder Tilsynsværgemaalet.
Artikel 5.
Bestemmelserne i Artiklerne 2, 3 og 4 om Adgangen til at hensidde i
uskiftet Bo med Livsarvinger finder tilsvarende Anvendelse paa Adgangen til
at hensidde i uskiftet Bo med Adoptivbarn eller dets Livsarvinger.
Artikel 6.
Den, som i Henhold til Artiklerne 1, 2 eller 3 begærer Statsborgerlandets
Lov anvendt, skal om fornødent godtgøre, at de nævnte Betingelser foreligger,
og fremlægge Oplysninger om Indholdet ad Statsborgerlandets Lov.
Artikel 7.
Ved Deling af Ægtefælles Bo efter den enes eller begges Død forholdes der
forsaavidt ikke andet følger af Artikel 2, 2 Stykke, efter de Regler, som i
Artiklerne 3 og 6 i Konvention af 6. Februar 1931 er givet om Ægtefælles
Formueforhold.
Artikel 8.
Testamente, der er oprettet af en Arvelader, som ved sin Død var
Statsborger i en af Staterne og bosat i en af dem, skal i henseende til
Formen anses for gyldigt, saafremt der ved Oprettelsen er gaaet frem efter
Loven i den af Staterne, hvor testamentet er oprettet, eller hvor Testator
ved Oprettelsen var bosat eller var Statsborger. Tilbagekaldelse af et
Testamente skal anses for gyldig, naar Testator er gaaet frem efter Loven i
den af Staterne, hvor han ved Tilbagekaldelsen var bosat eller var
Statsborger.
Artikel 9.
Den Alder og Myndighed, som kræves til Oprettelse eller Tilbagekaldelse af
testamentet, bedømmes efter Loven i den af Staterne, hvor Testator ved
Oprettelsen eller Tilbagekaldelsen var bosat. Havde han da ikke de sidste fem
Aar været bosat i denne stat, er testamentet eller Tilbagekaldelsen ogsaa
gyldig, hvis Betingelserne ifølge Statsborgerlandets Love var til Stede.
Artikel 10.
Spørgsmaal om Testamentets eller Tilbagekaldelsens Ugyldighed paa Grund af
Testators Sindstilstand eller paa Grund af Svig, Vildfarelse, Tvang eller
anden utilbørlig Paavisning bedømmes efter Loven i den af Staterne, hvor
Testator var bosat, da Testamentet blev oprettet eller tilbagekaldt.
Artikel 11.
Bestemmelser i finsk eller svensk Lov om, at et testamente efter Testators
Død skal indleveres til retten inden en vis Tid
(testamentsbevakning), faar ogsaa Anvendelse paa et testamente efter
en Statsborger i en anden af Staterne, saafremt han ved Dødsfaldet var bosat
i Finland eller Sverige. Det samme gælder bestemmelser i finsk eller svensk
Lov om, at en Arving, som vil angribe et Testamentes Gyldighed, skal rejse
Sag inden en vis Tid, efter at testamentet er forkyndt for ham
(testamentsklander).
Artikel 12.
Spørgsmaal om den bindende Virkning af Dødsgaver, Arvepagter og Arveafkald
overfor Arveladeren skal, naar denne ved sin Død var Statsborger i en af
Staterne, afgøres efter Loven i den af Staterne, hvor han var bosat da
Aftalen blev truffet.
Det samme gælder Spørgsmaal om, hvorvidt Midler, som en Arving har
modtaget af Arveladeren, medens denne levede, skal anses som Forskud paa Arv.
Artikel 13.
De særlige regler, som i nogen af Staterne gælder om en Arvings Ret til
fast Ejendom med Tilbehør eller om en Arveladers adgang til ved Testamente at
raade over saadan Ejendom til Fordel for enkelte Arvinger, finder Anvendelse
paa Ejendom i denne Stat.
Retten til ved Testamente at træffe fideikommissariske Bestemmelser
vedrørende fast Ejendom eller andre Bestemmelser over saadan Ejendom til
Fordel for ufødte bedømmes ligeledes efter Loven i den Stat, hvor Ejendommen
ligger. Paa Retten til at træffe saadanne Bestemmelser angaaende andet end
fast Ejendom kommer denne Konvention ikke til Anvendelse.
Artikel 14.
Efterlader en Statsborger i en af Staterne sig Adoptivbarn, og er
Adoptionsbevillingen i en af disse Stater meddelt med Forbehold om Ret for
Adoptanten til uafhængig af Adoptionen at raade over sine Efterladenskaber,
skal dette Forbehold have Gyldighed ogsaa i de andre Stater.
Artikel 15.
Spørgsmaal om, Forbrydelse af Retten til Arv eller Legat og om Adgang til
at gøre en Arving arveløs bedømmes, naar Arveladeren var Statsborger i en af
Staterne, efter Loven i den af Staterne, hvor han ved sin Død var bosat.
Artikel 16.
Om Forældelse af Retten til Arv eller Legat efter en Statsborger i en af
Staterne gælder Loven i den af Staterne, hvor Arveladeren ved sin Død var
bosat.
II. Arveladerens Gæld.
Artikel 17.
Arvingers Ansvar for Gæld efter en Statsborger i en af Staterne eller for
Opfyldelse af Legat eller testamentarisk Paalæg bedømmes efter Loven i den af
Staterne, hvor Arveladeren ved sin Død var bosat. Det samme gælder ansvaret
for Opfyldelse af Underholdspligt, som paahvilede den afdøde overfor Barn
udenfor Ægteskab eller et saadant Barns Moder.
Artikel 18.
Præklusivt Proklama, som er udstedt i Boet efter en Statsborger i en af
Staterne, faar ikke Virkning med Hensyn til kendte Fordringer, naar
Fordringshaveren er bosat i en af de andre Stater og ikke i Tide faaet
særskilt Meddelelse om Proklamaet og dets Virkning eller paa anden Maade er
blevet bekendt dermed.
III. Skiftebehandling.
Artikel 19.
Behandlingen af et Dødsbo og Skifte mellem den afdødes Arvinger og den
efterlevende Ægtefælle skal, naar den afdøde var Statsborger i en af Staterne
og var bosat i en af dem, foregaar efter Loven i den Stat, hvor han ved sin
Død var bosat, og skal høre under Retterne i denne Stat, forsaavidt Loven
henlægger Behandlingen til Retten.
Har en efterlevende Ægtefælle, som er Statsborger i en af Staterne,
hensiddet i uskiftet Bo, og skal Boet skiftes, foregaar Behandlingen efter
Loven i den af Staterne, hvor den efterlevende Ægtefælle er eller ved sin Død
var bosat, og i den Udstrækning, hvori Loven foreskriver det, under
Medvirkning af denne Stats Retter.
Behandlingen af Boet skal ogsaa omfatte Formue, som findes i de andre
Stater.
Artikel 20.
En efterlevende Ægtefælles Ret til paa Skift at udtage visse Ejendele med
eller uden Vederlag bedømmes efter den Lov, som ifølge Artikel 19 er
bestemmende for behandlingen af Boet. Det samme gælder Ægtefællens Adgang til
paa Skifte at opnaa Udsættelse med Udbetalingen af en Arvelod, mod at
Arvingen faar Panteret for sin Fordring, dog saaledes at Panteret i Ejendele,
som findes i de andre Stater, kun kan stiftes efter der gældende Regler.
Artikel 21.
Tvistigheder om Retten til Arv eller Legat efter nogen, som var
Statsborger i en af Staterne og var bosat i en af dem, om en efterlevende
Ægtefælles Rettigheder og om Fordringer, som gøres gældende mod Dødsboet og
ikke mod Arvingerne eller Ægtefællen personlig, hører under Retterne i den
Stat, hvis Lov efter Artikel 19 er bestemmende for Behandlingen af Boet.
Er Parterne enige, kan Sagen dog anlægges i en anden af Staterne,
medmindre Boet er under Behandling af Skifteretten, testamenteseksekutor
eller en af Retten beskikket boutredningsman eller skiftesman,
eller Sagen angaar det i et saadant Bo foretagne Skifte. Sag om Gyldigheden
af et testamente, oprettet af nogen, som var bosat i Finland eller Sverige
(testamentsklander), kan ikke anlægges i de andre Stater. Det samme
gælder Sag, hvorved et Skifte efter nogen, som var bosat i Finland, søges
omstødt (klander).
Artikel 22.
Er der i en anden af Staterne end den, hvis Lov er bestemmende for
Bobehandlingen, Ejendele, som tilhører Boet, skal Retten i den Stat, hvor
Ejendelene findes, paa Begæring sørger for disse Registrering og midlertidig
Bevaring samt for Salg af Ejendele, som ikke hensigtsmæssig lader sig
opbevare. Iøvrigt skal Myndighederne i sidstnævnte Stat paa Begæring yde
Bistand ved Bobehandlingen i den Udstrækning, hvori det er hjemlet ved Loven
i denne Stat.
Begæringen kan rettes umiddelbart til vedkommende Myndighed.
Omkostningerne kan, om fornødent, forlanges udredede forskudsvis,
Skriftstykke, som er affattet paa Finsk eller Islandsk, skal være ledsaget af
bekræftet Oversættelse til Dansk, Norsk eller Svensk.
Har Dødsfaldet fundet Sted i en anden Stat end den, hvor den afdøde var
bosat, skal der efterladte Ejendele ogsaa uden Begæring tages i Forvaring
efter de paa Stedet gældende Forskrifter.
Artikel 23.
Er et Dødsbo, som omhandles i Artikel 19, under offentlig Skiftebehandling
i Danmark, Island eller Norge, skal Lovbestemmelser, der indskrænker en
Fordringshavers Adgang til Tvangsfuldbyrdelse overfor Boet, ogsaa anvendes
med Hensyn til Ejendele, som findes i en anden Stat end den, hvor Boet
behandles. Dette gælder dog ikke Adgangen til at inddrive Skatter og andre
offentlige Afgifter, som er paalagt i den Stat, hvor Ejendelene findes, eller
Adgangen til at opnaa Fyldestgørelse i Ejendele, hvori Fordringshaveren har
panteret eller Tilbageholdelsesret.
Artikel 24.
Er et Dødsbo, som omhandles i Artikel 19, under offentlig Skiftebehandling
i Danmark, Island eller Norge, faar Artikel 7 i Konvention om Konkurs af 7.
November 1933 tilsvarende Anvendelse ved Afgørelse af Spørgsmaal om
Fortrinsret for Fordringer.
Artikel 25.
Lovbestemmelser i en af Staterne om, at Tinglysning er nødvendig, for at
Rettigheder, som er erhvervet ved Retshandling eller ved Udlæg eller
Udpantning, skal have Gyldighed overfor et Dødsbo, kommer ikke til Anvendelse
paa Ejendele, som ved Dødsfaldet findes i de andre Stater.
Artikel 26.
Forsaavidt Anvendelsen af foranstaaende Bestemmelser afhænger af, hvor en
Formuegenstand befinder sig, skal en Fordring, som tilhører Arveladeren,
anses for at være i den Stat, hvis Lov efter Artikel 19 er bestemmende for
behandlingen af Boet. Er Fordringen knyttet til Gældsbrev eller andet
Dokument, hvis Forevisning er nødvendig for at gøre den gældende, anses den
dog for at være i den Stat, hvor Dokumentet findes.
Registreret Skib eller Luftfartøj anses for at befinde sig i den Stat,
hvor det har Hjemsted.
IV. Almindelige Bestemmelser.
Artikel 27.
Har en ret i en af Staterne truffet Afgørelse om, at et Bo, som omhandles
i Artikel 19, skal behandles af Skifteretten, testamentseksekutor eller
boutresningsman eller skiftes under Medvirkning af skiftesman,
eller at det skal udleveres til privat Skifte, er Afgørelsen bindende ogsaa i
de andre Stater.
Det samme gælder Afgørelsen om en efterlevende Ægtefælles Ret til at
hensidde i uskiftet Bo.
Artikel 28.
Bestemmelserne om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme og Forlig i
Konvention af 16. Marts 1932 skal ogsaa finde Anvendelse paa Dommer og Forlig
om Ret til Arv eller Legat, om en efterlevende Ægtefælles Rettigheder og om
Ansvar for en Arveladers Gæld, saafremt den afdøde var Statsborger i en af
Staterne og var bosat i en af Staterne og var bosat i en af dem.
De i Artikel 3 og Artikel 6 Nr. 3 i den nævnte Konvention givne særlige
Bestemmelser vedrørende Domme over en udebleven sagsøgt kommer kun til
Anvendelse, forsaavidt Dommen angaar den efterlevende Ægtefælles eller de
enkelte Arvingers Ansvar for den afdødes Gæld.
Artikel 29.
Denne Konvention kommer ikke til Anvendelse, naar Arveladeren er død før
Konventionens Ikrafttræden, og heller ikke, naar en efterlevende Ægtefælle
har hensiddet i ukiftet Bo, og den førstafdøde Ægtefælle er død før det
nævnte Tidspunkt.
Artikel 30.
Konventionen skal ratificeres, og Ratifikationsdokumenterne skal deponeres
i det danske Udenrigsministeriums Arkiv, saa snart ske kan.
Konventionen træder i Kraft mellem de ratificerende Stater den 1. januar
eller den 1. Juli, der indtræder, naar tre Maaneder er forløbet, efter at
mindst tre af Staterne har deponeret deres Ratifikationsdokumenter. I Forhold
til senere ratificerende Stater træder Konventionen i Kraft den 1. Januar
eller den 1. Juli, der indtræder, naar tre Maaneder er forløbet efter
Deponeringen af Ratifikationsdokumentet.
Enhver af Staterne kan i Forhold til hver af de andre opsige Konventionen
med en Frist af eet Aar til Ophør en 1. Januar eller en 1. Juli.
Til Bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet
nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i København i et Eksemplar paa hvert af følgende Sprog: Dansk,
Finsk, Islandsk, Norsk og Svensk, og for det svenske Sprogs Vedkommende i to
Tekster, en for Finland og en for Sverige, den 19. November 1934.
(sign.) P. Munch.
(L.S.)
Slutprotokol.
I Forbindelse med Undertegnelsen i Dag af Konventionen mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige om Arv of Dødsboskifte, har de
befuldmægtigede for de kontraherende Stater afgivet følgende Erklæring:
De kontraherende Stater er enige om, at Anmodning om Oplysning angaaende
Indholdet af den i en af Staterne gældende Lov bliver at fremsende fra
vedkommende Justits- eller Udenrigsministerium og rettes, naar der spørges om
dansk, finsk, islandsk eller norsk Lov, til Justitsministeriet, og naar der
spørges om svensk Lov, til Udenrigsdepartementets retsafdeling. Oplysninger
skal altid meddeles i det Omfang, hvori der foreligger udtrykkelige
Lovbestemmelser, og skal iøvrigt gives i den Udstrækning, Forholdene
tilsteder.
København, den 19. November 1934.
(sign.) P. Munch.
(L.S.)
Danmarks Ratifikationsdokument deponeredes tilligemed de øvrige
kontraherende Staters Ratifikationsdokumenter i det danske
Udenrigsministerium den 14. Juni 1935.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at
Konventionen træder i Kraft den 1. Januar 1936.
Justitsministeriet, den 4. Oktober 1935.
Zahle.
/Bilfeldt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 16. Marts 1932 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme. Retsinformation · 26. maj 1933
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs. Retsinformation · 10. september 1934
- Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 9. december 1975 om ændring af den nordiske konvention af 19. november 1934 om arv og dødsboskifte. Retsinformation · 17. juli 1976
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme dato. Retsinformation · 31. december 1931
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Warszawa den 12. Oktober 1929 afsluttede Konvention angaaende Indførelse af visse ensartede Regler om international Luftbefordring samt af den til Konventionen knyttede Tillægsprotokol af samme Dato. (* 1) Retsinformation · 6. juli 1938
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Rom den 29. Maj 1933 afsluttede Konvention angaaende Indførsel af visse Regler om Arrest i Luftfartøjer. (* 1) (* 2) Retsinformation · 4. maj 1939