Arveafkald: hvad det er, hvornår det bruges, og hvad man skal passe på
Opdateret 5. november 2026
Et arveafkald betyder, at en arving helt eller delvis siger nej til en arv, så den går videre til andre. Giver man afkaldet rigtigt, beregnes boafgiften, som om modtageren selv var arving. Opfylder afkaldet ikke betingelserne, kan modtageren i stedet skulle betale gaveafgift eller indkomstskat.
Kort fortalt
- En arving kan give helt eller delvis afkald på arv, når dødsfaldet er sket. Afkaldet kan gælde et beløb eller en brøkdel af arven [1][2].
- Afkaldet kan kun gives med afgiftsmæssig virkning til egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ville arve efter testamentet, hvis afkaldsgiver var død først. Det må ikke være betinget [1].
- Afkaldet skal meddeles skifteretten, før den endelige boopgørelse indleveres og senest før udlodning fra boet begynder [1][2].
- Får man betaling (vederlag) for afkaldet, regnes betalingen som arv til den, der giver afkald [1].
- Opfylder afkaldet ikke reglerne, anses beløbet som en gave fra afkaldsgiver. Det udløser gaveafgift eller indkomstskat hos modtageren [3].
Hvad er et arveafkald?
Et arveafkald er en erklæring fra en arving om, at vedkommende ikke vil modtage hele eller en del af sin arv. Afkaldet kan være fuldstændigt, gælde et bestemt beløb eller en brøkdel af arven [2]. Efter boafgiftsloven anses den, som afkaldet er givet til fordel for, som arving ved beregningen af boafgift [1]. Arv er ikke indkomstskattepligtig [4]. Hvis afkaldet er gyldigt efter reglerne, får modtageren derfor arven som arv og ikke som en gave fra afkaldsgiveren [2][4]. Det er skifteretten, der afgør, om et arveafkald opfylder betingelserne i boafgiftsloven [2][3]. Kilderne nævner også afkald på forventet arv, altså før dødsfaldet, men beskriver ikke nærmere reglerne for det [5].
Hvem kan afkaldet gives til?
Afkaldet kan kun få afgiftsmæssig virkning, hvis det gives til fordel for en af tre grupper [1]. Den første er afkaldsgiverens egne livsarvinger, fx egne børn. Den anden er boets øvrige arvinger. Den tredje er den, der ifølge testamentet ville have arvet, hvis afkaldsgiveren var død før arveladeren [1]. Afkaldet må ikke i øvrigt gøres betinget [1]. Den juridiske vejledning kalder et betinget afkald for dispositivt [2]. I en sag fra Landsskatteretten er et revisionsfirmas notat citeret. Notatet vurderede, at et afkald ikke må gives på betingelse af, at afkaldsgiveren kan købe boets ejendom. Det er notatets vurdering og ikke Landsskatterettens afgørelse [6]. Skatterådet har godkendt, at et afkald kan have afgiftsmæssig virkning også for aktiver, der skiftes i udlandet [7]. En engelsk "Deed of Variation" er i en konkret sag sidestillet med et arveafkald [8].
Frister og formkrav
Afkaldet skal meddeles skifteretten, inden den endelige boopgørelse indleveres, og senest inden udlodning fra boet begynder [1]. Før afkaldet kan der dog være sket acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle og udlodning til opfyldelse af legater [1]. Ifølge Den juridiske vejledning gælder det også deling af sædvanligt indbo og personlige effekter [2]. For erhvervelser uden for boet skal afkaldet meddeles senest samtidig med anmeldelsen [1]. Højesteret har fastslået, at afkaldet kan gives særskilt eller i en boopgørelse (SKM2009.175.HR) [3]. Afkaldet skal være meddelt senest samtidig med boopgørelsen eller ved udløbet af fristen for den [3]. En skriftlig meddelelse skal være underskrevet af arvingen, eller der skal vedlægges dokumentation for fuldmagt. En almindelig skiftefuldmagt er ikke nok [3].
Vederlag og længstlevende ægtefælle
Nogle arvinger får betaling for at give afkald. Efter boafgiftsloven regnes et sådant vederlag som arv til afkaldsgiveren [1]. Skifteretten beregner boafgift af beløbet [2]. Vederlaget er derfor ikke indkomstskattepligtigt for modtageren [9]. Den juridiske vejledning nævner, at der i visse tilfælde ikke gives bundfradrag ved beregningen af boafgift af et afkaldsvederlag [2]. Kilden er afskåret, så de præcise betingelser fremgår ikke her. I en afgørelse fra 1999 skulle der betales gaveafgift, da fællesbørn mod betaling gav afkald over for en forælder i uskiftet bo [10]. Hvis alle livsarvinger giver et afkald, der opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 5, stk. 1, så den længstlevende ægtefælle bliver eneste arving, beskattes ægtefællen som hovedregel efter reglerne om uskiftet bo. Ægtefællen kan dog vælge reglerne for skiftede dødsboer [9].
Når betingelserne ikke er opfyldt
Opfylder afkaldet ikke betingelserne, beregner skifteretten ikke boafgift af den ekstra arv hos modtageren [3]. Beløbet anses i stedet som en gave fra afkaldsgiveren til modtageren [3]. Er de to i den personkreds, hvor der kan beregnes gaveafgift, skal der betales gaveafgift. Ellers bliver beløbet indkomstskattepligtigt for modtageren [3]. Et afkald, der ikke opfylder reglerne, gør heller ikke modtageren til arving i skattemæssig forstand. Det gælder, selv om afkaldet er gyldigt civilretligt [11]. Er man i tvivl om, hvad skifteretten har afgjort, skal skifteretten ifølge Den juridiske vejledning spørges [3].
Afkald, gæld og fuldmagter
Et arveafkald kan få betydning, hvis afkaldsgiveren har gæld. Går afkaldsgiveren konkurs, kan et afkald givet senere end seks måneder før fristdagen kræves omstødt. Er afkaldet givet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan det omstødes, medmindre den begunstigede godtgør, at afkaldsgiveren hverken var insolvent eller blev det ved afkaldet [12]. Gældsstyrelsen har afslået eftergivelse af offentlig gæld, fordi ansøgeren havde givet arveafkald. Landsskatteretten stadfæstede afslaget [13]. Familieretshuset har sidestillet et arveafkald med en gave. En fremtidsfuldmagt, der generelt gav ret til at give arveafkald, blev derfor ikke sat i kraft på det punkt [14]. En værge skulle efter en afgørelse fra 2006 have godkendelse fra statsamtet for at give afkald på arv på vegne af et barn [15].
Det går ofte galt
- Afkaldsgiveren giver blankt afkald og køber derefter boets ejendom under handelsværdien. Da afkaldsgiveren ikke længere er arving, bliver underprisen ikke anset som arv, men som en indkomstskattepligtig gave [4].
- Et afkald, der ikke opfylder boafgiftslovens betingelser, gør ikke modtageren til arving skattemæssigt, selv om det er civilretligt gyldigt. I en sag kunne et barnebarn derfor ikke succedere, og boet blev beskattet af avance og genvundne afskrivninger [11].
- Afkaldet er ikke underskrevet af arvingen selv, eller det bygger kun på en almindelig skiftefuldmagt [3].
- En billig overdragelse af fast ejendom kombineres med et senere arveafkald. Skattestyrelsen kan så se afkaldet som en særlig omstændighed, og 15 %-reglen for værdiansættelse kan ikke bruges [5].
- Afkaldsgiveren har gæld. Afkaldet kan så omstødes ved konkurs, og det kan tale imod eftergivelse af offentlig gæld [12][13].
Eksempler fra afgørelserne
Bror købte boets hus billigt efter afkald
Et dødsbo havde to brødre som arvinger. I en bodeling fra 2007 gav den ene afkald og købte boets ejendom for 2.805.000 kr., selvom begge mente, den var 6 mio. kr. værd. Forskellen blev ikke anset som arv, men som en indkomstskattepligtig gave, og landsretten gav skattemyndighederne medhold. [4]
Arveafkald efter overdragelse af forældrenes hus
I 2021 overdrog en far en ejendom til sin søn og dennes ægtefælle i fællesskab til en pris inden for 15 % af den offentlige vurdering. Ca. 9 måneder senere, i 2022, gav sønnen afkald på al arv efter sine forældre, og sagen angik sønnens andel på 50 %. Landsskatteretten mente, at afkaldet viste en højere handelsværdi, lagde en værdi på 6.950.000 kr. (overdragelsen i 2021) til grund og fastholdt en gaveafgift på 257.116 kr. [5]
Afkald til barnebarn, der havde købt boets ejendom
I 2011 gav en søn afkald på 6 % af sin arv til fordel for sin datter, der havde købt boets landbrugsejendom. Der var sket acontoudlodning før skæringsdagen, og boet oplyste selv, at afkaldet ikke opfyldte boafgiftslovens betingelser; kilden siger ikke udtrykkeligt hvorfor. Barnebarnet blev ikke anset som arving, og boet blev beskattet af avance og genvundne afskrivninger. [11]
Engelsk Deed of Variation godkendt som afkald
En mor skulle arve efter sin mor i England. Hun bestemte ved en "Deed of Variation", at hendes datter skulle have 150.000 pund. Skatterådet sidestillede det med et arveafkald, så beløbet blev arv fra bedstemoren og ikke en gave fra moren. [8]
Spørgsmål og svar
Kan jeg give afkald på kun en del af arven?
Ja. Afkaldet kan være fuldstændigt eller gælde et bestemt beløb eller en brøkdel af arven [2].
Hvem kan jeg give arven videre til?
Med afgiftsmæssig virkning kun til egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ville arve efter testamentet, hvis du var død før arveladeren [1].
Hvornår skal afkaldet være givet?
Det skal meddeles skifteretten, før den endelige boopgørelse indleveres og senest før udlodning fra boet begynder [1]. Højesteret har præciseret, at det skal ske senest samtidig med boopgørelsen eller ved udløbet af fristen for den [3].
Skal modtageren betale skat?
Opfylder afkaldet reglerne, beregnes boafgift, som om modtageren var arving, og arven er ikke indkomstskattepligtig [1][4]. Ellers anses beløbet som en gave, der udløser gaveafgift eller indkomstskat [3].
Hvad hvis jeg får penge for at give afkald?
Betalingen regnes som arv til dig, og skifteretten beregner boafgift af den [1][2].
Kan man fortryde et arveafkald?
Kilderne giver ikke en generel regel. I en sag så Vestre Landsret bort fra en tilbagekaldelse ved beregningen af boafgift, og overførslen blev behandlet som en gave. Landsskatteretten tillod senere omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, så gaveafgiften bortfaldt [16][17].
Søg i alle dokumenter om arveafkald
Kilder
- Boafgiftsloven § 5 lovbestemmelse
- Den juridiske vejledning C.E.13.1: C.E.13.1 Arveafkald - skifterettens kompetenceområde Den juridiske vejledning: vejledning
- Den juridiske vejledning C.E.13.2.3: C.E.13.2.3 Skattemæssige konsekvenser - afkald opfylder ikke betingelserne i boafgiftslovens § 5, stk. 1 Den juridiske vejledning: vejledning
- Den juridiske vejledning C.E.13.2.1: C.E.13.2.1 Skattemæssige konsekvenser - afkald omfattet af boafgiftslovens § 5, stk. 1 Den juridiske vejledning: vejledning
- Landsskatteretten, j.nr. 23-0081141: Værdi af overdraget ejendom (50 %) Skatteankestyrelsen: afgørelse
- Landsskatteretten, j.nr. 14-2050651: Gave – Afgørelsen gyldig Skatteankestyrelsen: afgørelse
- AFG nr 9852 af 25/06/2019: Arveafkald for aktiver i udlandet Retsinformation: afgørelse
- AFG nr 9682 af 28/04/2026: Arveafkald – udenlandsk arv Retsinformation: afgørelse
- Den juridiske vejledning C.E.13.2.2: C.E.13.2.2 Skattemæssige konsekvenser - afkald omfattet af boafgiftslovens § 5, stk. 1 og længstlevende ægtefælle bliver eneste ar Den juridiske vejledning: vejledning
- UDT nr 9283 af 23/02/1990: Uskiftet bo arveafkaldsvederlag gaveafgift boafgiftslovens § 23 Retsinformation: afgørelse
- Landsskatteretten, j.nr. 12-00461: Om afdødes barnebarn kan succedere i ejendom modtaget fra boet efter arveafkald foretaget af hendes far, når arveafkaldet ikke er Skatteankestyrelsen: afgørelse
- Den juridiske vejledning G.A.3.4.4.4.9.3: G.A.3.4.4.4.9.3 Omstødelse af arveafkald (konkurslovens § 65) Den juridiske vejledning: vejledning
- Landsskatteretten, j.nr. 21-0013512: Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige Skatteankestyrelsen: afgørelse
- AFG nr 9133: Afgørelse efter lov om fremtidsfuldmagter § 7, stk. 3 Retsinformation: afgørelse
- FOU nr 2006.237: Afslag på at godkende at værge for mindreårig gav helt eller delvist afkald på en gruppelivsforsikring Retsinformation: afgørelse
- Landsskatteretten, j.nr. 20-0021742: Tilladelse til omgørelse Skatteankestyrelsen: afgørelse
- Landsskatteretten, j.nr. 20-0021746: Tilladelse til omgørelse Skatteankestyrelsen: afgørelse