Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Rom den 29. Maj 1933 afsluttede Konvention angaaende Indførsel af visse Regler om Arrest i Luftfartøjer. (* 1) (* 2)

BKI nr 9 af 27/04/1939Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. maj 1939

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i

Rom den 29. Maj 1933 afsluttede Konvention angaaende Indførsel af visse

Regler om Arrest i Luftfartøjer. (* 1) (* 2)

Ved kgl. Resolution af 23. Januar 1939 har Danmark, for Kongerigets

Vedkommende, Grønland undtaget, ratificeret følgende Konvention:

KONVENTION

angaaende Indførelse af visse ensartede Regler om Arrest i

Luftfartøjer.

Hans Majestæt Kongen af Albanien, Præsidenten for det Tyske Rige,

Præsidenten for Amerikas Forenede Stater, Republiken Østrigs

Forbundspræsident, Hans Majestæt Belgiens Konge, Præsidenten for Brasiliens

Forenede Stater, Præsidenten for Republiken Chile, Præsidenten for Republiken

Kinas Nationalregering, Præsidenten for Republiken Columbia, Præsidenten for

Republiken Cuba, Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, Præsidenten for

Republiken Ecuador, Præsidenten for Republiken Salvador, præsidenten for

Republiken Spanien, Præsidenten for Republiken Finland, Præsidenten for den

Franske Republik, Hans Majestæt Kongen af Storbritannien, Irland og de

Britiske Oversøiske Territorier, Kajseren af Indien, Præsidenten for

Republiken Guatamala, Præsidenten for den Græske Republik, Præsidenten for

Republiken Honduras, Hans Højhed Regenten over Kongeriget Ungarn, Hans

Majestæt Kongen af Italien, Hans Majestæt Kajseren af Japan, Præsidenten for

Republiken Lithauen, Præsidenten for Mexicos Forenede Stater, Præsidenten for

Republiken Nicaragua, Hans Majestæt Kongen af Norge, Hendes Majestæt

Dronningen af Nederlandene, Præsidenten for Republiken Polen, Præsidenten for

Republiken Portugal, Hans Majestæt Kongen af Rumænien, Præsidenten for den

Dominikanske Republik, Kaptajnregenterne for Republiken San Marino, Hans

Hellighed Paven, Hans Majestæt Kongen af Sverige, Det Schweiziske

Forbundsraad, Præsidenten for den Czekoslovakiske Republik, Præsidenten for

Republiken Turkiet, Central Exekutivkomiteen for de Socialistiske

Sovjetrepublikers Union, Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater, Hans

Læs alt

majestæt Kongen af Jugoslavien,

der har indset Nytten af at vedtage visse ensartede Regler om Arrest

i Luftfartøjer,

har i dette Øjemed udnævnt deres respektive befuldmægtigede, der behørigt

bemyndiget, har besluttet og undertegnet følgende Konvention:

Artikel 1.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til at træffe de nødvendige

Forholdsregler til at gennemføre Bestemmelserne i denne Konvention.

Artikel 2.

1. Ved Arrest forstaas i denne Konvention enhver

Foranstaltning, hvorved et Luftfartøj efter Beslutning af Retten eller en

offentlig Forvaltningsmyndighed holdes tilbage i privatretlig Interesse til

Fordel for en Fordringshaver, Ejeren eller den, som iøvrigt har en tinglig

Ret i Luftfartøjet, uden at rekvirenten kan paaberaabe sig en eksigibel Dom,

erhvervet ved sædvanlig rettergang, eller et tilsvarende Eksekutionsgrundlag.

2. Har en Fordringshaver uden Brugerens Samtykke taget

et Luftfartøj i Besiddelse, og givet den kompetente Lov ham Ret til at holde

det tilbage, er ved Anvendelsen af denne Konvention Udøvelsen af saadan Ret

ligestillet med Arrest og underkastet Konventionens Bestemmelser.

Artikel 3.

1. Fritaget for Arrest er:

a. Luftfartøjer, der udelukkende benyttes i Statstjeneste, derunder

indbefattet Postbefordring, men ikke

Handelsvirksomhed.

b. Luftfartøjer, der anvendes paa regelmæssige Ruter i offentlig

Lufttrafik, og de fornødne reservefartøjer.

c. Luftfartøjer, der iøvrigt anvendes til Befordring af Personer eller

Gods mod Betaling, naar Fartøjet er klart til Afgang for saadan Befordring,

dog ikke hvis Arrest kræves for Gæld, som er stiftet med den forestaaende

Rejse for Øje, eller for en Fordring, der er opstaaet under rejsen.

2. Bestemmelserne i denne Artikel gælder ikke Arrest

efter Begæring af Ejeren af et Luftfartøj, naar det er frataget ham ved en

retslig Handling.

Artikel 4.

1. Naar et Luftfartøj ikke er fritaget for Arrest,

eller naar brugeren ikke paaberaaber sig Fritagelsen, kan Arrest afværges

eller kræves ophævet, saafremt tilstrækkelig Sikkerhed stilles.

2. Sikkerheden er tilstrækkelig, naar den dækker

Fordringen med Omkostninger og udelukkende skal tjene til Betaling heraf,

eller naar den dækker Luftfartøjets Værdi, saafremt denne er lavere.

Artikel 5.

Begæres en Arrest ophævet, skal Afgørelsen stedse træffes ved en summarisk

og hurtig Rettergang.

Artikel 6.

1. Er der gjort Arrest i et Luftfartøj i Strid med

Fritagelsesbestemmelserne i denne Konvention, eller har Skyldneren maatte

stille Sikkerhed for at forhindre Arrest eller for at faa en Arrest ophævet,

er Rekvirenten ansvarlig efter Arreststedets Lov for den Skade, der derved er

tilføjet Luftfartøjets Bruger eller Ejer.

2. Det samme gælder, hvis Arresten er foretaget uden

gyldig Grund.

Artikel 7.

Denne Konvention gælder ikke Tilbageholdelse ved Konkurs eller

Beslaglæggelse paa Grund af Overtrædelse af Told-, Straffe- eller

Politibestemmelser.

Artikel 8.

Denne Konvention er ikke til Hinder for Anvendelse af international

Konventioner, der i Forholdet mellem de høje kontraherende Parter hjemler en

videregaaende Fritagelse for Arrest.

Artikel 9.

1. Denne Konvention finder indenfor hver høj

kontraherende Parts Territorium Anvendelse paa ethvert Luftfartøj, der er

registreret indenfor en anden høj, kontraherende Parts territorium.

2. Udtrykket en høj kontraherende Parts Territorium

omfatter ethvert Territorium, der staar under en høj kontraherende Parts

Suverænitet, Overhøjhed, Protektorat, Mandat eller Myndighed, og for hvilket

denne Part har sluttet sig til Konventionen.

Artikel 10. Denne Konvention er affattet paa Fransk i et enkelt Eksemplar,

som skal opbevares i Kongeriget Italiens Udenrigsministeriums Arkiv. En

bekræftet Afskrift skal tilstilles hver af de interesserede Regeringer af

Kongeriget Italiens Regering.

Artikel 11.

1. Denne Konvention skal ratificeres. Ratifikationen

skal deponeres i Arkivet i Kongeriget Italiens Udenrigsministerium. Dette

ministerium skal underrette hver af de interesserede Parters Regeringer om

Deponeringen.

2. Naar fem Ratifikationer er deponeret, træder

Konventionen i Kraft mellem de høje Kontraherende Parter, der har ratificeret

Konventionen, halfemsindstyve Dage efter deponeringen af den femte

Ratifikation. Ratifikationer, som senere deponeres, træder i Kraft

halvfemsindstyve dage efter denne Deponering.

3. Kongeriget Italiens Regering underretter hver af de

interesserede Regeringer om Datoen for Konventionens Ikrafttræden.

Artikel 12.

1. Denne Konvention skal, efter at den er traadt i

Kraft, staa aaben for Tiltrædelse.

2. Tiltrædelsen sker ved en Notifikation til

Kongeriget Italiens Regering, som underretter hver af de interesserede

Parters regeringer herom.

3. Tiltrædelsen træder i Kraft halvfemsindstyve Dage

efter notifikationen til Kongeriget Italiens regering.

Artikel 13.

1. Hver af de høje kontraherende Parter kan opsige

denne Konvention ved en Notifikation til Kongeriget Italiens Regering, som

ufortøvet skal underrette hver af de interesserede Regeringer.

2. Opsigelsen træder i Kraft seks Maaneder efter

Notifikationen om Opsigelsen, en kun for den Part, der har foretaget den.

Artikel 14.

1. de høje kontraherende Parter kan ved

Undertegningen, ved deponeringen af Ratifikationen eller ved Tiltrædelsen af

denne Konvention erklærer, at de undtager alle eller nogle af deres Kolonier,

protektorater, oversøiske territorier, mandatsterritorier, eller andre

Territorier under deres Suverænitet, Myndighed eller Overhøjhed.

2. de høje kontraherende parter kan senere meddele

Kongeriget Italiens regering, at de vil gøre Konventionen anvendelig i alle

eller nogle af deres Kolonier, Protektorater, oversøiske territorier,

mandatsterritorier eller andre territorier under deres Suverænitet, Myndighed

eller Overhøjhed, der var undtaget i deres oprindelige Erklæring.

3. De kan naarsomhelst meddele Kongeriget Italiens

regering, at de vil ophøre at anvende Konventionen i alle eller nogle af

deres Kolonier, protektoratet, oversøiske Territorier, mandatsterritorier

eller andre Territorier under deres Suverænitet, Myndighed eller Overhøjhed.

4. Kongeriget Italiens Regering skal underrette hver

af de interesserede Regeringer om de Meddelelser, som gives efter de to

foregående Stykker.

Artikel 15.

Hver af de høje kontraherende Parter har Ret til tidligst to Aar efter

denne Konventions Ikrafttræden at foranledige indkaldt en ny international

Konference med det Formaal at undersøge, hvilke Forbedringer der kan

foretages i Konventionen. Den paagældende Part skal i dette Øjemed henvende

sig til den franske Republiks Regering, som skal tage de nødvendige Skridt

til at forbedre denne Konference.

Denne Konvention er udfærdiget i Rom den 29. Maj 1933 og staar aaben for

Underskrift indtil den 1, Januar 1934.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede underskrevet denne

Konvention.

Reinholdt Richter For TYSKLAND

De. Wegerdt

De. Albrecht

De. jur. Otto Riese

For AMERIKAS FORENEDE STATER

John C. Cooper

Jaeckel

John Jay Ide

Amerikas Forenede Staters Delegation erklærer, at Konventionen alene

vil finde Anvendelse indenfor Amerikas Forenede Staters

fastlandsomraade med Undtagelse af territoriets Alaska.

Grundbaum For ØSTRIG

Stronele

H. De Vos For BELGIEN

Alcibiade Pecanha For BRASILIEN

Trajano Medeiros Do Paco

L. Ingerslev For DANMARK

Knud Gregersen

A. Sandavol For SALVADOR

Juan F. De Ranero For SPANIEN

Alejandro Arias Salgado

A. De Lapradelle For FRANKRIG

George Ripert

For STORBRITANNIEN

A. H. Dennis OG NORDIRLAND

A. W. Brown

A. H. Dennis For INDIEN

A. W. Brown

J. Herrera For GUATAMALA

Frederico G. Murga

A. Giannini For ITALIEN

V. Carneckis For LITHAUEN

M. Mjoellner For NORGE

Leon Babinski For POLEN

D. I. Ghika For RUMÆNIEN

Al.Cantacuzino Pascanu

Et. Veron

Gozi For SAN MARINO

F. Hess For SCHWEIZ

Clerk

Szalatnay For CZEKOSLOVAKIET

Dr. jur. J. Netik

H. Vassif For TYRKIET

D. Kassidolatz For JUGOSLAVIEN

Augusto Guglielmo Tuccimei For HONDURAS

Andre De Hory For UNGARN

J. Patijn For NEDERLANDENE

Konventionen er ratificeret eller tiltraadt af nedennævnte Lande. Den

vedføjede Dato angiver Dagen for Deponeringen af Ratifikationsdokumentet,

respektive Tiltrædelseserklæringen:

Belgien 14. Okt. 1936

Brasilien 19. Aug. 1938

Italien (med Kolonier og andre Besiddelser) 29. Sept. 1936

Nederlandene 28. Jan 1938

(Konventionen finder ikke Anvendelse paa Nederlandenes oversøiske

Besiddelser)

Polen 31. Aug. 1937

Rumænien 23. Marts 1935

Spanien 28. Juni 1934

(Konventionen omfatter ogsaa den spanske Zone i Marokko, men ikke de

spanske Kolonier)

Sverige 31. Jan. 1939

Tyskland 22. Febr. 1935

Ungarn 15. Maj 1937

Konventionen er i Medfør af Artikel 11 traadt i Kraft den 12. Januar 1937

i Belgien, Italien, Spanien og Tyskland og for de øvrige Landes Vedkommende

den 90de Dag efter deponering i det italienske Udenrigsministerium af

Ratifikationsdokument eller Tiltrædelseserklæring.

Danmarks Ratifikationsdokument deponeredes i Rom den 31. Januar 1939, og

Konventionen træder saaledes for Danmarks Vedkommende, Grønland undtaget, i

Kraft den 1. Maj 1939.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 27. April 1939.

P. Munch.

Lignende dokumenter