Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 9. december 1975 om ændring af den nordiske konvention af 19. november 1934 om arv og dødsboskifte.

BKI nr 49 af 29/06/1976Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet17. juli 1976

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 9.

december 1975 om ændring af den nordiske konvention af 19. november 1934 om

arv og dødsboskifte.

Den 9. december 1975 undertegnedes i København en overenskomst mellem

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske

konvention af 19. november 1934 om arv og dødsboskifte, jfr.

udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 i Danmarks Traktater, 1935.

Ændringsoverenskomsten har følgende ordlyd:

OVERENSKOMST

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den

nordiske konvention af 19. november 1934 om arv og dødsboskifte.

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har aftalt, at

der i den nordiske konvention af 19. november 1934 om arv og dødsboskifte

foretages følgende ændringer:

Art. 4 ophæves, og art. 1, 2, 5, 7, 8, 11 og 28 affattes således:

Artikel 1

Når en statsborger i en af de kontraherende stater ved sin død var bosat i

en af de andre stater, skal retten til arv ifølge loven bestemmes efter loven

i den stat, hvor han havde bopæl. Havde den afdøde ikke de sidste fem år

været bosat i denne stat, skal dog loven i den stat, hvor han var

statsborger, komme til anvendelse, såfremt nogen arving eller legatar, for

hvem det har retlig betydning, begærer det. Skulle arven efter

statsborgerlandets lov tilfalde staten, kan sådan begæring ikke fremsættes.

Begæring om anvendelse af statsborgerlandets lov skal være fremsat inden

seks måneder fra dødsfaldet. Foregår skifte efter denne frist, kan begæring

dog fremsættes indtil skiftets slutning. Efter at et skifte er sluttet, kan

den, der har deltaget i skiftet, ikke fremsætte begæring.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om retten til arv anvendes også på den

efterlevende ægtefælles ret til at sidde i uskiftet bo, hvor livsarvinger

ikke findes, og på sådan ret til bidrag til underhold og uddannelse af et

Læs alt

dødsbos midler, som tilkommer arvinger eller en efterlevende ægtefælle. Det

samme gælder retten for en efterlevende ægtefælle til at udtage midler til en

vis værdi af boet.

Artikel 2

Var den afdøde bosat i en stat, hvor loven giver en efterlevende ægtefælle

ret til hensidden i uskiftet bo med livsarvinger, kommer denne lov til

anvendelse, også når den afdøde var statsborger i en af de andre stater.

Havde han ikke været bosat i førstnævnte stat de sidste fem år, kan dog en

livsarving straks eller senere kræve skifte, hvis det er hjemlet ved loven i

den stat, hvor den afdøde var statsborger. Denne ret tilkommer ikke en

livsarving, hvis den efterlevende ægtefælle, da ægteskabet blev indgået, var

statsborger i den stat, hvor den afdøde var bosat.

Artikel 5

Bestemmelserne i artiklerne 2 og 3 om adgangen til at hensidde i uskiftet

bo med livsarvinger finder tilsvarende anvendelse på adgangen til at hensidde

i uskiftet bo med adoptivbarn eller dets livsarvinger.

Artikel 7

Ved deling af ægtefællers bo efter den enes eller begges død forholdes

der, for så vidt ikke andet følger af artikel 1, stk. 3, efter de regler, som

i artiklerne 3 og 6 i konventionen af 6. februar 1931 er givet om ægtefællers

formueforhold.

Artikel 8

Testamente, der er oprettet af en arvelader, som ved sin død var

statsborger i en af staterne og bosat i en af dem, skal i henseende til

formen anses for gyldigt, hvis testamentet opfylder de formkrav, som er

foreskrevet i loven på det sted, hvor testamentet er oprettet, eller hvor

testator var bosat enten ved oprettelsen eller ved sin død. eller i loven i

en stat, hvor testator var statsborger enten ved oprettelsen eller ved sin

død. For så vidt testamentet angår fast ejendom, skal det tillige anses for

gyldigt i henseende til formen, hvis testamentet opfylder de formkrav, som er

foreskrevet i loven på det sted, hvor ejendommen ligger.

Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved ændring eller

tilbagekaldelse af testamentet. Tilbagekaldelse skal også anses for gyldig i

henseende til formen, hvis tilbagekaldelsen er i overensstemmelse med en lov,

efter hvilken det testamente, der tilbagekaldes, var gyldigt i henseende til

formen efter reglerne i stk. 1.

Havde testator efter loven i en ikke kontraherende stat domicil i denne

stat, kan dette domicil påberåbes i stedet for bopæl i tilfælde, som omfattes

af stk. 1-2.

Opstår der i øvrigt efter stk. 1-3 spørgsmål om at anvende loven i en ikke

kontraherende stat, skal de almindelige regler, som gælder herom i hver

kontraherende stat anvendes.

Artikel 11

Bestemmelser i finsk eller svensk lov om, at et testamente efter testators

død skal indleveres til retten inden en vis tid (testamentsbevakning), får

også anvendelse på et testamente efter en statsborger i en anden af staterne,

såfremt han ved dødsfaldet var bosat i Finland eller Sverige. Det samme

gælder bestemmelser i finsk eller svensk lov om, at en arving, som vil

angribe et testamentes gyldighed, skal rejse sag inden en vis tid, efter at

testamentet er forkyndt for ham (testamentsklander).

Bestemmelser i norsk lov om, at ret på grundlag af testamente og

indvendinger mod gyldigheden af et testamente skal gøres gældende inden visse

frister, får også anvendelse på et testamente efter en statsborger i en anden

af staterne, såfremt han ved dødsfaldet var bosat i Norge.

Artikel 28

Om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser og forlig om ret til arv

eller legat, en efterlevende ægtefælles rettigheder, dødsboskifte og ansvar

for en arveladers gæld gælder loven i den stat, hvori anerkendelse eller

fuldbyrdelse skal ske.

De kontraherende stater kan tiltræde denne overenskomst ved at:

a) undertegne uden forbehold om ratifikation

b) undertegne med forbehold om ratifikation i forbindelse med

efterfølgende ratifikation.

Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det danske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli, der følger

efter at overenskomsten er tiltrådt af samtlige kontraherende stater.

Bestemmelsen i artikel 28 i den hidtidige affattelse gælder dog, indtil

konventionen af 16. marts 1932 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme er ophævet og erstattet af

andre regler om emnet.

Er arveladeren død før overenskomstens ikrafttræden, gælder artikel 4 og

artiklerne 1, 2, 5, 7, 8 og 11 i den hidtidige affattelse fortsat. Artikel 28

i den hidtidige affattelse gælder for så vidt angår afgørelser, der er

truffet, og forlig, der er indgået, inden konventionen af 16. marts 1932

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og

fuldbyrdelse af domme er ophævet og erstattet af andre regler om emnet.

Det danske justitsministerium kan efter forhandling med de øvrige

kontraherende staters justitsministerier bestemme, at konventionen af 19.

november 1934 med senere ændringer skal gælde for Grønland. For konventionens

anvendelse for Færøerne og Grønland kan det danske justitsministerium efter

iagttagelse af samme fremgangsmåde fastsætte sådanne afvigelser, som de

særlige færøske eller grønlandske forhold måtte tilsige.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne

overenskomst.

Udfærdiget i København den 9. december 1975, i et eksemplar på hvert af

følgende sprog: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, for så vidt angår

svensk i to tekster, en fra Finland og en fra Sverige.

Der tages forbehold om, at konventionens artikler 4 og 5 i deres

oprindelige affattelse fortsat gælder for Færøerne.

K. B. Andersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter